Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Wendt, Fr.; ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Titel | Title: Om Husmandens Stilling som Arbejder paa
Landet og om Dyrkning af Husmandslodder : et Foredrag, holdt i Roskilde i et Møde af Kjøbenhavns Amts Landboforening den 19de Marts 1870
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : i Commission hos G. E. C. Gad, Fysiske størrelse | Physical extent: 187132 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
§ j
i
i
Om
Husmandens Stilling som Arbejder paa Landet
og om
Dyrkning af Husmandslodder.
A f
Fr. Wendt^
G G artner og Gaardeier i S t . Jorgensbjerg ved Roskilde.
E t Foredrag, holdt i Roskilde i et M sde af Kjsbenhavs A m ts , Landboforening den 19de M a r ts 1870.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Kjobenhavn.
I Eommisston hos G . E- C. Gad.
G . S . W ibes Bogtrykkeri.
8 i l
Soertryk N r.
46.
P r is :8 Sk
z
Om Husmandens Stilling som Arbejder paa Landet og om Dyrkning af Husmandslodder.
( E t Foredrag, holdt i Roskilde i et M ode af Kjobenhavns A m ts Landboforening den 19de M a r ts 1870).
A isse to S p o rg s m a a l staa i saa noje Forbindelse med hinanden, at det ene ikke godt kan forhandles, uden at det andet berores, og de vedrore begge en S a g , der er af ikke ringe V igtighed, nemlig A r b e j d e r s p o r g s m a a l e t ,
der jo horer t i l de brcendende S p o rg s m a a l, og som fo r Tiden forhandles overalt. M ange se ud i Frem tiden med Skrcrk fo r , at dette S p o rg s m a a l, paa G ru n d af den stedse tiltagende Folkemcengde og den i de sidste A a r stcerkt stigende F a ttig b yrd e , ogsaa hos os inden lang T id stal blive faretruende; men naar v i se paa Sagen med Rolighed og endnu, medens det er T id , tage kraftigt fa t paa den, saa v il der kunne udrettes meget, og meget v il der kunne forebygges. D e t er vist og sandt, at der o ve ra lt, baade i B y og paa L an d, klages over trange T id e r og Arbejdsloshed, men dette har jo mere eller m indre a ltid vceret T ilfc rld e t og v il vel a ltid sinde S le d . D o g , det er et a lv o rlig t O je b lik ; Trykket foles i hojere eller ringere G ra d overa lt; v i staa jo i en Overgangsperiode, de gamle Forhold ere afloste af ny,
i *
den gamle partriarkalske T id paa Landet er fo rb i, M a stinerne have fortrccngt Arbejderen fra mangen en P la d s , han forhen indtog, Jordens Udstykning har sget Husenes A n ta l, og i samme Forhold ere Indsidderne, disse Arbejdere, som i Regelen leve af Haanden og i M u n d e n , tiltagne i Moengde. Flere af de nyere Love, navnligen den, som . tilsteder tidlige Mgteskaber, ville M ange tilskrive endel af S kylden fo r det T r y k , som hviler paa S a m fu n d e t; dette kan dog vcere tvivlsom t, men hvad der er vist, er, at vor f o r c e l d e d e F a t t i g l o v g i v n i n g , der ikke g jo r F o rflje l paa den vcerdige Troengende, som uforskyldt er bleven fa ttig , og den dovne A rbejder, der hendoser sin T id i S u s , har en meget stor D e l af Skylden.
N a a r vi saa ofte hore T a le om Arbejdsloshed her i Landet, fremkommer n a tu rlig t det S p o rg s m a a l: er Folkemængden da ikke fo r stor i Forhold t i l Arbejdet? M e n se vi hen t il, at der a a rlig t indvandre mange Svenskere, ja endogsaa Tydskere (Lippe-Detm oldere), og at, naar overordentlige T i l falde indtrceffe, som i forrige K rig , disses A n ta l tilta g e r i betydelig G ra d , — kunne v i vist med Rette sige, at Befolkningen h id til ikke har va re t fo r stor. N u er der jo rigtignok ogsaa udvandret endel t i l Am erika, men dette er fo r stsrste D elen sket af andre G runde end O v e r
befolkning, f. Ex. af religiose G ru n d e , som med M o r m onerne, og Udvandringen er h id til ikke lobet op t i l noget stort A n ta l. M e n naar v i altsaa gaa ud fr a , at der ikke er fo r stor en B efolkning her i Landet, hvilket finder sin Bekræftelse i , at mange A rbejder, s. Ex. Roe-
dyrkning, D ra in in g o. l., tid t ikke kunne udfores af M a n g e l paa A rb e jd skra ft, saa skulle v i dog ikke vare beroligede
herved, men meget mere bestrabe os fo r , at holde det T id sp u n kt, hvor v i sta« paa G randsen af tilstrakkelig og ikke tilstrakkelig A rbejdskraft, saameget som m u lig t i S k a k ; th i ellers kunne v i let komme t i l det farlige P u n k t, hvor
der bliver formegen A rb ejd skra ft, og da staar P a u p e ris- men fo r D o re n , og det v il da koste overordentlige A n strengelser fo r at komme tilbage indenfor den rette Linie.
D e t er altsaa af stor Vigtighed stedse at have dette fo r O je , fo r at v i ikke flu lle blive overraskede, og ethvert B i
drag, om nok saa ringe, der kan hjcelpe t i l at stille S p o rg s - maalet k la rt, v il derfor vcere t i l megen G avn.
M a n har sagt, at v i ikke vare berettigede t i l , ukal
dede at forhandle H u sm an d s- eller i det Hele Arbejder- sporgsmaalet, at dette skulde udgaa fra Arbejderne selv. M e n ligesaavist som Selvhjcelp er den forste drivende K ra ft i S a m fu nd e t i det hele taget og i Arbejdersporgsmaalet soerlig, saavist ere v i alle afhcengige af hinanden, og den ene Klasses Velvcere saa noje forbunden med den andens, at Berettigelsen maa anses fo r givet. Skulde der savledes vcere ventet med Bondestandens F rigjsre lse , in d til den kunde have hjulpet sig selv frem paa lo vlig M aade, saa maatte der vcere hengaaet lang T id , inden den var kom
met saavidt i O p ly s n in g og Velstand, som den, takket vcere de Frihedens og Bondens V enner, der kcem- pede den forste K a m p , nu har naaet. S porgsm aalet
er saaledes ikke alene berettiget, men det fremkommer visseligen ogsaa i rette T id .
V o r t Agerbrug er i de senere A a r gaaet frem med faste S k rid t, men v i maa erkjende, at der endnu er saare meget at udrette. D ette er nu rigtignok forsaavidt en be
roligende Tanke med Hensyn t i l ncrrvcerende S a g ; th i der v il altsaa, naar v i vedblive at gaa frem i samme Forhold, blive B ru g fo r mange Hcender og P la d s fo r mange Sjaele. V i have et ikke saa lille Amerika indenfor vore egne Grcrndser, og idet vi ved Overbevisning og ad O p lysningens V e j stille dette kla rt fo r de Paagjcrldende, ville v i maafle bidrage t i l at daempe den i den sidste T id
overhaandtagende U d van dringslyst, der derover Landet saamange dygtige Krcefter og stundom ikke ringe K a pita le r.
N a a r det forst kan komme t i l at staa fast fo r A lle , at Arbejdet, ogsaa det legemlige, hudrer M a n d e n , og at det ikke er en S ka m at arbejde strcengt, og naar tillig e Kjcerligheden t i l Fcedrenejorden gjennemtrcenger enhver A rb e jd e r, d e rtil Nojsomhed i Levemaade og kraftig A r - bejdslyst, da behover den flittig e og dygtige Arbejder ikke at udvandre, idetmindste ikke fo r T id e n og forhaabentlig a ld rig , fo r under Kam p og Mojsommelighed, under hojst usikre F o rve n tn in g e r, der lige saa ofte flu ffe s , som op
fyldes, at kunne skaffe Udkommet t i l sig og F a m ilie .
M a n har stillet S e l v h j u l p e n som den forste K rast H u sm a n d s- og Arbejdersporgsmaalet, og den er det vel ogsaa. Saaledes virke de fo rflje llig e Foreninger, der op
rettes overa lt, som Sygekasser, Arbejderforeninger, H u s m andsforeninger, H u sh o ld n in g sfo re n in g e r, B yggeforenin
ger, Sparekasser iB ikuber) og Laanekasser, In d u s tr ifo r eninger, F oreninger fo r Alderdomsforsorgelse, B e g ra ve l
seskasser o. l . , alle t i l eet og samme M a a l, t i l S e lv - hjulpens Fremme. V i se allerede paa mange S te d e r, hvormeget godt de F oreninger, som forst dannede sig, navn lig Sygekasserne, udrette, hvormeget isu r disse have hjulpet paa F attigbyrden, ja hvormeget de have bidra
get t i l at holde W resfolelsen opret hos Arbejderen, eller t i l at vukke den hos ham , saa at han v il anse det fo r en S ka m at modtage F a ttig h ju lp , og v i ville f o r haabentlig snart se gode F ru g te r af alle de andre F o r eninger og A rte r af Sam arbejde mellem M edlem m er, der ere ligestillede. M e n er S e lv h ju lp e n den vigtigste Faktor, da er der en anden, som strider med den om Pladsen, og det er O p l y s n i n g e n . D e t er ad O plysningens V e j, v i flu lle fore Arbejderen frem ligefra hans spudeste A ld e r og in d til den T id , da han selvstundig kan trude
frem paa Livets trange V e j , det er ved A syler, ved H aandgjerningsfkoler, Aftenskoler, ved Landbo- og H o j- skoler, men fre m fo r a lt i H jem m et, at den Unge stal dannes t i l det hcrderlige Hvoerv at blive et n y ttig t M e d lem af S a m fu n d e t, enten han saa bliver H u s m a n d , eller han fo rm a a r at hceve sig hojere. S kolen og Hjem m et skulde arbejde Haand i H aand, og onfleligt vilde det voere, om Forceldrene kunde blive overbeviste, uden den nuvcerende T v a n g , om den uendelige N y tte , deres B o r n kunne have af stadigt at besoge S k o le n , ligesom naar Lcereren ved Forekommenhed og ved belcerende S a m ta le r med Bornene saavidt m u lig t kunde bibringe dem Lysten t i l at soge denne. F o r Arbejderens B o r n vilde iscer H a a n d g j e r n i n g s f k o l e r voere n y ttig e ; men forsi naar P ig e r og Drenge paa Landet blive stilte fra hinanden i scer- egne S ko le r og ikke, som nu er Tilfceldet de fleste S teder, at begge K jo n ere samlede i een S kole, — forst da v il H aandgjerningsflolen kunne blive et sandt Led i S k o le undervisningen. H v o r ofte troeffe v i nu ikke Tjeneste
piger, der nceppe kunne strikke en S trom p e og ikke fo r- staa at sy det almindeligste Klædningsstykke! O g hvor
n y ttig t vilde det ikke voere fo r Drengen, fo r hans F re m t id , naar han blot loerte B ru g e n af en K n iv * ) , en Oxe o s v .* * ), lcerte at binde K u rv e , at arbejde i H aven, hvormange V in te ra fte n e r vilde han ikke selv kunne fo r skaffe sig nyttig og morende Bestoeftigelse, istedetfor at
hendose sin T id i Lediggang eller ved S v i r og Svoerm ? O g vilde en saadan Adskillelse ikke ogsaa forberede
* ) Hvilken Jndtcegt forskaffe Wiirtembergerne sig ikke alene ved delle simple Redskab?
* * ) Maafke en eller anden af de Unge kunde faa Lyst t i l at drive et n y ttig t Haandvcrrk, h v o rtil han m uligen kunde voere bedre
skikket end t i l alm indeligt Markarbejde.
en storre Sædelighed mellem K arle og P ig e r? — N a a r saa den unge Arbejder troeder ud i Livet, kommer bort fra Hjem m et og Forceldrene, og begynder sin Lobebane som Tyende, da bor Husbonden oa hans H ustru trcede t i l og op
retholde den U ndervisning og Opdragelse, han tidligere har nydt. D ette Husbondens Ansvar synes desvcerre sjeldent at staa kla rt fo r ham, og, ere vore K arle og P ig e r vistnok ofte saaledes, at det gamle O rdsprog: „ jo flere F o lk , jo flere U lykke r", tilsyneladende er sandt, saa er Husbonden san
delig heller ikke a ltid , som han burde vcere, og navnlig soger han ikke strax fra Begyndelsen as at lede den Unge paa den rette L e j. H v is han betamkte sin egen I n teresse, saa vilde han ved Venlighed og Jmodekommen, naar han om Dagen har taget N ytte af Tyendet, soge at holde den Unge ved Hjem m et om Aftenen, bibringe ham Lysten t i l at bestille Noget, give ham en eller anden O pm untringsproem ie, naar han saae, at han anvendte sin F r itid godt, s. Ex. ved at afkjobe ham Hnsflidsgjenstande, give ham nvttige B o g e r at lcese fo r at udvide hans Kundskaber, ja selv ved Lejlighed oplcese eller forklare en^
kelte S tykker af gode B o ge r fo r ham. A lt saadant v il bibringe Tyendet Kjoerlighed t i l H usbonden, og hoster den Unge N ytte derved, v il ogsaa Husbonden have G avn deraf; de nu saa korte Tjenestetider vilde da ofte afloses af lcrngere Tjenester. Kan Husbonden ogsaa faa Tyendet t i l at scette noget vist af sin Lon i Sparekassen, da v il den Unge derved blive vant t i l Sparsommelighed.
M a n har fo r at oplyse, hvad F liden kan udrette, hvorledes den kan bringe Agerbruget t i l at ernoere et meget stort A n ta l Arbejdere, henvist t i l det belgiske eller rettere det flanderske A gerbrug, og da B elgien iscer i praktisk R etning viser saameget efterlignelsesvcerdigt, saa v il man ved at betragte Forholdene der kunne irere meget, ihvorvel disse i mange Henseender ere hojst forskjellige fra
v o rt Lands. N a a r man gjennemrejser dette lille Land, der i Forhold t i l sin Storrelse as alle E uropas Lande in d
befatter det storste A n ta l Arbejdere, og da navnlig besoger det egentlige Flandern, — th i i den sydlige H alvdel af B e l
gien, der er mere b je rg fu ld l, er Agerbruget ikke saa u d viklet; d e r hersier fornem lig Kvcegavl og Fabriksvaren,
og det bebos as V allonerne, som er en mere raa og b ru tal Folkerace, hvorimod Flamlcenderne ere mere venlige og vindsiibelige, — naar man rejser i Flandern, v il man
overalt se Exempler paa, hvad F lid , Udholdenhed og A r - bejdslyst kunne udrette. — Belgien er et L an d, der
alm indeligt anses fo r overbefolket; i hvilken G ra d B e fo lk ningen tilta g e r der, frem gaar af, at Flandern, der fo r 25 A a r
siden allerede havde 9000 Indbyggere paa li! M ile n , nu er stcerkt paa V e j t i l det dobbelte. M e d runde T a l er der i O st-
siandern 15000 Mennesker paa ^ M ile n , og 9000 i Gjennemsnit i hele B e lg ie n *), i D a n m a rk 2 55 0, i S v e r- rig 550 og i Norge 300. E fte r en kyndig F o rfa tte rs * *)
Opgivelse findes i O stflandern fo r hvert
100
T d r. Land dyrket J o rd 155 Mennesker, medens der fo r hvert100
T d r . Land i Belgien i det Hele findes
86
, i Lombardiet 78, i England 59, i F rankrig 4 4 , i D a nm a rk 18 ( i Frederiksborg A m t taget fo r sig 2 8 ). I V stflandern er hvert Landbrug efter samme F o rfa tte r i Gjennemsnit 4*/s T d r. Land Ager og Eng. A f
1000
Jordbrug ere 447 under 7 S k p r. Land, 416 fra 7 S k p r. t i l8^4
T d r.,118 fra
8
^4— 35
T d r., 18 fra 3 5 — 86 T d r . Land og kun1
derover. A f de 800 Jordstykker, der bleve gjennemsiaarne
*) I runde T a l har
Belgien 550 LU M ile med c. 5 M illio n e r Indbyggere.
D anm ark 700 LU „ „ c. 1,800,000 „ S v e rrig 8000 LU „ ,» c. 4 M illio n e r „
Norge 6000 LD „ „ c. 1,800,000 „
* * ) I C. la C o u r : „Landbruget i B elgien" i T id sskrift fo r Land- okonomi. 4. Rakke. 2. B in d . S . 99. (1868).
ved Anlceget af en Jernbane i W aeslandet, var der kun 1 5 7 , der havde en S torrelse fra 2 — 3 T d r . Land.
I D a n m a rk er Gjennemsnitsstorrelsen af de fo rflje llig e Agerbrug 2 l* /n T d r . , paa Oerne lid t m indre, i J y lla n d lid t mere.
V i finde altsaa i B elgien ikke store Gaarde som hos os, og ville v i anstille en S a m m e n lig ning mellem vore og de belgiske F orhold i denne R e tn in g , saa vilde hvad v i her kalde Gaarde med 4 0 — 50 T d r . Land, i A n ta l fvare t i l Agerbrug paa 3 — 5 T d r. i B e lg ie n , og vore Gaarde paa over 30 T d r . Land ere i S torrelse at ligne med Herregaardene i B elgien.
V i kunne af det flanderske Agerbrug lcrre, hvad en gjennemgribende Bearbejdning af Jorden, en overordentlig Gjoden, 1— 3 Gange om Aaret, og den yderste Benyttelse af Jorden, idet der ikke sjeldent tages 2 Afgroder af samme i Aarets Lob, kunne udrette. Saaledes anfsrer la. C o ur i sin A rtik e l om det standerste Agerbrug, at den tiltrædende Forpagter har tilsvaret den fratrcedende F o r pagter fo r Jordens G jo d n in g , B e h a n d lin g , Saasced osv.
den smukke S u m af 65 R d lr. pr. T d . Land af V interbyg.
N a a r v i rejse i de bedst dyrkede Provindser af B elgien, er der rig Lejlighed t i l at beundre Beboernes utrættelige F lid , deres store Nojsomhed og Sparsommelighed, idet de forstaa at benytte a lt, saaledes den mojsommelige O p samling af G jodning paa Landeveje og S trc rd e r, hvor Koner og B o r n agte paa enhver V o g n , ethvert K re a tu r, som passerer fo rb i deres B o lig . M e n ligesaa meget maa v i be
undre den ubegrcendsede Kjcrrlighed t i l Fcedrenejorden, der foraarsager, at Flamlcenderen befinder sig vel endog under de ofte fo r ham trykkende F o rh o ld , som folge af den store B e fo lk n in g ; th i Jorden er kostbar og A fgifterne hoje, men dog vandrer han ncrsten aldrig bort fra sin Egn. Belgien er derfor det Land, som af alle Lande i E uropa fremviser det allermindste A n ta l U dvandrere, et A n ta l, som i det
hele taget h id til har voeret en forsvindende S torrelse imod Folkemængden. Uagtet denne tcette B e fo lkn in g findes der intet offentligt Fattigvcesen i Lighed med v o rt; Understot- telfer af de mest Fattige sker fo r en stor D e l ved Legater
og ad F rivillighedens V e j. O g dog har B elgien, med a lt det, isoer tidligere manglet en af de vigtigste S to tte r fo r et udvidet Agerbrug og fo r S e lvh jce lp, nemlig U n d e rvis
ning i S koler, der sparsomt i et saa stroengt katholsk Land er blevet Folket tild e l. D e t er kun ved den praktiske O p ly s n in g , ved den Enkeltes beundringsværdige F lid , h vor
med han arbejder sig frem t i l M onster fo r de andre, at B elgiens Agerdyrkere nu staa som Loeremestre fo r andre Folkeslag; men denne K r a ft har atter sin Rod i den oeld- gamle Frihedsfolelse og de mange Kam pe, som Folket har fo rt fo r den d y rt kjobte Frihed.
D a , som ovenfor viist, B elgiens Folketal, og navnlig i de flanderfle P ro vin d se r, er langt storre end D a n m a rk s , og Udstykningen der er drevet saavidt, at Storstedelen af de flanderske Agerbrug ikke ere storre end vore H u sm an d slod d er, saa ville Tilstandene der vcere be
lærende fo r os og med T iden i mange Henseender kunne tjene t i l E fte rlig n in g ved D yrkningen af H u s
mandslodder h e rtilla n d s, om end mange Forholde ere forskjellige. Saaledes er K lim a e t vistnok langt gunstigere fo r Flamlcendingen, men paa den anden S id e er en stor D e l af Jorden oprindeligen af meget siet Beskaffenhed,
og det er kun den utrættelige F lid og overordentlige G jo d - ning, at det store Udbytte skyldes.
Vende v i os nu t i l vore H u s m a n d s l o d d e r , kunne v i paa enkelte hcederlige Undtagelser noer ikke andet end tilfta a , at de ere de s l e t t e s t d y r k e d e J o r d e r i D a n m a rk , og tage v i i Betoenkning det store A n ta l af Huse h e rtilla n d s, der efter statistiske
B eretninger flu lle udgjore over 1 4 3 ,0 0 0 , hvorimod
Bondergaardenes A n ta l kun er 7 0,00 0 , saa maa S p o rg s - maalet om H usm andslodders D y rk n in g stille sig fo r en
hver som en S a g af yderste Vigtighed.
I hine gamle T id e r, da Bondestanden var u fr i, var Forskjellen mellem Gaardmcend, Husmcend, og Indsiddere kun meget rin g e ; n u , da Gaardmanden ved Forholdenes tvingende M a g t er traa dt saa langt frem , staar Husm anden og Indsidderen tilbage som de egentlige Arbejdere paa Landet, og der gjores med Hensyn t i l disse to Klasser ikke stor F o r flje l; det v il sige, de staa omtrent lige la v t i Dannelse og Kundskaber. M e n det er paa T id e n , at Husm anden drages bort fra det lave S ta n d p u n kt, han nu in d ta g e r, og ud af den simple Arbejders Klasse. M a n regner jo i Regelen som Husmcend dem, som ikke eje eller drive 1 T d . H a rtk o rn , men herfra og nedad er der et ikke ringe S p ille r u m ; imellem dem, som kun eje eller benytte H u s og Haveplads (de saakaldte jordlose Huse), og dem, som eje eller bruge 1 0 — 20 T d r.
Land, er der saa stor Forskjel, at v i godt kunne dele dem i store og smaa Husmcend i Lighed med store og smaa B s n d e r. D e s t s r r e H u s m c e n d kunne efter N utidens
F o rd rin g e r drive deres J o rd e r som et nogenlunde vel
ordnet A gerbrug; de kunne ofte have F ordel ved selv at holde Heste, alene eller i Forening med Naboen eller en A nden; de kunne ogsaa anvende et P a r af deres Koer t i l P le jn in g osv., og ere fo rh o ld svis selvstcendige og u a f- hcengige af Gaardmcendene. M e n det er la ng t det storste A n ta l Husmcend, som have det m indre A re a l fra 0 in d til 3 — 5 T d r . Land. Saaledes som Forholdet nu er, maa den l i l l e H u s m a n d enten betale*) fo r P le j
ning, Kjorsel osv., hvilket fo r Resten endnu horer t i l S je ld e n - hederne, eller ogsaa maa han afgive Arbejde i den kostbareste
* ) 16 L 20 Rd. og Kosten t i l Plsjem anden, eller afgive 50— 60 j
Arbejdsdage paa Gaardmandens Kost. '
T id , sor at faa sin J o rd behandlet. H e r troeder da det S p s rg s m a a l skarpt fre m : E r dette gjensidige F orhold imellem Gaardmoend og H u s m a n d paa begge S id e r tid s svarende, f a a r G a a r d m a n d e n s i t A r b e j d e (en A r t
a f H o v e r i ) saa g o d t u d f o r t , s o m det b o r u d f o r e s e f t e r A g e r b r u g e t s n u v a r e n d e S t a n d p u n k t , og f a a r p a a den a n d e n S i d e H u s m a n d e n s i n T i d saa g o d t b e t a l t , s o m ved f r i t A r b e j d e (ved A k
k o r d ) , og b l i v e r h a n s J o r d s a a l e d e s d y r k e t og p a s s e t , a t h a n k a n h av e det s t o r s t m u l i g e U d b y t t e a f d e n ? Disse S p s rg s m a a l maa besvares med et bestemt N e j, og er dette hele F orhold ikke ogsaa ret beset demoraliserende? Husmanden faar vel i de mange D a g e , han arbejder hos B o n d e n , som oftest sin Kost, men han bringer intet eller saare lid t med hjem t i l F a m ilie n s Underhold. D e t v il i det hele taget med Hensyn t i l Arbejdersporgsmaalet vcere af Vigtighed at undersoge, om den M aade at g i v e K o s t e n f o r A r b e j d e er rig tig . N a a r en H usm and eller Indsidder sidder med Kone og en Flok B o r n , og M an d en fa a r sin gode Kost hos Gaardmanden eller andre, og desforuden s. Ex.
om V in tere n 1 M k . eller 24 S k . i Penge, hvad v il saa denne Pengelon forslaa t i l den ovrige, ofte talrige F a m ilie ? Denne maa da enten sulte eller tigge. Konen
bliver uordentlig og forsommer sine B s r n og sit H u s . M anden derimod har rigelig og god Kost, medens den ovrige F am ilie lide r T ra n g . N a a r han nu om Sondagen eller t i l en anden T id maa vcere hjemme, bliver han let krcrsen og vrager den simple Kost, Konen kan byde ham.
Dette giver igjen Anledning t i l et m indre godt Forhold i F a m ilie n , og M an d en soger da ofte Kroen eller ty r t i l Flasken, hvorefter alle de slemme Folger komme, der t i l - sidst bringe ham t i l at soge Fattigvcrsenet; og er det forste
S k r id t g jo rt herhen, da er Undseelse og S ka m borte, og
Enden bliver tilsidst Fattighuset. Bragte derimod Manden den fulde D a g lsn hjem, blev det en storre S u m , som en ordentlig Husholder v il kunne anvende t i l stsrre Jndkjob; Konen v il kunne iagttage stsrre Sparsomme
lighed, hun v il beflitte sig paa mere Orden med Hensyn t i l sig selv, sine B o rn og sit H u s ; og ved at Manden i sin F ritid er ved Hjem m et, v il han bestandig vcere vant t i l den tarvelige Kost, og i det hele taget scette Tcering efter Ncering, og maaske anvende en Spareskilling t il A n
skaffelsen af nyttige Gjenstande, t i l Indskud i Syge- og Sparekasser, H usholdningsforeninger*) osv.
E t andet S psrgsm aal er det angaaende dette F o r
hold, om A r b e j d s l o n n e n i kke er f o r l a v i F o r h o l d t i l L i v s f o r n o d e n h e d e r n e , og det er vanskeligere at besvare, thi Lonnen vexler efter Egnens S kik og Behov.
*) Gaardmandene, der have Form ue, anbringe denne enten ved at kjobe O b lig a tio n e r eller scette den i Kjobstads-Sparekasser, ligesom Husmanden og Tjenestetyendet paa Landet gjerne indskyde deres Spareskillinger i disse Kasser. M e n paa denne Maade gavner de i Regelen Landbruget kun l i d t ; th i Kjobstads-Sparekasser, som ofte a le n e bestyres af Kjobstadsfolk, udsatte fo rtrin s v is deres K apitaler i Kjobstadsejendomme. O g dog have disse Kjobstads-Sparekasser den stsrste D e l af deres Indskud fra Landboerne. — D e rfo r burde Landboerne anbringe deres K a p i
taler eller Spareskillinger i Sparekasser, bestyrede alene af I n d skyderne, og saaledes, at Laanene komme Landboerne og fornem melig Husmandene tilgode, naar disse ville forbedre deres E jen
domme eller udvide deres D r if t . Saadanne Sparekasser burde oprettes, enten fo r de enkelte Sogne eller K om m uner, som det allerede er flet flere S teder i J y lla n d , eller fo r Herreder, maaske fo r Amterne, hvorved de kunde virke med storre K ra fte r, men Kjendflab og K o n tro l med de enkelte Laantagere v il blive m indre paalidelig. — M ed Hensyn t i l Sygekassernes og H u s holdningsforeningernes okonomifle B etydning v il Laseren finde oplysende Exempler i T illa g e t efter A rtikle n S . 2 8 — 30.
N a a r v i regne efter det Arbejde, som nu i Reglen ydes fo r D a g ls n , og dermed sammenligne, hvad der kan udrettes ved Akkordarbejde, v il den vel ikke vcrre fo r l a v ; men dog er det en flet Sparsommelighed at lonne sine Arbejdere daarligt.
D e n storre Jordbruger burde i langt storre Udstrækning, end Tilfoeldet e r, fremme Akkord-Arbejdet og derved b i
drage t i l Husm andens storre Selvftoendighed.
D e r er sagt, at i Regelen blive Husm andslodderne, der indtage saa stor en D e l as Landets A real, flettest behandlede, idet Gaardmanden selvfolgelig forst maa passe sin egen J o rd , og Husmanden altsaa kun ved Lejlighed kan faa sin J o rd dyrket og sin Seed hostet og indkjort. N a a r Husm anden skal have den fuldeste N ytte af sin J o rd , der stedse bliver af storre og storre Voerdi, da bor han ogsaa anvende den storste Umage fo r at behandle den godt, da bor han soge paa alle M a a d e r at bringe den storste Gjodningsmcengde t i l veje, og han bor dyrke de P la n te r og de S cedarter, som i Forhold t i l Arbejdet og de U d g ifte r, der ere anvendte paa Jorden, betale sig bedst. — M e n , sporges der, h vo r
ledes kan han undvcere sin T id , som er hans D r i f t s kapital fo r at leve, t i l at tjene det nodvendige t i l Livets O phold fo r sig og F a m ilie , og hvorledes stal han kunne faa D rifts k a p ita l t i l de nodvendige Redskabers Anskaffelse, t i l de fornodne In d re tn in g e r af H u s ru m m e t, t i l M a r k -
og Havefro m. m .? J a , deri ligger den storste Vanske
lighed; men det stal heller ikke ske paa eengang. H a n stal efterhaanden arbejde sig fre m , og det ofte med stor A n strengelse og F lid , fo r at naa M a a le t: Selvstoendighed og Velstand; han stal med D ristighed tage fat paa Arbejdet, og ikke lcegge Hcenderne i S kjodet. V i have set, h vor
ledes Flamloenderen, under ulige uheldigere F orhold, ved utrcetteligt Arbejde, F lid , Udholdenhed og Nojsomhed er naaet t i l det P u n k t, som dels den haarde Nodvendighed,
dels en stor Friheds- og Selvstcrndighedsfolelse har drevet ham frem til.
Ogsaa hos os v il det M a a l, ot kunne leve af en lille J o rd lo d , efterhaanden kunne naas, naar der er cerlig V illie og Udholdenhed, og det betragtes som en Hveder at erncere sig selv paa retskaffen Maade uden Hjoclp fra det O ffentlige; thi det Offentlige stal kun troede t i l , paa den ene S ide fo r at hjcelpe den virkelig Troengende, paa den anden S ide fo r at tvinge Vaga
bonden eller den Dovne t i l at arbejde. M a n har ogsaa i de sidste A a r faaet Ojnene op herfor, og der oprettes overalt Fattiggaarde, men ikke altid ganske hensigtssvarende, t i l Optagelse a f' Troengende og B s rn , hvorimod Ledig
gængeren bor henvises t i l Tvangsarbejdsanstalter.
V i ere saa heldigt stillede, at vi kunne forberede os t i l det omtalte M a a l, forinden den haarde Nodvendighed tvinger os dertil. Og hvorpaa kommer det fsrst an, for at Husmandens Jo rd kan blive dyrket bedre end h id til?
E r det store og kostbare Nedstaber, der udfordres? Nej, det er forst og fremmest ved Jordens Behandling med S p a d e n * ) eller G r e b e n , det er ved den rigtige Benyttelse af Jorden, ved den sparsommeligste Anvendelse af den, ved Frem bringelse af den storst mulige Gjodningsmasse, ved at dyrke i saadan kostbar Jo rd de P la n te r, der betale sig bedst, ved at dyrke fo rtrin lig e Soedearter t i l Saasoed, ved R adsaaning**), hvorved der spares betydeligt af Saascrden,
* ) D e t er fo r Resten en interessant Kjendsgjerning, at Regjeringen allerede dengang, da de forste H uslodder bleve udlagte, har teenkt sig Apadekulturen in d fo rt.
* * ) N a a r m an betcenker, at der ved Radsaaning kan spares t i l
°Vs af Udsceden, ser m an le t, hvor uendelig stor en Mcengde Scrd der kan spares alene paa alle de smaa Husm andslodder paa 3 t i l 5 T d r. Land i hele D anm ark. E fte r en B e
regning i Dansk Landbotidende 5. B in d 6. Hefte, S id e 167
og om D yrkn in g af H usm andslodder. i ?
— det er ved et hensigtssvarende K reaturhold (Koer, F a a r, S v in , S m aakreaturer) og ved den bedst m ulige F o d rin g , fo r at skaffe sig saamegen Jndtcegt af D yrene og saamegen væ rdi
fu ld G jodning som m u lig t, — og endelig ved at anvende enhver Spareskilling t i l Fordel fo r Jorden, at Husm anden stal naa M a a le t. D e r gives mange Exem pler, hist og her, paa, at Husm anden er gaaet frem og har bragt sit Jordbrug t i l et temmelig host S ta n d p u n k t; men der staar saare meget tilbage i denne R etning.
A t give en bestemt P la n fo r , hvorledes en H u slo d stal drives t i l Fuldkommenhed, v il jo vansteligen eller flet ikke kunne gjores, da een P la n passer bedst fo r den ene E g n , en anden fo r andre Egne. D e n , der bor i Ncrrheden af en Kjobstad, kan dyrke P la n te r, som betale sig bedre fo r ham, end fo r den, der har lamgere t i l M a r
kedet. F o r den ene betaler sig bedst Tillceg af K reaturer, fo r den anden D y rk n in g af H andelsplanter og H aveprodukter;
ja v i se, at i visse Egne giver F rugttrcrkulturen en god Jndtcegt, og naar enhver H usm and i sin Have vilde plante Frugttrceer, vilde han ofte forskaffe sig en smuk lille B i - indtcrgt. M a n stal im id le rtid vogte sig fo r at fremkalde en kunstig Virksomhed, og saavidt m u lig t overlade t i l
Enhver at dyrke i sin Jo rd lo d , hvad han anser fo r mest lsnnende og passende fo r hans E vne; men v i kunne dog ved Vejledning og gode Raad anspore Husm anden t i l S e lv virksomhed, ved at gjore ham bekjendt med efterlignelses- vcerdige Exempler fra hans egen og andre Egne, og saa- ledes vcekke Kappelysten hos ham. I Overgangsperioden, forinden Husm anden faar Ojnene op, fo r hvad han kan
(1870) gaar der mindst 1^/4 M illio n T d r. S a d t i l en V a r d i af 7V? M illio n R d l. tabt om Aaret i D anm ark ved fo r tyk S a a n in g , og endda er der beregnet t i l Udfad det dobbelte af, hvad der maa anses fo r onsteligt at have voxende paa vore Kornmarker.
faa ud af sin J o rd lo d , kunde der virkes meget fo r at fremme Sagen, naar der enten af Landboforeninger eller paa anden Maade kunde skaffes M id le r tilveje t i l at udstille Prcemier fo r de bedst dyrkede Huslodder * ) , i S æ r
deleshed med Hensyn t i l D yrkning med Spaden, fo r Radsaaning, fo r Ukrudtets Ddelceggelse og fo r Tillceg af gode Husmandskoer. Prcemierne kunde bestaa enten i Penge eller i Redstaber, kunstige G ø d n in g sm id le r, F ro, Frugttrceer og Buste, Fribedcekning af Koer o. l. D et vilde maaste ogsaa vcere rigtigst at anspore Husmanden t i l at indtrcede i Landboforeninger imod halvt M edlem s
bidrag. Landboforeningerne vilde ofte vcere godt tjente med at have flere oplyste Husmcend i deres M id te , navn- ligen naar H usm ands- og Arbejdersporgsmaal forhandles, ligesom disse ved Sammenkomst med de storre J o rd b ru gere selv vilde blive oplyste og igjen virke paa deres Standsfceller.
D e r v il indvendes: det ligger ikke i de storre J o rd brugeres Interesse at bringe Husmcend t i l det opgivne M a a l; vi ville komme t i l at mangle de nodvendige A r bejdere, vi have jo allerede nu ofte M angel paa disse!
J o , d e t g j o r det i f u l d e s t e M a a l ! Alene det, at v i kunne fore en saa ta lrig Klasse hen t i l Velstand, v il berore os selv stcrrkt med Hensyn t i l Fattigbyrden. V i ville tillige faa Arbejdere, der ere langt dygtigere end de, vi nu have. De ville fra den tidlige Alder blive vcrnnede t i l at bruge det vigtige Redflab, Spaden. D e r v il i et givet T id s ru m blive udrettet langt mere og sparet T id ,
— og lad det iscer blive klart fo r Husmanden, at T id er Penge, ja ofte mere end Penge. Husmanden v il alligevel
* ) Saadanne Belem ringer ere nu i det afvigte A a r i flere Egne blevne uddelte dels af landokonomifke F oreninger, dels af P riva te , se T illa g e t S . 30.
faa T id t i l Raadighed i Hosten, han v il kunne paatage sig lonnende Akkordarbejde, ved at holde Roemarkerne rene fo r Andre, ved Optagning af R odurter o. l. Og I n d sidderen v il folge efter og stige et T r in hojere, han v il lcere
af Husmanden at udrette bedre Arbejder, og efterhaanden lcere det fra Ungdommen a f, han v il kunne folge H u s manden i Akkordarbejdet, det vel udforte Akkordarbejde,
den fo r vort Agerbrug værdifuldeste Maskine! H usm an
dens Kone og B o rn ville ofte kunne hjcelpe ham i Hjemmet ved D yrkning af Jordlodden, istedetfor at de nu ofte hendrive deres T id i Lediggang. N aar da H u s mandens F lid ved Exemplet har virket paa Indsidderen,
da staar Vagabonden og den dovne Arbejder tilbage, og dem ville vi saa have lettere ved at bringe t i l at arbejde. D e t bestaaende Forhold imellem Gaardmomd og Husmcrnd stal ikke afloses paa eengang, v i ville jo altid trcenge t i l hinanden, Gaardmanden t il Husmanden og denne igjen t i l Gaardmanden, men der v il komme et friere Forhold
og storre Selvstoendighed paa begge S id e r.
D e r er i ncervcerende Foredrag ncrvnet H a n d e l s p l a n t e r som nogle af de mest lonnende fo r Husmanden at dyrke, naar han forst ved fo rtrin lig Behandling af Jordlodden har bragt den t i l at passe t i l Dyrkningen as dem. Saadanne ville vccre H um le, Kommen, H or, Tobak, Cichorie, Senep, Peberrod, endogsaa endel Farve- planter og Lcegedomsurter, Sukkerroer med flere lignende.
Husmanden stal hellere dyrke enkelte S o rte r af disse t i l Fuldkommenhed end gaa fo r vidt i denne R etning;
han stal alene voelge dem, der ere passende fo r hans Jord, og som han t i l b u n d s forslaar at dyrke. T i d l i g e K a r t o f l e r , g r o n n e W r t e r * ) , a l l e S o r t e r H a v e u r t e r
* ) I H orns Herred, bekjendt fo r sine tidlige ZErter, indvindes der stsrre S u m m e r alene af denne A rtikel.
ville ofte give en god Jndtcegt, naar han bor i Ncerheden af en Kjobstad; men han skal ogsaa lcegge sig efter T iltræ k n in g af M a r k - og H a v e f r o . V i se, hvor- mange Tusinder der fo r Jndkjob heraf gaa ud af Landet.
E n stor D e l af de fo rflje llig e Frosorter kunne vi selv tiltroekke hertillands, og denne K u ltu r v il netop iscrr kunne betale sig fo r den m indre Jo rd b ru g e r, hvorimod det ofte bliver fo r kostbart fo r den storre Jordbruger, der ikke kan passe sine F ro p la n te r med den fornodne Omhyggelighed og O rd e n , og da han maa betale A rb e jd slo n , ford yrer dette ofte Froet i fo r hoj G ra d . S a a d a n t hjemmeavlet F r o , naar det er godt modnet, er ofte at foretrække fo r det fra Udlandet indforskrevne, og Forbrugerne ville bedre kunne holde K o n tro l med Tiltræ kkerne, fo r at faa ccgte og godt modnet F ro . Im id le r tid maa H usm anden, fo r at faa rig tig Fordel deraf og fo r at kunne tiltrerkke crgte F ro , ikke befatte sig med mange S o rte r og navnlig ikke mange S o rte r paa eengang; ellers v il Froet let udarte og blive blandet. H e r v il Sam arbejde eller Foreninger ogsaa kunne voere paa sin rette P la d s, idet flere Husmcend flaa sig sammen og blive enige om , hvilke S o rte r hver helst maatte dyrke. D e storre Frohandlere ville da vide, hvor de kunne henvende sig fo r at saa paalideligt hjemmeavlet F ro . D e r er allerede flere S teder g jo rt Forsog med at faa Husm am d og m indre Jordbrugere t i l at avle F r o , navn lig af Rajgrces og T im o th e , sjeldnere K lo ve r, og hvor det er flet, har Husm anden havt en god J n d tc rg t, hvorfor ogsaa stadig Flere i samme Egn have la g t sig derefter. Ib la n d t Gaardmcrndene synes de yngre, som have besogt Folkehsjflolerne, bedst at have faaet O jnene op fo r, at gode K lo v e r- og G rcrsm arker ere lige- saa nodveudige fo r et godt K reaturhold som kraftig F od rin g om V interen, og der har hos nogle af disse viist sig Lyst t i l selv at tiltroekke de bedre G rers- og K lo ve r-
a rte r, og de ville nok ved Exemplet virke godt ind paa Husnnrndene. Tillceg as gode S m aakreaturer, som Konen og Bornene kunne passe, vilde ogsaa give en god B iin d tægt fo r Husm anden, saaledes alene ved S a lg e t af W g .
E fte r Foranstaaende maa v i fremstille som de v ig tigste P unkter ved H usm andslodders D y rk n in g :
1. A t Husmanden behandler sin J o rd paa bedste M aade, hvilket fler bedst og fordelagtigsi ved Spade eller S taalgreb * ) .
2. A t han anvender M o e rg lin g , hvilket han godt selv kan ivcerkscrtte med sin Spade og T rille b o r.
3. A t han afgraver og torlcegger sin J o rd .
4. A t han beflitter sig paa et godt K reaturhold og fodrer sine K re ature r godt, hvorved han indvinder
den kraftigste G jo d n in g .
5. A t han ved D y rk n in g af Roer og S ta ld fo d rin g s planter t i l Som m erstaldfodring soger tillig e at faa den storst mulige Gjodningsm asse; desuden maa han i Begyndelsen give et Tilskud af kunstig G jodning eller F uglegjodning, og d e rtil samle a lt A ffa ld , U krudt, Fejeskarn o. l. i en Compostmodding. E n d e lig :
6. A t han ved Radsaaning soger at spare paa Udsveden, og derved tillig e at indvinde et bedre P rodukt t i l Saasoed.
N a a r alle disse Betingelser ere fyldestgjorte, og hans J o rd er godt behandlet, f r i fo r Ukrud og i god G jo d - ningskrast, da v il han kunne gaa videre, og f o r s t d a
* ) A t Arbejdet ved G ravnin g ikke er saa uoverkommeligt, ses deraf, at man i Akkord kan faa gravet en li! F avn J o rd fo r ^4 L
1 S k., og en M a n d kan grave 60 t i l 80 lH Favne daglig, hvilket altsaa bliver fra 12 R d l. 14 S k . in d t il 16 R dl. > M k . fo r 1 T d . Land, eller mellem 36 og 64 R dl. fo r en H uslod paa 3 t i l 4 T d r. Land.
v il han med Fordel i sin M a r k kunne dyrke H andels
p la n te r, H a v e u rte r, B oerfrugter, o. l. S a m tid ig e « maa han have faaet sin B o lig og sine B yg n in g e r hensigts
mæssig indrettede, og ligeledes dyrket sin Have godt og deri have plantet passende Frugttræ er. V i se ofte, hvor usselt H usm anden, saavelsom Gaardmanden passer sin H ave, ja ligefrem forsommer den, skjont den kan ikke alene afgive nyttige og sunde Havevoexter t i l hans eget B r u g , der vilde spare ham mange U dgifter t i l andre Fodem idler, men tillig e ofte bringe ham efter hans F o r hold ikke ringe Jndtcegter.
V i flu lle nu blot t i l S lu tn in g opstille en P la n t i l en H usm andslods D y rk n in g i Overgangsperioden, som man kun maa bedomme som et ufuldkom m ent Forsog, og der, som fo ra n fo rt,n sd ve n d ig vis maa underkastes mange F o r andringer paa de fo rflje llig e S teder. D e t v il af selve den omstaaende P la n fremgaa, at T ide n t i l G ra vn in g af en saadan J o rd lo d falder t i l fo rflje llig e T id e r af Aaret, saa at Arbejdet i denne Henseende ikke bliver saa uover
kommeligt, iscer da Husm anden t i l den ovrige B ehandling af Jorden ogsaa kan benytte Kone og B o r n .
Plau for Dyrkningen af et Hus med Jordlod paa omtrent 3 Tdr. Land.
D e ra f anvendes om trent 3 S k p r. Land t i l B y g n in ger og H a v e , i hvilken sidste der plantes F rugttræ er, Frugtbuske, H um le, K om m en, P la n te r t i l F r o , Kjokken- u rte r t i l eget B ru g og t i l S a lg . A gerjorden, der er
om trent 2 T d r . 5 S k p r. L an d, tcenkes forelobigen in d delt i 6 S k ifte r , hvert paa om trent 3^/s S k p r. Land.
G ravningen af dette A re a l foretages med Spade eller S taa lg reb . N a a r en M a n d i Akkordarbejde kan grave 1
O Favn fo r a l S k . og 60 d, 80 Favne Paa en
D a g efter Jordens Beskaffenhed, saa bliver dette altsaa 12 R d l. 14 S k . k 16 R d l. 1 M k . 3 ^2 S k . fo r 1 Tde.
Land, og fo r hvert S k ifte 5 R d . 1 M k . 15 S k . k 7 R d l. 9 S k . Dette er beregnet fo r temmelig stcerk J o rd , men af m uldet Beskaffenhed; fo r stiv leret eller meget stenet J o rd stiller det sig dyrere, hvorimod fo r let J o rd lid t billigere. Hollandsk G ra v n in g , en A r t K u le g ra vn in g , der bestaar i at udgrave Jorden i et S p a d e stiks Dybde og blot vende det nedenundervcerende Lag J o rd ,
v il blive noget over dobbelt saa d y r, og R eolgravning 3 t i l 4 Gange saa dyr. Reolgravningen v il, naar H u s manden forst fa a r sin J o rd i en fuldkommen dyrket T i l stand, foretaget efterhaanden med m indre S tykke r, ofte
gjore fo r tr in lig V ir k n in g ; dog bor man vogte -sig fo r, naar Undergrunden er stiv Ler eller i det hele taget raa J o rd , at bringe den paa eengang frem , og da v il den hollandske G ra vn in g vcere at foretroekke.
Inddelingen af de 6 S k ifte r toenkes at voere saaledes:
enten:
1. R u g e l l e r H v e d e , radsaaet; Stykket graves strax efter Jndhostningen, og derefter tages
2. R o d f r u g t e r , h v o rtil gjodes om V in tere n forud og graves anden G ang om F o ra a re t, saa tid lig det kan fle.
3. B y g , h v o rtil Jorden er gravet om E fte ra a re t; ud- loegges med K lo ve r og Groes, flere S o rte r blandede.
4. K l o v e r og G r o e s , som aftojres eller afslaas t i l S ta ld fo d rin g .
5. K l o v e r og G rc e s , som hostes t i l H o ; derefter af- grcesses, gjodes om Efteraaret og graves efterhaanden.
6. V i k l e r eller andre S ta ld fo d rin g s p la n te r, g r s n n e Z E r t e r t i l A fp illin g og S a lg , eller som Lcegge- oerter, t i d l i g e K a r t o f l e r , R o e r t i l F r o . E fte r
haanden som Afgroden er borttaget, graves Jorden
og besaas med Vintersæd efter i Forvejen at vcere gjodet.
eller:
1. R u g e l l e r H v e d e udlagt med K lo ve r og Groes.
2. K l o v e r og G roe s, aftojres eller ftaldfodres.
3 . * ) D o . do. t i l H sslet, derpaa gjodes og graves senest om Efteraaret.
4. R o d f r u g t e r , h v o rtil atter graves om F o ra a re t; om E fteraaret, efter Optagningen af Roerne, T ils tu d af G jo d n in g .
5. B y g , graves efter Jndhostning.
6. S t a l d f o d r i n g s p l a n t e r , g r o n n e Z E r t e r , K a r t o f l e r , h v o rtil gjodes enten E fteraaret iforvejen eller efterhaanden, som Afgroden er borttaget, og derpaa graves.
E fte r disse to forskjellige P la n e r v il altsaa efter
haanden G ravningen kunne foregaa t i l forskjellige T id e r, f. Ex. om F oraaret t i l R oer, om S om m eren t i l V in te r soed, efter endt Host og om E fteraaret t i l B y g og 1ste G ang R oer, E fte ra a r og V in te r t i l S ta ld fo d rin g s p la n te r;
ligeledes paafores G jo d n in g e n * * ) t i l forskjellige T id e r , efterhaanden som denne er tje nlig t i l at udfores og Jorden beredt t i l at modtage den. S aaningen bor ske ved R adsaaning, hvilket Arbejde rigeligen erstattes ved Besparelse af Saasoed, og foretages ved Koner og B o r n .
* ) D e r er ved begge P lan er taget scerligt Hensyn t i l V e xe ld rift, saaledes at ikke 2 langstraaede Scedearter folge efter hinanden, og der kan derfor ogsaa, istedetfor i 3die A a r at have 2det A a rs Grcesning, dyrkes Havre, hvilken O m crndring ikke v il have syn
derlig Indflydelse paa den hele D r if t .
* * ) D e r v il i Begyndelsen vel kun vcere G jodn ing t i l 1 eller 2
S k ifte r, men ved D yrkn in g af R o d u rte r, S ta ld fo d rin g sp la n te r og Tilskud af K nnstgjsdning, ville efterhaanden flere Stykker kunne gjodes.
F ra Begyndelsen af v il der maafle ikkun kunne holdes 1 eller 2 Koer og et P a r F a a r og 1 G r is , men efter - haanden v il Afgroden blive rigeligere, og da v il der ogsaa blive rigeligere Ncering fo r flere K reaturer, som H u s manden selv bor lcrgge t il. G jsdningen bliver da ogsaa rig e ligere, men fra Begyndelsen fo rd rs m indre eller storre T ils in d af kunstig G jo dn in g eller Fuglegjodning. Endel af Sveden opfodres, eller der kjobes Foderm idler. Penge- indtcegten v il fornemmelig faas ved K reaturholdet, de
tidlige W r te r , de tidlige K a rto fle r, isoer naar der ikke er langt t i l Kjobstaden, ved Saasced, senere, naar K u ltu re n af Have- og M a rkjo rd e n bliver fuldkomnere, tillig e ved Boersrugt, T rc e fru g t, ved H a nd e lsp lan ter, S a lg as F ro (dog border, som tidligere om talt, ikkun heraf tiltrækkes foerre S o rte r), endelig ved Overskuddet as Haveurter. I Hosten v il Husm anden faa bedst T id t i l Raadighed og kan paatage sig Hostakkordarbejde med Kone og B o rn , ofte i Forbindelse
med Indsiddere eller andre almindelige Arbejdere.
D r i f t s k a p i t a l udfordres der fornem m elig t i l gode Redskabers Anskaffelse, gode Lofters In d re tn in g og isoer som Forskud t i l at leve af om Foraaret, forinden de tid
lige Asgroder kunne bringes i Penge, endvidere t i l A n skaffelse af K loversro, Groesfro og andet F r o , t i l J n d - kjsb af Frugttroeer, Frugtbuske osv. Husm anden bor
a ltid anvende Sparsommelighed og O rden ved alle sine Arbejder og In d re tn in g e n af H u s , Have og J o r d
lod, og d e rtil f o r e R e g n s k a b over de medgaaede U dgifter, saavelsom over, hvad han fa a r in d , fo r bestandig at kunne have fo r O je , hvorledes hele hans okonomisie S t illin g e r, og fo r derefter at kunne enten udvide sin B e d rift, eller ved Sparsommelighed indsiroenke Udgifterne.
Dette Regnskabsvæsen v il vel blive et af de vanskeligste Punkter og i Forstningen skaffe ham endel B ry d e ri og ogsaa blive udfort paa en ufuldkommen M a a d e ; men den
simple Arbejder har i Reglen god S a n d s fo r Hoved
regning, og har han fsrst faaet begyndt med at scette Tallene paa P a p ire t, og har han en a lv o rlig V illie , v il han snart komme over disse Skoer, saameget mere som de lange V in tera fte ne r v il give ham T id t i l efterhaanden at scrtte sig mere og mere ind i det.
F orinden Husm anden kan komme saavidt, at han efter fo ra n fo rte P la n e r kan drive sin J o rd og behandle den fuldkommen med Spaden, v il han, som tidligere om
ta lt ved de storre Lodder, ogsaa kunne benytte sine Koer t i l P le jn in g af Jorden, eller hvis han kun holder een K o, v il han i Forening med en af sine Naboer kunne be
handle Jorden med P loven. D e r er anstillet flere F o r- sog hermed, nogle af disse ere lykkedes godt, andre m indre godt, hvilket tild e ls vel har sin G ru n d i F e jl, der ere begaaede. D e r udfordres h e rtil n a tu rlig v is gode, kraftige Koer og en rigelig N cering, som ikke a ltid har voeret brugt. M a n regner, at et P a r Koer uden stor A n s tre n gelse kunne ploje henved 3 u 4 S k p r. Land om D a g e n ; men da Lodderne jo ere m indre, og Husm anden kan have endel andet at bestille ved S id e n af i H jem m et, v il P lo jn in g af 2 S k p r. Land om Dagen vist vcere mest hensigtssvarende. N a a r Koerne fodres stcerkere, fo r at kunne udfore dette Arbejde, ville de ogsaa malke rig e ligere, saa at der, a lt holdt sammen, sikkert ikke v il blive T a b ved at benytte dem t i l Jordens B e handling.
E n af de vigtigste Loftestcenger t i l et forbedret Agerbrug er uncegtelig D y rk n in g af R o d u r t e r ; denne D y rk n in g , naar den passes fra Begyndelsen med O m h u og kun med m indre S ty k k e r, der efterhaanden udvides, giver ikke alene et naerende og sundt K ra ftfo d e r fo r Kreaturerne, og derefter kraftig og rig elig G jo d n in g , men Jorden bliver bedre og dybere behandlet, Ukrudtet odelcegges efter
haanden, og R odfrugten er en fo r tr in lig F o rfru g t fo r alle
andre Afgroder af Jorden. D e rfo r maa Husm anden t i l - raades allerhelst at begynde med R oedyrkning, hvorved Konen og Bornene iscer kunne vcrre behjælpelige, og da ville de andre nyttige Arbejder ved Jordloddens D y r k ning efterhaanden bekvemt kunne paabegyndes og udvides.
N a a r saa ved S id e n af disse Arbejder i M a rk , S ta ld og Lade, den rette H u s flid benyttes i V in te rtid e n , og naar Lejlighed ellers d e rtil gives fo r M a n d , Kone og B o r n , ja d a k o m m e r f o r H u s m a n d e n d e n g o d e T i d .
N a a r v i forhen have om talt, at H usm andslodder ere de daarligst dyrkede i Landet, og der er henviist t i l M id le r fo r at afhjcelpe M a n g le n og derved at hceve Husmanden t i l Selvstcendighed og V elvcrre, saa flu lle v i ikke undlade at henlede Opmærksomheden paa, at der sindes en Klasse af Jordlodder i D a n m a rk , hvoraf de fleste ikke ere stsrre end mange af de mindre H u s lo d d e r, og det er S k o l e l c e r e r n e s J o r d l o d d e r . S k js n t en stor Moengde ere langt bedre dyrkede end Husm andens, saa er dog D yrkningen af dem i mange R etninger m an
gelfuld, og om ogsaa Lærerstandens K a a r i den senere T id ere forbedrede, saa lid e r den dog stundom af T idens T ry k og maa fole T ra n g t i l forogede Jndtcrgter. Kunde derfor den hcrderlige oplyste Lcerer paavirkes t i l at gaa foran med D yrkningen af sin J o rd lo d , saa vilde han ikke alene ved Exem plet, men ogsaa paa G ru n d af sin S t illin g kunne virke overordentlig meget t i l Husloddernes bedre D y rk n in g og t i l Havedyrkningens Fremgang blandt Landbefolkningen. Skolelcereren lever paa Landet imellem Husmcendene, og hans lille J o rd lo d er en ikke uvcrsentlig D e l af hans Jndtcrgter. N a a r han bestrceber sig fo r at drive sin J o rd paa en monstervcrrdig M a a d e , v il han lettest as alle kunne gjore Agerbrugets E rfa rin g e r fru g t-
bringende fo r den m indre Jordbruger, han v il derved ikke alene forbedre sine Jndtcegter, men han v il samtidig gjore S a m fu n d e t en stor Tjeneste, og hans Indflydelse i K o m munen v il samtidig stige. H an medbringer allerede fra S e m in a rie t Elementarkundstaber i Naturvidenstaberne, han er meget tid t selv bondefodt, og har fra B arndom m en af Kjendflab t i l Landbrugets A rbejder, dets Haandgreb og Fcerdigheder. V e l er hans T id optaget en stor D e l af Dagen med S k o le n , men det v il m u lig t vcere en O p livelse fo r ham , i hans F r itid at bestjceftige sig med D y rk n in g as sin J o rd lo d ; d e rtil v il han let kunne skaffe sig Hjcelp af Skolebornene, og derved virke paa disses Uddannelse i praktisk R etning. G id derfor ret mange Lcerere maa fole K a ld t i l at arbejde i denne S a g s
Tjeneste; den berorer dem fuldtsaaavel som enhver op
lyst M a n d paa Landet, og gid disse L in ie r maa finde et v illig t O re hos denne S ta n d , der har viist en saa kraftig Interesse fo r O plysningens og Dannelsens Fremgang i
Folket!
T i l l a e g .
1. T i l S id e 14.
Sct. Zergensberg Syge- og Begravelseskasse.
(E n stor D e l af Beboerne i S ognet, der ere Haandvcrrkssvende, ere i de forfkjellige Langs Sygekasser, andre ere i Vaabenbrodrefore- n in g e r, som ogsaa give Sygehjcelp; ellers vilde M edlem santallet
have tilta g e t la n g t mere.).
Foreningen oprettedes i J u l i 1 8 4 9 af 1 2 Husmcend.
i J a n u a r 1 8 5 4 talte den 1 7 M edlem m er
r O — 1 8 5 9 — 6 7 —
r — 1 8 6 4 — 8 8 —
r G — 1 8 6 9 — 1 0 5 —
Ved Oprettelsen v a r B i d r a g e t 1 M k . maanedlig og Indskuddet 2 M k .
S y g e h j æ l p e n var da . . . . 1 R d . ugentlig B e g r a v e l s e s h j æ l p e n . 8 R d . t i l M edlem m er.
Senere forhojedes B id rag et t i l 1 M k . 4 S k . ugentlig Indskuddet t i l ... ... 3 R d . „ M k . D e n ugentlige Sygehjcelp er nu . . 2 — 3 — Begravelseshjælpen ved M an d en s og
Konens D s d ... . 1 5 — „ — Optagelse som M e d le m gaar t il 4 5 A a rs A ld e re n ; efter M an d en s D s d indtroeder Enken i hans Rettigheder.
Sygehjælpen ydes i 2 6 Uger.
Ikku n Formanden lsnnes, nemlig med 1 M k . af hvert M ed lem aarlig .
I 1 8 6 9 belsb Sygedagenes A n ta l sig t il 8 5 2 for 3 5 Personer. D e t korteste A n ta l Sygedage v a r 7 og det loengste 1 3 3 .
Begravelseshjælp uddeltes t il 2 M edlem m er og 1 Kone.
Jndtoegten, deri indbefattet Beholdning fra s. A . 4 2 R d . 7 3 S k ., v a r ... 4 6 5 R d . 4 5 S k .
Udgiften ... 3 8 7 — 6 0 —
D e n 1ste. J a n u a r 1 8 7 0 B eholdn. 7 7 R d . 81 S k . og indestaaende i Roeskilde Sparekasse 4 9 9 — 6 7 —
Uddrag af Hovedbogen for Fuglede F o rb ru g s fo re n in g ved Slagelse.
K onto N r. 31. Konto N r. 32. Konto N r . 19.
1 8 6 9 . 1 4 . M a r t s
Rd. M k. S k.
" „
Rd.
f f
M k . S k.
f f f f
R d.
f f
M k. S k
» f "
1 . M a j 1 2 8 f f 5 1 2 2 1 0
1 . August 4 2 4 1 4 3 8
1 . N o vb r. 6 2 1 4 5 12 7 . 8
1 8 7 0 .. 1 . Februar 9 4 1 2 7 5 3 1 0 1 6
1 . M a j 1 2 3 7 1 0 1 11 1 2 5 4
1. August 1 5 5 1 4 1 3 3 15 1 6 f f 3
1 . N o v b r. 1 8 3 2 1 5 4 13 1 8 4 „ D e ra f Indskud (Resten
Rente og Udbytte,) 3 „ „ 2 2 „ 2 2 „ Altsaa opsparet og in d
vundet i 1 9 ^ /s M n d . 1 5 3 2 1 3 2 1 3 1 6 2 „
2020csc<r
A lle 3 ere Husmcend uden J o rd , der leve med Kone og 3 B o rn af deres daglige Arbejdsfortjeneste 3 M k , og som ikke tidligere have kjendt t i l at have en Sparekassebog.
De have ncesten kjebt alle deres Fornedenheder i Fore
ningen, og deres Jndkjob i hvert K va rta l varierer imellem 22 og 25 R d.
(S e B ladet „Arbejderen" N r. 12, Decbr 1870, hvilket B la d idethele anbefales t il Lcesning af enhver Arbejder.
D e t koster at holde 12 S k. hvert Fjerdingaar og faas Paa alle Postkontorer).
2. T i l S id e 18,
Prcemier for Dyrkning af Husmandslodder i Fyen.
A f „Landm andsblade", 1870 N r. 3.
D e t er i Erkjendelse af den store Betydning, der maa tillcegges Husmandsloddernes gode D yrkn in g , at F y e n s S t i f t s p a t r i o t i s k e S e l s k a b , fo r at fremme og op
muntre denne S a g , har udsat Prcemier fo r saadanne Husmcend, der dyrke deres J o rd paa en monstervcerdig Maade.
D e (i 1869) prcemiebelsnnedes A n ta l vare 8, nem lig:
Vcever A n d e r s C h r i s t e n s e n af U llerslev, fo r P le jn in g med Keer, Jndkjob af kunstig G jodning t i l 3 T d r.
Land — 10 R d l.;
M a d s A n d e r s e n af Tommerup Lilleskov, for P le j
ning med Koer, M cergling, Afsivning, H u sflid — 10 R d l. ; N i e l s C h r i s t i a n P e d e r s e n af Hjallese fo r god D r i f t af 3 T d r. Land, S padekultur, R o d fru g t
dyrkning, Anvendelse af Kunstgjodning, Sommerstaldfo
dring — 20 R d .;
C h r i s t e n H a n s e n , V ejruplund, fo r D r if t af 4 T d r.
Land ved Keer, K ra ftfo d rin g paa S ta ld , Kjob af G jedning
— 10 R d l.;
P e d e r R a s m u s s e n , Hunderup, fo r Spadekultur af 10 S kp r. Land, Kulegravning t i l R odfrugter, og u a lm in delig F lid — 15 R d l;
Smed H a n s L a r s e n , R o jru p , fo r D r if t med Keer af 9 ^ T d . Land i en loengere Aarroekke, K ra ftfo d rin g og
G jodningsindkjeb — 18 R d ;
