Christian Frederiksen

Jørgen Julian Frederiksen,6 år, deres barn, fødti sognet Frederik Frederiksen, 3 år, deres barn, født i sognet AneMadsdatter, 17 år, tjenestepige, født i sognet.

Med Margrethe fik Frederik Petersen 4 bøm, - Mads, Christian, JørgenogFrederik. Mads endte som ejendomsmægler iHoleby,Christian, - min oldefar, Julian blevslagterog boede i ØsterUlslev.

Denne eneste, der ikke er blevet opsporet afde fire brødre, er Frederik.

Christian Frederiksen

17. november 1842- omkr. 1903

Hanblev uddannet som snedker ogblevudlærtden9. september 1861 iRødby, hvor han havde været i lære hos snedkermester C. F. Norup.

Han blevgiftmedChristineFengerine Christensen. Forlovere vedbrylluppet var Rebslager

Dalskovog Skovfoged Frederik Pedersen. Defiken datter den 19. februar 1869.Hun blev døbt på sinmors begravelsesdag den 12. april 1869.

Han giftede dig igen den 17.juni 1870 med Vilhelmine Marie Dalskov,som var født i Rødby den3.

november 1844. Forlovere vedbrylluppetmedWilhelmineMarieDalskov var hansfar, -skovfoged Frederik Pedersen,oghendes far, - rebslager hans ChristianDalskov (KB 1870 opslag 128). Her står også,at brudgommen var enkemand Christian Frederiksen, 27*/2år,snedkermester her i byen. 2.

ægteskab.

I kirkebog (under fødsel) kaldeshimWilhelmineMarieDahlskov. Hun blev døbt den28. december 1844. ”Moderen bar og faddere var:

hendes farog skomagerlærling Carl Wilier”.

Konfirmeret Palmesøndag d. 17. april 1859. (Under "KundskaberogOpførsel" ernoteret:

Megetgod - kundskab, Sædelige forhold (kan læses som "forfald!!)

Gift den 17. juni 1876,-navn( i KB) Vilhelmine Marie Dalskovogfaderenførteop!

Hun døde i den 12. oktober1876 som 31 årig af TB. Dehavdeinden da fået 2 sønner, - Niels Ludvig (min bedstefar) ogFrederik Emil. Oplysningerne om Frederik Emil er små, menhanskal væredødefter 1890 af TB, og enkelte steder har det væretnævnt,athanforsvandti København.

Christian Frederiksen giftede sig så 27. dec. 1879iOlstrupkirke med Bertha Jørgensen (født 29.

marts 1846 i Olstrup Sognogdød 15. juni 1924).

FT 1880 (1.februar):Østergade matr. nr.4b, Rødby, ejesaf ChristianFrederiksen, 37 år, som bor her sammen med:

Bertha Frederiksen (født: Jørgensen), 34 år, Niels Ludvig, 8år,

Frederik Emil, 6 år, udøbt drengebarn +

Frederik Curd Christian Hansen, 25 år,

Emil Christensen, 21 år,og Jens Daniel Christensen, 19 år, begge snedkersvende, Ole Olesen, 16 år, snedkerkarl,

samt Emma Cathrine Johansdatter, 17 år,tjenestepige fra Tijnås, Sverrig.

Defiki periode 1880- 18864 bøm (Vilhelm Johannes, Carl Emanuel, Marie HenrietteogGeorg Albert). Vilhelmdriveri første omgang faderens snedkeri videre, menåbnerså en

fødevareforretning sammen med Carl Emanuel). Henrietteerukendt, men Georg Albert kom i 1901 i snedkerlærehossin '/z-broderNiels Ludvig Frederiksen iMaribo. (Forsvandt i København.) Christian Frederiksens 2. kone,Vilhelmine Marie Dalskov, vil blive nærmere omtalt under faderen, Hans Christian Dalskov. ChristianogVilhelmineMariefiksønnen, Niels Ludvig Frederiksen, som blev født den 14. maj 1871 i Rødby.

Niels

Ludvig Frederiksen

I KB (p. 15 nr. 9, fødte drengebørn 1871): Niels Ludvig Frederiksen er fødtden 14. maj 1871 og døbtden 23. j juli i Rødby kirken,- forældrene var SnedkerChristian Frederiksen og Vilhelmine Marie Dalskov.

Faddereved dåben:

KoneCaroline Frederiksen og høker Mads Frederiksen ffa Vester Ulslev,fru VeraMøller,jomfru AnnaChristensenog faderen.

Konfirmeret i Rødby Kirke den 12. april 1885 (KB p.85, nr. 12)medkarakterernemg/mg. Det noteres, at hans moder,Vilhelmine Maria Dalskov var død på dette tidspunkt.

Ibogen "Peter Skovfogedoghans by" (Rosa EngholmPetersen)nævnes Ludvig Frederiksensom

"denkendte snedker i Maribo".

Han flyttede fra København til Maribo i 1894, - sandsynligvis efter tiden på valsen, hvor levede som naver i Tyskland.

NielsLudvigFrederiksenog hans kusineVilhelmineKirstineDalskovblevgifti Bandholm den 28.

juni 1896. Han var 25 år, him 18. Forlovere var hansfar, snedkerChristianFrederiksen,Rødby og hendes far, skomagermester i Bandholm.

Bøm: Ebba (29. oktober 1897- 19. april 1982) blevgiftmed Chr. G. Tortzen, Maja (20.oktober - 20. september 1935) blev gift medC. Aa. Bilsog Emst Eise) (25. oktober 1901 - 1. april 1965), som blev gift med Eva IngeborgPetersen.

jf. FT 1901 boede med familieniKlostergadematr.nr.19(forhus).

Niels Ludvig Frederiksen med sin tamme krage.

FT 1906 (p.60 i AO): Familien boede stadig i Klostergade matr. 19a i et hus, hvor der boede 3 familier i Forhusetog 1 familie i Sidehuset (19 + 7 personer). I første del af huset boede bedstefar og bedstemor sammen med de 3bøm + MargreteElisabethLarsen, 18 år, tyende, IngvallFritz Sørensen, 20 år og lærling, Johannes Jørgensen, 23 år, snedkersvend. I huset, som ejedes af Niels LudvigFrederiksenboede som nævnt 3 andre familier, - de 3 husfædre var henholdsvis barber, skomagermester og gæstgiver.

FT 1911,- boede bedstefarog bedstemor + 3 bøm+bedstemorsbrorKarl Vilh. Dalskov i Vestergade mart. nr. 19amed bedstefar,som ejer (derboededa 31 i ejendommen)

Kopi af side 393 fra"Persongalleriet for Handels-og Industriforeningen",(RA) hvor der findes billede + omtale:

"Niels Ludvig Frederiksen, født i Rødby, snedkermester, - lærling 1885, svend 1889, etabi. 1896, medl. Maribo Industriforening." Desuden nævnes hans forældre og giftermålet.

Efterat have købt Vestergade 20, matr. nr. 19a, købte han jvf. FT 1916 Suhrsvej 2 og 4, matr. nr.

19a (opslag 910 og913AO)og Suhrsvej 6 matr. 23a (opslag 916!!). Han byggede eller

ombyggede Suhrsvej 6, som familien flyttede ind i 1920-erne.Dette hus blev overtaget af sønnen Ernst (Eise) i 1948efter Niels Ludvigs død. Da Eise døde,forblev hans kone,Eva,boende der til sin død i 1989. Derefterflyttede sønnen Ib med konen Rigmor ind, ogdeboede der,indtil de i 2000/2001 solgtevillaenogVestergadematr. nr. 19aog flyttede tilethus på Boulevardeni Maribo.

Villaen på Suhrsvej 6 (senere Suhrsgade 6) var i øvrigt moderne indrettet. Selv om centralvarme endnu ikke var opfundet, var der placeret enkakkelovnioverstørrelse midt i huset. Den var placeret i et rum, som stødteoptil"denfinestue",dagligstuenogspisestuen + havde kontakt til etstort soveværelse på 1.sal. Der førte riste fra "varmerummet" til alle 4 lokaler,som vel havde en størrelse på 150-200kvadratmeter! ! Det var muligt, at varme de tilstødende lokaler op fra varmerummet, - ja, selvbedstefarogbedstemors soveværelse på 1. sal over spisestuen blev opvarmet fra varmerummet. Dette soveværelsehavdehåndvaskmedspejle, skabe,ogenstor

dobbeltdør førteud til en terrasse,som var bygget oven på verandaen.På 1. sal var desuden et større og et lille soveværelse + et stortbadeværelseogvedsidenaf dette et toilet, - ingen af stederne var der varme. Over køkkenetlået lille værelse til hushjælpen. Det blevopvarmetmed en

petroleumsovn.

I FT 1916 omtales,at alle 3 bøm bor hjemme og blandt de logerende nævnes Christian Emil Frederiksen, lærling, født den 7. september 1901! (Er det mon familie??)

11916 er bedstefars indkomst opgivettil8123 kr.,formuen til 75.000 kr. og skattilstaten 324 kr.

og til kommunen 529,20 kr.

Da det i 1920-erne blev populært at investere i sommerhusgrundeved Marielyst, købte bedstefar en stor grund på den del sommerhusområdet, som i dagkaldes Bøtø. Selv om bedstefar var meget dygtig til investering, turde hanikkekøbemereend et stykke mellem diget ogBøtøvej på 5.000 -

10.000kvadratmeter. Der lå ved siden af etareal, der var mindst 10 gange større, men det turde bedstefarikkeat købe. Hanlagde et sommerhus lige nedenfor diget, som blev bygget større og større ogtilsidst var der 8-10 sovepladser. På grunden ned mod Bøtøvejenblevbyggeten garage i metalplader, hor væggene kunne slås ud og bruges som carport, når der var mere enden bil på besøg. Bedstefar havde flere forskellige biler. Han sluttedemedathave en Studebaker, som var fra

1934, som efter datidens målestok var et pragteksemplar af en bil. Denblev holdt og passet meget fint og f.eks. kom den ikkeud i regnvejr.

Sommerhusetblev brugt hele sommeren af bedstefarogbedstemor,ogfamilien kom megetoftepå besøg.(Da bedstemor ikke var særling huslig, blevhusholderskenEllataget med til Bøtø, hvor hun passede familien, -og sov på enklapseng i køkkenet.

At beskrive bedstemor (Vilhelmi kaldet Helmi) ermeget svært. Him døde fådage før jegblev konfirmeret, og det eneste jeg mindes er, at hun var enstilleog læsende dame, som aldrig var involveret i det daglige arbejde, men normaltsad oppe på sin forhøjning med enbog, etsytøj eller vedskrivebordet om vinteren og på verandaen om sommeren.

Bedstefar (Niels Ludvig Frederiksen) var megetmere aktiv ikke mindsti årene før sønnen, Eise, overtog forretningen ogsnedkeriet. Han var næsten altid på snedkerværkstedet for at holde kontrol med, at alt gik efter planen, - Eise tog sig som regel af forretningen.Eise havdedogénmeget vigtig

ting at gennemføre, nemlig at gå til ”torskegilde” for bedstefar, som altid blevsygogsengeliggende dendaghanskulle møde hos skattevæsenetog forklaresine regnskaber!

Mens jeg gik imellemskoleniMaribo og ikke mindst deår, jeg læste i gymnasiet, boede jeg i flere omgang om vinterenhosbedstefar. Jeg fik da det lille værelsevedsiden af badeværelset. Her var aldrig blevet varme på, og når temperaturen uden for var -10til -20 grader, var vinduerne totalt tilisedeogværelsets temperatur under 0 grader. Dynen, som jeg lå under, var engammel, ”blytung”

dyne, som var iskoldt.Hver aften, når jeg kom iseng,måttejeg skyggebokse under dynen foratfå lidt varme i kroppen. Om morgenen var der ”istapper” på dynenover min mund/næse! !

Årsagen til at bo på Suhrsvej var sneen, som umuliggjordecyklingtilogfra Maribo ogjegnød naturligvisikke skulle bruge 30til 45 minutter mellem Slemminge oggymnasiet. Jeg kunne sove længe, da det kun tog 5-10minutterat gå op til skolen. Under opholdet på Suhrsvej sadjegom aftenenog læste nedevedsidenafbedstefaridagligstuen, og uden at genere ham kunne jeg som regel sidde oglytte til Radio Luxemborg, mens han sad ogsov.Han var megettunghør, så jeg kunne høre alle de populære melodier aften efter aften. Det skete dog, athan viste, athanegentlig godt kunne høre mere end vi andre troede!!!

Efter Helmi’s dødog da Eise havde overtaget snedkerietogmøbelforretningen (+ starteten bedemandsforretning) var bedstefar meget ensom, hvorfor hankøbte en cockerspaniel, som fulgte ham overalt. Dadendøde, døde bedstefar også.