Amtsrådet -150 år og under heftig diskussion
AfFinn
Krageskov Vad
Detførsteamtsråd
Amternesberettigelse diskuteredes heftigt igen i år, da amtsrådenefyldte 150. Den høje fødselsdag
var enbegivenhed, som ikke passerede ubemær¬
ket hen, det sørgede Amtsrådsforeningen i Dan¬
mark og de enkelte amters informationskontorer
for.Anledningen tilat »synliggøreamterne«blev grebet, fastholdtogudnyttet fuldt ud.
Amtsrådene kom til verden den 13. august 1841, så de er ikke en af folkestyrets frugter.
Tværtimod blev de indført ved en kongelig an¬
ordning,somomfattedehele »Landcommunexæs-
enet«, og som indebar,at sogneforstanderskaber-
ne blev indført samtidig med amtsrådene - de
blev små tredive årsenereomdøbttilsogneråd.
Kongen, som anordnede dette, var Christian
denOttende; baggrundenvardet politiskestorm¬
vejr,somfradestorelande sendteenblidudløber
indoverDanmark ognænsomt skubbedeenknir¬
kende, stivsindetogselvtilfreds enevælde til side.
Der blev oprettet 22 amtsråd, et i hvert amt.
Detvarikkemeningen,atdefolkevalgte, der slet
ikke var så folkevalgte endda, skulle bestemme
overamtetssager, menatden kongeligt udnævnte
amtsmand skulle rådføre sig med dem. Frem¬
skridtet bestod med andre ordi,atfolketopnåede
en begrænset indflydelse påen del rentkommu¬
naleanliggender.
Amtsrådet bestod afamtmanden,enprovstfra
amtet,indtiltolensbesiddereogseksøvrigemed¬
lemmer, der blev valgtafamtetsmindre godseje¬
re,samtafpersonervalgt af sogneforstanderska-
berne. Der var ikke ret meget folkevalg i dette,
men sådan så demokrati ud dengang, og Land-
238
communeforordningenvarunder alleomstændig¬
hederetsyvmileskridt i folkestyrets retning. Men
den særhed, at den kongeligt eller regeringsud¬
nævnteamtmandvarformandfordetfolkevalgte amtsråd, bestod helt frem til kommunalreformen af1970.
Denlokale presse så ikke rigtigt sensationen i,
at Ribe Amt blev udstyret med noget så fornemt
som et af kongen anordnet amtsråd. Ribe Stifts
Adresse Avis gavsig rigtig god tid med nyheden.
Førstfjorten dage efter, at kongen havde under¬
skrevet anordningen, kunne man i avisen læse følgende artikel, som her citeres i sin helhed:
»Som vierfare, kan manvente, at dennyeLand- communeforordning meget snart vil emanere«.
Yderligere fire dagesenere meddeler adresseavi¬
sen sinelæsere,at: »BerlingskeTidende indehol¬
der en ny Forordning om Landcommunevæse-
net«. Skønt datidens aviser citerede flittigt fra hinanden, citeres der i dette tilfælde ikke såme¬
getsom enstavelsefraBerlingeren.
Otte år efter blev grundloven vedtaget og fol¬
ketinget oprettet; amterne og kommunernes for¬
hold bestemtes derefter ved lov ogikke ved kon¬
gelige anordninger.
Amterne er langt ældre end amtsrådene. Den
19. februar 1662 bødKong Frederik den Tredje,
atde cirka 50len, hvisoprindelse lå i middelalde¬
ren, skulle ændres til 31 amter, og at amtmænd
skulle afløse lensmændene. Amtmændene blev alenecivil overøvrighed, men ikke militær, som
lensmændene havdeværetdet.
Den4. september 1793 bød Kronprins Frede¬
rik,densenereKongFrederikden Sjette,atde 31
amterskulle omordnes til 22. Denne amtsindde-
ling bestod til kommunalreformen af 1970.
Kommunalreformen af 1970 ændrede antallet af amter til fjorten, men dertil kommer Køben¬
havns ogFrederiksberg kommuner, som løser de
amtskommunale opgavervedsiden af de primær¬
kommunale. Den regeringsudnævnte amtmand,
derhidtil havdeværetformand foramtsrådet, af¬
løstes af en valgt amtsborgmester. Staten tog straksfatpåatoverføreopgavertilamterne.
RibeAmtsråds første møde
Førstegang,Ribe Amtsrådomtalesudførligt i Ri¬
be Stifts-Avis, er Onsdagen den 4de Mai 1842.
Dendagbringesetoverordentlig fyldigt udtog af forhandlingerne på amtsrådets første møde uge¬
dagen forinden, den 28. april 1842. Avisen indle¬
der denlange artikel med atnævne, hvilke med¬
lemmer afamtsrådet, dervar til stedepå mødet.
Detvar:
»Kammerherre, Stiftamtmand Grev Sponneck,
Ridder og Dannebrmd.; Provst Koch, Ridder af
Db.;Proprietær Mussmanntil Sneumgaard; Pro¬
prietær Fabricius til Bramminge; Sognefoged Lauge Petersenaf Bekke; SognefogedJensNiel¬
sen af Thistrup; Gaardeier Exam. Jur. T. Tran¬
berg af Fardrup og Sognefoged Mads Brødsga- ardaf Jordnip.Da Eieren afTroyborg, Hr. Amt¬
mandNeergaard, varforhindretfra atmøde ved
sin Stilling, var Suppleanten indkaldt. Grev
Schack havde anmældtSygdomsomHindringfor
sit Møde«. Det nævnes ikke, hvem Neergaards suppleant var, heller ikke i amtsrådets protokol,
som avisen i øvrigt har afskrevet næsten nøjag¬
tigt.
Såvidt det kanbedømmes 150 år efter,varder ingen rigtigt»varme« sagerpå amtsrådetsdagsor¬
den til dette første møde. De fleste af møde¬
deltagerne var måske lidt benovede af situatio¬
nen, så det kan have været udmærket af forman¬
denatlægge ud med den række småsagerom ve¬
jvæsen, somudgjordeenvæsentlig del afdagsor-
Amtsrådet -150 årogunder heftig diskussion
denen. Der var dog også en indstilling om, at
»Sandflugtskommissærens Løn kunde forhøjes,
hvilket man imidlertid fandt ikke burde skee, skjønt manforøvrigt anerkjendte den Omhu og Iver,hvormed dette Embede hidtilerbestyret.«
Ianledning afetandragendefrabeboerneiHil- lerupogJedstedbyeromopførelse afenbroover
Kongeåen veddet såkaldte kloster fandt amtsrå¬
det »efter de af Exam. Jur. Tranberg meddeelte Oplysninger, at det maatte ansees Ønskeligt, at Private vildeovertage denne nyttige Foranstalt¬
ningimod Ret tilathæve Bropenge«,ogdet blev
så amtmanden bedt omatandragerette vedkom¬
mendekollegiumom.
Strakspå dette sit første møde nedsatte amtsrå¬
det en komite. Den skulle fatte beslutning om, hvorvidt nogle mindre veje skulle vedligeholdes
afamteteller ej. Til komiteen valgtesproprietær
Fabricius ogsognefoged Brødsgaard, somtilop¬
gavensløsningskulle allieresig med »den iamtet
ansatteIngenieurojficer«.
Amternes opgaversiden 1841
Amternehar gennemskiftende faser af samfunds¬
udviklingenløstet broget udbud af regionaleop¬
gaver.Ogsåretsvæsenogpoliti harværet amtsop- gaver. Således modtog amtmændene i maj 1842
fra kancelliet i København et cirkulære, hvorfra følgende citeres.
»Deusædvanligmange og groveBrudpaaden almindelige Sikkerhed, der have viist sig iadskil¬
lige Landdistrikter, have foranlediget Kancelliet
tilattageunder Overveielse, omdet ikke enteni Almindelighed eller paa enkelte Steder maatte
værefornødent at træffe nogen Foranstaltning,
der kangivePolitiet den for den offentlige Orden
ogSikkerhed fornødne KraftogVirksomhed. For
nuatkunde, medHensyn til de forskjellige lokale
Forhold ogde Hjelpemidler,sommaattebehøves
tilØjemedets Opnaaelse,tageenBeslutning des- angaaende, ønskerman atmodtage Oplysninger
og Betænkningerfra de forskellige Amter. Man
239
Amtsrådet-150årogunderheftig diskussion
skulde derfor tjenstligt anmode Hr. (Titul) om i dette ØiemeedatindhenteErklæring fra de Dem
underordnede Politimestere og derefter bringe Sagen under Amtsraadets Forhandling ogforan¬
ledige samme til derover at meddele Kancelliet deres Tanker.«
Nu er politiet et statsanliggende, men engang hørte ordenspoliti under kommunen, kriminalpo¬
liti understatenoglandpolitiunderamtet.
Mange år senere, i foråret 1907, besluttede
amtsrådet efter grundigt udvalgsarbejde at for¬
høje landpolitibetjentenes løn. Begyndelsesløn¬
nen var, og vedblev at være på 800 kroner (om året), men slutlønnen hævedes fra 1000 til 1200 kroner. Der blev også givet lidt til beklædning,
samt40 kroneromåret tilde,somholdtcykel til tjenestebrug. Amtsrådet udgød ved den lejlighed
enguldregnpå660 kroner årligoverdet samlede landpoliti i RibeAmt.
Den 16. august 1806 pålagde kongemagten
amterne atoprettemindst ét sygehus i hvertamt.
Enstorsagi begyndelsen af det 20. århundrede
varplaceringen af nogle af de mindre sygehuse i
amtet. Dervardengang som i dag knyttet stærke
lokale erhvervsinteresser til offentlige institutio¬
ner, så diskussionenom demulige placeringeraf
et sygehusvarnoget, der kunnesætte gemytterne ikog.
Beslutningen om at oprette syge- og epidemi¬
hus i Brørup Stationsby blev truffet i 1907. Skønt Brørup Stationsby ved sin centrale beliggenhed
fandtes at være det heldigste sted for den egn,
som sygehusetvar bestemt for, har beslutningen
indebåret en stor skuffelse for beboerne i Gør¬
ding, Føvling, Holsted, Aastrup, Vejen, Læborg
m.fl. som alle havde håbet at få hospitalet, samt for Set. Josephs Søstrene, der havde påtænkt at byggeetsygehus i Vejen, hvilket denu opgav.
Der blev altsåbygget i Brørup- et sygehus på
18 og etepidemihus på 12 senge. Samme år traf amtsrådetiøvrigt denbeslutning,at»Beboerne af
Amtetdistriktsvis henvises tiletbestemtSyge-og
Epidemihus, forsaavidt de vilde nyde godt af de for nedsat Betaling eller helt gratis Behandling
gældende Regler«.
Påsammetid besluttedes detatopføreetsyge¬
hus i Grindsted. Interessemodsætningerne om¬
kring dette var også stærke, skønt placeringen i
enby, hvorlandeveje krydsedes jovarrimelig.
Sygehusvæsenet er stadigvæk en af amternes opgaver - den største i udgift og personalefor¬
brug.
Digebyggerietlangs Vadehavet havde amtsrå¬
dets bevågenhed, og blev støttet økonomisk af
amtet, og det samme gælder naturligvis mange andrestoresamfundsopgaver itidens løb. Men til
det amtspolitiske arbejde hører også nogle pud¬
sigheder.
I 1908bevilgede amtsrådet efter indstilling fra politimesteren i Øster og Vester Herreder 146
kroner af amtsfonden til strandfogeden for søn¬
derdeling,transportognedgravningafeni Børs¬
moseStrandlen inddreven hval.
Påsammemøde(6.marts 1908) fastsatteamts¬
rådetbetalingen forindsamling afoldenborrerog oldenborrelarver til henholdsvis fra 4 til 12 øre og fra 2 til 4ørepr.pund.
Deterikkeofte, atamtsrådetsom tilsynsmyn¬
dighed for kommunerne skruer bissen på, men i
1928 måtte detoverfor JerneSogneråd »alvorligt misbillige, at Skattevedtægten ikke havde været fulgt«.
Blandt de større anliggender, der i 1915 hører
under amtsrådene, kan nævnes: tilvejebringelse
affornødneting-og arresthuseogtvangsarbejds- anstalter; bestemmelserom landpolitiets størrelse
og lønningsforhold; tilvejebringelse afsygehuse;
bestyrelse af landevejeoghovedvandløb-ogder¬
til kom mangefoldighed af andre opgaver (se f.eks.i Salmonsens Leksikon underAmtsraad).
Amterne idag
Idageramternesopgavertalrigere end nogensin¬
de, blandt andet fordiendel statsopgaveri de sid-
240
stetyveårerblevetudlagt tilamterne.Væsentli¬
geamtsopgaverer: sygehusvæsen, socialforsorg, hjælpemidler til handicappede, revalidering, sy¬
gesikring, gymnasier, HF-kurser, voksenuddan¬
nelse, undervisning af indvandrere, beskæftigel¬
sesprojekter forungeledige, vejvæsen, landskab- sbevarelse,fredning, miljøtilsyn.Hovedsædetfor udførelsen af de snesevis af opgaver er Amts¬
gården i Ribe, men amtsrådets talrige institutio¬
ner og andre arbejdspladser ligger fordelt over heleamtet.
Amternelever medenjævnligt opblussende di¬
skussionom,hvorvidt de ikke hellere burde ned¬
lægges. Denne diskussion vil sikkert dukkeop nu
ogdasålængeamternebestår: denerpopulær til
en hurtig politisk profilering, uagtet at enhver jo ved, at problemet ikke er at nedlægge amterne,
menatfå andretilatløse deresopgaverbedreog
billigere.
Siden kommunalreformen af 1970 har vi haft toslagsamter-det andeterstatsamtet.Folk blan¬
der dem tit sammen. Hvor det amtskommunale
amt ledes af en folkevalgt forsamling, er stats¬
amtet et rentadministrativt organ, dersortererdi-
Amtsrådet -150 årogunder heftig diskussion
rekte underIndenrigsministeriet. Statsamtetledes
afen statsamtmand, der ikke, som amtsborgme¬
steren,skal vælges,men somudnævnes af dron¬
ningen (og som meget praktisk i stiftamter som Ribes hedder stiftamtmand og ikke statsamt¬
mand). Statsamtet beskæftiger sig f.eks. med se¬
parationer, skilsmisser, ægtepagter, adoptioner,
anerkendelse affaderskab, fastsættelse af børne¬
bidragog samværsret, godkendelse af fælles fo¬
rældremyndighed, beskikkelse af værger for umyndige, frigivelse af umyndiges midler, ind¬
fødsret,personnavne,ansøgningeromfri proces,
stempelsager, strandingsauktionerog meretil.
Et overblikoveramternefårmani HaraldJør¬
gensens »Lokaladministrationen i Danmark, op¬
rindelse oghistorisk udvikling indtil 1970«, udgi¬
veti 1985 afRigsarkivetogG. E. C. Gads Forlag.
FinnKrageskov Vad, VesterBjergvej 3, 6760 Ribe. F. 1939.
Ribe Amtsråds informationschef. Journalist. Har udgivet skønliterærebøger,samtden lokalhistoriske bog »Hervar en¬
gang en grænse«(1982)omUngdomshøjskolen i Vester Veds¬
ted.
241
