Dimittendledighed.Firedobling på fire år

DEBAT

Dimittendledighed.

Firedobling på fire år

Siden krisen satte ind er det blevet sværere for nyuddannede at finde job. De sidste fire år er ledigheden blandt nyuddannede fra de

videregående uddannelser steget med over 13.000 personer. Mens det i 2008 var hver tyvende dimittend med en videregående uddannelse, der havde udsigt til et halvt års ledighed, er det i dag næsten hver femte.

DEBATINDLÆG

Skrevet af

Mie Dalskov Pihl

Kontakt

Chefanalytiker og projektchef Mie Dalskov Pihl

26 20 40 36



md@ae.dk



Kommunikationschef Jesper Kirkbak

50 73 71 34



jk@ae.dk



At så mange nyuddannede går ud i et længerevarende ledighedsforløb er på alle måder en rigtig dårlig forretning. Dels for de ledige selv, der får vanskeligere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, jo længere tid de går uden arbejde. Dels for staten, som betaler en høj pris i form af manglende skatteindtægter og øgede udgifter til dagpenge og kontanthjælp.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har regnet på, hvad det koster både samfundet og de ledige, at der siden 2008 er kommet så mange flere dimittender, som går uden arbejde i over et halvt år efter deres afsluttende eksamen. Den længerevarende ledighed koster nemlig både på chancerne for beskæftigelse og på lønniveauet.

Resultaterne viser, at tre år efter ledighedsperioden tjener de ledighedsramte dimittender op til 92.000 kr. mindre i erhvervsindkomst om året end deres studiefæller, der fik job med det samme. På ti års sigt trækker ledigheden stadigvæk tydelige spor i både indkomsten, som er op til 73.000 kr. mindre, og i beskæftigelsen, der ligger 3-5 procentpoint under studiekammeraternes.

Også for statskassen er det dyrt at have så mange nyuddannede i ledighedskøen. Samtidig med at det offentlige kommer til at betale overførselsudgifter og undvære skatteindtægter under ledighedsperioden, går staten også glip af yderligere skatteindtægter fra dimittenderne, når de senere kommer i arbejde.

Nyuddannede, der går ud i længerevarende ledighed, tjener nemlig mindre, end de ville have gjort, hvis de havde været i job fra starten – op til 17 pct. mindre. Faktisk vil de skatte- og dagpengemæssige tab af den nuværende høje dimittendledighed medføre en forværring af de offentlige finanser på 400-600 mio.

kr. om året.

Udviklingen i antallet af ledige nyuddannede er de seneste år gået den forkerte vej. Værst ser det ud for de nyuddannede akademikere, dvs. unge med en lang videregående uddannelse som fx kemikere, jurister og historikere. Dugfriske tal for årgang 2012 viser, at næsten hver fjerde akademiker går ledig i mindst 20 uger efter endt uddannelse. Men de nyeste opgørelser viser faktisk også, at den længerevarende

ledighed er et nyt fænomen blandt nyuddannede faglærte og professionsbachelorer, hvor

ledighedsprocenterne ligeledes er høje. Dermed bliver prisen for de nyuddannedes ledighed faktisk endnu højere, hvis man indregner alle de håndværkere og kontoruddannede, der i disse år også går direkte ud i ledighed.

Det er derfor afgørende, at man fra politisk side retter fokus på de mange ledige nyuddannede – både dem, der klækkes ud fra universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsuddannelserne. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at selv om ledigheden i øjeblikket er høj blandt alle nyuddannede, er løsningen ikke, at færre skal tage en uddannelse. Tværtimod viser de seneste fremskrivninger fra AE, at der frem mod 2020 vil komme til at mangle 100.000 med en videregående uddannelse og over 30.000 faglærte, mens der vil være overskud af ufaglærte hænder. Så trods den høje dimittendledighed

Side 2 af 3

er der fortsat god grund til at investere i uddannelse. Udover prognoserne, der viser et behov for uddannet arbejdskraft fremover, så kan man allerede nu – her under krisen – se, at unge med en

erhvervskompetencegivende uddannelse næsten har halveret deres ledighedsrisiko i forhold til unge, der kun har en grundskoleuddannelse.

At gøre sin entre på arbejdsmarkedet med et halvt års lediggang har store omkostninger for både den enkelte og for samfundet – selv lang tid efter, at dimittenderne er kommet i job. Der er ingen tvivl om, at uddannelse er en god investering for samfundet. Personer med en erhvervskompetencegivende

uddannelse fra universiteter, professionshøjskoler og erhvervsskoler har større beskæftigelseschancer og bidrager langt mere til velstanden. Men når flere og flere nyuddannede går ledige, bliver uddannelses Nyuddannede kan ses som et færdigt produkt, der er klar til at blive taget i brug, men i disse år er det svært for samfundet, at få de nyuddannede taget i brug fra dag ét. Det er synd og skam for den enkelte, men også for samfundet, der må vente på sin del af investeringsafkastet.

Det er vigtigt, at nyuddannede kommer i arbejde så hurtigt som muligt. Her og nu er det vigtigste, at der kommer gang i beskæftigelsen igen, så de nyuddannede får bedre chancer for at finde sig et arbejde, og den onde cirkel kan blive brudt. Derudover kan tiltag som jobrotationer, hvor en nyuddannet hentes ind til at tage over for en medarbejder, der videreuddanner sig, være et af de midler, der i øget grad kan tages i brug. Hvis det lykkes at få bragt de mange ledige dimittender i arbejde, ligger der milliongevinster for samfundet lige om hjørnet.

Politiken Analyse den 4. september 2013

Side 3 af 3