• Ingen resultater fundet

Engelsk  og  tysk     fra  1.-­‐9.  klasse

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Engelsk  og  tysk     fra  1.-­‐9.  klasse"

Copied!
25
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Engelsk  og  tysk     fra  1.-­‐9.  klasse  

12.-­‐13.5.2015     Nørgaards  Højskole  

(2)

Fælles oplæg

1.  Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen

2. Taskbaseret sprogundervisning, Nicolai Schartau Andersen

3. Sproglig opmærksomhed, Louise Wandel

(3)

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Petra Daryai-Hansen

(4)

Daryai-Hansen,

Gregersen, Søgaard:

”Tidligere sprogstart:

begrundelser og praksisanbefalinger”

Søgaard, Andersen:

”Evaluering af tidlig engelskundervisning

i Danmark”

(5)

State-of-the art:

en forskningsopsamling

•  Addressing ’the age factor’: some implications for languages policy (Europarådet, 2002)

•  The Early Language Learning in Europe Project (ELLiE, 2011)

•  Languages for the children of Europe. Published Research, Good Practice & Main Principles

(Europa-Kommissionen, 2006)

•  Evalueringen av forsøk med fremmedspråk som felles fag på 6.-7. trinn (Siri et al., 2013)

(6)

Godt nyt

”Undersøgelserne viser, at eleverne generelt er glade for den tidlige sprogstart,

men at den skal tilrettelægges omhyggeligt, hvis den skal have en positiv effekt.”

(7)

Tre aldersgrupper

6-9 år: en legende tilgang til læring

Fra 9 år: mere skolelæringstænkende

Fra 11 år: i højere grad bevidst om deres styrker og svagheder og har i gode læringsforløb har

udviklet redskaber til at håndtere disse.

(8)

Elever  fra  11  år:      

 -­‐  KogniAv  fordel   -­‐  Læringsmæssig   fordel  

Elever  under  11  år:  

   

-­‐  ’naturlige’  sprog-­‐

læringsmekanismer     -­‐  akAvt  deltagende  

(9)

Jugendliche lernen anders Deutsch

(http://www.goethe.de/lhr/jug/deindex.htm)

Kropslige Kognitive Sociale

forandringer forandringer forandringer ê ê ê

unges læring

(10)

Selvværd  

Robins  et  al.  2002,  citeret  eMer  Salomo  2013  

(11)

Ubehag i formelle situationer Imaginary audience

Sunter et al. 2009, citeret efter Salomo 2013

(12)

Lærernes betydning

Bokhorst, Sumter, Westenberg 2009, citeret efter Salomo 2013

(13)

Ni praksisanbefalinger

”Undersøgelserne viser, at eleverne

generelt er glade for den tidlige sprogstart, men at den skal tilrettelægges omhyggeligt,

hvis den skal have en positiv effekt.”

Formuler  ud  ud  fra  jeres  erfaringer  tre  praksis-­‐

anbefalinger  for  den  Adligere  sprogstart    

-­‐  i  øvrigt  er  de  fleste  anbefalinger  for  den  Adligere   sprogstart  anbefalinger  for  god  fremmedsprogs-­‐

undervisning  generelt  :-­‐)    

(14)

Anbefaling 1/9: Sæt tilstrækkelig tid af til den tidlige sprogstart

–  tid / antal lektioner –  elevantal

–  lokalers størrelse og indretning

(15)

Anbefaling 2/9

•  Sørg for at eleverne få succesoplevelser

•  Skab en positiv, tryg atmosfære

(16)

Anbefaling 3/9

Byg på barnets veje til læring

Leg:  at  lære  sprog  gennem  leg  

NarraAon:  at  lære  sprog  gennem  fortællinger   Immersion:  at  lære  sprog  gennem  verden  

(17)

Anbefaling 4/9

•  Byg på emner der interesserer eleverne

•  Brug målsproget i undervisningen

•  Skab meningsfulde sprogbrugssituationer, fx

gennem internationale projekter og udveksling

Input  –  output  –  interakAon     (Haastrup  &  Pedersen,  1998)      

(18)

Anbefaling 5/9

Tidlig sprog er mere end leg

•  Sproglige aktiviteter, som skaber selvtillid,

suppleres af aktiviteter, der har fokus på fluency og sproglig opmærksomhed

•  Fokuser på mundtlig interaktion og lytte-

forståelse, men arbejd fra start af med alle færdigheder

(19)

Anbefaling 6/9

Progression og læringsmål

•  At udvikle velstrukturerede forløb, der tager højde for en progression fra indskoling til

udskoling

•  At formulere præcise læringsmål

•  At holde eleverne fokuserede på deres læring og læringsforløb

(20)

Anbefaling 7/9

Feedback  

Refleksion  af  

læringsstrategier    

Feedback  

Fx  gennem  brug  af  

porXolioer  

(21)

Anbefaling 8/9

•  Byg på elevernes flersprogede kompetencer

•  Byg på elevernes interkulturelle kompetencer

”Interkulturel   forståelse”    

(Risager,  2014)  

(22)

interkulturelle  og   flersprogede   kompetencer   Viden  

den  kogniAve   dimension  

Holdninger   den  affekAve  

dimension  

Færdigheder   den  adfærds-­‐

mæssige   dimension  

(23)

Interkulturelle kompetencer

 viden

   

   holdninger

 

færdigheder  

færdigheder  

færdigheder  

Eksempel:  ”De”  (”Sie”)  

”kri0sk  bevidsthed  og  s0llingtagen”  (Risager  2014,  Byram  1997)  

(24)

Det komplekse kulturbegreb

dynamisk    

åbent  

               

  transnaAonalt  

(Risager,  2014)

 

   

komplekst  

 person  

 

-­‐    situaAon  

 

(25)

Anbefaling 9/9

Læreren som nøgleperson

•  Vær bevidst om at det kræver velfunderede

sproglige, kulturelle og didaktiske kompetencer at undervise denne aldersgruppe.

•  Invester i didaktisk, sproglig og kulturel grund-/

efteruddannelse.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Hvordan skal eleverne lære: Hvilke aktiviteter og materialer understøtter denne læring.. Hvordan sikrer vi os, at der sker læring: Hvordan evaluerer vi elevernes individuelle

For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i

Hvordan skal eleverne lære: Hvilke aktiviteter og materialer understøtter denne læring. Hvordan sikrer vi os, at der sker læring: Hvordan evaluerer vi elevernes individuelle og

Herved skal eleverne bevare lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling.. Eleverne skal arbejde med emner, der belyser, hvordan

• Eleverne udbygger deres savoirs ( sproglige og kulturelle viden).. • Eleverne udvikler deres savoirs-faire

kommunikation fordi alle deltagerne har forskellige oplysninger som alle andre deltagere skal

Hvis det historiske niveau for elforsyningssikkerhed på 20 afbrudsminutter søges opretholdt fuldt ud i 2030, vil det kræve store investeringer på både eldistributionsniveau

Det er altså en begrænset mængde ud af sprogets totale ordforråd, men ikke alle ord er jo lige vigtige eller nyttige. Et kriterium for, hvilke ord eleven skal lære, kunne