Omgivelsernes betydning for børns fysiske aktivitet

(1)

Evalueringsrapport | Danish Cancer Society

Omgivelsernes betydning for børns fysiske aktivitet

Evalueringsrapport for Unge og PlaySpots

Lea Allingham Nielsen Charlotte Klinker

Maj 2008

Forebyggelses- og dokumentationsafdeling

(2)

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Resumé ... 1

Indledning ... 2

Baggrund for Unge og PlaySpots ... 4

Projektets opbygning og forløb ... 5

Rekruttering af skoler ... 5

Indsatspakken ... 5

Standardforløb ... 6

Deltagelse og frafald ... 7

Lærerevaluering af Unge og PlaySpots ... 9

Analyse og resultater ... 13

Analysedel 1) Spørgeskemaanalyse ... 13

Analysedel 2) Billedanalyse ... 21

Gode steder at være fysisk aktiv i skoletiden ... 22

Dårlige steder at være fysisk aktiv i skoletiden ... 25

Gode steder at være fysisk aktiv hjemme og i fritiden ... 29

Dårlige steder at være fysisk aktiv hjemme og i fritiden ... 32

Ekspertworkshop ... 36

Speciale om fotointerviews ... 37

Opsamling og vurdering ... 38

Det videre perspektiv ... 40

Anvendt litteratur... 41

Kræftens Bekæmpelse Rapport 2/2008 ISBN: 978-87-7064-017-6

Denne rapport kan hentes i elektronisk form på www.cancer.dk/playspots/download og www.cancer.dk/rapporter

(3)

1

Resumé Resumé Resumé Resumé

Unge og PlaySpots er et projekt om, hvad unge oplever som hæmmende og fremmende for deres fysiske aktivitet i deres skole- og lokalmiljø. Projektet er et undervisningskoncept, og i forbindelse med GetMoving kampagnen 2007 var projektet desuden tilføjet en undersøgelsesdel. Evalueringen af projektet som undervisningskoncept og resultaterne af undersøgelsen præsenteres i denne rapport.

Grundelementerne i projektet er at fremme fysisk aktivitet blandt børn og unge ved at sætte fokus på omgivelsernes betydning for unges fysiske aktivitet. Skolen fungerer som setting for et lærerstyret projekt, hvor de unge inddrages som eksperter, ved at de med digitalkameraer får mulighed for at fotografere

(fotoelicitering) samt på andre måder dokumentere, hvad de mener, hindrer og fremmer deres fysiske aktivitet i omgivelserne. Efterfølgende er målet, at klassen på baggrund af billederne gennemfører en proces med det formål at skabe bedre omgivelser for fysisk aktivitet i deres skole eller nærmiljø.

Evalueringen af projektet er foretaget på baggrund af en række forskellige datakilder:

• elevernes billeder

• beskrivelser af billederne

• spørgeskemaer

• interviews med lærere fra deltagende klasser

• samt erfaringer fra en ekspertworkshop.

I forhold til undersøgelsen af børnenes syn på deres fysiske aktivitet og omgivelser giver disse kilder tilsammen interessante indblik i en række børns oplevelser og syn på, hvad der hindrer og fremmer fysisk aktivitet i deres dagligdag.

Som undervisningskoncept evalueres Unge og PlaySpots som et succesfuldt initiativ med mange interessante muligheder. Det vurderes ud fra interviews med deltagende lærere, at det vil være oplagt at udvikle projektet yderligere med en del, der i højere grad fokuserer på at omdanne elevernes erfaringer til praktiske ændringer i de fysiske omgivelser eller som baggrund for yderligere læring om fysisk aktivitet, omgivelserne og sundhed.

Det videre perspektiv er, at Kræftens Bekæmpelse og CVU Sønderjylland sammen vil arbejde med at udvikle Unge og PlaySpots som undervisningskoncept til rådighed for skoleklasser i hele landet.

(4)

2

IIIIndledning ndledning ndledning ndledning

Fysisk inaktivitet blandt børn og unge kan føre til et voksenliv med for lidt fysisk aktivitet og overvægt eller fedme. Dette fører til en forhøjet risiko for udvikling af en lang række af livsstilssygdomme, såsom hjerte-kar- sygdomme og en række cancerformer. Det er derfor vigtigt, at understøtte børn og unge i at opbygge gode vaner omkring fysisk aktivitet allerede fra de er ganske små. Et vigtigt indsatsområde i den forbindelse er skolen, hvor alle børn tilbringer en stor del af deres vågne tid.

Kræftens Bekæmpelse var derfor glade for at blive inviteret med til at udvikle og gennemføre

Sundhedsstyrelsens årlige GetMoving kampagne, der handler om at udbrede budskabet om, at børn og unge skal være fysisk aktive mindst en time om dagen. Kampagnen, der i 2007 blev lanceret under navnet

GetMoving pattebarn, havde fokus på de 11-13-årige og den eksplosive udvikling i passiv transport, som man har set ske i denne aldersgruppe¹. Inden for de sidste 30 år er andelen, der lader sig passivt transportere, dvs.

tager bussen eller bliver kørt til og fra skole af deres forældre, steget med 200 % ². Blandt de 11-13-årige starter et fald i andelen, der er fysisk aktive, som fortsætter indtil ca. 18-årsalderen, hvor det fysiske aktivitetsniveau stabiliseres³. Der er derfor god grund til at fokusere på denne aldersgruppe og finde ud af, hvad der for dem er sjov motion og hvilke omgivelser, der motiverer dem til at være fysisk aktive. Ved at sikre at de unge har motiverende rammer for fysisk aktivitet, kan vi medvirke til at få vendt den uheldige udvikling og stoppe, at de unge bliver mindre og mindre fysisk aktive.

På den baggrund har vi i Kræftens Bekæmpelse udviklet og gennemført Unge og PlaySpots. Unge og PlaySpots er et projekt om unges oplevelser af muligheder og barrierer for fysisk aktivitet i deres skole- og lokalmiljø. Projektet er udviklet til at indgå i Sundhedsstyrelsens inspirationskatalog til GetMoving kampagnen 2007, hvor det kunne vælges blandt en række forskellige aktiviteter, der på forskellige måder arbejder med kampagnens tema. Unge og PlaySpots er udviklet til både at være en afprøvning af et undervisningskoncept og en undersøgelse af 11-13-åriges forhold til fysisk aktivitet og omgivelsernes betydning for deres fysiske aktivitet.

Undervisningskoncept Undervisningskoncept Undervisningskoncept Undervisningskoncept

Som undervisningskoncept kan Unge og PlaySpots bruges af alle folkeskolelærere til at gå i dialog med eleverne om fysisk aktivitet og omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet. Konceptet bygger på en antagelse om, at de unge lærer bedre, hvis de inddrages aktivt i undervisningen. Følgende delelementer indgår i Unge og PlaySpots:

1. Hvad er fysisk aktivitet set med elevernes øjne? Diskussion på klassen.

2. Eleverne dokumenterer ved hjælp af et digitalkamera hvilke omgivelser, der motiverer eller hæmmer deres fysiske aktivitet i skolen og hjemme i deres lokalområde.

3. Eleverne oploader deres billeder på en lukket hjemmeside og skriver her forklaringer til billederne.

4. Klassen diskuterer sammenhænge mellem omgivelser og fysisk aktivitet.

5. Klassen beslutter, på hvilken måde de vil arbejde videre med området.

Kræftens Bekæmpelse har til at understøtte undervisningskonceptet udviklet en hjemmeside,

www.cancer.dk/playspots, hvor lærere kan downloade alt undervisningsmaterialet, læse om hvilke skoler der

1www.sst.dk – 60 minutter (børn og unge 2007).

2 GetMoving pattebarn – Inspirationskatalog 2007. Sundhedsstyrelsen.

3 Kroppen som transportmiddel – en kvalitativ analyse 2007. Sundhedsstyrelsen.

(5)

3 har deltaget og se eksempler på billeder, som elever har taget. Her kan man også anmode om at låne et af Kræftens Bekæmpelses kamera-klassesæt, som består af ét digitalkamera per to elever.

Undersøgelse Undersøgelse Undersøgelse Undersøgelse

Som supplement til undervisningskonceptet var der koblet en undersøgelsesdel på Unge og PlaySpots.

Undersøgelsesdelen havde til formål at opnå et dybere kendskab til, hvilke omgivelser eleverne i 6. og 7.

klasse synes hæmmer eller fremmer deres fysiske aktivitet i skolen og i deres lokalområde. Ud over at tage billeder af deres omgivelser, beskrive hvad de forskellige billeder forestiller, samt hvorfor billedet illustrerer et godt eller dårligt sted for fysisk aktivitet, skulle eleverne derfor også udfylde et spørgeskema. Spørgeskemaet skulle hjælpe til at belyse, hvor fysisk aktive eleverne er, om de ønsker at bevæge sig mere, end de allerede gør, hvilke former for motion de dyrker, hvilke omgivelser de bor i, og hvorfor de er fysisk aktive.

Som led i undersøgelsen er Unge og PlaySpots desuden blevet evalueret af lærere fra klasser, der har afprøvet projektet og af en række eksperter i forbindelse med en ekspertworkshop.

Resultater og evaluering Resultater og evaluering Resultater og evaluering Resultater og evaluering

Denne rapport præsenterer resultaterne af undersøgelsen samt evaluerer Unge og PlaySpots som undervisningskoncept og undersøgelsesdesign på baggrund af:

• Interviews med lærere fra deltagende klasser

• Spørgeskemaer

• Elevernes billeder og beskrivelser af billeder

• Erfaringer fra ekspertworkshop.

De forskellige datakilder har givet forskellige input i forhold til at kunne analysere, diskutere og vurdere Unge og PlaySpots. Spørgeskemaerne og elevernes billeder og beskrivelser indgår i analysedelen.

Spørgeskemaerne benyttes udelukkende som analyseelementer i forhold til projektets undersøgelsesdel. Elevernes billeder og beskrivelse, fungerer både som analyseelementer i forhold til projektets

undersøgelsesdel og som baggrund for vurdering af projektet som undervisningskoncept. Lærerevalueringen fungerer som evaluering af projektets potentiale som undervisningskoncept, og erfaringerne fra

ekspertworkshoppen som evaluering af projektets potentiale som undersøgelsesdesign.

De metodiske fremgangsmåder knyttet til de forskellige datakilder præsenteres i begyndelsen af de forskellige analyser og resultatpræsentationer.

Bilag til rapporten kan downloades separat på www.cancer.dk/playspots/download

(6)

4

Baggrund for Baggrund for Baggrund for

Baggrund for Unge og PlaySpots Unge og PlaySpots Unge og PlaySpots Unge og PlaySpots

Fysisk aktivitet og omgivelsernes indflydelse Fysisk aktivitet og omgivelsernes indflydelse Fysisk aktivitet og omgivelsernes indflydelse Fysisk aktivitet og omgivelsernes indflydelse

Et af hovedformålene med Unge og PlaySpots er at adressere den aktuelle problemstilling vedrørende inaktive børn og unge. Alt for mange unge lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 1 times fysisk aktivitet, med sved på panden hver dag. Tankerne bag projektet grunder desuden i et stigende fokus på omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet blandt børn og unge. Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet er et relativt nyt forskningsområde, og der findes begrænsede nationale studier. Unge og PlaySpots har således haft til formål at bidrage med ny viden om sammenhængen mellem unges omgivelser og fysisk aktivitet.

Børnene som eksperter Børnene som eksperter Børnene som eksperter Børnene som eksperter

En vigtig præmis for Unge og PlaySpots er at inddrage de unge. Hvis projektet skal fremme de unges fysiske aktivitet med særligt fokus på at skabe viden om omgivelsernes betydning for deres aktivitet, må de unge selv inddrages. De skal ikke blot have fortalt anbefalingerne – de skal ud i virkeligheden, opleve og få en forståelse for, at omgivelserne spiller en rolle for deres lyst og muligheder for at være fysisk aktive. Samtidig er det tanken, at de unge selv kan være eksperter i forhold til at pege på hvilke ændringer, det vil kræve for at fremme deres aktivitet. På den led bygger Unge og PlaySpots på metoder fra sociologien og antropologien, der kaldes ”hverdagslivsforskning”. Det grundlæggende element er den såkaldte fotoelicitering, der er en metode, hvor ”hverdagseksperterne” – det vil her sige børnene, viser og forklarer udvalgte billeder af deres hverdag. Ideen er, at der bag selv et simpelt billede ligger en historie med mange lag informationer. Et billede kan fungere som et centralt stimuli til at få historien fortalt, og metoden opfattes som særlig velegnet, når man vil inddrage børn og unges egne holdninger til komplekse problemstillinger.

Skolen Skolen Skolen

Skolen og lærerens rolleog lærerens rolleog lærerens rolleog lærerens rolle

I en inddragelsesproces med børn og unge er det oplagt at tage fat i de unge, hvor de er. Unge og PlaySpots foregår derfor i skolesammenhæng, og således bruges skolen som setting til at udbrede ny viden. Et vigtigt element i projektets opbygning er, at de deltagende klassers lærere er i centrum som vidensformidlere, facilitatorer og tovholdere for projektet. På baggrund af en indsatspakke med materialer produceret af Kræftens Bekæmpelse bliver læreren klædt på til at køre projektet.

Formål med Unge og PlaySpots Formål med Unge og PlaySpots Formål med Unge og PlaySpots Formål med Unge og PlaySpots

Formålet med Unge og PlaySpots er at 1) give elever og lærere viden om fordelene ved at være fysisk aktiv og forståelse for samspillet mellem fysisk aktivitet og deres omgivelser, 2) give omverdenen indblik i de unges tanker om og syn på omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og kan bruges til at skabe opmærksomhed omkring gode og mindre gode rammer for leg, bevægelse og fysisk aktivitet og 3) medvirke til, at elever, forældre, skole og lokalpolitikere kan gå i dialog om omgivelsernes betydning og måske på sigt ændre på omgivelserne, så de bliver mere bevægelsesfremmende.

(7)

5

Projektets opbygning og forløb Projektets opbygning og forløb Projektets opbygning og forløb Projektets opbygning og forløb Rekruttering af skoler

Rekruttering af skoler Rekruttering af skoler Rekruttering af skoler

Oprindelig var planen, at kommuner eller skoler skulle tilmelde sig, når de havde læst om undersøgelsen i Inspirationskataloget udsendt til samtlige kommuner og skoler, som havde tilmeldt sig GetMoving pattebarn.

Udsendelsen af kataloget kom dog til at ligge for tæt på det ønskede starttidspunkt for undersøgelsen, og metoden for rekruttering blev derfor ret sent i forløbet ændret. I stedet fik vi Sundhedsstyrelsens

kontaktoplysninger over skoler til GetMoving. Vi fordelte listen mellem tre ansatte, som kontaktede skolerne per telefon og fortalte dem om projektet. Hvis de var interesserede, mailede vi dem en kort tekst, som

beskrev, hvad det krævede af læreren og eleverne at deltage, hvad klassen ville få ud af at deltage, og hvor de skulle tilmelde sig (www.cancer.dk/playspots), hvis de ønskede at deltage. Den enkelte skole kunne deltage med mere end én klasse. Vi fortsatte med at rekruttere skoler, indtil vi havde tyve tilmeldte skoler, fordelt over syv uger.

Vi havde positiv erfaring med at kontakte skolerne telefonisk, selv om det var ressourcekrævende at rekruttere skolerne på denne led. I en travl hverdag er lærerne/skolerne glade for at få tilbudt og præsenteret projekter og undersøgelser som alternativ til selv at skulle undersøge og opsøge tilbud. På grund af

rekrutteringsmetoden er undersøgelsen ikke repræsentativ.

Indsatspakken Indsatspakken Indsatspakken Indsatspakken

Efter tilmelding via Internet modtog kontaktlæreren en bekræftelse på mail. Denne mail beskrev kort forløbet, samt hvornår læreren ville modtage den indsatspakke, de skulle bruge til at køre forløbet. Med få undtagelser modtog læreren indsatspakken med posten, senest ti dage før de skulle gennemføre Unge og PlaySpots.

Indholdet af indsatspakken var:

1. Informeret samtykke brev, som forældrene skulle underskrive. Dette brev gav eleven tilladelse til at deltage og Kræftens Bekæmpelse tilladelse til at bruge billeder, hvor barnet figurerer (Bilag 1)⁴. 2. Lærerinstruktionsmateriale, som gjorde læreren i stand til at gennemføre indsatsen (Bilag 2).

3. Baggrundsmateriale om fysisk aktivitet for børn og unge samt om omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet (Bilag 3) og Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om børn og fysisk aktivitet⁵.

4. Elevfoldere som trin for trin gennemgår, hvad eleverne skal gøre (Bilag 4).

5. Elev-brugernavn og adgangskode til hver enkelt elev til opload af billederne på www.playspots.dk.

6. Spørgeskemaer (Bilag 5).

7. Kameravejledning og vejledning til hvordan billederne flyttes fra kamera til computer og oploades på www.playspots.dk (Bilag 6).

8. Lille gave til eleverne som tak for indsatsen.

Senest dagen før klassen skulle opstarte projektet, modtog kontaktlæreren et klassesæt med digitalkameraer, batteriopladere og computerkabler til låns. Digitalkameraerne er af mærket Olympus, og modellen er særligt udvalgt, da den er af høj kvalitet og er nem at gå til. Kameraklassesættet består af ét kamera per 2 elever. Når eleverne var færdige med at bruge kameraerne, var det klassens opgave at tømme kameraerne og oploade billederne, inden de sendte kameraerne videre til næste skole, der skulle bruge dem. Læreren havde ansvaret

4 Samtlige bilag kan downloades i selvstændig publikation på www.cancer.dk/playspots/download

5 Børn og fysisk aktivitet. Et baggrundsnotat 2006. Sundhedsstyrelsen.

(8)

6 for at returnere spørgeskemaer, underskrevne samtykkebreve og en liste der koblede det enkelte barns spørgeskema og billedidentitet med det informerede samtykke.

Standar Standar Standar

Standarddddforløb forløb forløb forløb

I lærerinstruktionsmaterialet, som var en del af indsatspakken, kunne lærerne få et overblik over projektets forløb. I det følgende opridses hovedtrækkene i forløbet, der er planlagt til at vare to dage fordelt over mindst tre hverdage. Dag 1 og 2 må ikke ligge på to på hinanden følgende dage, da alle elever skal have tid til at tage billeder af deres omgivelser i skoletiden og hjemme.

Inden forløbet starter udfyldes brevene med informeret samtykke af elevernes forældre (Bilag 1) og returneres til Kræftens Bekæmpelse på samme vis som kameraklassesættet.

Dag 1

• Læreren introducerer til projektet og temaet om fysisk aktivitet og omgivelsernes betydning på baggrund af lærerinstruktionsmaterialet (Bilag 2) og Baggrundsmaterialet om fysisk aktivitet og omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet (Bilag 3). Alle elever besvarer et spørgeskema (Bilag 5) svarende til et tildelt elev-brugernavn.

• På klassen diskuteres fysisk aktivitet som begreb, og der lægges op til, at eleverne reflekterer over og diskuterer fysisk aktivitet og omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet. Formålet er, at eleverne får en forståelse af, at fysisk aktivitet kan være mange forskellige ting, og at deres omgivelser har indflydelse på deres muligheder for at bevæge sig.

• Læreren introducerer til fotograferingsdelen ud fra lærerinstruktionsmaterialet og elevfolderen (Bilag 4). Uden at eleverne instrueres for meget, får de forklaret, at de skal tage billeder af, hvad der hindrer og fremmer deres fysiske aktivitet i deres omgivelser. Det afklares desuden, at omgivelserne skal forstås som de områder, der er knyttet til skolen og de områder børnene bor og færdes i.

• Eleverne får uddelt digitalkameraer parvist og bliver sendt ud for at tage billeder på skolens område.

Som hjemmearbejde tager den ene elev kameraet med hjem og fotograferer gode/dårlige steder for fysisk aktivitet i hans/hendes lokalmiljø. Dagen efter tager den anden elev kameraet med hjem og gør det samme.

Dag 2

• Når begge elever har fotograferet både i skolen og hjemme oploader eleverne egne billeder på www.playspots.dk med hjælp fra oploadvejledningen (Bilag 6). Her bruger eleverne igen elev- brugernavnene for at få adgang til hjemmesiden, hvor de kan lave beskrivelser til billederne.

• Efterfølgende diskuterer læreren og eleverne billeder, beskrivelser og udkommet af det samlede projekt og beslutter, hvordan det kan bruges i en videre proces eller et større projekt. I

lærerinstruktions-materialet gives forslag til en indsatsdel, hvor eleverne eksempelvis kan præsentere deres billeder, lave en fremlæggelse med powerpoint, skrive en stil og/eller lave et større projekt og forsøge at ændre på de lokale omgivelser.

(9)

7

D D D

Deltagelse og frafald eltagelse og frafald eltagelse og frafald eltagelse og frafald

Af de i alt 20 tilmeldte klasser indgår i alt 13 klasser og 134 elever i det færdige datamateriale. Figur 1 illustrerer frafaldet.

Figur Figur Figur Figur 1111

Fra tre af de 20 tilmeldte klasser modtog vi hverken billeder, spørgeskemaer eller forældresamtykke. Disse klasser indgår derfor ikke i datasættet. Gennem e-mail korrespondance informerede læreren fra to af klasserne om, at de fik for få tilladelser retur fra forældrene til, at de ville gennemføre forløbet. Den sidste skole aflyste pga. at læreren var blevet syg. Derudover har vi valgt at ekskludere yderligere 4 deltagende klasser på grund af mangelfulde data. En klasse fik kun oploadet billeder på deres egne computere, aldrig på

www.playspots.dk. Fra en anden klasse modtog vi ikke informeret samtykke fra forældrene, og fra de sidste to klasser modtog vi ikke spørgeskemaer eller informeret samtykke. På en skole fortæller læreren, at de nåede at komme i gang med projektet, som både elever og lærere fandt meget interessant. Sygdom og travlhed blandt lærere forpurrede dog projektet, og det lykkedes ikke at gennemføre indsatsen. På en anden skole spillede travlhed og skolens nylige opstart en afgørende rolle for, at det ikke lykkedes at gennemføre projektet.

De 13 deltagende klasser består af 9 sjette klasser og 4 syvende klasser fordelt på 10 skoler (tre af skolerne er repræsenteret med to klasser). 69 % af eleverne går i sjette klasse og 31 % i syvende klasse. I alt 230 ud af 278 elever afleverede informeret samtykke til læreren, hvilket svarer til en tilsagnsprocent på 82 %. Når vi kun opnår komplette data fra i alt 134 elever, svarende til en reel deltagelsesprocent på 48 %, skal en del af forklaringen findes i den meget komprimerede indsats og de mange delelementer. Indsatsen forløb over en uge, men reelt skulle eleverne være til stede på to konkrete dage. Hvis en elev af den ene eller anden grund ikke var med på dag 1, kunne denne ikke deltage på dag 2 og omvendt. Derved blev data mangelfuld, da eleven således gik glip af undervisningsdelen og/eller fotografering i skolen. Dertil var processen sårbar i forhold til, at eleverne skulle dele kamera, hvilket stoppede processen, hvis den ene glemte kameraet derhjemme. Derudover ved vi, at der har været problemer med langsomme computere og net, og at det i nogle tilfælde har taget længere tid end beregnet at oploade billederne. Ligeledes fortæller et par lærere, at projektet tidsmæssigt var for presset, da alle skolerne skulle køre projektet på hinanden følgende dage og uger. Derfor måtte skolerne overholde en stram tidsplan og videresende kameraerne, også selvom der var forsinkelser. Dette betød, at enkelte skoler modtog kameraklassesættet for sent og i nogle tilfælde modtog for få kameraer, så flere elever måtte deles om kameraerne, hvilket har forsinket processen yderligere. Derfor er det heller ikke overraskende, at det specielt er omkring billederne, at en stor del af eleverne falder fra. Dog blev vi i lærerevalueringen også bekendt med, at nogle klasser valgte at lade eleverne oploade billederne to og

(10)

8 to under ét brugernavn. Derfor kan de 151 elever, der oploadede billeder, reelt godt dække over et større antal.

Skoletyper, størrelse og beliggenhed Skoletyper, størrelse og beliggenhed Skoletyper, størrelse og beliggenhed Skoletyper, størrelse og beliggenhed

Tabel 1 viser en oversigt over de tilmeldte skoler, deres type, størrelse og beliggenhed.

Tabel 1 Tabel 1 Tabel 1 Tabel 1

Af de oprindelig 20 tilmeldte skoler er der en overvægt af sjællandske skoler. De syv klasser markeret med rødt gennemførte ikke eller blev ekskluderet. Størstedelen af de skoler, der tilmeldte sig, er kommunale folkeskoler, og da to af de skoler, der faldt fra er privatskoler, dominerer kommuneskolerne også i det endelige datasæt. Størrelsesmæssigt spænder elevantallet på de tilmeldte skoler fra 60-825 elever. Af de skoler der deltog og færdiggjorde projektet, er det dog især de større skoler, der er repræsenterede. Alle de frafaldte skoler var små eller mellemstore skoler, hvilket kan være et udtryk for, at de mindre skoler har haft større udfordringer i forhold til at finde tid og ressourcer til at gennemføre projektet.

(11)

9

Lærerevaluering af Lærerevaluering af Lærerevaluering af

Lærerevaluering af Unge og PlaySpots Unge og PlaySpots Unge og PlaySpots Unge og PlaySpots

Som opfølgning på Unge og PlaySpots er der foretaget telefoniske interviews med lærerne fra de klasser, der deltog i projektet i forbindelse med GetMoving kampagnen. Lærerevalueringen havde til formål at få respons på, hvordan projektet fungerede i praksis, og hvordan lærerne oplevede projektet og elevernes feedback.

Derfor har vi både talt med lærerne fra klasser, der gennemførte hele projektet, og med lærerne fra klasser der kun gennemførte projektet delvist. Dertil var formålet med evalueringen at høre lærernes vurdering af

grundlaget for at udvikle et mere gennemført undervisningskoncept på baggrund af Unge og PlaySpots.

Interviewene var af en halv times varighed i gennemsnit og blev foretaget i begyndelsen af 2008. Interviewene blev gennemført på baggrund af en semistruktureret interviewguide.

Deltagelse i evalueringen Deltagelse i evalueringen Deltagelse i evalueringen Deltagelse i evalueringen

Lærere fra 14 klasser deltog i evalueringen. Heraf var 11 af lærerne fra klasser, der gennemførte hele Unge og PlaySpots. De resterende tre lærere repræsenterede klasser, der kun gennemførte dele af projektet, og derfor er blevet ekskluderet fra undersøgelsens samlede datamateriale.

Praktisk organisering Praktisk organisering Praktisk organisering Praktisk organisering

I praksis har projektet fungeret meget forskelligt i de deltagende klasser. For nogle har alle aspekter af projektet fungeret lige efter planen, og for andre har en eller flere dele af projektet givet udfordringer. På et par af skolerne betød den praktiske organisering omkring projektet med fremsendelse af kameraer osv., at de blev tidspressede. Da projektet skulle ligge i tilknytning til GetMoving kampagne ugen, var der en del

logistiske vanskeligheder med at sende kamera-klassesæt rundt, så alle kunne nå at være med. Dette medførte fx forsinkelser, tidspres og et par defekte kameraer. Den tidsmæssige faktor var enten direkte eller indirekte årsag til, at tre af klasserne ikke fik gennemført hele projektet. To af klasserne havde problemer på skolen med bl.a. sygdom og fravær, så de havde vanskeligt ved at nå at færdiggøre projektet, inden de skulle videresende kameraer. I den sidste klasse var der praktiske problemer, da skolen var nystartet og bl.a. ikke havde fået tilsluttet computerne på tidspunktet for projektet. For størstedelen forløb selve projektet dog forholdsvis som planlagt, og udfordringerne undervejs var hovedsagelig af teknisk karakter.

Materialer og tilgængelighed Materialer og tilgængelighed Materialer og tilgængelighed Materialer og tilgængelighed

Projektets tilgængelighed var et af de forhold, der blev omtalt meget positivt af størstedelen af lærerne i evalueringen. Flere udtrykte begejstring over, at ”det hele bare blev serveret”: Kameraer, instruktioner, vejledninger, forældregodkendelsesbreve osv. blev leveret klar til brug. Denne tilgængelighed blev beskrevet som ’alfa og omega’ i en travl skolehverdag, og det blev fremhævet som det aspekt, der positivt adskiller projektet fra andre projekter. Alle lærerne var meget positive overfor Unge og PlaySpots’ skriftlige materiale.

Især lærervejledningen og baggrundsmaterialerne blev fremhævet som meget lettilgængelige og

gennembearbejdede. Lærerne følte sig klædt på til projektet. Et par lærere nævnte, at de efterfølgende havde anvendt baggrundsmaterialerne i andre sammenhænge på grund af dets anvendelighed.

Mediedelen Mediedelen Mediedelen Mediedelen

Lærerne erfarede, at eleverne var meget begejstrede for mediedelen af projektet. For mange børn er

fotografering en ny måde at udtrykke sig på, og lærerne havde indtryk af, at eleverne fandt det spændende og anderledes at arbejde med kameraer i forbindelse med skolearbejde. Desuden var eleverne generelt meget

(12)

10 interesserede i processen med at oploade og beskrive billeder på Internettet, da det er en anderledes måde at arbejde med computer på, end de normalt gør i skolesammenhæng. I lærernes øjne giver projektets mediedel mulighed for at udvikle eller aktivere elevernes tekniske færdigheder.

Eleverne havde generelt ikke problemer med at betjene kameraerne. To af lærerne pointerede dog, at projektet burde have en basal instruktion i fotografering i forhold til fototeknisk viden: vinkler, storyboards, perspektiv, beskæring, lyssætning osv. Både for at opnå bedre kvalitet i billederne, men også for at opfylde et yderligere undervisningsmål ved at lære børnene tekniske færdigheder og at fortælle historier med fotografier.

Projektet kan i så fald kobles til Fælles Mål i forhold til medieundervisning⁶.

Oploadprocessen voldte en del udfordringer flere steder. Den fremsendte vejledning var en god hjælp, men den tekniske oploadproces afhang meget af kvaliteten på skolernes computere, hastigheden på

Internetforbindelsen og den konkrete indstilling på kameraerne. Kameraerne var som udgangspunkt indstillet på en lav billedkvalitet, for at billederne ikke skulle fylde for meget og derved blive langsommere at oploade.

Men eftersom børnene havde frie hænder til at gøre med kameraerne, som de ville, har flere ændret på indstillingerne, hvilket kan have medført lavere oploadhastighed for nogle. Lærerne pointerede, at det er nødvendigt at finde en løsning, så billederne kan oploades hurtigt, da det havde store konsekvenser for de klasser, der havde problemer med en langsom oploadproces. Eleverne mistede tålmodigheden, og i nogle tilfælde havde de så meget besvær, at både lærer og elever mistede interessen og lysten til at færdiggøre projektet.

Hvad fik klasserne ud af projektet?

Alle lærerne havde indtryk af, at eleverne fandt Unge og PlaySpots interessant og underholdende at være med i. De fleste lærere mente, at eleverne fik noget ud af at være med i projektet og bl.a. blev opmærksomme på, hvor meget og hvornår de er fysisk aktive eller inaktive i dagligdagen. Lærerne fremhævede især følgende positive aspekter ved Unge og PlaySpots:

• Projektet indeholder spændende muligheder for at arbejde på en anderledes måde. Det giver eksempelvis mulighed for at få indblik i politiske processer: Hvordan man selv kan være med til at påvirke lokalmiljøet.

• Det er en god måde at beskæftige sig med nogle tekniske, praktiske og læringsmæssige aspekter på samme tid - både i forhold til at bruge sine allerede eksisterende færdigheder og lære nye.

• Projektet gav eleverne mulighed for at bruge sig selv og hinanden i flere dele af processen: tænke over motiver, tage billeder, diskutere hvad billederne betyder med hinanden og klassen.

Udfordringer Udfordringer Udfordringer Udfordringer

En lærer nævnte, at det havde været en udfordring at forklare projektets formål og indhold uden at give forklaringer, der var for ledende og ville påvirke elevernes valg af motiver for meget. Dertil forklarede et par lærere, at det kunne være svært for børnene at holde fokus på deres eget forhold til omgivelserne og

6 ”Formålet med undervisningen i medier er, at eleverne gennem oplevelse, produktion og analyse skal udvikle deres færdigheder i at forstå og bruge medier. Gennem arbejdet med forskellige medier skal eleverne erhverve sig indsigt i formidling og få mulighed for at bruge medierne som personligt udtryksmiddel. Eleverne skal opnå forståelse af massemediernes betydning både i egen og fremmede kulturer, så de på den baggrund kan styrke deres handlemuligheder i og uden for skolen.”(UVM, Fælles Mål for faget Medier).

(13)

11 omgivelsernes betydning for deres egen bevægelse. En lærer mente, årsagen kunne være, at eleverne var prægede af at have arbejdet med sundhed og motion i andre undervisningssammenhænge, men på et mere generelt plan (hvad er sundt?, hvad er sunde omgivelser? osv.). Selv om flere af lærerne præciserede, at de havde forklaret eleverne, at det var deres egne erfaringer og bevægelse, der var i centrum, viser flere af billederne i højere grad nogle stereotype udtryk for gode motionssteder, hvor ”man” kan bevæge sig - frem for hvor den enkelte elev oplever gode og dårlige steder at bevæge sig. Et par lærere advarede i den forbindelse mod ukritisk at betragte billederne som udtryk for elevernes egne bevægelsesrum.

Lærte eleverne noget?

De fleste lærere gav udtryk for, at eleverne havde fået meget ud af projektet på den ene eller anden måde.

Størstedelen af lærere havde indtryk af, at eleverne var blevet mere opmærksomme på deres fysiske aktivitet, havde fået udvidet deres forståelse af fysisk aktivitet eller havde lært noget om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og de fysiske omgivelser. På en skole i Nordsjælland forklarede læreren, at hun kunne se på elevernes billeder og beskrivelser, at de havde fået en udvidet forståelse for fysisk aktivitet. De havde f.eks. fotograferet trapper, for at vise at gang på trapper ikke blot leder en person fra et sted til et andet, men også giver fysisk aktivitet. I Nordjylland havde en lærer, på baggrund af elevernes forklaringer i et interview med lokalavisen, ligeledes indtryk af, at hendes elever havde fået udvidet deres forståelse for fysisk aktivitet. Hendes elever var desuden begyndt at bruge skolegården mere og på anderledes måder, hvilket flere andre lærere også har erfaring med. Et par lærere rejste dog tvivl om, hvorvidt den aktivitetsmæssige forandring ville vedblive, eller om eleverne ville glemme det hele lidt igen efter projektet. Dertil mente et par lærere, at elevernes viden om sundhed og fysisk aktivitet i forvejen var så stor, at de på baggrund af projektet ikke havde lært noget nyt.

Hvordan brugte de enkelte skoler projektet?

Nogle af klasserne havde med succes brugt projektet som temadage eller som led i en projektuge, og andre lærere synes efterfølgende, at der er gods nok i projektet til en hel projektuge. Især hvis projektets afsluttende indsatsdel blev udvidet. Det var meget forskelligt, hvor meget tid klasserne havde brugt på projektet, og hvor omfattende lærerne mente projektet var. Klassernes tidsmæssige forbrug varierede fra to dage med i alt fire lektioner til en hel temauge. De fire klasser, der havde kørt projektet som temadage eller uge, havde

gennemgående en positiv oplevelse med projektet. Der ses således en sammenhæng mellem, hvor meget tid og engagement de enkelte klasser og lærere har lagt i projektet og deres vurdering af projektets succes. De fleste lærere syntes projektet var godt, men et par af dem, der kun havde brugt to dage og meget kort forberedelses- tid, følte der manglede noget især i forhold til projektets afsluttende indsatsdel.

Indsatsdelen Indsatsdelen Indsatsdelen Indsatsdelen

Både i indledningen og slutningen af lærerinstruktionsmaterialet lægger Unge og PlaySpots op til, at lærerne sammen med eleverne skal finde ud af, hvordan de kan bruge børnenes billeder i en videre proces, hvor formålet er at skabe bedre rammer for elevernes bevægelse. I lærermaterialet gives derfor en række forslag til måder at afslutte projektet og arbejde videre på. Alle lærerne havde afsluttende talt med eleverne om

billederne og projektets forløb, men kun på klassen, og de fleste klasser havde ikke arbejdet videre med projektet. 4 klasser havde arbejdet yderligere med projektet, f.eks. ved at udstille elevernes billeder på skolens gangareal til skue for de andre elever, lærere, forældre osv. eller holdt oplæg for hinanden i klasserne.

Ideal-eksemplet

En jysk skole havde brugt projektet til at sætte gang i en proces med det formål at ændre på det fysiske miljø på skolen. Lokalpressen interviewede eleverne om projektet, og som afslutning på projektet, talte lærer og elever om perspektivet i at ændre på skolegården. Elevernes billeder og forklaringer blev hængt op som

(14)

12 plancher på skolen som inspiration til de andre elever. På den led har skolebestyrelsen og forældrene også fået kendskab til projektet og elevernes syn på skolens omgivelser i forbindelse med møder og forældremøder.

Efter at have set elevernes billeder og hørt om projektet fra klassens lærer, vil skolelederen og

skolebestyrelsen nu gå i gang med at bygge en ny multibane på skolen på baggrund af et ønske fra eleverne.

Indsatsdelen skal gøres mere konkret Indsatsdelen skal gøres mere konkret Indsatsdelen skal gøres mere konkret Indsatsdelen skal gøres mere konkret

Når mange af lærerne ikke arbejdede videre med projektets indsatsdel, havde det ikke at gøre med, at de fandt den afsluttende del uvæsentlig. Tværtimod. Alle lærerne mente, at det ville være oplagt og spændende at arbejde mere med indsatsdelen og finde videre anvendelse for børnenes billeder og udsagn. Det kom dog klart til udtryk i evalueringen, at indsatsdelen i dets nuværende form kræver meget arbejde, tid og eget initiativ fra lærernes side. Flere af lærerne fremhævede derfor, at indsatsdelen var for løs og burde udvikles, så den var lige så konkret og lettilgængelig som de andre af projektets dele. Lærerne savnede altså mere konkrete redskaber til, hvordan man kan gå videre med at lave en workshop, skabe forandringer i skolegård og lokalmiljøet o.l.

Vurdering af projektet som undervisningskoncept Vurdering af projektet som undervisningskoncept Vurdering af projektet som undervisningskoncept Vurdering af projektet som undervisningskoncept

Lærerevalueringen viser, at lærerne vurderede Unge og PlaySpots som et interessant undervisningskoncept, og kun én af de interviewede lærere ville ikke anbefale det til kollegaer, medmindre det i højere grad bliver tilpasset Fælles Mål. Det var dog et gennemgående behov og ønske, at projektets sidste del bliver udvidet, hvis det skal fungere optimalt som undervisningskoncept.

(15)

13

Analyse og resultater Analyse og resultater Analyse og resultater Analyse og resultater Analysedel 1)

Analysedel 1) Analysedel 1)

Analysedel 1) Spørgeskema Spørgeskema Spørgeskema Spørgeskemaanalyse analyse analyse analyse

De deltagende elever fik uddelt et spørgeskema med 51 spørgsmål om deres forhold til fysisk aktivitet, deres syn på de nære omgivelser og andre faktorer med betydning for børn, unge og fysisk aktivitet. Formålet med spørgeskemaet var at gøre det muligt at beskrive den deltagende børnegruppe samt analysere billederne i forhold til udvalgte faktorer. Spørgsmålene i spørgeskemaet blev udvalgt på baggrund af et litteraturstudie om omgivelserne og nærmiljøets betydning for børn og unges fysiske aktivitetsniveau. Litteraturstudiet opridser hvilke faktorer, der har betydning for børn og unges fysiske aktivitetsniveau, og det kan downloades på www.cancer.dk/playspots. Efterfølgende er der udvalgt så vidt muligt allerede validerede spørgsmål til at belyse disse faktorer. Dog indeholder spørgeskemaet også en række spørgsmål om omgivelsernes betydning og udformning, som ikke tidligere har været anvendt til børn. Kvaliteten af de returnerede spørgeskemaer er generelt meget høj med kun ganske få ubesvarede spørgsmål.

I denne rapport indgår opgørelser af udvalgte spørgsmål. Spørgeskema med randfordeling på samtlige spørgsmål fremgår af Bilag 6. Spørgeskemasvarene bruges i analysen til at beskrive gruppen af børn. Dertil var det oprindeligt meningen, at billeder, beskrivelser og spørgeskemasvar skulle kobles via elev-brugernavnene, så det var muligt f.eks. at analysere forskelle og ligheder i de billeder, fysisk aktive og fysisk inaktive har valgt at tage. Denne del har vi dog udeladt, da det i de indledende analyser blev tydeligt, at mange af de deltagende børn ikke forholdte sig til deres individuelle forhold til fysisk aktivitet (”jeg synes dette er et godt/dårligt sted”).

I stedet fotograferede og beskrev de i høj grad til stereotype billeder af gode/dårlige steder at bevæge sig (”man kan lege på en legeplads”). Derudover blev vi via lærerevalueringen bekendt med det faktum, at der bag ét elev-id og tilhørende billeder godt kunne ”gemme” sig to elever.

Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysninger

I nedenstående analyser indgår oplysninger fra de 134 elever, som vi har komplette data på. Kønsfordelingen blandt eleverne er 57 % piger og 43 % drenge. 84 % af eleverne bor sammen med deres mor, og 69 % bor sammen med deres far. 13 % af eleverne bor sammen med en stedforældre, og 54 % har søskende, som de bor sammen med. 81 % af elevernes mødre og 91 % af deres fædre har et arbejde.

93 % af eleverne er født i Danmark og de resterende 7 % er født i Mellemøsten, Afrika, Europa, Asien og USA.

Af elevernes forældre er 81 % af mødrene født i Danmark. De resterende mødre er overvejende født i Mellemøsten (19 %). 78 % af fædrene født i Danmark og de resterende fædre kommer hovedsageligt fra mellemøstlige lande (22 %).

Overordnet set har vi at gøre med en elevgruppe, som har det godt. 96 % af eleverne oplyser, at de for tiden er meget glade for deres liv eller har det godt nok. 97 % af eleverne synes deres helbred er godt eller meget godt for øjeblikket. Med hensyn til børnenes sociale velbefindende markerede 91 %, at de har nemt eller meget nemt ved at få nye venner, og 78 % føler sig ikke ensomme. 17 % svarede dog i den forbindelse, at de af og til føler sig ensomme, mens 5 % føler sig ofte ensomme. 70 % synes godt eller virkelig godt om at gå i skole, og de resterende 25 % svarede, at de hverken synes godt eller dårligt.

Fysisk aktivitet og idræt i skolen Fysisk aktivitet og idræt i skolen Fysisk aktivitet og idræt i skolen Fysisk aktivitet og idræt i skolen

I spørgeskemaet skulle eleverne både svare på spørgsmål om idrætstimer og anden fysisk aktivitet i skoletiden.

45 % af eleverne svarede, at de har mere end to timers idræt om ugen. Kun elever fra én klasse svarede, at de

(16)

14 har en times idræt, fem klasser har to timer, to klasser har to-tre timer, tre klasser tre-fire timer og én klasse har fire timers idræt om ugen. 98 % af eleverne svarede, at de altid eller for det meste deltager i idrætstimerne, og 76 % af eleverne angav, at de bliver lettere eller meget forpustede eller svedige, når de har idræt. Der er ikke signifikant forskel på pigernes og drengenes svar. Med hensyn til elevernes fysiske aktivitetsniveau i

frikvartererne, er der stor forskel på, hvor aktive eleverne er. Figur 2 viser pigerne og drengenes aktivitet i frikvartererne. Der er signifikant forskel på aktivitetsniveauet fordelt på køn (P<=0,0001). 68 % af drengene er fysisk aktive flere gange om dagen i frikvartererne, mens kun 27 % af pigerne bevæger sig lige så meget.

Pigerne er hovedsageligt aktive en eller flere gange om ugen (40 %), og en stor andel (13 %) oplyste, at de sjældent er fysisk aktive i frikvartererne.

I forhold til elevernes oplevelse af anstrengelse ved fysisk aktivitet i frikvarteret er der også signifikant forskel på drengene og pigernes svar (P=0,0148). Som Figur 3 viser, bliver flere drenge (61 %) end piger (39 %) lettere forpustede eller svedige, hvorimod flere piger (59 %) end drenge (36 %) ikke bliver specielt forpustede eller svedigeved den fysiske aktivitet i frikvarteret. Væsentligt er det dog at bemærke, at meget få elever oplyste, at de bliver meget forpustede eller svedige i frikvartererne (ca. 1 % af pigerne og 4 % af drengene).

(17)

15 Sammenholder vi Figur 2 og Figur 3, tegner der sig et billede af, at pigerne ikke er lige så fysisk aktive i

frikvartererne som drengene, og når de er fysisk aktive, er det ved en lavere intensitet end drengene.

Aktiv transport Aktiv transport Aktiv transport Aktiv transport

Transport de sidste 7 dage

Figur 4 viser elevernes beskrivelse af deres transportaktivitet de sidste 7 dage, fordelt på hvor mange gange de har cyklet, gået eller er blevet kørt. Som det fremgår af figuren, bliver en stor andel af eleverne

(64 %) kørt 0-4 gange om ugen, samtidig med at en stor andel (54 %) cykler mere end ni gange om ugen. Der tegner sig således et billede af en elevgruppe, der i højere grad cykler end bliver kørt. Knap 20 % er dog blevet kørt mere end ni gange inden for den sidste uge.

Transport til skole og fritidsaktiviteter

Figur 5 viser den samlede elevgruppes vaner med hensyn til gang og cykling til skole og fritidsaktiviteter.

(18)

16 66 % af eleverne markerede, at de altid går eller cykler til skole, og 25 % går eller cykler ofteeller nogle gange. I forbindelse med transport til fritidsaktiviteter svarede 52 %, at de altid går eller cykler, og 29 % at de ofte eller nogen gange går eller cykler. Over 80 % af eleverne transporterer altså sig selv regelmæssigt i deres

dagligdag. 4,5 % af eleverne svarede, at de ikke selv må gå eller cykle til og fra skole, og 7 % må ikke gå eller cykle selv til fritidsaktiviteter. Der er ikke forskel på pigernes og drengenes transportvaner.

I forbindelse med transport tegner der sig altså et billede af en børnegruppe, der i høj grad er fysisk aktive, når de skal til og fra skole og fritidsaktiviteter. Når vi sammenligner tallene for, hvor ofte eleverne cykler til skole og fritid (Figur 5) med, hvor mange gange de har cyklet og gået i de sidste 7 dage (Figur 4), kan det se ud til, at det i høj grad er til skole og fritidsaktiviteter, at børnene er aktive i forbindelse med transport i løbet af en uge.

Samlet set går og cykler de fleste elever op til 19 gange om ugen.

Belastning ved cykling og gang

Figur 6 viser elevernes oplevelse af belastning ved cykling. Der er signifikant forskel på pigernes og drengenes oplevede belastningsniveau (p=0,0432). Drengene bliver i højere grad meget eller lettere forpustede eller svedige ved cykling (64 %), hvorimod pigerne (54 %) primært oplyste, at de ikke bliver specielt forpustede eller svedige ved cykling.

Figur 6 Figur 6 Figur 6 Figur 6

83 % af eleverne svarede, at de ikke bliver specielt forpustede eller svedige ved gang, og her er der ingen forskel på drengenes og pigernes oplevelse af belastning.

Fysisk aktivitet i fritiden Fysisk aktivitet i fritiden Fysisk aktivitet i fritiden Fysisk aktivitet i fritiden

I alt 76 % af eleverne (100 elever) svarede, at de går til mindst én sportsgren i en klub eller forening i fritiden, og der er ikke forskel på andelen af piger og drenge, der går til organiseret sport. 48 % oplyste at de går til to forskellige sportsgrene og 11 % af eleverne beskrev, at de dyrker tre forskellige sportsgrene. Der er stor variation i de sportsgrene børnene dyrker⁷. Blandt de børn som går til organiseret sport, er fodbold den absolutte topscorer af aktiviteter. Fodbold dyrkes af flest elever (31 elever), efterfulgt af håndbold (21 elever) og gymnastik (19 elever). Flere drenge end piger går til fodbold, mens flere piger end drenge dyrker

håndbold. Lige mange piger og drenge går til gymnastik. Derudover er en række andre idrætsgrene beskrevet bl.a. ridning og dans, som er et hit hos pigerne, hvorimod der heller ikke er forskel på køn i forhold til

svømning, spejder, kampsport, tennis og rosport.

7 Badminton, ballet, basketball, boksning, cross, cykling, dans, fitness, fodbold, golf, gymnastik, håndbold, hockey, ishockey kajak, karate, kickboksning, løb, ridning, roning, rundbold, spejder, spuash, styrketræning, svømning, tennis, volleyball, yogabold.

(19)

17 Eleverne svarede også på, hvor lang tid de er fysisk aktive i deres fritid både i forhold til organiseret sport og uorganiseret bevægelse såsom dans, skateboard osv. 37 % oplyste, at de er aktive over 7 timer om ugen, hvilket svarer til den anbefalede 1 time eller derover i gennemsnit om dagen. 63 % er altså aktive i mindre end en time om dagen i gennemsnit i deres fritid. Dog skal der tages højde for, at tallene kun er baserede på fysisk aktivitet i fritiden. Elevernes daglige aktivitetsniveau må derfor formodes at være højere, hvis man indregner deres samlede bevægelse, der også inkluderer aktivitet i skolen og transport til og fra skole.

Elevernes beskrivelse af fysisk aktivitet

Med hensyn til hvorledes eleverne oplever den bevægelse, de laver i forbindelse med fritidsaktiviteter, er der signifikant forskel på drengene og pigernes svar (p=0,0366). Nedenstående diagrammer viser, at næsten halvdelen af drengene og kun lidt over en fjerdedel af pigerne bliver meget svedige og forpustede.

DiagDiag

DiagDiagram 1ram 1ram 1ram 1 Diagram 2 Diagram 2Diagram 2 Diagram 2

Eleverne blev bedt om samlet at beskrive deres fysiske aktivitet det sidste halve år. Her markerede 42 % af drengene, at de træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen. For pigerne er tallet 20 %. I Figur 7 ses fordelingen af elevernes beskrivelser af deres fysiske aktiviteter på halvårsbasis.

(20)

18 Der er signifikant forskel på pigernes og drengenes fysiske aktivitet (p=0,0208). Selv om pigerne i lige så høj grad dyrker organiseret sport som drengene, er børnenes oplevelse af belastning forskellig i forhold til køn.

Drengenes oplevede høje intensitetsniveau ved fysisk aktivitet i fritiden (Diagram 1) hænger godt sammen med, at mange af dem svarede, at de dyrker hård regelmæssig konkurrenceidræt (Figur 7).

Kønsdifferentieret oplevelse af fysisk aktivitet

En række spørgsmål og figurer tyder på, at drengenes intensitet ved fysisk aktivitet er højere end pigernes.

Både med hensyn til aktivitet i frikvartererne (Figur 2), belastningsniveau ved cykling (Figur 6) og i forbindelse med fysisk aktivitet i fritiden (Diagram 1 og 2) svarede drengene i langt højere grad end pigerne, at de bliver forpustede eller svedige af at være fysisk aktive. Der tegner sig altså et billede af, at drengene enten sveder mere end pigerne, bevæger sig med større intensitet eller oplever en større intensitet end pigerne. Dette understreges også af svarene i Figur 7.

Omgivelserne i elevernes kvarter Omgivelserne i elevernes kvarter Omgivelserne i elevernes kvarter Omgivelserne i elevernes kvarter

Tabel 2 viser andelen af elever, der var meget/noget enige eller uenige i en række spørgsmål om deres nære omgivelser.

Tabel 2 Tabel 2 Tabel 2 Tabel 2

Omgivelserne i elevernes kvarter Meget/noget enige

Der er fortove i de fleste gader 82,7

Der er mange tilgængelige cykelstier 69,2

Der er mulighed for at benytte fodgængerfelter 58,5

Det er let at komme til stoppesteder fra hjemmet 90,8

Der er mange forskellige ruter i kvarteret 82

Der er mange steder til fysisk aktivitet og leg 77,1

Jeg er forhindret i at gå fra sted til sted 7,5

Der er træer langs vejene 63,2

Der er mange ting at kigge på 72,7

Trafik gør det ubehageligt at gå 19,3

Trafik gør det ubehageligt at cykle 24,1

Overordnet set vurderede eleverne generelt deres omgivelser positivt i forhold til den fysiske indretning af deres nære omgivelser og mulighederne for at bevæge sig og transportere sig rundt i kvarteret. Med hensyn til vejenes udstyr i de områder eleverne bor, fremgår det af tabellen, at størstedelen af eleverne bor i områder, hvor der er fortove i de fleste gader (83 %). 69 % syntes, at der er mange cykelstier, de kan benytte, og en lidt mindre del (58 %) at der er mulighed for at benytte fodgængerfelter. Til gengæld markerede de fleste, at der ikke er mangel på stoppesteder (91 %). I forhold til hvordan eleverne oplever kvarteret, vurderede eleverne generelt deres omgivelser positivt. De syntes bl.a. ikke, der i særlig høj grad er forhindringer for, at de transporterer sig selv til fods (92 %), hvilket hænger fint sammen med den relativt høje andel af elever, som faktisk går og cykler (Figur 4 og 5). 82 % er meget eller noget enige i, at der er mange forskellige ruter i kvarteret, så man ikke behøver at gå samme vej altid, og flere markerede, at der er mange steder til fysisk aktivitet og leg (77 %). Ud over disse mere praktiske og logistiske elementer fremhævede eleverne også, at der er en vis æstetisk variation i deres kvarterer; knap to tredjedele (63 %) er meget eller noget enige i, at der er træer langs vejene, og en lidt større andel (73 %) svarede, at der er mange ting at kigge på i kvarteret. Eleverne synes ikke, at trafik i særlig høj grad forhindrer deres færdsel til fods eller på cykel rundt i deres kvarter.

Omkring 20 % er meget eller noget enige i, at det er ubehageligt at gå eller cykle på grund af trafik.

(21)

19 Selvbillede og

Selvbillede og Selvbillede og

Selvbillede og motivation til fysisk aktivitetmotivation til fysisk aktivitetmotivation til fysisk aktivitetmotivation til fysisk aktivitet

Diagram 3 viser elevernes kropsopfattelse, og her ses, at 58 % synes deres krop har en passende størrelse. 27

% markerede derimod, at de synes, de er lidt for tykke eller alt for tykke, og 15 % synes de er lidt eller alt for tynde. Der er ikke signifikant forskel på køn i forhold til kropsopfattelse.

Diagram 3 Diagram 3 Diagram 3

Diagram 3 Figur Figur Figur 8888 Figur

Figur 8 viser, om eleverne kunne tænke sig at bevæge sig mere, end de allerede gør. Mere end 60 % af både piger og drenge kunne godt tænke sig at bevæge sig mere. Men hvor 19 % af drengene svarede nej til at bevæge sig mere, svarede kun 5 % af pigerne nej. Derimod svarede 28 % af pigerne ved ikke til, om de vil bevæge sig mere. Denne forskel er signifikant (p=0,0213).

Figur 9 viser elevernes svar på, om de gør noget for at tabe sig. Der var mulighed for at sætte flere krydser. I alt 34 % af pigerne og 23 % af drengene gør noget for at tabe sig enten ved at motionere eller spise mindre. 29 % af pigerne gør ikke noget for at tabe sig og tilsvarende 21 % af drengene.

Hvorfor er de fysisk aktive?

Pigerne og drengene har forskellige årsager til at bevæge sig. På et spørgsmål om de væsentligste grunde til at være fysisk aktiv, blev eleverne bedt om at sætte 3 krydser for de væsentligste grunde til at være fysisk aktiv.

Som figur 10 viser, ser det ud til, at drengene går en smule mere op i konkurrenceelementet (drengene 9 % og pigerne 3 %) og udsigten til at blive professionel sportsudøver end pigerne (drengene15 % og pigerne 6 %).

(22)

20 Og pigerne går i højere grad end drengene op i at tabe sig ved at være fysisk aktive (pigerne 15 % og drengene 6 %), hvilket er i overensstemmelse med, at flere piger end drenge svarede, at de dyrker motion for at tabe sig (Figur 10). Både piger og drenge svarede dog hovedsageligt, at de er fysisk aktive, fordi det er sjovt, sundt og pga. kammeratskabet. Det er altså i høj grad sociale og helbredsmæssige aspekter, eleverne finder væsentlige ved fysisk aktivitet, dog med en tendens til at drengene vurderer konkurrenceaspektet højere.

Opsamling på deskri Opsamling på deskri Opsamling på deskri

Opsamling på deskriptiv analyseptiv analyseptiv analyse ptiv analyse

Af de 134 elever, der udgør elevgruppen, er hovedparten født i Danmark og bor sammen med deres forældre, hvoraf de fleste er i arbejde. Eleverne har det generelt godt, og de fleste synes om at gå i skole. De fleste elever deltager og er fysisk aktive i idrætstimerne. I frikvartererne er pigerne signifikant mindre aktive end drengene. Eleverne cykler i høj grad til skole og fritidsaktiviteter og vurderede, at der generelt ikke er særlige forhindringer for deres fysiske udfoldelser og transport i deres nære omgivelser. En stor del af eleverne dyrker organiseret sport i fritiden. På disse parametre er der ikke forskel på piger og drenge. Der er dog stor forskel på pigernes og drengenes intensitet ved fysisk aktivitet. Drengene oplever en signifikant større anstrengelse ved fysisk aktivitet både i frikvartererne, ved cykling og ved anden fysisk aktivitet i fritiden, og i en samlet beskrivelse af deres fysiske aktivitet, hvor en større andel drenge end piger beskrev deres aktivitet som hård konkurrenceidræt. Pigerne karakteriserede i højere grad deres bevægelse som motionsidræt. De fleste elever er tilfredse med deres kropsstørrelse. En del kunne dog godt tænke sig at bevæge sig mere. De væsentlige årsager til at være fysisk aktiv hos både drenge og piger er, at det er sjovt, sundt og fremmer kammeratskab.

(23)

21 Overskrift

(Skriv)

1. Hvornår er billedet taget?

(Afkryds A:I skoletiden eller B:Udenfor skoletiden)

2. Hvor er billedet helt nøjagtigt taget?

(Skriv)

3. Hvad forestiller billedet?

(Skriv)

4. Viser billedet et godt eller dårligt sted at være fysisk aktiv?

(Afkryds A:Dårligt sted at være fysisk aktiv eller B:Godt sted at være fysisk aktiv)

5. Hvorfor er det et godt eller dårligt sted at være fysisk aktiv?

(Skriv)

Analysedel 2) Analysedel 2) Analysedel 2)

Analysedel 2) Billedanalyse Billedanalyse Billedanalyse Billedanalyse

Billedmaterialet består af oploadede og beskrevne billeder fra 134 elever - i alt 1505 billeder. De deltagende elever har med billeder og tekst dokumenteret, hvad der for dem fremmer eller hindrer bevægelse i skolen og i lokalområdet. Hver elev tog i gennemsnit 11-12 billeder af steder, hvor de i særlig grad oplever muligheder og barrierer for at være fysisk aktive. På www.playspots.dk, som eleverne efterfølgende oploadede billederne på, skulle de besvare en række spørgsmål til hvert billede. Spørgsmålene gengives i nedenstående boks.

Ved at lade eleverne fotografere og beskrive deres bevægelsesvaner, nærmiljø og forhold til fysisk aktivitet bliver de ”eksperterne”, der på forskellige måder kan udtrykke sig. Denne metode inddrager altså eleverne aktivt, og gør det muligt at få et indblik i deres erfaringer og holdninger. Dertil er formålet med denne tilgang at få adgang til børnenes erfaringer på en måde, der giver mere nuancerede beskrivelser af børnenes opfattelser af fysisk aktivitet og omgivelser end ved brug af spørgeskema alene.

Det samlede datasæt med børnenes billeder og beskrivelser er efterfølgende blevet

kategoriseret for at danne overblik over, hvor mange billeder, der er taget i skolen/fritiden, viser gode/dårlig steder at være fysisk aktiv o.l.

Kategoriseringer Kategoriseringer Kategoriseringer Kategoriseringer

På baggrund af spørgsmål 1 og 4 er det muligt at opgøre, at der er taget i alt 764 billeder i skoletiden, og 741 billeder udenfor skoletiden, og at 874 billeder viser gode steder og 631 dårlige steder at være fysisk aktiv. I analysen er billederne sorteret efter, om de er taget i skoletiden eller udenfor skoletiden, og sekundært efter om de viser gode eller dårlige steder at være fysisk aktiv - se Figur 11. Ved en gennemgang er der ikke tydelig forskel på, hvilke motiver piger og drenge vælger, hvorfor billederne ikke er opdelt på køn. Det er

gennemgående, at den enkelte elev har taget 1-20 meget forskellige billeder - og altså ikke fem billeder af cykler og fem billeder af computere eksempelvis.

(24)

22 I analysen præsenteres billederne opdelt i en række underkategorier ud fra de motiver, der dominerer

elevernes fotografier. Eleverne tager i høj grad de samme typer af billeder. Mange af billederne indgår ofte i flere kategorier – eksempelvis udendørs skoleområder, skolegården og legepladser, hvis billedet viser en god legeplads i skolegården. De præsenterede kategorier repræsenterer de kategorier, flest billeder indgår i.

Gode steder at være fysisk aktiv i skoletiden Gode steder at være fysisk aktiv i skoletiden Gode steder at være fysisk aktiv i skoletiden Gode steder at være fysisk aktiv i skoletiden

Af de 764 billeder taget i skolen er 453 af billederne kategoriseret som gode steder at være fysisk aktiv, og 311 som dårlige steder. 399 af billederne (88 %) af gode steder er taget udendørs.

Udendørs Udendørs Udendørs

Udendørs gode stedergode stedergode stedergode steder Skolegården

Af de 399 billeder af gode udendørs steder for bevægelse i skoletiden viser 148 billeder (37 %) motiver med skolegården. Her er det hovedsageligt billeder af bold og sportsbaner, legepladser og andre elementer, der opfordrer til fysisk aktivitet og aktiviteter med løb/gang, der dominerer. I nedenstående gennemgås disse kategorier nærmere. De billeder, der ikke falder ind under disse kategorier, forestiller eksempelvis leg/spil i skolegården, der ikke specifikt er markerede som værende på legepladsen eller på bold- og sportsbaner (Foto 1) (Foto 2).

Gode steder i skolegården

Foto Foto Foto Foto 1111

”Billedet er taget i skolegården og forestiller en ven, der hopper i

”Hinkeman”.

”Billedet er taget i skolegården, og viser træer og buske. Det er et godt sted at være fysisk aktiv, for når man klatrer, bruger man sine muskler.”

Legepladser

137 billeder (34 %) viser legepladser som gode steder at være fysisk aktiv udendørs i skoletiden. De fleste af billederne viser hele legepladsen (76 billeder), men 37 billeder fokuserer specifikt på klatrestativer og 24 på gynger. Legepladsbillederne er en af de kategorier, hvor børnene i høj grad har taget stereotype billeder af, hvor ”man”, ”du” eller ”en pige” kan være aktiv (Foto 3) (Foto 4). Mange af eleverne har fotograferet

legepladsen som et godt sted at være fysisk aktiv, men ud fra billeder og beskrivelser, er det ikke altid tydeligt, om eleverne selv leger på legepladserne. På mange af billederne figurerer eleverne selv, men det er ikke til at vide, om de blot poserer, eller om de faktisk bruger legepladsen (Foto 5). En del billeder viser også yngre elevers leg eller legepladser (Foto 6). Mange af eleverne har altså afbilledet legepladsen som et godt sted, men det er uklart om det er et sted, de forbinder med deres egen bevægelse.

(25)

23 Legepladser på skolens område

”Billedet forestiller en pige, der hænger med hovedet nedad. Der er ikke så meget fysisk ved det, måske nogle armkræfter og lidt friskt luft.”

”Billedet er taget i skolen på

legepladsen og viser et godt sted at være fysisk aktiv, fordi man kan lege på legepladsen.”

Foto Foto Foto

Foto 5555 ”Billedet er taget

ovre på legepladsen og forestiller os fire, der er på armgangen…”

”Efter vi fik ny legeplads i skolegården, kom der mange flere børn ud i

frikvartererne. Der skulle bare også komme nogle i de andre gårde, så det ikke kun er de små, der har lyst til at være ude.”

Bold- og sportsbaner

122 (31 %) af elevernes billeder af gode udendørs steder i skolegården forestiller bold og sportsbaner – heraf er 55 af billederne relateret til fodboldspil og 33 til basketball (Foto 7) (Foto 8). De resterende billeder

forestiller leg, løb eller anden aktivitet på de udendørs bold- og sportsbaner.

Bold- og sportsbaner i skolen

”På boldbanen ved skolen er der godt at være fysisk aktiv. Vi spiller fodbold, og det er meget sundt og sjovt.”

”Billedet er taget ved basketball-banen i den store gård. Her er der plads til, at man kan spille bold og alt mulig andet.”

Elementer der opfordrer til aktivitet

Der er 43 billeder af elementer, der opfordrer til aktivitet⁸ udendørs på skolens område, hvilket svarer til 11 % af billederne af gode udendørs steder at være fysisk aktiv i skolen. Der er 14 billeder af træer og natur (Foto 9), og derudover er der taget en række billeder af stensætninger (Foto 10), trapper (Foto 11) eller anden

indretning af skolen eller skolegården, der ikke hovedsageligt er beregnet til fysisk aktivitet, men som alligevel fremmer bevægelse. Desuden viser en del billeder en forhindringsbane, der dog alle er taget på samme skole (Foto 12).

8 Denne kategori dækker over elementer, der ikke umiddelbart er tænkt til at fremme fysisk aktivitet eller som ikke indgår i andre store kategorier såsom legepladser og bold-/sportsbaner.

(26)

24 Elementer der opfordrer til aktivitet i skolegården

”Billedet forestiller en dreng som klatrer i træer.

Det er et godt sted at være fysisk aktiv, fordi man rører sig, når man klatrer og svinger sig i grenene.”

”I den lille skolegård er der et godt sted at være fysisk aktiv.

Her leger vi tit, oppe i skolegården. Det er rigtigt sjovt, men man skal passe på at man ikke falder ned.”

”Billedet viser trappen ned til legepladsen.

Vi leger tit fangeleg på trapperne, det er sjovt.”

”På vores

idrætsplads. Billedet viser, at jeg kravler på maven i en forhindringsbane, og det er et godt sted at være aktiv.”

Løb/gang

En anden kategori af billeder, som flere elever fremhæver i forbindelse med steder, der fremmer bevægelse, er løb/gang. 36 billeder eller 9 % viser løb/gang på de udendørs skoleområder. Det er hovedsageligt illustrationer af, at der er plads til at løbe og lege eller billeder af idrætsbaner, der er repræsenteret (Foto 13) (Foto 14).

Muligheder for løb på skolens område

”Billedet forestiller en pige, som kommer løbende med nogle blade, hun kaster op i luften. Det er et godt sted at være fysisk aktiv, fordi man bevæger sig meget, og det er samtidig sjovt.”

”Billedet er taget i skoletiden på vores 100 meter bane og forestiller en fra min klasse, der blærer sig. Det er godt at være fysisk aktiv her, for man løber og bliver forpustet.”

Indendørs Indendørs Indendørs

Indendørs gode stedergode stedergode stedergode steder

Af de i alt 453 gode steder at bevæge sig i skoletiden er 51 eller 11 % af billederne taget indendørs. Det er hovedsageligt gymnastiksalen eller sportshallen, eleverne synes er gode steder for indendørs bevægelse. 24 billeder viser gymnastiksale oftest i forbindelse med leg og sport. Af billedteksterne fremgår det, at billederne hovedsageligt er taget i en idrætstime (Foto 15) eller i forbindelse med, at eleverne har fået lov at gå over i gymnastiksalen/hallen for at tage billeder. En del billeder viser trapper (Foto 16) eller andre elementer, der fremmer fysisk aktivitet såsom et godt legehjørne eller et bordfodboldbord.