bliver formidlet som at være til for at finde de børn, som har brug for at blive født. Hertil at det er forsvarligt at afvente spontan fødsel, hvis forholdene er normale. Dette skal ikke være med henblik på at få gravide til at gå imod anbefalingerne, men at der ikke bliver skabt et pres og en følelse af at få igangsættelse pålagt, som de fandt i Gatward et al (2010:5). Igangsættelse er et tilbud, hvilket jordemoderen skal formidle, men hun må endvidere overveje at formidle dét, som ikke står skrevet i informationsmaterialerne, og som ses at kunne påvirke de gravide. Her både alternativer til igangsæt-telse samt hvilke følelser, det er normalt at have i tiden efter terminsdatoen.
Jordemoderen har pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved at være opdateret omkring nyere viden, for at kunne “[...] imødekomme kvindens behov for tryghed, sikkerhed og medbestem-melse” (CIR nr 149 af 08/08/2001:§6; Birkler 2011b:171). I relation hertil skal jordemoderen i sin omsorg have tanke for, hvad det er der anbefales og på hvilken baggrund. Jordemoderens mundtlige information til de gravide kan være et sammenspil af flere ting. Måske er det tidspresset i konsultatio-nerne, som er 15-20 min, en vurdering fra jordemoderens side om, at igangsættelse er ønsket af den gravide eller information ud fra informationsmaterialet samt den lokale retningslinje, der er afgørende for, hvordan informationen formidles. Jordemoderens selvstændige virksomhedsområde indebærer den spontane fødsel fra GA 37+0 til 42+0 for den ukomplicerede graviditet (VEJ nr 151 af 08/08/2001). Hertil kan man spørge, om jordemoderens fokus skal være på dette, når den gravide er ukompliceret. Hvis fokus således er på normalområdet for spontan fødsel, kan det fjerne fokus fra diskursen om risici. Med tilbud om igangsættelse fra 41+4 må man overveje, om vi patientliggør ukomplicerede gravide (Bilag 3). Ifølge definitionen af termin ville den ukomplicerede gravide i dette tilfælde fortsat have tre dage, hvori den spontane fødsel kunne indtræffe. På trods af igangsættelse inden GA 42+0 og følelsen af at få pålagt en anbefaling, fandt Gatward et al. (2010) at nogle gravide, oplevede igangsættelse som positiv og ønskelig. Dette må jordemoderen ligeledes overveje, da informationen skal imødekomme de som ønsker igangsættelse såvel som de, der ønsker at afvente.
Projektet er et litteraturstudie med inddragelse af tekstanalyse, som vi fandt relevant i besvarelsen af projektets problemformulering. Dette med udvælgelse af to kvalitative studier samt diskursanalysen.
Da vi i litteratursøgningen fandt begrænset litteratur, som belyser tiden efter terminsdatoen, kunne det have været relevant at generere egen empiri på området. Dette i form af semistrukturerede inter-views af raske gravide, som har passeret terminsdatoen, der modtager det pågældende informationsmateriale. Hertil kunne en diskursanalyse af informationsmaterialet direkte sammenhol-des med de gravisammenhol-des oplevelse. Vi finder dog de to udvalgte studier fylsammenhol-destgørende til besvarelsen af projektets problemformulering. Dette gennem validering af studierne i afsnit 7.0 til 7.2.1. Studierne bidrager med forskellige aspekter omkring tiden efter terminsdatoen samt har nogle gennemgående temaer, som kan belyse den generelle oplevelse. På trods af at der er seks år mellem udgivelsen af de to studier, og de er udført i henholdsvis Australien og Danmark, belyser de, at der er nogle temaer der går igen. Dette bidrager til en belysning af, at der er nogle problematikker, som fortsat ses gæl-dende. Hertil fandt vi diskursanalysen af informationsmaterialer relevant til at undersøge, hvilke diskurser, der fremkommer, samt om der ses sammenhænge mellem disse og de gravides oplevelser.
Formålet med diskursanalysen er deskriptivt at undersøge de mønstre, der fremkommer i en række udsagn. Dette for at undersøge hvilken diskurs, der fremkommer, om et givent emne.
Vi har i vores diskursanalyse været vores forforståelse bevidst. Ud fra Gadamers teori antager vi, at vores forforståelse ikke kan sættes i parentes (Birkler 2011a:97). På baggrund af dette er vi opmærksomme på, at vores forforståelse kan have haft indflydelse på de mønstre og sammenhænge vi har fundet i informationsmaterialerne. Vi mener dog, at vi overholder de metodemæssige forudsætninger i brugen af begreber i relation til Foucaults diskursarkæologi. Derfor finder vi de fundne diskurser relevante til at belyse projektets problemformulering.
Projektet benytter sig både af et human- og samfundsvidenskabeligt perspektiv. Gennem dette belyses problemformulering fra flere vinkler ved at se på gravides oplevelse og se på mulige sammenhæng med de to diskurser, som informationsmaterialerne bærer bræg af. Med en humanvidenskabelig til-gang kunne vi endvidere have analyseret gravides oplevelse med inddragelse af teorier. Her finder vi det relevant med teori om risikosamfundet samt medikalisering. Denne tilgang ville dog ikke kunne belyse anden del af projektets problemformulering, hvor fokus er på diskurserne i informationsmaterialerne. Et naturvidenskabeligt perspektiv ville ligeledes ikke kunne belyse pro-jekts problemformulering, men det kunne være interessant at søge nyere evidens omkring fordele og ulemper ved både metode til samt tidspunktet for igangsættelsen.
9.3.1 Forforståelse
Vores forforståelse inden projektets start var, at gravide både modtager mundtlig og skriftlig informa-tion om igangsættelse med inddragelse af anbefalingen og tilbud. Hertil havde vi en oplevelse af, at selvom der er tale om et valg, blev det ikke altid oplevet sådan for de gravide. Endvidere at mange gravide ønsker at afslutte graviditeten. I udarbejdelsen af projektet er vores forståelseshorisont blevet udvidet, da vi er blevet bevidste om, at diskurserne er uundgåelige, samt de gravides følelser og oplevelser går igen uafhængig af geografi og tid. Dette har bidraget til et perspektiv om, at gravides oplevelser ikke kan ændres fra den ene dag til den anden, men at der skal fokus på disse oplevelser.
Vi er ligeledes blevet bevidste om, at sundhedspersonalets information kan bidrage til, at gravide ikke længere føler sig som raske gravide, og at dette kan bidrage til et ønske om tidligere igangsættelse.
Vi blev bekræftet i vores hypotese om, at anbefalingen om igangsættelse kan opleves som det eneste alternativ til den spontane fødsel, hvis den ikke indtræffer efter terminsdatoen. Dette gennem de gravides oplevelser i studierne sammenholdt med vores diskursanalyse. Vi er blevet bekræftet i, at der lægges vægt på, at der er tale om tilbud, men det bliver ikke beskrevet, hvilke tilbud der er, hvis man ikke følger anbefalingerne.
9.3.2 Kritik af søgestrategi
Vi er i løbet at projektets fremstilling blevet opmærksomme på, at vi i vores søgestrategi kunne have foretaget fritekstsøgning på vores egne emneord, inden vi benyttede os af databasernes emneord. Ved denne fremgangsmåde kunne vi have dannet os et overblik over sammenhæng mellem studiernes overskrifter og tildelte emneord. Dette ville have resulteret i en bredere søgning, end den vi udførte.
Det fremkom dog af vores søgning, at der var få studier, som havde fokus på tiden efter terminsdatoen uden at undersøge igangsættelse. Vi finder dog stadig, at vi har afsøgt området systematisk og fyldestgørende ved at gennemgå de fremkomne studiers referencelister, samt at vi ikke er stødt på nyere forskning i udarbejdelsen af projektet.