Gravid efter terminsdato

(1)

Gravid efter terminsdato

Et bachelorprojekt om gravides oplevelse af at passere terminsdatoen og diskursen om igangsættelse

Bachelorprojekt modul 14

Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark

Camilla Vedel Nielsen – Jm14v125 Sophie Berg Hansen – Jm14v107 Hold: Jm14v

Vejleder: Anne-Lisbeth Nyvang Aflevering d. 6. juni 2017

Antal anslag i alt: 98.935 Projektet udgør 20 ECTS-point

(2)

Resumé

Titel: Gravid efter terminsdato. Et bachelorprojekt om gravides oplevelse af at passere terminsdatoen og diskursen om igangsættelse.

Forfattere: Camilla Vedel Nielsen og Sophie Berg Hansen

Institution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg, juni 2017

Baggrund: Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) anbefaler i guidelinen ”Graviditet efter termin”, at graviditeten er afsluttet inden gestationsalder 42+0. I 2014 blev 25% af alle fødsler i Danmark sat i gang, hvor graviditetslængden var en af årsagerne. I praksis oplever vi, at meget få gravide stiller spørgsmål til anbefalingen om igangsættelse af en ukompliceret graviditet. Derfor fnder vi det interessant at undersøge, hvordan raske gravide oplever tiden som her defineres som hertil affødte følelser og beslutninger efter termin. Heri ønsker vi at undersøge, hvad diskursen i informationen, de gravide modtager, bærer præg af.

Problemformulering: Hvordan opleves tiden efter terminsdatoen for gravide, og hvordan præsen- teres mulighederne samt anbefalingen for igangsættelse i DSOGs og de respektive fødeafdelingers informationsmateriale?

Metode: Projektet er baseret på et human- og samfundsvidenskabeligt grundlag. Igennem to kvalitative studier undersøger vi gravides oplevelser omkring det at passere terminsdatoen samt få en fastsat dato for igangsættelse af fødslen. Temaet er derfor den enkelte gravides livsverden og hendes oplevelse af et bestemt fænomen. I belysningen af hvordan muligheder og anbefalinger præsenteres, vil vi gøre brug af informationsmaterialerne, som de gravide modtager i slutningen af graviditeten.

Gennem en diskursanalyse vil vi ved brug af Foucaults teori om diskursarkæologi se på, hvilken diskurs der bliver dannet i disse informationsmaterialer. Analysen baseres desuden på den socialkonstruktivistiske tanke, som antager at sprog præger vores opfattelse og viden på et bestemt tidspunkt.

Konklusion: Studierne viste, at der var gennemgående tematikker for de gravide. Disse var blandt andet at tiden efter terminsdatoen var en vigtigt faktor, de gravide følte sig som patienter og mindre involverede i deres graviditet efter terminsdatoen. Vi fandt gennem diskursanalysen, at informationsmaterialerne bærer præg af en risikodiskurs i beskrivelsen af den ukomplicerede graviditet. Der er således fokus på mulige risici frem for på den ukomplicerede graviditet. Ud fra dette konkluderer vi, at det er vigtigt, at jordemoderen italesætter disse oplevelser og følelser, de

(3)

gravide i studierne giver udtryk for. Det er afgørende at informationsmaterialerne ikke får lov til at stå alene, og at jordemoderen lægger vægt på det normale og spontane forløb.

Emneord: Anbefalinger, igangsættelse, normal gravid, gravides oplevelser, diskursanalyse, over termin

Abstract

Title: Pregnant after estimated date of birth. A bachelorproject with focus on how passing the EDB of pregnant women are perceived and the discourse of labour induction.

Authors: Camilla Vedel Nielsen and Sophie Berg Hansen

Institution: School of Midwifery, University College of South Denmark, Esbjerg, June 2017 Background: Danish Company of Obstetrics and Gynecology (DSOG) recommends the pregnancy is terminated before gestational age 42+0. This is described in their guideline “Graviditet efter termin” (Post-term pregnancy). In 2014, labour induction were performed in 25 per cent of all births in Denmark. In praxis, we experienced very few pregnant women are being critical towards the offer of labour induction. Thus, we find it interesting to explore, how pregnant women emotionally and decisional perceive the weeks after their estimated date of birth (EDB). Thus, we find it relevant to analyze the given information material to understand which characteristics the discourse has.

Problem statement: How is the weeks after the EDB of pregnant women perceived. In which ways are the possibilities and the recommendation for labour induction presented in the information material of DSOG and the individual labor wards?

Method: The project is based on human- and social science. We analyzed two qualitative studies which purposes were to describe low-risk pregnant women’s experience the time of post-term pregnancy and getting a date for labour induction. To examine how possibilities and recommendations of labour induction are presented, we will use the information materials from DSOG and the labour wards. In this analysis, we applied Foucault’s theory of discourse archeology.

With the offspring in the social constructivism’s point of view, we assume the language to characterize our perception and understanding in a specific time period.

Conclusion: The studies showed similar themes in the pregnant women’s experiences. These themes were: Time was an important factor, the women felt like patients and less involved in their pregnancy post-term. The discourse analysis showed that the information materials are using a discourse based on risks in describing the uncomplicated pregnant woman. This means that the focus is on the possible

(4)

risks rather than of focusing on the normality of the pregnancy. Thus, we conclude that it is crucial that the midwife articulates these experiences and feelings, which the women from studies expressed and experienced. It is important that the information material does not become ‘stand-alone’

information, as the midwife also has a responsibility to emphasize the normal and spontaneous birth.

Keywords: Recommendation, labour induction, normal pregnancy, pregnant women experiences, discourse analysis, post-term

(5)

Indholdsfortegnelse

1.0 Indledning ... 6

2.0 Problemformulering ... 9

3.0 Problemafgrænsning ... 9

4.0 Begrebsafklaring ... 9

4.1 Termin og terminsdato ... 10

4.2 Igangsættelse... 10

4.3 Gravid ... 10

5.0 Metodeafsnit ... 10

5.1 Videnskabsteoretiske overvejelser... 11

5.1.1 Fænomenologi og hermeneutik ... 11

5.1.2 Socialkonstruktivisme ... 12

5.2 Søgestrategi ... 14

5.2.1 In- og eksklusionskriterier ... 14

5.2.2 Endelige udvælgelse ... 15

5.3 Søgestrategi for informationsmaterialerne ... 15

5.4 Begrundelse for valg af empiri ... 16

5.4.1 “Women’s experiences of being induced for post-date pregnancy” ... 16

5.4.2 “Women’s experience of post-term pregnancy” ... 16

5.4.3 Informationsmateriale fra fødeafdelingerne og DSOG ... 17

5.5 Disponering af projektet ... 17

6.0 Præsentation af teori ... 18

6.1 Diskurs og diskursanalyse ... 18

6.2 Metode til diskursanalyse ... 19

7.0 Validering af projektets empiri ... 20

7.1 Præsentation af “Women’s experiences of being induced for post-date pregnancy”... 20

7.1.1 Metodekritik af “Women’s experiences of being induced for post-date pregnancy” ... 21

7.2 Præsentation af “Women’s experience of post-term pregnancy” (Maimburg 2016) ... 23

7.2.1 Metodekritik af “Women’s experience of post-term pregnancy” ... 24

7.3 Sammenfattende analyse af projektets empiri ... 25

(6)

7.3.1 De gravides oplevelse af tidens betydning efter terminsdatoen ... 25

7.3.2 De gravides oplevelse af patientliggørelse... 26

7.3.3 Delkonklusion ... 27

8.0 Diskursanalyse af skriftlig informationsmateriale ... 27

8.1 Objekter ... 28

8.2 Begreber ... 29

8.2.1 Termin ... 29

8.2.2 Undersøgelse ... 30

8.2.3 Anbefalinger... 31

8.3 Modaliteter ... 32

8.4 Strategier... 33

8.5 Delkonklusion ... 34

9.0 Diskussion ... 35

9.1 Diskurserne og de gravides oplevelse ... 35

9.2 Jordemoderens rolle i mødet med den gravide ... 37

9.3 Metodekritik af eget projekt ... 40

9.3.1 Forforståelse ... 42

9.3.2 Kritik af søgestrategi ... 42

10.0 Konklusion ... 43

11.0 Perspektivering... 44

12.0 Litteraturliste ... 46

12.1 Links til informationsmaterialerne ... 49

13.0 Bilagsfortegnelse... 51

Bilag 1 - Søgeprotokol ... 52

Bilag 2 - Objekter ... 57

Bilag 3 - Begreber ... 60

Bilag 4 - Modaliteter ... 71

Bilag 5 - Næstved ... 72

Bilag 6 - “Women’s experience of post-term pregnancy” ... 73

(7)

1.0 Indledning

I Danmark tilbydes alle gravide at blive ultralydsscannet inden gestationsalder 20+0, hvilket blandt andet er med henblik på at fastsætte terminsdatoen (Sundhedsstyrelsen 2013:95). Alternativt kan man ved brug af Naegels terminsberegning give et acceptabelt skøn for terminsdatoen (Uldbjerg, Damm

& Jørgensen 2014:18). Uafhængigt af metode for fastsættelse er terminsdatoen defineret som 40 fulde uger efter sidste menstruations første dag, og beskriver gennemsnitslængden for en graviditet (ibid:17). Termin omfatter perioden 37-42 fulde graviditetsuger (VEJ nr. 151 af 08/08/2001:pkt. 2.2).

Den spontane fødsel af et barn i baghovedpræsentation for den gravide uden komplikationer defineres i denne periode som ukompliceret (ibid). En graviditet over termin er således længere end 42 fulde uger svarende til mere end 294 dage (Uldbjerg, Damm & Jørgensen 2014:298). En graviditet over termin kaldes “overbåren graviditet” og er forbundet med en række komplikationer og øget risiko for intrauterin fosterdød (ibid).

På trods af ovenstående definition oplever vi i praksis, at ordene bliver brugt uden omtanke for deres egentlige definition. Vi oplever, at ordet “termin” for de gravide er terminsdatoen, som er fastsat ved scanning. På de obstetriske afdelinger bliver ord som “overtidsvurdering”, det at “gå over tid” og

“gravid efter termin” ligeledes brugt om gravide, der endnu ikke har passeret gestationsalder (herefter GA) 42+0. Talemåden på de obstetriske afdelinger kan måske ses som en udløber af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologis (herefter DSOG) guideline “Graviditet efter termin” (2011), hvori det anbefales, at alle gravide føder før GA 42+0 (DSOG 2011:2). Med udgangspunkt i denne anbefaling sættes ukomplicerede gravide, på de fleste fødeafdelinger, i gang før udgangen af den periode, som defineres som normal eller ukompliceret. I relation til dette undrer vi os over, om måden, tiden efter terminsdatoen bliver italesat på, har betydning for de gravide og samtidig for praksis. Dette ud fra at man med anbefalingen tilbyder den raske gravide afslutning af den normale graviditet før udgangen af terminen. Vi finder det interessant at undersøge, hvad der bliver lagt vægt på i informationen til de gravide efter terminsdatoen. Anbefalingen om igangsættelse af alle gravide inden GA 42+0 var medvirkende til, at 25% af alle fødsler i Danmark i 2014 blev sat i gang (DSOG 2011; Uldbjerg, Damm & Jørgensen 2014:291).

DSOGs bemærkning til guidelinen “Graviditet efter termin” (2011) er, at kvinden skal informeres om, at risikoen for fosterdød ved GA 41+3 er 1:500 (DSOG 2011:3). Det understreges, at denne risiko er lille samt angiveligt lavere, hvis ultralyd og CTG er normale (ibid). Dette er interessant, da

(8)

anbefalingen er udarbejdet ud fra metaanalysen af Gulmezoglu, Crowther og Middleton (2006), hvori evidensen vurderes svag. Det gør den blandt andet på baggrund af den brede tidsperiode, som metaanalysen spænder over, samt en del bias, som der ikke tages højde for (Jordemoderforeningen 2009). Dette finder vi interessant, da det er dette studie, der hovedsageligt har skabt anbefalingerne og guidelines på området i Danmark. På trods af kritikken af metaanalysens validitet, mener overlæge Charlotte Wilken, at det er den bedste evidens, der er på området (ibid). Hertil udtaler hun, at det ville kræve meget store undersøgelser at påvise en signifikant forskel i perinatal mortalitet (ibid). Hun påpeger samtidig, at det er samfundets og de gravides efterspørgsel på tilbud i graviditet og fødsel, som har været med til, at der i 2011 blev ændret på retningslinjerne for graviditas prolongata, som nu hedder “Graviditet efter termin” (2011) (Jordemoderforeningen 2009). I samme artikel giver jordemoder Jette Modlock udtryk for at være enig med Charlotte Wilken i, at mange gravide har et ønske om at afslutte graviditeten (ibid). Hun påpeger dog, at det er presset fra omgivelserne, som gør tiden efter terminsdatoen sværere end den behøver at være for de gravide. Derfor mener hun, at det er vigtigt, at jordemødrene taler med de gravide om, hvordan det er at være i denne situation, samt alt hvad det indebærer, også at det kan være besværligt at være gravide hen mod slutningen (ibid).

Dette vækker en undren hos os om, hvem der påvirker hvem. Er det således praksis som skaber forventninger til gravide, eller er det de gravides forventninger og krav til fødeafdelingerne, som påvirker praksis? Hertil finder vi det fagligt relevant at undersøge, hvordan de gravide oplever graviditeten efter terminsdatoen, og hvorvidt jordemoderen har indflydelse på dette. Et canadisk studie antyder, at de gravide følte sig pressede (Westfall & Benoit 2004:1404). Dette var afledt af jordemødrenes manglende støtte og tro på kvinderne, anbefalinger fra sygehuset, forventninger fra familie og venner, fysisk belastning samt deres partners fridage var brugt op (ibid). I praksis oplever vi især, at de gravide giver udtryk for fysisk ubehag samt et pres fra familie og venner om at møde barnet. Dette pres har vi i praksis ligeledes oplevet som en årsag til, at nogle gravide ønsker tidligere igangsættelse af fødslen eller ikke stiller spørgsmålstegn ved anbefalingen. Vi oplever på baggrund af anbefalingen, at den gruppe af gravide, som ønsker at få afsluttet graviditeten, tilgodeses med igangsættelse før GA 42+0. Modsat oplever vi, at det fåtal af gravide, som ønsker at afvente spontan fødsel frem til eller udover GA 42+0, kan føle sig yderligere presset af anbefalingerne. En gravid udtaler blandt andet i en artikel fra Vores Børn, at hun i uge 42+4 kom til en lægesamtale, da lægerne på fødegangen ikke længere ville stå inde for barnets sikkerhed på trods af normale undersøgelser (Voresborn.dk 2016). Hun mødte en læge, “[...] som skar ud i pap, at det var dybt uansvarligt, det jeg

(9)

havde gang i” (ibid). På baggrund af vores oplevelser i praksis finder vi det interessant at undersøge, om anbefalingerne for igangsættelse er medvirkende til at tage noget fra de gravide.

Jordemoder, lektor og ph.d. studerende Eva Rydahl påpeger, at anbefalingerne er medvirkende til, at der gennem kvindens graviditet er fokus på, at der kan gå noget galt, da der foretages en masse helbredsundersøgelser (Trap-Lind 2017). Dette understreger hun med, at ”[v]i tjekker hellere en gang for meget end en gang for lidt. Og til sidst kan man som fødende blive usikker og miste troen på sig selv.” (ibid). Derfor mener hun, at vi som sundhedsprofessionelle skal støtte de gravide i den naturlige spontane fødsel, eller i det mindste informere dem grundigt om hvilke bivirkninger, der kan følge med en igangsættelse (ibid). Denne støtte og information står ligeledes beskrevet i Sundhedsstyrel- sens “Anbefalinger for svangreomsorgen” (2013). Her står målet for graviditet, fødsel og barsel beskrevet som en periode, der skal “[...] gennemleves som en sammenhængende, naturlig livsproces med mulighed for personlige udvikling og tryghed” (ibid:16). Dette skal blandt andet ske gennem information, som dels skal være tilpasset den gravide og hendes partner, samt tage afsæt i evidensbaseret viden (ibid). Informationen skal skabe baggrund for beslutninger, “[...] og den gravides individuelle valg skal til enhver tid respekteres” (ibid). Det informationsmateriale, som de gravide modtager, vil derfor være relevant at se nærmere på. Dette særligt da et tysk studie, hvis formål var at undersøge gravides oplevelse i forbindelse med igangsættelse, fandt, at mere end halvdelen af de gravide ikke følte, at deres behov og ønsker blev mødt (Schwarz, et al. 2015:7). De gravide ønskede mere information om alternativer til igangsættelse, samt de ville ønske, at de havde fået mere tid til at gå i spontan fødsel (ibid). Endvidere påpeger Eva Rydahl, at en risikotænkning gør, at man på fødeafdelinger “[…] ofte sætter gravide kvinder i gang – ikke fordi der er noget i vejen – men fordi der er en hypotetisk risiko for, at der kan være noget i vejen. Dvs. at vi udfører indgreb, der kan have uheldige og alvorlige følgevirkninger på ellers raske kvinder og børn” (Trap-Lind 2017). Vi finder det derfor relevant, at undersøge gravides oplevelse af at gå over terminsdatoen, samt hvordan anbefalinger for igangsættelse italesættes. Det vil således være igennem projektets følgende problemformulering, at vi vil diskutere jordemoderens rolle i mødet med de raske gravide. Vores problemformulering lyder:

(10)

2.0 Problemformulering

Hvordan opleves tiden efter terminsdatoen for gravide, og hvordan præsenteres mulighederne og anbefalingen for igangsættelse i DSOGs og de respektive fødeafdelingers informationsmateriale?3.0

3.0 Problemafgrænsning

Med projektets indledning har vi redegjort for vores faglige undren. I dette afsnit vil vi afgrænse projektet og præcisere problemformuleringen.

I vores indledning nævner vi metaanalysen af Gulmezoglu, Crowther & Middleton (2006) og kritik heraf, hvorfor det kunne være relevant at finde nyere forskning på området. Vi mener dog, at metaanalysen er belyst og grundigt valideret, hvorfor vi fravælger denne tilgang. Vi er interesseret i gravides oplevelse af tiden efter terminsdatoen, og projektet har derfor ikke fokus på selve oplevelsen af at blive sat i gang.

Med projektets problemformulering ønsker vi at undersøge gravides oplevelse af tiden efter terminsdatoen samt at se nærmere på, hvordan mulighederne og anbefalingen om igangsættelse præsenteres. Når vi henviser til tiden efter terminsdatoen, er det, det oplevelsesmæssige aspekt af at gå dage såvel som uger over terminsdatoen. Med præsenteres mener vi, at vi vil se nærmere på det informationsmateriale, der er tilgængeligt, når den gravide har passeret terminsdatoen, og undersøge, hvilken diskurs de bærer præg af. Med besvarelsen af dette, vil vi belyse jordemoderens rolle i mødet med den gravide, der har passeret terminsdatoen.

4.0 Begrebsafklaring

I følgende afsnit vil vi lave en kort begrebsafklaring, der er relevant i forståelsen af dette projekt.

(11)

4.1 Termin og terminsdato

I dette projekt skelnes mellem terminsdato og termin. Terminsdatoen henviser til den fastsatte dato, der er fundet ved ultralydsscanning eller ved brug af Naegels terminsberegning (Uldbjerg, Damm &

Jørgensen 2014:19). I dette projekt vil terminsdatoen derfor defineres ved GA 40+0.

Termin defineres som perioden 3 uger før terminsdatoen og to uger efter, således GA 37+0 til 42+0 (VEJ nr. 151 af 08/08/2001:pkt. 2.2). Når vi i projektet henviser til termin, vil det være ud fra denne definition.

4.2 Igangsættelse

Igangsættelse af en fødsel kan foregå på to måder, medicinsk eller mekanisk (Uldbjerg, Damm &

Jørgensen 2014:295f). Når vi i dette projekt henviser til “igangsættelse”, refereres der til alle metoder for igangsættelse af en fødsel, da dette aspekt ikke har relevans for vores valgte fokus.

4.3 Gravid

I projektet har vi fokus på den raske gravide kvinde, som har haft en ukompliceret graviditet og bærer ét barn i hovedstilling med normalt fosterskøn indenfor termin (Uldbjerg, Damm & Jørgensen 2014:57). Her er der ligeledes tale om både primi para samt multi para. Vi refererer derfor til denne definition, når vi i projektet nævner den gravide.

5.0 Metodeafsnit

Med projektets problemformulering lægges der op til et human- og samfundsvidenskabeligt projekt.

Dette ved at undersøge gravides oplevelse af tiden efter terminsdatoen som et fænomen samt italesættelsen af mulighederne og anbefalingen for igangsættelse. Projektet vil belyse dette ved hjælp af to kvalitative studier samt en diskursanalyse af det informationsmateriale, som udleveres til den gravide, der har passeret terminsdatoen. Projektet vil således fremstå som et litteraturstudie med inddragelse af eksisterende litteratur, samt indeholde en tekstanalyse i form af diskursanalysen. I det følgende vil vi præsentere vores videnskabsteoretiske og metodemæssige overvejelser.

(12)

5.1 Videnskabsteoretiske overvejelser

Første del af projektets problemformulering har fokus på gravides oplevelsesmæssige aspekt af at gå over terminsdatoen. I forlængelse af dette har anden del af problemformuleringen fokus på det informationsmateriale, der udleveres til gravide, som har passeret terminsdato. I besvarelsen af disse to dele følger to forskellige videnskabsteoretiske tilgange. Vi vil i dette afsnit redegøre for vores videnskabsteoretiske overvejelser inden for fænomenologi og hermeneutik samt socialkonstruktivisme.

5.1.1 Fænomenologi og hermeneutik

Kvalitativ forskning har til formål at undersøge meningsindholdet i sociale og kulturelle fænomener (Malterud 2011:26). Det centrale inden for denne humanistiske forskningsmetode er de menneskelige erfaringer og fortolkninger, hvilket bygger på fænomenologiens og hermeneutikkens videnskabelige tilgang (ibid). I dette afsnit vil vi redegøre for de centrale begreber inden for fænomenologien og hermeneutikken i relation til projektets problemformulering.

I fænomenologien lægges der vægt på, hvordan det enkelte menneske som subjekt oplever et fæno- men (Thisted 2011:54). Fænomener forsøges således beskrevet ud fra den betydning, de har for mennesker i en bestemt livssammenhæng (ibid). Edmund Husserl anses for at være grundlæggeren af fænomenologien (Birkler 2011a:103). Et begreb i hans teori er intentionalitet, som beskriver, at et fænomen først giver mening, når subjektet gennem sin livsverden tillægger objektet mening (Thisted 2011:55). Husserl fokuserede således på, hvordan “[...] bevidstheden viser sig som en relation til noget” (Birkler 2011a:104). Et andet centralt begreb indenfor fænomenologi er livsverden, som beskriver den levede verden, som består af fænomener og erfaringer (ibid:105). Livsverden kan kun opleves i et personligt perspektiv og “[...] går forud for alt andet og dermed også den videnskabelige undersøgelse” (ibid). Fænomenologien skelner mellem tilstand og genstand. Tilstanden er således oplevelsen af noget ud fra ens livsverdenen (ibid:106). Inden for kvalitativ forskning benyttes fænomenologien som metode, ved at der i analysen ønskes at finde frem til meningsindholdet af deltagernes oplevelse omkring et fænomen, som det viser sig ud fra deres livsverden (ibid:108). Det afgørende er “[...] at det er patienten selv, der giver mening til den livsverden, som han eller hun er en del af” (ibid:109). Ifølge Husserl kan dette kun lade sig gøre ved brug af epoché, som betyder, at

(13)

forskeren skal sætte parentes om sine for-domme for ikke at overskygge deltagernes beskrivelse af det undersøgte fænomen (ibid). Det fænomenologiske begreb epoché kan, som en metodisk tilgang, ikke stå alene i dataindsamlingen for kvalitative studier, hvorfor vi finder det relevant at redegøre for Hans-George Gadamers teori om forforståelse.

I Hermeneutikken er grundtanken at fortolke og forstå (ibid:95). Gadamer hævder gennem sin teori, at det ikke er muligt at opnå ny forståelse uden at sætte sin egen forforståelse i spil. Med andre ord fortolkes det oplevede ud fra en for-dom (ibid:97). For-domme skal ikke forstås som negativt, men de skal ses som en forudsætning, der muliggør en ny erkendelse (ibid:98). Det kan således beskrives, at der tilegnes en ny erkendelse gennem forforståelse, og dermed opnås en udvidet forståelse af de sammenhænge, som er til stede i livsverdenen (Thisted 2011:60).

De ovenstående teorier er relevante i forhold til den kvalitative metode, som forskerne benytter sig af i deres indsamling og bearbejdning af datamaterialet. Gennem interviews er der indsamlet data, som består af bestemte fænomener beskrevet gennem deltagernes forståelseshorisont samt livsverden (ibid:61). Under udarbejdelse af den kvalitative undersøgelse skal forskeren gøre sin forforståelse klar for ikke at overskygge deltagernes udtalelser, samt at opnå en ny forståelse af det valgte genstandsfelt og resultaterne (ibid:60).

Tages der afsæt i Gadamers teori, antager vi at det ikke er muligt at sætte ens forforståelse i parentes, som Husserl mener, finder vi det relevant at tydeliggøre vores egen forforståelse i forhold til projektet.

Dette da vi anerkender, at vi benytter vores forforståelse i udarbejdelsen af projektet, hvorfor vi skal være bevidste herom i vores analyse. Vores forforståelse som jordemoderstuderende er, at de gravide modtager både skriftlig og mundtlig information om at igangsættelse er en anbefaling et tilbud. Det er dog vores opfattelse, at det ikke altid virker som et valg, samt at mange gravide ønsker at afslutte graviditeten. Dette har medført os en undren om de gravides oplevelse af tiden efter terminsdatoen, samt hvordan informationen muligvis kan påvirke disse oplevelser.

5.1.2 Socialkonstruktivisme

I anden del af projektets problemformulering er fokus rettet mod, hvordan mulighederne og anbefalingen for igangsættelse præsenteres i DSOGs og de respektive fødeafdelingers informationsmateriale.

(14)

Vi vil i dette afsnit redegøre for vores videnskabsteoretiske overvejelser i relation til socialkonstruktivismen og derigennem brugen af begrebet diskurs og diskursanalyse som metode.

Socialkonstruktivismen er en gren af konstruktivismen, hvor virkeligheden hævdes at være skabt af menneskets handlinger ud fra et socialt og historisk perspektiv. Med dette menes, at der ikke findes en forud givet natur, der bestemmer vores virkelighed, men at vi former virkeligheden ud fra handlinger, som er bestemt af den sammenhæng, vi indgår i (Thisted 2011:66). I socialkonstruktivismen hævdes det, at den menneskelige erkendelse er socialt konstrueret (Beedholm & Frederiksen 2015:66). Ud fra dette menes, at sproget kommer forud for forståelse af de ord og begreber, vi bruger.

Den menneskelige erkendelse opstår således gennem sproglige fællesskaber, hvor en fælles forståelse af ord og begreber bliver skabt (ibid). Den fælles forståelse er en forudsætning for, at vi kan kommuni- kere og forstå hinanden (ibid). Inden for socialkonstruktivismen anses forståelse og viden ligeledes for at være foranderlig, da det er betinget af kultur og tid (ibid:67). Vores forståelse og opfattelse af viden ændrer sig derfor alt efter den fælles forståelsesramme for ord og begreber (ibid:66).

Ud fra den socialkonstruktivistiske erkendelse om, at sproget præger vores opfattelse, vil vi i dette projekt gøre brug af begrebet diskurs og diskursanalyse som metode. Med denne vinkel lægger projektet sig op af en samfundsvidenskabelig tilgang. Diskursanalysen som metode adskiller sig fra humanvidenskaben som gennem fænomenologi og hermeneutik, sætter den subjektive forståelse af et fænomen i fokus, samt adskiller sig fra naturvidenskabens positivisme og stræben efter objektivitet (Thisted 2011:54; Birkler 2011a:52). Den adskiller sig ved, at vi gennem diskursanalysen vil under- søge den sociale meningsdannelse, der fremgår i informationsmaterialerne (Horsbøl & Raudaskoski 2016:14). Herved bliver genstandsfeltet ikke det enkelte subjekts oplevelse eller validiteten bag det pågældende informationsmateriale.

Begrebet diskurs og diskursanalyse som metode lægger sig op af den socialkonstruktivistiske videnskabsteori. Diskurs bygger på antagelsen om, at virkeligheden bliver italesat på forskellige må- der alt efter, hvem der taler (ibid:64). Vi finder det derfor relevant at se nærmere på sprogbrugen i informationsmaterialet til de gravide, og hvilken diskurs, informationsmaterialet bærer præg af. Dette vil vi således gøre gennem diskursanalyse, hvorved vi undersøger de sproglige mønstre i informationsmaterialet. Ved brug af denne metode antager vi, at sproget er medvirkende til at skabe rammerne for, hvordan muligheden for igangsættelse præsenteres. Dette tager ligeledes udgangspunkt i en socialkonstruktivistisk opfattelse.

(15)

5.2 Søgestrategi

I det følgende afsnit vil vi beskrive søgestrategien til besvarelse af første del af projektets problemformulering, hvor vi undersøger, hvordan tiden efter terminsdatoen opleves af gravide.

Til besvarelse af første del af problemformulering vil vi benytte os af kvalitative studier, hvilket har fordret en systematisk søgning. Vi valgte at søge i fire sundhedsvidenskabelige databaser, da vi øn- skede at foretage en bred søgning, som sikrede os en grundig afsøgning af eksisterende studier. Disse databaser, CINAHL, PubMed, SveMed+ og Cochrane Library, indeholder sundhedsvidenskabelige artikler med emner som sygepleje, jordemoderomsorg og patientinddragelse, hvorfor vi fandt disse relevante for vores projekt. Forud for litteratursøgningen udarbejdede vi relevante emneord, se bilag 1. Emneordene brugte vi i starten af vores søgning til at finde CINAHL headings i databasen CI- NAHL. Efter en systematisk søgning på disse nye emneord, benyttede vi os af Boolske operatorer (OR og AND) til at kombinere ordene både i samme og på tværs af blokkene (Bilag 1). Ved denne søgning fremkom hvilke kombinationer, som gav flest og mest relevante hits inden for det ønskede emne. Vores primære søgeord var: Induction of labor, Decision Making, Patient Participation og Prolonged Pregnancy. Med denne viden foretog vi samme systematiske søgning på emneord til MeSH termer i PubMed. Disse MeSH termer overførte vi til SveMed+ og Cochrane Library. Da vi ikke fandt et stort antal relevante artikler, ønskede vi at brede søgningen ud. Derfor foretog vi en fritekstsøgning med udvalgte emneord: Women, Experience og Post-term Pregnancy. Her tilføjede vi trunkering for at inddrage alle bøjninger og variationer af ordene (Bilag 1). Disse ord valgte vi ud fra tidligere fremkomne artikler, hvor vi fandt at “Post-term Pregnancy” fremkom i mange overskrif- ter frem for “Prolonged Pregnancy”.

5.2.1 In- og eksklusionskriterier

Som beskrevet ovenfor inkluderer vi kun kvalitative studier, da vi ønsker at få indblik i gravides oplevelse af at have passeret terminsdatoen. For at få dette aspekt inkluderer vi studier, der har det at passere terminsdatoen samt igangsættelse af fødsel som genstandsfelt. Dette ud fra projektets problemformuleringen ligeledes har fokus på, hvordan muligheder og anbefalingen for igangsættel- sen italesættes. Studier, der kun har fokus på gravides oplevelse af igangsættelse, ekskluderes.

(16)

Da vi gennem vores projekt belyser denne vinkel af graviditet efter terminsdatoen, fandt vi det relevant at søge på publikationer indenfor de sidste 10 år, for at finde nyere viden på området. Som beskrevet i bilag 1, har vi ekskluderet studier fra lande, som vi ikke finder sammenlignelige med danske procedurer.

5.2.2 Endelige udvælgelse

Efter en systematiske søgning og gennemlæsning af abstracts fremkom ni relevante artikler, som vi efterfølgende gennemlæste. Efter gennemlæsningen af disse artikler kunne vi frasortere fire artikler, da vinklen ikke kunne besvare første del af vores problemformulering. De resterende fem artikler havde stadig forskellige vinkler at belyse det valgte genstandsfeltet på, hvorfor vi endte med at vælge artiklerne “Women’s experience of post-term pregnancy” (Maimburg 2016) og “Women’s experience of being induced for post-date pregnancy” (Gatward et al. 2010).

For at sikre os, at vi havde afsøgt området, foretog vi en systematisk gennemgang af de ni relevante artiklers referencelister for at udelukke, at der var refereret til anden relevant forskning. I denne gennemgang fandt vi, at alle ni artikler refererer til hinanden, hvorfor vi konkluderer, at der ikke findes nyere studier med denne vinkel.

5.3 Søgestrategi for informationsmaterialerne

Vi har valgt at inddrage det informationsmateriale, der har fokus på graviditet efter terminsdato. Det skriftlige materiale har vi fundet gennem hospitalernes hjemmesider. Via kædesøgning har vi fundet de rette links, hvorefter vi har downloadet informationsmaterialet. Disse fremgår som et selvstændigt afsnit 12.1 efter projektets litteraturliste. Fødeafdelingerne, som ikke gav mulighed for at downloade deres informationsmateriale, har vi kontaktet via mail og efterspurgt disse. På denne måde har vi opnået en systematisk søgning indenfor det relevant emneområde. Det skal således forstås, at de fødeafdelinger, som ikke har et informationsmateriale, med det ønskede emne, vil udgå fra vores analyse. Vi har udvalgt 11 informationsmaterialer, hvoraf det ene er DSOGs bud på information. De resterende 10 informationsmaterialer er fra følgende fødeafdelinger: Aarhus, Herning, Viborg, Odense, Svendborg, Esbjerg, Aabenraa, Kolding, Næstved og Hillerød. Vi har som minimum inkluderet et informationsmateriale fra hver region.

(17)

5.4 Begrundelse for valg af empiri

Som resultat af vores søgestrategi, har vi udvalgt to artikler, som vi inddrager i projektet til at belyse første del af problemformuleringen. Til at belyse anden del af projektets problemformulering, inddrager vi det informationsmateriale, som de gravide får udleveret fra de udvalgte fødesteder, når de har passeret terminsdatoen. I dette afsnit vil vi redegøre for valget af disse som empiri, som i senere afsnit vil blive præsenteret og analyseret.

5.4.1 “Women’s experiences of being induced for post-date pregnancy”

Vi har valgt at inddrage det australske studie af Gatward et al. (2010), da deres fokus er gravides oplevelse af at få en fastsat dato for igangsættelse, når de har passeret terminsdatoen. Vi vurderer, at deltagerne fra studiet er sammenlignelige med danske kvinder. Vi vurderer ligeledes, at raske gravide i et moderne samfund oplever tiden efter terminsdatoen og op til fødslen på samme måde, uafhængigt af deres nationalitet og demografi. Samtidig er det sammenligneligt, da Australien har lignende procedurer og tilbud for graviditet over terminsdato som i Danmark.

5.4.2 “Women’s experience of post-term pregnancy”

Vi har valgt at inddrage det danske studie af Maimburg (2016), da studiet fokuserer på, hvordan det opleves at passere terminsdatoen. Endvidere tager studiet udgangspunkt i guidelines for igangsættelse i Danmark. Vi finder det derfor relevant til at belyse projektets problemformulering, da det kan bidrage med aspekter til at anskue, hvordan tiden efter terminsdatoen opleves af de gravide.

Ved gennemlæsning fandt vi gennemgående tematikker mellem Maimburg (2016) og Gatward et al.

(2010) trods studiernes aldersforskel på seks år. For også at belyse projektets problemformulering efter ændringen af retningslinjerne i Danmark i 2011, finder vi det ligeledes relevant at inddrage Maimburg (2016).

(18)

5.4.3 Informationsmateriale fra fødeafdelingerne og DSOG

Til at belyse den information de gravide, som har passeret terminsdatoen modtager, har vi valgt at tage udgangspunkt i informationsmaterialer fra 10 forskellige fødeafdelingerne i Danmark samt DSOGs bud herpå. Informationsmaterialet, som vi finder relevant, beskriver tilbud forud for igangsættelse samt begrunder anbefalingen for igangsættelse. Vi har derfor valgt ikke at tage udgangspunkt i det materiale, der beskriver de forskellige igangsættelses metoder.

Den information der i informationsmaterialerne henvender sig til gravide med komplikationer, vil ikke indgå i vores diskursanalyse.

5.5 Disponering af projektet

I dette afsnit vil vi kort redegøre for projektets opbygning. Dette skal bidrage til et overblik over projektets bestanddele samt vise sammenhængen mellem projektets afsnit.

Projektets empiri består blandt andet af de to kvalitative studier “Women’s experience of being induced for post-date pregnancy” (Gatward et al. 2010) og “Women’s experience of post-term pregnancy”

(Maimburg 2016). Studierne vil kort blive præsenteret i projektets første delanalyse, inden en metodekritisk gennemgang af disse. Projektets anden empiri er informationsmaterialerne fra DSOG og de respektive fødeafdelinger. Informationsmaterialer er kort præsenteret i afsnit 5.3 og 5.4.3 samt fremgår af bilag 2, 3 og 4. De er ligeledes oplistet i et selvstændig i afsnit 12.1 i forlængelse af projektets litteraturliste. Dette for at skabe et overblik.

I teoriafsnittet vil vi redegøre for diskurs og diskursanalyse samt beskrive, hvordan vi metodisk vil benytte Foucaults teori om diskursarkæologi og de relevante begreber til at analysere informationsmaterialerne (Horsbøl & Raudaskoski 2016:37-42).

Projektets analyse er, som beskrevet, delt op i to. Første delanalyse består af valideringen af studierne samt en sammenfatning af studieresultaterne i relevante temaer. I projektets anden delanalyse vil vi undersøge diskursen, som er indlejret i informationsmaterialerne.

I projektets diskussion vil vi diskutere, om der er sammenhænge mellem de gravides oplevelser og diskurserne i informationsmaterialerne. Dette skal bidrage til en videre diskussion om jordemoderens rolle i mødet med den gravide, der er gået over terminsdatoen. Som afslutning på diskussionen vil vi kritisk reflektere over projektets metode til belysning af problemformuleringen. Dette munder ud i en

(19)

besvarelse af projektets problemformulering i en konklusion. Med afsæt i konklusionen vil vi slutte- ligt belyse relevansen for klinisk praksis i en perspektivering.

6.0 Præsentation af teori

I det følgende afsnit vil vi præsentere teorien bag diskurs og diskursanalyse. Til dette vil vi tage udgangspunkt i Horsbøl og Raudaskoskis bog “Diskurs og praksis” (2016). Vi vil bruge deres definition af diskurs samt teoretikeren Michel Foucault (herefter Foucault) belyst af dem. Dette har vi valgt, da Foucaults egne tekster er omfattende og forståelsesmæssigt svære. Anders Horsbøl har en ph.d. i diskursanalyse og arbejder som lektor på ved Institut for Kommunikation på Aalborg universitet, hvor Pirkko Raudaskoski ligeledes arbejder som professor i materielt diskursive praksisser (Horsbøl

& Raudaskoskis 2016:omslaget). Deres beskrivelse af Foucaults teori skal bidrage til redskaber, vi vil bruge i en analysemæssige sammenhæng af informationsmaterialerne.

6.1 Diskurs og diskursanalyse

Begrebet diskurs har ifølge Horsbøl og Raudaskoski (2016) mange definitioner, men de finder, at følgende citat giver en dækkende beskrivelse: “[...] a specific ensemble of ideas, concepts, and categorisations that are produced, reproduced and transformed in a particular set of practices”

(Horsbøl & Raudaskoski 2016:10). De beskriver, at diskurs er mønstre i form af måden, hvorpå udsagn, begreber og kategorier sammensættes (ibid). I begrebet diskurs ligger, at den sociale meningsdannelse og fortolkningsramme er skabt på baggrund af disse mønstre, som er afgørende for den måde, vi taler om og forstår verdenen på.

Ifølge Foucault er diskurser sproglige konstruktioner (ibid:30). Hertil kommer diskursanalysen, som skal afdække disse sproglige konstruktioner. Gennem diskursarkæologien ønsker Foucault at finde de mønstre, der fremkommer “[...] i store mængder af udsagn, som tilsammen danner meningsfulde helheder” (ibid:26). Gennem diskursanalyse er det interessante, ifølge Foucault, at undersøge, hvordan viden fremstår, hvordan den er blevet til, og hvordan den virker i praksis (ibid:27). Dette med hans tanke om, at man med diskurserne besidder en magt, som påvirker det enkelte subjekt og befolkningen til at have “[...] bestemte holdninger, opfattelser, forståelser og viden, så de udviser en

(20)

bestemt, sandsynlig og uforudsigelig adfærd” (ibid:28). Når Foucault taler om magt, er det således ud fra, at magt fremstår ud fra den viden, der bliver skabt gennem diskursen (ibid:46).

Formålet med diskursanalysen er at gå deskriptivt til værks, hvormed der skal ses på ordene, som de fremkommer (ibid:44). Det handler dermed ikke om at finde forklaringer, men om at finde mønstre og derigennem formationen af diskursen (ibid:29). Endvidere går det diskursarkæologiske arbejde ud på at finde frem til, hvilke regler, der gennem tekst og tale er gældende for “[...] hvem, hvordan og i hvilken sammenhæng” man kan udtale sig (ibid:30). Med diskursarkæologien som fundament i diskursanalysen, skal det bidrage til “[...] en beskrivelse af relationer og mønstre af udsagn, der både afspejler social orden, men som samtidig skaber (eller søger at skabe) selv samme sociale orden”

(ibid:44). Tanken bag dette er, at disse mønstre er medvirkende til at skabe rammerne for, hvordan vi mennesker handler.

6.2 Metode til diskursanalyse

Horsbøl og Raudaskoski (2016) beskriver, at Foucault gennem analyse af kategorierne “objekter, modaliteter, begreber og strategier” afdækker diskurserne, og hvordan de virker (Horsbøl & Raudas- koski 2016:31). Forståelsen af disse kategorierne er relevant i forhold til vores projekt, da vi gennem analyse af disse vil undersøge diskurserne i informationsmaterialerne, og hvordan de virker. Vi vil forholde os til kategorierne gennem spørgsmål, som har til formål at afdække diskurserne. Til besvarelsen af diskursens objekter, begreber og modaliteter i informationsmaterialerne har vi lavet gitre, hvorudfra de vil “[...] klassificeres, beskrives og analyseres [...]”, for at undersøge hvilken forståelse og fortolkning der knytter sig hertil (ibid:39).

Når vi ser nærmere på objekterne vil dette være ud fra, “hvad der tales om” (ibid:37). Foucault anser objekter som noget, der er forbundet med en bestemt viden. Man skal identificere objekterne for at kunne se nærmere på, hvilken almen forklaring og beskrivelse de er med til at give (ibid:38).

Herefter vil vi se på, “hvordan siges det, der bliver sagt” (ibid:42). Gennem dette ser vi nærmere på begreberne. Foucault mener, at man ved at se nærmere på begreber skal undersøge reglerne og organiseringen af en diskurs (ibid). Dette gøres ved at analysere begrebernes opsætning, fordeling og sammensætning (ibid).

Ved at se nærmere på, modaliteter, altså “hvem der taler, hvorfra og på hvilken afstand”, vil vi se nærmere på fra hvilken subjektsposition, der tales (ibid:40). Dette ud fra tanken om, at der er nogle

(21)

personer, som qua deres arbejde og position i samfundet, kan udtale sig inden for en bestemt diskurs, som på dette bestemte tidspunkt danner ramme for, hvad der er sandt (ibid:41).

Sammenfattende vil vi se på “diskursens tema og teorier” for at belyse strategierne (ibid: 35). Ved at se nærmere på objekterne, begreberne og modaliteterne vil vi finde de temaer, altså strategier, der fremkommer inden for diskursen.

7.0 Validering af projektets empiri

Som led i at kunne belyse første del af projektets problemformulering, vil vi i det følgende afsnit først præsentere og derefter metodekritisk gennemgå studierne “Women’s experiences of being induced for post-date pregnancy” (Gatward et al. 2010) samt “Women’s experience of post-term pregnancy”

(Maimburg 2016). Til at vurdere studiernes validitet vil vi gøre brug af Kirsti Malterud (2011), som nævner tre grundlæggende betingelser for videnskabelige artikler. Disse tre betingelser er refleksivi- tet, relevans og validitet. Refleksivitet indebærer, at forskeren skal redegøre for sin forforståelse samt fortolkningsramme. Relevans er en vurdering af, hvor og hvordan studiet kan benyttes. I validitet indgår en vurdering af gyldigheden af det, forskeren har fundet frem til (Malterud 2011:17f).

7.1 Præsentation af “Women’s experiences of being induced for post-date pregnancy”

Studiet er publiceret i 2010 i tidsskriftet “Women and Birth”. Dette tidsskrift er det officielle tidsskrift for “Australian College of Midwives”, som udgiver forskningsartikler omhandlende graviditet, fødsel og barsel (Womanandbirth.org). Det er et kvalitativt studie, som er udført i Australien. Formålet er at undersøge “primigravidaes” oplevelse af at få en fastsat dato for igangsættelse af fødslen efter graviditetsuge 41+0, samt deres oplevelse af at få sat fødslen i gang med prostaglandin (Gatward et al. 2010:3f). De gravide blev inviteret til studiet, efter de havde passeret gestationsalder 40+0. De var til samtale på hospitalet med henblik på at få information omkring tidspunkt for igangsættelsen samt få fastsat en dato for dette. Inklusionskriterierne var raske “primigravidae” med ét barn i hovedstilling (ibid:4). I alt deltog 23 gravide, hvoraf fem gik spontant i fødsel før datoen for igangsættelse. Disse indgik i studiet som en “comparison group”. De gravide blev interviewet tre gange: Ved booking til igangsættelsen, under igangsættelsen og 24-48 timer post partum (ibid:5).

(22)

Gennem analysen kom forskerne frem til to hovedtemaer: Time’s Up og Shift in Expectations (ibid).

Disse to temaer danner baggrund for studiets resultater, som er uddybet med underkategorier og ud- pluk af citater fra de gravide (ibid:5f). Studiets konklusion peger på, at de gravide har brug for information om igangsættelsens betydning for dem samt en samtale i graviditeten om en “plan b”, hvis fødslen ikke spontant går i gang (ibid:8). Forskerne konkluderer ligeledes, at jordemoderen er en vigtigt medspiller i, at forældrene får en god oplevelse, når fødslen skal sættes i gang. Hun bør således tilpasse sin kommunikation til den enkelte gravid (ibid:8f).

7.1.1 Metodekritik af “Women’s experiences of being induced for post-date pregnancy”

I det følgende afsnit vil vi gennem kritisk analyse validere studiet Gatward et al. (2010). Som tidligere nævnt vil vi gøre dette ud fra begreberne refleksivitet, relevans og validitet. Disse tre betingelser vil vi uddybe nærmere i takt med valideringen af studiets styrker og svagheder.

Forskerne fremlægger tydeligt deres teoretiske referenceramme samt den empiriske baggrund og dermed implicit deres forforståelse. Dette medfører god refleksivitet i studiet. Dette vurderer vi ud fra Malteruds (2011) beskrivelse af, at forskeren aktivt og bevidst skal forholde sig til sin forforståelse, så risikoen for blot at bekræfte denne mindskes (Malterud 2011:18).

Gruppen af deltagere er udvalgt på baggrund af data fra studie hospitalet (Gatward et al. 2010:4).

Disse data viste at størstedelen af gravide, som blev sat i gang, var raske “primigravidae” på grund af GA. Udvælgelsen af denne gruppe fremstår derfor relevant, da der er valgt en gruppe raske gravide, hvor data tyder på, at de ofte ender i igangsættelse. Da forskerne ligeledes ønsker at undersøge, hvordan proceduren for igangsættelse opleves, er det i denne sammenhæng relevant at deltagerne ikke har tidligere fødsler at sammenligne med.

Det fremstår ikke eksplicit, hvilken type interview, forfatterne har brugt. Om semistrukturerede interviews skriver Malterud (2011), at intervieweren skal holde fokus og stille spørgsmål, som kan belyse problemstillingen, men samtidig skal man være åben for, at der er andre aspekter, som kan belyse området, hvis der skal være tale om god kvalitativ forskning (Malterud 2011:130). Ud fra denne beskrivelse vurderer vi, at forskerne har benyttet sig af semistrukturerede interviews. Dette med afsæt i en interviewguide, hvor de med åbne spørgsmål giver mulighed for at belyse forskningsspørgsmålet,

(23)

samt de er åbne for nye tematikker og hypoteser. Interviewguiden er opstillet skematisk i relevante temaer (Gatward et al. 2010:4).

Det styrker validiteten at rådata er tilgængelige gennem lydoptagelse samt transskription. Det fremgår dog ikke, hvem der foretog interviewene, hvilket kan have betydning for de gravides udtalelser. Hvis intervieweren varetager hospitalets procedure og efterfølgende foretager interviewene, kan deltagerne udelade nogle aspekter af deres oplevelser. Der er ligeledes ikke gjort rede for tidsangivelsen af interviewene, som giver et indtryk af interviewerens grundighed i at forstå deltagernes udsagn korrekt og fyldestgørende. Disse faktorer kan have betydning for en skævvridning af resultaterne.

Det styrker reliabiliteten at forskerne har benyttet sig af forskertriangulering, hvor de både individuelt og i fællesskab har analyseret data. Dette vurderer vi ud fra Malteruds (2011) beskrivelse af, at forskertriangulering kan bidrage til en mere præcis og mangfoldig tolkning af fænomenet (Malterud 2011:190).

Et resultatafsnit fremstår, ifølge Malterud (2011), godt, hvis der indgår forskellige aspekter af sagen, som dermed kan belyse virkeligheden fra forskellige vinkler (Malterud 2011:117). I studiet benyttes citater fra forskellige kvinder til at understøtte resultaterne. I de udvalgte citater fremgår forskellige synspunkter, som ikke alle understøtter hinanden. Herved belyser de forskningsspørgsmålet fra forskellige vinkler.

Malterud (2011) skriver, at der er tale om relevans og god kvalitet i et studie, hvis metodediskussio- nen bærer præg af “[...] grundighet og ettertanke [...]” (Malterud 2011:121). Dette indebærer at forskerne, ud fra den valgte metode, er opmærksomme på overførbarheden, deres refleksivitet samt studiets relevans (ibid). Vi vurderer ud fra dette, at forskerne implicit har været metodekritiske. Dette har de ved at deltagerne er repræsentative samt studiets resultater er overførbare til klinisk praksis.

Ved præsentationen af resultaterne gennem forskellige vinkler på de gravides oplevelse, vurderer vi, at forskerne er deres forforståelse bevidst. Relevansen for studiet er god idet resultaterne sammenholdes med eksisterende empiri samt påpeger et nyt aspekt, som studiet ikke kunne belyse gennem den valgte metode.

Malterud (2011) beskriver, at et studie med god kvalitet ligeledes skal fremstå som systematisk og kritisk frem for at give “[...] tilfeldige inntrykk eller selvbekreftende påstander” (Malterud 2011:17).

Ligeledes beskriver hun, at den interne validitet er afhængig af, hvorvidt den valgte metode og referenceramme er egnet til at besvare forskningsspørgsmålet (ibid:22). Med denne beskrivelse vurderer vi, at studiet er af god kvalitet samt internt validt, da det fremstår systematisk i sin metode og analyse, samt det belyser forskningsspørgsmålet gennem forskellige vinkler.

(24)

Om ekstern validitet, skriver Malterud (2011), at vi skal forholde os til, hvorvidt resultaterne er gæl- dende udover den kontekst, de er fremkommet i (ibid). Med udgangspunkt i dette vurderer vi, at den eksterne validitet er høj, da resultaterne fremstår relevante, grundet den valgte metode og referenceramme. Dette gør resultaterne relevante for klinisk praksis, og vi finder dem overførbare til danske forhold. Dette da australske procedurer for igangsættelse med indikation graviditas prolongata er sammenlignelige med de danske procedurer og anbefalinger.

Med baggrund i ovenstående metodekritiske gennemgang af studiet, finder vi det relevant til at belyse projektets problemformulering. Vi vurderer, at studiets refleksivitet, relevans og validitet fremstår god, hvorfor de beskrevne mangler ikke medfører, at studiet fravælges. Dette vurderer vi ud fra, at det i kvalitative studier er svært at opfylde alle kriterier for en videnskabelig artikel, og det derfor er vigtigt at være opmærksom på svaghedernes betydning frem for at forkaste studiet (ibid:23).

For at belyse projektet problemformulering fra flere vinkler vil vi inddrage studiet af Maimburg (2016), som præsenteres og analyseres i følgende afsnit.

7.2 Præsentation af “Women’s experience of post-term pregnancy” (Maimburg 2016)

Studiet er publiceret i tidsskriftet “The Practising Midwife” i 2016, som henvender sig til jordemødre, studerende og andre professionelle inden for svangreomsorgen (Thepractisingmidwife.co.uk). Studiet er udført på et af Danmarks universitetshospitaler (Maimburg 2016:21). Det er et deskriptivt kvalitativt studie, hvis formål er at beskrive raske gravides oplevelse af tiden efter terminsdatoen. Studiet tager udgangspunkt i 31 lavrisiko gravide, der gennem en række individuelle semistrukturerede interviews bliver interviewet fra GA 41+3 frem til fødslen (ibid). Interviewene tog udgangspunkt i en interviewguide, som sikrede, at intervieweren kom ind på følgende emner: Den gravides oplevelse af at passere terminsdatoen, hendes besøg ved jordemoder efter terminsdatoen samt den gravides gene- relle behandlingsforløb i tiden efter terminsdatoen (ibid). På baggrund af analysen kommer studiet frem til tre hovedtemaer: Time, categorisation, stigmatising (ibid:22). Studiet konkluderer, at tiden efter terminsdatoen opleves som en nedtælling til igangsættelse af fødslen. De gravide følte sig kategoriseret på baggrund af medicinske statistikker, hvormed de følte sig mindre involverede, da fokus blev flyttet til medicinske problematikker. For at undgå at blive stigmatiseret som en patient

(25)

Forskeren konkluderer, at en mere sundhedsfremmende tilgang kan afhjælpe de negative følelser, som studiet fandt, at de gravide oplevede (ibid:23).

7.2.1 Metodekritik af “Women’s experience of post-term pregnancy”

I det følgende afsnit har vi, på baggrund af en tilsvarende kritisk analyse, valideret studiet af Maim- burg (2016). Vi vil derfor fremhæve det mest centrale i beskrivelsen af studiets styrker og svagheder ud fra de tre begreber: Refleksivitet, relevans og validitet.

Artiklen fremstår kortfattet men præcist beskrevet. Om artikel omfang skriver Malterud (2011), at restriktioner for en artikels omfang kan ses som en udfordring, da forskeren skal “[...] fokusere budskapet, vise hva som er nytt, og skrelle av resten, uten å miste dokumentasjon og troverdighet”

(Malterud 2011:114). Trods artiklens korte omfang, vurderer vi, at refleksiviteten fremstår god. Dette da forskeren redegør tydeligt og præcist for studiets baggrund, metodemæssige overvejelser og relevansen, og dermed implicit sin forforståelse.

Omkring udvælgelse af deltagere skriver Malterud (2011), at et tilfældigt udvalg kan true gyldigheden i det kvalitative studie, og der skal tilstrækkeligt med data til, for at sagen kan undersøges med forskellige synspunkter (ibid:56). Ud fra denne beskrivelse vurderer vi, at inklusionskriterierne, som er lavrisikogravide efter gestationsalder 41+3, er dækkende til at belyse studiets forskningsspørgsmål.

Dette da formålet er at undersøge gravides oplevelse af tiden efter terminsdatoen, hvorfor det er relevant at inkludere primi para såvel som multi para. Vi vurderer, at det kan medvirke til en beskrivelse af, hvorvidt der er tale om noget generelt.

Interviewene er transskriberede, og analysen er foretaget gennem fem faser, hvorved data fremstår grundigt gennemgået. Beskrivelsen af analysemetode gør det gennemskueligt, hvordan forskeren har analyseret sig frem til sine resultater. Herved fremstår refleksiviteten god, da det giver en gennemsigtighed i, hvordan forskeren indgår. Dog fremgår det ikke, hvem der har foretaget interviewene eller varigheden af disse. Dette ser vi som en svaghed, da det kan have betydning for de fremkomne resultater.

Under de tre fundne temaer, bruges relevante citater til at underbygge studiets resultater. I diskussionen holdes resultaterne op mod eksisterende empiri samt den teoretiske referencerammer.

(26)

Ud fra ovenstående analyse vurderer vi, at studiet har god intern validitet, på trods af den påpegede mangel. Studiets metode og analyse bidrager til at resultaterne fremstår relevante og gyldige for forskningsspørgsmålet samt i klinisk praksis. Da studiet er foretaget på et dansk universitetshospital finder vi resultaterne overførbare samt anvendelige i klinisk praksis, hvorved vi vurderer, at studiet fremstår eksternt validt. På baggrund af dette inddrager vi studiets resultater og sammenholder dem med resultaterne fra studiet af Gatward et al. (2010) i den sammenfattende analyse.

7.3 Sammenfattende analyse af projektets empiri

Vi vil i følgende afsnit sammenholde resultaterne fra de to udvalgte studier. På trods af at de to kvalitative studier har forskellige forskningsspørgsmål med forskellige inklusionskriterier, tyder deres resultater på, at der er nogle temaer, der går igen. De temaer vi har fundet er: Tid og patientliggø- relse. Resultaterne fra de to studier vil blive sammenholdt ud fra disse temaer, som vi finder relevante til at kunne belyse projektets problemformulering.

7.3.1 De gravides oplevelse af tidens betydning efter terminsdatoen

I begge studier var tiden et centralt tema for de gravide. Maimburg (2016) fandt, at tiden efter terminsdatoen var medvirkende til, at de gik fra at føle sig som gravide, der havde passeret terminsdatoen til at være gravide, som nærmede sig igangsættelse (Maimburg 2016:22). Denne ændring med- førte, at de gravide følte sig stigmatiserede og klassificerede ud fra medicinske statistikker, hvor fokus var på, hvornår de ville blive sat i gang (ibid). I Gatward et al. (2010) kom noget lignende til udtryk, da alle de gravide følte, at igangsættelsen blev dem pålagt på baggrund af procedurer, der definerede at tiden var løbet ud (Gatward et al. 2010:5). Dette medførte en følelse af, at de havde en begrænset periode tilbage, hvori de kunne gå spontant i fødsel (ibid). Som eksempel udtalte en gravid: “I feel like I was on someone else’s clock” (ibid). Ud fra begge studier ses der en sammenhæng, som tydede på, at tiden efter terminsdatoen var medvirkende til, at de gravide oplevede sidste del af deres graviditet, som en nedtælling til igangsættelse og dermed begrænset mulighed for en spontan fødsel.

Tiden kom endvidere til udtryk i Maimburg (2016), da forskeren fandt, at de gravide var villige til at forhandle om tidligere igangsættelse for at undgå at blive kategoriseret. En gravid udtrykte således:

“I think the time stigmatised me as a woman who can’t give birth when expected. That is probably

(27)

why I pushed the midwife to induce my labour” (Maimburg 2016:22). Noget tydede på, at tidsram- men blev en faktor, som påvirkede de gravide, da Maimburg (2016) fandt frem til, det at passere terminsdatoen, kunne opleves som en fiasko, der tog til dag for dag (ibid). Gatward et al. (2010) fandt, at proceduren for igangsættelse af nogle gravide blev oplevet positivt. Dette da nogle var enige i, at det nu var tid, og de derfor var glade for anbefalingen om igangsættelse (Gatward et al. 2010:5). Dette belyste på trods af, at igangsættelsen blev oplevet som pålagt, at det ikke var alle, som oplevede dette negativt. Sammenholder vi Gatward et al. (2010) og Maimburg (2016), var der forskellige syn på igangsættelsen, hvor forløsning af ventetid og udsigterne om en snarlig fødsel ligeledes kunne anskues positivt, men at tiden også kunne ses som en faktor, der medvirkede til tab af forventningen om en spontan fødsel.

7.3.2 De gravides oplevelse af patientliggørelse

Et andet centralt tema, som fremstod i begge studier, var de gravides oplevelse af at gå fra at være normal gravid til at føle sig som patient. Maimburg (2016) fandt, at de gravide oplevede, at de blev behandlet som patienter i tiden efter terminsdatoen (Maimburg 2016:22). I begge studierne kom det til udtryk, at det var en dato, som markerede denne skillelinje. I Maimburg (2016) beskrev en gravid det således: “When I was a normal pregnant woman (before the EDB), there was more focus on me as a woman [...] It is a bit of an upheaval that I am not so important anymore” (ibid:22). Citatet eksemplificerer en gravid, som oplevede, hvordan samtalen med jordemoderen ændrede fokus efter terminsdatoen. Noget tydede på, ud fra Maimburg (2016), at fokus generelt ændrede sig fra at handle om det normale spontane forløb med fokus på den enkelte til at have fokus på graviditetens længde og medfølgende risici (ibid:22). Noget tilsvarende kom til udtryk I Gatward et al. (2010), da datoen for fastsat igangsættelse blev oplevet som et skift i de gravides forventninger. En gravid beskrev:

“We are sort of surrendered to the whole thing anyway and open to whatever has to be and not really given much choice any more […]” (Gatward et al. 2010:6). Ud fra begge studier tydede det på, at procedurerne var medvirkende til, at de følte sig mindre involverede.

Skiftet efter terminsdatoen eller at få en fastsat dato for igangsættelse blev i studierne beskrevet med en følelse af ambivalens. Denne ambivalens bestod i, at de gravide ikke længere følte sig som normale gravide. I Gatward et al. (2010) beskrev en gravid: “My expectations are all changed. A couple of months ago there it was all going to be a natural birth [...] now it’s all getting a bit clinical and a bit medicalised” (ibid). Denne ambivalens fremkom ligeledes i Maimburg (2016). Som eksempel: “To

(28)

feel pathologic when you are healthy is an ambiguous feeling. I felt I lost a bit of myself in this process” (Maimburg 2016:23). Deres oplevelse af at være normale med forventning om en spontan fødsel blev skiftet ud med en medikaliseret tilgang, som betød et skifte i deres forventninger til det kommende forløb.

Maimburg (2016) fandt, at trods det, at de gravide var bevidste om, at det var normalt at gå over terminsdatoen, følte de sig som fiaskoer (ibid:22). En gravid beskrev: “[...] I started to think of myself as an incompetent birth machine. A machine that was broken, so to say” (ibid:23). Netop dette fokus på kroppen blev også beskrevet i Gatward et al. (2010). Her fandt forskerne, at nogle af de gravide oplevede, at det var deres krop, der var årsagen til, at fødslen skulle sættes i gang (Gatward et al.

2010:5). De fandt ligeledes at kvinderne manglede meningsfuld information og forberedelse, der kunne hjælpe dem i deres i omstilling af forventningerne (ibid:8). Sammenholdt med resultaterne i Maimburg (2016) kom noget lignende til udtryk, da kvinderne generelt følte sig mindre involverede, hvorved forskeren konkluderer, at der skal mere fokus på det sundhedsfremmende arbejde (Maimburg 2016:23).

7.3.3 Delkonklusion

Ud fra sammenfatningen af resultaterne fra Maimburg (2016) og Gatward et al. (2010) tyder det på, at der er noget generelt der går igen. De gravide følte sig som patienter med mindre involvering, havde en følelse af at være en fiasko, oplevede perioden som en nedtælling til igangsættelse samt begrænset tid, hvori den spontane fødsel kunne indtræffe.

Konklusionerne i begge studier tyder på, at jordemoderens rolle har betydning for de gravides oplevelser i tiden efter terminsdatoen. Ud fra dette finder vi det interessant at se nærmere på det skriftlige informationsmateriale, som den gravide får udleveret efter terminsdatoen.

8.0 Diskursanalyse af skriftlig informationsmateriale

I det foregående afsnit undersøgte vi, hvordan gravide oplevede tiden efter terminsdatoen. Sammen- holdt fandt vi, at tematikkerne tid og patientliggørelse fremstod centralt for de gravide. Med dette kendskab, vil vi i det følgende undersøge, hvordan mulighederne og anbefalingen præsenteres i informationsmaterialerne. Dette vil vi gøre gennem en diskursanalyse, hvor vi vil se nærmere på

(29)

kategorierne: Objekter, begreber, modaliteter og strategier. Disse er præsenteret i afsnit 6.2 og vil ligeledes blive beskrevet løbende i relation til projektets diskursanalyse.

8.1 Objekter

Objekterne skal være med til at identificere, “hvad der tales om” (Horsbøl & Raudaskoski 2016:37).

Når vi bruger kategorien objekt, vil det være ud fra, hvilke ord der er mest fremtrædende og centrale i informationen til gravide efter terminsdatoen. Disse har vi opstillet i et gitter, hvortil vi har spurgt

“hvor mange gange fremkommer objektet?” samt “hvilke ord knytter sig til objektet?” (Bilag 2). Vi har fundet tre objekter, som vi vurderer fremtrædende i de 11 informationsmaterialer. Disse objekter er: Termin, undersøgelse og anbefaling. De vil fremgå i det følgende.

Gennem analyse af de 11 informationsmaterialer fandt vi, at der bliver brugt mange forskellige objekter, som alle er relateret til tid. Det objekt, som er mest fremtrædende, er termin, som fremkommer i alle informationsmaterialerne. Alle informationsmaterialerne gør samtidig brug af mindst et ord, der er afledt af termin. Disse er: Terminsdato, fødselstermin, fastsat termin, udregnede termin, scanningstermin, terminstidspunkt og/eller terminsdag (Bilag 2).

Alle informationsmaterialerne gør brug af objektet undersøgelse eller objekter der knytter sig til undersøgelse. Dette objekt fremstår centralt, da de gør brug af ordet fra 4-12 gange i hvert informationsmateriale (ibid). Ord der knytter sig til objektet undersøgelse er: Undersøge, undersøgel- sen, undersøgelser, undersøges, undersøgt (ibid). Enkelte materialer bruger ord afledt af undersø- gelse: Jordemoderundersøgelse, ultralydsundersøgelse, urinundersøgelse, overbårenhedsundersø- gelse (ibid).

Objektet anbefaling er fremtrædende på trods af, at det ikke bliver brugt i alle informationsmaterialerne (ibid). Det er et centralt objekt i de informationsmaterialer, hvor det indgår. Det bliver brugt i ni informationsmaterialer, hvori det fremkommer fra 1-6 gange (ibid). Ord der knytter sig til objektet er: Anbefalinger, anbefale, anbefales, anbefaler (ibid).

Ud fra objekterne termin, undersøgelse og anbefaling vil vi se nærmere på, hvilken sammenhæng de indgår i. Dette vil vi gøre ved at analysere, hvilke begreber, der bliver dannet.

(30)

8.2 Begreber

Horsbøl og Raudaskoski (2016) henviser til Foucault, når de skriver, at man skal kigge på begrebernes dannelse med det formål at undersøge reglerne og organiseringen af en diskurs (Horsbøl &

Raudaskoski 2016:42). Måden, vi vil anskue begreberne på, er ud fra, hvilken meningsdannelse, der bliver skabt omkring de tre fundne objekter. Vi vil dermed undersøge, hvordan det der siges, bliver sagt (ibid). I det følgende afsnit vil vi belyse, hvilke begreber der bliver dannet ud fra objekterne:

Termin, undersøgelse og anbefaling. Dette vil vi gøre gennem spørgsmålene “hvad bliver der sagt om objektet?” samt “hvilke ord kædes objektet sammen med?”, som det fremgår af bilag 3.

8.2.1 Termin

Et flertal af informationsmaterialerne beskriver en procentvis inddeling af, hvornår gravide føder (Bi- lag 3). Dette gøres ud fra, hvor mange procent der ikke har født, når man er gået et bestemt antal dage over terminsdatoen. Eksempelvis: “Kun 6 % af alle gravide har ikke født to uger efter termin (42+0)”

(Svendborg 2017). I disse procentvise beskrivelser kædes termin sammen med: Færreste føder, nogle kvinder føder før, endnu ikke have født, stadig afvente, kun, knap (Bilag 3). De ord, der bruges i relation til termin, er meget forskellige, men de har det til fælles, at de beskriver et fåtal. Det er ved brugen af beskrivelsen af et fåtal, at de gravide, som modtager informationsmaterialet, bliver informe- ret om, hvor stor en andel man forventer, ikke har født et vist antal dage efter terminsdatoen og derfor tilbydes igangsættelse.

Esbjerg og Aabenraas informationsmaterialer beskriver, hvor mange der har født i tiden omkring terminsdatoen, hvor de benævner ”over halvdelen”, mens Næstveds informationsmateriale beskriver, at 94-95% har født inden graviditetsuge 42+0 (Næstved 2016). I disse beskrivelser bliver termin kædet sammen med: Alle gravide, føder, fleste gravide, har født (Bilag 3). Disse ord er ligeledes forskellige, men de har det til fælles, at der er fokus på, hvor mange der føder spontant i tiden omkring terminsdatoen og i de efterfølgende uger. Dette bidrager til en beskrivelse af det forventelige ud fra en beskrivelse af flertallet. Kolding og Hillerøds informationsmaterialer beskriver ikke en procentvis inddeling. Disse to beskriver tilbud om igangsættelse (ibid).

Der er to informationsmaterialer, der direkte beskriver, hvad fødsel til termin er, samt definerer perioden for termin (Næstved 2016; DSOG 2012). DSOG skriver eksempelvis: “Den normale fødsel går i gang 3 uger før til to uger efter terminsdatoen” (DSOG 2012). I disse to kædes termin sammen med: