SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske
Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og
personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for
husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk
Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
1943
6. UDGAVE
REDIGERET AF
KIRKELIG HAANDBOG
PAUL NEDERGAARD
PRÆST VED EUASKIRKEN
UDGIVET PAA FORANLEDNING DEN DANSKE P R Æ S T E F O R E N I N G
I KOMMISSION
O. LOHSES FORLAG, EFTF., KØBENHAVN
1943.
KIRKELIG HAANDBOG
1943
KIRKELIG HAANDBOG 1943
6. UDGAVE
REDIGERET AF
PAUL NEDERGAARD
PRÆST VED ELIASKIRKEN
UDGIVET PAA FORANLEDNING AF DEN DANSKE PRÆSTEFORENING
I KOMMISSION
O. LOHSES FORLAG, EFTF., KØBENHAVN
MCMXLIII
INDHOLD:
Side
Forord ... 5
Emneregister ... 7
Vejledning tilBenyttelse af Haandbogen ... 10
Biskop Dr. theol. H. Fuglsang Damgaard: Dansk Kirkeliv 1939—43 ... 12
I. Den danske Folkekirke ... 17
Folkekirkens Administration ... I7 Skoleprovster og Amtsskolekonsulenter ... 18
De teologiske Fakulteter... 18
Pastoralseminariet ... 18
II. Oversigt over danske Præsteembeder... 19
Lønningsbestemmelser ... 240
Grundtvigske Valg- og Frimenigheder ... 242
III. Danske Præster og Teologer m. v... 244
Frimenighedspræster ... 371
Afskedigede Præster ... 373
De ældste og de yngste Præster ... 375
Afdøde Præster og Teologer... 377
Teologer, der har en Doktorgrad ... 378
Kvindelige Teologer ... 378
Nulevende Præsteenker ... 379
Teologiske Studenter ... 384
IV.Vejledning for Præsten i hans Embedsgerning (ved N.J.Wamberg) .... 388
V. Oversigter ... 437
Kirkelige Data 1939—43 ... 43T Kirkelig Litteratur 1939—43 ... 441
Statistik. Stiftsoversigter ... 445
De mindste og de største Pastorater ... 454
Stiftsstatistik ... 456 VI.Kirkelig Vejviser... 459
VII. Dansk ydre Mission ... 509
VIII. Trossamfund uden for Folkekirken ... 51s Stednavneregister ... 530
FORORD.
Kirkelig Haandbog udkom første Gang for 20 Aar siden, i 1923, og efterfulgtes af Kirkelig Haandbog 1927, 1931, 1935 og 1939, og det blev meddelt her, at Bogen vilde ud
komme i ny Udgave 1943, da der normalt skulde være Menighedsraadsvalg 1942. Det har været overvejet at opsætte Udgivelsen af nærværende Haandbog til 1944, for at Resultatet af Menighedsraadsvalgene kunde komme med. Men dels er Udgaven 1939 for
længst udsolgt, saa de i de senere Aar tilkomne nye Præster ikke har kunnet faa den, dels er talrige Oplysninger i Haandbogen af 1939 nu saa forældede, at den vanskeligt lader sig bruge som Haandbog. Forlægger og Redaktør ansaa det derfor for nødvendigt
at udsende Haandbogen efter Planen 1943. I August 1943 oplystes det, at Kirkeministeren vilde fremsætte Forslag paa Rigsdagen i September om, at Menighedsraadsvalgene ud sættes til Efteraaret 1944. Da hele Bogen forelaa færdig i Sats i Juli 1943, var der der efter ingen Tvivl om, at Kirkelig Haandbog burde udsendes i Aar. Naar der til sin Tid bliver afholdt Menighedsraadsvalg, vil Valgenes Resultater blive meddelti Præsteforenin- gens Blad. Næste Udgave af Haandbogen vil antageligt blive udsendt Aaret efter det følgende Menighedsraadsvalg.
Kirkelig Haandbogs Formaal er at være en Hjælp for Præster, Menighedsraad og alle kirkeligt interesserede ved samlet paa eet Sted at give saa fyldige Oplysninger som muligt om kirkelige, kirkestatistiske, personalhistoriske, juridiske Forhold, Oversigter -over samtlige Embeder (en Art kirkelig Geografi), kirkelige Institutioner o. s. v. o. s. v.
En Mængde Forslag til Forbedringer er modtaget og nøje gennemgaaet. I Kirkelig Haandbog er indført en Række større og mindre Ændringer: Der medfølger et kirkeligt Landkort i flere Farver, med alle Kirkesogne og deres Grænser (paa Landet) opsat.
Stifterne er tydeligt markeret. Helt ny er ogsaa Fortegnelsen over nulevende Præste- -enker, deres Data og Adresser. Da det er første Gang en saadan Liste udarbejdes, tør den næppe betegnes som fuldstændig, men Red. finder det rimeligt, at afdøde Præsters Hustruer nævnes i den kirkelige Haandbog. Ny er ogsaa de statistiske Oplysninger oven over hvert Stift og Provsti. Antallet af Afhandlinger er begrænset til een, saaledes at det praktisk oplysende og statistiske Stof nu fylder faktisk hele Bogen. Stiftsoversigterne med Beretning fra de enkelte Stifter er udvidet med Oplysninger om alle personelle Ændringer ved Præsteembedernes Besættelse, Dødsfald, Afskedigelser, fra- og tilflyttede Præster o. s. v. Den øvrige Statistik er å jour ført, ligeledes Beretningerne fra Dansk Kirke uden for Danmark. Den juridiske Vejledning er udvidet med Henblik paa de nye Love og særligt Hensyn til, hvad Menighedsraadsmedlemmerne ønsker at faa Oplysning om. Embedsbeskrivelserneer omarbejdet og udvidet (m. c. 20 Sider), i 1939 fra Side 19 til 219, i 1943 fra Side 19 til 240. Oplysningerne gives i samme Rækkefølge som i tid ligere Udgaver, Beskrivelserne indeholder Oversigter over alle Præster i faste Embeder i de sidste 50 Aar, Antal Husstande; der gives kortfattede Oplysninger om Kirkerne og Naturforhold i Sognene. Ved Købstadembeder er Orglets Stemmeantal anført efter Op lysning om Organistens Løn. Hovedsognets Menighedsraadsformand og -næstformand er anført. Denpersonelle Del indeholder biografiskeOplysninger om Fødested, Faderens Stil ling, Dimissionsaar og Hustruens Data. Da Haandbogen i sin Tid skulde tilrettelægges, forespurgte jeg i Præsteforeningens Blad om Præsternes Syn herpaa, og da der kom en Række Ønsker om at faa disse Oplysninger med, og ikke een udtalte sig derimod, er Oplysningerne stadigt medtaget. Ved Skemaernes Udsendelse viste det sig, at enkelte ikke ønskede disse Oplysninger medtaget, og Oplysningerne er affattet i Overensstem melse med Skemaerne. Denne Udvidelse af Stoffet forøger væsentligt Bogens Værdi som personalhistorisk Haandbog, selv om det ikke er lykkedes at skaffe Oplysninger om alle.
Der er lagt særlig Vægt paa at fremskaffe Oplysninger om de Teologer, der er Præster.
Præster, der ikke har Embedseksamen fra Københavns Universitet, er indføjet i den samlede Præste- og Teologfortegnelse. Ud fra Erkendelsen af, at det er nyttigt at have samlet alle Oplysninger om kirkeligt, filantropisk Arbejde osv., saaledes at man her kan slaa op og finde fornøden Vejledning, er Vejviseren udvidet og ført å jour. I denne Udgave er alle Virksomheder opført i alfabetisk Orden, hvilket skulde lette Oversigten.
Dette Forsøg paa at skabe en systematisk Oversigt over alt kirkeligt Arbejde og kirke
lige Organisationer har haft sine store Vanskeligheder. Formaalet med Omordningen er at gøre Oversigten mere praktisk anvendelig. løvrigt henvises til Emneregistret. Det henstilles, at dette Afsnit anvendes i højere Grad i det daglige Arbejde. Her skulde Præsten finde Svar til dem, der spørger om Hjælp og Oplysning. Saa godt som alle Beretninger er skrevet og korrigeret af de resp. Organisationers Ledere. Endvidere gives, der forskellige Oversigter over Teologer (Doctores, kvindelige Teologer osv.), over Valg
menigheder og Frimenigheder og kirkelige Blade. Der tilføjes en Oversigt over Troes- samfund uden for Folkekirken, udarbejdet af Lederne af disse Troessamfund. Enkelte Afsnit, der var medtaget i Udgaven 1939 er udgaaet i 1943, f. Eks. Oversigt over de nor diske Kirker, Legater, Navnefortegnelse til Brug ved Daab.
Over 6000 Skemaer og Forespørgsler er udsendt, og det har været Red. en stor Let
telse og Opmuntring, at saa godt som alle Forespørgsler er blevet besvaret. Trykfejl, Forglemmelser, Fejllæsning, Inkonsekvenser og Gentagelser kan ikke undgaas, trods en meget nøjagtig og stærkt krævende Korrektur. Gennem Notitser i de kirkelige Blade har Red. opfordret til at indsende Meddelelser og Rettelser. Red. opfordrer til at give Med delelse om alle fundne Fejl inden 1. December. Der skal saa i Præsteforeningens Blad blive givet en Rettelsesliste, hvorefter man kan rette i Haandbogen. Med Hensyn til Bogens å jour Førelse henvises til Kirkelig Lommekalender, der hvert Aar bringer å jour ført Præstefortegnelse og Kirkelig Vejviser. Redaktionens Adresse: Lykkesholms
Allé 26, Kbhvn. V.
Pastor Frede Bonde Pedersen har hjulpet med Udarbejdelse og Korrekturlæsning.
Under Udarbejdelsen har Kraks Bøger, Traps Danmark m. m. været til god Hjælp.
For al Velvilje og Imødekommenhed fra Kirkeministeriet, Statistisk Departement og Landets Provster (som har gennemset Embedsskrivelserne), og enhver, der har bidraget til Haandbogen, siger jeg hjertelig Tak.
For straks at kunne benytte Haandbogen med Lethed henvises til Afsnittet: Vej ledning til Benyttelse af Haandbogen Side 10.
Redaktionen er afsluttet medio August 1943.
Paul N eder g a ar d.
Enhver offentlig Benyttelse af Stoffet i Kirkelig Haandbog 1943 skal være forsynet med Kildeangivelse.
Emneregister.
Side
Aarhus Universitet, Det teol. Fakultet ... 18
Aarhus kristelige Studenterforbund ... 458
Aarhus kristne Medicinerkreds ... 459
Aarhus Studenterkreds ... 459
Adventistmenigheden ... 527
Afholdsforeninger ... 459
Afdøde Præster og Teologer ... 377
Afgang og Tilgang til Præsteembeder ... 488
Afskedigede Præster ... 373
Afskedigede Præster, der er gaaet over i anden Virk somhed ... ;... 376
Afskedigede Præster, der ikke er teol. Kand. fra Kbh.s Univ... 376
Akademisk Missionskreds ... 460
Alkoholkommissionen ... 440
Aim. dansk Hjælpeforening ... 460
Aim. dansk Præstekonvent ... 499
Alverdens Drenges Dag ... 461, 489 Amies de la jeune fille, Les ... 461
Anerkendte Trossamfund ... 519
Antroprosofisk Selskab ... 528
Apostolsk Kirke ... 525'
Arabien, Missionen i ... 510
Arbejde adler ... 461
Arbejdernes Bibelkredse ... 461
Arbejdsgiverforening, Kristelig ... 461
Arbejdshjem, Københavns ... 461
Arbejdsledige, Skolen for (Kord. Kofoed) ... 461
Arbejdsløse og Hjemløse, Kr. Samvirke ... 491
Argentina ... 53
Armenien, Missionen dér ... 461, 515 Baptistkirken i Danmark ... Begravelseskasse, Præsternes ... Bethaniaforeningen ... Bethesdas Bibel-Korrespondance Kursus .... Bibelkundskab, Udv. t. Fr. a... Bibelsclskab, Det danske ... Bibelskole, Dansk ... Blaa Baand, Afholdsforening ... Blaa Kors, do... Blade og Tidsskrifter, Kirkelige ... Blinde ... Borgerlig Begravelse ... Borgerlig Konfirmation ... Brandsocietet, Danmarks gejstlige ... Broderkredsen paa Havet ... „Broen“, Foreningen ... Brødremenighedens danske Missionsforening Buddhistmissionen ... Buddhistisk Samfund ... Bygningskonsulenter ... Bymissionærer i København ... Børn, Hjælp til ... Børnegudstjeneste, Udvalget for ... Børnehaver ... 522461 520 483508 461462 460 462478 462 463 463466 476 472510 511 52817 483 464463 495 Danske Ungdomsforeninger, Dc ... Data, Kirkelige ... Diakonissestiftelsen ... Diakonissehuset Set. Lukas Stiftelse ... Diakonhøjskole, Indre Missions ... Doctores blandt Teologerne ... D. S. U. A... Døde Præster og Teologer 1939-43 ... Døvstumme ... Effata ... Efterskoler ... Elimforsamlingen ... Engelsk Kirke i København ... Ensomme gamles Værn ... Evangeliemenigheden ... Evangelicforsamlingen (Bjørner) ... Evangelisk Alliance ... Evangelisk Afholdsforbund ... Evangelisk Pressebureau ... Evangelisk-luthersk Missionsforening ... Fabriksmission ... Faderløs Ungdom, Selskabet for ... Fagforening, Kristelig ... Fakultet, Det teologiske ... Falk Hansens Arbejde ... Fattige Børns Fodbeklædning ... Fattiges Juleglæde ... Filadelfia, Kolonien ... Folkehøjskoler ... Folkehøjskoler og Landbrugsskoler, Foren, for ... Folkekirkeligt filantropisk Forbund ... Foreningen for Fremme af Kirkegaardskultur ... Do. for Opførelse af smaa Kirker i København .... Do. til Værn for enligt stillede Kvinder ... Do. til Læsning af Bibelen ... Do. for ulykkeligt stillede Mødre og Børn ... Forlag, Kirkelige ... Forsamlingshusenes rette Brug, Landsf... Fredehjem, Indre Missions ... Fredsforbund, Kristeligt ... Frelsens Hær ... Fri Kirkesamfund ... Frimenigheder ... Frimenighedspræster uden dsk. teol. Examen ... Frisindet Kristendom, folkekirk. Fbd. for ... Friskoleforening, Dansk ... Fritidshjem, Kbh.s Kommunes ... Fritidsklubber i Danmark, Udv. f... Frivilligt Drenge-Forbund ... Fængselsselskaber ... Fængselshjælpen ... Færøerne ... Side . 508 . 437 . 469 . 469 . 470 . 378 . 460 . 377 . 470 . 470 . 503 . 527 . 519 . 470 . 527 . 528 . 471 . 459 . 471 . 471 . 483 . 501 . 471 . 18 . 461 . 471 . 471 . 471 . 502 . 472 . 472 . 478 . 472 . 472 . 472 . 472 . 478 . 493 . 473 . 473 . 521 . 528 . 242 . 371 . 472 . 473 . 473 . 473 . 473 . 505 . 474 , 50 Børnehjem ... 464
Børneplejestationer ... 463
Børnesag og Børneværn ... 464
Canada ... 53, 466 Censorer ved teol. Embedseksamen ... 18
Centralforen, af kristelige Sangkor ... 465
Centralkomiteen (Understøttelser) ... 465
Centralkontoret for hjemløse Mænd ... 465
Centralmissionen ... 520
Centrum, Kirkeligt ... 483
Chaufførmission ... 483
Christian Science ... 528
Christiansen, Laura’s Legat ... 493
Daabsfondet ... Danmarks Afholdsforening ... Danmarks Kirkehistorie, Selskabet for ... Danmarks kristelige Studenterbevægelse ... Dannevirke, Forening ... Dansk amerikansk Mission, Udv. for ... Dansk Forening for Skole og Hjem ... Dansk Friskoleforening ... Dansk-islandsk Kirkesag ... Dansk Kirkefond ... Dansk Kirkesang. Smf. for ... Dansk Kirke i Udlandet (Berlin, Flensborg, Slesvig, Stockholm, Paris m. m.) ... 53,
Dansk Missionsforbund ... Dansk Missionsraad ... Danske Kvinders Velfærd ... Danske Missionsselskab, Det ... Danske Plejehjemsforeninger, De ... Dansk Ungdoms Samvirke ... 459465 501485 472466 476 473466 467 467 466 526509 469511 497 468 Gamle ... 470, 474 Gamles Landophold ... 474
Gamles Vel ... 474
Graverforeningen ... 474
Gravstedsafdeling, Kirkefondets ... 478
Grundtvigs Hus ... 475, 483 Grundtvigsk Konvent af 1916 ... 499
Grundtvigskirke-Komiteen ... 485
Grunnets Frimenighed ... 526
Grønland ... 52, 475 Gymnasiastarbejdet ... 488
Handelsrejsende, Kr. Foren, f... 490
Hans Tavsens Fond ... 475
Havnemissionen i København ... 483
Herregaardsmissionen ... 475
Hjemløse Mænd, Missionen i København for ... 476
Hjælpearbejde under Krigen. Den danske Mgh.s .... 476
Hospitalernes Besøgstider i Kbh...476
Hospitalsmission ..., 483
Husflidsudvalg, KFUM og Ks ... 488
Husholdningsskoler ... 503
Hvide Baand ... 460, 476 Hvilehjem for Kvinder ... 476
Højskoler ... 502
Højskoleforening, Københavns ... 476
Idrætsudvalg, KFUMs ... 488
Indenlandsk Sømandsmission ... 476
Indien, DMS’s Mission i ... 512
Indre Bys krist.-soc. Arbejde i København ... 492
Indre Mission i Danmark. Kirk. Foren, for ... 482
Indre Mission i København, Kirk. Foren, for ... 481
Indremissionærer ... 481
Industrimiss, i Armenien ... 515
Side
Internat. Foren, f. Bibelstudium ... 528
Israelsmissionen (Jødemission) ... 515
Jehovas Vidner ... 528
Jesu Kristi Kirke ... 528
Jægerspris Stiftelse ... 465
Jødemission ... 515
Katolsk-apostolsk Kirke ... Kirkebetjente i Købst. u. f. Kbh., Foren, af .. Kirkefond, Dansk ... Kirkefond, Københavns ... . ... Kirkegaardskultur, Foren, til Fremme af ... Kirkekorforeningen ... Kirkelige Data 1939-43 ... Kirkelig Litteratur 1939-43 ... Kirkelig Kunst, Selsk... Kirkeligt Centrums Sammenslutning ... Kirkeligt Forbund af 1933 ... Kirkelig Foren, for Indre Mission i Danmark .. Kirkelig Foren, for Indre Mission i København Kirkeligt Samfund af 1898 ... Kirkelig Ungdomsforening i København ... Kirkeligt Verdensforbund ... Kirkeministeriet ... Kirkens Korshær ... Kirkesagens Venner ... Kirkernes Antal ... Kirkers Udsmykning, Legat ... Kirkesang, Dansk ... Kofoed, Kordegn, Arb. f. Arbejdsledige ... Konfirmandstuegodtgørelse m. m... . Konfirmandudstyr ... Kordegneforeningen ... Kristelig Fagforening ... Kristelig farmaceutisk Forening ... Kristelig akademisk Forening ... Kristelig Forening for Mænd og Kvinder ... Kristelig Forening for unge Kvinder ... Kristelig Forening for unge Mænd ... Kristelig Handelsforening ... KFUM og KFUK Sekretærer ... KFUMs sociale Arbejde ... KFUMs Missionskomité ... KFUKs Missionskomité ... KFUM og Ks Kredsformænd ... KFUM og Ks Verdensforbund ... KFUM og K Spejdere ... Kristelig Forening til Børns Redning ... Kristeligt Gæstehjem ... Kristelig Lytterforening ... Kristelig Lægeforening ... .... 528
.... 477
.... 467
.... 467
.... 478
.... 478
.... 437
.... 441
.... 501
.... 483
.... 480
.... 481
.... 482
.... 483
.... 483
.... 484
.... 17
.... 484
.... 477
.... 457
.... 493
.... 467
.... 461
.... 240
.... 485
.... 485
.... 471
.... 486
.... 485
.... 490
.... 486
.... 486
.... 475
.... 487 488, 490
Menighedsbiblioteket ...
Menighedssangen, Landsforeningen ...
Menighedsbørnehåver i København ...
Menighedsforbundet af 1898 ...
Menighedskonventet af 1891 ...
Menighedsplejer, De samvirkende ...
Menighedsraad, Landsforeningen af ...
Metodistmenigheden og dens Præster ...
Mindste Pastorater ... :... ...
Missionen blandt hjemløse Mænd i København ...
Missionen blandt kvindelige Arbejdere i København Missionshuset Bethesda, København ...
Kristeligt Kristeligt Kristeligt Kristelig Kristeligt Kristeligt
Dagblad ...
dansk Fællesforbund Fredsforbund ...
Lærerforening ...
Pressebureau ...
Sanatorieforening ...
Kristeligt-socialt Forbund ...
Kristeligt Studenter-Settlement ...
Kristeligt Ædruelighedsforbund ...
Kristi Kirke ...
Kvindehjælpen i Aarhus ...
Kvindelige Arbejdere, Missionen blandt (M.K.A.) Kvindelige Missions Arbejdere (K.M.A.) ...
Kvindelige Teologer ...
Københavns Kirkefond ...
Københavns Højskoleforening ...
Københavns Stiftskonvent ...
Københavns Understøttelsesforening ...
Københavns Universitets teologiske Fakultet ...
Købstadstillæg til Præsteembeder ...
Kørselsgodtgørelse ...
Laaneforeninger ...
Landbrugsskoler ...
Landsforeningen af Menighedsraad ...
Legater ...
Liselund ...
Liturgisk Udvalg (Dsk. Kirkesang) ...
Litteratur, Dansk kirkelig ...
Louiseforeningen ...
Lundholms Legat ...
Luthersk Missionsforening ...
Luthersk Verdenskonvent ...
L. Y. M...
Lytterforening, Kristelig ...
Lærer- og Lærerindeforening, Kristelig ...
Lønningsbestemmelser, Præsteembedernes ...
Lønningsraadet ...
Manchuriet, Dsk. Mission (D. M.S.) ...
Manufakturhandlerforening, Kristelig ... . Mariaforbundet ... . Marthabo ... . Medicinerkreds, Den kr...
488 489489 489 489 490 491 491 491486 486 491473 491 491492 506 528492 492 496 515 378 477 484 499 50818 240 240 493 502 495 493 493 467 441 493 493 493 493 494 491 491 240 513 494 491 494 488 494
Missionsraad, Dansk ...
Mormonmenigheden ...
Mosaisk Trossamfund ...
Mosevang ...
Mødrehjemmet ...
Missionsforbund, Det danske ...
Mødrehjælpen ... ...
Møltrup Optagelseshjem ...
Nordisk Alliance Mission ...
Nyborg Strand ...
Nye Kirke (Swedenborg) ...••••••
Nødhjælpen til Europas nødlidende evg. Kirker Offentlig Forsorg ...
Organist- og Kantorforening, Dansk ...
Organist- og Kantorsamfundet ...
Pastoralseminariet ... ...
Pastorater, De største og de mindste ...
Pathanmission, Dansk ...
Pension ...
Philadelphia, Understøttelsesselskab ...
Plejehjemsforeninger, De danske ...
Porto Novo Missionen ...
Pro Ecclesia ...
Propforeningen ...
Provsteforeningen ...
Provstierne, Statistik ...
Præsteenkehjemmet ...
Præsteenker, nulevende ...
Præsteforening, Den danske ...
Præstegaardskonsulenter ...
Præstekonekonvent, Dansk ...
Præstekonventer ...
Præstekonvent, Aim. dansk ...
Radio-Hjælpefond ...
Reformert Kirke ...
Reguleringstillæg ... ...
Rekonvalescenthjem for Kvinder, Foreningen ...
Religionslærerforeningen ...
Rieper-Holms Mission i Vesselsgade ...
Romersk-katolske Præster ...
Roskilde Konvent ...
Ruslandsmissionen ...
Russisk Menighed i Kbh...
Røde Kors ...
Sabbathshvile ...
Samvirkende Menighedsplejer, De ...
Sangkor, kristelige, Centralf...
Sankt Lukas Stiftelsen ...
Santalmissionen ...
Sass Frimenighed ...
Sekretærer, KFUM og KFUK ...
Selskabet for Danmarks Kirkehistorie ...
Selskabet for kirkelig Kunst ...
Seminaristmøder, kristelige ...
Sikem ...
Sindssygehospitaler, Statens ... ...
Skandinavisk Sømandsmission og dens Hjem ...
Skoleprovster ...
Skoler ...
Skolekonsulenter for Amterne ...
Skovtoftehjemmene ...
Side . 494 . 495 . 495 . 495 . 495 . 500 . 495 . 520 . 454 . 483 . 496 . 482 . 509 . 528 . 521 . 496 . 496 . 526 472, 496
Skovly ...
Smaa Kirkers Opførelse i København, Foren, for ..
Soldaterhjemmet i Grundtvigs Hus
Soldatermission ...
Spejdere, KFUM og KFUK ...
Spiritister ...
Statistik ...
Statistik over Præsteembeder, Præster, Kirker Statsembedsmændenes Samraad ...
Stedtillæg ...
Stengaarden, Optagelseshjem ...
Stiftskasserere ...
Stiftsoversigter ...
Stiftsstatistik ...
Stiftsskriver ...
Stille Dage ...
Stille Stuer, De, Fond ...
Straffede, Hjælp til ...
483,488, 489,
496 519 496 525 496 496 497 497
18 454 516 241 497 497 516 498 485 498 458 498 379 498 500 17 499 499 491 519 241 472 500 527 520 500 519 519 500 500 500 465 469 516 487 526 501 501 488 501 502 468 50218 18 504 504 472 484 504 490 527 445 456 504 241 504 445 17 445 504 17 505 505
Studenterbevægelse, Danmarks kristelige Studenterkredsen ...
Studenter Settlement, Kristeligt ...
Studiefond, Dansk ...
Studenternes Juleindsamling ...
Studenterraadet ...
Største Pastorater ...
Sudanmissionen ...
Svenska Gustafsforsamlingen ...
Sygehjem ...
Sygehjem, Menighedsplejernes ...
Sygeplejersker, Kr. Foren, f...
Sømænd, Hjælp til ...
Sømandshjem i fremmede Havne ...
Sømandsmission i Danmark ...
Side
.... 485
483, 505 467, 506 467 506 454506 517 519506 506 491507 467 507 Sømandsmissionen i fremmede Havne (London, Hull, Newcastle, Hamborg m. m.) ... 53, 467 Søndagsskoleudvalget i Kbh. Sønderskovhjemmet ... 463507 Side Udvalget for dansk-amerikansk Mission ... 466
Udvalget til Fremme af Bibelkundskab ... 508
Ukrainemissionen ... 519
Understøttelsesfonden for Præsteenker og -børn .... 493
Understøttelsesforening, Københavns ... 508
Ungdommens Kirke ... 478
Ungdoms Samvirke, Dansk ... 468
Ungdomsskoler ... 503
Unge Præsters Konvent ... 500
Ungdomsforeninger, De danske ... 508
Ungdomsforening, Kirkelig ... 483
Ungdommens Vel ... 508
Ungdomslejre, Statens ... 508
Unitarer ... 528
Vajsenhuset ... 509
Valdensermissionen ... 519
Talelidende, Statens Institut for ... Teologer, som har en Doktorgrad ... Teologer, Kvindelige ... Teologiske Fakulteter i København og Aarhus, De .. Teologisk Forening ... Teologiske Studenter ... Teologisk Oratorium ... Teologiske Kandidaters Antal gennem 30 Aar ... Teosofisk Samfund ... Tidehverv ... Tidsskrifter, Kirkelige ... Tiendeafløsningskommissioners Formænd ... Tjenesteboligfradrag ... Tjenestemandsforening, Kristelig ... Traktatselskab, Dansk ... Troessamfund uden for Folkekirken ... Trængendes Landophold, Foren... Tunghøres Vel ... Tyske Frimenighedspræster ... 507 378 378 18 507 384 507 458 528 480 479 240 17 507 507 519 472 507 372 Valg- og Frimenigheder ... 242
Vandrer mod Lyset, Selskabet ... 528
Vanføre, Smf. for ... 501
Vejledning for Præsten i hans Embedsgerning ... 388
Vejviser m. Adresser m. m... 459
Verdensforbund, Kirkeligt ... 484
Verdenskonvent, Det lutherske ... 493
Vigilia ... 509
Vinterstuer f. Gamle ... 509
Værneselskabet ... 509
Wærnske Institut ... 509
Ydre Mission, Oversigt ... 480
Ædruelighedsforbund, Kristeligt ... 492
Ældste og yngste Præster og Præsteenker ... 375
Økumenisk Fællesraad f. Danmark ... 509
Ørnborgs Legat ... 493
Østerlandsmissionen ... 518
Øst Jeypore Missionen ... 513
Alfabetisk Fortegnelse
over de i Haandbogen hyppigst forekommende Forkortelser.
a. = ansat, hhv, afskediget.
A. = Amt.
Adj. = Adjunkt.
Adv. = Adventister.
Afh. = Afhandling.
Alt. = Alterbesøg (-gæster).
Arb. = Arbejde(re).
B. M. = Bestyrelsesmedlem.
Bef. = Befolkning.
Bind. = Bindingsværk.
bortf. = bortforpagtet.
borti. = bortlejet.
Br. = Bryggers.
c. = cand. (theol.) C. = Centrum (Kirk.).
d. = død (om Studenter*, dimitteret).
D. d. U. = De danske Ungdomsforen.
Dk. = Domkirke.
D. K. U. = Dansk Kirke i Udlandet.
DMS. = Dansk Missionsselskab.
■egr. = egregie.
•el. Lys. = elektrisk Lys.
■ev. = evangelisk.
Ev. Lt. Mf. = Evangelisk luthersk Missionsforening.
f. = født eller = for.
T. = Forening (i de personalhist.
Afsnit = Fader).
•f. i Slutning af et Ord = Forening.
(Kredsf., Ungdomsf. o. s. v.).
F. D. F. = Frivilligt Drengeforbund.
Fh. = Forsamlingshus.
Fm(d). = Formand.
Forh. = Forhold.
fortr. = fortrinlig, fris. = frisindet.
g. = gift med.
*g.2 = gift anden Gang med.
Gd.(e). = Gaard(e).
Gdjr. = Gaardejer.
•gi. = gammel, gn. = gennem.
'Gr. = Grundtvigsk (Grundtvigianer).
U. = under Pkt. 1 i Embedsbeskr. = Husstande, under Pkt. 2 smst.
= Harmonium (i Kirken).
h = haud.
ha = hektar.
hi = haud I > teologisk Eksamens- hs = haud II / karakterer.
Hg. = Herregaard.
Hjpr. = Hjælpepræst.
i. = inde.
I. M. = Indre Mission.
Indremiss. = Indremissionær.
int., Int. = interesseret. Interesse.
k. s. = klassissk sproglig.
K. = Kamre el.: Køkken.
K. C. = Kirkeligt Centrum.
Kkg. = Kirkegang.
Kkp. = Kaldskapellan (bruges ogsaa som Betegn, for de tidl. Kap. pro loco).
Kl. = Klasse (Lønklasse).
Kr. og kr. i Slutn. af Ord = Kreds.
KFUM og KFUK.
K. S. = Kirkelig Samfund.
Kid. = Kælder.
km = Kilometer.
1. = laudabilis (teol. Eksamens
karakter).
I. i Slutn. af et Ord = Lærer (Høj- skolel., Kommunel.).
Lt. Mf. = Luthersk Missionsforening.
m. i Slutn. af Ord = -møder Sam- fundsm., Ungdomsm.).
m. n. = matemat. naturvidensk.
M. = Mennesker.
Mh. = Missionshus.
Mgh. = Menighed.
Mgh.h. = Menighedshus.
n. = nærmest (Embedsbeskr. Pkt. 4).
n. = nede (Embedsbeskr. Pkt. 5).
n. s. = nysproglig.
nc. = non contemnendus (teol. Eks
amenskarakter).
o. = oppe.
O. = Orgel.
ord. Kat. = ordineret Kateket.
ord. Medhj. = ord. Medhjælper.
Pgd. = Præstegaard.
Pkp. = personel Kapellan.
pr. (under Punkt 3 i Embedsbeskriv.)
= præget.
Prgd. (tor Færøerne) = Præstegæld, prstv. = præsteviet.
Rkp. = residerende Kapellan.
S. = Side (Pagina).
Sbl. = Sognebaandsløser.
Set. = Sanct.
Sd. = Siddepladser.
Sdsk. = Søndagsskole.
Sk. = Skole, sm. = smuk.
Smf. = Samfund.
Soc. = Socialdemokrat.
Sp. = Sognepræst.
St. = Station.
Stg. = Studentergaarden.
t. = til.
Td. L. = Tønde Land.
Tlf. = Telefon.
tm. = temmelig.
u. (udn.) = udnævnt.
u. P. = uden Partipræg, udm. = udmærket.
Uds. = Udsigt.
V. = I Embedsbeskr. under Pkt. 5:
Værelser.
Vd. = Vand, velst. = velstillet.
Y. M. = Ydre Mission.
0. M. = Østerlandsmissionen.
Inden for hvert Pastorat forkortes Kirkebyernes og Postadressernes Nav
ne til Forbogstavet i Embedsbeskri- vclserne.
For Ordensdekorationer anvendes de sædv. benyttede Forkortelser.
Gymnasier og Latinskoler er for
kortet, saa det antagelig let förstaas, f. Eks.: Mtrp. = Metropolitanskolen, 0. Brgd. = Østre Borgerdydskole, Hrlf. = Herlufsholm, Od. = Odense, Freder. = Fredericia, Frberg = Fre
deriksberg, Frborg = Frederiksborg o. s. V.
Vejledning til Benyttelse af enkelte Afsnit i Kirkelig Haandbog.
1. Oversigten over danske Præsteembeder.
Denne Oversigt er ordnet stifts- og provstivis, og inden for de enkelte Provstier er Embederne som Regel ordnet alfabetisk efter Lønklasse efter Lønningsloven af 1931, dog er der gjort Undtagelser for Købstæder, for Øer eller sær ligt beliggende Embeder.
Som Grundlag for disse Embedsbeskrivelser er benyttet Spørgeskemaer, der er udsendt til alle Landets Præster. Tallene i Besvarelserne svarer til Spørgsmaalene paa følgende Maade:
i) Folketal? Antal Husstande? Pastoratets Sog nes Areal i ha.
2) Altergæst. Antal i hvert Kirkedistr. (5 Aars gnsnit., nøjagt.)? Antal Siddepl. i Kirkerne?
Orgler? Bemærkn. om Kirkerne?
3) De kirkelige Forhold? Antal Missionshuse?
Forsamlingshuse? Kirkegang, procentvis for hver Kirke? Mgh.samfund eller I. M. Kredse. Med lemstal? Navn og Adresse for Formanden?
Kredse afK. S. 98, Medlemstal? Navn og Adresse paa Formanden? Højskole? Friskole? Kirkebil?
Kirkeblad? Ungdomsforeninger (Art, Medlems
tal)? Sognebaandsløsere? Sekter?
4) Menighedsraadenes kirk. Sammensætning?
Fredsvalg? Formands og Næstfmds. Navn og Adresse (i Hovedsognet)?
5) Præsteboligens Stand? Opførelsesaar? Tag?
Antal Værelser? Vandforsyning? El. Lys? Ba- dev.? W. C.? Telefon Nr.? Bemærkninger?
6) Havens Størrelse (ha.) og Beskaffenhed?
7) Avlingens Areal (ha.)? Bortforpagtet hvor længe?
8) Afstand til Kirkerne (i km)? Afstand til Station og Købstad (hvilken)? Afstand til Real- og Latinskole? Rutebil?
9) Lønklasse? Særlige Beneficier? Kørsels- godtg.? Konfirmandstueg.? KøbstadtilL?
1C) Kommunal Skatteprocent? Reel Skattepro cent?
xl) Andre Oplysninger? Evt. Konfirmandlæs
ning uden for Prgd.? Sociale Forhold? Herre- gaarde? Naturforhold?
Uden for København angiver Beskrivelsen af Embederne først Sognets Navn (med Hensyn til Stednavnes Stavemaade er som Regel benyttet det Princip, at stumt j og h er strøget (for praktisk at lette den alfabetiske Oversigt). I øv rigt er for Sjællands og Samsøs Vedkommende Stednavneudvalgets autoriserede Stavemaade benyttet (derfor staves f. Eks. Bjærg med æ). For det øvrige Land er Stavemaaden i adskillige Tilfælde blevet korrigeret efter Kraks Landsbyfort, af 1934, saa vidt muligt har man indskrænket sig til at søge samme Stavemaade gennemført for samme Stednavn overalt i Bogen. Filialkirker er sat i Parantes med fed Type. Derefter Postadresse; hvor ingen Postadresse anføres, er Hovedsognets Navn Post adresse.
For København-Frederiksberg angives først Sognets Navn, dets Indbyggerantal; Kirkens Adresse; nyere Kirkers Indvielsesdag; Sognets Grænser; Antallet af Altergæster. — For Køben havns Vedkommende har Spørgsmaalene iøvrigt kun vanskeligt ladet sig besvare, da Skemaerne
ikke var indrettet med specielt københavnske Forhold for Øje. —
Antal paa Husstande og Folketal i alle Byer over 300 Indb. er indføjet samt Folketal paa større off. Anstalter i Landkommuner og paa alle beboede Øer.
Ad. !). Folketallet og Areal er opført efter Statistisk Departements Opgørelse af Folketæl
lingen Novbr. 1940. (I København-Frederiksberg Novbr. 1942).
Ad. 2) og 3). I en til Spørgeskemaet knyttet Skrivelse hed det: „Kirkelig Haandbog benyttes i udstrakt Grad som Oplysningskilde om kir
kelige Forhold. Det er derfor af største Betyd
ning for Bogens Helhed, at alle Spørgsmaalene besvares, helst saa kortfattet og saa nøjagtigt som muligt.
Kirkegangsprocenten bedes angivet med 2 Tal: 1) Gennemsnit normale Søndage, 2) Gen nemsnit ved Højtider. (Det sidste Tal er anført i Parentes).
I Sønderjylland bedes det talmæssige Forholc mellem Danske og Tyske anført. (Det tyske Stemmetal ved Folketingsvalget April 1939 ei anført for hvert Sogn).
Enkelte lokale Adresser foruden Præsternes er ofte af Betydning. Derfor bedes et Par af de mest betydningsfulde anført.«
Under Punkt 3) oplyses saaledes først om Kir
kegangen, derefter om de kirkelige Forhold Ved kirkelige Organisationer er jævnligt i Pa
rentes tilføjet: først Medlemstal, derefter For mandens Navn og Adresse; naar Poststationer ikke opgives her, gælder Hovedsognets Post adresse ogsaa for denne lokale Adresse. Undei hvert Pastorat forkortes Sognenes (Kirkedistrik
ternes) Navne til deres Forbogstaver.
Ad. 5). I Oplysningerne om Præsteboligen be tegner Udtrykket dyr: dyr at bebo. Vd. beteg
ner, at Vand er indlagt. Er Tlf.centralens Navr udeladt, er det Hovedsognets. De øvrige korte Betegnelser vil antagelig let kunne förstaas.
Det er ikke lykkedes at gennemføre Meter
systemet i Haandbogen, idet nogle Præster op giver Mil og Td. Ld., andre km. og ha. Of Red. har ikke fundet sig beføjet til at om regne disse Opgivelser.
I Oversigten over tidligerePræster betegner t død, a.: afskediget, men nulevende, fl.: flyttet Afskedigede og forflyttede Præsters Data kai findes i Afsnit III.
Derefter følger Oplysning om Embedets Løn klasse, Præstens Navn (sammensatte Navnesæt
tes som Regel fuldt ud, selv om der ikke e:
Bindestreg) og Fødsels- og Ansættelsesaar sam Oplysninger om Valg- og Frimenigheder oj disses Præster.
Oplysninger om Kordegne, Organister oj Gravere er indhentet gn. Spørgeskemaer ud
sendt af de resp. faglige Organisationer. Orglet:
Antal Stemmer er opført i Forb. m. Oplysn om Organisten.
Oplysningerne i dette Afsnit bygger paa d<
udsendte Spørgeskemaer. Det maa fremhæves at Oplysningerne beror paa Skøn. Aandelig Arbejde kan og skal ikke opgøres i Tal; men vi man udefra nrøve at danne sig et foreløbig
Overblik over Forholdene i et Pastorat, maa man efter bedste Overbevisning søge at finde de mest praktiske Udtryk herfor. I de Tilfælde, hvor Præsterne ikke har svaret, er Oplysnin gerne indhentet gennem Præsteforeningskreds- formænd, Provst eller Kirkebylærer. Af prak tiske Grundeopgives Kildernetil Oplysningerne ikke for hvert Embede. Som Helhed er de ind komne Svar aftrykt ordret — dog med de For
behold, som Hensynet til Ensartethed og Plads hensynet i Beskrivelserne maatte medføre og med de Rettelser, som den af Provsterne læste Korrektur maatte medføre. Undertiden er de indkomne Besvarelser suppleret med Oplysnin ger andetstedsfra (Traps Danmark (f. Eks. Na turforhold, Skovareal), Private Meddelelser om ledige Embeder i Præsteforeningens Blad se
nere Aargange) for at skaffe et lidt fyldigere Billede af Forholdene.
Det bemærkes, at alle Embedsbeskrivelserne er gennemset af Provsterne.
2. Den alfabetiske Fortegnelse over nule
vende Præster og teologiske Kandidater angiver x) det fulde Navn, 2) Fødselsdag og -aar, 3) Fødested, 4) Faderens Stilling, 5) Di missionssted og -aar (anført i Parentes), c) Eksamensaar, 7) Eksamenskarakter (egr.
= egregie, 1 = laud, hi = haud prim, h2 — haud secund, nc = non, h — haud. (I Parentes er tilføjet Pointsantal for Kandidater efter den ny Karakterskala af 19. August 1941: Til Egre
gie kræves 119 Points, til Laud 77 Points, til Haud 56 Points), 8) Vielsesdato og -aar, 9) Hustruens Fornavn og Døbenavn, Fødselsdag og -aar, 10) Hustruens Fødested, n) Hustruens Faders Stilling (anført i Parentes), 12) Ansæt
telser og Aarstal for disse. Annekssognenes Navne forkortes til Forbogstavet. Oplysninger
om Bestyrelsesmandater og udgivne Skrifter er som Regel indsendt fra vedk. Præst selv. løv
rigt er Oplysningerne suppleret og korrigeret i flere Tilfælde ud fra Kraks blaa Bog, Dansk biografisk Haandlexikon, Studenter jubilæums biografier, de foreliggende Præstehistorier af Elvius og Hauch-Fausbøll, Magisterstaten og Boghandlerforeningens Litteraturfortegnelser.
3. Statistikken over Embeder,Kirker og Præ ster i de enkelte Stifter og Provstier bygger som Helhed paa Oplysninger fra Statistisk De partement. Rubrikken »Andre Præster« beteg ner: Andenpræster, Stiftelsespræster, Fængsels
præster eller andre fungerende Præster.
Statistikken over Afgang og Tilgang til Præ steembederne er blevet sat med for lille en Sats, men kan forhaabentlig tydes. Over
sigt over hvert Aars Underskud eller Overskud faar man ved at sammenligne det samlede An tal døde og afskedigede Præster med Antallet af nye teologiske Kandidater eller nyordinerede Præster. Som yderligere Oplysning om Forhol det mellem Tilbud og Efterspørgsel opføres i den umiddelbart efterfølgende Kolonne Antallet af nye tilkomne Embeder.
Eet Provsti er, hvad faste Embeder angaar uforandret m. H. t. Præsteskifte: Bornholms østre Provsti, desuden 8 Herreder: Ølstykke, Smørum, Hvetbo, Østerhan, Tyrsting, Nørhald (uforandret siden 1933), Gerlev, Jerlev.
Oplysning om fundne Fejl og Forslag til nye Ideer med Henblik paa en senere Ud
gave af Haandbogen bedes godhedsfuldt sendt til Redaktionen, Lykkesholms Alle 26, København V. (benyt Skemaet bag i Bogen).
Dansk Kirkeliv 1939 — 45.
Af Biskop Dr. theol. H. Fuglsang Damgaard.
1939—1943! Historikerne vil engang se tilbage paa dette Spand af Aar som en af de blodigste Perioder i Verdenshistorien.
Den sidste Udgave af Kirkelig Haandbog ud kom lige i Begyndelsen af den store Krig, den nye udkommer, medens Krigen er ved at naa sit Kulminationspunkt.
Da den anden Verdenskrig begyndte, var Nor dens Præster samlet til nordisk Præstemøde i Roskilde. Det var særlig to Emner, Mødet kon centrerede sig om, og begge Emner havde symp tomatisk Betydning for den Tid, man gik i Møde. Det ene Emne var Lutherdommen, det andet Menighedens Ansvar for de barnedøbte.
Det var Ansvaret overfor vor lutherske Kirke og dens Bekendelse og Ansvaret for den nye Slægt, som Forhandlingerne drejedesig om. Det første Emne stod i Forbindelse med den vaag- nende Selvbesindelse og Nybesindelse paa, hvad Luther har givet os, med det Drag af Konfes- sionalisme,som gaar igennemKirkesamfundene, og som allerede blev paapeget i Indledningen til den sidste Udgave af den foreliggendeHaand
bog. Alle Deltagere i Roskilde Mødet bevarer Mindet om det gribende Øjeblik, da Formanden for den danske Præsteforening sluttede Mødet med at læse den 46. Salme: »Gud er vor Til flugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde.« Man skiltes med at synge den Salme, som i de forløbne fire Aar er blevet særlig kær for den danske Menighed, og som har lydt ved tusinder af Gudstjenester: Mægtigste Kriste, Me
nighedens Herre ...
Fred udi Kirken vi af dig begære, Fred udi Landet du osog beskære, Fred udi Hjertet du for alting give!
Hos os du blive!
Saa hastede hver til sit. Ingen forudsaa den gang, at vi gik ind i et af de mest alvorstunge og skæbnesvangre Afsnit af de nordiske Folks og de nordiske Kirkers Historie.
Paa de store økumeniske Møder i Aarene før Krigens Udbrud var ofte Spørgsmaalet om Kir
kens Stilling i Tilfælde af en ny Krig blevet drøftet. Resultatet af Drøftelserne sammenfatte
des i den korte og knappe Sætning, at Kirken skulde blive ved at være Kirke. Meningen var den, at Kirken skulde blive ved med at for
kynde Evangeliet om Fred og Forsoning, om Kærlighedog Tilgivelse, om Fællesskab og Bro derskab, om Ret og Retfærdighed. Den maatte under ingen Omstændigheder lade sig rive med af Hadets Bølger; den skulde bygge Bro over de Afgrunde, som skiller Folkene; den skulde læge Saar og aftørre Taarer; den skulde trøste
de fortvivlede og ængstede med den Trøst, hvor med den selv var blevet trøstet. Den skulde kalde til Anger og Bod, Omvendelse og Tro.
Den skulde stille Krigens sande Væsen ind i Evangeliets Lys og dømme Vold og Uretfærdig
hed.
I det første Halvaar af Krigen udfoldedes der ikke mindst af de nordiske Kirker et betydeligt samkirkeligt Arbejde med det Formaal at knytte Forbindelser og slaa Bro over Modsætningerne mellem de krigsførende Nationer. En udførlig Redegørelse for dette Arbejde maa være forbe holdt en senere Tid. I alle de nordiske Lande organiseredes Kirkens Hjælpearbejde for Krigs fanger og Flygtninge, for en stor Del med Er
faringerne fra den sidste Krig som Forbillede.
I København mødtes nordiske Kirkemænd med Repræsentanter fra de krigsførende Lande til Drøftelse af fælleskirkelige Spørgsmaal; i Oslo fandt i November 1939 et fællesnordisk Kirke
møde Sted, og i Stockholm holdtes i Slutningen af samme Maaned en fællesnordisk Gudstjene
ste i Storkyrkan i Forbindelse med en lang Række Fredsgudstjenester i hele Norden.
Men i de samme Dage bankede den store Al vor paa Nordens Port.
Finlands Vinterkrig begyndte.
En Bølge af Sympati strømmede det haardt betrængte finske Broderfolk i Møde fra alle Nordens Lande. Ogsaa den danske Menighed gjorde en stor Indsats for Finland i disse svære Maaneder. To danske Præster, Pastor G. Eng berg og Pastor H. Sandbæk, drog til Finland for at være Sjælesørgere for de danske frivillige deroppe. Den danske Kirke stod samlet og enig midt i en storstilet Hjælpeaktion for Finland
— da kom den 9. April.
Det var et bedøvende Slag!
Her er ikke Stedet til at give en Vurdering af det, som skete hin skæbnesvangre Foraarsdag 1940.
Som saa mange Gange før og senere var det vor Konge, som fandt det forløsende Ord: Gud bevare Danmark!
Det, det gjaldt om, var at sikre den indre Front. I dette livsvigtige Arbejde for vort Folk maatte Kirken yde sin Indsats, den Kirke, som har baaret det danske Folk i Modgang og Medgang, gennem Sejr og Nederlag i tusind Aar.
Kirken vilde ikke udnytte en Situation eller benytte en Chance for at slaa til Lyd for sig selv; men den vilde hjælpe det danske Folk til at erkende Sandheden om sig selv og forstaa det, som var sket, i Lyset af Evangeliet — til Dom og Oprejsning. Det alt overskyggénde Spørgsmaal maatte blive dette: Hvad vil Gud os
DANSK KIRKELIV 1939—43. 13 i denne Situation? Paa dette afgørende Spørgs-
maal kunde alene Evangeliet give Svaret. Tro skab imod det sande, uafkortede Evangelium er derfor Kirkens ypperste Pligt idenne vort Folks Skæbnetime — Troskab ogsaa der, hvor det koster noget.
Mange har følt det som en Skuffelse, at de store Begivenheder ikke har rusket mere op i vort Folk, at det ikke er kommet til en kristelig Vækkelse. Kirkegangen er ikke blevet væsentlig forøget eller maaske slet ikke. Man peger paa, at Verdenskrigens Udbrud i 1914 paa en ganske anden Maade fik Folk til at søge Kirkerne, end Tilfældet er nu. Hertil kan man sige, at Krigen i 1914 ganske anderledes kom bag paa Folk. Den rev dem ud af en Idyl, i hvilken man slet ikke mere troede paa Muligheden af en Krig, og fyldte Mennesker med Forfærdelse. Det større Kirkebesøg dengang førte heller ikke til nogen virkelig eller varig Uddybelse af det kristne Liv i vort Folk. Vanens Magt gjorde sig snart gæl dende, og denne Gang øvede Vanens Magt sin Indflydelse lige fra Begyndelsen. Krigen 1939 kom ikke som i 1914 som nogen egentlig Overraskel se. Den virkede ikke som et saa knusende Slag som dengang. Uden Tvivl har vort Folk ogsaa i Mellemkrigstiden givet sig Afkristningens og Materialismens onde Magter i Vold. Men den egentlige Aarsag maa søges et andetSted. Det er nemlig et Spørgsmaal, omKrig og Vækkelse over hovedet har nogen dybere indbyrdes Sammen hæng med hinanden. Krige plejer at føre et forfærdende sædeligt Forfald med sig; i Krigen slippes de onde, dæmoniske Kræfter løs, hvortil ogsaa kan høre at ville bjærge sig selv for en hver Pris. Ogsaa Akkordens Aand er en dæmo nisk Magt. Dersom der virkelig bestod en indre Væsensforbindelse mellem Krig og Vækkelse, maatte man først og fremmest vente en Væk kelse i selve de krigsførende Lande, som ram
mes haardest af Krigen. Dette har imidlertid ikke været Tilfældet hverken i den første Krig eller i denne. Kompetente Mænds Bedømmelse af Situationen i deforskelligeLande falder sam
men paa dette Punkt. En Vækkelse har fundet Sted i de Lande, hvor der i Sammenhæng med de ideologiske Kræfter, som spiller en saa af
gørende Rolle i denne Krig, er forekommet An
greb paa selve Kirken eller paa de Værdier, som Kirken er sat til at værne om. Vi nærer et brændende Ønske om, at den Begivenhed, som uudslettelig vil staa indprentet i vort Folks Historie med Flammeskrift, maa blive et Kald fra Gud til vort Folk, at den maa føre til en Vækkelse iblandt os. Men det er ikke selvfølge ligt, at det sker. Vi maa ikke glemme, at Væk
kelsen ikke er en psykologisk Kategori, men at den har en pneumatisk Karakter; det vil sige, at den ikke udløses af Kræfter, der sættes i Be
vægelse af jordiske Magter i Sjælen, selvom de er fremkaldt af nok saa voldsomme Begivenhe der og ryster Sjælen i dens Inderste. Vækkelsen virkes —det er tydeligt og klart sagt i Luthers Forklaring til den tredie Trosartikel — af Hel- ligaanden, og det ganske uanset om der er Krigs- eller Fredstider. De sjælelige Kræfter faar kun Betydning, for saa vidt de kommer i Forbindelse med Guds Aand og tages i Aandens Tjeneste. Det sker ved Bønnens stærke Magt.
Derfor er Menigheden i denne Tid mere end nogensinde kaldet tilForbøn. Detsker ved Ordet
ogNaademidlerne. Derfor kalder Alvorstiden til Fordybelse i og Samling om Kirkens Liv og Gudstjeneste.
I den Tid, vi gennemlever, maa Kirken lægge Vægt paa at forkynde hele Guds Raad. Kirken har Brug for modige og fremsynede Mænd, som har Føling med Tiden, og som er rede til at staa bag deres Ord og tage Konsekvenserne af deres Handlinger. I en Tid, hvor alt styrter sammen, gælder det om at forkynde det objek tive i Evangeliet: Guds storeGerninger til Men
neskers Frelse. Sammenhængen mellem Lov og.
Evangelium bør fremhæves. Vi har glemt at forkynde Lovens strenge Krav og er derved blevet medskyldige i Tidens moralske Slaphed.
Vor Slægt skal lære at forstaa, at Gud ikke lader sig spotte, at Mennesker høster, hvad de saar, og at Gud har indrettet Verden saaledes>
at det, som er ondt, ogsaa kommer til at gøre ondt. Kirken bør støtte alle de gode Kræfter i Folket, alle de moralsk opbyggende Kræfter, til hvilke ikke mindst de nationale Værdier hører.
Det er Forkyndelsens Opgave ud fra Evangeliet at hjælpe til den rette Forstaaelse af et af Ti dens mest paatrængende Problemer, Frihedspro
blemet. Kirken bør ikke blive træt af at paa
minde om, at her er ikke Jøde eller Græker, men at alle er eet i Kristus Jesus. Vi trænger ogsaa til en ny Forstaaelse af, hvad Kirken er, at den ikke blot er et Præsteskab og en ydre Organisation, men Aandens Virkeplads og Jesu Kristi Legeme, at Kristendom og Kirke hører uadskilleligt sammen. Kirken skal give Svar paa Tidens Spørgsmaal. Mange af de nye Bevægelser rundt omkring i Verden er Udtryk for Spørgs
maal, som har rørt sig i Menneskers Sind, og som de har søgtSvar paa, men EvangelietsSvar har de ikke mødt. Ogsaa i Evangeliet er der Tanker, som staar mere eller mindre fjernt fra Centrum, men blot de har Forbindelse med Cen
trum, skal de med.Til Evangeliet hører saaledes ogsaa Forkyndelsen om Gud i Naturen og Gud i Historien; til Evangeliet hører ogsaa Forkyn
delsen om Forsynet og om den rette Forstaaelse af vort jordiske Kald, Jordelivets Pligter, vor Stilling til Kulturlivet og vor Stilling til Nation og Folk. Det er Ting, som Mennesker spørger om, med Rette spørger om, og de skal ikke gaa andre Steder hen for at faa Svar, hverken til Nietzsche, Idealismen, Mystikerne eller Pante isterne. De skal have Svaret fra Evangeliet.
Evangeliet skal tales ind i Tiden; men det skal tales saaledes, at Mennesker ikke kan forblive ligegyldige overfor det. Det skal ramme deres Samvittigheder og kalde til Alvor, Opgør, Valg og Afgørelse. Det skal forkyndes saaledes, atdet gaar dem, der hører det, som det gik Tilhørerne paa den første Pinsedag. Da de hørte Apostle nes Ord, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: »I Mænd, Brødre!
Hvad skal vi gøre?«
Skuffelsen over den udeblevne Vækkelse har i de forløbne Aar undertiden givet sig Udtryk i Paastande af den Art, at Kirken stort set havde mistet Forbindelsen med vort Folk. Der er ble
vet talt og skrevet meget om de tomme Kirker og den ringe Berøringsflade mellem Kirke og Folk. Paastanden om de tomme Kirker var ved at blive et Slagord, som med særlig Forkærlig
hed blev grebet af Kirkens Modstandere og be nyttet mod Kirken. Nu skal det villigt ind-
14 DANSK KIRKELIV 1939—43.
rømmes, at vi kunde ønske etstørre Kirkebesøg, meget større, og en større Berøringsflade mel lem Kirke og Folk, langt større. Men ikkedesto mindre svarer Talemaaden om de tomme Kir
ker ikke til Kendsgerningerne. Der gives ingen tomme Kirker i vort Land; der findes Kirker med et mindre og Kirker med et større Kirke- besøg, ikke faa med et stort, ja meget stort. For Danmarks Vedkommende gælder utvivlsomt det samme, som Biskop Bohlin siger om Sverige i Forbindelse med dette Spørgsmaal: »Det vilde være interessant at vide, om der findes noget Samfund i vort Land, som Søndag efter Søndag samler saa mange Deltagere til sine Møder som den svenske Kirke...« »Før i Tiden betød Kirke gang ikke blot Besøg af en Gudstjeneste, den hetød samtidig en Erstatning for vore daglige Aviser, for Telefon og Radio. Det var derfor ikke saa underligt med den uskrevne Lov, at i det mindste en fra hver Gaard skulde være i Kirken hver Søndag. Nu er Motiverne til at gaa i Kirke afgjort mere ensartede, mere religiøse.
Kirkegængernes aandelige Kvalitet er i den For
stand renere end før; allerede af den Grund er Tallet blevet lavere...« »Ingen, som kender For holdene i første Halvdel af det 18. Aarhundrede, vil kunne paastaa, at Antallet af inspirerede, aandsfyldte Prædikanter var større dengang end nu. Nedgangen i Gudstjenestebesøget i Løbet af det sidste halve Aarhundrede kan saaledes ikke godt i Hovedsagen bero paa, at vore Prædikeners aandelige Substans er blevet daarligere. Tvært
imod synesman at kunne paastaa (skønt en saa- dan Paastand unddrager sig Bevisførelse), at den svenske Kirkes Præsteskab ikke i Aarhun- dreder har været saa aandeligt levende og in
denfor sine Rækker talt færre »Levebrødspræ
ster« end i denne Trængslens Tid, da der kræ ves personlig Overbevisning til at fremføre Evangeliets Budskab...« »Man gør sig utvivl
somt Spørgsmaalet for let, dersom man nøjes med at skyde Skylden paa Prædikanterne, naar det gælder om at forklare, hvorfor Kirkegæn
gernes Antal ikke er større, end det er. At den aandløse Prædikant er Gudstjenestelivets Fjen
de, er aabenbart, ligesom hans Skyldkonto er meget stor. Men hele Spørgsmaalet er langt mere sammensat. For blot at nævne et Eksem pel: Den nyvaagnede Interesse for Friluftsliv, Langture, Idræt, som med Forkærlighed tager Søndag Formiddag i Brug, overhovedet at Søn dagen saa ivrigt udnyttes af mange rent sæku- lariserede Interesser.«
Situationen har medført, at Spørgsmaalet om Ungdommens Stilling er blevet særlig bræn dende. Der er forefaldet Ting, som maa faa os til at skamrødme. Der tales om »afsporet Ung
dom«. Det er dog ikke gjort med at paapege og kritisere Symptomerne paa denne Afsporing, som viser sig saa grelt i vor Tid, der er særlig egnet til at afsløre dem. Det gælder om at trænge ind til Ondets egentlige Rod. Den ligger i den sækulariserede Moral. Den er et Udslag af hele Tidsaanden. Store Dele af vort Folk har ikke længer noget virkeligt indre Forhold til Kristendommen og derfor heller ikke til den kristne Moral. Der var en Tid, da man mente, at man kunde kaste den kristne Tro over Bord ogalligevel beholde den kristne Moral. Det lader sig ikke gøre. Den kristne Tro og den kristne .Moral hører sammen. De staar og falder med
hinanden. Først brød man med den kristne Tro;
nu foregaar det næste Skred — nu bryder Mo ralen sammen. Man kan ikke bygge en Moral paa menneskelige Forudsætninger alene. Den har Mennesker i Længden ingen Respekt for.
Men det nytter ikke at tale om kristen Moral til Mennesker, som har brudt med den kristne Tro. Det er simpelthen uforstaaelig Tale for dem. De føler sig ikke forpligtede overfor den;
de er tilbøjelige til at betragte den, der aner kender den kristne Moral, som en Sinke, der ikke følger med i Udviklingen. Moralens Sæku- larisering er faktisk ved at fremkalde ét Skisma i vort Folk mellem dem, som anerkender den kristne Moral, og den store Skare af »frigjorte«, for hvem den ikke har nogen forpligtende Ka rakter. Her truer en af vor Tids største Farer.
Her maa gøres et opdragende Arbejde fra Bun den, i hvilket Hjem, Kirke og Skole maa staa sammen i ubrydelig Enhed. Det er et saa cen tralt Anliggende for vor Kirkes og vort Folks Fremtid, at der utrætteligt maa tages Hensyn til det i Kirkens Fokyndelse og i dens Arbejde med Ungdommen.
Vanskelige Tider kræver enkle, store Linier.
En af de Linier, som Situationen i Verden viser os hen til, er Fordybelsen i vor egen aandelige Arv, Udmøntning af vort Folks aandelige Eje.
Den Skikkelse i dansk Kirkehistorie, ja i dansk Historie overhovedet, som uden Sammenligning har talt stærkest til vort Folk i dets nuværende Situation, er Grundtvig. Grundtvigs Arv er ble
vet levende som ingensinde før. En Bølge af Begejstring for denne Danmarks Aandshøvding er gaaet hen over vort Folk. Professor Hal Kochs Forelæsninger om Grundtvig i Efteraaret 1940 fik overvældende Tilslutning. Indvielsen af Grundtvigskirken, det værdige og storslaaede Minde over Danmarks store Søn, blev en natio nal Begivenhed. Men det maa ikke glemmes, at da Grundtvig lod sin Vækkerrøst høre i en Nødsstund for det danske Folk, var der ingen, der vilde høre paa ham. Han maatte igennem den dybe ydre og indre Lidelse, før det lykke
des ham at vække sit Folk. Denne Lidelse maa vi ikke springe over, naar vi i Dag kalder med Grundtvigs Røst. Det er netop denne Lidelse paa sit Folks Vegne, der gav ham hans indre Styrke og gjorde ham til den Kæmpe, han blev.
Vi maa heller ikke glemme, at Grundtvig ikke et Øjeblik var i Tvivl om, hvorledes Danmark skulde genrejses. Det skulde ske ved Kristen dommen og ikke ved noget som helst andet. I
»Verdens Krøniken af 1812« siger han det: »En aandelig Phoenix maa opleve åf sin egen Aske, dersom Folket skal genfødes til ædelt Sindelag og mandig Idræt, og Kristendom er Underfug
lens Navn. Kun naar den sjunger vist og lifligt om den Herlighed, som skal aabenbares i de evige Tider, lærer de, som oplader Øret, at ofre det timelige paa Guds og Dydens og Fædre landets forenede Højalter og uden Knur attaale Tidens Pinagtighed. Kun naar Mænd lyder paa dens Sang fradet høje, helliges deres Idræt paa Mark og Val, paa fjerne Bølger og i Hjemmets Hytte; thi da er deres Gerninger gjort i Gud.«
Naar vi taler om Fordybelse i vor egen aande lige Arv, er der Grund til at drage et Ord frem af S. Kierkegaard. Det staar i »Opbyggelige Ta
ler i forskellig Aand«, der, hvor Kierkegaard siger sin Mening om Udflugter: ». . . Kun Evig-
DANSK KIRKELIV 1939^3. 15 heden, det gode, og saaledes ogsaa den hellige
Skrift er af en anden Mening om Udflugterne og de meget ærede kløgtige; thi om dem er det jo der tales, naar det siges: »Nogle unddrager sig til deres egen Fordærvelse.« Forunderligt, man kan altsaa unddrage sig en Fare, og naar man tror sig sikker og frelst, da er man netop sunket i Fordærvelse.« Kirken bør ikke und drage sig fra at sige Sandheden. Den bør adlyde Gud mere end Mennesker. Den maa værne om Evangeliets Frihed, om Forkyndelsens Frihed og Samvittighedens Frihed. Her kan den aldrig gaa paa Akkord. Her maa den heller ikke unddrage sig fra at være Øvrighedens vaagne Samvittig
hed og Rettens Værn. Kirken maa i disse Tider, da Vanskelighederne taarner sig op, ikke træt tes i sin Forbøn for Øvrigheden, at den maa fremme Ret og Retfærdighed hos os. »Lad Ret ten Fremgang faa og Naaden møde!«
I Forbindelse med Situationen har man i de forløbne Aar været optaget af kirkelige Sam lingsbestræbelser. Det er vor Lykke, at de kir
kelige Modsætninger hos os ikke er større, end at de kan rummes indenfor den fælles Kirke.
De forskellige Retninger repræsenterer forskel
lige Typer, forskellige Arbejdsformer, forskelligt Syn paa Kirkens Orden. I Kirkens Moderskød er der Pladsfor demalle. Deres Opgave er ikke at bekæmpe hinanden, men at tjene hinanden.
Hele Sandheden vinder kun Skikkelse i hele Menigheden. Diskussioner og kirkelig Polemik
— som har deres berettigede Plads i Menighe dernes Liv, men altid maa føres i den kriste lige Broderkærligheds Aand og altid have et positivt Sigte — viser, at der i vor Kirke findes et forskelligt Syn paa mange Ting; men det har ikke drejet sig om Uenighed i det centrale.
Vore kirkelige Retninger vil hver især paa sin Arbejdsmark og med sine Arbejdsformer lade Evangeliets Røst lyde. I en virkelig afgørende Kamp for Kirkens Liv vil de staa sammen paa een fælles Front. Alle kirkelige Samlingsbestræ belser maa samle sig om det, som er det sam lende for os alle: Kirken. Det er Kirken og ikke de enkelte kirkelige Retninger, som har Forjæt telsen, at Dødsrigets Porte ikke skal faa Over- haand over dem.
Med inderlig Tak til Gud maa vi bekende, at Livet i vor Kirke trods Krig og Ufred i det store og hele er gaaet sin normale Gang. Selv
følgelig har derværet Vanskeligheder at kæmpe med. Haarde Vintre og Brændselsmangel, Ra tioneringer og Restriktioner har i nogen Maade lagt Hindringer i Vejen for det kirkelige Ar
bejde, uden at dette dog i foruroligende Grad har lidtAfbræk. Myndighederne maa ikke glem
me Kirken, men hjælpe den til at gøre sin Ger
ning. Kirken betragter det som en Ære at dele vort Folks Kaar, men den maa ikke stilles rin
gere, naar det drejer sig om Mulighederne for at kunne opfylde sin Mission.
Enkelte Omraader af Kirkens Arbejdsmark har i særlig Grad faaet Vanskelighederne at føle. Vi er skilte fra vore Brødre paa Færøerne og Grønland. Lad os huske dem i vor Forbøn!
Forbindelsen med vore nordiske Søsterkirker er det lykkedes at opretholde, for saa vidt det kan lade sig gøre under Krigsforhold. Kort før Krigens Begyndelse deltog for første Gang nor
diske Biskopper i en dansk Bispevielse, et glæ deligt Fremskridt ikke blot i det nordiske Sam
arbejde, men ogsaa i det økumeniske Fælles
skab. Den danske Kirke har gentagne Gange været repræsenteret ved svenske og finske Bispevielser. Det økumeniske Arbejde har fort sat sin Vitksomhed ved Fællesmøder i Sigtuna og i Finland og behandlet Spørgsmaal, som staar i Forbindelse med den nuværende Situation, f.
Eks. Spørgsmaalet om Forkyndelse og Sjæle sorg i Krigens Tid. Svenske og finske Kirke- mænd har ret jævnlig gæstetDanmark og bragt os megen Opmuntring og Glæde. Biskop E.
Rodhe fra Lund bragte den svenske Kirkes Hil sen i Anledning af Grundtvigskirkens Indvielse.
Det blev en uforglemmelig Oplevelse for den store Menighed, der sammen med vor Konge og Dronning og mange Medlemmer af Kongehuset overværede Indvielsen. Det var vistnok første Gang, en svensk Røst lød ved en officiel Højtide
lighedi Danmark efter 9. April. De svenske Kir kedage i København iForaaret 1941 knyttede paa en ganske særlig Maade Baandene stærkere mel
lem de to nordiske Brødrefolk. Fra de danske Biskopper og den danske Præsteforening er der sendt Hilsener til de nordiske Kirker. Aldrig har Norges Kirke og Folk haft saa stor en Plads i vor Forbøn og vor Kærlighed som nu.
Nødhjælpens Arbejde for Norge og Finland mø
des af Menighedernes inderlige Kærlighed og aldrig svigtende Offervillighed. De finske Børn har knyttet Hjertebaand mellem de to Broder
lande, som kun Børn kan gøre det.
Arbejdet for Ydre Mission har haft svære Kaar.Forbindelsen med Missionsmarkerne eraf
brudt. Efterretningerne derudefra flyder yderst sparsomt. Israelsmissionens Arbejde i Lwow maatte standses. Sømandsmissionen saa sig nød saget til at nedlægge enkelte Stationer og er uden regelmæssigForbindelse med andre. Dansk Kirke i Udlandet har maattet opgive enkelte Arbejdspladser, men har faaet nye, store Op gaver blandt de danske Arbejdere i Tyskland.
Men Menighedens Interesse for de forskellige Arbejdsgrene har ikke svigtet. Den slutter op om dem med sin Forbøn og med stigende Offer
villighed, saaledes at de staar rustede til at tage fat paa Arbejdet i fuldt Omfang, saa snart Forholdene igen tillader det.
Menigheden har ikke glemt sin Forpligtelse til at øve Kærlighedens Gerninger. Diakonisse
stiftelsen fik kort efter Krigens Udbrud sin nye store Afdeling indviet, som svarer til alle mo derne Krav. VoreDiakonissehuse trænger dog til større Tilgang af Søstre og beder om Menighe
dernes Forbøn til Løsning af denne Vanskelig hed. De samvirkende Menighedsplejer blev ved en storslaaet Landsindsamling sat i Stand til at gaa i Gang med at rejse nye Hjem for kronisk syge. Spørgsmaalet om en bedre kirkelig Betje
ning af vore Hospitaler har været Genstand for indgaaende Drøftelser. Det er et vigtigt Led i det stadig voksende Samarbejde mellem Præst og Læge.
Det kirkelige Udvalg sluttede sitArbejdeefter at havesiddet i over tiAar. Udvalget har maat
tet høre mange haarde Ord og tage imod me gen Kritik; men uden Tvivl betyder den ud sendte meget omfattende og grundige Betænk
ning en Oprejsning for Udvalget. En Mangfol dighed af kirkelige Spørgsmaal er behandlet
16 DANSK KIRKELIV 1939—43.
med indgaaende Sagkundskab og vil kunne tjene som Grundlag for en kirkelig Lovgivning, naar Tiden dertil er inde. En ny Lov om Adgang til Præsteembeder er blevet vedtaget, som giver Præster, der er ansat uden at have taget teolo gisk Embedseksamen, Mulighed for Forflyttelse.
Det Københavnske Kirkefonds Nyordning hil
stes med Glæde og Tilfredshed fra alle Sider.
Kirkeministeriet har udsendt et Cirkulære med Anbefaling af at holde Kirkerne aabne.
I Kirkeministeriet har der fundet betydnings fulde Forandringer Sted. Ministeriet har faaet en ny Minister og en ny Departementschef.
Baade den afgaaede Minister Fibiger og hans Afløser, Minister Holbøll, nyder grundfæstet Til lid i den danske Kirke. En Lønningskommission er blevet nedsat, i hvilken for første Gang en Præst, Pastor Nedergaard, har Sæde. Det er at haabe, at der maa blive gjort en Indsats for at raade Bod paa den økonomiske Misere i mange danske Præstegaarde. Tidens Tryk tynger haardt paa dem. Vore dygtige og tapre Præstekoner fortjener en særlig Ros for deres udmærkede Indsats.
Betydningsfulde Reformer i vor Præsteuddan nelse er foregaaet. Det teologiske Fakultet ved Universitetet i Aarhus har været i en stadig og glædelig Vækst. Pastoralseminariets Nyord ning indleder en helt ny Æra i den danske Præsteuddannelse. Der er indført en Forprøve til teologisk Embedseksamen ogen ny Karakter
skala. Tidens Spørgsmaal har faaet deres Plads i Lektionskatalogerne. Professor Dr. Skydsgaard har fortsat sin Gerning som Studenterpræst.
Prøveoversættelsen af det Nye Testamente er blevet udsendt og har i det forløbne Aar op
taget en meget væsentlig Del af den kirkelige Diskussion, af hvilken der er givet udførlige Referater i Præsteforeningens Blad. Det sønder- jydske Salmebogsudvalg har afsluttet sit Ar
bejde, og Udgivelsen af en Haandbog indehol
dende Kirkens Ritualer er under Forberedelse.
Samarbejdet mellem Kirke og Skole er særlig betydningsfuldt i disse Prøvelsestider for vort Folk. Det har været et Lyspunkt midt i Mør ket, at Danmarks Lærere enstemmigt og utve
tydigt har tilkendegivet, at Børnene og Ung
dommen skal opdrages paa Kristendommens Grund. Mange Fællesmøder mellem Præster og Lærere med nye Impulser og nye Udsyn har været afholdt. Forskellige Kirker har aabnet deres Døre til praktisk Undervisning af Bør nene i Kristendomskundskab. En Præst, Pastor Sven Nielsen, er blevet valgt til Medlem af Københavns Skoledirektion. Lektor Sv. Norrild har rejst Kravet om en haardt tiltrængt Æn dring af Religionsundervisningen i de højere Skoler. Ungdomsskolelovene har mødt stor In teresse fra Kirkens Side. I Betragtning af den alt overskyggende Interesse, Ungdommen nærer for Sport, bør det overvejes, om der ikke kan knyttes nye Forbindelser mellem Kirken og Ung dommen ved Ansættelse af en Idrætspræst. Lad os ikke glemme Skolen og dens Arbejde i vor Kirkebøn!
En af Kirkens Hovedopgaver for Øjeblikket er at befæste det gode Forhold, som er i Færd med at knyttes mellem Kirken og Arbejderne.
Sekretær Falk Hansen og Kordegn Kofoed har fortsat deres velsignede Arbejde, hvis Betyd
ning næppe kan overvurderes. — Arbejdernes Bibelkredse har været i glædelig Fremgang.
Fabriksmissionen og Missionen blandt kvinde
lige Arbejdere har Forbindelse med store Ska rer. Flere og flere danske Arbejdere har fundet deres Plads i Menighedens Kreds.
Med Hensyn til Kirkens Radioudsendelser har især Spørgsmaalet om en Reform af Eftermid dagsgudstjenesterne været drøftet. En Nyordning er under Forberedelse. Der er Planer fremme om en Udvidelse af den kirkelige Pressetje
neste. Et glædeligt Træk i Kirkens Forhold til Pressen er den Kendsgerning, at den social demokratiske Presse i stadig større Udstræk ning har aabnet sine Spalter for kirkeligt Stof.
En lang Række Jubilæer har trods Krig og Dyrtidkunnet højtideligholdes. Vi nævner nogle af dem: Soldatermissionen 50 Aar, Santalmis- sionen 75 Aar, K. F. U. K. 50 Aar, Bibelselska bet 125 Aar, Roskilde Konvent 100 Aar, Kriste
lig Studenterbevægelse 50 Aar, Københavns In dre Mission 75 Aar, Københavns Valgmenighed 50 Aar, Dansk Sømandsmission i fremmede Hav ne 75 Aar, Menighedsbørnehaverne 25 Aar, F.D.
F. 40 Aar, De Samvirkende Menighedsplejer 40 Aar, Brødremenighedens Missionsforening 100 Aar. Megen Tak har lydt! Megen Opmuntring er hentet til Fremtidens Arbejde!
Der gaar en Spørgen gennem vor Tid. Der gror noget i Dybet af vort Folk, som vil kunne sætte Frugt. Har vor Tids Sammenbrud med Krig og Revolutionikke bevirket andet, har den sikkert bidraget til at undergrave Troen paa Menneskets egne Muligheder. Menneskene har efterhaanden indset, at Verden ikke af sig selv udvikler sig i Retning af Godhed og Retfærdig hed. Troen paa Mennesket har faaet et Grund
skud. Der gaar gennem Verden en Forstaaelse af, at det er Mennesket selv, der er noget i Vejen med. Det er nye Mennesker, der trænges til. I deres Søgen efter det nye vender Menne skene ogsaa deres Blik mod Kirken, som har et Budskab om en omskabende, fornyende Kraft, som mange ser hen til med Forventning, maa- ske endnu tøvende Forventning.
Den danske Kirke har tjent vort Folk med Evangeliet under de Kaar, som er blevet os beskaaret. Vor Stilling er en anden end i de andre nordiske Lande; men vi skal handle un der Ansvar overfor den Situation, som er vor.
Lad os bede Menighedens Herre om Bod og Tro og Mod!
O naadige Gud, almægtig og viis, Som alle Ting haver i Haande, Afvend det store Tugtens Ris, Som hænger over disse Lande!
Giv du vor Konning Lykke og Mod, Sine Fjender at overvinde,
At Danmarks Folk maa komme paa Fod, og rettelig sig besinde!
