Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk – længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i

engelsk, fransk og tysk –

længere læringsforløb

Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues

Om sproglig og kulturel

mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur

Et kommunikativ-funktionel tilgang til sproglæring

Pluralistiske tilgange til sprog- og kulturlæring:

• Integreret sprogdidaktik = (additiv sprogpædagogik)

• Gensidig sprogforståelse (nabosprogsdidaktik)

• Sproglig opmærksomhed (sproglig refleksion)

• Interkulturel pædagogik/didaktik

Grundprincipper

• Der reflekteres over sprog og sproglæring vha.

aktiviteter, der skal få eleven til at opdage sproglige fænomener i kendte og ukendte sprog

• Der dannes hypoteser om hvordan sprog fungerer

• Eleverne anvender deres sproglige viden på tværs af sprogene

Interkulturel kompetence

Michael Byram ( 1997) i ”Sprogfag i forandring, 2009:60)

• Savoir être/Attitudes: holdninger og nysgerrighed

• Savoirs/Knowledge: Viden om sociale grupper

• Savoir comprendre/Skills: Færdigheder i fx fortolkning og forklaringer

• Savoir apprendre et faire/Skills: evner til at tilegne sig nye viden og bidrage med viden, holdninger og

færdigheder i kommunikation med andre

• Savoir s’engager/Education: kritisk kulturel bevidsthed/politisk dannelse

Sammenhæng med interkulturel kompetence

• Eleverne udbygger deres savoirs ( sproglige og kulturelle viden)

• Eleverne udvikler deres savoirs-faire (færdigheder)

• Eleverne udbygger deres savoirs-être) (holdninger)

Eleverne opbygger et metasprog ( en bevidst viden = den metalingvistiske viden) på baggrund af deres

ubevidste/intuitive viden = den epilingvistiske viden)

Michael Byram ( kap. 2 i ”Sprogfag i forandring)

Hvorfor er en metalingvistisk viden nødvendig for elever i grundskolen?

• Eleverne bliver i stand til at overføre viden fra et sprog til et andet

• Eleverne blive opmærksomme på sprog og sprogbrug i diverse sociale kontekster

• Eleverne bliver sprogligt opmærksomme på forskellige sprogsystemer

• Eleverne bliver opmærksomme på

funktionelle forskelle i brug af tale og skriftsprog

Et opgør med en målbarhedskultur

• Eleven bliver i denne pædagogiske tilgang

kompetente interkulturelle sprogbrugere, hvor individet lærer for at lære, opbygge egen

identitet og finde ud af, hvem hun/han selv er, således at man bliver i stand til at åbne sig for den omgivende verden.

Danielle Moore: Sproglig opmærksomhed – en tilgang til at styrke sproglæring fra den tidlige barndom, Sprogforum 58, s. 41-47

Les objectifs des démarches d’éveil aux langues

• développer chez les élèves des représentations et des attitudes

positives d’ouverture à la diversité linguistique et culturelle et de confiance envers leur propre répertoire (attitudes, savoir-être);

• développer leurs capacités d’observation, d’analyse et de réflexion à propos du langage et des langues (aptitudes, savoir-faire) ;

• élargir leurs connaissances à propos des langues, en les inscrivant dans le contexte plurilingue du monde actuel (savoirs);

• accroitre leur motivation à apprendre des langues et enrichir leurs stratégies d’apprentissages (attitudes, savoir-être, savoir-apprendre).

Dynamisk kultursyn i det transnationale paradigme

• rum for forskellige sprogkulturer og forskellige sprognormer, ikke kun fokus på standardnorm af modersmålsbrug,

• Læreren har et højt sprogligt kompetenceniveau men er ikke nødvendigvis modermålstalende i standardsproget

• Undervisningen inddrager elevernes modersmål og foregår ikke nødvendigvis kun på målsproget

• Emner og indhold af enhver art ( naturligvis pædagogisk begrundet), dog skal arbejdet primært foregå på målsproget

• Emnernes kontekst er primært transnational ( lokalt/globalt)

• Emnerne kan tilknyttes hvilket som helst land/område i verden

• Eleverne kommer i kontakt med andre elever/mennesker rundt i hele verden – primært på målsproget

( Karen Risager: Det nationale dilemma i sprog- og kulturpædagogikken, Akademisk Forlag, 2003)

Metodiske tilgange

• Forslag:

Sproglig opmærksomhed/language awareness – fokus på form

Her er der tale om undervisning, hvor den

overordnede ramme klart er kommunikativ, men hvor det anses for hensigtsmæssigt, at elevens

opmærksomhed også med mellemrum rettes mod den sproglige form, f.eks. mod

grammatiske, pragmatiske, fonetiske eller leksikalske træk og stadig uden at miste det kommunikative fokus.

En taskbaseret undervisning –

en franҁais (inspiration fra M. S. P)

• Det engelske ord task betyder for så vidt egentlig bare ’arbejdsopgave’, og i

sprogundervisningen kan der indgå mange forskellige slags arbejdsopgaver. Inden for kommunikativ sprogundervisning har ordet

imidlertid fået en mere specifik betydning som kan indfanges med betegnelsen kommunikativ problemløsningsopgave. Dermed bliver det

præciseret, at opgaven indeholder et problem som skal løses gennem (sproglig) interaktion.

Task-baseret sprogundervisning

I en task-baseret sprogundervisning udnytter man således task’ens potentialer til at

igangsætte en ’autentisk’, indholdsbaseret kommunikation for derigennem at udvikle

elevernes kommunikative kompetencer; og hvis eleverne skal udvikle kommunikativ kompetence til at klare sig i de kommunikationssituationer, de møder uden for klasserummet, skal de have mulighed for at gøre erfaringer med hvordan

sprog bruges som kommunikationsmiddel inde i klasserummet. (Ellis 2004)

Task som en særlig tilgang til sprogundervisning

* Det er ikke brugen af tasks i sig selv, der skaber kommunikativ undervisning.

* Det er den sprogpædagogiske dagsorden tasks indgår i, der giver dem en bestemt funktion.

* Man kan ikke tale om task-baseret

kommunikativ sprogundervisning som en metode men som en til en særlig tilgang til

sprogundervisning, der består af nogle antagelser og principper, som er blevet knyttet sammen.

Tasken bygger på et sociokognitivt tilegnelsessyn

Dette betyder, at sprogtilegneren anvender den viden om sprog og verden, han/hun allerede har til at få mening i det sproglige input, han/hun

modtager og til at skabe betydning i det sprog, han/hun producerer.

Den sproglærende konstruerer et intersprog (det foreløbige bud på et sproglig konstruktion) gennem opstilling og afprøvning af hypoteser

Definition af en task

• task-som-arbejdsplan, dvs. at der er tale om en plan –

normalt udarbejdet af læreren – for hvad eleverne skal lave

• betydning (indhold) går forud for form

• brugen af task indebærer autentisk kommunikation

• task omfatter alle fire sprogfærdigheder: tale, lytte, læse og skrive

• Løsningen af task indebærer kognitive processer

• en task har et klart kommunikativt resultat, som kan manifestere sig i et produkt

Task-typer

Task-type Kommunikation

mellem de interagerende

Krav om interaktion

Mål-orientering Mulige resultater

Puslespil ^{To-vejs Ja} Fælles løsning Lukket

Informationskløft Én-vejs el. to-vejs Ja Fælles løsning Lukket

Problemløsning Én-vejs el. to-vejs Nej Fælles løsning Lukket

Beslutningstagen Én-vejs el. to-vejs Nej Fælles løsning Åben

Meningssudveksling Én-vejs el. to-vejs Nej Divergerende = ej nødvendigvis enige

Åben

Task-forløb i tre faser

• En før-task-fase der omfatter introduktion til emnet og tasken, og som har til formål at

aktivere den lærendes viden om emnet og give ham/hende nyt sprogligt materiale, der kan være anvendeligt i forbindelse med task- arbejdet, og som kan skabe en sproglig

opmærksomhed.

Task-fasen

• En task-fase der består af planlægning, gennemførelse og fremlæggelse af task-

arbejdet. Her er formålet at give mulighed for brug af sproget og herigennem udvikle et

flydende, korrekt og nuanceret sprog gennem hypoteseafprøvning, automatisering og

sproglig opmærksomhed, bl.a. i forbindelse med produktionsfasen.

Efter-task fasen

• En efter-task (language focus) hvor der er

mulighed for at have systematisk fokus på de sproglige forhold der er blevet aktualiseret under forløbet.

= systematisk sproglig efterbearbejdning på baggrund af de kommunikative erfaringer i før- task og task-fasen