SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Dette værk er
downloadet fra
Slægtsforskernes BibliotekSlægtsforskernes Bibliotek
drives
afforeningen
Danske Slægtsforskere.Deter
etprivat special-bibliotek
med værker, derer
endel
af voresfælles
kulturarv omfattende slægts-,lokal- og personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes
Bibliotek- Bliv sponsor
Som
sponsor i biblioteketopnår
du enrække
fordele. Læsmere om fordele
ogsponsorat
her:https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket
indeholderværker både
medog
uden ophavsret. Forværker, somer omfattet
afophavsret, må PDF-filen kun benyttestil
personligtbrug. Videre publicering og
distribution udenfor
husstandener ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek:
https://slaegtsbibliotek.dk
Danske Slægtsforskere:https://slaegt.dk
Biægterne
Jobn iBiU
og
Hettp XpkkeJenøen
SLÆGTERNE
BILS
TOLBOE DALSKOV
FREDERIKSEN LINDSTROM
TULLIN
Anvendte forkortelser:
1* = gift første gang, 2* = gift anden gang, AO = Arkivalieronline, begr.= begravet, bf.=bofællesskab, bl.= blandt,
b. v.= borgerlig vielse, c.-cirka,
d. = død, dbt.= døbt, f. = født,
fd.= faddere veddåb,
ffemst.= fremstillet i kirken efter en hjemmedåb,
(g.)= betyderat efternavnet er vielsesnavnet, (sesinavneregisteret), hvor man kender pigenavnet, er dette naturligvisbrugt.
FT=folketælling, gdr.= gårdejer, gmd.= gårdmand,
Gunsemagle, gammelstavemåde for dennuværende stavemåde, Gundslevmagle.
hj. dbt.= hjemmedøbt,
i. k. = ikirkeefteren hjemmedåb, JT = Jørn Toldbod,
KB = kirkebog
KIP = KildeindtastningsProgram, konf. = konfirmeret,
LA = Landsarkivet, m. = med,
n. n. = ubekendt navn, NJT = Niels Jørgen Tortzen,
Nykøbing = hvor intet andet er nævnt, er det altid Nykøbing Falster, Opslag nr =opslagpå internettet fra en dansk kirkebog.
pcl.= parcellist, pf.=parforhold,
R* = Ridder af Dannebrog, RA = Rigsarkivet,
TB= Thomas Brorson, TV = tvillinger,
udd.= uddannet, ug.= ugift, v. = ved,
æ. opl.= ægteskabet opløst,
Indholdsfortegnelse:
Anvendte forkortelser 4
Forord 7
Slægtshistorie om Bils 9
Slægten Bils 24
Slægtshistorie om Tolboe 40
Slægten Tolboe 44
Slægtshistorie om Dalskov 92
Slægten Dalskov 97
Slægtshistorie om Frederiksen 139
Slægten Frederiksen 145
SlægtenLindstrøm 155
Slægten Tullin 163
Navneregister:
Bils 171
Tolboe 173
Dalskov 179
Frederiksen 185
Lindstrøm 187
Tullin 188
FORORD:
Nærværende bogs tilblivelse er muliggjortved en meget stor hjælp fra medlemmer indenfor denne slægt, og der skal derfor udtrykkes stor tak herfor.
John Bils har været en meget ihærdig forsker, og har samlet langt det meste af det, som er blevet benyttet idenne bog. En stor tak skal også lyde til Helle Dalskov Jensen, gift Hjortø, nr. 1280, for at hun fandt frem til, atdenældstkendteDalskov er fødti 1809 i Engestofte på Lolland.
Også tak til Thomas Brorsson, Ängelholm, (fætter til John Bils) for de fleste oplysninger om de svenske grene afBils-familien.
I enbog som denne vil der, trods megenomhu, forekomme fejlog/eller mangler, hvorfor det vil væremigen stor glæde, hvislæsere, der finder sådanne, vil gøre mig opmærksom herpå.
Der arbejdes ihærdig med at finde yderligerepersonertilbage i 1700- og 1800-tallet, det er enstor opgave, men det kan forhåbentlig lade sig gøre.
Jeg er naturligvis stadigmegetinteresseret i atmodtagenye oplysninger om deungeislægten, således atbogenstedse vil blive ført ajour.
Eskilstrup september 2008.
KettyLykke Jensen, Nygade 13,
4863 Eskilstrup.
e-mail:kettv.lvkke@iensen.mail.dk
Slægtshistorie
forfamilien Bils.
Johann
Carl
FriederichBils
”Stamfader” Johann Bils (1) blev fødti Potsdam, Tyskland, omkring 1809, og første gang jeg er stødt på navnet,er i folketælling 1845,hvorhanmedfamilieeropført som boende på Udenbys Vester nr. 2, Stuen,København. (Gaden hedder i dag GammelKongevej.)
På adresse erforuden ham opført hanskone, Anne Menzel(2),ogbørnene Clara (4år) (3), født i Magdeburg,Tyskland, Flora (3år,fødti København) (4)og Friederrich (1 årog fødtiChristiania (Oslo)) (5).
Vedr. navnene skal nævnes,at de egentlig hed:
1. JohannCarlFriederichBils,(35 år)tilhørtedenTyskReformerteKirkeog var magisk kunstner (også et stedbenævntprofessor).
2.Anna Johanna Leonora Menzel, (27år) også reformert.
3. Clara Marie Louise AugusteHenrietteBils.
4.Johanna Anna Flora Bils.
5. Carl Frederik Rudolph Bils.
Helt naturligt har det sikkert været, athan - (1) - havde sin bror boende i Udenbys Vester 16.1 FT 1845 findes under denne adresse Adolf Bils (6),37 år, født i Potsdam, Tyskland, Professor, hans kone, AgnesGyttner; 26 år og Agnes Louise Bils(7), 4 år.(døbt 27. aug. 1841 i den Tyske ReformerteKirke, Frederiksberg, København.)
Det har væretmig umuligtat følge (1)og hans bror rundt om i Europa, hvordeoptrådte sammen eller hver for sig som magikere i næsten alle lande. IJönköpingoptrådtedesåledes sammen i 1843 (12. nov.), - i øvrigtsammenmed”dansösen”, Bianca Bils. (Him - Bianca Sophie PaulineBils(8) - blev 1861 gift med skuespilleren og forfatter Carl Wulf og døde 2 år senere i 1863 i Aarhus, - (OA:
Opslag 69,1863,30. nov.).
Efter 1843 optrådte Adolf (Adolph) (6) iStockholm (1843), Oslo,Danmark (Horsens og København), Schlesvig, Berlin, Stockholm (1850), Frankfurt am Main, Augsburg, Finland, St.
Petersburg, Berlin, Budapest, (fundet på Internetgennem Google og navn). I Berlin blev der i maj 1848 afholdten festmåned med masser afoptrædenhverdagi hele måneden. I oversigten
”Hundertausend Thaler”vises ”Spielplan i Man 1848”,hvorAdolfoptrådte med hjælpereden 14.
15. og 16. maj.Jf. bogen om ”Georg Carstensenog Tivoli” nævnes, at brødrene optrådte i 1841 og 1842 med ”Schattenspiel”-pantomimeriKavalergangen(Rosenborgslotspark).
Carl (1), som Johan omtales overalt, hvor det har været muligtat finde facts om ham, optrådte i mange af de nævnte byer, men var tilsyneladendealene iKøbenhavn i 1856-1857 (?)-årstallet usikkert. Da afholdt Georg Carsten fester i RosenborgHave, hvor - citeret frabogen - ”folk
gladeligt betalte 1 mark for atse ”Forestilling idennaturligeMagi,Clairvoyanceog Bugtalerkunst vedhr. Carl Bilsog hans datter.” (Datteren må være Flora (4), ca. 17 år).
11851 optrådte Carl iJönköping(29. okt.) med ”Fantastiske, magnetiske, necromatiske och
demonologiske konststycken”. Tidligerehavdehan optrådt der (1843) sammenmed broderen (6) og Bianca (8).
1 1848 optrådtehan alene som troldkunstner Professor C.Bils på ”NorraTivoli Teater og dansalong”i Stockholm samme medakrobater og italienske pantomimer. 1 1849 samme sted sammen med groteskdanseme ogakrobaterne fra Drury Lane teatret i London W.C.
Carlarbejdede sammen medden danske professor Joseph le Tort ogiet hæfte om Le Tort nævnes ” 30udmærkedekunststykker ud ført bl.a. professor Bils. Carl og le Tort arbejdede sammenbl.a. i Stockholm i 1851 (manegen i DjurgårdenogNorra Tivoli) og i Jönköping.
Afslutningsmæssigt om Johann Carl Bils’ nærmestefamilieskal nævnes, at hans kone -Anne Menzel (2) - døde maveinflammation i Höör i Skåne, Sverige, 1879.(Der opgives i øvrigt flere fødesteder for hende: (Potsdam. Breslau)
(Ovenståendeannonce samt kopier af artikler, annoncer m.m. findessamlet i min mappe med BILS-familien.)
Frederik Carl Rudolf Bils.
Frederik CarlRudolfBils(9)blevfødti Christiania (Oslo) 3. apr. 1844 jf. hans dåbspapirer, som haves. Da faderen (1) var travlt optaget ihele Norden i årene mellem 1841 og 1851, har familien sikkert haft boligi Danmark. Hvad Frederik Carl lavede i årene optil 1868er endnu ukendt. Han dukkeropi Gentofte Kirkebog (AO p. 165,opslag 153 under Copulerede), hvorhanbeskrives som ungkarl, gartneri Krathuset og bliver ægteviettil jomfru Anne Marie Lindström (10), 25 år. den 28.
maj 1868. (Forlovere var blikkenslager Wulfberg og Lorenz Hansen iOrdrup.) Krathuset er bygget i begyndelsen af1800-talletogfik i be-gyndelsen af1900-tallet en tilbygning,som var tegnetaf vor berømtearkitekt Arne Jacobsen.Krathuset blev nedrevet i 1981,og nu ligger der enflot villa på adressenKrathusparken 11 i Charlottenlund.
Frederik Carl og AnneMarieLindströmfik 5 børn, - Carl Rudolph Alexander i 1868 (11), Flora Anna Brita 1870 (12),AlexanderHartkopff 1872 (13), Oscar Henrik 1972(14)ogJohnOsmund Rudolf i 1876 (15). Anne Marie Lindström (10) døde af lungexsot i 1877, og for atfåhjælptilbørn oghusfortsatte hus-hjælpen JohannaTullin (16) i huset hosFrederik Carl (9). Him havdetidligere arbejdetforfamilien Hartkopff, som var tidligere ejer af huset.Carl Hartkopff var gift med Frederik Carls (9) søster, Clara (3). Da F. Bils kom til HöörfraDanmark i 1871 fik fam. Bils huset
overdraget. Carl Hartkopff ogClara var rejsttil hans vokskabinet i Stockholn.
Med Johanna Tullin fik Frederik Carl børneneMariaJohanna i 1877, Emma Mathilda 1880, Klara Matilde 1882,Tekla Emilia 1884ogFloraCorona i 1887. (Sidstnævnte er mormortil TB) Johanna ogFrederikCarlblev førstgift i 1884.
jf. KBs Afgangslisteopslag 198,page 220 flyttedehanog familien til Sätofte no. 9. Malmøhus Läm, Sverige d. 25 OKT 1871.På afgangs-listen står kun,at Frits Bilsmed familie afrejste til Sverige,- Frits/Fritz bl.a. iKirkebøgeri Sverige bruges for Frederik Carl (9)som kælenavn. De noteres i Sverige tilat ankomme den 1.NOV. Den 10NOV 1886flytterde fra Sätofte no. 9 i Höör til Loshultnr. 1, Loshult (ved Höör). (TB)Underopholdethavdehan følgende stillingsbetegnelser:
i 1872 landbrukere, i 1874inspektör,i 1876 gartner og igen i 1884 landbrukere. (Disse oplysninger har jegmodtaget i en e-mail fra ”Kerstini Gamskolan, Höör, Skåne, ca. 2001.)
John
OsmundRudolf Bils.
Familien:
JohnOsmundRudolf Bils blev fødtden 10.januar 1876 i Höör, Skåne,hvor hans far var gartner.
Forældrene Frederik Carl Rudolf Bils og Johanna Maria Lindström var i 1971 flyttet tilHöör fra Gentofte i Danmark,hvor Frederik Carl havde væretgartnerved det daværende Krathuset, som var en relativ stor gård i Charlottenlund. Frederik Carl og Johanna blev gift den 28.maj 1868 i Gentofte Kirke, - et */2 år førderes første søn, Carl Rudolf Alexander blev født. Familien flyttede i 1871 tilbage til Sverige, - nærmerebestemttilHööriSkåne,hvor Frederik Carl forsatte som gartner m.m.
John OsmundRudolf Bils var barn nr. 5 iægteskabet Frederik Carlog Johanna. Johanna døde (16 måneder efterJohn Osmunds fødsel)den8. maj 1877iHöör.Frederik Carl arbejdede fortsatsom gartner, landbrukerem.m. ogfik hurtigt entjenestepige- Johanna Thulin -til hjælp bl.a. med børnene. Hun havde medbragt sin datter -Anna Maria Svensson,som omtalessom ”datter af ugift mor, Johanna Tulin (ogsåkaldetJohannaNilsdotter i Tjömarp forsamling). Anna Maria døde den
11.juni 1882 af ”Rödsot” 9 år, 10 måneder og29 dage.
FrederikCarl og Johanna Thulin fik sammen 5 bøm, - alle piger. Deblev gift i 1884, - 5 måneder før den fjerde datter, Tekla,blev født.
John Osmund havde tilsyneladende langt større tilknytning til sine 5 halv-søstre end til sine3 brødre ogsin søster, Flora Anna. Gennem hele sit liv havdehan nære forbindelser med sine 5 søstre, hvor især Flora Corona stodham nær, selv om him var 11 år yngre. Så ofte det var muligt - efter at have slået signed i Danmark- rejste han til Skåne for at besøge Flora og nogle af deandre søstre.
OpholdetiSkåneinden rejsen til Danmark:
Udoverhans soldaterpapirer er der intet fundet om JohnOsmund om hansbarndomogungdom d.v.s frafødslen 10. januar 1876tilhan blev indrulleretiden svenske hær. Hanblev allerede indskreveti en” indskrifningsbok nr.44 13/1887” som 11-årig ogblevindskrevet som J.R.Bills. Af hans soldaterbogfremgår det: ”Datum för anteckningen 17/1897, Kompagni-område: Frosta 1, nr.
13,.Befäll: Lund tildelttruppeafd.: St. 4. Eg. tr. ”Utbildad som kusk”. Fullgjort förstaåretsbev.
möte vedKungl. Wendens trängregiment, Landkrona 18/8 1897. Samma för 2. året 17/8 1898”.
I Danmark fra 1899:
Hvishan var soldat i 2 år, er hansandsynligvishjemsendt i marts 1899, oghan har åbenbart tidligt besluttetatvilletil Danmark (og flyttede som så mange andre fra Skåne gjordeideår!). I
OPHOLDSBOK 619 nævnes, at John OsmundBils har blondt hår, blå øjne oger over middel af højde! Med sinopholdsbog opsøger han politiet for at få arbejdstilladelse. ”Politidirektøren i
København gjør vitterligt, at John Osmund Rudolf Bils søgererhverv som sadelmagersvend, oghan fremviste etarbejdsbetygudstedtden 16. maj d.Å. afpastorHallgren iLöshult”.Opholdstilladelsen nævner, at ”han har arbejdeibyen” og underskrives den9. juni 1899 på Københavns Politi
kammer.
Hvad der er sketiperioden 1899 til 1904 har det ikkeværetmuligtat finde endnu, men meget tyder på, at John Rudolf har mødt Augusta Frederikke PetrineJohanne Tolboe iKøbenhavn i
begyndelsen af 1900-tallet. Augusta havde en kusineog en søster (?)boende i København, og især søster Pauline (diakonisse) har Augustasikkert haft en del kontakt med. KusinenGrethe(datter af hvem?) var ansat hos en materialist i Bredgade, men hvornår hun startede der, videsikke.
*
t/Farfar som elegantier primo 1900-tallet.
Rye Stationsby.
Augustaog John blev giftden23. maj 1904 i Grenaa Kirke ogudenbevis (!) mener jeg, atdestraks efter startede en blandet detailhandel med bl.a. tøj iRye Stationsby (ved Silkeborg søerne). John Osmund startede hurtigt på atundersøgemulighederfor at blive dansk statsborger, og det blevhan i juli 1914,efter at de var flyttet tilFyn.
Sønnen, Carl Åge Bils, blev født iRyeden24. juli 1905 ogbamedøbt i GI. Rye. Sammen med AugustaogJohn boede også Augustas mor - kaldet ”Bedste” - oghim boede i øvrigthos dem til sin død (efter 1925).
Underopholdet i Ryhavde familien en Collie-hund,som alle var meget begejstrede for. En dag havde John sønnen med nede vedsøen. Carl Åge blev her på typiskvispresset af sinfar, John, for athan skulle vise, athan kunne svømme. Det kunne Carl Ågeikkeogville ikke springe i vandet.
Foratfå det lært, blev han brutalt skubbet i vandet afsinfar. Mens hanlåogpru-stedeog stønnede, sprang Collien udtil ham ogholdt hans hoved oppe, såhanikkedruknede.
Der findes ingen andre facts fra tiden i Rye.
Refsvindige(Refs-Vindinge).
11913 flyttede familien tilRefsvindinge8 km. vest for Nyborg (på vejentilØrbæk). Carl Åge kom i Friskole, som var en populær form for skole i deår. Forretningen, som (Augusta og) John købte, lå nær stationen ogpå vejen nedtil selve Refsvindinge. Huset var en vinkelbygning, som bestodaf ”Privaten”, som lå i forlængelse af forretningen ud mod vejen. Lageret med diverserum til foderstoffer,vogneog heste, samt vaskerum og lokum låien vinkel ud frabagbutikken bag købmandsforretningen. I øvrigt var der etmindrekontorvedsidenaf forretningen, hvorfra der var udgang tilbagbutik-ken. ”Privaten”bestodafen entré medentrappe til 1. sal, en dagligstueog en finstue, - begge ud modgaden. Bag trappen låkøkkenet ud mod gården mod vest og i forlængelse afkøkkenet lå spisestuen, hvortil der var adgangfra begge stuerne. Spisestuen blevbrugtdaglig. I køkkenet var der etkomfurtil madlavning ogkedlermed vand, så man altid havde varmt vand. 1.
salenindeholdt2 soveværelser modsydog resten blevbrugttil lager.
Købmandsforretningen her i Refsvindinge var meget større og nyere endforretningen i Ry.Der kom pige i huset og kommis i forretningen. Da der lå en række store gårde (Juulsgård, Æblegården m.fl.),indførte John Rudolfud-bringningafvarer ud en gang om ugen. Denne service,som skete medhestevogn, fortsattetil efter den 2. verdenskrig,og ikke mindst denne service var skyld i, at RefsvindingeKøbmandsforretningvoksede sig stor ogkunneudkonkurrereandre
købmandsforretninger i omegnen..
Efter Friskole tiden blevCarlÅgesendttilNyborg, hvorhan tog Præliminær-eksamen i 1921. Fra 1921 - 1924 gik hani St. Knuds Gymnasium i Odense, ogimodsætningtil skolegangen i Nyborg, hvortil hankunne køre med tog, boedehaniOdenseide 3 års gymnasietid.
Det sidsteårti:
I slutningenaf1940-eme begyndte Augustaog John at skrante,ogdebesluttede derfor at bortforpagte forretningen til deres kommis, Gunnar Jørgensen. Augusta havde på samme tid en pige, Gudrun, somforelskedesig i Gunnar. DaAugusta og John i 1952besluttedesig for at sælge forret-ningen incl. huset, købte Gunnar og Gudrun det heleogfortsatte købmands-forretningen mangeår.Deresdatter overtogden 20-30 år senere.
Baggrunden for salgeti 1952 var, at Augusta og John ønskede at få deres sidste år på Frederiksberg (København), hvor de ville bo så nær som muligt vedCarl Åges andenkoneLily’s forældre,som boede i Folkets Allé 11.Det lykkedes at finde ethus2-3 huse fra denne adresse, så i maj 1952 flyttedede ind iLighedsvej 2. Desværre havdeflytningentaget så hårdt på John, athanfik endnu en af sine mange lungebetændelser ogdødeden 7. juli 1952.
Hanblev begravet den 12. juli 1952 på Solbjerg Kirkegård, 2000 Frederiksberg, hvor også Augusta, Carl ÅgeogLily ligger begravet.
Min far - købmand C.
Aa BilsSlemminge Købmandsforretning blevkøbt af far ogmor Maja i 1929 af KarenRasmussen, født Kamper, som var gift med ejeren af Sølund. Det endelige skøde har følgende tekst på forsiden:
”Endeligt SkødefrafruKaren Rasmussen, fødtKamper, tilKøbmand C. Aa. Bils på Matr.nr. 8 d, UdstolpeBy, Slemminge Sogn”. I skødet står under ”Betinget Skøde”: Undertegnede Købmand Karen Petersen, født Kamper af Udstolpe sælger og overdrager herved til KøbmandC. Aa. Bils af Refsvindinge den migtilhørende ejendom...”
Det betingede skøde underskrives den 13. juni 1929, og det endelige skøde, hvorsælgerbenævnes Karen Rasmussen, er underskrevetden6. august 1929. (Hvad der er sketrentnavnemæssigt for Karen Kamper iperiode 13. juni til6. august 1929 erukendt.)
I øvrigt var mor Majasfar, snedkermester Niels Ludvig Frederiksen, Maribo, kautionistog underskriver sig med navnet Jens Frederiksen! !
På trappestenen ved verandaen i Slemminge Købmandsgård.
Mor Maja og John Bils, ca. 1934.
Naturligvis har jeg mangeforskelligeminder om far, som jeg jo boede sammen med i minei første 19 årafmit liv. Tiden for mig fra år0 til jegblev 8-9 år er en blank side. Jeg har enrække fotos fra mine første5 år, menkan ikkehuske noget fra den tid. Det, der blevskillelinienfor mig i min barndom, var ankomstenaf mor Lily til Købmandsgårdeni 1939.
Nufik vi pludselig et liv omkringos, min søster (Jytte) og jeg. Nu opdagede vi morgen, middag og aften, hvad det betød, at der var toifamilien, som tog sig af os. Vi -Jytteogjeg - har ingen, absolut ingen erindringer om tiden op til 1939, og selv om der findes en del rygter, som har forvildet sigind i mine grå hjerneceller om opholdhos familier i Maribo idenperiode,vedjegikke, hvor vi var det meste af tiden og hvorfor, men vi var ikke hos Bedstefar og Bedstemor i Maribo. Far blev som 30- årigalenei 1935, da mor Maja dødepåMariboSygehus, hvorhun forblødte efterenabort. (Jytte har fortalt, atefter Jyttes fødsel fik mor og far atvide,at det ville være farligt for mor at fa flere børn, - det kan være forklaringen på, at Bedstemor aldrigbesøgteos efterden tid!?)
Mor Lily og jeg i køkkendøren i Slemminge.
MorLilyvistesigat være alle tiders mor for os, og selv om jeggrædutrøsteligdenaften, Mor Lily fortalte Jytte og mig, at far oghun skulle giftesden3. marts 1940, må det have været ”lykketårer”. Afsløringenkom i øvrigt en fredag aften, mens vi fik vort ugentlige styrtebad ude i køkkenet.
Badeværelse ogtoiletfik vi førstnogle år senere,så al rengøring incl. tandbørstning foregik i køkkenet inden sengetid. Styrtebadblevgennemført i køkkenet med en beholder,der kunne indeholde 5-101 vand, ogi hvis bund der var påsaten slange med bruseranordning. Til atopsamle vandet fra bruseren,stod vi i enslags gummilagen.
(Det pågældende bruseapparat blev i øvrigt senere brugt på Bøtø, efteratvi (i 1975)havde købt vort egetsommerhus).
Slemminge Købmandsgaard.
Somalleandre større købmandsgårde var Slemminge Købmandsforretning bygget op som en firlænget bygning med forretning og lager mod øst, 2 hestestalde mod syd, som senere blev brugttil brændsel,et vaskerum ”med indbygget lokum”, samt 3 rumtil redskaber og vogne mod vest og i den nordlige del boede vi. På 1. sal var mors ogfarssoveværelse med dør ind til et lille
børneværelse, hvor Jytte og jeg sov.Derudover var der 2 værelser, som blev brugt aftjenestepigen ogkommisen. Kommisens værelse mod vest fikjeg,da jeg blev 12 år. (Kommisenfik så et elendig værelsehos”dengamle”murer Ellegaard, der boede i huset over for os!)
Selv om der var meget travlt i forretningen, hvor far var med ffa kl. 6.30- 18.30 (bortset fra en middagslur på 15-30min.), var der daogså tid til fest iog uden for købmandsforretningen. Det var dog kunsjældent,at det var nødvendigtat møde op i lang kjole ogsmoking,men det skete - som f.
eks. tilminkonfirmation.
Far var altidpositivoggladvedfestlige sammenkomster, når der var gæster i
købmandsforretningen eller vedfesteruden for huset. Fargjorde i øvrigt enkæmpeindsatsfor, at Jytteog jeg kunne holde jul både i Maribo hosbedstefarog bedstemor ogogsåi Refsvindinge.
Julenblev deltop, så vi,så snart farhavdelukketforretningenoggjort os klar iSlemminge d.v.s.
kl.ca. 16, kørte vi til Maribo og nå julegudstjenesteni Domkirken, hvor bedstefar, bedstemor (på deres faste pladser), moster Ebba med familie ogonkel Eisemed familie ventedeos. Senere spiste viog dansede om juletræet på Suhrsvej 6 hosbedstefarog bedstemor. Vikørte vist ret tidligt hjem, for 1. juledag kørte vi til Refsvindinge, hvorJytteogjegofte blev tilnytår, hvor far så hentede os!
Købmandsgårdenhavde bl.a. komsalg frakornloftet, der låiden sydøstlige del af huset,og her var mus (og ind imellem rotter), som blev bekæmpet med katte, fælder og gift. En aften, hvor jeg skulle vaske mig pånormalvis i køkkenet,ville jegtage etvandfad ud fra skabetved siden afvasken.Det var ikke fadet, men en mus jeg fikfat på, - musen løb, og jeg skreg! Siden har jeg været meget imod mus! ! Den anden form for gnaver i købmandsgården var som nævnt rotter, ogjegmindesensøndag eftermiddag, da jeg gik ud i butikken fra kontoret. Det første, jeg så, var en rotte,som stod på bagbenene oggnaskedei en pose med mel, somstodiet stativ bagdisken.Farblev tilkaldt, ogvi blev hurtigt enige om, at ud skulle rotten! Jeg hentede fars salonriffel, men da jeg så rotte sidde mellem to lameller i en radiator, turde jeg ikke skyde, da jeg var bange for,atprojektilet
retoucherede. Rotten forsvandt, ogfaropdagede senere, at der var hul bagkaffemaskinenog ud under olieskabet.
Vi havde altid2 katte, mendefik for meget madi køkkenet tilatdegad se efterrotter. Det skete, at de tog enmusnuog da, men det var retsjældent. Jeg tror, at det var mere spændende for ”Pivse” at gå på jagt efter hareungerendmus,menjeg så den lege medbeggeslags dyr ude på græsplænen.
Foruden katte havdeviiperioden 1943- 1952”King”, - en dejligDobermannPincher, som blev kaldt Jyttes hund. Denblevnaturligviskøbtprimært for at undgå uvelkomne kom på besøg incl.
tyskere, ogselv om denaldrigblev ordentligopdraget, var den en født vagthund. Når far havde besøg på kontoret,fikden/de pågældende uhindret lov til at komme ind. King lagde sigaltid foran døren, ogingen (uden familien)fik lov tilat gå igen, før far gavlov!! Vi oplevede mange sjove ting med King, menisærhuskerjeg,atjeghavde besøg af enmegetgodven (Torsten), som ofte kom i huset. Endag stodvi ogdrilledehinanden, og Torsten ”lappede” mig en i maven. I samme sekund sprang King op på Torsten ogbedham i armen! !!!
Dagene for far i forretningen var meget rutineprægede. Hanåbnedealtid kl. 6.30og lukkede normalt kl. 17.30, men senere skulle kassen så gøres! Åbningstiden blev holdt, ligetil far solgte forretning i 1968, og det mærkeligeer,at der normalt hvermorgenkunkom én kunde,Oswald,som skulle købe 10 cigaretter. Samme Oswald var den sidste,som forlodforretningen aftenen inden!
Oswald kom dagligt på sammetid som en anden fast kunde, Marius, d.v.s. de kom kl. 11 for at fa enøl eller tre, og det var ligegyldigt, om dehavde arbejde eller ej. Somarbejdsmænd tog dealt forefaldende arbejde og fik altid arrangeret, atde kunne køre hjem til frokost,og på vejen kom de altidforbi købmandsforretningen!!
Efter arbejdstid eller rettere ved 16.30-tidenkom de igen ogfik deres eftermiddagsbajere, - mindst 3 stk. Osvald ogMarius hjalp medatfjerne træer, da far købte Vildrosevej på Bøtø og her var der også jævnligt ølpauser.
I forretningens havde far de samme rutiner som bagbutiks-gæsterne,menhan drak normalt
”øllerne” sammen med mejeribestyreren (Poulsen) og forpagteren på Sølund (Ras). Desad altid inde på farslillekontoriethjømeved selve forretningen. Her kunne trækkesetgardinfor, så kunderne ikke kunnese, hvad der skete på kontoret. Dade alle var stor-rygere, lå der ettykt,, blåt tæppe omkring detrevenner, og det kunne ikkeundgås, at lidtkom ud i forretningen!
Damor Maja og far overtog forretningeni 1929, kom det desværretilat passe sammen med det verdensomspændene,økonomiske krak, sombl.a. betød stor arbejdsløshed også på Lolland,og far kæmpede en hård og utilfredsstillende kamp i 1930’eme for at fa forretningentilatkøre rundt
økonomisk, ogdenefterfølgendetidmed krigen fra 1940-1945 gjorde ikke de økonomiske problemer mindre.
Da far var engageret og aktiv, var det ikke den store overraskelse, da han i 1945 overtog formmandsposten i den Midt- og Østlollandske Købmandsforening, - et job han varetog til alles tilfredshed indtil 1959. Jeg har fars kladder af de årlige generalforsamlingsreferater, som han aflagde som formand.) Det bør nævnes, at far var initiativtager til dannelsen af denne købmandsforening, oghansadibestyrelsen som almindeligt medlemallerede fra starten i 1933. (jf.
referater fra ”Ny Dag”, ”Dansk Handelsblad”og ”ExtraPosten” november 1983 i forbindelsemed 50 års jubilæet. Referaterne haves.)
Omkring 1965 fikfartilladelsetil-i forbindelse med købmandsforretningen -at åbne en
bankafdeling iSlemminge for Handelsbankeni Maribo, og på samme tidbegyndtehanat tænke på attrækkesig tilbage fralivet som købmand. Den 1. juli 1968 bortforpagtede far forretningentil sin kommis, Leo Lise, ogforpagtningskontrakten løb til 30. juni 1973. Forpagtningsafgiften var 2 %af omsætningen betalt månedlig bagud. Farog mor blev boende i huset indtil de i sommeren 1969 købte murer Ankjær Rasmussens hus, Engestoftevej 106, som de flyttede ind i samme efterår.
Prisen var 56.500 kr. Far tog bankfilialenmedsigog var filialbestyrer indtil 1974. Han var meget engageretogoptaget af at arbejde medbankspørgsmålog var derfor meget skuffet, da man nedlagde filialen i midten af1970’eme.
Farunderviste i Handelsskolerne i Maribo og Nakskov i perioden 1960- 1975.
Uden for forretningen var far megetinteresseret i sport, oghan var bl.a. med til at starteSlemminge Håndboldklub i 1938. Han trænede således det første herrehold,som havdefået nogle banelignende forhold på en gammel tørvemose nord for præstegården. Han fulgte klubbensudvikling meget bl.a.
fordi jeg blev etretaktivt medlem afde forskellige hold fra bøme-over junior-til voksenholdene.
Også fodbold, som vi ikke havde i Slemminge, kunne trække fartil byen, og vi har været tilmange af Frem, Sakskøbingskampe, ligesom vi var til landskampe flere gange iIdrætsparken!
I jagtsæsonen var far meget aktiv både ijagtforeningen, hvor han altid var medtilfællesjagtenpå foreningens jorde og sammen med venner ogkunder(bl.a. mejeribestyrer Poulsen, brøndgraver Andersen,forpagter Rasmussen, Sølund, gårdejerneHerman Hansen, Hovmand, Chr. Hansen, skomager Jørgensen og gårdejer Rasmussen, Østergård). Der blev udelukkende skudtharer og fasaner + en enkelt agerhøne inyog næ. Fra september skete det, at far tog på andejagt, men ellers var det primært i perioden 1. oktober til 31. december, atgeværetblevholdtvarmt! !
I de senere af sit liv blev far medlem af en kegleforening iMaribo,hvor i øvrigt min fætter Ib var formand.Far havde mange hyggelige og sjove aftener i de år i Maribo, men jeg har aldrig rigtig hørt om disse kegleaftener,som vist gennem årene havde udviklet sig til en slags ”loge” med øl, snaps ogbrød, som en vigtig del afdisse aftener.
Facts om mig
selv
-John
Bils - f. 12. juni1930
John Bils.
SKOLEGANG:
AUG 1937: 1. klasse, Slemminge skole (tirsdag, torsdagog lørdag!) AUG 1938: 2. klasse, Slemminge skole (tirsdag, torsdag, lørdag) AUG 1939: 2. klasse, Slemminge skole (havde kun 4klasser).
6. APR1940: 3. klasse,Frk, HarrietsPrivatskole, Maribo (skolegang daglig) AUG 1940: 4. klasse,Frk. Harriets Privatskole, Maribo.
AUG 1941: 5. klasse, Frk. Harriets Privatskole, Maribo AUG 1942 - JUN 1946: Mellemskolen, Maribo Gymnasium AUG 1946 - JUN 1949: Gymnasiet, Maribo Gymansium Student 20. JUN 1949
Lille latinprøve juli 1949: MariboGymnasium(mg+)
UDDANNELSE:
1. AUG 1949, Volontør, VordingborgApotek 1. NOV 1949: Discipel,Vordingborg Apotek APR 1953: exam, pharm. (1. karakter)
(Vikar 1.JUL 1953 - 15. AUG 1953: Løveapoteket, Århus, og 16. AUG - 31.OKT 1953: Løveapoteket, Ålborg)
To disciple i Vordingborg (1949) løsbi. nr. 32.jpg
(John Bils var på Apoteket her fra august 1949, hvor han startede som volontør.)
1. NOV 1953 - 30. APR 1956: Danmarks Farmaceutiske Højskole 1954 & 1955:Medlem af "De studerendes Råd"
1954& 1955: Medlemafudvalget for ”Hjælptiltrængende farmacistuderende.” (1. JUN-31. AUG 1954: Ferievikar, FrederiksbergHospitalsapotek)
(1.NOV. 1954- 31.MAR 1955: deltidsvikar, Gefion Apotek, København 0.) JOBS:
1.juli 1953- 15. august 1953: vikariat på Århus Løveapotek.
16.august -31. oktober 1953 :vikariat på Ålborg Løveapotek
1. juli 1954-30. august 1954: vikariat på FrediksbergHospitals apotek.
1. maj 1956: Lægemiddelkonsulent hosH. A. Møller for Winthrop + Geigy 1. JAN 1957 -30. SEP 1965: LMK kun for Geigy
1. OKT 1965: Area Manager for Danmark &Norge, Riker Laboratories
1. NOV 1968: Area Manager + Clinical Trials, Danmark, Riker Pharmaceuticals 1. SEP 1969: Manager, Danmark, RikerPharmaceuticals
1. NOV 1971: Manager, Danmark, Norge og Island, Riker Pharmaceuticals
1. NOV 1973: Manager, Danmark, Riker Pharm.(flyttedefra Virum til 3M, Glostrup)
1. MAJ 1976: - 31. december1990: Adm.Direktør, Riker PharmaceuticalsA/S (senere RIKER a/s) (Riker Pharm, blev fusioneret med 3Mworldwidepr. 1. JAN 1990)
1. JAN 1990: Salgs- og Marketingchef,3M Pharma
1. jan. 1993: Samtidig med en omorganisering afRiker med businesscenter i Bruxellesog det lokale ansvar for Norden placeret i Norge blev j eg førtids-pensioneret.
1. AUG 1993 - 30. JUN 1994: Adm. Direktør, ABC Licensing A/S FORENINGSARBEJDE:
1947 - 1949: Næstformand i gymnasieforeningen "Gimle"(Maribo Gymnasium) 1947 - 1949: Medredaktør af skolebladet "Gaudeamus"(Maribo Gymnasium) 1954 - 1955: Medlem af "De studerendes Råd”, FarmaceutiskHøjskole.
1954 - 1955: Medlem af"Hjælpeforeningen fortrængende studerende", FarmaceutiskHøjskole nødlidende studenter på Farmaceutisk Højskole”.
1980 - 1990: Bestyrelsesmedlem afMedicinalimportørforeningen MEDIF (bl.a formand for "Lægemiddelkataloget" og "Etisk Nævn", incl.
”Rådet for medicinsk informationsmateriale”.) 1997 - 2000: Formand for "Lyngby Røgfri Bridgeklub"
2000 - Bestyrelsesmedlem af Sokkelund HerredsGenealogiskeForening ( ansvarshavende for ”Nyhedsbrevet” (2002 -), sekretær (2004-05) næstformand (2005 -...)
1. AUG 1993 -30. JUN 1994: Adm. Direktør,ABCLicensing A/S FRITIDSBESKÆFTIGELSER:
Ulveunge med nye cykel.
Jeg selv ved håndboldbanen i Slemminge 1941.
Gul spejder, Maribo Trop, Sydhavsdivisionen:
1938 - 1942: Ulveunge(Kaa)
1942 - 1946: Spejder (patruljeassistent)
1948 - 1949: Rover,- sammen med 3 andre ledede vi Maribo Trop.
1951- 1952: Rover i Søspejderne, Vordingborg.
SPORT:
1938 - 1949: Håndbold i Slemminge-FjeldeHåndboldklub 1948 - 1949: +Indendørshåndbold i Maribo Håndboldklub 1949- 1952: VordingborgHåndboldklub
1950 - 1952: VordingborgBadmintonklub 1960- 1962: Holte Håndboldklub
1984 - 1999: Hillerød Golfklub
1990- 1992: long-distance medlem, StorstrømmensGolfklub(v/VirketSø) 1993 - 1999: long-distancemedlem af FalsterGolfklub(v/Virketsø) 2000 -2002: Fuldtidsmedlem Falster Golfklub
2003 - : Fuldtidsmedlem Marielyst Golf Klub 2001 - 2008:med ”algarvegolfeme” på tur!
Bridge:
1986- 1987: Hillerød bridgeklub
1987 - 1995: Kolcheffs Bridgeklub i Lyngby 1995 -2003: Lyngby Røgfri Bridgeklub 2003 - 2005: Lillerød Bridgeklub.
2006 - :Passivt medlem af Lyngby Røgfri Bridgeklub.
(Yderligerefacts kan læses i min samling ”Løsblade fra min fortid”)
Bils -
slægt.
1.
generation:
1 a. Johann Carl Friederich Bils, f. ca. 1809 iPotsdam Død efter 1879.
Gift ca. 1840 i København m.Anna Johanna Eleonora Menzel, f.27. jan. 1820 i Breslau, Tyskland,død29. juli 1879 i Höör,Sverige.
Poster for Johan Carl Fr. Bils i Jönköping,
hvor der har været en masse om den magiske kunstner og hans bror, professor Adolf Bils.
Denne er fundet på nettet.
3 bøm, (10-12),
2. generation:
Børn af Johann Carl Friederich Bils, 1,ogAnnaJohannaEleonora Menzel.
10 a. Clara Marie Louise AugustaHenrietteBils, f. 11. okt. 1840 i Magdeburg.
Gift8. aug. 1857 i Akerhus,Oslo Vor frelser Domkirke m. direktør Carl Dietrich Alexander Hartkopff,f. 7. okt. 1822 i Stockholm, død26. april 1877 i Uppsala, begravet i Satofta. Sønaf(HansPeterHartkopffog Gatarina Gharlotta Thåm).
11 b. Johanna AnnaFloraBils, f. 3. jan. 1842 i København, dbt 2. juni 1842 i Tyske Reformerte Kirke, Kbhvn.
Gift 1. maj 1868 i Tyske Reformerte kirke, København m.gæstgiver Peter Nicolai Hansen, f. 1827.
12 c. FrederikCarl Rudolf Bils, 4. april 1844 i Christiania (Oslo), Norge.
Død 18. sept. 1914 i Höör.
Carl Frederik Rudolf Bils.
1*28. maj 1868 i Gentofte kirke m. Johanna Maria Lindstrom, f. 31. dec. 1842 i i Esperöd, Tranum forsamling, Malmö Län, død8. maj 1877 i Sätofteno. 9, Höör,
Skåne, Sverige (af lungesot), begr. 12. maj 1877. Dt.af (Johan Lindstrom ogBritta CatarinaPetersdotter)
2* 27. april 1884 iHöör m. JohannaTullin (Thulin), f.12. juli 1846i Ekerod, Höör,dbt. 19. juli 1846 iEkeröd,død 26. feb. 1930. Dt. af (NilsTullinog Pernilla (Elsa) Månsdotter).
KMtftKDWKBlU'
» 4/41844 firøiSM Ps. 4SI v r«
HANS MAKA JOHANNA BILS
FÖDD TpLtlN
■
Frederik Carl Rudolf Bils og hans 2. kone Johanna Thulin/Tullin.
11 bøm, (30-40),
30 a.
31b.
32 c.
33 d.
34 e.
3. generation:
Børn af FrederikCarlRudolf Bils, 12, og 1* m.Johanna Maria Lindström.
Carl Rudolph AlexanderBils, f. 12. nov. 1868 i Gentofte, København, dbt 11. april 1869 i Gentofte kirke.
Smed.
Flora Anna Brita Bils, f.28.juli 1870i Gentofte, København, dbt. 7. maj 1871 i GentofteKirke.
Alexander Hartkopff Bils, f. 1.okt. 1872 inr. 9 Sätofte,Höör.
Oscar Henrik Bils, f. 9. juni 1874 i nr. 9, Sätofta, Höör, Skåne.
John OsmundRudolfBils, f.10. jan. 1876 i Höör, Malmøhus Lan, Sverige, dbt. i Höör.
Død7. juli 1952 på Frederiksberg, begr. 12. juli 1952 på Solbjerg kgd.
Tapetserer, købmand.
JohnOsmund RudolfBils blev, jvf. hans soldaterpapirer, indrullereti 1896 ogpå første side skrives, at handen 17. marts 1897tilhørte kompagni Frosta nr. 13, afdelingsområde 1.
Før 1. årspåtegning(18. august 1897) noteres, athan er uddannet som kusk ved Kongl. Wendes trängbatalion. Ved 2. årspåtegningenerkun datoen, ogathanhavde fuldgjort to årved Wendes trängbatalion.
UnderskrevetafOscar Mathiesson, "befalhafvare".
Et billede med Frederik Carl Rudolf Bils. Billedet er fra John Osmund Rudolf Bils ' forretning i Refsvindinge, og på billedet ses han siddende foran disken med sin hustru
Augusta, sønnen (C. Aa.), farfar og Bedste (Christiane Jørgensen).
(År: ca. 1914).
Købmandsforretningen i Refsvindinge (uden for Nyborg) fra ca. 1915 - 1950.
Billedet er fra ca. 1940.
Gift23. maj 1904 i Grenaa m. Augusta Frederikke Petrine Johanne Tolboe,f. 25 juni 1879 i Grenaa, død9. jan. 1953 på Maribo Sygehus,begr. 17. jan. 1953 på Solbjerg kgd.Frederiksberg. Dt. af (August Fred. Peter Johan Tolboe og Christiane Jørgensen).
Ca. 1905 af Augusta Bils, f. Tolboe og John Bils.
1 barn, (60),
Og 2* m.Johanna Tullin (Thulin).
35 f. Anna Maria Svensson, f. 9. sept. 1872 iHöör.
Død 1882 i Höör.
36 g. Maria Johanna Bils, f. 14. feb. 1878 i Slätthult, Höör, Stenbrohult,Skåne.
Død 27. marts 1935.
Gift medHerman Bödcher,f. 20.nov. 1872 i Lübeck, Tyskland. Han 2*m. Sture Falck.
3 børn,(61-63),
37 h. Emma Mathilda Bils, f. 10. martsi880 iVirestad, Sverige.
38 i. Klara Matilde Bils, f. 1. jan. 1882 i Höör, Skåne, Sverige.
Død 31.aug. 1940.
Giftca. 1905 i Loshult m. kallarmastere Gustav Karlsson, død 4. okt. 1944i Laholm (?)•
39 j. Tekla Emilia Bils,f. 23. sept. 1884 i Höör, Skåne.
Død 29. feb. 1969.
40k. Flora Corona Bils,f. 19. okt. 1887.
Død 16. juli 1982 i Ängelholm, begr. i Sireköbing,Sverige.
Gåstisejer iTågarp.
Gift 23. nov. 1909 m. Krögara (Gästgivare), disponent Per Oscar Severin Persson Eskildlander, f. 31. jan. 1887 i Stenestad nr. 4; Stenestad, død 12. jan. 1945 i Sirekopinge, begr. iSireköpinge.
3 børn,(64-66),
4. generation:
Barn af John Osmund RudolfBils, 34, og AugustaFrederikkePetrineJohanne Tolboe.
60 a. Carl Aage Tolboe Bils, f. 24. juli 1905 iRy Stationsby, Dover Sogn.
Dbt i GI. Rye.
Død 3. sept. 1984iMaribo,begr. 7. sept. 1984 på Solbjerg kgd.
Købmand, Handelsskolelærer og bankbestyrer,
1* 11. aug. 1929i Maribo Domkirke m.Maja Dalskov Frederiksen, f. 19.okt. 1899i Maribo,død20. sept. 1935 på MariboSygehus,begr. sept. 1935. (Død efter enabort).
Lily Andreasen og C. Aa. Bils, gift 3. marts 1940.
2* 3. marts 1940i Frederiksberg kirke m. Lily Emilie Andreasen, f. 12. juni 1903 i København,dbt. 19. juli 1903 i Kristkirken, København, død 16. nov. 1981 på Maribo Sygehus, begr. 20. nov. 1981 på Solbjerg kgd.. Dt. af (Mikkel Christian Andreasen og EllenEmilie Hansen).
John Bils skriver:
”Min far C. Aa. Bils elskede en hyggelig middag”.
John Bils skriver:
”Mor Lily spillede ofte - og ved juletid fik vi alle salmer og sange, (ca. 1948) ”
3 generationer Bils i Refsvindinge, Fyn. 1949.
2 børn,(80-81),
61 a.
62 b.
63 c.
64 a.
65 b.
66 c.
Børn af Maria Johanna Bils, 36, og Herman Bödcher.
Emma Elisabeth Johanna Bödtcher, f. 29.jan. 1898 i Karlskrona.
Død 1982 i Ängelholm.
Gift m.n.n. Wehlin, f. ca. 1898.
1 barn, (82),
William Bödtcher,f. 18.jan. 1901 i Karlskrona.
Dødi Angelholm.
Klara Herta Maria Bödtcher, f. 31. marts 1905 i Karlskrona.
Gift m. Sture Falck.
Børn af FloraCorona Bils, 40, og Per Oscar Severin Persson Eskildlander.
Karin JohanneMarieEskildlander, f. 30. jan. 1910 i Malmö.
Dødi Hälsingborg.
Gift m.Tage Tyrborg.
1 barn,(85),
Anna Greta Eskildlander, f. 2.sept. 1914 i Sireköpinge.
Død 27. dec. 1998 i Asmundtorp, Skåne.
Butiksassistent. Afïarsbitrâdere.
Gift 25. juli 1943 iAsmundtorp, Skåne, m. disponent Böije August Leonard Brorson, f. 26.okt. 1911 i Kävlinge,død4. nov. 1984 i Asmundtorp, begr. i Asmundtorp.
2 børn, (86-87),
PerGunnarFrederikEskildlander, f. 1. feb. 1926iSireköping.
Død 25. aug. 1993 i Hälsingborg (GustavAdolf), begr. i Hälsingborg (Gustav Adolf).
Bonde.
Gift m. UllaBritta Odhner.
3 børn, (88-90),
5.
generation:Børn af Carl Aage Tolboe Bils, 60, og 1*m. Maja Dalskov Frederiksen.
Jytte og John.
80 a. John Bils, f. 12. juni 1930i Slemminge, hj. dbt. i Slemminge.
Irena Doreen.
Gift31. aug. 1957 i Set. Peders kirke, Slagelse m. Irena Doreen Hansen, f. 2. sept.
1931 i Slagelse,død 1.nov. 2005 på Københavns amts Sygehus, Gentofte. Dt. af (Peter Harald Hansen og Else Alvilde Andersen, Slagelse).
Adr.: Grandparken 9, Lyngby.45 87 93 92.
2 børn, (110-111),
81b. JytteBils,f. 27. marts 1934 påMariboSygehus.
Gift3. sept. 1959 iMariboDomkirke m. John MeamsWylie,f. 10. okt. 1933 i Glasgow, dødnov.2006i Stanmore, London.Sønaf (IanHamiltonWylieogHelen Jane Meams).
2 børn, (112-113),
Barn af EmmaElisabethJohannaBödtcher,61,og Gustaf Per Axel Wehlin.
82 a. HermanPer Harald Wehlin, f. 6. okt. 1926 i Vasa.
Gift26. juni 1954 m. Ruth Erica Welin,f. 16.juni 1926 i Tyskland, død 5. okt.
1992i Helsingborg.
83 b.
84 c.
Barn af Karin JohanneMarieEskildlander,64,ogTageTyrborg.
85 a. Lena Tyrborg, f. 24. jan. 1946.
Gift m.Claes Christer Nordstrand, f. 5. jan. 1945 i Malmö Karoli.
Børn af Anna GretaEskildlander, 65, og Börje August Leonard Brorson.
86 a. Agneta Birgitta Brorson, f. 1944 i Asmundtorp.
Gift m. Bertil Lindholm, f. 9. feb. 1940 iLinhamn.
2 børn, (114-115),
87 b. Thomas ÅkePer Broeson,f. 9. jan. 1947 kl. 12.40 på LundsBB, Skåne.
Gift30. okt. 1970 iVästra Skrävlinge m. Ingrid Elisabeth Jakobsen, f. 24. dec. 1946 i Västra Skrävlinge.
1 bam, (116),
88 a.
89 b.
90 c.
Børn af PerGunnar Frederik Eskildlander,66, og UllaBritta Odhner.
PerEskilander, Björn Eskildlander, Oscar Eskildlander,
6. generation:
Børn af John Bils,80,ogIreneDoreenHansen.
110 a. MogensBils,f. 22. april 1963 iAalborg.
Student fra VirumGymnasium 1982.
Efter soldatertiden læste hanbl.a. HH,som startede hans interesse for at studere.
Hanblevcand.merck.jur. i 1990.
Efter ansættelseniFrederiksberg skattedepartement i 1995 fortsatte hanåreteftermed at læse tilskatterevisor.
12000 fikhanjobvedskattevæsenet i Gentofte Kommune, - i 2006 overgåettil SKAT i Nærum.
Mogens Bils.
Pf. m.Helen Villersholt.
111b.
1 barn, (146),
Annemette Bils,f. 11. juni 1966 i Aalborg, døbt 1967 i LundtofteKirke, 2800 Lyngby.
Annemette Bils og Carsten Skovgaard.
Gift6. dec. 2006 på Lyngby Rådhus med CarstenSkovgaard, f. Søn af (Torben SkovgaardoghustruInge).
2 børn, (147-148),
Børn af Jytte Bils, 81, og John Mearns Wylie.
112 a. Susan BilsWylie,f. født 23.juni 1960 i Bishopbrigg, Scotland, dbt.juli 1960 i Bishopbriggs.
Susan Bils Wylie.
Gift2. aug. 1996iEdgwarebury Hotel, England m. NigelKitt.
2 børn, (149-150),
113 b. JohnCarl Wylie, f. 16. aug. 1964 i Glasgow Bishopbriggs, Scotland.
Adm. direktør for DHL i Ungam.
John Carl Wylie.
Frafeb. 2001 ansvar for lufttrafik, - fra 1. sep. 2004 også for landtrafikken.
Var hos DHL i Suadi Arabia, senertei Rumænien, før hanstartedei Ungam.
Gift.
1 barn, (151),
BørnafAgnetaBirgittaBrorson, 86, og Bertil Lindholm.
114 a. FrederikLindholm.
115b. Henrik Lindholm.
Barn af Thomas Åke Per Broeson, 87, og Ingrid Elisabeth Jakobsen.
116a. Jenny Ulrika Brorson,
7.
generation:
Barn af Mogens Bils,110, ogHelen Villersholt.
146 a. Frederikke Villersholt, f. 9. dec. 1996påFrederiksberg Hospital.
Frederikke Villersholt.
Børn af Annemette Bils,111, og Carsten Skovgaard.
147 a. Alex SkovgaardBils, f. 2. dec. 1999 på Gentofte Amtssygehus,dbt. 2. feb. 2000 i Ordrup kirke.
Alex Skovgaard Bils.
148 b. SarahSkovgaard Bils, f. 16. sept. 2002 på Gentofte Amtssygehus, dbt. 26. jan. 2003 i Ordrup kirke, Charlottenlund.
Sarah Skovgaard Bils.
Børn af Susan Bils Wylie,112,og Nigel Kitt.
149 a. Ross JohnVemon Kitt, f. 8. okt. 1994i Stanmore,London,England.
Ross John Vemon Kitt.
150 b. Maya Susan Bils Kitt, f. 1.dec. 2000 i Milton Keanes, England.
Maya Susan Bils Kitt.
151 a.
Barn af John Carl Wylie,113,ogOlga.
Nicolaj Wylie,f. 28. aug. 2007 i Budapest, Ungam.
Slægtshistorien om Tolboe-familien
I åreneoptilår 1800 var personermed navnet TOLBOE næsten kunkendt i Nibe. Alle de senere var efterfølgere af en vis Niels Tolboe, som i 1710 dukkede op på mandtalslisten i Nibe, og som menesat være fødti 1678.1 sit digreværk om Tolboe’eme har JørnToldbod(”Toldbod
slægten”) trukket en linie fraErritshøj ved Snoghøj til Nibe for familien, oghan mener, at en Tolboe i sintid var færgemandved overfarten Snoghøj - Strib..
Tolboeeret navn, som letkan ændres, ogi kirkebøgeme/folketællingeme optræder navnet som Tolbo, Tolboe, Tolbod, Toldbo, Toldbodog Thaibod, men i denne oversigt vil blive anvendt TOLBOE, som jeg personlig tror, er det oprindelige.
Niels Tolboeblevenslags stamfader tildemange Tolboe’er, som efterhånden blev en ganske stor del afindbyggerneifiskerbyenNibe.Navnetdukkede også op i Løgsted(Løgstør), Aalborg m.
fl. byer, men det største antal fandtes iNibefra begyndelsen af 1700-talletog mange af demandlige Tolboe’ere blev fiskere.
Peder
ChristensenTolboe.
?? 1776-10. juli 1849
Enaf Niels Tolboes oldebørn var Peder Christensen Tolboe, som var rejstfraNibe som 20-årig og havde søgt nyeudfordringer under ophold iAarhusog Randers. Han kom i 1799til Grenaa og startede endrejervirksomhed, ogi 1809 giftedehan sig med AneMarieTusenelleCarlsdatter (fra Aarhus). Defik8børnog i ”de sorte bokse” på Rigsarkivet erhanomtalt som ”den kendte Tolboe medde mange børn”! !
DaPeder Christensen Tolboe kom tilGrenaa,lågården ”Mads Møllers lejevåninger” for enden af Storegade ogVestergade ud mod Svinetorvet. 11915 købtePederChr. Tolboeden vestre halvdel af gårdenog grunden. Den store have,som lå vest for gården ud mod både Storegadeog det senere Vestergade, blev delt med den anden køber, og P. Ch., som han også blevkaldt,fik delen ud mod Storegade. Efter altat dømme, er der tale om Storegade 25 b,matr. nr. 101 (ældste brandforsikring nr. 24, Bogen om ”Grenaa fra 1936”, side 239,1936). Endnui 1936 var forsiden afgården idet ydre som én sammenhængendebygning,ogden er en karakteristisk prøve på den række huse, der blevbyggetned ad Storegadeefterbranden i 1751.
I bogen om Grenaa skriver forfatteren, at”Peder ChristensenTolboe var gift med 1) Ane Marie Tusenelleog2)AneMarentineFischer, og at der i begge ægteskaber var en mængde børn,og at Tolboe var stamfader tilen meget talrigslægt, som dog nu (i 1935) på en ganske enkelt undtagelse nær er rejst fra byen!”
Peter Funder
Tolboe 20. september 1814 -5. juni 1900En af PC.’s (kært bam ....)sønner af første ægteskab var Peter Funder Tolboe, som blev født 20.
september 1814, hjemmedøbt samme dagog senere døbt i Grenaa Kirkeden 11. november 1815, hvor moderen bar.
Han blev konfirmeret i samme kirke 1829.
PeterFunder giftede sig som 29 årigmed Bolette Nielsen (datter afindsidder Niels Jensen, Lystrup, og Kjerstin Pedersdatter iSøby) den 18. januar 1845 i Grenaa Kirke. Hun var 24år. Forloverevar drejer Tolboeog bødker Berg.
Peter Funder boedehjemmeog lærte drejerhåndværket af sinfar. Han blev i drejerværkstedet og fik enstorindflydelse på værkstedets udviklingog var bl.a. medvirkende til,at Tolboe-drejeme fik opgavenat udforme det nye knæ-fald ogprædikestolsstokkene i forbindelseved reparationen af kirken, som Frederikden VII havde lovet i forbindelse med hans besøg i Grenaa i årene før 1864.
Jf. FT1834 og FT 1845 boede familien hos hansfar,PederChristensen
Tolboe, i Storegade28. Efter faderens død købte Peter Funder Lillegade 107 i tiden mellem 1855 og 1860.1FT 1855 eropført,atfamilienda boede i Søndergade, men senere flyttede de - som nævnt - til Lillegade 107. Mens de boede i Søndergade blev livet uhyggelig hårdt for Peter Funder,som i
1855 mistede datteren Henriette Wilhelmine og 2 år eftersinkone, Bolette. Hanblevboende i Lillegade 107 (jf. FT 1870 skiftede gadenummeret til 119 (kan være nr. 107, matr. nr. 119)),og omkring 1875 overdrog hanejendommentil sinsøn, August.
Folketællingerne fortællerlidt om Peter Funders liv og levned. 1 1860 boede han alene medsine børnogsinsøster, Henriette, samten drejersvend. 10år senere er hanopført som enkemand og drejermester boende i forhus 1 sammen med sønnen August, drejer, datteren Ane Marentine, Sophus A. M. Schmidt, 10 år (slægtning fra Aarhus), - alle iLutherstro. Desudenboede her Mette Pedersen, 48 år ogugift tjenestetyende, som var fritænker. Hanhavde ud over disse endrejersvend og 2 drejerlærlinge boende. IFT 1870 er desuden nævnt, at det i forhus2boedeenskomagermester med kone, 3 bøm og 3 skomagerlærlinge!
Peter Funder var enretaktiv, men også økonomiskustabil person.1 1858 afholdt skifteretten i Grenaa et møde, hvor boetefterhans afdøde kone Bolette blevfordeltmellembørnene. Boetvar blevet opgjorttil 379 Rigsdaler og3 Skilling, som blevfordeltligeligt til drengene, August
Frederik, Niels Adolph ogPeterChristensenTolboemed84Rigsdaler til hverog med 42Rigsdaler til datteren Ane Marentine. (Piger fik på daværende tidspunktkun !6 såmeget som drenge.)
(Fotokopi af hele udskriftenfra Skifteretssagen haves.)
NielsAdolphfik åbenbart ikkesin andel, idet det af forligskommissionens møde den 4. maj 1868 fremgår,atPeterFunder har accepteret, at der til Niels Adolphudbetales 100 Rigsdaler af en forligsmandtil dækning af arven plus renter. Samme dagbliver der udstedt etarveafkald på Niels Adolphsvegne, som til gengældmodtager 25Rigsdaler. (Begge dokumenter haves.) At Niels Adolphhavde brug for penge i 1868 fremgår afmin artikel ”Rejsen til Amerika” om de sidste mormonerstur i sejlskib over Atlanten i juni-august 1868. (Årbogen for Grenaa 2004).
Peter Funder Tolboe blev 86 år og døde af morbus cordis som fattiglempå understøttelse, -hans sønsomhanhavdeboet hos, døde 10 år tidligere!!
August Frederik
Peter
Johan Tolboe24.august 1844 - 8. september1890.
Han havde sandsynligvis haft en opvækst, der var meget lig faderens, da han jo var 3.
drejergeneration, ogfamilienhavde opbygget en ret kendt virksomhed. Før skolen var hansikkert bydreng, og samtidig har hansandsynligvisværet ”barnepige”forsin lillesøster Henriette,som var megetsyg. Hans favoritblandtde 5 søskende var absolut AneMarentine, som isit voksne liv fik megen glæde af det nære forholdtilAugust.
Hanblevdøbtden 2.januar 1845 ogblevkonfirmeretden3. oktober 1858, hvor der i kirkebogen er noteret: kundskaber mg-og opførsel mg.
August var en yderst populær ungkarl blandt pigerneiGrenaa, men hanblev 35år, før hangiftede sig. Af min bog ”Tolboe-sagaen” fremgår, at Christian Jørgensen, som hanblevgift med den 6. juni 1878, var venindemedAneMarentine, og megettyder på, atChristiane flyttede fra Grenaa for at gøre sigmodentilgiftermålet? I hendesskudsmålsbog, som er en del ar mine arkivalier,kan læses, athimfik sit førstjob som tjenestepige som 14 årig.Hendesidstejob, som var på Frederik den 7.s stiftelse i Jægerpris, sluttede den 1. maj 1878, - 6 uger før hunblev gift!
Det har ikkeværet muligt at finde ud af, hvornår August overtog faderens drejervirksomhed, men den5. marts 1872 fikhanBorgerbrev undertegnet afjustitsraad Gottlieb Nyeborg,og følgende annonce kan læses i Grenaa Avis august 1872:
”Efterathave etableret mig her i byen som drejer er jegherved så fri at anbefale migtilByens og Omegnens ærede beboere med Alt Til FagetHenhørende,- flere slagspiberog spindrokke
anbefales. Ærbødigst August Tolboe, Søndergade.(”Denne ogdenefterfølgendeannonceer begge læstpåGrenaa Bibliotek/Grenaa lokalhistoriske forenings lokaler ijuni 2003.)
Annonce i Grenaa Tidendeden24. august 1880:
”AUGUST TOLBOE, LILLEGADE.
Tobakspiber (ægte Kurlænderpiber, udskårne nøddetræspiber og Beichespiber i alle størrelser).
Elfenbenskamme, spadserestokke + andet til kunstdrejeriet henhørende.
Spinderokke, parasollerog paraplyer”.
Den30.januar 1886 udstedes der desudenet Borgerbrevtil August på ”Ringe Handel” efter næringsloven § 52.
Af en panteobligation på 800 kr. i Ligsocietetet i Grenaa, som blev udstedt den5. juli 1888,ses, at hannuog da havde behov forny kapital. Som sikkerhed havdehan bl.a. stilletsin ejendom matr. nr.
64a,som hanhavdefaet skøde på 1. juli 1878. Christiane måtte ved August dødi 1890overtage forpligtelsernevedrørendebetaling afrenter. Panteobligationenblevindfrieti 1896.
August har også flere gangeudlejet lejligheder og et spændende eksempel er følgende lejekontrakt med påtegnelser dateret 16. oktober 1886:
”Undertegnede drejermester A. Tolboeaf Grenaa bortlejer herved tilJens Peter Mikkelsenaf Enslev matr. nr. 64b på Grenaas Lillegade, hvilkenlejlighed består af3 værelser forneden, køkken og kælder ogetværelse på loftet. Fælles afbenyttelseaf gårdsplads, brøndoglatrinsamtsandkasse.
Vilkårene er følgende:...”
Kontrakten erikkesærlig specificeretoguopsigelig fra udlejers side i 2 år. Detunderstreges dog, at lejer har ansvar for renholdelse af gaden ud for lejligheden,samt renholdegårdspladsoglatrin sammen med deandrebeboere.
Atikke alle aftaler gik gnidningsløse kanlæses i August Tolboe’s opsigelse af lejekontrakten med gæstgiver Jens Mikkelsen med fraflytning til april flyttedag 1889 forkyndtafbyens
stævningsmænd. (Dateret 7. januar 1889 og forkyndelsen bekræftetgennemført, - Koppel og Andersen).
I den originale lejekontrakt mellem August og Jens Mikkelsen er tilføjelser om at Jens Mikkelsen kan bliveboende, hvis han på egenbekostning faretager denødvendigereparationer. (Dateret 16.
januar 1889.Den 15.april 1890 tilføjes yderligere,atJens Mikkelsen kan blive boende 5 år uafbrudt till895.)
August blev gift med
Christiane Jørgensen, som var datteraf murer Jørgen HansenogMarie Madsen Kirkemann, blev født den 24. august 1854. Brylluppet var den6.juni 1878 i GrenaaKirke. Forlovere var hans oghendes far.
Hun blev konfirmeretden 4. oktober 1868ogfik karaktererne:
kundskab: mg+, opførselmg.
Christiane var 13 år, da hun fiksit første job som tjenestepigehos M. Hansen, gårdfuldmægtig i Grenaa. Hun tjente her fra 1. februar1868 til 1.maj 1869.Him tjente derefter5 forskellige steder bl.a. hosJ. Chr. Berg i Rønde i 4/2 år. Hun sluttede med9måneder på Kong Frederik den 7.s Stiftelse i Jægerspris, som hun forlod den 1. maj 1878, - 5 uger før brylluppet.
Efter August død i 1890 (tuberkulose) flyttede hun sammen meddatteren Augusta fraLillegade 107 til Lillegade 64a, hvor hunerhvervedesigved syning. IFT 1901 nævnes, athun havde 2 levende bøm, men jeg har aldrig kunnet finde andre end min farmor Augusta.
Da Augusta blev gift, blev Christiane - altidkaldet ”Bedste” - fast inventar hos farmorog farfar og boede sammen med dem i både Ryog Refsvindinge.Jeg har en fødselsdagssangfra hendes 70 års fødselsdag, som blev holdt i Refsvindinge. Hernævnes, at hendes 2 søstre deltog, det må være tante PetrineogPouline.
Christianedøde 29.maj 1929, - sandsynligvis i Refsvindinge.
Tolboe-slægten
1.
generation:1 a. Niels Tolboe, f. ca. 1678,måskeerhanfødti Nibe.
Først i 1710 findes Niels Tolboe påmandtalslisteniNibe.
Navnet findes på listerne over betalt krigsskat il716ogl717, der opkrævedes under
"Den Store Nordiske Krig" (1699-1730). (JT)
Jvf. Jørn Toldbod's slægtsbog 1 ("Nibe-Gjøllinien") er Niels Toldboe sandsynligvis fætter til Niels Jensen Toldboe, ErritsøvedSnoghøj,hvor JT mener,atfamilien Tolboes rødderfindes!!!
Gift m.n.n. f. ca. 1680.
Det har ikkeværetmuligtat finde oplysninger om Niels Tolboes hustru!
5 børn: (10-14)
2. generation:
Børn af NielsTolboe, 1,og hustru.
10a. Karen Nielsen Tolboe, f. ca. 1708, Begr.4. marts 1782 i Nibe.
Der er skifte efter hende dateret 4 APR1782, B40-189 fol. 564A. Der eringen levende børn i ægteskabet, der arver hende, hvorfor hendes søskende arver alt efter hende.
Gift m. snedker SørenJørgensen, f. ca. 1694,død april 1777,begr. 18. april 1777 i Nibe. jvf. JT: Han er formodentlig identisk medden Søren Jørgensen, der i
mandtalslisten i 1747ernævnt som snedker meddentilføjelse,athan også emærer sig medandet. Han bor inr. 152 ogleverimådeligtilstand
11b. Peder(Christensen)Nielsen Tolboe, f. ca. 1709 i Nibe.
Tjenestekarl, fiskeudreder iNibe.
Død26. sept. 1778 i Nibe, begr. 2. okt. 1778 iNibe.
VedNibe mandtallet i 1743 om talesPeder Nielsen Tolboeunderpage 10 som: fisker for andreog er således daglønner. Han bor i lejevåning. Han har ingentjenestefolk, mensøsteren Karen "stårtiltjenestehosham som inderste"."Inderste" betyder nok her, at him er ugift og bor hos ham. Forklaring på, at hun bor her ersikkert, at forældrene er døde. Hun bliver senere gift med SørenJørgensen.
Imandtallet for 1747 er det åbenbartgåetnogettilbagefor Peder Nielsen Tolboe, idet hannu betegnes som "lønkarl i fiskeriet, imådelig tilstand",.Hans adresse er uændret fra 1743, hvor hanboede i lejehus.
1 1757 er det igengået frem for ham, idet han betaler hele2 Rdl iekstraskat. (Erdet velstand eller hårdhændet skatteudskrivning??)
11761 bor deiPriorgade 1. Huset er retstort, 28 fag, og det betegnes sonm en
bondegaardmedstaldog lade.I et 8 fags husiforbindelse dermed bor Niels Jepsen og Anne Pedersdatter. Niels Jepsen, svigersønnen, har formodentlig arbejdet for Peder NielsenTolboe. Det hele er takseret til 100 Rdl og bygningen Priorgade 1 eksisterede 1 1990.
11771 bor de i Algadennr. 64. Huset her er større og bliver vurderet til 200 Rdl, hvilket på det tidspunkt er en anselig sum.
(Fra Jøm Toldbods bog om Nibe-slægten).
Gift ca. 1735 iNibe m. Anne Christensdatter Soede, f. ca. 1708 i Nibe, død marts 1771 i Nibe, begr. 14.marts 1771 iNibe.
Der skiftesefterhendeden 15 JUL 1771,- B40 - 189,fol. 326AB.
4børn,(15-18),
12 c. Lars (Laurs) Nielsen Tolboe, f. ca. 1715 iNibe.
Død 27.april 1782.
Gift med Johanne Sørensdatter Buus, f. ca. 1716. Dt. af(Søren Jensen Buus og hustru).
2 børn,(19-20),
13 d. Jens Nielsen Tolboe, f. ca. 1718 iNibe.
14 e. Niels Nielsen Tolboe, f. ca. 1720 i Nibe.
Gaardskarl,husbond,
Død i feb. 1794, begr. 1. marts 1794.
I FT 1787 omtales han som Niels Tolboe, 67 år, ogenkemand. Hanboede da i Sønderbomsgade, husstand nr. 86 ogbenævnes gårdskarl. Indtastningsnr.: A0672, løbenr. 348, Kildehenvisning side 181,Husstands/familienr.: 86
(Påsamme adresse (samme familienr.!) nævnes MarenPedersdatter, 43 år, enke, 1 ægteskab, opholdende,- kommentar: I følge Jens Jensen Gravesensafskrift:enke efter Lars JacobsenDrastrup.
(Niels Tolboe havde ikke selv børn, som kunneydedatidens ældreforsorg!!).
Gift 15.sept. 1766 m. AnneJensen, f. ca.1724, begr. 28. sept. 1779 iNibe.
"Som forloverfor Niels NielsenTolboeogAnneJensdatter på onsdagenden 14.
september forsikresunderdanisk,at der var intet som efterGudog Kongens love modsagde ægteskabets fuldbyrdelse." Nibeden 15. september 1766. PederTolboe, Christian Thøgersen.
15 a.
16 b.
3.
generation:Børn af Peder(Christensen) Nielsen Tolboe, 11, ogAnne Christensdatter Soede.
Morten Pedersen Tolboe, f. i Nibe.
Fisker & Styrmand (FT1801).
Død 27. juli 1824 iNibe,begravet31. juli 1824 på Nibe kgd..
FT 1787:
Kirke Stræde (husstand 118) boede:
Morten Pedersen Tolboe, 52 år, gift,farer med Kaag (d.v.s. fisker fra sildebåd (Sildkaag)), husbond
Mette Andersdatter, 34 år,hans kone og
AndersMortensen, 6 år deres søn,i kirkebogen kaldeshan Anders Tolboe!
FT 1801 : i Nibe Købstad, Homum Herred, Aalborg amt boede
Morten Pedersen Tol(d)boe i Sønderboms Gade Hustands/familienr. 23 Matr.nr.ladresse: Nr. 26.
Stillingi husstanden: husbonde, alder 57 år, gift. Erhverv: Styrmand hans kone,MetteAndersdatter, 53 år,
og deres datterAneChatrine Tol(d)boe, 10år.
Mandtal 31.dec. 1818:
Han bor i Sønderbomsgade 30,71 årog fisker.
Det noteres,at der er bor 2. Af børn: 1 pige?
Gift i NibemedMette Andersen, f. ca. 1753. Dt. af (Anders Laursen Wivesog Anne Clemensdatter)
7 børn, (30-36),
AnnePedersdatter Tolboe, f. 11.maj 1736 i Nibe, dbt. 12. juni 1736.
Død 15.juni 1809 i Nibe, begr. 20.juni 1809iNibe.
Jvf.FT 1787 boede i Farvegade, Nibe, Homum Herrd, Aalborgamt:
AnnePedersdatter Tolboe, 49 år,
Niels Jepsen, 54 år, og deres søn Peder Nielsen, 14 år
Gift ca. 1767iNibe m. fiskerkarl Niels Jepsen, f. ca. 1733 i (Nibe), død 8. nov. 1806 i Nibe. Sønaf(JepChristensen Bislev).
Ved brandtaksationen 1771 bor de i Farvergademtr. nr. 60. Huseter takseret til 30 Rdl. (Jørn Toldbod)
FT 1787. BoededeiFarvegaden, (Jørn Toldbod skriver Torvegade) Niels Jepsen,54 år,fiskerkarl, hosbonde
AnnePedersdatter Tolboe, 49år, hans kone, Peder Nielsen, 14 år, deres søn, fiskerdreng
Ved brandtaksationen i 1791 bor de i Farvergade,-mennu i mat nr. 61.
Dettehus er også vurderet til 30 Rdl.
3 bøm, (37-39),
17 c. Christen Pedersen Tolboe, f. ca. 1737iNibe, dbt. i Nibe.
Fisker (1787:fiskerkarl).
Død 2. maj 1807,begr. 2. maj 1807iNibe.
Han er voksetopiPriorgadenr. 1 (gi. matr. nr. 164), som hanfar,Peder Nielsen Tolboe ejede
Jvf. Jørn Toldbods bogopholdthanogfamiliensig i Sønderholm inogleår ( 1769 (?) 1773), idethanog Elisabeth var fæstet påRestrupMølle i disse år. (Møllen låpå Tostrupvej ved mejeriet ligeefter smedien.)
1 1772 fårkøbmandErik Hvid i Nibe lov tilat bygge en ny mølle. Vejrmøllen skulle afløseden gamle hestetrukne mølle.Om det er for at arbejde på dennemølle, at Christen med familie vender tilbage fraSønderholmer uvist (Jørn Toldbos bog!) FT 1787: familien boede Sønderbom-Westergadenr. 103, husstand nr. 104.
Her angives hanat være 49år,fiskekarloggift for første gang.
Hans kone er Lisbeth Mortensdatter,som er 54år gammel, gift for første gang.
Af bøm nævnes
Morten, 13 år, som vogterkvæg på landet, Peder, 10 år.
11801 bor han Sønderboms-Vestergade nr 33.
Han angives som enkemandog fisker,- 63 år.
Hans ugiftedatter, Ane Marie Toldboe, 32 år, bor her sammenmeddatterdatteren Kirsten Olesdter. Huset, som han bor i, ligger ud til gaden.Det har klinkedevægge og er stråtækket. Huset ejesaf Erik Prebendsenke. Deteri 1801 vurderet til 60
Rigsdaler. Sølægsrullen for 1802iNibe nævner Christen Tolboe,65 år,ogfødt i Nibe.
Han bor sikkertsamme stedog sammen medAne Marie, da hunfår sønnen Peder Drejer Tolboe i 1806.
Han dør i 1807, men ikke som fattiglem!
Gift ca. 1766 i Løgstør m. ElisabethMortensdatter, f. ca. 1734 i Løgstør, dbt. sept.
1742 i Løgstør,død 27.sept. 1799 i Nibe, begr. 2. okt. 1799iNibe. Dt. af(Morten Michelsen oghustru).
1 1799 døde Elisabeth Mortensdatter. Hun blev begr, 2. okt. 1799i Nibe. Der erskifte efter hende iNibe skifteprotokol40 -nr. 190, fol. 590B og 591 A. Skiftet er dateret 27.
SEP 1799,- hendes formodede dødsdag.
8 bøm, (40-47),
18 d. Maren Pedersen Tolboe, f. ca. 1744 i Nibe.
Død 7. maj 1816i Nibe, begr. 13. maj 1816 i Nibe.
FT 1787:
Adr.: Sønderbomsgade
Maren Pedersdatter, 43 år, enke,opholdende.
Hun bor således hos sinfarbroder.
Gift 1780 iNibekirke m. skipper Laurs Daustrup Jacobsen, f. ca. 1743 i Nibe, stilling Skipper, begravet 6. marts 1782 i Nibe.
1 bam, (48),
4.
generation:
Børn af Morten PedersenTolboe, 15,og Mette Andersdatter.
30 a. AnneCathrine Tolboe, f. aug. 1777, dbt. 10.aug. 1777 i Nibe.
Død sept. 1779, begr.9. sept. 1779 i Nibe.
31b. Peder Tolboe, f. i Nibe, dbt. 10. okt. 1778, Død 28. juni 1784i Nibe.
32 c. Anders Tolboe, f.14. feb. 1781 i Nibe.
Daglejer i Aalborg.
Han er ved skiftet i 1824 efter faderen, Morten PedersenTolboe,angivet som daglejer iAalborg.
33 d. AnneCathrine Tolboe, dbt 21 SEP 1782 iNibe.
Død 16. sept. 1784 i Nibe.
34 e. Peder Tolboe, f. dec. 1784 i Nibe, dbt. 26. dec 1784iNibe.
Død 10. sept. 1785 iNibe.
Sandsynligvis dødførskiftetefterhans faroffentliggøres i 1824.
35 f, ErishPrebend Tolboe, dbt.30. sept. 1787 i Nibe.
36 g. AneCathrineToldboe, f. 1792 i Nibe.
Gift m. Niels Ibsen, f. ca. 1796.
FT 1834:Aalborg amt, Homum Herred, NibeKøbstad Niels Ibsen, 38 år, Bødker, Sønderbomgadenr.34,Nibe.
AneMarie Mortensdatter (Tolboe), 46 år., hans kone Ib Nielsen, 12 år, deres søn
MetteKierstine Nielsdatter, 10 år, deres datter FT 1840 var han46 år og bødkersvend.
HanogAneToldboe boede i Sønderbomsgade 32, Nibe.
2bøm, (49-50),
Børn af Anne Pedersdatter Tolboe, 16,ogNielsJepsen.
37 a. Jeppe Nielsen,f. ca. 1762.
Død 29. jan. 1828 iNibe.
Gift9. jan. 1783 iNibe kirke m. MarieNielsdatter, f.ca. 1764i Løgstør, død 31. maj 1835 iNibe.
1 barn,(51),
38 b. KarenKirstineNielsdatter, f. 15. sept. 1767 i Nibe.
39 c. Peder Nielsen, f. 1773 i Nibe.
Fiskerdreng.
Børn af Christen Pedersen Tolboe, 17,ogElisabethMortensdatter.
40 a. Niels Christensen Tolboe, f. april 1772, dbt 12.april1772 iSønderholm.
Var BødkeriNibe.
41 b. Anne Kirstine ChristensenTolboef. aug. 1766, dbt. 10. aug. 1766i Nibe Kirke.
Død 9. sept. 1766i Nibe, begr. 9. okt. 1766.
42 c. Kirstine Lorentze Christensen Tolboe, dbt.okt. 1769i Sønderholm.
Død 3. marts 1843 iNibe som fattiglem, begr. 8. marts 1843 iNibe.
Him blev gift medNielsJensen Dreier.
43 d. Morten Tolboe, f. 17. juli 1767 i Sønderholm, Død 6. maj 1797 i Nibe.
44 e. Anne Marie Christensdatter Tolboe, f. 1769, dbt.okt. 1769i Sønderholm kirke.
Død 2.juni 1848 i Nibe, død som fattiglem, og ugift, begr. 6. juni 1848 i Nibe.
I FT. 1801 noteresatAne Marie Til(d)boeboede sammen medsindatter hos sin far i Sønderboms Vestergade 33, Nibe. Hun var 32 år, ogugift.
1 FT. 1834 i Sønderboms Vestergade er hun daglønnerske.
Hun var kæreste medOluf Rold, f. ca. 1769.
2 børn, (52-53),
45 f. Morten Christensen Tolboe, f. 17. juli 1774 iNibe,Homum Herred, Aalborg Dbt 25.
juli 1774 i Nibe.
Død 5. nov. 1853 i Nibe som fattiglem. Begr. 11. nov. 1853 i Nibe.
Jvf. FT 1787boede familien i Sønderbom Westergade, kun Mortens broder, Peder,var hjemmeboende.
Var bødkerkarlogfiskeriNibe.
