Erik Gøbel: Ben danske besejling af Vestindien og Guinea 1671 -1838

(1)

Erik Gøbel: Ben danske besejling af Vestindien og Guinea 1671 -1838

Dansk vestindiefart udførtes hovedsagelig af skibe, som sejlede direkte frem og tilbage mellem København og Caraibien. Arkivar Erik Gøbel fra Rigsarkivet har forsket i sagen og kan påvi-

se, at de vigtigste redere i den florissante han- delsperiode var de hidtil upåagtede Lars & Ber- tel Madtzen. Men også forskellige kompagnier og private redere i Danmark, Norge, Slesvig og Holsten deltog i besejlingen. Den ofte omtalte trekantfart via Afrika efter slaver til Vestindien forekom også, men var efterhånden af helt for-

svindende betydning.

I. Indledning

Danmark har altid været en søfartsnation.

Særlig udpræget var dette træk i 1600- og 1700- tallet, hvor den danske konge herskede over et helt lille imperium bestående af Danmark, Nor- ge og Slesvig-Holsten — foruden Færøerne, Is- land og Grønland samt de små, men økono- misk vigtige tropekolonier i Asien, Afrika og Amerika.

Til Indien udsendte Christian IV en flåde så tidligt som i 1618; men det er den danske besej- ling af Guldkysten og Vestindien, vi skal beskæf- tige os med i det følgende.

Allerede i 1625 gav Christian IV i et åbent brev sin tilslutning til tanken om oprettelse af et vestindisk kompagni i Danmark; planerne blev dog ikke ført ud i livet ved den lejlighed.

1

Deri- mod udsendtes i 1647 en handelsekspedition fra Gliickstadt til Barbados. Denne blev vist nok fulgt op af to vestindiesejladser sammesteds fra

i 1651. Året efter forlod det første skib Køben- havn med Vestindien som bestemmelsessted;

skipper ombord var Erik Nielsen Smit, som re- turnerede med sit skib samme år. Med en ræk- ke københavnske investorer i ryggen og under Frederik III's bevågenhed kunne Smit fra marts til november 1653 gennemføre endnu en dob- beltrejse mellem København og Caraibien. Året efter forlod ikke mindre end fem danske skibe Øresund med kurs mod Vestindien — de fire nåede hjem igen i foråret 1655. Efter at have måttet ligge stille under Svenskekrigene, (hvor kongen i stedet udstedte oktroj for et afrikansk kompagni i Gliickstadt), udgik Erik Nielsen Smit igen i 1662 og kom hjem året efter.

Hermed var grunden beredt for dansk kolo- nisation i Caraibien, og den 1. juli 1665 passere- de Smit påny Kronborg med kurs mod St.

Thomas, som han i kongens navn skulle besæt- te og beplante og være guvernør over. Imidler- tid døde Smit derude, og kolonisationen måtte opgives for denne gang trods en tapper indsats fra hans medkolonisatorer.

Det er først fra og med grundlæggelsen af

Det Kongelig Oktrojerede Vestindiske Kompag-

ni i 1671, at kildemateriale i dag er bevaret i til-

strækkeligt omfang til at danne grundlag for

mere indgående historiske studier. Fra 1674 fik

dette kompagni eneret på al dansk handel og

søfart såvel til Caraibien som til Guinea. Straks

efter sin etablering koloniserede kompagniet i

kongens navn den lille ø St. Thomas; i 1718 tog

man desuden naboøen St. Jan i besiddelse; og i

(2)

• i . . . - . - . . - . - / « , - . . . - , '

1733 købte m a n d e n n o g e t større sukkerø St.

Croix fra Frankrig. H e r m e d n å e d e d e danske amerikanske besiddelser deres maksimale ud- strækning på b a r e 333 kvadratkilometer — d e t s a m m e areal som limfjordsøen Mors! Sukker var langt d e n vigtigste kolonialvare fra d e tre øer, som forblev u n d e r dansk overhøjhed indtil 1917. Da solgtes d e til USA og fik deres nu- v æ r e n d e navn: US Virgin Islands.

I G u i n e a byggede d a n s k e r n e allerede i 1661 deres hovedfort Christiansborg ved byen Accra m e g e t tæt på d e t britiske fort St. J a m e s og d e t n e d e r l a n d s k e Crévecoeur. D a n s k e r n e kontrol- l e r e d e h é r g o d t h u n d r e d e kilometer af d e n såkaldte Guldkyst. Dens vigtigste eksportvare var ikke desto m i n d r e negerslaver, som blev ski- b e t over Atlanten til p l a n t a g e r n e i Caraibien.

Byen Christiansted på St. Croix, set fra den lille ø Protestantkajen i havnen. Yderst til venstre ligger Fort Christiansværn, langs havnefronten findes blandt andet toldbygning, pakhus og vejerbod. Bri- gantinen til højre er 'Jægeren", som indgik i Det Vestindiske Søkorps, der var en slags krydstoldvæs- en. Stik efter tegning af landmåler og bygningsin- spektør Julius von Rohr fra omkring 1760. Det Kon- gelige Bibliotek. The town of Christiansted, on St.

Croix seenfrom, the little island. Protestant Key in the har- bour. On. the far lefl in Fort Christiansværn, and along the harbour front among other things a customs building, a warehouse and, a weighhouse can be seen. The brigantine on, the right is "Jægeren " (The Hunter), luhich was part of the West Indian Naval Corps, a kind, of cruising customs service. Engraving based on a draioing from around 1760 by Julius von Rohr, a surveyor and housing inspector. (The Royal Library).

38

(3)

D e n n e m e n n e s k e h a n d e l var eneste reelle be- g r u n d e l s e for at o p r e t h o l d e en forholdsvis om- kostningskrævende dansk koloni i Afrika. I 1850 e n d t e d e t d a også m e d , at b r i t e r n e købte d e n danske besiddelse, som u d g ø r en del af vo- re dages G h a n a .

I d e t følgende vil blive beskrevet omfanget og s t r u k t u r e n af d e n danske besejling af koloni- e r n e i Vestindien og Guinea. D e t drejede sig i alt o m m e r e e n d 5.000 rejser, som gennemfør- tes i u n d e r s ø g e l s e s p e r i o d e n fra 1671 til 1838.

L a n g t h o v e d p a r t e n af disse sørejser gik direkte frem og tilbage m e l l e m D a n m a r k og Caraibien, m e d e n s k u n ganske få rejste ad d e n ellers så ofte omtalte t r e k a n t r u t e fra E u r o p a via Afrika til Vestindien og hjem derfra.

F o r u d e n d e t t i l g r u n d l i g g e n d e kildemateriale beskæftiger d e n følgende g e n n e m g a n g sig m e d besejlingens omfang, togternes destinationer, skibenes d r æ g t i g h e d e r og hjemsteder samt r e d e r n e . D e s u d e n gives til slut et indtryk af d e n n e transatlantiske søfarts betydning, dels set m e d danske øjne dels m e d udlændinges.2

II. Kildemateriale

De danske sejladser til k o l o n i e r n e i Asien er al- l e r e d e blevet g r u n d i g t u n d e r s ø g t og beskrevet i d e n historiske litteratur. Men de langt talrigere sejladser til Caraibien (og Guinea) er aldrig blevet gjort til g e n s t a n d for systematisk u n d e r - søgelse. En enkelt artikel h a r d o g beskrevet selve navigationen p å Atlanten, altså sejlruter og sejltider m e d videre.'

D e n p r æ s e n t a t i o n , som i d e t følgende gives af omfang og struktur af d e n danske besejling af Vestindien og Guldkysten hviler p å g e n n e m - g a n g af et stort, utrykt og hidtil så g o d t som ubenyttet kildemateriale, som b e r o r i Rigsarki- vet i København.

Fra 1671 til 1754 blev dansk h a n d e l og søfart p å de atlantiske t r o p e k o l o n i e r i alt væsentligt forestået af d e t monopolistiske Vestindisk-guineisk Kompagni. Dette var et oktrojeret h a n d e l s k o m p a g n i , typisk for d e n merkantilisti- ske e p o k e . F o r h o l d e n e i k o m p a g n i æ r a e n er al- l e r e d e blevet ganske k o r t beskrevet.4 Efter kompagniets afvikling i 1754 blev h a n d e l og søfart på de danske kolonier i Vestindien givet fri for alle k o n g e n s undersåtter.

For p e r i o d e n efter 1747 fmdes bevaret d e såkaldte algierske søpasprotokoller, hvori alle danske oversøiske togter findes optegnet.5 For- klaringen h e r p å er — som for de a n d r e euro- pæiske søfartsnationers v e d k o m m e n d e — at b a r b a r e s k e r n e idelig g e n e r e d e søfarten, især i Middelhavet og langs Afrikas nordvestkyst, m e n ofte også m e g e t l æ n g e r e væk. E f t e r h å n d e n havde dette uvæsen fået b å d e Frankrig, Storbritan- nien og N e d e r l a n d e n e til at afslutte traktater m e d disse muslimske vasalstater i Nordafrika. I 1746 indgik D a n m a r k - N o r g e en traktat m e d Al- gier, i 1751 m e d Tunis, året efter m e d Tripolis og i 1753 m e d Marokko. Ifølge disse traktater forpligtede de kristne k o n g e r sig til at betale visse p r e s e n t e r til de muslimske p o t e n t a t e r — m o d at disse til g e n g æ l d lovede at ville lade d e p å g æ l d e n d e kristne n a t i o n e r s skibe sejle u h i n - dret, n å r de hjemmefra var forsynet m e d et såkaldt algiersk søpas som tegn på, at d e var for eksempel d e n danske konges undersåtter.

Ved f o r o r d n i n g af 1. maj 1747 p å b ø d d e n dansk-norske k o n g e derfor, at alle skippere, som agtede sig l æ n g e r e b o r t fra hjemlige farvande e n d Cap Finisterre, (det er Spaniens n o r d v e s t h j ø r n e ) , skulle forsyne sig m e d et algiersk søpas. Alle pas udstedtes på flotte blan- ketter af Kommercekollegiet i K ø b e n h a v n . Dér førtes også k o p i b ø g e r over de u d s t e d t e søpas.

(4)

Disse protokoller er bevaret i dag og omfatter b l a n d t a n d r e følgende i n f o r m a t i o n e r for hvert eneste togt:

1) Reders navn 2) skippers navn 3) skibets navn 4) skibets d r æ g t i g h e d 5) skibets hjemby 6) rejsens destination 7) d a t o for pasudstedelse

8) eventuelle s u p p l e r e n d e b e m æ r k n i n g e r . J e g h a r tidligere påvist, at pasprotokollernes oplysninger er d æ k k e n d e og k o r r e k t e . De ud- g ø r derfor et u d m æ r k e t g r u n d l a g for udarbej- delse af e n forholdsvis detaljeret oversigt over d e n danske oversøiske søfart fra m i d t e n af 1747 til slutningen af 1 8 3 0 ' e r n e , hvor barbareskpro- b l e m e t reelt o p h ø r t e m e d at eksistere, og d e n danske pastvang blev ophævet.

Protokollen v e d r ø r e n d e p e r i o d e n fra 15. ok- t o b e r 1771 til ultimo 1777 h a r desværre mang- let siden e n g a n g før 1820. Oplysninger ved- r ø r e n d e disse syv års sejladser er derfor frem- d r a g e t af n o g e n l u n d e tilsvarende bevaret mate- riale fra G e n e r a l t o l d k a m m e r e t .6

Alle data for p e r i o d e n m e l l e m 1747 og 1807 er blevet b e h a n d l e t p å computer.7 D e r i m o d er i n f o r m a t i o n e r n e fra før 1747 og efter 1807 be- h a n d l e t m a n u e l t og d e r m e d n o g e t m i n d r e d y b t g å e n d e .

I d e t følgende bygger alle oplysninger og re- sultater på data i de algierske søpasprotokoller, m e d m i n d r e a n d e t udtrykkelig er nævnt.

III. O m f a n g

I størsteparten af de 250 år, D a n m a r k besad kolonier i Vestindien og Afrika, var h a n d e l og søfart p å disse oversøiske pladser af stor ø k o n o -

" " rMm ;nbDAi\NFAiARKOGNonoi:d

l xr ' ® å ? MI ) 0'l , T F'H D ) E m SrMjrOiC.oc^'1

^ K > - ^ s s & ^ - v . ...ArtAiK... /SAsLAb, LJ|f|c5

ctu'c og c/Anrr /evn del vccUwmmo-r ', /hUrfctx AS (At S) ^ . / ' t . c J - t • -ira A/*e.,t o.,^, _• A„

-fn"i?/ '^{'A/HIvn~Afecnx dAg£jvU#£nr^ , '/,-, • v 67/m/ih• /..-fo/fii<

A/fuieret /UA/&-4^«jx..fA/erlU/A<Le,,Ly / >( Uc L /y _ l(jc.n /hlATn

' SJf«'<'/'> A/AASASr AloSjt „ud /nJcjrufx TfcnynA l/\i>. "JjSlk

faSi!SA J^1^' /u;rcf:s^fif^mA^^^fl\^A'.>A,r .Lj)UnS

^'.S'^SiA ' rorc-'' 'Si/lS'iiaaAif/lx ^'SJ/U/CI <•</< AAl Af'X/ic ', ?ni-n on/c/iS/Aii/aiiS/Xx Aicr /SmniSS- (,I

Acnc/'u/ ScSn S economic vi/ (onunxnv foSo,;'x / A'ii (t \/,\.\ •>/ >.

H\-ns^-ys» .,-,*,< c V ' . x , A>A C y , ar , *- ,.

///<V'Wvt.) C /Hc)\( xAi/t c .'.>' / 'ih i r/aaten- C<1 Al

( i/å' (Alt i/a iy/ctai'

AS' SA

misk betydning for hele d o b b e l t m o n a r k i e t , især d o g for hovedstaden København.

Alene m e l l e m 1671 og 1807 sendtes over tre tusinde togter u n d e r dansk flag fra E u r o p a til disse fjerne destinationer. O g indtil m i d t e n af 1800-tallet fulgte yderligere to tusinde vestindietogter fra D a n m a r k .

I d e n hidtidige litteratur h ø r e r m a n i d e n forbindelse n æ s t e n k u n o m trekantfarterne — 40

(5)

En af de elegante algierske søpasblanketter, udstedt af Kommercekollegiet i 1781 til skibet "de Frede" af Bergen destineret til St. Croix. Skipperne medbragte selv nederste del af passene, medens topstykkerne blev sendt i forvejen til Barbareskstaterne. Disses ka- perkaptajner kunne så konstatere, om et skib var dansk - og skulle have lov at sejle uhindret videre - ved at forvisse sig om, at de to dele af passet passede sammen. Rigsarkivet. One of the elegant Algerian sea, boss forms issued, bv the Dehartmenl of Commerce in 1781 to the ship "de Frede" of Bergen bound for St. Croix.

The skipipers carried the bottom, piece of the sea pass with them, on their voyage while the top piece was sent ahead to the Barbary states, whose privateer captains luere thus able to find, out if a ship was Danish - and. should therefore be allowed to sail on unhindered - simply by checking that the two halves of the sea. pass fitted each other. (The Danish National Archives).

som j o gik fra E u r o p a til Afrika m e d m a n g e h å n - de f o r n ø d e n h e d e r , videre derfra til Amerika m e d slaver og atter r e t u r til E u r o p a m e d sukker, r o m og tobak. M e n i virkeligheden u d g j o r d e s å d a n n e t r e k a n t t o g t e r en stadig svindende an- del af d e t samlede antal togter. Af d e vedståen- de d i a g r a m m e r fremgår omfanget af sejladser- n e u n d e r dansk flag i store træk.

I Vestindisk-guineisk Kompagnis p e r i o d e var antallet af u d r u s t e d e ekspeditioner k u n beske- d e n t . Som følge af d e t n o g e t fragmentarisk be- varede kildemateriale fra d e n n e tidlige e p o k e viser søjlediagrammet ikke nødvendigvis d e t nøjagtige antal ekspeditioner, som blev u d r u - stet 1671-1754. Men i store træk er billedet g o d t nok. Sejladser u d s e n d t fra Vestindien østpå til D a n m a r k eller G u i n e a er ikke medtaget; thi begge kategorier var forsvindende små.

Aktivitetsudsvingene i d e n tidlige danske besejling havde til dels r o d i årsager u d e n for Vestindisk-guineisk Kompagni, idet selskabet lå i dvale i flere p e r i o d e r før 1697. Af g o d e g r u n -

de lå m a n stille u n d e r Skånske Krig 1675-1679, m e n også u n d e r b o r t f o r p a g t n i n g e n af h a n d e - len på Vestindien 1690-1694 til J ø r g e n T h o r - m ø h l e n og ligeledes af d é n på Afrika 1689-1697 til Nikolaj J a n s e n Arff. I disse p e r i o d e r udgik e n stor del af t o g t e r n e fra Gliickstadt samt natur- ligvis fra forpagternes hjemhavne i henholdsvis Bergen og København.

U n d e r indtryk af d e gunstige h a n d e l s k o n - j u n k t u r e r u n d e r D e n Pfalziske Arvefølgekrig

r e o r g a n i s e r e d e m a n Vestindisk-guineisk Kom- p a g n i i 1697. De forskellige aktivitetsniveauer i d e n efterfølgende danske besejling kan k o r t forklares ved følgende forhold: dansk neutrali- tet u n d e r D e n Spanske Arvefølgekrig 1701- 1714; alvorlige finansielle p r o b l e m e r u n d e r Store Nordiske Krig 1709-1720; d e r n æ s t e n trods alt tilfredsstillende p e r i o d e u n d e r 1720'ernes depression; indtil nyt liv p u s t e d e s i vestindiehandelen ved erhvervelsen af St. Croix i 1733 og k o m p a g n i e t s samtidige reorganisa- tion; endelig b e t ø d optagelsen af de private re- derinteresser i Vestindisk-guineisk K o m p a g n i 1747 en tiltrængt kapitaltilførsel og ekstra akti- vitet derefter.

Imidlertid h a n d l e d e danskere og n o r d m æ n d ikke i et vakuum, m e n var i højeste g r a d u n d e r - kastet v e r d e n s h a n d l e n s omskiftelser. De forholdsvis kraftige udsving i k u r v e r n e i diagram- m e t v e d r ø r e n d e a n d e n halvdel af 1700-tallet af- spejler d e særlige k o n j u n k t u r e r for d o b b e l t m o - narkiet. U n d e r e p o k e n s m a n g e storkrige for- m å e d e d e t at h o l d e sig neutralt, indtil d e t selv blev involveret i krig m o d havenes h e r s k e r Stor- b r i t a n n i e n en k o r t overgang i 1801 og for alvor påny 1807-1814.

Som årsag til f l u k t u a t i o n e r n e i d e n d a n s k e vestindietonnage m å m a n imidlertid ikke glem- m e at p å p e g e , at d o b b e l t m o n a r k i e t s handelsflå-

(6)

- J L Q l ' gdJUfXL,

A

Antal algierske søpas, u d s t e d t hvert år i p e r i o d e n 1748-1807 til henholdsvis rejser direkte til Dansk Vestindien, trekantfarter via G u i n e a og togter til f r e m m e d e havne i Amerika. Number of Algerian sea, passes issued every year during the period 1748-180 7 to ships sailing directly to the Danish West Indies, triangular voyages via Guinea, and voyages to foreign ports in, Ame- rica respectively.

Direkte til Dansk Vestindien Via/til Guinea

Til fremmede havne i Amerika

42

(7)

Antal e k s p e d i t i o n e r u d s e n d t fra D a n m a r k i å r e n e 1671-1754 henholdsvis direkte til Dansk Vestindien og via Guinea. Number of expeditions dispatched from Denmark, in the years 1671-1754 directly to the

Danish West. Indies and, via, Guinea respectively.

100

»' \ / \ A\ 1 \ /

\/\J

^X^rf A SK x-X / - « - < , s*. tf

Direkte til Dansk Vestindien Via/til Guinea

Lil fremmede havne i Amerika

Antal algierske søpas, u d s t e d t hvert år i p e r i o d e n 1808-1838 til henholdsvis rejser til Dansk Vestindien, til f r e m m e d e havne i Caraibien og til h a v n e p å d e t n o r d - og sydamerikanske fastland. Number of Alge- rian sea passes issued every year in the period, 1808-1838 to ships sailing to the Danish West Indies, to foreign ports in the Caribbean ancl to ports on the American mainland.

(8)

de i d e t hele taget var i stadig og kraftig vækst i a n d e n halvdel af 1700-tallet. F r e m g a n g e n var forårsaget af stigning i efterspørgslen, m e n og- så af en effektivt og relativt billigt drevet han- delsflåde — som d e r m e d var i n t e r n a t i o n a l t k o n k u r r e n c e d y g t i g u a n s e t d e konjunkturer, som yderligere b e g u n s t i g e d e den.8 Neutralite- tens gunstige indflydelse m å d o g antages at have været særlig kraftig n e t o p for d e n danske besejling af Caraibien.

Særlig u n d e r D e n Amerikanske Uafhængig- hedskrig 1776-1783 samt Revolutions- og Na- p o l e o n s k r i g e n e 1792-1807, d o g exclusive 1801, oplevede d o b b e l t m o n a r k i e t s r e d e r e og køb- m æ n d en b l o m s t r e n d e e p o k e m e d praktisk talt u b e g r æ n s e t efterspørgsel efter n e u t r a l dansk t o n n a g e og varer.

For d e n danske handelsflåde blev vestindie- far ten u n d e r disse særdeles gunstige omstæn- d i g h e d e r en vigtig beskæftigelse, d o g navnlig for hovedstadens.9

Således oplevede d e n danske vestindiefart i løbet af å r e n e 1778-1780 en kraftig vækst i ton- nage, b å d e målt i absolutte tal og i forhold til d e n øvrige h a n d e l på Middelhavet og Asien.

Navnlig sejlede m a n m e d f o r n ø d e n h e d e r til og sukker fra d e franske øer i Caraibien. Englæn- d e r n e så m e d mishag på d e n n e danske trafik, m e n f o r m å e d e ikke at standse d e n . E n g l æ n d e r - nes e r o b r i n g i f e b r u a r 1781 af d e t vigtige n e d e r - landske h a n d e l s k n u d e p u n k t p å St. Eustatius og l a m m e l s e n af d e n n e d e r l a n d s k e caraibiske handel i d e t hele taget i n d e b a r e n yderligere inten- sivering af h a n d e l e n u n d e r d e t stadig n e u t r a l e danske flag. Fra 1780 til 1782 skete d e r n æ s t e n e n t r e d o b l i n g af t o n n a g e n , og fra 1779 y d e d e danske orlogsskibe konvojbeskyttelse.

U n d e r krigen m o d S t o r b r i t a n n i e n fra sep- t e m b e r 1807 lå dansk oversøisk skibsfart deri-

m o d stille. Der udstedtes således slet ingen søpas til rejser til Vestindien i å r e n e 1808-1813.

Ved fredsslutningen i j a n u a r 1814 måtte Dan- m a r k afstå Norge; d e t tilbageblevne areal udgjorde kun en sjettedel, og befolkningen var derefter k u n g o d t halvt så stor som før krigen.

Alligevel n å e d e intensiteten af besejlingen p å de tre danske vestindiske øer allerede i 1815 o p på førkrigsniveauet. Arrigt u d s e n d t e s et halvt h u n d r e d e togter til d e danske øer. I 1 8 2 0 ' e r n e var tallet imidlertid n o g e t lavere som følge af d e n almindelige økonomiske krise i D a n m a r k 1822-1825; d e s u d e n var p r i s e r n e p å sukker og r o m , d e r ellers havde været høje u n d e r og u m i d d e l b a r t efter krigen, m e g e t lave n e t o p i 1820'erne.

Et tegn p å vestindiehandelens betydning for hovedstadens r e d e r e er i øvrigt, at kurven i dia- g r a m m e t v e d r ø r e n d e å r e n e 1808-1838 forløber helt parallelt m e d udviklingen af Københavns samlede handelsflåde.1 0 Efter krigsafslutningen blev hovedstadens flåde kraftigt forøget ved op- k ø b af t o n n a g e i u d l a n d e t . Men Storbritannien, N e d e r l a n d e n e og Frankrig, som til dels havde været u d e l u k k e t fra v e r d e n s h a n d e l e n u n d e r d e store krige, satte sig n u atter i besiddelse af deres tidligere r u t e r og markeder, hvor m u s e n D a n m a r k i en p e r i o d e havde k u n n e t spille p å b o r d e t , m e d e n s d e stormægtige katte var u d e .

Lige som før 1807 u d s e n d t e s enkelte danske ekspeditioner til Guineakysten, hvor D a n m a r k indtil 1850 havde sin lille koloni. Det var d o g k u n forsvindende få skibe, d e r gik fra D a n m a r k til Guldkysten: eet togt i hvert af å r e n e 1815- 1818, 1820, 1822, 1827-1828 og 1832 samt to togter i 1830.

D e r i m o d sejlede d e r til stadighed skibe u n - d e r D a n n e b r o g til forskellige f r e m m e d e h a v n e i Caraibien og p å d e t amerikanske fastland.

44

(9)

n> A C I F l

O C E A N

MEXICO, CENTRAL AMERICA AND THE CARIBBEAN

: » v i V X ta<%'W£xx

m^A S^_^^jS\ U A C GO'ANA f '

IV. Destinationer

Som d e t fremgår allerede af d e t f o r e g å e n d e , var trekantsejlads k u n af væsentlig betydning i Vestindisk-guineisk Kompagnis p e r i o d e , altså indtil m i d t e n af 1700-tallet. De præcise tal var som vist i vedstående tabel.

Antal e k s p e d i t i o n e r til Vestindien eller Guinea 1671-1838

År

1671-1696 1697-1733 1734-1754 1755-1782 1783-1807 1814-1838

i alt

67 53 109

1385 1461 1381

heraf direkte

29 29 84

1317 1413 1370

heraf trekant 38 (57%) 24 (45%) 25 (23 % ) 68 ( 5 % )

48 ( 3%) 11 ( 1 %)

Kort over Caraibien og en del af det amerikanske fastland, som situationen var i første halvdel af 1800- tallet. Tæt øst for Puerto Rico er angivet beliggenhe- den af St. Thomas. Godt 60 kilometer syd herfor ligger St. Croix. (D.C.M. Platt: "Latin America And Bri- tish Tråde, 1806-1914", 1972). Map ofthe Carib- bean and pari, of the American mainland in the first half of the 19th century. The Danish island of St. Thomas is shown just east of Puerto Rico. St. Croix is situated c. 40 miles further to the south. (D.C.M. Platt: "Latin America and British Tråde, 1806-1914", 1972).

Efter 1755 h ø r t e d e t til d e n absolutte u n d t a - gelse, at dansk-norske skibe sejlede ad trekant- r u t e n i stedet for at sejle direkte til k o l o n i e r n e i Caraibien. U n d e r storkrigene — 1756-1763, 1778-1782 og efter 1792 — var d e r d o g e n svag

(10)

t e n d e n s til at lidt flere ekspeditioner e n d ellers sejlede via Afrika. Disse trekantfarter udgik så g o d t som u d e n undtagelse fra København.

I Caraibien var d e s t i n a t i o n e n n æ s t e n altid en af d e danske vestindiske øer: St. T h o m a s eller St. Croix. F o r d e l i n g e n mellem disse to lader sig imidlertid ikke aflæse af de algierske søpaspro- tokoller. D e n tredie danske ø St. J a n er m e g e t lille og blev som regel i b å d e økonomisk og ad- ministrativ h e n s e e n d e b e h a n d l e t som et ved- h æ n g til St. T h o m a s .

På vejen fra E u r o p a til Dansk Vestindien h æ n d t e d e t ikke sjældent, at fartøjerne lagde ind i f r e m m e d havn. For eksempel var Madeira p o p u l æ r på g r u n d af sine fortræffelige vine og sin praktiske b e l i g g e n h e d o m t r e n t midtvejs, hvor d e t k u n n e være fornuftigt at indtage friske forsyninger. A n d r e ekspeditioner gik via Irland for at laste kød — eller måske via Middelhavet, Portugal eller Spanien for at drive a n d e n handel. Enkelte rejser udgik e n d d a fra n e d e r l a n d s k havn, hvortil nogle af disse togter også r e t u r n e - r e d e fra Caraibien. Imidlertid o m t a l e r det benyttede kildemateriale øjensynlig ikke n æ r alle s å d a n n e u r e g e l m æ s s i g h e d e r i rejsemønstret;

derfor vil d e r heller ikke h e r blive gået n æ r m e - re ind på dem.1 1

Af d e ikke danske besiddelser i Amerika, som især besejledes u n d e r krigene, m å følgende nævnes. U n d e r D e n Amerikanske Uafhængig- hedskrig var d e t mest m a r k a n t e træk ved neu- tralitetsudnyttelsen besejlingen af f r e m m e d e magters ø e r i Caraibien: i begyndelsen d e n ne- d e r l a n d s k e St. Eustatius, senere navnlig d e franske ø e r Martinique og G u a d e l o u p e . Alene i året 1782 n å e d e antallet af togter til d e franske øer, og eventuelt videre til d e danske besiddelser, o p på m e r e e n d tyve.

U n d e r Revolutionskrigene blev i stedet for-

skellige havne på d e t amerikanske fastland de mest b r u g t e af de danske skibe. I kulminations- å r e n e fra 1797 til 1799 drejede d e t sig således o m New York og Charleston m e d hver 7 a n l ø b p e r år, d e s u d e n Baltimore m e d 4 anløb; hertil kom det n e d e r l a n d s k e S u r i n a m i Sydamerika m e d 7; m e d e n s d e n vigtigste f r e m m e d e caraibiske havn var H a v a n n a m e d 5 årlige togter. På s a m m e tid gik o m k r i n g halvfjerds ekspeditio- n e r til de dansk-vestindiske øer.

Efter 1814 sendtes k n a p tre h u n d r e d e togter til ikke danske havne i Caraibien. Blandt disse var H a v a n n a helt d o m i n e r e n d e , m e n fra

1830'erne gik d e s u d e n enkelte rejser fra Dan- m a r k til Cubas a n d e n havneby, Matanzas. Desu- d e n var St. D o m i n g o og Port au Prince, b e g g e på Haiti, til stadighed vigtige destinationer.

Fra 1826, hvor d e første ekspeditioner til Ve- ra Cruz i Mexico fandt sted, fik d e n n e havn, os d e r m e d d e t n o r d a m e r i k a n s k e k o n t i n e n t , en vis oeLvVimng lOr cien ^ansi^e SiviosxarL. xjenere icom Tampico i Mexico og New O r l e a n s til. D e r i m o d blev Sydamerika i d e n n e sene p e r i o d e k u n spo- radisk besejlet af fartøjer fra D a n m a r k .

Når talen er o m besejlingen af ikke danske havne i Caraibien og på d e t amerikanske fastland, m å m a n ikke g l e m m e d e n ganske omfat- tciieiC naiiLxCi og sølart, som besørgedes ar skiuc og k ø b m æ n d fra de dansk-vestindiske øer. Den- n e trafik er af en n o g e t a n d e n karakter e n d far- t e r n e fra E u r o p a og derfor ikke i n d d r a g e t i n æ r v æ r e n d e analyse — bortset fra en k o r t omtale i afsnit X.

V. Drægtighed

Hidtil h a r k u n været talt o m de blotte antal af sejladser, m e n e n d n u en faktor, d e r m å tages m e d i en meningsfuld betragtning, er fartøjer- nes drægtigheder.

46

(11)

Tremasteren "St. Croix" af København var med sine 154 kommercelæster et af de store skibe i vestindiefarten. Det var bygget i Nordamerika; men efter at være havareret i dansk farvand i 1816 blev det som vrag købt og repareret af storrederne John McCaul

& Robert Kerr. Derefter gjorde det under dansk flag- flere rejser til St. Croix med sin 20 mands besætning.

Det totalforliste dog allerede i 1822 på rejse mellem Danmark og Vestindien. Handels- og Søfartsmuseet.

The three-masted "St. Croix" of Copenhagen with its 154 lasts was one of the larger ships in the West Indian, tråde. It ivas built in North America, but after being dis- abled in Danish waters in 1816 it was bought as a wreck and repaired by the big shipowners John McCaul and Ro- bert Kerr. After that it made several voyages to St. Croix un- der the Danish flag with its crew of20 hånds. The ship was totally wrecked in 1822 on a voyage between Denmark and, the West Indies. (Danish Maritime Museum).

I d e n forbindelse er to særlige forhold vigtige at p å p e g e . For d e t første a n v e n d t e m a n i D a n m a r k - N o r g e k o m m e r c e l æ s t e n som måleen- h e d helt frem til 1867. Et præcist i n d t r y k deraf er vanskeligt at give, da d e r b å d e indgik r u m - fang og vægt i l æ s t e b e r e g n i n g e n . E e n k o m m e r - celæst svarede d o g n o g e n l u n d e til 5.200 p u n d eller 2 XA tons. For d e t a n d e t angav d e danske m y n d i g h e d e r m e l l e m 1672 og 1825 et i n d e n - landsk fartøjs d r æ g t i g h e d e n sjettedel m i n d r e , e n d d e n i virkeligheden var. D e n n e sjettedels- m o d e r a t i o n skulle stille rigets e g n e fartøjer gunstigere i k o n k u r r e n c e n m e d u d l a n d e t , idet e n række afgifter som for eksempel h a v n e p e n - ge blev erlagt efter skibenes drægtighed.1 2

(12)

Før 1748 k e n d e s d r æ g t i g h e d e n k u n for et u d s n i t af Vestindisk-guineisk Kompagnis skibe.

Mellem 1673 og 1696 var 18 af d e m i g e n n e m - snit p å cirka 60 kommercelæster, m e n i perio- d e n 1698-1720 var 15 fartøjer i g e n n e m s n i t p å 132 kommercelæster.

For p e r i o d e n 1747-1807 k e n d e s drægtighe- d e n for 2.905 skibe. I g e n n e m s n i t var d e n 92 kommercelæster. D e n n e størrelse d æ k k e r imidlertid over skibe lige fra d e t m i n d s t e p å b a r e 12 til d e største p å lidt over 200 kommercelæster.

Ni fartøjer havde e n d r æ g t i g h e d p å u n d e r 20 kommercelæster. Mindst var Vestindisk-guineisk Kompagnis j a g t "Mercurius", som i juli 1751 u n d e r k o m m a n d o af J a n H a n s e n forlod K ø b e n h a v n . Fartøjet var splinter nyt — bygge- n u m m e r 1 fra kompagniets- eget værft p å Chri- stianshavn — og b e s t e m t for at indsættes i lokal- farten langs d e n guineiske kyst, hvortil d e t an- k o m i j a n u a r 1752 efter seks m å n e d e r s sejlads fra Helsingør. Af de øvrige små fartøjer p å u n - d e r 20 k o m m e r c e l æ s t e r var d e to destineret til G u i n e a — således Guineisk Kompagnis såkald- te c h a l u p "Quitta" p å 17 Vi læster, d e r udgik i 1770, sejlede en p e r i o d e i kystfarten og d e r p å r e t u r n e r e d e til København i 1773. Mindste far- tøj, som krydsede Atlanten i vestindiefarten, var B o r r e & Fengers "Rosværdig" på b a r e 20 kom- mercelæster, som i maj 1757 u n d e r k o m m a n d o af H a n s Rasmussen Birk gik til St. T h o m a s og k o m hjem igen i april året efter.

Det største skib i d e n danske vestindieflåde var Selby & Terborchs "Grev Bernstorff" på 209 kommercelæster. D e t fik pas til St. Croix d e n 15. maj 1799 og havde J o s e p h Briggs som skip- p e r og m e d r e d e r . Det m å ikke forveksles m e d d e fire a n d r e skibe ved navn "Grev B e r n s t o r f f , d e r sejlede for a n d r e r e d e r i e r i vestindiefarten p å d e n n e tid.

Fordelingen m e l l e m direkte amerikafarere og ekspeditioner til eller via G u i n e a var som vist i vedstående tabel.

Fartøjernes drægtigheder 17474807 Kommercelæster direkte rute

-19 5 20- 39 92 40- 59 57 60- 79 559 80- 99 685 100-119 588 120-139 271 140-159 186 160-179 25 180-199 1 200- 3 I alt 2772

0 % 3 % 1 3 % 2 0 % 2 5 % 21 % 10%

7 % 1 % 0 % 0 %

trekantrute 4 8 24 25 26 9 33 - 4 - - 133

3 % 6 % 18 % 1 9 % 2 0 % 7 % 2 5 % 3 %

Skibene p å r u t e n direkte fra E u r o p a til Cara- ibien var i g e n n e m s n i t af størrelsen 93 kom- mercelæster, m e d e n s d e m , som gik til eller via Afrika, som regel var en anelse m i n d r e , n e m l i g p å 88 læster.

De m i n d s t e fartøjer benyttedes i guineafarten, m e d e n s faktisk alle d e m over 140 k o m m e r - celæster var beskæftiget i d e n direkte fart.

Det er imidlertid tydeligt, at d e direkte skibe fordeler sig ret j æ v n t o m k r i n g g e n n e m s n i t t e t , m e n at m a n i guineafarten e n t e n benyttede n o - get m i n d r e fartøjer p å o m k r i n g 70 læster eller n o g e t større p å o m k r i n g 130 kommercelæster.

Efter 1814 steg d e n g e n n e m s n i t l i g e drægtig- h e d for vestindiefarere således, at d e n i 1818 var p å 104 kommercelæster, i 1828 lå d e n p å 114, og i 1838 var d e n 105 læster.

På d e n n e tid var d e m i n d s t e fartøjer u n d e r 40 k o m m e r c e l æ s t e r så g o d t som forsvundet, o g d e største danske vestindiefarere var blevet 4 8

(13)

større e n d før. Således sejlede i hvert eneste af d e tre u n d e r s ø g t e år skibe afsted, som var væ- sentligt over 200 kommercelæster. Aller størst i farten efter 1814 var C. S. Blacks E n k e & Co.s fregat ' J o h a n n e Marie" på 236 Vi k o m m e r c e - læster. Efter et p a r ostindietogter blev d e n n e i 1828 indsat i vestindiefarten, hvor skibet b l a n d t a n d e t u n d e r flådeofficeren J o h n Christmas' k o m m a n d o g e n n e m f ø r t e en række togter frem til 1854, hvor d e t b e t e g n e t som en bark solgtes til N o r g e . Besætningen var p å o m k r i n g 25 m a n d . Næststørste skib var McCauls "Earl of Chester" på 231 læster. D e n n e fregat var købt i 1815 i L o n d o n , havde en b e s æ t n i n g p å cirka 23 m a n d og gik i vestindiefarten, indtil d e n i 1837 blev a f h æ n d e t til Sverige. D e r n æ s t k o m Blacks Enkes "Phønix" p å 217 og Duntzfelts "Hester Maria" p å 202 kommercelæster. Karakteristisk for flere af disse største skibe var, at d e ofte m e d b r a g t e passagerer i form af soldater til d e n vestindiske r e k r u t t e r i n g .

Vestindisk-guineisk Kompagnis stilrene sukkerraffinaderi, opført i begyndelsen af 1730'erne ved Torve- gade i København. Den samtidige tekst lyder stolt:

"På Christianshavn ses iblandt andre prægtige og an- selige bygninger det skønne og vel indrettede suk- kerraffinaderihus, ... hvis skønne og bekvemme ind- retning til sin brug, som næppe nogen anden steds har lige, af alle kendere holdes i agt". Laurids Thu- rah: "Hafnia Hodierna", 1748. The West India- Guinea Company's pure boroque sugar refinery construc- ted at the beginning ofthe 1730's at Torvegade in Copen- hagen. A comtemporary text contains the proucl declara- tion: "Among the magnificent and stately buildings to be seen on Christianshavn is the splendid, and, well planned, sugar refinery building, ... whose superb and, convenient adaptation to its use, the like of which is scarcely to be found elsewhere, is admired by all connoisseurs. " (Laurids

Thurah: "Hafnia Hodierna", 1748).

Spørgsmålet o m d r æ g t i g h e d e r vil også blive taget o p i d e t næstfølgende afsnit VI o m hjemsteder.

(14)

VI. H j e m s t e d e r

Som antydet ovenfor var vestindiefarernes hjemsteder langt fra j æ v n t fordelt på havneby- e r n e i d e t dansk-norske m o n a r k i . G e n n e m hele d e n u n d e r s ø g t e p e r i o d e p å m e r e e n d halvan- d e t h u n d r e d e år var d e r tale o m , at København leverede h o v e d p a r t e n af t o n n a g e n .

I k o m p a g n i p e r i o d e n frem til m i d t e n af 1700- tallet blev n æ s t e n alle skibe u d r u s t e t i hovedsta- d e n , hvor d e også var hjemskrevet, og hvor Vest- indisk-guineisk K o m p a g n i havde sit hovedkvar- ter p å Christianshavn.

Mellem 1748 og 1807 u d g j o r d e københavn- ske fartøjer hele tiden over halvdelen af antallet af d e m , d e r u d s e n d t e s til Dansk Vestindien. An- d e l e n af t o n n a g e n svingede m e l l e m 57 % og 88

%, som d e t fremgår af vedstående tabel. D e n samlede u d s e n d t e t o n n a g e fra 1748 til 1807 udgjorde i alt 267.000 k o m m e r c e l æ s t e r svarende til o m k r i n g 44.500 læster o m året.

U d s e n d t t o n n a g e fordelt p å h j e m s t e d e r 1 7 4 8 4 8 0 7

Periode København Norge 1748-

1753- 1758- 1763- 1768- 1773- 1778- 1783- 1788- 1.793- 1798- 1803- I alt

1752 1757 1762 1767 1772 1777 1782 1787 1792 1797 1802 1807

8 8 % 8 0 %

hy hy (Ji

8 8 % 8 6 % 7 7 % 7 2 % 7 9 % 81 % 6 3 % 5 8 % 5 7 % 7 2 %

3 % 4 % 2 % 8 % 1 6 % 1 2 % 1 3 % 8 % 1 2 % 1 2 % 1 4 % 11 %

Slesvig- Holsten

7 % 11 %

9 % 5 % 1 % 5 % 13%

7%

11 % 1 8 % 1 8 % 2 9 % 1 4 %

Øvrige

5 % 6%

10%

5 % 5 % 3 % 2 % 1%

0 % 7 % 7 % 1%

3 %

Det fremgår tydeligt, at hovedstadens a n d e l var m i n d s t i krigsperioder — hvor d e r altså om- v e n d t blev indsat flere provinsskibe e n d ellers.

Disse k o m u n d e r D e n Amerikanske Uafhæn- gighedskrig navnlig fra N o r g e , m e d e n s Slesvig- Holsten blev d e n d o m i n e r e n d e provins i 1 7 9 0 ' e r n e og især i begyndelsen af 1800-tallet.

Tabellens b e s k e d n e tal i k o l o n n e n Øvrige dæk- ker over havne i k o n g e r i g e t D a n m a r k s provinsbyer og i Dansk Vestindien.

I selve D a n m a r k var R a n d e r s m e d sine 10 rejser, som alle lå i p e r i o d e n fra 1779 til 1800, d e n provinsby, d e r u d s e n d t e flest vestindieskibe.

Næstflest t e g n e d e Helsingør sig for m e d 9 rejser fra 1757 til 1799; m e d e n s Ålborg og Århus p å en delt tredieplads hver u d s e n d t e 5 ekspeditioner henholdsvis i p e r i o d e n 1759-1780 og 1782-1784. Endelig fik Fåborg, Nyborg og O d e n s e hver u d s e n d t 2 skibe, m e n Korsør og Stege k u n 1. For alle disse danske provinsbyer gjaldt, at p å g æ l d e n d e s første vestindietogt blev u d r u s t e t u n d e r D e n Preussiske Syvårskrig 1756- 1763 eller Den Amerikanske Uafhængigheds- krig 1776-1783 eller i et p a r tilfælde først u n d e r Revolutionskrigene i 1 7 9 0 ' e r n e .

Af d e enkelte norske byer var Bergen d e n do- m i n e r e n d e hjemhavn for vestindiefarere: af N o r g e s 378 togter udgik siden 1762 ikke min- d r e e n d de 137 fra d e n n e havn. Nogle år tidligere u n d e r s a m m e krig var Christiania som d e n første norske by gået ind i besejlingen af Dansk Vestindien, og indtil 1807 u d g i k i alt 19 togter fra d e n n e havn. Vigtigere hjemsteder var p å d e n a n d e n side Christiansand m e d 70 rejser, Frederikshald m e d 36 og A r e n d a l m e d 35 ekspeditioner, m e d e n s Mandal og T r o n d h j e m stod for henholdsvis 17 og 15 skibsudrustninger.

F e m t e n a n d r e havnebyer i N o r g e u d s e n d t e m i n d r e e n d 10 togter hver.

50

(15)

Altonas havn ved Elben i slutningen af 1830'rne.

Højt bag kajens pakhuse og beværtninger ses arki- tekten C. F. Hansens fornemme klassicistiske bygninger langs gaden Palmaille. Maleri af E. W. Normann.

Handels- og Søfartsmuseet. The harbour in Altona on theElbe at the end ofthe 1830's. Towering up behind the warehouses and, inns on the quay are the grand, neo-classi- cist buildings designed by C.F. Hansen, the architect, along the street called Palmaille. Painting by F.W. Normann.

(Danish Maritime Museum).

I Slesvig k o m Flensborg m e d allerede i 1755 og blev fuldstændig d o m i n e r e n d e i d e n n e landsdels vestindiehandel: af i alt 160 ekspeditioner t e g n e d e Flensborg sig for d e 124. De næstvigtigste havne i landsdelen var Å b e n r å m e d 10, S ø n d e r b o r g m e d 7 samt E k e r n f ø r d e og H u s u m m e d hver 6 togter til Vestindien.

Altona d o m i n e r e d e Holstens vestindiefart e n d n u kraftigere, n e m l i g m e d 245 u d af i alt 256 rejser. Gliickstadt u d s e n d t e b a r e 9 ekspeditioner.

I p e r i o d e n efter 1814 t e g n e d e K ø b e n h a v n , Altona og Flensborg sig tilsammen for m e l l e m

(16)

89 % og 96 % af d e n u d s e n d t e t o n n a g e i de ud- valgte og u n d e r s ø g t e år 1818, 1823, 1828, 1833 og 1838, som d e t fremgår af vedstående tabel.

For p e r i o d e n frem til 1833 viser d e n tillige Alto- n a og Flensborgs voksende betydning, som modsvaredes af hovedstadens faldende a n d e l af d e n u d s e n d t e t o n n a g e .

iOiuiagc jnjrueii pa. Hjemsted i uavaigte ar efter 1814

Køben- Altona Flens- Øvrige I alt havn b o r g

1818 1823 1828 1833 1838

6 4 % 4 7 % 4 7 % 2 7 % 4 0 %

1 4 % 1 9 % 21 % 3 2 % 2 0 %

1 7 % 2 2 % 21 % 3 3 % 2 9 %

Øvrige 4 % 11 % 11 % 8 % 11 %

792 kmcl 558 kmcl 008 kmcl 203 kmcl 168 kmcl De tre byers a n d e l af d e t samlede antal ud- s e n d t e e k s p e d i t i o n e r var d o g en anelse m i n d r e , e n d m a n skulle tro efter drægtighedsangivelser- n e , idet navnlig Københavns skibe var større e n d g e n n e m s n i t t e t .

VIL R e d e r e

Indtil 1754 d o m i n e r e d e Vestindisk-guineisk K o m p a g n i af indlysende g r u n d e d e n danske besejling af k o l o n i e r n e i Afrika og Amerika.

Selv o m k o m p a g n i e t i visse år af 1 6 9 0 ' e r n e bort- solgte sine e n e r e t t i g h e d e r , og selv o m d e t i dag er vanskeligt m e d sikkerhed at skelne m e l l e m rejser u d r u s t e t for k o m p a g n i e t s r e g n i n g og for private r e d e r e s — dette p å g r u n d af d e n ud- b r e d t e gensidige udlejning af skibe p a r t e r n e imellem. Fra 1748 til 1754 u d r e d e d e Vestindisk- guineisk K o m p a g n i så vidt vides 35 ekspeditio- n e r m e d en samlet d r æ g t i g h e d p å 2.900 kom- mercelæster; i s a m m e p e r i o d e u d s e n d t e private r e d e r e 14 togter p å tilsammen 1.200 læster.

Med ophævelsen af k o m p a g n i e t og frigivel- sen af v e s t i n d i e h a n d e l e n i 1755 havde m o n o - p o l f o r e t a g e n d e r n e n æ s t e n udspillet deres rolle i besejlingen af G u i n e a og d e danske vestindiske øer.

Allerede u n d e r krigen 1756-1763 indsatte ikke desto m i n d r e d e t i 1747 etablerede Alminde- ligt H a n d e l s k o m p a g n i en håndfuld af sine store skibe i fart på Dansk Vestindien og Guinea, og indtil 1767 g e n n e m f ø r t e d e t 24 s å d a n n e togter.

I å r e n e efter 1755 var besejlingen af d e danske etablissementer på Guldkysten sygnet n æ - sten helt h e n . Derfor fik Frederik B a r g u m samlet kapital og o p r e t t e t Guineisk K o m p a g n i i 1765. F o r m å l e t d e r m e d var at puste liv i d e n danske slavehandel over Atlanten, og selskabet kaldtes da også tit blot Slavehandelssocietetet.

Fra 1766 til likvidationen en halv snes år s e n e r e u d s e n d t e Guineisk K o m p a g n i 19 trekantekspe- uiiiuiier b l a n d t a n d e t m e d skibene "Christi- ansborg", "Fredensborg" og "Rio Volta". Disse overførte på et n o r m a l t togt g o d t og vel et p a r h u n d r e d e levende negerslaver fra G u i n e a til Dansk Vestindien.

U n d e r indtryk af de ekstremt gunstige kon- j u n k t u r e r for n e u t r a l h a n d e l og søfart u n d e r

D e n Amerikanske Uafhængighedskrig d a n n e - des imidlertid påny oktrojerede h a n d e l s k o m - p a g n i e r i København. Disse var Vestindisk H a n - delsselskab, som blev g r u n d l a g t i 1778 u m i d d e l - b a r t efter Frankrigs i n d t r æ d e n i krigen; Øster- søisk-guineisk Handelsselskab var fra 1781, altså efter at også S p a n i e n og N e d e r l a n d var i n d t r å d t i krigen; og endelig Handels- og Kanalkompag- niet fra 1782. Disse tre halvofficielle foretagen- d e r n ø d forskellige privilegier, m e n ikke m o n o - poler. K o m p a g n i e r n e var u d e l u k k e n d e d a n n e t m e d henblik på neutralitetsudnyttelse og var

52

(17)

'A. .4.

SAS'AS^A'-flfiSAÅSi' -Al ••

* y •, »''i.'^?' S i/{AiåA>%AA"''~-.'/'ImS'y' •

I /-J*3&M\:. •

• ''i! ' tJ"i\A • \ i faifcx^iiwS'jgr •--Cf ~~> ,'^ISV-I » i . • •. i x ,

AAAVSAA ^MS^AAå% i >Æ rSIsv. ,„ % Ad

al hermed -uiUeriiq qiore,at S/iaril{ ft av ft"ftt

er tfntcresfent i OemeÉk ScM'aS AnSfor fen (letu _«=,___,—„™—,,, ^ f ^ u ^ w « i vw/u..uM£s tJitJt\auj KJana jor ten iicae

fim er en jSfll Juferufe, SAA i A JifJaS, tfår JOOS <A?AA SA.er

At y/Awufep/e Afciysdafer SAansi Courant, SAS i , S/AAA

(af er vorelm ertaat. Stv XenrA AfltttStt/t lirf/ft/ aliv ZfCieru/S Afltt r/S /l llff/f// —

-— — — — Ær IA i/Se AfcA S/3m> ,.„•/ I Axetle^i ,f{(rmU,haver fir en•• Jntcnfenl u/i, Sam/Se <A/orlqe/t(U' fAailAi cAcs(mdlsA SianAeS ScfsSa§!oyrifcAarjliq. pro rata {fenne Sm w ...

-lereferemit Capital', u£ SeCSalA Af/Ar oi/ cfpehr int/én in/ uilai Suropu , liaoenSAy ItåanmenS, Snavet Som oo ,ui alle, ficmtllftc efXi'af, Jo Ae „le ~J ASeSr , ASenuaSunaer , oil ZUerfwfAder, Saml Seraf-ueSSen Ai/lcAlOUtVA

r/O-I'. /' .*•/> /> *L.s-> '' /> 'i. /> „ . . ' / . . . • /

faktisk k u n aktive u n d e r krigen.1 31 å r e n e 1779- 1783 u d r u s t e d e d e tilsammen 48 togter til Dansk Vestindien, hvoraf en del gik ad trekant- r u t e n , eftersom også slavehandelen var særlig- lukrativ i disse år.

F o r u d e n d e nyetablerede f o r e t a g e n d e r gik også d e n ældre Kongelig G r ø n l a n d s k e H a n d e l i n d i farten p å Caraibien, m e n k u n i selve krigs- å r e n e , hvor d e n n å e d e at u d s e n d e hele 37 eks- p e d i t i o n e r m e d forholdsvis store skibe.

I alt u d s e n d t e d e nævnte s a m m e n m e d nogle enkelte m e g e t m i n d r e betydningsfulde kompagnier 1747-1807 skibsrum på 20.500 kom- mercelæster.

For offentlig r e g n i n g u d r u s t e d e Rentekam- meret, G e n e r a l t o l d k a m m e r e t og Kongelig Gui- neiske H a n d e l s d i r e k t i o n h e r u d o v e r tilsammen 35 togter p å 3.000 kommercelæster. Forholdsvis

Hoved på aktiebrev i Vestindisk Handelsselskab, udstedt i 1778. Den tidstypiske tegning indeholder alt, hvad hjertet kan begære af allegorier vedrørende vestindisk handel og søfart. Af sådanne aktier ejede Lars Madtzen og senere Bertel Madtzen omkring 35 å 100 rigsdalers pålydende værdi. Under krigen var konjunkturerne så gunstige, at selskabet i 1781 ud- betalte 250 % i udbytte, og året efter handledes akti- erne til kurs 803. Rigsarkivet. The heading on a share in. the West Indian Trading Company issued, in 1778. The drawing, typical of the time, contains all the alhgories about West Indian. tra.de and shipping that the heart can clesire. Lars Madtzen and later Bertel Madtzen owned, about 35 of such skares, which had aface value of 100 rix-dollars each. During the war the economic climate was so favourable that in 1781 the company paid out 250 per cent in dividends on the skares and a year later the skares fetched a price of 803 per cent. (The Danish Natio- nal Archives).

m a n g e af disse var b e s t e m t for d e n ikke altid lige l ø n s o m m e trekantfart; ofte m e d f ø r t e disse statens skibe n ø d v e n d i g e forsyninger til de ud- stationerede e m b e d s m æ n d i k o l o n i e r n e .

L a n g t d e fleste skibe i d e n danske besejling af Vestindien blev imidlertid ejet og u d r u s t e t for privat r e g n i n g . De o m k r i n g 500 private re- d e r e , d e r h e r er tale o m fra 1747 til 1807, u d r u - stede 91 % af d e i alt 2.914 rejser u n d e r D a n n e - b r o g til Caraibien eller Guinea.

De mest aktive af disse r e d e r e , n e m l i g d e m som u d s e n d t e m i n d s t tredive togter i p e r i o d e n , findes o p r e g n e t i vedstående tabel. D e r m å d o g hertil forudskikkes d e n b e m æ r k n i n g , at d e r i visse tilfælde kan være vanskeligheder m e d at s a m m e n h o l d e alle skibe fra d e e n k e l t e r e d e r i e r k o r r e k t — navnlig i d e tilfælde, hvor m a n skifte- d e r e d e r n a v n . Det er helt u p r o b l e m a t i s k at

(18)

En af den florissante handelsperiodes fremtrædende vestindieredere i København var Lars Larsen (1737- 1817), som også var medlem af bankens direktion.

Pajens Juels pastel fra 1790'erne er han iført mørk kjole med fin lys vest og kalvekrøs samt paryk med bukler ved ørerne. Privateje. One ofthe most promi- nent West India shipowners in Copenhagen during the palmy days of Danish overseas tråde was Lars Larsen (1737-1817) who was also a member of the board of direc- tors of the bank. This pastel by Jens Juel from the 1790's shows him dressed, in a dark. dress coat with an elegant light waistcoat and a shirt frill plus a wig withpuffs at the ears.

(Privately owned).

Største private r e d e r e 1 7 4 7 4 8 0 7

h e n f ø r e angivelserne "Etatsråd Ryberg", "Ni- colaus Ryberg", "N. Ryberg" og "Ryberg" til ét og s a m m e rederi; til d e t t e er også r e g n e t togter m e d r e d e r i n a v n e t "Niels Ryberg & Thyge Thy- gesen", "Ryberg & Thygesen" og a n d r e tilsva- r e n d e varianter fra før 1776, hvor Ryberg blev e n e r e d e r . Mere problematiske var rederforhol- d e n e for eksempel i Flensborg, hvis handelspa- triciat var b å d e familiemæssigt og ø k o n o m i s k sammenfiltret; d o m i n e r e n d e var familien Fed- dersen, som straks vil blive omtalt. M a n ville eksempelvis også k u n n e a r g u m e n t e r e for, at tabellens tal for Selby & Co. og William Chip- p e n d a l e rettelig b u r d e s a m m e n l æ g g e s .

Reder

Lars Madtzen &

Bertel Madtzen 123 Pieter von H e m e r t 95 H a n s P. Kofoed 94 Niels Ryberg &

Thyge Thygesen 94 Lars Larsen 85 F e d d e r s e n 67 J o h n Brown & Co. 65

R e i n h a r d Iselin &

A. E. Iselin 65 Fr. Tutein & Peter Tutein 54

Fabritius & Wever 54 Selby & Co. 51 J o h n Schmidt 43

Peter Applebye 40 Frederic d e C o n i n c k &

N.L. Reiersen 40 A. A. Lion 37 C. L. Drewsen 35 William C h i p p e n d a l e 33 C. S. Blacks E n k e 32 Christian Ludvig Budtz 32

Niels A n k e r 30 Antal eksp. Drægtighed

14.730 kmcl 10.098 kmcl 10.712 kmcl 8.237 kmcl 8.297 kmcl 6.246 kmcl 6.451 kmcl 6.185 kmcl 5.378 kmcl 4.789 kmcl 5.517 kmcl 3.843 kmcl 4.195 kmcl 3.985 3.400 3.235 3.102 3.452 2.625 2.742

kmcl kmcl kmcl kmcl kmcl kmcl kmcl

54

(19)

Disse tyve største private vestindieredere ud- r u s t e d e tilsammen 1.169 togter p å g o d t 116.000 kommercelæster, svarende til 40 % af alle ud- s e n d t e togter og 43 % af d e n samlede t o n n a g e m e l l e m 1747 og 1807.

Medvirkende til d e store r e d e r e s d o m i n a n s var, at deres fartøjer var større e n d a n d r e s . I g e n n e m s n i t u d s e n d t e d e ti største r e d e r e skibe p a 101 kommercelæster, m e d e n s gennemsnit- tet for alle a n d r e private r e d e r e s skibe lå p å d e t m a r k a n t lavere niveau af 88 kommercelæster.

De største r e d e r e havde n æ s t e n alle domicil i København, hvor også deres skibe var hjemskrevet. H o v e d p a r t e n af s t o r r e d e r n e i vestindiefarten er tillige velkendte fra adskillige a n d r e aktivitetsområder i n d e n for hovedstadens florissante h a n d e l i almindelighed. I næste geled b l a n d t d e k ø b e n h a v n s k e vestindieredere k o m følgende fem k e n d t e og m i n d r e k e n d t e herrer, som hver sendte m e l l e m 20 og 29 togter til Vest- indien: J o h a n David Vogel, J e p p e Prætorius, H a n s Meyer, Ulrich Wilhelm Roepstorff og Søren Lykke.

T e m m e l i g overraskende er det, at tabellen viser, at d e aller største vestindieredere var Lars Madtzen og Bertel Madtzen. Deres 123 togter udgik m e l l e m 1763 og 1789 n o g e n l u n d e j æ v n t fordelt m e d 4-5 hvert år. M a k s i m u m n å e d e m a n i 1783 m e d 9 pasudstedelser. De fleste år havde Madtzen 4 fartøjer indsat i besejlingen af Dansk Vestindien.

De to r e d e r e Madtzen er hidtil ganske u p å a g t e d e og stort set ikke omtalt i litteraturen o m p e r i o d e n s h a n d e l og skibsfart. Pladsen h é r tillader ikke e n i n d g å e n d e omtale af disse cen- trale personer; m e n følgende streger til et por- træt kan d o g give et første indtryk.14

Lars Madtzen var født lige o m k r i n g 1720 i København, hvor h a n tog b o r g e r s k a b i 1745 som skipper. De første g a n g e , h a n var skipper p å et fartøj til Vestindien var i 1752 og atter d e t påfølgende år, hvor h a n begge g a n g e førte k ø b e n h a v n e r k ø b m a n d e n Peter Gasses "Enighe- d e n " p å 60 kommercelæster. I foråret 1761 var Lars Madtzen skipper p å H a n s Meyers "Mar- g r e t h e Elisabeth", som gik til Madeira og St.

I offentlige samlinger er det ikke lykkedes at finde portrætter af Lars Madtzen eller Bertel Madtzen. I stedet må vi nøjes med sidstnævntes smukke signa- tur. Den findes under et brev til den danske gesandt i St. Petersborg, det slutter i tidens stil med mange kruseduller: "Forbliver vi med ald optænkelig estime Deres højædle og velbårne herr konferensråds ærbødigste tjenere". Rigsarkivet. It has not been possible to find portraits of Lars Madtzen or Betel Madt- zen in the collections open to the public. Instead we must make do with the latter's handsome signature. It appears of the bottom of a letter sent to the Danish Ambassador in St. Petersburg, a letter luhich in the style of the times ends with many friils and flourished: "We remain in all possible esteem Your most noble and. exalted Excellency's humble servants. " (The Danish National Archives).

L ^ V ^ a CS$L-*i&**m®fA$®umi**

iP,^~A ^*A^S^ «gi ^^tbC-^2«-^*>-*«**»<__

^sr Æ\s ^

AS? K'

(20)

Hans Peter Kofoed (1743-1812) var bornholmer af fødsel og tjente sig op gennem graderne til søs. I 1772 tog han borgerskab som skipper i København, men blev senere grosserer og skibsreder i stedet. Fra 1782 til 1807 udredede han i årligt gennemsnit næsten 4 togter på tilsammen over 400 kommerce- læster til Vestindien, rekordåret var 1804 med hele 7 togter. Lians største skib var "Samuel" på 179 læster, som gik til Dansk Vestindien i 1804, 1805 og 1806.

Fred prikshnrcr Finns Peter Knftwd fl 741-1819,) mas

0. — — j v_ . . _ /

a Bornholmer by birth a worked. his way up through the ranks at sea. In 1772 he received his tråde licence as a skip- per in Copenhagen but, later became a merchant and, ship- owner instead. From 1782 to 1807 heput up the money for an average of four trips, with a combined capacity of over 400 lasts, to the West Indies a year. The record year ivas 1804 with a total of seven trips. Flis largest, ship was the

"Samuel" of 179 lasts, which sailed, to the West, Indies in 1804, 1805 and 1806. (The Danish National Historical Museum at Frederiksborg-).

Croix o g h j e m k o m året efter. S a m m e efterår b o e d e h a n i sit h u s i D r o n n i n g e n s Tværgade 340 og b e t e g n e d e sig selv som brygger og skibskaptajn.

F o r u d e n Madtzens a n d e n k o n e o g tre b ø r n var d e r seks tjenestefolk i h u s s t a n d e n , hvilket er et tegn p å p æ n velstand. I 1764 stod h a n da og- så som r e d e r for "Margrethe Elisabeth" sam- m e n m e d H a n s Meyer og fra året efter som ene- reder. Samtidig fik h a n privilegium p å at drive et sukkerraffinaderi i K ø b e n h a v n . E n d n u i 1771 angav h a n selv sit erhverv som brygger u d e n at n æ v n e r e d e r v i r k s o m h e d e n . Ikke desto m i n d r e var h a n e n af d e vestindieredere, som Grosserersocietetet h e n v e n d t e sig til i forbindelse m e d d e n o p s t å e d e n ø d p å d e danske vest-

indiske ø e r efter o r k a n e n i 1772; h a n k u n n e d a også på stående fod love straks at u d s e n d e h e l e tre skibe — s a m m e antal som m a t a d o r e n H . C.

S c h i m m e l m a n n . I 1779 stod Lars Madtzen som ejer af to p æ n e vestindiefarere p å henholdsvis 106 og 131 kommercelæster. I o k t o b e r 1781 o p - r e t t e d e h a n og h a n s h u s t r u et testamente, hvor- efter d e r forlods skulle afsættes 2.000 rigsdaler til d e fattige i Almindeligt Hospital o g 1.000 rigsdaler til e n svigersøn, resten af f o r m u e n skulle arves af d e n n æ r m e s t e familie. D e n 14.

n o v e m b e r s a m m e år d ø d e Lars Madtzen 61 å r g a m m e l .

H a n s søn, Bertel Madtzen var født d e n 24.

marts 1751 i faderens første ægteskab. I hvert af efterårene 1774, 1775, 1776 o g 1778 afsejlede

56

(21)

han som skipper på faderens "Margrethe Elisa- beth" med kurs mod Dansk Vestindien. Efter fa- derens død stod Bertel Madtzen selv som reder for vestindietogterne, han betitledes da også gerne som skibsreder og hæderfuldt som a- gent. I højkonjunkturåret 1782 fik man udstedt syv algierske søpas til vestindiefarten Samme år udsendte Bertel Madtzen (sammen med kom- merceråd lohannes Søbøtker^ kaptam Niels Caspersen Kaarsgaard til St. Petersborg for dér at lade bygge et skib, som skulle gå direkte der- fra til St. Thomas med en last tømmer og præfa- brikerede træhuse.

¹⁵

.Det gjaldt om at udnytte si- tuationen, medens tid var. Den påfølgende pe- riode omkring afslutningen af Den Amerikan- ske Uafhængighedskrig krævede imidlertid en ubarmhjertig omstilling til matte fredsforhold.

Allerede i december 1782 måtte Bertel Madt- zen som en af de første store købmænd og rede- re ansøge overbankdirektionen om et stort lån, og under den deciderede fredskrise i første halvdel af 1783 modtog han to ekstraordinære handelslån fra banken på tilsammen 40.000 rigsdaler, for hvilke han ikke kunne stille nor- mal bankmæssig sikkerhed, men gav pant i va- relagre, pakhuse, forsikringspolicer, bodmeri- breve, bogførte fordringer og lignende. Han red imidlertid stormen af, og i årene 1783-1789 udredede han hele 39 ekspeditioner til Caraibi- en, derefter ikke flere. Omkring 1790 finder vi ungkarlen Bertel Madtzen boende på Christi- anshavn i sit hus i Strandgade 26 med stillings- betegnelsen agent og grosserer, så måske har han efterhånden koncentreret sig om handel frem for rederi. Bertel Madtzen døde i novem- ber 1806.

Kun en mere dybgående undersøgelse kan på den anden side give forklaringen på påtræn- gende spørgsmål som for eksempel, om Lars og

Bertel Madtzen virkelig var velhavende, og hvor deres formue da stammede fra — eller om de eventuelt blot var stråmænd for andre.

I stedet vender vi dog tilbage til de øvrige sto- re vestindieredere. Blandt disse var kun fire (Feddersen, Schmidt, Lion og Anker) undta- gelser fra reglen om, at storforetagenderne var københavnske.

I Flensbor

⁰

' var familien Fed^er

^cfi

n

^tr

^m sa°"t

x xx^xxkJi^w t^ > xxx xcxxxxxxx\_xx x v^vxvxv. ^ J V i i , , U 1 1 1 ^"^S ^

dominerende. I centrum af kredsen stod Catha- rina Feddersen, som var datter af en købmand i byen og enke efter reder og købmand Peter Feddersen senior. Efter mandens død drev hun handelshuset videre sammen med svogeren Frederik Feddersen og efterhånden også med Andreas Christiansen som kompagnon. Denne sidste var som ung blevet ansat hos Peter Fed- dersen senior, men arbejdede sig snart op til at blive Flensborgs største købmand; fra 1798 til 1806 udsendte han for egen regning 11 togter til Dansk Vestindien. Også Johan Gerhard Fed- dersen og Peter Feddersen junior udrustede vestindiefarere, enten alene eller sammen med familie eller andre. Familien engagerede sig til- syneladende aldrig i trekantfart, men satsede li- ge siden vestindiehandelens frigivelse i 1755 på at eksportere landsdelens egne levnedsmidler og færdigvarer direkte til Caraibien — os? der- fra få råsukker hjem til forædling i Flensborg.

16

I Altona dominerede to næsten lige store re- dere, nemlig John Schmidt, som var aktiv i besejlingen af St. Thomas fra 1782, og A. A. Li- on, som først gik i gang i 1793. Sidstnævntes ski- be var i snit på 92 kommercelæster, og han fik under Revolutionskrigene hvert år søpas til gennemsnitlig 2,6 rejser.

De største redere i Norge i vor sammenhæng

var den ældre og den yngre Niels Anker i Frede-

rikshald på Østlandet. Her ejede onkelen (ca.

(22)

1734-1806) og senere nevøen (1764-1812) det søndenfieldske sukkerraffinaderi, hvortil det fornødne råsukker hentedes direkte i Vestindi- en på egne skibe.

17

Mellem 1773 og 1805 blev det til 30 eller måske 32 togter. Hertil kom, at den berømte slægtning Bernt Anker udsendte 9 togter fra 1793 til 1803, og at en Karen Anker i Christiania i højkonjunkturåret 1782 udruste- de 5 ekspeditioner til Dansk Vestindien. For en søfartsby som Bergen spillede vestindiefarten kun en beskeden rolle: største enkeltreder dér var Hans Krohn, som alene eller i samarbejde med andre købmænd udsendte bare 17 togter.

Billedet kan dog være noget sløret af det fak- tum, at netop Krohn-familien ofte var partsre- der i skibe, som var hjemskrevet i udenlandske havne på det europæiske kontinent.

18

Efter 1814 genfinder vi praktisk talt ingen af de store vestindieredere fra før krigen. I stedet havde nye navne overtaget de dominerende pladser. Et tilfældigt udvalg — omfattende sø- pasprotokollerne for årene 1818, 1823, 1828, 1833 og 1838 — viser, at det største vestindiere- deri nu var J. McCaul & Robert Kerr, et engelsk handelshus midlertidig etableret i København.

Det ejede i 1820 fem skibe, som sejlede på Vest- indien og var på 720 kommercelæster tilsam- men; året efter disponerede firmaet endda over otte skibe.

¹⁹

I gennemsnit udsendte McCaul &

Kerr 4,6 skibe til Caraibien om året, i alt fra 1815 til 1838 blev det til 96 ekspeditioner med 7 som årsmaksimum. Næst i rækkefølgen kom den tidligere omtalte Andreas Christiansen fra Flensborg (og senere hans enke), som i årligt gennemsnit udsendte 3,4 rejser. Derpå kom den kendte københavnske storgrosserer L. N.

Hvidt med 3,2 rejser, dog kun indtil han måtte opgive sin forretning i 1830'erne; den havde el- lers i 1820'erne været hovedstadens næststørste

rederi overhovedet.

²⁰

I samme størrelsesorden lå hvert af tre altonaiske rederier, ejet hen- holdsvis af J. C. D. Dreyer, G. N. Knauer og C.

H. Donner. Disse tre udgjorde kernen i det slut- tede selskab af byens oversøiske handlende og udredende.

²¹

Hertil kom forskellige redere ved navn Petersen Schmidt i Flensborg, som sam- men eller hver for sig udredede 8,4 vestindie- ekspeditioner hvert år, alene i 1838 drejede det sig om 14 togter. Til forskel fra Altona var for- holdene i Flensborg karakteriseret ved, at også forholdsvis mange små redere havde skibe ind- sat i besejlingen af Vestindien.

VIII Skippere

I den florissante handelsperiode fra midten af 1700-tallet til 1807 kom mange skippere afsted på togter til Vestindien, skønsmæssigt var der tale om cirka 1.000 personer.

Det typiske beskæftigelsesmønster i den for- bindelse var, at en skipper gennemførte 2-4 tog- ter for en bestemt reder, og dermed var det slut med kaptajnens deltagelse i besejlingen af Ca- raibien. Mange skippere gjorde kun eet sådant togt.

En snes skippere specialiserede sig derimod i

vestindiefarten og gennemførte hver mere end

ti togter. Rekorden var på 16 og deltes af følgen-

de fire: Peter Hansen Koch, (som 1771-1796

sejlede for en række af de store hovedstadsre-

derier; han var født i Flensborg i 1745, men tog

skipperborgerskab i København den 16. sep-

tember 1771, efter sin sejlende karriere blev

han hovedstadens waterskout, han døde i maj

1817), Morten Hermansen Rønne, (der 1764-

1783 også arbejdede for forskellige københavn-

ske storredere; han var en af de mange fra den

bornholmske familie, som skabte sig en karrie-

58

(23)

re n e t o p i n d e n for vestindiefarten) samt H a n s Peter Klein og A n d r e a s Ibsen Dahl.

Sidstnævnte var d e n mest stabile af alle, idet h a n fra 1762 og tyve år frem g e n n e m f ø r t e alle sine 16 rejser fra København til Vestindien og r e t u r p å snoven "Planteren" p å 73 k o m m e r c e - læster m e d Vilhelm August H a n s e n som r e d e r og m e d en b e s æ t n i n g på 15 mand.2 2 D e t er end-

xn r l *• iiVxggenxæ

ter Ibsen Dahl var e n slægtning; h a n var i 1 7 7 0 ' e r n e skipper på 5 vestindietogter for Wil- liam C h i p p e n d a l e .

H a n s Peter Klein, som havde løst b o r g e r s k a b som skipper i København, var d e n af r e k o r d h o l - d e r n e , som hurtigst g e n n e m f ø r t e sine 16 vest- indierejser. I vedstående tabel m e d pasudste- delsesdatoer m a n se hvordan.2 3

Skibskaptajn Bernt Jensen Mørch (1729-1777) tjente sine penge på at fragte negerslaver over Atlanten fra Guinea til Caraibien. Imellem rejserne boede han i sin nydelige ejendom i Overgaden oven Vandet 46 på Christianshavn. Han var efter sigende en om- sorgsfuld familiefader og havde både litterære og kristelige interesser. Endnu på Mørchs tid forsvarede førende danske gejstlige slavehandelen. Handels- og Søfartsmuseet. Bernt Jensen Mørch (1729-1777), a ship's captain, earned his money by shipping negro slaves across the Atlantic from Guinea to the Caribbean. In be- tween voyages he lived in his charming residence at no 46 Overgaden, oven Vandet, on Christianshavn. He was reput- ed to be a, solicitous head ofthe family and, had both literary ancl Christian interests. In Mørch's day leading Danish chrgymen still defended the slave tråde. (Danish Maritime Museum).

Skipper H a n s P e t e r Kleins 16 vestindietogter Pas- Drægtighed udstedelse Skib (kmcl) R.eder 11.09.1782 Elisabeth 158 V B e r t a M a d t z e n 10.10.1783 Elisabeth 158 M Bertel M a d t z e n 20.10.1784 Elisabeth 158 V Bertel Madtzen 19.10.1785 Elisabeth 158 V Bertel Madtzen

15.12.1786

26.10.1787 11.10.1788 16.10.1789 03.11.1790 04.11.1791 08.10.1792

Gertrud Marie Gertrud Marie Gertrud Marie Gertrud Marie Gertrud Marie Gertrud Marie Gertrud Marie

123 123 123 123 123 123 123

de Coninck

8c Reiersen