Tidligere sprogstart i
engelsk, fransk og tysk –
længere læringsforløb
Daryai-Hansen,
Gregersen, Søgaard:
”Tidligere sprogstart:
begrundelser og praksisanbefalinger”
Søgaard, Andersen:
”Evaluering af tidlig engelskundervisning
i Danmark”
State-of-the art:
en forskningsopsamling
• Addressing ’the age factor’: some implications for languages policy (Europarådet, 2002)
• The Early Language Learning in Europe Project (ELLiE, 2011)
• Languages for the children of Europe. Published
Research, Good Practice & Main Principles (Europa- Kommissionen, 2006)
• Evalueringen av forsøk med fremmedspråk som felles
fag på 6.-7. trinn (Siri et al., 2013)
Tre aldersgrupper
6-9 år: en legende tilgang til læring
Fra 9 år: mere skolelæringstænkende
Fra 11 år: i højere grad bevidst om deres styrker og svagheder og har i gode læringsforløb har
udviklet redskaber til at håndtere disse.
Elever fra 11 år:
- Kognitiv fordel - Læringsmæssig fordel
Elever under 11 år:
- ’naturlige’ sprog-
læringsmekanismer
- aktivt deltagende
Om læring
Knud Illeris:
”Vi kan lære hvor-som-helst og når-som-helst.
Citat fra: Bruun, Birgit og Anna Knudsen: Moderne psykologi –
temaer, side 162,linje 31, Billesø & Baltzer, 2001
Tidligere sprogstart: Pædagogiske, forskningsbaserede principper
* Uv bygger på elevens første sprog/Elevinddragelse
• God struktur og fast rammer
• Den interkulturelle dimension inddrages
• Elevbevidsthed om egne læringsstrategier/feedback
• Elevoplevelse af sprogtilegnelse som en individuel proces med fokus på motivation, progression og kontinuitet
• Forældreinddragelse
• http://www.folkeskolen.dk/544233/saet-maal-for-den- sproglige-leg
Hvad siger sprogforskning om læring af fremmedsprog
Sproglig udvikling er komplekse dynamiske processer –
et samspil inden for og mellem ordforråd, syntaks, morfologi og tekst- /samtaleopbygning
• Dynamisk udvikling
• Non-lineær og til tider kaotisk udvikling
• Uforudsigelighed
• Selvorganiserende udvikling
• Forandring
• Såvel variabilitet som regelmæssigheder
• Interaktion inden for systemet
• Et åbent system hvor der sker interaktion mellem systemer og de omgivende kontekster
Beskrivelse af sprogudvikling i tre meget overordnede faser:
• Ordindsamlingsfasen
(sprogbrugeren samler på substantiver og verber, der refererer til konkret indhold og som dækker bredt semantisk og pragmatisk)
• Udfyldnings- eller grammatikaliseringsfasen
(sprogsætning)
• Sofistikerings-, nuancerings- og
kompleksificeringsfasen
(sprogbrugeren udvikler/tilegner sig kompetencer, der sætter hende/ham i stand til at honorereskole/uddannelsesmæssige krav)
(Karen Lund: side 102-103 i ”Sprogfag i forandring”, Samfundslitteratur)
Sproglæring er også leg og bevægelse
• Motivation skabes gennem intellektuel og fysisk
udfordring og glæden ved personlige læringsresultater i fællesskabet
• Sproglige aktiviteter, som skaber selvtillid, suppleres af aktiviteter, der har fokus på fluency og
accuracy/korrekthed
• Læsning og skrivning indføres fra start i et sprogforløb
sammen med lytte- og tale
Lidt om uv.-differentiering, motivation og læring
• Undervisningsdifferentiering går ud på, at
læreren inden for klassens fællesskab tilpasser sin undervisning til elevgruppens forskellighed ud fra indhold, metoder, organisation, materialer og tid.
• ”En central opgave for underviserne er altid at foranstalte aktiviteter der byder på sproglige
udfordringer som et skridt længere fremme end der hvor eleven befinder sig”
(Karen Lund side 146 og 147 om høje og lave kognitive forventninger)
Udviklingszone
* Høje krav og god støtte
* Læring og engagement
Frustrationszone
* Høje krav og ringe støtte
* Frustration og angst
Velværezone
* Lave krav og god støtte
* For let og for lidt læring
Kedsomhedszone
* Lave krav og ringe støtte
* Lav interesse og motivation
Læreren som nøgleperson
• kan lide at undervise i fremmedsproget
• tror på, at det er godt at starte tidligt
• har kendskab til alderssvarende metodik
• kan sætte sig ind i sine elevers læringsbehov/muligheder
• har et meget højt sprogligt niveau
• bruger målsproget i undervisningen
-> didaktiske, sproglige og kulturelle efteruddannelsesforløb
Additiv sprogpædagogik og inklusion
• Inkluderende klasseledelse: Alle elever har ret til ligeværdig deltagelse i klassens fællesskab: fokus er på relationen mellem individ og fællesskab.
Lærerens ledelse af at rumme elevernes diversitet og skabe relationer og læringsmiljøer, der tilgodeser den enkelte elevs deltagelses- og
udviklingsmuligheder – fagligt såvel som socialt.
• Klasseledelse: Lærerens ledelse af elevernes læreprocesser og deltagelse i undervisningen. Den indeholder både aspekter af lærings- og
adfærdsledelse.
• Læringsledelse: Lærerens ledelse og rammesætning af elevernes kognitive udvikling.
• Adfærdsledelse: Lærerens ledelse af elevernes adfærd i klassen. Fokuserer på værktøjer til at holde ro og orden i klassen ( kaldes også class-room
management).
• (Maria-Christina Secher Schmidt, s.13 i Klasseledelse og fag – at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg, kapitel 1: Inkluderende
klasseledelse gennem arbejdet med relationer og dialog i undervisningen)
Læringsmål
Undervisnings- aktiviteter
Tegn på læring
Evaluering
Mål vælges fra Fælles Mål og omsættes til
læringsmål for et
konkret forløb sådan at
– de konkret knyttes til forløb, aktiviteter og elever – der skabes passende læringsudfordringer for alle – de derefter kan omsættes, så de kan forstås af
eleverne
– lærerne kan vurdere, om eleverne har nået målene
– eleverne selv kan vurdere, om de har nået målene
– der er fokus på det væsentlige nye eleverne skal lære
Beskrivelse af undervisningsaktivitet der kan føre til læringsmålet
Valg af og beskrivelse af
undervisningsaktiviteter omfatter
• valg af indhold, arbejdsmåder, elevopgaver, roller og
processer
• valg af former for samarbejde, kommunikation og interaktion
• valg af læremidler og andre ressourcer
• tilrettelæggelse af det fysiske, psykiske og æstetiske
undervisningsmiljø
Undervisningsaktiviteter er de lærerledede planlagte
aktiviteter og planlagte
interaktion mellem lærere og elever og elever indbyrdes
Den didaktiske refleksion over
læringsmålstyrede undervisningsforløb finder sted i tre faser:
1. Planlægningsfasen 2. Gennemførelsesfasen 3. Evalueringsfasen
