700 på ungtyres

Opstaldningens og fodringens indflydelse på ungtyres adfærd produktion og råvarekvalitet

nfluence of housing and feeding on behaviour,

in f a t e q i n c l ro'rc^s^ rind rne^f cjnciIi~ty

H. Refsgaard Andersen, C. C. Krohn, J. Foldager L Munksgaard & S. Klastrup

700 ^• Fnuliim-1QQ1

Statens Husdyrbrugsforsøg har til formål at gennemføre forskning og forsøg og opbygge viden af betydning for erhvervsmæssig husdyrbrug i D a n m a r k og bi- drage til en hurtig og sikker formidling af resultater til brugerne.

D e r skal i forsknings- og forsøgsarbejdet lægges vægt på ressourceudnyttelse, miljø og dyrevelfærd samt husdyrprodukternes kvalitet og konkurrenceevne.

A b o n n e m e n t på Statens Husdyrbrugsforsøgs Beretninger og Meddelelser kan tegnes ved direkte henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg på ovenstående adresse.

D e r er følgende afdelinger:

Dyrefysiologi og Biokemi Forsøg med Fjerkræ og Kaniner Forsøg med Kvæg og Får Forsøg med Pelsdyr

Forsøg med Svin og Heste Centrallaboratorium Administration Landbrugsdrift

NATIONAL INSTITUTE OF A N I M A L SCIENCE

Fou hi in, P . O . Box 39. DK-8831) Tjele Tel: + 4 5 86 65 25 00. Fax: 86 65 24 97

T h e National Institute of Animal Science was founded in 1883 and is a governmental research institute under the Ministry of Agriculture.

T h e aim of the institute is to carry out research and accumulate knowledge of importance to Danish animal husbandry and contribute to an efficient im- plementation of the results to the producers.

The research work puts emphasis on utilization of resources, environment and animal welfare and on the quality and competitiveness of the agricultural prod- ucts.

For subscription to reports and other publications please apply direct to the above adress.

T h e institute consists of the below departments:

Animal Physiology and Biochemistry Research in Poultry and Rabbits Research in Cattle and Sheep Research in Fur Animals Research in Pigs and Horses Central Laboratory

Administration Farm Management & Services

ISSN 0 1 0 5 - 6 8 8 3

Beretning fra

Statens Husdyrbrugsforsøg

Report from the National Institute øf Animai Science, Denmark

H. Refsgaard Andersen, C. C. Krohn, J. Foldager og L. Munksgaard

Afd. for Forsøg med Kvæg og Får S. Klastrup

Slagteriernes Forskningsinstitut

Opstaldningens og fodringens indflydelse på ungtyres adfærd, produktion og råvarekvalitet

Influence of housing and feeding on behaviour, feed intake, growth and carcass and meat quality

With English summary and subtitles

Manuskriptet afleveret september 1991

Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri a-s 1991

FORORD

Gennem de seneste årtier har behovet tor arbejdslettelse og en reduceret arbejds- indsats i kvægbruget medvirket til væsentlige ændringer inden for staldtyper og staldindretning. Mens ungtyrene tidligere stod opbundne, går hovedparten idag i løs- drift på spalter, mens e e mindre del opstaldes på dybstrøelse. Det er imidlertid et spørgsmål, hvorledes de forskellige staldtyper tilgodeser kravet om en rimelig pro- duktion og produktkvalitet samtidig med, at dyrenes velfærd tilgodeses.

Nærværende forsøg er led i et større projekt til nærmere at belyse ovennævnte spørgsmål. Arbejdet er gennemført i et samarbejde mellem Slagteriernes Forsk- ningsinstitut (SF) og Statens Husdyrbrugsforsøg (SH). Det er gennemført med føl- gende arbejdsfordeling: C.C. Krohn og Lene Munksgaard (SH) har stået for ad- færdsundersøgelseme, mens H. Refsgaard Andersen og I. Foldager (SH) har varetaget de produktionsmæssige forhold. Signe Klastrup (SF) har gennemført slagte- og kød- kvalitetsundersøgelserne. Forsøgsplanlægningen og udarbejdelsen af beretningen er udført i et nært samarbejde mellem forfatterne.

I tilknytning til forsøget har Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Institut for Farmakologi og Patobiologi (A. Basse) og Institut for Anatomi og Fysiologi (K.W.

Mortensen) i forbindelse med dyrenes slagtning gennemført omfattende under- søgelser af dyrenes klove og formaver. Resultaterne af disse undersøgelser er endnu ikke afsluttede og derfor ikke medtaget i nærværende beretning.

Forsøget er gennemført med støtte fra Landbragets Samråd for Forskning og For- søg under programmet »Husdyrvelfærd og husdyrproduktion«.

Beretningen er reviewet af forsøgsleder B. Bech Andersen og vid. ass. Jens Hind- hede. Manuskriptet er opsat og renskrevet af Jette Brixen.

Foulum, september, 1991

A. Neimann-Sørensen

INDHOLDSFORTEGNELSE

SMe

FORORD 3

INDHOLDSFORTEGNELSE... 4

LIST OF CONTENTS 6

sammen: 8 SUMMARY 10 1. INDLEDNING 12

3.2 Staldtype. 15 3.3 Fodring og fodermidler . . . 15

3.4 Registreringer . . . 17

3.5 Statistiske metoder . . . . . . 18

4. RESULTATER 20 4.1 Strøelsesforbrug i d y b s t r ø e l s e s b o k s e n e . . . 20

4.2 Dyrenes renhedsgrad . . . 22

4.3 Adfærd . . . 22

4.3.1 L i g g e a d f æ r d . . . 22

4.3.2 Æ d e a d f æ r d . . . 23

4.33 Socialadfærd 24 4.3.4 Seksualadfærd 25 4.3.5 Unormal adfærd 25 4.4 Sundhedstilstand 26 4.5 Foderoptagelse, tilvækst og foderudnyttelse . . . 27

4.5.1 Staldtype 27 4.5.2 Grovfoder/kraftfoderforhold 27 4.5.3 Vekselvirkning mellem staldtype og fodring . . . 27

4.6 Slagtekvalitet. 27 4.6.1 Staldtype 27 4.6.2 Grovfoder/kraftfoderforhold 31

4.6.3 Vekselvirkning mellem staldtype og fodring 31

4.7 Kødkvalitet 32 4.7.1 Staldtype 32 4.7.2 Grovfoder/kraftfoderforhold — — 32

4.7.3 Vekselvirkning mellem staldtype og fodring . . . 32

5. DISKUSSION. 33 6. KONKLUSION 36 7. LITTERATURLISTE 37

LIST OF CONTENT

Page

PREFACE 3

LIST O F CONTENTS (IN DANISH) . . . 4

LIST O F CONTENTS. 6 SUMMARY IN DANISH 8

ENGLISH S U M M A R Y . . . 10 1. I N T R O D U C T I O N . . . 12

2. R E V I E W OF LITERATURE 13 3. MATERIALS A N D METHODS 15

3.1 Treatments, experimental animals etc 15

3.2 Type of housing 15 3.3 Feeding and feeds 15 3.4 Registrations. 17 3.5 Statistical methods 18

4. RESULTS 20 4.1 Use of bedding in boxes with deep bedding 20

4.2 Cleanliness 22 4.3 Behaviour 22

4.3.1 Resting behaviour 22 4.3.2 Eating behaviour 23 4.3.3 Social behaviour 24 4.3.4 Sexual b e h a v i o u r . . . . . . . 25

4.3.5 Abnormal behaviour . . . . . . . . 25

4.4 Health. 26 4.5 Feed intake, growth and feed conversion 27

4.5.1 Type of housing 27 4.5.2 Roughage/concentrate ratio 27

4.5.3 Interaction between type of housing and feeding 27

4.6 Carcass q u a l i t y . . . 27 4.6.1 Type of housing 27 4.6.2 Roughage/concentrate ratio 31

4.6.3 Interaction between type of housing and feeding 31

4.7 Meat quality 32 4.7.1 Type of housing 32 4.7.2 Roughage/concentrate ratio 32

4.7.3 Interaction between type of housing and feeding 32

5. DISCUSSION. 33 6. CONCLUSION 36 7. LIST OF REFERENCES 37

SAMMENDRAG

Nærværende forsøg er led i et omfattende projekt, hvis primære formål er at be- lyse i hvor høj grad ungdyrs opstaldning påvirker deres velfærd, produktion og pro- duktkvalitet. I forsøget fokuseres specielt på:

1. de etologiske aspekter omkring ungtyres opstaldning.

2. forskellige opstaldningsformers indflydelse på engtyres sundhed, foderoptagelse, tilvækst samt slagte- og kødkvalitet.

3. vekselvirkningen mellem opstaldningsform og fodertype.

Forsøget blev gennemført med 72 SDM-ungtyre. fra ca. 2 mdrs. alderen til slagt- ning ved 450 kg. D e gik alle i samme isolerede stald, og var fordelt på tre hold, der enten var opbundet, gik løse i spaltegulvsbokse eller i dybstrøelsesbokse. Båsebred- den. var 125 cm, og i boksene var der 1,8 m2/dyr. Halvdelen af tyrene på hvert hold blev fodret med overvejende kraftfoder, mens den anden halvdel fik begrænsede kraft fodermængder og byghelsædsensilage efter ædelyst.

Resultaterne viste, at bundne ungtyre har noget vanskeligere ved at rejse/lægge sig end dyr i dybstrøelsesbokse, og at de ligger mere med hovedet hvileede på un- derlaget end på kroppen. Frekvensen af sutte/slikke på inventar samt leaning er også højest for opbundne dyr. Disse forhold tyder tilsammen på, at opstaldning i bås ikke kan tilfredsstille alle dyrenes adfærdsmæssige behov. Produktionsresultaterne og dyrenes sundhedstilstand antyder imidlertid ikke, at belastningen for opbundne ungtyre er større end for dyr i løsdriftbokse med 1,8 m2/dyr. Således var den dagli- ge tilvækst og -nettotilvækst henholdsvis 177g og lig højere og foderudnyttelsen 10- 11% bedre for de opbundne end for de løsgående dyr. Endvidere var der betydelig færre dyr med leverbylder og smitsomme klovlidelser hos bundne end hos løsgåen- de dyr.

D e n ekstra motion, som dyrene får under løsdriftforhold, medvirker til et større muskelareal. Endvidere har de en mørkere kødfarve.

Forskel i produktionsresultatet mellem staldtyper er næsten upåvirket af om, der fodres med overvejende kraftfoder eller med relativt store grovfodermængder.

E n sammenligning af de to løsdriftsystemer viser, at ungtyrenes bevægelsesfri- hed hæmmes af det glatte spaltegulv, mens det mere skridsikre underlag i dybstrøel- sesboksene medfører mange opjagninger og forsøg på opspring. Dette har imidler- tid ikke m e d f ø r t forskel i dyrenes tilvækst og foderudnyttelse, men dyrene i dybstrøelsesboksene havde en lidt lavere fedningsgrad end i spaltegulvsboksene.

Ungtyrene på spaltegulv var mest snavsede, ligesom denne opstaldningsform med- førte flest smitsomme klovlidelser. Opstaldning i dybstrøelsesbokse medfører det mindste klovslid, hvorfor klovbeskæring må foretages oftere end når dyrene går på betonspalter.

D e opnåede resultater skal ses i sammenhæng med de aktuelle opstaldningsbe- tingelser, dvs. de relativt gode pladsforhold i bindestalden (125 cm båsebredde) og en relativ høj belægningsgrad i boksene på 1,8 m2/dyr. En lavere belægningsgrad i boksene end i nærværende forsøg vil - både hvad angår adfærd og produktion - stille de løsgående dyr forholdsvis gunstigere end de bundne dyr.

ENGLISH SUMMARY

A n experiment with young bulls was conducted as part of an extensive project, where the primary goal is to determine to which extent different types of environ- ment affect the welfare of animals as well as level of production and carcass and meat quality. Items of special interest in this experiment were:

1. Etiological aspects concerning environment.

2. The effects of environment on health, feed intake, growth rate as well as slaught- er and meat quality.

3. Interaction between environment and type of feed.

The experiment included 72 young bulls of the SDM breed from the age of ap- proximately 42 days to slaughter at 450 kg live weight. All animals were in the same insulated barn and were divided in three equal groups (table 3.1). One group was tied in stalls with a width of 125 cm. The other two groups were loose in boxes which had either fully slatted floor or deep bedding. There were 6 animals with 1.8 m2/animal per box. One half of the animals in each group were fed mainly concentrate ad li- bitum, and the other one half of the animals were fed limited amounts of concentrate plus whole crop barley silage ad libitum.

Tied bulls had more difficulties getting up / laying down than those loose on deep bedding (table 4.3). Furthermore, during resting periods the tied bulls spend more time with their head resting on the bedding / ground than with the head resting on the body (table 4.1). The frequency of licking / chewing on equipment and leaning was also higher for bulls in tie stalls (table 4.4). Combined, these results indicate, that not all behavioral needs / requirements of young bulls can be satisfied in tiestalls.

However, the production results for tied bulls does not confirm that the strain is larg- er for tied bulls than for those loose in boxes with 1,8 m2/animal. Daily gain and dai- ly net gain were 177 and 77 g higher, respectively, for tied bulls than for those in box- es, and feed conversion was improved by 10-11 % (table 4.7). Finally, tied bulls had considerably fewer hoof maladies and liver abcesses (table 4.6).

Bulls in boxes had larger transverse area of longissimus dorsi than tied bulls (table 4.9). Furthermore, the meat colour was darker (table 4.10).

Between types of environment the differences in production results was of near- ly the same magnitude whether the bulls were fed mainly concentrate ad libitum or a ration with a relatively high content of whole crop barley silage

A comparison of the bulls in the two types of boxes show, that movements are less in boxes with slatted floor than in those with deep bedding. On slatted floor the inci- dence of chasing and attempts to mount were less, which might be due to a more slip- pery floor (table 4.4). However, there was no differences between the two types of boxes with respect to daily gain and feed conversion, but bulls on deep bedding were slightly leaner. Concerning cleanliness, bulls kept on slatted floor were more dirty than the others, and they also had more hoof maladies (table 4.6). In contrast, those on deep bedding had less wear and tear of the hoof, and it was nessary to trim the hoofs more often.

The results of this experiment should be judged in the context with the actual stall conditions, i.e. the tie stalls were rather wide (125 cm) and in the boxes there was on- ly 1.8 m2 / animal. A larger area per animal in the boxes will be advantageous for the bulls concerning behaviour as well as production.

1. INDLEDNING

I de fleste lande holdes slagtekalve i løsdrift, men der er stadig en stor del af de danske ungtyre, der står bundet. E n statistik fra Landskontoret for Kvæg (anonym 1988) viser således, at 43% af de ydelseskontrollerede besætninger har slagtekalve- ne opbundne, mens 54% har løsdrift. Af de løsgående dyr går langt den overvejen- de del i spaltegulvsbokse.

Hvordan forskellige opstaldningsformer påvirker dyrenes adfærd og produktion under forskellige fodringsbetingelser er imidlertid ufuldstændigt belyst. Dette i for- bindelse med, at der er et forslag til E F direktiv vedrørende opstaldning og staldsy- stemer under udarbejdelse, gør det aktuelt at afklare såvel de adfærds- som pro- duktionsmæssige konsekvenser af forskellig opstaldning.

Formålet med nærværende arbejde har derfor været:

1. At fastlægge de etologiske aspekter omkring ungtyres opstaldning.

2. A t undersøge forskellige opstaldningsformers indflydelse på ungtyres sund- hedstilstand, foderoptagelse og tilvækst, samt slagte- og kødkvalitet.

3. At undersøge om der er vekselvirkning mellem opstaldningsform og fodertype.

2. LITTERATURGENNEMGANG

Litteraturen vedrørende opstaldningens indflydelse på ungtyrenes adfærd og pro- duktion er tidligere beskrevet af henholdsvis Munksgaard & Krohn (1990) og An- dersen & Ingvartsen (1991). Nedenstående er derfor blot et kort sammendrag af dis- se beretninger.

Adfærd: Bindestaldens indvirkning på ungtyres adfærd sammenlignet med bok- se med enten spalter eller dybstrøelse er meget sparsomt undersøgt. I bindestalden er ungtyrenes muligheder for bevægelse og kontakt med andre dyr stærkt begræn- set, hvilket generelt kan påvirke aktivitetsniveauet.

I spaltegulvsbokse, hvor gulvet generelt er vådt. glat og hårdt, vanskeliggøres forskellige aktiviteter, og navnlig påvirkes ungtyrenes liggeadfærd. Frekvensen af ud- skridning i forbindelse med hudplejeadfærd, socialadfærd og opspring er højere på spaltegulv end på dybstrøelse (Ming 1984). På spaltegulv har en stor del af ungtyre- ne betydeligt vanskeligere ved at lægge sig normalt end i dybstrøelse (Andrea &

Smidt 1982, Graf 1979, Wierenga 1987). Flere undersøgelser har desuden vist, at an- tallet af liggeperioder er reduceret på spaltegulv, fordi rejse / lægge sig adfærden er hæmmet ( Graf 1984. Muller et al. 1986). De fleste undersøgelser viser således, at op- staldning på spaltegulv hæmmer dyrenes bevægeadfærd i en sådan grad, at deres velfærd må antages at være forringet.

1 bokse med dybstrøelse er risikoen for udskridning og haletråd mindre end i spal- tegulvsbokse, ligesom frekv ensen af unormal rejse / lægge sig adfærd er betydeligt lavere (Andrea & Smidt 1982, Ming 1984). Tilbydes ungdyr valget mellem ophold på dybstrøelse kontra spaltegulv, foretrækkes dybstrøelsen (Irps 1987).

En øget belægningsgrad hos ungtyre i løsdrift medfører en højere frekvens af unor- mal adfærd og flere aggressive sammenstød (Wierenga 1987, Larsson et al. 1984, Sam- braus et al. 1984). Sammenligning mellem to belægningsgrader har i flere under- søgelser vist, at mindre plads betyder, at flere dyr jages op som følge af forstyrrelser fra gruppefæller (Beneke 1985, Wierenga 1987). Frekvensen af unormal rejse sig / lægge sig adfærd øges ligeledes (Graf 1979, Wierenga 1987). Unshelm et al. (1981) og Beneke (1985) fandt ændringer i aktiviteten i hypofyse- og binyrebark- aksen, idet høj belægningsgrad gav anledning til øget cortisoludskillelse.

Produktion: E n reel sammenligning af produktionen mellem forskellige staldtv- per er problematisk, idet mange faktorer kan påvirke resultatet f.eks. dyrenes plads- forhold, staldmiljø m.v. (Andersen & ingvartsen 1991). Det er således vist, at be- lægningsgraden er en meget afgørende faktor for produktionsresultatet i løsdriftsstalde.

I spaltegulvsbokse med ungtyre på 250-500 kg kan det forventes, at en ændring i belægningsgraden fra 4 m2/dvr til 1,3 m2/dyr bevirker 12% lavere foderoptagelse, 18% dårligere foderudnyttelse og en reduktion i tilvæksten på godt 300 g om dagen.

I løsdriftsbokse med strøet hvileareal (f.eks. dybstrøelse) og ustrøet ædeplads (spal- ter eller betongulv), vil det totale arealbehov være betydeligt større end i spalte- gulvsbokse. Men effekten af belægningsgraden i de individuelle afsnit kan ikke nær- mere fastlægges på grundlag af den eksisterende litteratur.

Ved sammenligning af binde- og løsdriftsstalde er resultaterne, på trods af ovee- stående, alligevel forholdsvis entydige, idet ungtyre i bindestalden i de fleste tilfælde har en lidt lavere foderoptagelse, en betydelig bedre foderudnyttelse og en noget højere tilvækst end ungtyre i diverse løsdriftsbokse. En højere tilvækst i bindestal- den synes imidlertid ikke at give sig udslag i en højere slagteprocent og bedre klas- sificering, som det ellers ses, når tilvæksten øges som følge af et stigende foderniveau (Andersen et al. 1983, Andersen & Ingvartsen 1987). Tværtimod er der ifølge de tid- ligere staldtypeforsøg - på trods af en lavere tilvækst - tendens til bedre klassifice- ring for dyr i løsdrift. Løsgående ungtyre havde samtidigt en noget mørkere kød- farve end bundne dyr.

Sammenfattende konkluderer Andersen & Ingvartsen (1991):

- Ungtyre i spaltegulvsbokse vil normalt have en lidt højere foderoptagelse, dårli- gere foderudnyttelse og dermed en lavere tilvækst end ungtyre i bindestald. Men forskellen i produktionsresultatet mellem binde- og løsdriftsstalde vil i høj grad af- hænge af belægningsgraden i boksene og sandsynligvis også af båsebredden i bindestalden. Forhold som plads ved foderbordet, staldmiljø m.v. kan også påvir- ke sammenligningsgrundlaget mellem staldtyper.

- På trods af lavere tilvækst klassificeres løsgående ungtyre mindst lige så godt, men de har en mørkere kødfarve end opbundne dyr.

- En ændring i belægningsgraden i spaltegulvsbokse fra f.eks. 1,5 til 2,5 m2/dyr for større ungtyre kan forventes at bevirke ca. 7% højere foderoptagelse, 10% bed- re foderudnyttelse og en tilvækstforøgelse på næsten 200 g/dag. Forholdsvis god plads ved foderbordet kan dog forventes at mindske forskellen. Virkningen af for- skellige belægningsgrader på slagtekvaliteten er usikker.

3. MATERIALER OG METODER

3.1 Forsøgsdyr, forsøgsskitse m.v.

Forsøget blev gennemført i en nyetableret, kombineret binde- og løsdriftsstald på Forskningscenter Foulum i 1989-90. D e r indgik ialt 72 SDM tyrekalve, der under hensyntagen til fødselstidspunkt og fædrenes afstamning blev fordelt på de 6 hold, s o m d e t e r v i s t i tabel 3.1.

label 3.1 Forsegsplan (antal dyr pr. hold)«

Experimental treatments (number of animals per group).

Fodring Bindestald (B) Spaltegulv (S) Dybstrøelse ( D )

Feeding Tie stall Box with slatted floor Box with deep bedding

Kraftfoder (K) 6 X 2 6 X 2 6 x 2

Concentrate

Grovfoder (G) 6 X 2 6 X 2 6 X 2

Roughage

Kalvene indgik i forsøget ved en alder af ca. 42 dage. Dyrene i løsdrift gik i bokse å 6 dyr, der blev indsat boksvis, når den yngste var 42 dage gammel Aldersvariatio- nen indenfor boks var under 2 uger. Kalvene i bindestalden blev ligeledes indsat i grupper af 6 dyr, således at der på alle hold var to gentagelser.

3.2 Staldtype

I bindestalden var båsedimensionerne de første 2-3 måneder 0,9 rn x 1,3 m og re- sten af forsøgstiden 1,25 m X 1,6 m. Ungtyrene var bundet i nakkebombindsler (Munksgaard og Krohn, 1991). Størrelsen på spaltegulvs- og dybstrøelsesboksene var i hele perioden 3,6 m X 3,0 m svarende til 1,8 m2/dvr, og krybbebredden var 60 cm/dyr. Bjælkerne i spaltegulvsboksene var 15 cm brede med en spalteåbning på 3,5 cm. Indtil kalvene var ca. 3 mdr. gamle blev der i spaltegulvsboksene strøet dagligt med snittet halm. I dybstrøelsesboksene blev der i hele forsøgsperioden daglig tildelt den mængde halm, der var nødvendigt for at sikre et tørt leje.

3.3 Fodring og fodermidler

Halvdelen af dyrene i hvert staldsystem blev fodret med overvejende kraftfoder, mens den anden halvdel tildeltes begrænsede kraftfodermængder og byghelsæd sen- silage efter ædelyst.

Der blev tildelt foder to gange daglig. I bindestalden blev der fodret individuelt, mens foderet til de løsgående dyr blev tildelt boksvis.

Kraftfoderholdene blev tildelt pelleteret kraftfoder og snittet halm efter ædelyst.

Midt i forsøgsperioden blev den snittede halm dog taget fra dyrene i dybstrøelses- boksene, da de alligevel kun åd meget lidt og havde mulighed for at æde langt halm fra boksen. Derudover blev der givet 100 g mineralblanding indtil dyrene vejede 200 kg-

Grovfoderholdene blev - afhængig af deres vægt - tildelt 2-4 kg pilleteret kraft- foder samt byghelsædsensilage efter ædelyst. Af mineraler blev der tildelt 100 g dag- ligt indtil dyrene vejede 225 kg.

Afhængig af dyrenes vægt og fodring blev der anvendt tre forskellige kraftfo- derblandinger (tabel 3.2).

Tabel 3.2. Kraftfoderblandingernes sammensætning (%)ogfoderværdi.

Concentrate composition (%) and feeding value.

Bl. 32 Bl. 20 Bl. 21

Sojaskrå 25,0 11,0 5,0

Soybean, meal

Byg, valset 67.6 81,0 88,0

Barley, rolled

Hvedeklid 2,0 2,0 2,0

Wheat bran

Roemelasse 2,0 2,0 2,0

Beet molasses

Foderkridt - - 0,5

Calcium carbonates

Mineral-vitaminbl. 3.3 4,0 2,5

Mineral-vitamin mix.

FE/100 kg 100,9 98,2 98,4

SFU/100 kg

Ford. råprotein/FE 156 113 94

Dig. crude protein/SFU

Til kraftfoderholdene blev blanding 32,20 og 21 anvendt henholdsvis indtil 150 kg, fra 150 til 225 kg og fra 225 kg til slagtning. Til grovfoderholdene anvendtes blan- ding 32 indtil 225 kg og blanding 20 i den resterende periode.

Helsædsensilagen havde i gennemsnit et tørstofindhold på 40,8%. Tørstoffets ind- hold af råprotein, råfedt, NFE, træstof og aske blev bestemt til henholdsvis 10,2%, 3,6%, 58,9%, 22,1% og 5.2%. Fordøjeligheden af organisk stof var høj. 73,4%, og fo- derværdien blev beregnet til 80,3 FE/100 kg tørstof med 77 g ford. råprotein/FE.

3.4 Registreringer

Foder og vægt: D e r blev foretaget daglig foderregistrering, individuelt i binde- stalden og gruppevis hos dyrene i løsdriftsstaldene.

Alle dyrene blev vejet hver 14. dag samt to på hinanden følgende dage ved for- søgets begyndelse og afslutning.

Renhedsbedømmelse: Ungtyrenes renhedsgrad blev bedømt en gang pr. måned fra 4 mdrs. alderen efter følgende karakterskala:

1: Ren eller lidt løst snavs på lemmer og krop.

2: Små snavsede (ikke permanente) partikler på lemmer og krop.

3: Små permanente partikler og gødningsrester på lemmer og bug.

4: Større permanente partikler og gødningsrester på lemmer, lår og bug (lårkager).

Sygdom: Alle sygdomme og fysiske skader blev registreret og behandlet. Hver 14. dag blev ungtyrenes haler undersøgt for halesår. Tre gange i løbet af forsøget blev klovene undersøgt og eventuelt beskåret.

Adfærd: Der blev foretaget 2 adfærdsobservationer af hvert dyr ved henholds- vis 8 mdrs. (svarende til 325 kg) og ved 10-12 mdrs. alderen (440 kg). Observatio- nerne blev udført som døgnobservationer ved hjælp af Videorecorder. I boksene blev ungtyrene påmalet et nummer på ryggen inden optagelserne, således at registrerin- gerne kunne foretages på individbasis. Følgende blev registreret: Frekvens og va- righed af ligge- og ædeadfærd, frekvens af social slikning, aggression, opspring / for- søg på opspring, slikke / sutte på inventar og leaning mod dyr eller inventar.

Figur 3.1 Eksempel på leaning mod krybbekant bos en ungtyr i bindestalden.

Example of young bull leaning against manger in tie stall.

Slagte og kødkvalitet: Ungtyrene blev slagtet ved en tilstræbt afgangsvægt på 450 kg. D e opbundne og løsgåene ungtyre blev transporteret henholdsvis bundne og løse til Oxexport - Kolding A/S, hvor d e blev slagtet og EUROP-klassificeret.

D e r blev foretaget vejning af nyretalg samt målinger af talgtykkelse og muskela- real. Endvidere blev der foretaget handelsopskæring af M slagtekrop, ligesom høj- rebet blev opskåret i kød, talg og knogler.

.Af kødkvalitetsundersøgelser blev der gennemført målinger af kødets farve og pigmentindhold, ligesom dets konsistens og indhold af intramuskulært fedt blev målt.

3.5 Statistiske metoder

D e statistiske analyser er gennemført ved hjælp af standardprogrammer (SAS, 1985a, b).

Varighed og frekvens af æde- og liggeadfærd blev analyseret efter følgende split- plot m o d e l m e d staldtype og fodring som hovedfaktorer, og vægt s o m split-plot faktor.

Yj k l m n= ^ % + Fk + (S x F ) jk + el j k + Vm + (F x V )k m + (S x V )j m

+ ejklmn

Hvor: Yj k l r n n= den n'te observation på d e n j'te staldtype, d e n k'te fod- ring og den m'te vægt.

¡1= least square middeltal.

Sj= effekten af den j'te staldtype.

F^k= effekten af den k'te fodertype.

Vm= effekten af den m'te vægt.

eI j k= e f f e k t e n af 1te dyr inden for j'te stald og k'te fodring, error ho-

vedfaktor.

C jk l r n n= tilfældig afvigelse, error split-plot faktor.

Forskellen mellem frekvenser af adfærdsparametre angivet i tabel 4.4 og 4.5 blev analyseret efter følgende metoder, jævnfør Siegel (1988):

Staldtyper indenfor vægt : Kruskal-Wallis One-way Analysis Vægt indenfor staldtype : |

Vægt indenfor fodring • j Wilcoxon matched-pairs signed-rank test Fodring indenfor vægt : Wilcoxon-Mann-Whitney Analysis.

Resultaterne i tabel 4.6 vedrørende sygdomme er analyseret efter Chi2-test (Sie- gel, 1988).

Resultaterne vedrørende tilvækst, slagte- og kødkvalitet er analyseret efter føl- gende model:

H + + Sj + Fk + (G x S)- - +(S x F )j k + ei j M

den 1te observation på den k'te fodring, den jte staldtype og den i'te gentagelse (blok),

least square middeltal, effekten af den i'te gentagelse, effekten af den j'te staldtype.

effekten af den k'te fodertype.

tilfældig afvigelse.

D a ungtyrene i boksene ikke blev fodret individuelt, blev der ikke foretaget en statistisk analyse af foderforbruget.

D e r er i resultatafsnittet angivet følgende symboler for sigeifikansniveauerne:

NS = P>0.05; * = P<0.05; ** = P<0.01; *** = P<0.001.

H v o r : Yi j k l =

^ =

^ =

Sj = F =

eijki =

4. RESULTATER

4,1 Strøelsesforbrug i dybstrøelsesboksene

I dybstrøelsesboksene, blev der strøet hver dag så lejet var tørt, og strøelsesfor- bruget var 1170 kg halm/dyr eller i gennemsnit 3,3 kg/dyr daglig. Der var imidlertid stor forskel på det daglige halmforbrug gennem vækstperioden (fig. 1). Figuren vi- ser, at der var en markant stigning i halmforbruget fra 225-250 dages alderen, hvilket falder sammen med den øgede aktivitet ved ungtyrenes kønsmodenhed.

Niveauforskellen mellem foderbordet og bunden i boksen var kun 50 cm, hvilket medførte, at der skulle renses ud fire gange i løbet af fedningsperioden. Dybstrøel- sesmåtten blev altid startet med et lag halmballer, som er medregnet i strøelsesfor- bruget.

Kg halm/dag - Kg straw/day 6 1

5 -

4 -

3 -

1 -

1 1 1 1 1 r —

0 100 2 0 0 300

Figur 4.1 Dagligt strøelsesforbrug/dyr.

Daily use of bedding per animal.

Alder, dage - Age, days

Tabel 4.1 Varighed og frekvens af igge- og ædeadfærd afhængig af fodring og staldtype korri- geret for vægt (LSM).

Duration andfrequency of lying- and eating behaviour in relation to type of feeding and housing corrected to the same live weight (LSM).

Staldtype - Housing Fodring - Feeding

B s D K G

Min./døgn - Min./24 hours

Liggetid 930a 902a 860b * * 906 889 NS

Lying time

Fladt på side 22 19 20 NS 21 20 NS

Mat on side

Moved på krop 64a 137b 90b 100 93 NS

Head on body

1 loved på underlag 106a 61b 54b * * * 89 58 ^{* *}

Head on ground

Ædetid l l la 141b 142b * 111 152

Eating time

('¡ns. afstand mellem 92a 110b 104a b * 103 102 NS

korrigerede ædeperioder Mean difference between adjusted eating periods

Max. afstand mellem 242a 375c 300b * * * 294 319 NS korrigerede ædeperioder

Max. difference between adjusted eating periods Ant./døgn - No/24 hours

Liggefrekvens 14a 13a 21b 16 16 NS

Lying frequency

Fladt på side 7 7 6 NS 7 6 NS

Flat on side

Hoved på krop l la 23b 19b 18 18 NS

Head on body

Hoved på underlag 25a 14b 15b * * * 23 13

Head on ground

Ædefrekvens 59a 29b 25b * * * 40 35 NS

Eating frequency

Korrigeret ædefrekvens 14a l lb 13a * * 13 12 NS

Adjusted eating frequency

a b c Tal uden fælles bogstav er signifikant forskellige (P < 0,05).

Numbers without a common letter are statistically different (P< 0.05).

Ungtyrene i spaltegulvsboksene var mere snavsede end i de to andre stalde. Så- ledes var den gennemsnitlige renhedskarakter for hele perioden for bindestalden, spaltegulvsboksene og dybstrøelsesboksene henholdsvis 1,9,2,9 og 1,8 (P<0.05).

Inden for de sidste tre måneder før slagtning optrådte karakteren. 4 i 46% af be- dømmelserne i spaltegulvsboksene, mens denne karakter ikke blev anvendt i de an- dre staldsystemer. Fodertypen havde ingen indflydelse på ungtyrenes renhedsgrad.

4.3 Adfærd.

4.3.1 Liggeadfærd

I gennemsnit af de to observationer var liggetiden signifikant længere i binde- stalden og i spaltegulvsboksene end i dybstrøelsesboksene (tabel 4.1). Der var dog vekselvirkning mellem staldtype og vægt. Således var der ved 440 kg ingen signifi- kant forskel på liggetiden mellem de tre staldtyper (tabel 4.2).

De hvilende liggestillinger, fladt på side, hoved hvilende på krop eller underlag, udgjorde omkring 20-25% af den samlede liggetid. I løsdrift lå ungtyrene mere med hovedet hvilende på kroppen, end dyrene i bindestalden, der mere lå med ho- vedet hvilende på underlaget.

Tabel 4.2 Vekselvirkning mellem stald og vægt, for liggetid og ædefrekvens.

Interaction between type of housing and live weight for lying time and eating frequency.

Vægt - Live weight 325 kg 440 kg

Vekselvirkning Interaction

Staldtype - Housing B S D B S D

Vekselvirkning Interaction

Liggetid 983 913 860 878 892 860 ^*

Lying time

Ædefrekvens 44 25 23 73 33 27 ^{* * *}

Eating frequency

Antallet af liggeperioder var signifikant lavere i såvel bindestalden som i spalte- gulvsboksene sammenlignet med dybstrøelsesboksene. Længden af de enkelte lig- geperioder var i gennemsnit for de tre opstaldninger henholdsvis 66 min., 69 min. og 41 min.

Antallet af perioder indenfor de enkelte liggestillinger fulgte forskellene i ligge- tiden. For alle staldtyper var der en tendens til flere skift mellem hvilende stillinger (stillingsskift) ved 440 kg (48 skift) end ved 325 kg (36 skift).

Fodertypen havde meget lidt indflydelse på ungtyrenes liggeadfærd (tabel 4.1).

Kun varigheden og frekvensen af at ligge med hovedet hvilende på underlaget var lavere på grovfoderholdene, hvilket kan skyldes, at disse hold tyggede drøv bety- deligt længere end kraftfoderholdene.

Adfærdsundersøgelserne ved 440 kg viste, at flere ungtyre i bindestalden og spal- tegulvsboksene havde vanskeligt ved at rejse og lægge sig (tabel 4.3).

Tabel 4.3 Unormal rejse-/!ægge sig adfærd i de 3 staldtyper.

Unnormal lying down/getting up behaviour in three types ofhousing.

Staldtype-- Housing

B s ^D

Antal tyre 14 22 ²⁴

No. bulls

Unormal lægge/rejse sig adfærd 6a ⁵a b lb *

Unnormal lying down/getting up

a b Tal uden fælles bogstav er signifikant forskellige (P < 0,05).

Numbers without a antimon letter ure statistically different (P < 0.05).

Den unormale rejse- / lægge sig adfærd bestod i, at ungtyrene enten var længe om at udføre adfærden, afbrød adfærden midt i bevægelsen, rejste sig på forbenene først (som en hest), eller lagde sig på bagbenene først (som en hund).

4.3.2 Ædeadfærd

Ædetiden var kortere for bundne end for løsgående dyr, mens det omvendte var tilfældet med hensyn til antallet af ædeperioder (tabel 4.1).

Antallet af ædeperioder pr. døgn var større ved 440 kg end ved 325 kg både i bin- destalden (P < 0.001) og i spaltegulvsboksene (P < 0.05), mens der ingen forskel var i dybstrøelsesboksene (tabel 4.2). Den gennemsnitlige æde tid pr. periode var ca. 2 min. i bindestalden og 5-6 min. i løsdriftsboksene. Når antallet af ædeperiode blev korrigeret (en korrigeret ædeperiode svarer til en periode, hvor ædeaktiviteten ikke afbrydes i mere end 15 min.) blev forskellen i antallet af ædeperioder mellem staldty- per reduceret væsentligt. Såvel den gennemsnitlige som den maksimale afstand mel- lem korrigerede ædeperioder var dog kortest hos dyrene i bindestalden.

Den totale ædetid var naturligt længere ved fodring med grovfoder end med kraft - foder. Derimod havde fodertypen ingen indflydelse på antallet af ædeperioder.

s t o r e u n g t y r e , d e r b l e v f o d r e t m e d k r a f t f o d e r ( t a b e l 4.4 o g 4.5).

A g g r e s s i v a d f æ r d i f o r m af p a n d e s t ø d o g s t a n g e n v a r u d e l u k k e t i b i n d e s t a l d e n p å g r a n d af e n e f f e k t i v a d s k i l l e l s e m e l l e m u n g t y r e n e . F r e k v e n s e n af a g g r e s s i v a d f æ r d v a r e n s i d e t o t y p e r l ø s d r i f t s b o k s e .

Tabel 4.4 Social-, seksual- og unormal adfærd hos ungtyre på 325 og 440 kg i forskelige staldty- per (antal gange/døgn).

Social-, sexual- and unnormal behaviour in young bulls at 325 and 400 kg in three ty- pes of housing (no. times/24 hours).

Vægt, kg - Live weight, kg Staldtype - Housing

325 440

Sign, mel- lem vægte Vægt, kg - Live weight, kg

Staldtype - Housing B S D B S D

Sign, mel- lem vægte

Social slikning 6,5a 9,8b x 9 , lb * 6,4^a 8,2^{a * * * *}

Social licking

Aggression - 5,8 7,1 NS - 4,2 5,1 NS NS

Agression

Opspring ^- 4,8X 5,7X NS - 7,4^ay i3,o^by ^{* *}

Mounting

Sutte på inventar ^{2 , 0a} l , 2a x 0 , 4^{b x * *} l , 5^{a 0b y} Qby ^{* *} Suckling on equipment

Leaning mod dyr - 0,3 0,2 NS - 1,1 0,7 NS NS

Leaning against animal

0b

Leaning mod inventar 0,7^a 0 0 NS ^{7 ) 0a y} ob ⁰b ^ ^ ^ * * *

Leaning against equipment

a b Tal uden fælles bogstav angiver signifikante forskelle (P<0.05) mellem staldtyper indenfor vægt.

Numbers for type of housing within live weight without a common letter are statistically diffe- rent (P<0.05).

xy Tal uden fælles bogstav angiver signifikante forskelle (P<0.05) mellem vægt indenfor staldty- pe.

Numbers for live weight within type of housing without a common letter are statistically diffe- rent (P<0.05).

Tabel 4.5 Social-, seksual og unormal adfærd hos ungtyre på 325 og 440 kg fodret med kraftfo- der eller store mængder grovfoder (antal gange/døgn).

Social-, sexual- and unnormal behaviour in young bulls at325 and 440 kg when fed high concentrate or roughage rations.

Vægt, kg - Live weight, kg Fodring - Feeding

325 440

Sign, mel- lem vægte Vægt, kg - Live weight, kg

Fodring - Feeding K G K G

Sign, mel- lem vægte

Social slikning 8 , 2X 9,3 NS I 3 , ia y 8,9b * * * *

Social licking

Aggression 5,9X 5,2X NS 3.2y 3,9y NS ^*

Agression

Opspring 3,5X 4,6X NS 7,oy 8,7y NS ^*

Mounting

Sutte på inventar 13* 0,6 NS o,5y 0,3 NS ^*

Suckling on equipment

Leaning mod dyr 0 , 2 0,2X NS 0,5 0,9y NS ^*

Leaning against animal

Leaning mod inventar 0,4X 0,lx NS 1 3y 2.2y NS ^**

Leaning against equipment

a b Tal uden fælles bogstav angiver signifikante forskelle (P<0.05) mellem fodring indenfor vægt.

Numbers for type of feeding within live weight without a common letter are statistically diffe- rent (P<0.05).

x y Tal uden fælles bogstav angiver signifikante forskelle (P<0.05) mellem vægt indenfor fodring.

Numbers for live weight within type of feeding without a common letter are statistically diffe- rent (P<0.05).

4.3.4 Seksual adfærd.

F r e k v e n s e n af o p s p r i n g o g f o r s ø g p å o p s p r i n g var u d e l u k k e t i b i n d e s t a l d e n , m e n f o r e k o m h o s 7 5 % af u n g t y r e n e i l ø s d r i f t m e d e n i n d i v i d u e l f r e k v e n s p å 0-90 g a n - g e / d ø g n . F r e k v e n s e n v a r h ø j e s t h o s d y r e n e p å dybstrøelse, o g især h o s s t ø r r e dyr (ta- bel 4.4).

4.3.5 Unormal adfærd.

G e n e r e l t v a r d e r f l e r e tilfælde af s u t t e n p å o g l e a n i n g m o d i n v e n t a r h o s u n g t y r e i b i n d e s t a l d e n e n d i løsdrift ( t a b e l 4.4).

B å d e v e d 325 k g o g 440 k g s u t t e d e u n g t y r e n e i b i n d e s t a l d e n m e s t p å i n v e n t a r e t , m e n s d e n n e a d f æ r d slet i k k e f o r e k o m h o s d e s t ø r r e d y r i løsdrift. L e a n i n g m o d a n - d r e d y r o p t r å d t e n a t u r l i g t k u n i løsdrift, o g d e r v a r i n g e n f o r s k e l m e l l e m d e t o løs- d r i f t s t y p e r . D e r i m o d l e a n e d e m a n g e af d e s t o r e u n g t y r e n e i b i n d e s t a l d e n m o d in- v e n t a r e t (se fig. 4.2).

4.4 Sundhedstilstanden.

Alle de indsatte tyrekalve gennemførte hele forsøgsperioden. I vintermånederne december til februar, da dyrene var forholdsvis små, forekom der kortvarige udbrud af luftvejsinfektioner. Over halvdelen af kalvene blev inficeret og behandlet, mens hovedparten af de resterende dyr fik en forebyggende behandling. Der var ingen for- skel mellem staldtyper og rationer.

Klovbrandbylder blev observeret og behandlet hos 50% af ungtyrene i spalte- gulvsboksene, 21% i dybstrøelsesboksene og ingen i bindestanden. D e r var flere tilfælde, når der blev fodret med kraftfoder fremfor grovfoder (tabel 4.6).

Tabel 4.1 »vbrandbylder. ledbetændelse og leverbylder, afhængig af staldtype og at, joint infektion and liver abcesses in relation to type of feeding and hous- ing.

Staldtype -- Housing Fodring - Feeding

B S D K G

Klovbrandbyld Foot rot

Antal dyr 0a 12b 5C * * 12a ⁵b *

No. animals

Antal tilfælde 0a 24b 5C * * 19a 10b *

No. cases

Ledbetændelse 1 1 - NS 1 1 NS

Joint infection

Lever bylder oa y b 6b * l la 2b *

Liver abcesses

a b c Tal uden fælles bogstav er signifikant forskellige ( P < 0.05).

Numbers without common letter are statistically different (P < 0.05).

Ungtyre på dybstrøelsen havde størst behov for klovbeskæring, idet 88% blev klov- beskåret to gange mens de resterende 12% fik en mindre tilretning. I bindestald og på spalter blev 13% klovbeskåret én gang og 25% fik én mindre tilretning af klove- ne.

I forbindelse med kloveftersynet blev der fundet tre tilfælde af laminitis hos de kraftfoderfodrede ungtyre på spalter, mens der blev konstateret betændelse i klov- spalten hos 3 dyr på dybstrøelsen (fodret med grovfoder).

I spaltegulvsboksene blev der observeret to tilfælde af haletråd, hvoraf det ene krævede haleamputation.

Ved slagtning blev der konstateret leverbylder hos 13 af de i alt 72 ungtyre, og der var væsentlig forskel i forekomsten afhængig af såvel staldtype som fodring. Al- le tilfældene indtraf således hos de løsgående ungtyre, og i de allerfleste tilfælde hos ungtyre fodret med kraftfoder (tabel 4.6).

4.5 Foderoptagelse, tilvækst og foderudnyttelse 4.5.1 Staldtype

D e r var ingen sikker forskel i hverken foderoptagelse, foderudnyttelse eller til- vækst mellem ungtyrene i de to løsdriftsystemer (tabel 4.7). Derimod var der stor for- skel på, om ungtyrene stod bundne eller gik løse. Den daglige fodere n h edsoptagel- se var upåvirket af opstaldningssystem. men den daglige tilvækst og nettotilvækst var i gennemsnit henholdsvis 172 g og 77 g højere for de opbundne dyr. Tilsvarende var foderforbruget/kg tilvækst og foderforbruget/kg nettotilvækst henholdsvis 11% og 10% lavere for bundne end for løsgående dyr.

4.5.2 Gmvfoder/kraftfoderforhold

Grovfoderholdene, der fik byghelsædsensilage efter ædelyst, optog i gennemsnit 57% af tørstoffet og 48% af foderenhederne fra ensilagen. Denne fodring bevirke- de 11% højere daglig tørstof optagelse, men 4% lavere daglig foderenhedsoptagelse end fodring med overvejende kraftfoder (tabel 4.7).

Fodring med grovfoder resulterede i en signifikant tilvækstreduktion på i gen- nemsnit 133 g/dag, og en forringelse af foderudnyttelsen på 0,25 FE/kg tilvækst i for- hold til kraftfoderfodringen.

4.5.3 Vekselvirkning mellem staldtype og fodring

Der var ingen signifikant vekselvirkning mellem fodring og staldtype for oven- nævnte egenskaber. Men der var tendens til en noget større forskel i tilvækst og fo- derudnyttelse mellem opbundne og løsgående tyre ved fodring med overvejende kraftfoder fremfor grovfoder (tabel 4.8).

4.6 Slagtekvalitet 4.6.1 Staldtype

Der var ingen sikker forskel mellem de to løsdriftssystemer, om end der var ten- dens til en lidt lavere fedningsgrad i dybstrøelses- end i spaltegulvsboksene (tabel 4.9).

Til trods for en betydelig lavere tilvækst hos de løsgående ungtyre havde de en højere slagteprocent og en ligeså god klassificering som de opbundne dyr. Løsdrift har ligeledes medvirket til et større muskelareal og en noget større pistolprocent-

andel. Endvidere havde dyrene i løsdrift en lavere fedningsgrad, hvilket kom til ud- tryk i både lavere talgprocent i højrebet og mindre talgafpuds i handelsudskærin- gerne.

Tabel 4.7 Tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse afhængig af fodring og stakttvpe.

Daily gain, feed intake and feed conversion in relation to type of housing and feeding.

Staldtype - Housing Fodring - Feeding

B S D K G

Antal dyr 24 24 24 36 36

No. animals

Alder beg., dg. 48 52 50 NS 48 52 ^*

Age at beginning, days

Alder slut, dg. 322a 360b 358b * * * 328 365 ^{* * *} Age at slaughter, days

Vægt beg., kg 77 80 80 NS 79 79 NS

Weight at beginning, kg

Vægt slut, kg 450 454 448 NS 449 452 . NS

Weight at slaughter, kg

Dgl. tilvækst, g 1378a 1214b 1199b *** 1330 1197 ^{* * *} Daily gain, g

Dgl. nettotilvækst, g 719a 650b 634b *** 710 625 ^{* * *} Daily carcass gain, g

Foderforbrug. F E - Feed consumption, SFU

Kraftfoder 1155 1319 1304 1603 915

Concentrate

Byghelsædensilage/Halm 423 444 423 27 834

Whole crop barley silage/Barley straw

lait tørstof, kg 1581 1771 1719 1513 1868

Total dry matter, kg

Tørstof/dag, kg 5,76 5.76 5,60 5,42 5,99

Dry matter, kg/day

lalt. Fe 1578 1763 1727 1630 1749

Total SFU

FE/dag 5,78 5,74 5,65 5,84 5,60

SFU/day

FE/kg tilvækst 4,23 4,75 4,74 4,45 4,70

SFU/kg gain

FE/kg nettotilvækst 8,13 8,89 8,96 8,34 8,99

SFU/kg net gain

a b Tal uden fælles bogstav er signifikant forskellige (P < 0.05).

Numbers without common letter are statistically different (P< 0.05).

Tabel 4.8 Vekselvirkninger mellem fodring og staldtype for tilvækst og foderudnyttelse.

Interaction between type of feeding and housing for daily gain and feed convession ra- tio.

Fodring - Feeding Kraftfoder - Concentrate Grovfoder - Roughage Vekselvirkning

Staldtype - Housing B S D B S D Interaction

Dgl. tilvækst g 1473 1263 1255 1283 1166 1142 NS

Daily gain, g

Dgl. nettotilvækst 779 686 664 658 613 605 NS

Daily carcass gain

FE/kg tilvækst 3,98 4,68 4.68 4.48 4,82 4,80 SFU/kg gain

Fe/kg nettotilvækst 7,54 8,62 8,85 8,72 9,17 9.08 SFU/kg carcass gain

Tabel 4.9 Slagtekvaitet aftiaengig af stalitype og fodring.

Carcass quality in relation to type of housing and feeding.

Staldtype - Housing Fodring - Feeding

B s D K G

Afregningsvægt, kg 233,1 239,7 234,6 NS 236,9 234,8 NS Carcass weight, kg

Slagte % 51,7a 52,8b 52,4a * 52,8 51,9 ^{* *}

Dressing percentage

Klassificering, form1 5,0 5,2 4,8 NS 5,2 4,8 NS

EUROP classification, confirmation

Klassificering, fedme2 3,0 3,1 2,8 NS 3,2 2,8 ^{* *}

EUROP classification, fatness

Klassificering, farve3 3,0 3,0 3,0 NS 3,0 3,0 NS

Classification, colour

Nyretalg, kg 6,6 7,0 6,3 NS 6,9 6,3 NS

Kidney fat, kg

Talgtykkelse, mm 4,9 4,3 3,9 NS 4,9 3,8 ^{* *}

Fat thickness, mm

Filétareal, cm2 53,9a 58,7b 60,3b * * * 57,7 57,6 NS Area of I. D. cm2

% Pistol 46,9a 48,lb 47,7b * * * 47,4 47,7 NS

% Pistol cut

Handelsopskærine. % k rop - Commercial cutting. % carcass

Udbytte. %4 74.3 74,2 74,4 NS 74,3 74,3 NS

Saleable meat. %

Talgafpuds, % 6,8a 5,9b 5,8b 6,3 5,9 NS

Fat trim, %

Knogle. % 19,0a 19,9b 19,8b * * 19,4 19,8 NS

Bone, %

Opskæring af højreb -Dissection of loin

Kød, % 62,9 62,9 64,2 NS 62,6 64,1 ^{* *}

Lean, %

Talg, % 16,9a 15,3b 14,5b * * 16,8 14,3 ^{* * *}

Fat, %

Knogler, % 20,3a 21,8b 21,3b * 20,6 21,6 ^*

Bone, %

1 : 4 = 0 ,5 = 0 , 6 = 0 * osv. (Jo højere tal desto bedre klassificering). (High value is equal to improved conformation).

2 : 1 = intet eller meget tyndt talgdække, 5 = tykt talgdække 1 = nothing or very thin fat cover, 5 = thick fat cover 3 : 3 = normal kød/talgfarve

3 = normal learvfat colour 4 : Procent udskæringer + småkød

Percent saleable meat

a b Tal uden fælles bogstav er signifikant forskellige (P < 0.05).

Numbers without common letter are statistically different (P <0.05).

4.6.2 Grovfoder / kraftfoderforhold.

Fodring med store mængder grovfoder har, i forhold til fodring med kraftfoder, re- sulteret i en signifikant lavere slagteprocent og tendens til en dårligere form-klassi- ficering (P<0.06). Grovfoderfodring medførte ligeledes en lavere EUROP-klassifi- cering for fedme, mindre talgtykkelse og lavere talgprocent i højrebet, samt højere kød- og knogleprocent i højrebet.

4.6.3 Vekselvirkning mellem staldtype og fodring.

Der var en signifikant mindre forskel i talgindholdet i højrebet mellem bundne og løsgående dyr. når de blev fodret med kraft foder, end når de blev fodret med grov- foder. Tilsvarende var der mindre forskel i talgafpuds i den halve slagtekrop mellem bundne og løsgående dyr, når de blev fodret med kraftfoder (tabel 4.10). Ligeledes havde bundne dyr større udbytteprocent og en højere kødprocent i højrebet end løs- gående dyr, når de blev fodret med kraftfoder, mens det modsatte var tilfældet, når der blev fodret med grovfoder.

Tabel 4.10 Vekselvirkninger mellem fodring og staldty pe for handelsopskæring, opskæring af højreb og intramuskulært fedt.

Interaction between type offeeding and housingfor commercial cutting, dissection of hin and intramuscular fat.

Kraftfoder - Concentrate Grovfoder - Roughage

Vekselvirkning B S D B S D Interaction

Handelsopskæring^. 1/2 krop Commercial cutting. 1/2 carcass Udbytte, %

Saleable meat, % Talgafpuds, % Fat trim, % Opskæring af højreb Dissection of loin Kød, % Lean, % Talg, % Fat, %

Intramuskulært fedt, % Intramuscular fat, %

74.7 74,3 73,9 73,8 74,1 74,9 * 6.6 5,9 6,4 6.9 5.8 5,1 **

63,3 62,0 62,4 62,5 63,8 66,0 17,2 16,3 16,9 16,5 14,4 12,1

1,97 2,21 1,70 2,09 1,61 1,28

4.7 Kødkvalitet.

4,7,1 Staldtype.

Bortset fra et noget lavere indhold af intramuskulært fedt hos ungtyrene på dyb- strøelse var der ingen forskel i kødkvaliteten mellem de to løsdriftssystemer (tabel 4.11).

I forhold til de opbundne ungtyre havde dyrene i løsdrift en mørkere kødfarve, hvilket kan tilskrives det noget højere pigmentindhold. Der var ligeledes mindre fedt i kødet hos de løsgående dyr, ligesom de havde tendens til sejere kød end de bund- ne dyr. Kødets mørhed var dog generelt tilfredsstillende.

Tabel 4.11 Kødkvalitet (i filet) afhængig af staldtype og fodring.

Meat quality (in Longissimus Dorsi) in relation to housing and feeding.

Staldtype - Housing Fodring - Feeding

B s D K G

Farvemål; lyshed1' Colour, lightness

38,2a 3 6 , lb 35,2b * * * 36,9 36,2 NS

Pigment, ppm Pigment, ppm

120a 133b 140b * * 126 136 ^*

Konsistens, k g7' Shear force value, kg

5,5 6,9 6,9 NS 7,1 5,8 ^*

Intramuskulært fedt, % Intramuscular fat, %

2,03a l,91b l,49b * * * 1,96 1,66 ^{* *}

1) Lav lyshed betyder mørkt kød.

Low value of lightness means dark meat 2) Jo højere tal desto sejere kød.

High value of shear force means tough meat.

ab Tal uden fælles bogstav er signifikant forskellige (P < 0.05).

Numbers without common letter are statistically different (P< 0.05).

4.7.2 Grovfoder / kraftfoderforhold.

Ungtyrene fodret med kraftfoder havde lidt lavere pigmentindhold samt et lidt højere fedtindhold i kødet end dyrene, der blev fodret med store mængder grovfo- der. Der var en lille forskel i mørheden til gunst for grovfoderholdene.

4.73 Vekselvirkning mellem staldtype og fodring.

Der var signifikant vekselvirkning i mængden af intramuskulært fedt, idet kødets fedtindhold var relativt lavt hos de opbundne dyr fodret med kraftfoder i forhold til de bundne dyr fodret med grovfoder (tabel 4.10).

5. DISKUSSION.

Staldtyper: I bindestalden og i bokse med spaltegulv havde ungtyrene på 325 kg en længere liggetid end i bokse med dybstrøelse, hvilket er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser (Gjestang & Berg 1975, Nygaard & Haugland 1970 og Graf 1979). Fordelingen af hvilende liggestillinger varierede også mellem staldty- perne. I bindestalden lå ungtyrene således mere med hovedet hvilende på underla- get end på kroppen, medens det omvendte var tilfældet i løsdriftboksene. Under frie forhold er den hyppigst forekommende hvilestilling med hovedet på krop. Denne stilling indtages normalt 2-3 gange så ofte som de andre hvilende liggestillinger (Krohn et al. 1991). Årsagen til, at stillingen »hovedet hvilende på krop« kun fore- kom meget lidt i bindestalden, kan være restriktioner fra opbindingen, selv om der her blev benyttet et relativt frit opbindingssystem (vendsysselbindsel med lang kæ- de). I alle tre staldtyper hvilede ungtyrene hovedet på en eller anden måde i 150-200 min./døgn. Dette antyder, at ungtyre har behov for at hvile halsmuskulaturen en vis periode hvert døgn. Hos malkekøer i løsdrift fandt Krohn et al. (1991) hvilende lig- gestillinger i ca. 100 min./døgn eller 15% af liggetiden.

Der var betydelig flere liggeperioder hos ungtyrene på dybstrøelse end i de to an- dre systemer. Dette kan dels skyldes, at det er nemmere at rejse- / lægge sig på dyb- strøelsen (tabel 4.3), og dels den generelt større aktivitet (tabel 4.4).

Årsagen til den lavere frekvens af opspring eller forsøg på opspring, især hos de store dyr på spaltegulv, må antages at være det forholdsvis glatte gulv. Schlichting (1987) har fundet tilsvarende resultater.

Det er tidligere vist, at de fysiske styrkeprøver, der er nødvendige for hierarkiets opbygning, ikke kan gennemføres fuldt ud på et glat gulv. Dermed øges behovet for andre sociale kontakter herunder slikning (Andreae et al. 1978). Dette bekræf- tes i nærværende forsøg, idet frekvensen af social slikkeadfærd var betydelig større hos de store ungtyre (440 kg) i spaltegulvsboksene.

Frekvensen af de unormale adfærdsaktiviteter, sutte / slikke på inventar og leaning var større i bindestalden end i løsdriftsboksene. især ved 440 kg. Begge adfærdsele- menter antages at være frustations / konfliktadfærd, det vil sige adfærd der optræder når dyret har vanskeligt ved at tilpasse sig situationen. I bindestalden kan en sådan situation f.eks. opstå, hvis dyret er motiveret for at lægge sig, men dette hindres af liggende naboer eller vanskeliggøres af opbindingen.

Sundhedstilstanden var på væsentlige punkter bedre hos de bundne ungtyre end hos dyrene i bokse. D e r blev således ikke observeret nogen tilfælde af klovbrand byl- der i bindestalden, mens frekvensen var relativ høj især i spaltegulvsboksene. Tidli- gere undersøgelser med malkekøer viser også, at incidensen af klovinfektioner er be- tydelig højere i lukkede sengestalde end i bindestalde (Thysen et al., 1985). Ligeledes forekom der et betydeligt antal tilfælde af leverbylder hos de løsgående dyr, der blev fodret med kraftfoder, mens der ingen fandtes hos dyrene i bindestalden. Sam

m e tendens ses i et igangværende staldtypeforsøg på » E G T V E D « . Årsagen til at de løsgående dyr fik flere leverbylder kan skyldes, at belægningsgraden i boksen har medført mere stress end hos de bundne dyr. Desuden kan det skyldes forskel i æde- adfærd. Som følge af forskellen i antal og fordelingen af ædeperioder over døgnet har de bundne dyr sandsynlig et mere stabilt vommiljø. D e t t e skulle betinge færre formavelæsioner, der normalt medvirker til forekomsten af leverbylder (Jensen &

Mackey).

D e n lavere tilvækst på i gennemsnit 177 g/dag for løsgående - i forhold til op- b u n d n e ungtyre - er betydelig større end i de tidlige danske staldtypeforsøg (An- dersen et al. 1977), hvor forskellen til gunst for de opbundne dyr kun var 62 g/dag.

Belægningsgraden i boksene i de tidligere forsøg var imidlertid 2,6 m2/dyr mod kun 1,8 m2/dyr i nærværende forsøg. Ifølge Andersen & Ingvartsen (1991) kan denne for- skel i belægningsgraden næsten alene forklare forskellen i resultaterne mellem de to forsøg. Endvidere skal det bemærkes, at båsen i bindestalden i nærværende forsøg fra 5 mdrs. alderen var relativ bred, (125 cm), hvilket kan have været en yderligere fordel for ungtyrene i bindestalden. D e n store forskel i foderudnyttelsen til gunst for de opbundne dyr i nærværende forsøg kan også forklares af den forholdsvis høje be- lægningsgrad i boksene.

At løsgående ungtyre - på trods af en betydelig lavere tilvækst - klassificeres lige så godt som opbundne dyr er i overensstemmelse med et tidligere forsøg (Andersen et al. 1977). Dette forhold skyldes givetvis, at de løsgående dyr får motion, hvilket også giver sig udtryk i et større muskelareal og pistolprocentandel.

D e n relativ lave fedningsgrad for de løsgående ungtyre, og især for dyrene i dvb- strøelsesboksene, kan skyldes den lavere tilvækst og / eller mere motion sammen- lignet med de opbundne dyr.

Det højere pigmentindhold og den mørkere kødfarve hos de løsgående dyr er en bekræftelse af tidligere forsøgsresultater (Andersen et al. 1977).

Kraftfoder/Grovfoderforhold: Kraftfoderholdene havde en kortere ædetid end gro- vfoderholdene og har sandsynligvis også brugt mindre tid på drøvtygning. Varighe- den og frekvensen af at ligge med hovedet hvilende på underlaget var således la- vest på grovfoderholdene. Alt andet lige giver fodring med kraftfoder mere tid til andre aktiviteter. Stigende frekvens af orale stereotypier (slikke / sutte på inventar,

tungerulning og urindrikning m.v.) hos ungtyre som følge af relativt lidt struktur i fo- deret er fundet afbl.a. Sambraus (1984), Webster & Saville (1982) og Graf (1985). I modsætning hertil var der i nærværende forsøg ingen forskel i frekvensen slikke / suk- ke på invent ar afhængig af fodring. Dog var frekvensen af social slikkeadfærd størst på kraftfoderholdene.

Antal tilfælde af klovbrandbvlder og leverbylder var højere ved fodring med over- vejende kraft foder, end når en større del af rationen bestod af byghelsædsensilage.

Også mange andre undersøgelser viser, at fodring med store kraftfodermængder og lidt strukturfoder giver væsentlige formaveforandringer og dermed risiko for en højere frekvens af leverbylder i forhold til fodring med store grovfodermængder (Jensen & Macley. 1971 og Thomas, 1986).

Den negative effekt på produktionen ved at ombytte ca. 50% kraftfoder med til- svarende foderenhedsmængder i byghelsædsensilage er stort set i overensstemmel- se med tidligere forsøgsresultater (Strudsholm et al. 1982, Andersen et al. 1987). Den noget dårligere foderudnyttelse ved at ombytte kraftfoder med grovfoder er dog ikke i overensstemmelse med de tidligere forsøg, ligesom der heller ikke tidligere er konstateret forskel i kødets pigmentindhold og konsistens ved at ombytte kraft- foder med byghelsædsensilage.

Vekselvirkning mellem staldtype og fodring: Tidligere forsøg (Andersen et al. 1977) har vist, at løsgående dyr klarer sig forholdsvis bedre på en relativ energirig end på en relativ energifattig ration, hvilket ikke kan bekræftiges i nærværende forsøg. Tvært- imod er der en tendens til mindre forskel i tilvækst og foderudnyttelse mellem staldty- perne ved fodring med byghelsæd fremfor kraftfoder. Årsagen hertil kendes ikke, men den høje tilvækst sammenholdt med en relativ lav fedningsgrad hos de opbundne dyr fodret med kraftfoder kunne tyde på, at dette hold, på trods af holdinddeling efter genotype, har været genetisk bedre end de øvrige hold (tabel 4.8 og 4.10). E n anden mulighed er, at de løsgående dyr fodret med kraft foder har haft en nedsat tilvækst på grund af det høje antal tilfælde af leverbylder. At slagtedyr med lever- bylder har lavere tilvækst end tilsvarende dyr uden leverbylder er vist i en omfattende amerikansk undersøgelse (Thomas, 1986). Belgiske forsøg (Bouque et al. 1979) ty- der heller ikke på, at der er vekselvirkning mellem opstaldningsform og grovfo- der/kraftfoderforholdet.

6. KONKLUSION.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at opbundne ungtyre har noget vanskeligere ved at rejse / lægge sig end dyr i dybstrøelsesbokse, og at de ligger me- re med hovedet hvileede på underlaget end på kroppen, hvilket foretrækkes under frie forhold. Frekvense-i af sutte / slikke på inventar samt leaning er ligeledes højest for opbundne dyr. Disse forhold tyder tisammen på, at opstaldning i bås ikke kan til- fredsstille alle dyrenes adfærdsmæssige behov. Produktionsresultaterne og dyrenes sundhedstilstand synes imidlertid ikke påvirket af disse forhold. Således var tilvæks- ten betydelig højere og foderudnyttelsen bedre for bundne end for løsgående dyr.

Og risikoen for smitsomme klovlidelser og forekomsten af leverbylder er mindst for dyr i bindestald.

Den ekstra motion som dyrene får under løsdriftforhold medvirker til et større muskelareal, og - på trods af den betydelig lavere tilvækst - lige så god klassificering som bundne dyr. Endvidere resulterer løsdrift i en mørkere kødfarve.

Forskel i produktionsresultatet mellem staldtyper er næsten upåvirket af, om der fodres med overvejende kraftfoder eller relativt store grovfodermængder.

En sammenligning af systemerne spalteboks og dybstrøelse viser, at ungtyrenes bevægelsesfrihed hæmmes af det glatte spaltegulv, mens det mere skridsikre under- lag i dybstrøelsesboksene medfører mange opjagninger og forsøg på opspring. Det- te har imidlertid ikke medført forskel i dyrenes tilvækst og foderudnyttelse, men dy- rene i dybstrøelsesboksene havde en lidt lavere fedningsgrad end i spaltegulvsboksene.

Ungtyrene på spaltegulv var mest snavsede, ligesom denne opstaldningsform med- førte flest smitsomme klovlidelser. Opstaldning i dybstrøelsesbokse medfører mindst klovslid, hvorfor Hovbeskæring må foretages oftere, end når dyrene går på beton- spalter.

De opnåede resultater skal ses i sammenhæng med de aktuelle opstaldningsbe- tingelser, dvs. de relativt gode pladsforhold i bindestalden (125 cm båsebrcdde) og en belægningsgrad i boksene på 1.8 m2/dyr. En lavere belægningsgrad i boksene end i nærværende forsøg vil - både hvad angår adfærd og produktion - stille de løsgåen- de dyr forholdsvis gunstigere end de bundne dyr.