Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske
Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og
personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek – Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for
husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
OVERSIGT
OVER
FORSTANDERE OG LÆRERE
VED
DEN KGL. SKOLE I SORØ 1586-1737
SÆRTRYK AF AARSSKRIFT FRA
SORØ AKADEMIS SKOLE
SORØ
Folkebladets Bogtrykkeri 1927—1930
OVERSIGT
OVER
FORSTANDERE OG LÆRERE
VED
DEN KGL. SKOLE I SORØ 1586-1737
SÆRTRYK AF AARSSKRIFT FRA
SORØ AKADEMIS SKOLE
SORØ
Folkebladets Bogtrykkeri 1927—1930
OVER
FORSTANDERE OG LÆRERE
VED
DEN KGL. SKOLE I SORØ
1586-1737
sigter forlængst har været udarbejdet for saa godt som alle Lan?
dets andre, bestaaende eller nedlagte, højere Skoler; og Grunden hertil maa vist navnlig søges i de Vanskeligheder, som ligger i, at saa godt som slet intet af Skolens Arkiv er bevaret, og at Materialet derfor maa søges fremdraget fra andre og vidt ad
spredte Steder. Af største Betydning er da Centraladministration nens Arkiver, og her har den Gennemgang af Skoleregnskaberne, som foretoges af Museumsdirektør Dr. M. Mackeprang i Anled?
ning af Udarbejdelsen af 1. Del af de gamle Soraneres Bog om Sorø, medført, at man for de Aar, for hvilke Regnskaber er bevarede, ved Besked med, hvem der som knyttede til Skolen oppebar Lønning af denne. Dette Forhold har navnlig Betyd?
ning for den lange Række af hastigt skiftende Hørere, men Regnskaberne nævner rigtignok ofte kun de paagældendes For?
navne, og da de beskikkedes af Forstandere og Skolemestre, hvis Arkiver ikke mere eksisterer, gælder det derfor om al for mange af Hørerne, at de er vanskelige at identificere og at der intet eller saare lidet kan oplyses om dem. Bedre stillet er man med Skolemestrene (Rektorerne), over hvem der bl. a. foreligger Fortegnelser i Alb. Thuras utrykte, i 1738 afsluttede og paa Universitetsbiblioteket i Kjøbenhavn bevarede Værk: Valvæ Scholarum Danici Regni apertæ etc., 1. Bog, Cap. III, og — for Tiden indtil 1664 — i Afsnittet om Sorø i det til den Arnamag?
næanske Samling hørende Eksemplar af Resens Atlas danicus (Am. 361 fol., Kat. No. 520, S. 270). For Skolens første Tid fin?
des Lister over Forstandere (til 1608), Skolemestre (til 1620) Præster (til 1629) og Hørere (til 1596) i Stephanius’ Annales Sorani (Mscpt. Delagardianum 52—53, 4to, fol. 63 ff, i Univer?
sitetsbiblioteket i Upsala); en Afskrift heraf er taget og udlaant mig af Professor, Dr. Will. Norvin, hvis andre Notater vedrø?
rende Skolens Personalia ogsaa velvilligst har været stillet til
Fortegnelser over Skolemestre og en Del af Hørerne.
Nærværende første Forsøg paa at give en samlet Oversigt over Skolens stedlige Ledelse og Lærerkræfter er foruden paa de nævnte og andre utrykte Kilder bygget paa det forhaandenvæ;
rende trykte Materiale, i første Række paa Sorø. Klostret, Sko;
len og Akademiet gennem Tiderne, I Bind, 1924, til hvis Fremstilling af den gamle Skoles Historie med Angivelse af KiL derne til vor Viden om denne de maa henvises, der ønsker at vide mere Besked end det, som Oversigtens korte Angivelser kan yde. løvrigt har jeg af Pladshensyn set bort fra Angivelse af de benyttede Kilder ved de enkelte Artikler, hvor ikke særlige Forhold har gjort det nødvendigt eller ønskeligt, og kun hvor større Monografier foreligger, er disse anført; over de mere fremtrædende af de her omhandlede Personer findes korte Levnedsskildringer i Dansk biografisk Lexikon I—XIX.
Naar Forstanderrækken i sin Helhed er medtaget, og Over;
sigten saaledes gaar ud over Rammen for en almindelig »Lærer;
stand«, er det fordi det forekom mig heldigt paa eet Sted at have alle dem samlet, under hvis direkte Tilsyn Skolelivet er fore;
gaaet i de halvandethundrede Aar, Frederik II.s Skole bestod.
Til Udarbejdelsen af Oversigten, der tænkes fortsat med til;
svarende Oversigter for de to ældre Akademiers Vedkommende, har der været tilstaaet mig en Understøttelse af Carlsen;Langes Legatstiftelse. For denne og for enhver Bistand og Oplysning som er ydet mig fra Bibliotekers, Arkivers og privat Side brin;
ger jeg herved min bedste Tak og beder paa Forhaand om Over;
bærenhed med de uundgaaelige Fejl og Mangler, der altid vil klæbe ved et Arbejde af denne Art, og som ingen beklager mere end den, i hvis Haand dette har hvilet. For enhver Rettelse og Tilføjelse vil jeg være meget taknemlig.
Hørsholm, 1. Maj 1927.
H. G. Olrik.
FORSTANDERE
I Fundatsen af 31. Maj 1586 for den kongelige Skole paa Sorø Kloster (trykt efter Hofmans Fundatssamling VII, S. 556 ff, i Soransk Tidsskrift I, 1, S. 34 ff; endvidere i Sechers Sam?
linger af Forordninger II, S. 423 ff — her med Udeladelse af Jordebogen) bestemmes, at der »skal nu straks tilskikkes og for?
ordnes een god, forstandig og lærd Mand, som tilforn udi Hus?
holdning har været brugt, hvilken skal være Forstander for samme Skole« og som skal aflægge Ed bl. a. paa »at han vil . . .ramme Skolens og Skolebørnenes Gavn og Bedste« samt føre Tilsyn med »at Skolemestrene og Hørerne udi Skolen hver gøre deres Kald og Tjeneste Fyldest« og i det hele taget have Befa?
ling over alle »som tjene Skolen baade udi Skolen og Lade?
gaarden« med Ret til at antage og afskedige dem, Rektoren ene undtagen. Hans Stilling maatte i Hovedsagen sammenstilles med en kgl. Lensmands. Ved Fundatsen af 30. Novbr. 1623 for det adelige Akademi i Sorø blev Skolefundatsens Bestemmelse om Forstanderembedet ikke udtrykkelig ophævet, men dette forene?
des med Stillingen som Hofmester, og Indehaveren af denne oppebar den Forstanderen tillagte visse og uvisse Lønning ved Siden af sin særlige Hofmesterlønning (Børglum Kloster), se herom Udviklingen i S o r ø I, S. 386 f. Ved den Adskillelse af Akademiet og Skolen, der fuldbyrdedes ved Kongebrev af 21. April 1665, traadte Skolefundatsens Bestemmelse atter i Kraft, og Forstanderembedet regulederes derefter ved Reglementet af 11. April 1682. Ved Forstander Laur. Foss’ Død i 1703 indtraadte der som Følge af, at Hvervet som Forstander overdroges til Amtmanden over Sorø og Ringsted Amter (Instruks af 8. April 1704), den Forbindelse mellem Forstander og Amtmandsembe?
derne, som vedvarede, efter Skolens Ophør og Afvikling i 1737, til Udgangen af 1745, da den sidste som Forstander for Sorø Kloster særligt beskikkede Amtmand forflyttedes.
1. CHRISTIAN MACHABÆUS,
født 25. 12. 1541 i Wittenberg, død 10. 9. 1598 i Lund og jordet i Domkirken; Søn af senere Profes*
sor i Theologi ved Kjøbenhavns Universitet, Dr.
John Mac Alpin (Johannes Machabæus Alpinus; o.
1500—1557) og Agnete Mathewson Suderland (o.
1503-1589).
Immatrikuleret ved Københavns Universitet 3.
12. 1554, ved Universitetet i Wittenberg 23. 7. 1555.
Baccalaureus ved Kjøbenhavns Universitet 1559. Stu*
derede atter i Udlandet og blev Magister ved Uni*
versitetet i Cambridge 6. 7. 1563. Kom til Kjøben*
havn 1564 og beskikkedes til Professor pædagogicus ved Universitetet der i Foraaret 1565. Nedlagde dette Embede i Foraaret 1567; var derefter Læsemester i Sorø Kloster og forlenedes 4. 10. 1570 med Konge*
tienden af Dagstrup og Dalby Sogne i Skaane. Del*
tog i en Statssendelse til Rusland i Sommeren 1571 og forlenedes med et Kannikedømme i Lund, hvor han antages at have resideret i 1573. Fik 24. 10. 1574 Ventebrev paa og forlenedes 18. 10. 1575 med et Vikarie, kaldet St. Pouels Alter, i Lund, som han i Febr. 1593 med Kongens Tilladelse afstod til sin Søn Johannes, for at denne desbedre kunde forfrem*
mes i sine Studier. Beskikkedes til Abbed og For*
stander for Ringsted Kloster 8. 12. 1583 og forlene*
des 1585 med Ærkedegnedømmet i Lund, hvorpaa han 26. 12. 1584 havde faaet Ventebrev. Beskikket til Forstander for Sorø Skole 10. 5. 1586 (fra 1. 5.
1586 at regne, da den forrige Lensmand Johan Svave blev Lenet kvit) men afgav først Bestyrelsen af Ring*
sted Kloster 1. 5. 1587 (Kvittering for aflagt Regn*
skab 7. 3. 1588, »han blev intet skyldig«). Fratraadte i Henhold til Missive af 26. 3. s. A. Forstanderska*
bet for Sorø Skole 1. 5. 1597; den Sum Penge, som han ved denne Lejlighed blev Kongen skyldig, blev under 3. 4. 1601 eftergivet hans ovennævnte Søn.
Gift...1573 m. Kirstin Clausdatter Gagge, Datter af Claus Gagge til Rejdsgaard i Skaane (død o. 1556) og Arief Mostsdatter.
Om Slægten Machabæus se Dansk Adels Aarbog XX, 1903.
2. HANS MIKKELSEN,
født 1538 i Randers, død 13. 12. 1601 i Sorø og be*
gravet i Kirken der.
Blev o. 1560 Lærer for Herluf Trolles Søster*
sønner Jacob og Arild Hvitfeldt og rejste med dem til Universitetet i Strasbourg 1562. Vendte hjem i 1565 og kaldedes til Skolemester ved den samme Aar oprettede kgl. Skole paa Frederiksborg. Magister ved Kjøbenhavns Universitet 6. 7. 1566. Forlenedes 27.
4. 1570 med et Kannikedømme i Roskilde (efter Ventebrev 24. 5. 1568). Menes at have modtaget Kaldelse til tillige at være Præst ved Herlufsholm 1571. Fik 13. 7. 1579 tillagt Kongetienden af Ham*
mer Sogn (Hammer Herred), der 13. 3. 1599 tillag*
des hans Hustru at nyde kvit og frit efter sin Æg*
tefælles Død. Kaldtes 18. 12. 1579 af Kongen og ud*
nævntes 29. 1. 1580 til dansk Hofprædikant med Bolig »for vort Slot Frederiksborg«. Beskikkedes til Tugtemester for Prins Christian (senere Kong Chri*
stian IV) 29. 3. 1583, i hvilken Stilling han virkede til 1593 og i Tiden August 1584—April 1585 bl. a.
opholdt sig med sin Discipel i Sorø. Forlenedes 25.
10. 1583 med Kantordømmet, et Kanonikat og et Vi*
karie i Lund, hvor han antagelig tog Ophold, da hans Stilling som Prinsens Opdrager ophørte med dennes fyldte 16. Aar i 1593. Beskikkedes til fra 1.
5. 1597 at være Forstander for Sorø Skole (Følge*
brev paa Lenet 12. 4. 1597), hvilken Stilling han be*
klædte til sin Død i 1601; under 16. 8. 1602 fik hans Enke Kvittering for Regnskabet over Lenet.
Gift — antagelig o. 1581 — med Elisabeth Munthe, født o. 1560 i Lybæk, død o. 1611; Dat*
ter af Kjøbmand i Lybæk Ludvig Adamsøn Munthe og Elisabeth (Elsebet) Paludan.
H. F. Rørdam: Mester Hans Michelsen; Ny Kirkehist. Saml.
VI, S. 154 f. Om hans Gravsten i Sorø se J. B. Løffler-, Grav?
monumenterne i Sorø Kirke, 1888, S. 20. Om hans Hustrus Slægt:
Ludv. W-.SON Munthe: Munthe?slagten från mediet af 1000?talet til närvarande tid. Helsingborg 1883.
3. NIELS PEDERSEN KRAG (Nicolaus Cragius Petrejus Ripensis),
født o. 1550 i Ribe, død 14. 5. 1602 i Sorø; Søn af Borger i Ribe Peder Krag og Karen Sørensdatter Klyne.
Student ved Kjøbenhavns Universitet 1567 og fik straks Kosten ved Helligaandshuset, men mistede den for bestandig i Marts 1570, fordi han i Hidsig*
hed slog en af sine Medalumner. Rejste derefter til Ribe og i Oktober s. A. til Wittenberg. Vendte til*
bage 1572 og beskikkedes af Biskop Hans Laugesen til Skolemester i Ringkjøbing, hvilken Stilling han beklædte til April 1574, da han drog til Kjøbenhavn, hvorfra han i Juli s. A. med kgl. Understøttelse drog til Wittenberg og blev Magister ved Universitet der 1. 3. 1575. Kom til Danmark 1576 og beskikkedes 8. 2. 1572 til Rektor ved Vor Frue Skole i Kjøben*
havn. Fik 3. 1. 1582 Ventebrev paa et Kannikedømme i Roskilde; opgav s. A. sit Embede og drog uden*
lands som Hofmester for Peder Rud; opholdt sig i Genf 1583 og skal ikke længe efter have taget den
juridiske Doktorgrad ved et fransk Universitet. Op*
holdt sig atter 1584 i Genf som Hofmester for en måhrisk Adelsmand, vendte det følgende Aar tilbage og kom 11. 9. 1585 til Ribe. Opholdt sig fra Efter*
aaret 1586 i Kjøbenhavn og beskikkedes 1. 7. 1589 til ekstraordinær Professor ved Kjøbenhavns Univer*
sitet for at holde historiske Forelæsninger. Forlenedes 27. 6. 1591 med et Kannikedømme i Roskilde og beskikkedes 27. 9. 1592 til Professor i Græsk ved Universitetet. Deltog i et dansk Gesandtskab til Skotland i Maj 1593 og ophøjedes 1. 8. s. A. i den skotske Adelsstand. Fik 31. 7. 1594 overdraget at skrive Danmarks Historie paa Latin og forlenedes i den Anledning under 8. 7. 1595, fra 1. 5. s. A. at regne, med det Prælatur ved Ribe Domkirke, med hvilket Mag. Anders Sørensen Vedel havde været forlenet, hvormed fulgte Forpligtelse til, naar han ikke længere brugtes ved Kjøbenhavns Universitet eller i anden kgl. Bestilling, at residere ved Dom*
kirken, hvorhos han afkortedes 500 Dir. af den Pen*
sion, der var ham tilstaaet som kgl. Historiograf.
16. 10. s. A. forlenedes han med Kronens Part af Korntienden af Alsted og Fjenneslev Sogne, som han atter afgav 21. 7. 1597, men hvormed hans Enke for*
lenedes under 3. 8. 1602. Deltog i diplomatiske Sen*
delser til Polen i Vinteren 1597—98, til London 1598
—99, til Embden 1600 og til Polen 1601. Valgtes til Universitetets Rektor 1601. Beskikkedes sidst i De=
cember 1601 til Forstander for Sorø Skole; 21. 12. s.
A. fik Jacob Vind og Holger Gagge Befaling til at overlevere ham Skolens Inventar, Breve m. v.
Gift 1° 2. 2. 1578 i Kjøbenhavn m. Kjønne, Dat*
ter af Michel Skriver; Ægteskabet opløst 1588; hun levede endnu 1620. 2° 22. 8. 1591 med Else Hans*
datter Mule; født o. 1560, død 25. 1. 1605;
Datter af Hans Mikkelsen Mule til Nislevgaard (død 1602) og Mette Marcusdatter Kotte (død 1613);
gift 1. Gang med Mag. Iver Berthelsen, Abbed og Forstander over Sorø Kloster 1572—80, død 1583 som Forstander for Ringsted Kloster, hvilket Len Else Mule som Enke blev kvit Hellig 3 Kongers Dag 1584 (Kvittans 6. 3. s. A.).
4. ANDERS CHRISTENSEN,
født 1557 i Ribe, død 26. 11. 1606 i Sorø og begrav vet i Kirken der; Søn af Borger i Ribe Christen Sørensen og Karen Andersdatter.
Deponerede fra Ribe Skole 1567 og studerede i de følgende 8 Aar ved Kjøbenhavns Universitet, hvor han tog Baccalaurgraden og blev Kommunitets*
provst, hvilken Post han fratraadte i 1575 for at be*
give sig til Udlandet; immatrikuleret ved Universi*
tetet i Rostock 16. 4. 1575, i Wittenberg 29. 6. s. A., hvor han 1577 blev Magister, i Padua 17. 10. 1580, i Basel s. A., hvor han tog den medicinske Doktor*
grad 1583, og i Orleans 9. 9. 1584, efter i Vinteren 1583—84 at have gjort et Besøg i Hjemmet. Kalde*
des sidst i 1584 til den ledigblevne Post som Pro*
fessor i Lægevidenskab ved Kjøbenhavns Universitet, hvilken han tiltraadte i Foraaret 1585 og blev den første, der her i Landet foretog Dissektioner. Valg*
tes til Universitetets Rektor 1590, 1591 og 1600.
1591 blev han Medlem af Danske Kompagni og fun*
gerede 5. 4. 1595—4. 6. 1602 som Forstander for Kommunitetet. Udnævntes 4. 6. 1602 til Forstander for Sorø Skole (Lensbrev 13. 6. s. A.) og fik 20. 3.
1606 kgl. Bevilling til at maatte »anrette et Apotek«
i Sorø paa sin egen Bekostning og holde en Apote*
kersvend derpaa.
Gift 27. (eller 28.) 8. 1586 i Ribe m. Abigael (Abel) Hansdatter Svaning, født o. 1570 i Ribe, død 1625 i Helsingør; Datter af kgl. Historiograf Mag. Hans Svaning (1503—1584) og Maren Sørens*
datter Stage (o. 1539—1615). Som Enke efter Dr. An*
ders Christensen varetog hun Forstanderskabet i Sorø til 10. 5. 1607 (Kvittering 27. 10. s. A.; »hun blev aldeles intet skyldig«). Hun ægtede derefter 7. 5.
1609 Hofmønsterskriver og Tolder i Helsingør Hans Michelborg (død før 30. 10. 1623, da det ham tillagte Vikarie i Lund forlenedes til Hans Ofverberg).
Se J. B. LØFFI.ER: ovenanf. Skrift, S. 12—13.
5. JON JACOBSEN VENUSIN (Jonas Jacobæus Coronensis)
født før 1563 paa Hveen, død 30. 1. 1608 i Sorø;
Søn af Sognepræst paa Hveen, senere Præst og Provst i Landskrona Jacob Jonsen (f 1600) og Inger Peders*
datter (f 35 Aar gammel o. 1570).
Alumne i Frederik II.s Kostskole paa Frederiks*
borg 1568—1574. Studerede ved Universitetet i Ro*
stock og erholdt 2. 6. 1579 Tilsagn om et kgl. Sti*
pendium. Rejste s. A. til Presborg, tog 1580 (?) Magistergraden ved Universitetet i Wittenberg og besøgte 1581 Italien og Schweiz. Sognepræst for Her*
følge og Sædder Menigheder i Sjællands Stift 1584 samt Provst i Bjeverskov Herred. Tiltraadte Embe*
det som Sognepræst ved Helligaandskirken i Kjø*
benhavn 7. 9. 1587, men af Regeringsraadet forbødes det ham under 13. 10. 1588 for en Tid at bestige Prædikestolen, fordi han ved Daaben havde udeladt den da brugelige Exorcisme. 12. 7. 1595 Ventebrev
paa et Kannikdømme i Lund; fik 1. 1. 1600 tillagt St. Laurentii Alters Vikarie i Aarhus Domkirke og beskikkedes i Juli s. A. til Professor i Fysik ved Kjøbenhavns Universitet, hvor han begyndte sine Forelæsninger 25. 9. s. A. Beskikkedes i Maj 1603 til kgl. Historiograf og forlenedes den 22. s. M. med det Prælatur, kaldet Var Syssels Provsti, i Ribe Dom*
kirke, som havde været tillagt de tidligere Historio*
grafer (Hans Svaning, Anders Sørensen Vedel og Niels Krag). Beskikkedes 13. 4. 1603 til Professor i Rhetorik ved Kjøbenhavns Universitet og holdt 24.
5. s. A. sit Indledningsforedrag. Fulgte i Juni 1606 Kong Christian IV som »orator et historicus regius»
paa en Rejse til England. Beskikkedes i April 1607 (Følgebrev af 22. 4. s. A. til Kronens Bønder i Sorø Klosters Len) til Forstander for Sorø Skole og tiltraadte Embedet 1. 5. s. A.
Gift 1° 1585 i Kjøbenhavn med Agathe Sasce*
rides, død'25. 7. 1589; Datter af Professor ved Kjø*
benhavns Universitet, Mag. Johannes Sascerides (1526-1594) og Elisabeth Gelliusdatter(o. 1531-1589).
2° o. 1590 m. Cathrine Dankertsdatter, død....
1610 i Kjøbenhavn; Enke efter Kannik i Roskilde Hans Alexander Lejel (død 1587), til hvem hun vie*
des 24. 10. 1574. Efter sin anden Ægtefælles Død bestyrede hun Forstanderskabet i Sorø til 1. 5. 1608.
H. F. RØRDAM: Jon Jacobsen Venusinus, Kirkehist. Saml. 3 R I, S. 241 f.
6. HANS STAFFENSEN (Johannes Stephanius),
født 12. 12. 1561 paa Lolland, død 12. 2. 1625 i Roskilde.
Kom til Kjøbenhavns Universitet i Maj 1579 og
opholdt sig i Aarene 1582—84 paa Hveen som Lær*
ling og Medhjælper hos Tyge Brahe; er efter den Tid formentlig rejst til Udlandet og har der taget Magistergraden, uvist hvor. Beskikkedes til Skole*
mester ved Sorø Skole 3. 6. 1588 og i Maj 1597 til Professor i Dialektik ved Kjøbenhavns Universitet;
blev Dekan ved det filosofiske Fakultet 1603; akade*
misk Værge for Frue Kirke 1604; Universitetets Rek*
tor 1607. Beskikkedes i April 1608 til Forstander for Sorø Skole (Følgebrev af 18. 4. til de under Skolen hørende Bønder). 22. 8. 1621 paalagdes det ham at modtage Maribo Kloster med tilliggende Gods og Tjenere, som det var bestemt at henlægge til det paa*
tænkte Adelsakademi, under Sorø Kloster, indskrive det i Jordebogen og gøre Regnskab for dets Ind*
komst. Ved Missive af 7. 7. 1623 fik han Befaling til paa Anfordring af Just Høg, der var forordnet til at forvalte den øverste Inspektion paa det adelige Akademi i Sorø, at overlevere Sorø Kloster og Skole til denne (ved Missive af 15. 10. 1623 paalagdes det Alex. Råbe v. Papenheim til Sindinge og Ernst Nord*
mand til Pallisgaard at være til Stede, naar M. Hans Staffensen leverer Sorø Kloster og Len fra sig til Jost Høg til Kyholm); iøvrigt var Kongen ham »i anden Maade bevaagen med al kongelig Gunst og Naade«, og under 11. 7. s. A. erholdt han Ekspec*
tancebrev paa det første ledige Kanonikat i Roskilde Kapitel, dog tidligere udgivne Ekspectancebreve her*
med uforkrænkede. 21. 11. s. A. meddeltes der ham Forleningsbrev paa det efter afdøde Mag. Niels Glud ledige Kannikedømme i Ribe Domkirke kvit og frit.
Hermed fulgte Forpligtelse til at residere ved Dom*
kirken, men herfor fritoges han ved Missive af 21.
1. 1625 til Kapitlet i Ribe, der tillod ham med Bo*
lig andetsted at nyde samme Fordele som de reside*
rende Kanniker, da det gejstlige Gods var tillagt ham paa Grund af hans lange Tjeneste ved Skoler og Akademiet (3: Universitetet) her i Riget; unders. D.
udgik et Missive til Kapitlet i Roskilde, hvori det, med samme Begrundelse udtales, at Kongen vilde have M. Hans Staffensen saaledes priviligeret, at han, ligesaa frit som om han allerede var i Besiddelse af et Kanonikat, skal nyde alle de Fordele, som en resi*
derende Kannike kan have, mod at han skal være forpligtet at søge Kapitlet, være med i dets Delibe*
rationer, dømme i Ægteskabssager og forrette alt an*
det, som res. Kanniker plejer at gøre.
Gift 1° 30. 4. 1598 i Kjøbenhavn m. Anne Pedersdatter Vinstrup, død ved Nytaarstid 1602 i Kjøbenhavn; Datter af Biskop over Sjællands Stift Dr. Peder Jens Vinstrup (1549—1614) og Maren Esbernsdatter (1554—1598); 2o i Oktober 1604 i Kjøbenhavn m. Cæcilie (Sidsel) Sørensdatter, født..., død i Maj 1641; Datter af Kjøbmand og Skibsrheder i Kjøbenhavn Søren Andersen.
Hun fik 16. 12. 1625 Tilladelse til som Enke at blive boende i Roskilde og være fri for al kongelig og borgerlig Skat og Tynge samt brygge 01 af sit eget indavlede Korn og Kornet af de Tiender, hun har i Fæste.
7. JUST STYGGESEN HØG,
født 8. 9. 1584 paa Vang i Vendsyssel, død 25. 5.
1646 og begravet i Sorø Kirke; Søn af Stygge Juste*
sen Høg til Vang (død o. 1630) og Anne Gregers*
datter Ulfstand (død o. 1627).
Gik i Aalborg og Aarhus Skoler, sendtes 1601 til Hamborg og derfra til Universitetet i Wittenberg.
Vendte 1607 tilbage til Danmark, men tiltraadte paany s. A. en Rejse, som strakte sig over 8 Aar; efter 4 Aars Ophold i Frankrig gik han til Italien, deltog 1612 i en florentinsk Eskadres Togt mod Tyrkerne og rejste 1613 til Konstantinopel, Cypern, Rhodos og Alexandria. Ved sin Hjemkomst 1615 blev han dansk Hofjunker, var 1618—19 Drabanthøvedsmand, blev 1620 Domherre i Bremen og forlenedes 21. 11.
1622 med Børglum Kloster. Under 30. 6. 1623 med*
delte Kongen Just Høg, at han bifaldt Valget af ham til at have øverste Inspektion paa det adelige Akademi i Sorø, saaledes som overvejet paa det i Sorø den 5. 2. s. A. afholdte Møde af Rigsraaderne m. fl. i Henhold til kgl. Missiver af 3. og 8. 1. 1623, hvor de fleste Vota var faldne paa ham; for denne Tjeneste bevilgede Kongen ham Børglum Kloster, der herefter skulde være Sorø Akademis Len, som den forordnede Præsident eller Hofmester skal nyde kvit og frit uden at falde Skolen i Sorø til Besvær udover den Rug og Malt, der tillægges ham, og Rufoder til 3 Heste; endvidere skal han, saalænge han bliver i Bestillingen, være fritaget for Rostje*
neste af Børglum Klosters Len undtagen i offentlig Fejdes Tid. 15. 10. 1623 blev truffet Bestemmelse om Mag. Hans Staffensens Aflevering af Forstander*
skabet til Just Høg (se ovenfor) og 27. 11. 1623 ud*
gik et aabent Brev om, at Kongen som en særlig Benaadning havde bevilget den beskikkede Hofmes*
ter for det adelige Akademi Anretning til sig selv og 7—8 af sine daglige Folk til Nødtørft af den Mad og de Retter, som koges til Adelens Børn, samt af Brød og 01, som gives disse. 1. 1. 1627 optoges Just Høg i Rigsraadet; ledsagede 1624 Christian IV til Mødet med Gustav Adolf i Ulfsbåk Præstegaard
og varetog i 1631 midlertidig Rigskanslerembedet.
Modtog Ridderslaget 5. 10. 1634 ved den udvalgte Prins’ Bryllup; udnævntesved Herredagens Sammen?
træden 4. 5. 1640 til Rigens Kansler og fratraadte s.
A. Hofmesterstillingen i Sorø (Kvittering for aflagt Regnskab 23. 11. 1640). 7. 6. 1640 fik han som Kansler tillagt Kalø Lehn (hans Enke fik 6. 12.
1650 Kvittering for Lenet). Gav i August 1643 Møde paa Fredskongressen i Osnabrück, som han atter forlod i December s. A.; medunderskrev i Oktober 1644 Fredspræliminærtraktaten med Sverige i Malmø, men deltog paa Grund af begyndende Svaghed ikke personlig i Fredsforhandlingerne i Brømsebro. I April 1646 tillagdes der ham som Ri*
gens Kansler højere Plads i Rigsraadet.
Just Høg skriver sig 1622 til Kyø, som han af*
hændede 1626, og erhvervede 1630 Gjorslev Hoved*
gaard.
Gift 9. 5. 1628 m. Anne Jørgensdatter Lunge, født 1. 2. 1610 paa Vestervig Kloster, død 6. 8. 1652 paa Tryggevælde; Datter af Rigsmarsk Jørgen Lunge til Odden, Birkelse m. v. (1577—1619) og Sophie Steensdatter Brahe til Bodumbisgaard (1588—1659).
Om hans Grav i Sorø Kirke se J. B. LøffleRs ovenanf.
Skrift S. 45.
8. HENRIK HENRIKSEN RAMEL,
født 26. 4. 1601 paa Bækkeskov i Skaane, død 6. 10.
1653 paa Elmelundegaard paa Møen og begravet 31. 10. s. A. i Nikolaj Kirke i Kjøbenhavn; Søn af Rigsraad Henrik Gertsen Ramel til Bækkeskov Kloster og Tovslet (o. 1558—1610) og Else Henriks*
datter Brahe til Vidskøfle (157.—1619).
Blev 1611 sat i Skole i Stolpe i Pommern, stu*
derede derefter ved Universiteterne i Greifswalde 1616 og Jena 1619 samt ved Adelskollegiet i Tiibin*
gen 1620; opholdt sig i Leyden og Haag, var til Stede ved Belejringen af Bergen op Zoon og fort*
satte, efter et Besøg i Danmark, sine Udenlandsrej*
ser i 1621—25. Blev som hjemkommen ansat i det danske Kancelli 1626—27 og var tillige Sekretær hos den udvalgte Prins Christian. 1627 mødte han ved et Stændermøde i Odense som befuldmægtiget for den skaanske Adel og fik i den følgende Tid ofte lignende Hverv overdraget. Var 1633—36 Landsdom*
mer i Skaane og som saadan forlenet med Froste Herred med Helme Kirke (Følgebrev 14. 6. 1633, Lensbrev 22. 8. 1634; Kvittering for Lenets Afleve*
ring 12. 6. 1649); valgtes 1639—42 til Landkommis*
sær i Skaane. Beskikkedes til Hofmester for Sorø adelige Akademi og fik Overleveringsbrev paa Sorø og Børglum Kloster 25. 6. 1640 (Kvittering for Regn*
skabet meddelt hans Enke 12. 2. 1654). Valgtes i April 1648 paa Valgstændermødet til Adelens Ord*
fører i Forhandlingerne med Rigsraadet; blev Aaret efter selv Medlem af dette og forlenedes 1650 med Herridsvad Kloster (Følgebrev 4. 4., Lensbrev 18. 6.
s. A.) og 16. 10. 1651 med Møen (Følgebrev 8. 4.
1652).
Gift 1° 12. 8. 1627 m. Birgitte Jørgensdatter Lunge, født 21. 4. 1607 paa Odden, død 31. 8. 1628 og begravet i Christiansstad; Datter af Rigsmarsk Jørgen Lunge til Odden, Birkelse m. v. (1577—1619) og Sophie Steensdatter Brahe til Bodumbisgaard (1588-1659). 2° 21. 9. 1631 i Aalborg med Mar*
grethe Ottesdatter Skeel (levede endnu 1671);
Datter af Rigsraad Otte Skeel til Hammelmose (1576-1634) og Birgitte Lindenov (158.-1648).
2*
9. FALK HENRIKSEN GJØE,
født 8. 1. 1602 paa Skjørringe, død 17. 9. 1653 i Odense, begravet i Sorø Kirke; Søn af Henrik Eskilsøn Gjøe til Skjørringe og Tureby paa Sjælland (1562 1611) og Birgitte Axelsdatter Brahe (1576—
1619).
Blev efter Faderens Død opdraget hos Holger Rosenkrantz paa Rosenholm og rejste i en ung Alder til Udlandet, hvor han bl. a. studerede ved Univers siteterne i Giessen, Strassburg og Leyden (hvor han boede hos Historikeren Johannes Meursius); senere rejste han til Frankrig og var i nogle Aar Hofjunker hos Hertugen af’Nevers. Vendte tilbage til Danmark og deltog i Chr. IVs Krige; var bl. a. med i Slaget ved Luther am Barenberg. 1632 Kornet ved Hen*
ning Walkendorffs fynske Kompagni; arvede 1635 en Part i GI. Kjøgegaard (Ramsø Herred), som han efterhaanden samlede men 1641 solgte til Christen Skeel. Blev ved sit Ægteskab Ejer af Hvidkilde og Nakkebølle i Fyen og var fra 1639 mellem den fyenske Adels Befuldmægtigede ved Stændermøder samt 1642 og 1646 valgt til Landkommissær. Modtog Ridderslaget ved Kroningen i Novbr. 1648. Ud=
nævntes til Hofmester for Sorø Akademi og fik Overleveringsbrev paa Lenet 19. 4. 1649.
Gift 5. 10. 1628 i Odense m. Karen Markvards*
datter Bille til Hvidkilde og Nakkebølle, født 30.
4. 1598 paa Hvidkilde, død 20. 5. 1670 paa Engels*
holm; Datter af Markvard Jenssøn Bille til Hvid*
kilde (1568—1631) og Susanne Eilersdatter Brocken*
huus til Nakkebølle (1575—1606).
Se om deres Begravelse i Sorø Kirke I.øm.ERRs ovenanf.
Skrift S. 47 f.
10. JØRGEN HOLGERSEN ROSENKRANTZ, født 11. 7. 1607 paa Rosenholm, død 8. 1. 1675 i Sorø og begravet i Sorø Kirke; Søn af Rigsraad Holger Jørgensen Rosenkrantz (»den lærde«) til Ro*
senholm (1574—1642) og Sophie Axelsdatter Brahe (1578-1640).
Efter i sin Faders Hus at have nydt en fortrinlig Opdragelse kom han 1624 til Sorø Akademi; rejste derpaa til Udlandet og besøgte bl. a. Universiteterne i Oxford og Orleans (1632). Ved sin Hjemkomst ansattes han i det danske Kancelli 1633—37 og blev 1639 forlenet med et Prælatur i Viborg. Efter at have indgaaet Ægteskab trak han sig tilbage til sin Hustrus Ejendom Kjeldgaard (Viborg Nørre Herred), men overtog fra Maj 1648 Stillingen som Rentemester og forlenedes 14. 8. 1651 med de norske Len Halsnø Kloster og Hardanger og 20. 6. s. A. med Utstejn Kloster. Beskikkedes til Hofmester ved Sorø Akademi og modtog Overleveringsbrev paa Lenet 26. 10. 1653; paatog sig i August s. A. efter Rigs*
raadets Anmodning Hvervet som Skoleherre for Her*
lufsholm. Hans private økonomiske Forhold, der ingensinde synes at have været gode, forringedes — ligesom Skolens og Akademiets — under Svenske*
krigen og tvang ham efterhaanden til at afhænde sine Ejendomme; Hostrup (Rødding Herred), købt 1639, solgte han atter 1646; 1653 købte han Sønder*
vang (Hind Herred), som han overdrog til sin Søster Dorthe Rosenkrantz i Ægteskab med Otte Thott; i 1660 havde hans Broder Gunde Rosenkrantz tilskø*
det ham Vindingegaard (det senere Fuirendal i Øster Flakkebjerg Herred); denne Gaard solgtes 1663 til Dr. J. Fuirens Enke, Margrethe Fincke. I 1664 maatte han gøre Opbud og 1668 solgte han sin Hustrus
Ejendom Kjeldgaard til Fru Dorthe Daa, Gregers Krabbes; ogsaa Aabjerg i Hinds Herred, der var til*
faldet hans Hustru i Arv efter hendes Fader, havde han maattet afstaa til sin Svoger og Medejer Erik Qvitzow. Fra 1. 5. 1669 mistede han uden Erstat*
ning Indtægten fra det til Hofmesterembedet annek*
terede Børglum Kloster, og først under 6. 7. 1669 tilstodes der ham en Pension paa 1000 Rdlr. samt fri Bolig paa Sorø Kloster, frit Fiskeri i Skolens Søer og »Ildebrand« for Resten af hans Levetid.
Gift 13. 8. 1637 m. Christence Jensdatter Juel til Kjeldgaard, født 26. 11. 1612 i Kjøbenhavn, død 11. 11. 1680 i Sorø; Datter af Statholder i Norge, Rigsraad Jens Juel til Kjeldgaard (1580—1634) og Ide Hansdatter Lange til Vosborg (158.—1649).
Efter hendes Ægtefælles Død tilstodes der hende 20. 5. 1775 »udi Henseende til hendes slette Tilstand«
»fri fornøden Værelse« i Sorø By med »nødtørftig Fiskeri og Ildebrand«.
Om Jørgen Rosenkrantz og Hustrus Epitafium og Kister i Sorø Kirke, se J. B. LøFFLERs ovenanf. Skrift S. 38 og 56—57.
11. NIELS HANSEN OVERBERG
født 3. 12. 1613 i Kjøge, død 15. 5. 1684 i Sorø og begravet i Kirken der; formentlig*) Søn af Rente*
*) Hr. Direktør H. H. ScHOU har venligst gjort mig op?
mærksom paa denne meget nærliggende Mulighed. Hans Over?
berg synes ellers bestandig at have levet paa Nykjøbing Slot, men Personer af hans Navn har levet i Kjøge (se Fortegnelsen over Gravstene og Inskriptioner i Kjøge Kirke i Person, hist.
Tidsskrift, 2. Bind, 1881, S. 321), hvor Sønnen iflg. hans Grav?
skrift i Sorø Kirke er født. Naar Niels Hansen Overberg i Universitetsmatriklerne i Kjøbenhavn og Padua betegnes som Calundanus og Calunda-Danus, kan dette forklares ved, at han efter Faderens Død har haft Ophold i Kalundborg, hvor der i
mester og Sekretær hos Enkedronning Sophie paa Nykjøbing Slot Hans (Johannes) Overberg (Ober*
berg, Ofverberg), død 29. 3. 1632 og 5. 4. s. A. be*
gravet i Nykjøbing Kirke.
Er vistnok den Student Nicolaus Johannis Ca*
lundanus, som 23. 1. 1637 deponerede ved Kjøben?
havns Universitet fra Roskilde Skole og derefter 19.
5. 1643 immatrikuleredes ved Universitetet i Padua
Beg. af det 17. Aarh. levede en Borger Herkules Overberg, som 6. 6. 1613 faar Stadfæstelsesbrev paa Kronens Part af Korntien?
den af Bregninge Sogn, og hvis Epitafium i Kalundborg Kirke omtales i Midten af det 18. Aarhundrede; han er da mulig den
»S. Johannis Oberbiergis Broder«, som 5. 7. 1632 sender Rek?
toren i Nykjøbing 10 Rdlr. i »Ligpendinge« for Betjening ved Begravelsen 5. 4. s. A. (Nykjøbing Skoles Regnskabsprotokol 1628—54, S. 42). Regnskabsbogen nævner iøvrigt en Christoffer Oberbergs Barn som begravet 5. 2. 1632; 1638 figurerer blandt Skolens Disciple en Hercules Christophori, og 12. 10. 1655 be?
tales der Ligpenge for Hercules Oberberrigs Barn; men Rektoren vilde dog næppe bruge Udtrykket »sendt« om de ovennævnte 10. Rdl., hvis de var leveret ham af en i selve Byen boende (sc. Christopher Overberg). Man tør da antage, at Herkules Overberg i Kalundborg har været Værge for sin afdøde Broder Johannes’ umyndige Søn Niels og fra 1632 bestyret hans Arv samt sat ham i Skole i Roskilde. Noget mere tvivlsomt turde det være, hvorvidt Borgeren i Kalundborg kan være identisk med den som kgl. Bygmester i 1557 ansatte Herkules v. Oberger (Herkules Bygmester, Bygmester Hercules Ofverberch), som endnu i 1598 og 1601 udfører Byggearbejder paa Koldinghus.
En Datter af Rentemester Johannes Oberberg, Sara, død 1678 i Nykjøbing, var gift med Borgmester Frederik Rostorph (død 1657); en Søster til Rentemesteren, Sara, død smstd. 1602, var gift med Dronning Sophies Livlæge Anton Battus (Bathe).
Det ligger nær at antage, at det er disse Forbindelser med det fordums Hof paa Nykjøbing Slot, der, som af Dr. Macke?
prang formodet (Sorø I, S. 504), har gjort Niels Overberg
»velanskrevet paa højeste Sted« og derved ført til hans Beskik?
kelse som Forstander i Sorø.
som Nicolaus Overberg Calunda*Danus og 1646 ved Universitetet i Basel. Om hans Livsførelse i de føl*
gende Aar er det hidtil ikke lykkedes at skaffe Op*
lysninger; muligt har han endnu i flere Aar opholdt sig i Udlandet og haft Bestilling der, idet han paa sin Gravsten i Sorø Kirke betegnes som »vir natalium nobibilitate clarissimus doctrinæ celeberrimus nec non longa et diuturna ad exteros profectione farno*
sissimus«. Fik 11. 10. 1665 Bestalling som Forstan
der for Sorø Skole; først det følgende Aar synes han at have tiltraadt Embedet; foruden den i Fundatsen fastsatte Lønning tillagdes der ham i Bestallingen et Beløb paa 500 Rdlr. Fik under 8. 2. 1676 indtil videre »Inspection« over Sorø Købstad, men nævnes allerede 7. 2. 1675 og endnu 7. 3. 1678 i Amtmands*
lister ved Sorø Amt. Forstanderembedet blev ved hans Tiltrædelse reguleret ved Reglement af 16. 5.
1666, og som Resultat af det af en under 30. 8. 1679 nedsat Kommissions Arbejde udstedtes 11. 4. 1682 et nyt Reglement, hvorved der bl. a. over Forstan*
deren indskødes en ny Myndighed (Patroner, Inspek*
tører, Oberinspektører, Direktører) bestaaende af Stiftamtmanden og Biskoppen i Sjælland, ligesom der indførtes nye Lønningsbestemmelser for Skolens Tjenestemænd. Paa Grund af Niels Overbergs til*
tagende Svagelighed var det i hans sidste Leveaar under Overvejelse at meddele ham Afsked, og hans Efterfølger var allerede designeret, før Døden ud*
friede ham.
Gift i Februar eller Marts 1667 (Vielsesbrev af 26. 2.) m. Karen Pedersdatter Keitum, født 27.
2. 1636, død 18. 11. 1696 og begravet i Sorø Kirke 2. 12. s. A.; Datter af Raadmand i Kjøbenhavn Pe*
der Mortensen Keitum (o. 1581-—1653) og Karen Andersdatter (død 8. 11. 1666).
Om Niels Overbergs og Hustrus Gravsten i Sorø Kirke (i Midtergangen, foran Kordøren) se LøFFLERs ovenanf. Skrift 5. 19, No. 32. Den kvindelige »Slægtning«, der 1713 anbragte Stenen, var Karen Pedersdatter Keitums Søstersøns Hustru, So*
phia Nansen (1676—1729), en Datter af Præsident i Kjøbenhavn Etatsraad Hans Nansen, i Ægteskab med Borgmester i Kjøben?
havn Sigfred Friis Dverig (død 1710) og derefter med Præsident i Kjøbenhavn Johan Schrader (død 1736), se om disse : O. Nielsen : Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse III, 1, S. 240, IV, S. 430—
31 og V, S. 425.
12. LAURIDS FOSS,
født 24. 6. 1637 i Lund, død 7. 9. 1703 i Kjøbem havn og begravet i Sorø Kirke; Søn af Provinsialme*
dikus i Skaane, Dr. med. Niels Christensen Foss (1588—1645) og Karen Mathiesdatter Jacobæa (o.
1600-1645).
Kom efter sine Forældres Død i Huset hos sin Morbroder, Dr. Jacob Madsen, Biskop i Aarhus, og blev 1645 sat i Skole her, men drog atter til Lund 1649 og besøgte fra 1650 Sorø Skole, hvorfra han 6. 8. 1656 deponerede ved Akademiet og 17. 11. s.
A. lod sig indskrive ved Kjøbenhavns Universitet, hvor hans Studier 1658 afbrødes af Krigen og han rejste til Lund. 1660 kom han atter til Kjøbenhavn og tog 14. 5. 1662 theologisk Attestats. 19. 8. s. A.
rejste han til Udlandet og opholdt sig i Holland, England, Frankrig, Schweiz og Tyskland, til han i April 1668 kom tilbage til Danmark. Men i Novenv ber s. A. drog han atter til Leydens Universitet, hvor han 2. 10. 1662 var immatrikuleret som theolo*
gisk Student og nu 20. 4. 1670 blev indskrevet som medicinsk studerende; derfra rejste han til England og senere til Italien, hvor han ved Universitetet i
Padua 6. 9. 1670 blev Doktor i Medicin og Theologi.
Han fortsatte derefter sin Rejse i Italien, besøgte Spanien og ankom atter til Kjøbenhavn 31. 10. 1671.
Her virkede han vistnok en kort Tid som Læge, men fulgte 1672 med sin Broder Mag. Mathias Foss til Aalborg, hvor denne var udnævnt til Biskop, og nedsatte sig her som Læge, til han 1682 købte Todbøl (i Kallerup Sogn, Hundborg Herred) af Otte Skram og tog Ophold her; samtidig besad han — fra 1681 — som Panthaver Gaarden Mom*
toft med noget Gods (i Sennels Sogn, Hillers*
lev Herred) og, ligeledes fra 1681, Bondegaarden Balsgaard i Ydby Sogn, Refs Herred; 1698 solgte han Todbøl til Enevold Berregaard. 21. 11. 1682 fik han Titel af Assessor i Kancellikollegiet og beskikkedes 1683 til — sammen med Otto Skeel til Vallø — at være kgl. Kommissær ved den i Anled*
ning af Matrikuleringen paabegyndte Opmaaling af Jylland. Blev ved kgl. Resol. af 25. 4. 1685 designe*
ret til og fik 4. 7. 1685 Bestalling som Forstander for Sorø Skole, hvorefter han indsattes i dette Em*
bede 16. 7. s. A. 30. 3. 1686 udstedtes der en Instruks for ham som Forstander, der hvad selve Skolen an*
gaar alene paalagde ham at »dirigere sine Tanker derhen, at han det forderligste muligt ske kan, tager sig selv Skolebørnene an at spise paa Klostret«.
Stiftede i Forening med sine Brødre Legatum Fos*
sianum til Fordel for Studenter ved Kjøbenhavns Universitet; Fundats af 11. 6. 1701 (se HiortXorenzen
og Rosendals Repertorium over Legater, VI, S. 15).
Gift 16. 9. 1677 m. Barbara Pedersdatter Rosenberg, født 1662, død 1734; Datter af Borger i Thisted Peder Madsen og Margrethe Pedersdatter (gift 2° 26. 10. 1671 m. Biskop Maurits Koning i
Aalborg (1637—1672)1). Efter sine Forældres Død var Barbara Pedersdatter under Formynderskab af en Farbroder, Borgmester Jens Madsen i Odense (død 1681) og, fra 1675, for sin halve Arvs Vedkom*
mende, af sin Morbroder, Ridefoged paa Vestervig, Dueholm og Ørum, senere Ejer af Randrup og Kongstedlund, Peder Pedersen Brønsdorph (1622—
1701). Efter hendes Mands Død blev der 1710 for hans Gæld gjort Udlæg i hendes Ejendom Lystrup*
gaard i Uvelse Sogn, Lynge*Frederiksborg Herred.
K. C/XRøE: Dr. med Laurids Foss, Pers. hist. Tidsskr. 8. R.
1. 13. 1922, S. 69 £; om Laurids Foss’ Begravelse i Sorø Kirke, se LøffleRs ovenanf. Skrift S. 68 f.
13. JOHAN DIDERICH GRUNER,
født 27. 7. 1661 paa Nedre Foss ved Christiania, død 25. 3. 1712 i Sorø, begravet i Søndersø Kirke i Fyen; Søn af norsk Møntmester Frederik Gruner (død 1674) og Margrethe Frederiksdatter Boysen til Nedre Foss (o. 1629—0. 1719).
Blev privat undervist i Christiania og 28. 4. 1680 dimitteret til Kjøbenhavns Universitet (immatrikuleret 12. 7. s. A.); boede i Kjøbenhavn en Tid hos Ole Borch og vendte — efter 17. 5. 1681 at have opnaaet
J) Da det i Jydske Reg. 1675, No. 104, udtrykkelig siges, at Barbara Pedersdatters Morbi oder er Ridefoged Peder Pedersen (Brønsdorph) paa Ørum, maa hun være opkaldt efter sin Fader Peder Madsens første Hustru og har da ogsaa taget dennes Efter?
navn. Thi 15. 11. 1646 ægtede han, der i et Bryllupsdigt, for?
fattet af Kapellan i Ingstrup Christen Christensen Hammer be?
tegnes som »Ridefoget til Ørum Slodt«, i Thisted Barbara Niels?
datter Rosenberg, Datter af Borger i Aalborg Niels Hansen Rosenberg og Karen Thøgersdatter, og saaledes Søster til Biskop Frantz Nielsen Rosenberg i Viborg (1593—1658); hun var da Enke efter Sognepræst til Thisted og Tilsted, Provst i Hundborg Herred, Mag. Sveder Poulsen Kitting, begr. i Thisted 5. 7. 1643.
Baccalaur*Graden — 3. 5. 1682 tilbage til Norge.
19. 5. 1683 fulgte han med en Slægtning, dansk Envoyé Chr. Stockfleth, til Stockholm, hvor han blev og indgik Ægteskab. 30. 11. 1688 ansat som kgl. dansk Sekretær og Kommissair ved det danske Gesandtskab i Stockholm; fik 23. 12. 1693 Vaaben*
brev og 24. 10. 1696 Titel af Kancelliraad. Udnævn*
tes 7. 7. 1699 til Amtmand over Sorø Amt med Ventebrev paa at blive Forstander for Sorø Skole og fra 4. 5. 1700 tillige til Amtmand over Ringsted Amt; fik 7. 12. s. A. Titel af Justitsraad. 6. 10. 1703 beskikket til Forstander for Sorø Skole og modtog 8.
4. 1704 en Instruks, der m. H. t. Skolen bl. a. fore*
skrev, at han skulde føre Tilsyn med Rektor og Hø*
rere, baade med Hensyn til deres Undervisning og egen Opførsel, samt vaage over, at de altid spiste med Disciplene; men først i 1710 tiltraadte Grüner per*
sonlig Bestyrelsen af sine Embeder paa Sjælland, der i de 6 første Aar efter hans Udnævnelse bestyredes ved Fuldmægtig i Henh. til kgl. Tilladelse; Forstan*
deriet administreredes af Sr. Rasmus Melvin. 18. 2.
1710 udnævntes Grüner til virkelig Etatsraad efter ved Begyndelsen af den store nordiske Krig at være rappelleret fra sin Stilling i Stockholm og tog 19. 3.
s. A. selv Ophold i Sorø.
Gift l°o. 1686m. Ebba Christina Friherreinde Kurck, født o. 1666, død o. 1689; Datter af Rigs*
raad Gustaf Friherre Kurck til Lämpelä, Generalgu*
vernør over Dronning Christinas Domæner (1624
— 1689) og Elsa Beata (Ebba) Friherreinde Banér (1634—1682). 2° 1691 m. Helena Gustafva Svin*
hufvud af Qvalstad, født... , død i Bar*
seiseng 1702 i Stockholm; Datter af Oberst Eric Svinhufvud til Markeby (1634—1688) og Helena Sa*
bel (f. o. 1650). 3° 23. 7. 1705 i Stockholm m. Eva af Ranck, født 14. 3. 1674 i Gøteborg, 20. 9. 1715 svensk Friherreinde, død 1. 8. 1755 paa Kronborg (hvor hendes Stedsøn, General Gustav Grüner da var Kommandant), begravet i Søndersø; Datter af Generalmajor, Landshøvding Sven Andersson af Ranck til Marberg (1616—1684) og Anna Bergengren (1638-1717).
Se Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. IV, S. 291 f.
14. JACOB FRANTZ v. d. OSTEN,
født 8. 1. 1664 paa Woldenburg i Bagpommern, død 8. 11. 1739 paa Frederiksberg Slot og begravet i Kjøge Kirke 24. s. M.; Søn af Otto Christopher v. d. Osten til Wisbu i Bagpommern (levede endnu 1673) og Eva Erdmuthe v. Zitzgewitz.
1685 Page ved det danske Hof; 1687 Fændrik i Livgarden til Fods; 7. 12. 1689 Sekondløjtnant;
26. 10. 1697 Kaptajn i Sjæll. nat. Inf. Regiment;
Afsked fra Militærtjenesten 1700. 1699 Hofjunker, Kammerjunker og Forskærer; fungerede fra 1706 som Hofkøgemester. Blev 20. 4. 1712 Forstander for Sorø Skole og destineret Amtmand; udnævntes 27.
4. s. A. til Etatsraad og 3. 8. 1712 til virkelig Amt*
mand over Sorø og Ringsted Amter med Gage fra 1. 1. 1713. Bestyrede fra 4. 1. 1715 til 1. 5. 1726 tillige Ridefogedembedet ved Sorø Skoles Gods.
Udnævntes 25. 9. 1722 til Konferensraad, 11. 6. 1729 til Ridder (Storkors) af Dannebrog og 28. 11. 1738 til Gehejmeraad. Afstod 31. 8. 1734 Ringsted Amt;
Afsked som Amtmand over Sorø Amt og Forstan*
der for Sorø Skole 5. 7. 1735. Fik 1705 Privilegium paa at indføre Bærestole i Danmark; oprettede 1706 det første Adressekontor i Kjøbenhavn; blev 1707
Direktør for Auktionerne ved Hofretten i Kjøben*
havn og fik 1720 Afslag paa en Ansøgning om at maatte lade trykke en Statskalender.
Var Ejer af Godserne Plate i Bagpommern og Himmelmark ved Eckernforde.
Gift efter Juli 1705 m. Eleonore Christine von Bassen, født 31. 10. 1688 paa Nygaard (Øster Starup Sogn), død 31. 10. 1737 i Kjøge; Datter af Oberst Erasmus Casimir v. Bassen (el. Bassum; død 1698) og Hendrine Hollard (af reformert Religion;
begravet i Starup Kirke i Novbr. 1688).
15. WILHELM AUGUST v. d. OSTEN, født 7. 1. 1697 i Kjøbenhavn, død 15. 1. 1764 i Helsingør, begravet 28. s. M. fra St. Marie Kirke;
Søn af Hofmarschal, senere Regeringspræsident i Fyrstendømmet Minden Peter Christoph v. d. Osten (1659—1730) og Louise Benedicte v. Reichau (1670—
1755).
Besøgte 29. 6. 1713-24. 6. 1716 Sorø Skole, hvorfra han dimitteredes som Student til Kjøbenhavns Universitet (immatrikuleret 11. 7. 1716). Kammerjun*
ker hos Dronning Anna Sophie 16. 6. 1721. Stifts*
befalingsmand over Bergens Stift og Amtmand over Søndre Bergenhus Amt 31. 8. 1728; Afsked 1732.
Amtmand over Sorø Amt 6. 7. 1735; tillige beskik=
ket til Direktør for Sorø Kloster 13. 8. 1735. Som Følge af det af ham i Januar 1736 indgivne Forslag om en Ændring af Skolens Fundats derhen, at Un*
dervisningen, der nu kun havde samme Formaal som i Landets øvrige Latinskoler, i Overensstemmelse med Stifterens oprindelige Tanke burde tage Sigte paa Elevernes »Undervisning udi politiske Videnskaber«, meddeltes det 13. 4. 1736 Skolens Overinspektion,
at Kongen selv vilde antage sig Sorø Skole, saaledes at Forstanderen fremtidig skulde referere direkte til ham, og det følgende Aar afvikledes Skolen.
W. A. v. d. Osten udnævntes 16. 7. 1738 til Direktør for Øresundstolden og blev 11. 2. 1740 Ridder (Storkors) af Dannebrog. 14. 6. 1743 1. De*
puteret i Rentekammeret og 7. 8. s. A. Direktør for Finanserne; afskediget 30. 8. 1746 fra dette Embede.
17. 7. 1744 Gehejmeraad; 31. 3. 1752 dekoreret med Ordenen »de l’union parfaite«. 4. 9. 1755 Geheime*
konferentsraad. 16. 3. 1763 Ridder af Elefanten.
Gift 1° o. 1730 m. Charlotte Amalie Lilb zow, døbt i Kjøbenhavns Slotskirke 30. 7. 1696, død 11. 5. 1743 i Helsingør; Datter af kejserlig Oberst Frederik Hugosen Liitzow af Huset Turow og Biitzow til Gammelgaard (Laalands Sdr. Herred) og Lundsgaard (Bjærge Herred i Fyen) (død 1710) og Dorothea Magdalene v. Harstall (levede endnu 1733). 2° i Maj 1745 i Aabenraa m. Frederikke Anna Sophie v. Massau, født 1724, død 9. 8. 1750; Datter af Amtmand over Aabenraa og Løgumkloster Amter, Geheimeraad Christian Albrecht v. Massau til Lasbech (o. 1690—1752) og Marsilia von Grabow, Kammerfrøken hos Dronning Anna Sophie.
II REKTORER
Fundatsen af 31. 5. 1586 for Sorø Skole foreskriver, at der sammesteds skal »tilskikkes en god, beskeden, velforsøgt, lærd Mand, som skal være en magister artium, at være Skolemester udi fornævnte kgl. Skole«. Iflg. Fundatsens Bestemmelser havde Skolemesteren — eller som han allerede i Akademifundatsen af 1623 betegnes: Rector scholae — foruden selv at lede og bestride
en Del af Undervisningen — Tilsyn med Disciplenes daglige Liv, ligesom han deltog i deres Maaltider; med Forstanderens Raad havde han Magt at afsætte og beskikke Locaterne (Hø*
rerne); se iøvrigt om Skolens daglige Gang Sorø I, S. 331 f., og om Undervisningen S. 576—93 og 622 f. Efter Oprettelsen i 1623 af det ridderlige Akademi skulde der iflg. Fundatsens Art. 6 og 7 finde en Sondring Sted mellem Skolens adelige og uadelige Disciple, og Art. 19, 8. Stk., omtaler »de tvende Rec?
tores Scholae, den ene for de af Adel, den anden for de u?ædle Børn«; hver af dem skulde, mod en Forhøjelse af den ved Skole?Fundatsen fastsatte Skolemester?Løn med 50 Daler, tillige virke som Docenter i forskellige Fag ved Akademiet. Be?
stemmeisen om de to Rektorer synes dog ikke at være traadt i Kraft, selv om det af en enkelt senere Forfatter1) hævdes, at der »bevislig altid blev kontinueret med 2 rectoricus scholae«, idet Rektorlisterne bestandig kun nævner een Rektor ad Gangen og Regnskaberne i hele Akademitiden kun afsætter Lønning til een Skolemester; Dr. Mackeprangs Formodning (i Sorø I, S. 668) om, at en af Professorerne, der i Regnskaberne ofte betegnes som Skolemestre, har fungeret som Rektor for de adelige Dis?
ciple, har da noget for sig. Om Skolen i Aarene 1623—58 og
!) nemlig Hans Gram, se: Aktstykker vedrørende Genop?
rettelsen af Sorø ridderlige Akademi i Aaret 1747 i Danske Magazin 6 R. III, S. 236. Naar Gram her anfører, at Mag. Za?
charias Lund var »Rector plebejorum discipulorum imedens at M. Nicolaus Seerup og M. Hans Leth.... vare Rectores Nobi?
lium« og udleder dette af førstnævntes, i Grams Besiddelse væ?
rende »adskillige Labores Scholasticas som dér, scil. Soræ, ere gjorte, og hans testimonia, Collegarum Installeringer etc. af an?
nis 1650—1654«, og tilmed erklærer, at Lund var »den beste Rector nogentid der paa Stæden har været«, er hertil at bemærke, at Zacharias Lund i Aarene 1646—1654 var Rektor paa Her?
lufsholm (G. L. WaD: Meddelelser om Rektorerne paa Her?
lufsholm, 1878, S. 140 f) og ingensinde har været Rektor i Sorø, hvor han kun i Aarene 1635—1640 af og til opholdt sig som Informator for Adelsdrengen Holger Wind fra Gundestrup.
Det er derfor snarere Grams Udvikling paa det anførte Sted, der. som han selv overlegent udtrykker sig om Alb. Thuras, paa Hans Sneedorffs Opgivelser støttede Rektorliste, er »gandske confus og urigtig«.
efter 1665, da Akademiet var opløst, se de paagældende Afsnit i nævnte Skrift S. 449—53 og 503 f.
Ved de aabne Breve af 11. 4. 1682, hvorved bl. a. Skole?
personalets Lønninger blev regulerede, sattes Skolemesterens Løn til aarlig 176 Rd. 4 Mk., hvortil kom Kosten, som han skulde nyde sammen med Børnene. Da Mag. Christian Ørn genansat?
tes som Rektor, hedder det i den bevarede Afskrift af Skolens gamle Matrikel (i Mallingiana, Sorø Akademi I), at det skete med en anseligere Løn (»lautiore invitatus stipendio«);
men da der ingen Regnskaber for Skolen er bevaret for hin Tid, kan det næppe oplyses, hvormeget Lønnen steg.
I Thuras Valvæ scholarum apertæ indledes Forteg?
nelsen over Rektorerne i Sorø med Hans el. Johannes Jensen Stougaard (Johannes Jani Stougardus) som »primus Soranæ scholæ a Friderico II . . . an. 1586 institutæ . .. moderator, sacro?
rumq. simul ibidem antistes.« Thura gør udtrykkelig opmærk?
som paa, at Stougaard ikke nævnes i det Brev [af 16. 10. 1721]
fra Rektor H. Sneedorph i Sorø, hvis Oplysninger ellers er hans Kilde til Rektorlisten baade i det anførte utrykte Arbejde og i hans Idea Historiæ Litterariæ Danorum, Ham?
borg 1723, men at han har sin Viden fra Kjøbenhavns Univer?
sitets Sørgeprogram over Professor, Dr. Christian Stougaard, død 21. 1. 1645 i Kjøbenhavn, en Søn af bemeldte Joh. Stougaard.
Dette Program, udstedt d. 27. s. M. af Universitetets Rektor, Dr. Niels Poulsen Schandorph, der iøvrigt selv havde været Hører i Sorø, bygger atter iflg. dets egne Angivelser1) paa Sønnens Oplysninger om Faderen: »Patria, inqvit [3: Chr. Stou?
gaard], mihi est Stenløsemagle. Pater fuit Dn. Johannis Jani Stougardus, primus qvondam Soranæ scholæ a Frederico II, rege gloriosissimo institutæ moderator sacrorumqve simul ibidem antistes; tum vero cum me gigneret2), parocciæ istius juxta ac vicinæ Slagløselille presbyter atqve Merlosianæ nomarchiæ præ?
positus.« Men som det vil ses nævnes her ikke, hvad Thura forudsætter, at det drejer sig om den i 1586 oprettede Sorø
J) »Eam historiam Ipse tertia, qvam habere male cæpit, die, mortem animo prævidens, ita nobis vernacula texuit.«
2) 3: 1599. »Illa [3: Chr. Stougaards Moder, Barbara Palu?
dan, død 1602] me initio seculi hujus M. D. C. pridie Idus Martias edidit.«
1
Skole, og Rigtigheden af Sønnens Angivelse iøvrigt forudsat1), har Forholdet da formentlig været det, at Joh. Jensen Stougaard har været Præst i Sorø og i Forening hermed fungeret som Skolemester ved den første af Frederik II her - ved Fundats af 17. 4. 1585 — oprettede Skole, se om denne Dr. Mackeprangs Fremstilling i Sorø I, S. 321 f. Det er derfor med Føje, at Stougaard ikke har været anført i M. Sneedorphs Fortegnelse ligesom at han heller ikke nævnes hverken i Mallings Afskrift af Skolens gamle Matrikel (M a 11 i n g i a n a, Sorø Akademi I, i Rigsarkivet) eller paa Resens Rektorliste. Thura slutter da og?
saa sin Artikel om ham med et, nogen Tvivl udtrykkende: at qvamdiu heic docuerit, ignotum.
1. NIELS SØRENSEN GLUD
menes at være født i Ribe, hvor han døde 30. 4.
1623.2) Er mulig den Nicolaus Seuer. Cymber, som 12. 5. 1578 er indskrevet i Kommunitetets Matrikel.
16. 12. 1585 fik han Ventebrev paa et Kannike?
dømme ved Ribe Domkirke; naar han ikke længere studerer, skal han lade sig bruge i Kirke? eller Skole?
tjenesten. Blev i 1586 beskikket til Skolemester ved Sorø Skole. Valgtes 24. 6. 1588 af Kapitlet i Ribe til Lector theologiæ, til hvis Underhold Vester Ved?
9 Nogen Forvirring er der i den døende Chr. Stou?
gaards Udtalelser; mulig skyldes Fejlene ogsaa Sørgeprogram?
mets Forfatter. StenZøsemagle som hans patria er saaledes sikkert en lapsus for Stenmagle, og som Præst til Slaglille (i Alsted Herred) har Joh. Stougaard sikkert ikke kunnet være Provst for Merløse Herred. Wibergs Præstehistorie anbringer ham hel?
ler ikke i Slaglille (Nr. 1059), men nævner ham som Præst til Stenmagle og Stenlille (Nr. 1090, Seriens Nr. 3), og som saa?
dan kan han da ogsaa meget vel have været Provst for Merløse Herred, hvortil Stenmagle i ældre Tid hørte ligesom Annexet Stenlille endnu i verdslig Henseende gør det. Baade Stenmagle og Stenlille Kirker hørte til Sorø Klosters Gods.
2) »ifølge en gammel Optegnelse«, J. Kingh: Ribe Bys Historie og Beskrivelse, II, 1884, S. 318. Alb. Thura: Valvæ schol. ap. angiver hans Dødsdag til 27. 1. 1623.
sted Sognekald var henlagt efter 1555. Hans Forhold i Ribe synes i Begyndelsen at have givet Anledning til Misfornøjelse, idet han allerede 12. 2. 1589 af Biskop Peder Jensen Hegelund modtog en Irettesæt*
telse i hele Præsteskabets Overværelse. Blev 21. 1.
1596 Sognepræst ved St. Catharinæ Kirke i Ribe og fik 22. 9. 1597 Forleningsbrev paa det efter afdøde M. Laurits Egidii ledige Kannikedømme i Ribe Dom*
kirke, ved hvilken han skulde residere. Begik 1. 11.
1600 en alvorlig Fejl ved Nadverens Uddeling, men synes dog ved Biskop Hegelunds Velvillie at være sluppen for videre Tiltale i denne Anledning. Havde paa Grund af sin stridbare Karakter oftere Vanskelig*
hed ved at bevare et godt Forhold til Borgerne i Ribe.
Gift 1° 19. 7. 1590 i Ribe (trolovet 20. 7. 1589) m. Marine Pedersdatter, født i Ribe o. 1573 og død smstds. 7. 11. 1603; Datter af Borgmester Peder Mortensen Hegelund (1527 — 1594) og Marine Lavges*
datter (død 1600 i Aalborg). 2° 22. 9. 1605 i Ribe m. Maren Krestensdatter, født i Ribe og død efter 1623; Datter af Borger i Ribe Kristen Friis og Kirsten Kristensdatter (død 1618; 2° gift med Raad*
mand Niels Hansen Grisbæk (1549—1618), og ved sit Ægteskab med Niels Glud Enke efter Borger i Ribe Hans Svane (død o. 1604), hvem hun havde ægtet 17. 10. 1596.
Se om Niels Sørensen Glud det ovenfor S. 32, Note 2) an?
førte Skrift af J. Kincii, S. 317 f.
2. HANS STAFFENSEN (Johannes Stephanius)
Blev Skolemester i Sorø 13. 6. 1588.
(Se I. Forstandere 6).
1*
3. NIELS JØRGENSEN ÆRYLÆUS1) (Nicolaus G e or gi i Cimber)
født 1. 1. 1564, formentlig i Aalborg, død 1. 2. 1642 i Lund og begravet i Domkirken dér, hvor hans Epitafium hænger paa 4. Pille i den søndre Gang.
Er mulig identisk med den Nicolaus Georgii Cymb., som 20. 7. 1578 blev indskrevet i Kommuni#
tetets Matrikel for samme Dag at stædes til Spisning.
Han synes at have været Hører ved Sorø Skole 1586—1591 og nævnes 1591 som Hører ved Roskilde Skole og Degn ved Domkirken. 1593 rejste han udenlands og immatrikuleredes 12. 1. 1594 ved Uni*
versitetet i Leyden; studerede senere i England. I. 8.
1597 beskikkedes han til Skolemester i Sorø. Tog 13. 7. 1602 Magistergraden ved Kjøbenhavns Univers sitet og fik i 1607 tilbudt Stillingen som yngste Pro*
fessor (Professor pædagogus), men ønskede ikke at modtage den. Blev i Januar 1608 af Domkapitlet i Lund valgt til Lector theologiæ ved Domkirken og fik 12. 1. s. A. Forleningsbrev paa det efter den afdøde Læsemester, M. Niels Mikkelsen ledige Kannike*
dømme og Vikarie, kaldet Jomfru Maries Alter. Be*
skikkedes 19. 8. 1610 til Tugtemester for Christian IVs Søn Hertug Christian (»den udvalgte Prins«);
en ny Bestalling udfærdigedes 22. 2. 1613; under 17. 5. 1615 og 29. 6. s. A. foretoges Ændringer m.
H. t. hans Lønning og i Bestemmelserne om hans Opholdssted. I den sidste Del af hans Tjenestetid var han i et Par Aar tillige Opdrager for Prinserne Frederik (senere Kong Frederik III) og Ulrik; iflg.
hans Svoger, den yngre Hans Svanings Optegnel*
9 kaldes ogsaa Erythræus. Nogen Forklaring paa disse Tilnavne, der ellers som Regel plejer at angive den paagælden?
des Hjemstavn, har hidtil ikke kunnet gives.
ser1) beklædte han Hvervet som Tugtemester i 7 Aar 8 Maaneder og 2 Uger, og skal saaledes være fratraadt i Begyndelsen af Maj 1618; men efter sam*
me Kilde forlod han allerede Hoffet 24. 5. 1617 og tog Ophold i Lund. Paa den nævnte Dag udstædtes et Ekspektancebrev for ham paa det første ledige Prælatur ved Lund Domkirke, og 31. 5. s. A. fik han Forleningsbrev paa det efter afdøde M. Oluf Styssøn ledige Præbende, til et Prælatur blev ledigt;
den 28. 7. 1618 bestemte Kongen, at Indtægterne af de to Sogne, Stångby og Walkårra, som han fik sig tillagt, fordi de ordinære Indkomster ved Læse*
mesterembedet var saa ringe, fremtidig maatte følge med dette Embede. 27. 11. 1619 overdroges det ham at deltage i Udarbejdelsen af Lærebøger for Rigets Skoler. 19. 6. 1620 forlenedes han med det ved Vil*
helm Dresselbergs Død ledigblevne Degnedømme ved Lund Domkirke.
Til Domskolen i Lund testamenterede han 500 Daler, der siden er overgaaet til Lunds Universitet som et Stipendium (Ærylæanum).
Gift i September 1608 m. Maren Jensdatter, født i Ribe og antagelig død i Lund; Datter af kgl.
Tolder og Raadmand i Ribe Jens Lavgesen (levede endnu 1608) og Dorothea Hansdatter (1561 — 16..) og saaledes Søster til den 11. Rektor ved Sorø Skole Hans Jensen Svaning (se nedenfor S. 47).
4. SØREN ANDERSEN VEDEL
født i Ribe 11. 7. 1587, død smstds. 22. 1. 1653 og begravet i Domkirken, hvor hans Gravsten er beva*
ret; Søn af kgl. Historiograf, Mag. Anders Sørensen
9 Se Dr. Holger Rørdam: Historiske Samlinger og Studier II, S. 149 f.
Vedel (1542—1616) og Mette Hansdatter (1562—1633).
Gik i sin Fødebys Skole, hvorfra han 1604 di*
mitteredes til Kjøbenhavns Universitet; studerede 2 Aar her og derpaa V/z Aar i Tyskland, hvor han tog Magistergraden. Kaldtes ved Brev af 15. 4. 1608 fra Forstander Hans Staffensen til Skolemester ved Sorø Skole, hvor han tiltraadte 12. 5. s. A., men for?
lod Sorø og sit Embede 18. 3. 1611 uden at tage Afsked med Forstanderen1) og tiltraadte s. A. med en kgl. Understøttelse, hvorom han tidligere havde faaet Tilsagn, en ny 5?aarig Studierejse i Udlandet, bl. a. med Ophold i Heidelberg. Efter sin Hjem?
komst kaldtes han 2. 10. 1616 til Sognepræst ved Ribe Domkirke og er antagelig blevet ordineret den 11. s. M. Som Indehaver af det med Præsteembedet forbundne Kanonikat skulde han residere paa Gaar?
den Snogdal i Ribe, men udlejede denne og beboede selv sin fædrene Gaard Lilliebjerget, som han tillige?
med andre Ejendomme besad. Var fra 1646 svag og sengeliggende og maatte holde en Medhjælper; i Maj 1652 fik han Tilladelse til at oplade sit Embede til en anden og hertil udpegedes, efter Kongens Ønske, hans Svigersøn, Mag. Niels Jørgensen Seerup
— 14. Rektor i Sorø, se nedenfor S. 55 — dog saa?
ledes, at Søren Andersen Vedel for sin Levetid be?
holdt Kanonikatet. Inden denne Ordning var traadt i Kraft, døde Vedel.
Gift 23. 8. 1618 i Ribe med Susanne Peders?
datter, født i Ribe 1601 og død smstds. 6. 11. 1674;
Datter af Borger i Ribe Peder Christensen (død før 1605) og Else Iversdatter Vandel (o. 1563—1665; 2°
!) Se Hans Staffensens Brev af 21. 3. 1611 til M. Hans Jensen Alanus, hvori han bittert omtaler Vedels bratte Afrejse, i Kirkehist. Saml. 3. R. I, S. 792.
gift med Borgmester i Ribe Morten Madsen Sime, død o. 1640).
C. F. Wegener: Om Anders Sørensen Vedel, Kbhvn. 1846.
4. Kapitel V, S. 238 f.; det ovenfor i Fodnoten anførte Kilde?
sted og Ny kirkehist. Saml. VI, S. 392—97.
5. JENS DINESEN JERSIN,
født 28. 9. 1588 i Jersie (Tune Herred), død 25. 10.
1634 i Nyborg og begravet i Ribe Domkirke; Søn af Sognepræst til Jersie og Solrød Dines Jensen (1561 — 1603) og Ellen Hansdatter (gift 3° med sin 1.
Mands Efterfølger i Embedet som Præst for Jersie og Solrød Peder Andersen Mand (1578—1634)).
Besøgte Skolerne i Roskilde og Kjøge — hvert Sted 2 Aar — samt fra o. 1600 Herlufsholm, hvorfra han 1605 dimitteredes til Kjøbenhavns Universitet.
I Begyndelsen af 1606 blev han Hører paa Herlufs*
holm, men forlod atter Stedet med Udgangen af Maj 1607 og rejste i Juni s. A. til Udlandet, hvor han opholdt sig i omtrent 3 Aar ved Universitetet i Wit*
tenberg. Efter sin Hjemkomst blev han 5. 10. 1610 Magister ved Kjøbenhavns Universitet og beskikkedes i Marts 1611 til Skolemester ved Sorø Skole, hvor han tiltraadte 20. 3. s. A. og i hvilken Stilling han forblev til April 1615, da han fratraadte efter i Marts s. A. at have modtaget et kgl. Rejsestipendium paa 3 Aar (Kvittering af 3. 4. s. A). Overtog samtidig Hvervet som Rejseledsager for en tidligere Discipel i Sorø, Mogens Tagesen Krabbe1)» med hvem han opholdt sig ved Universitetet i Giessen, hvor han
9 Mogens Tagesen Krabbe til Rytseholm (nu Rossjøholm) i Skaane var Søn af Tage Krabbe til Ofvedskloster, kom med sin Broder Jacob i Sorø Skole 1609 og blev indskrevet ved Kbhvn.s Univ. 3. 4. 1615. Han døde 1621 i Biois af Smaakopper.
19. 2. 1616 modtog Kaldelse til Stillingen som Pro*
fessor pædagogus ved Kjøbenhavns Universitet. Han afslog vel ikke Tilbudet, men vendte først tilbage til Danmark i Foraaret 1617, efter at Posten var bleven besat med en anden, og 5. 4. 1617 blev han beskik*
ket til Tugtemester for Christian IVs Søn Christian Ulrik Gyldenløve (1611—40). Medens han i Medfør af denne Stilling opholdt sig paa Frederiksborg, fik han 10. 5. 1619 efter Kongens Ønske tilbudt det nyoprettede Embede som Professor i Metafysik ved Universitetet i Kjøbenhavn, hvilken Stilling han vel modtog, men vedblev at beklæde Posten som Op*
drager — fra 1621 tillige for Hans Ulrik Gyldenløve (1615—1645); om de to unge Kongesønners og deres Præceptors Genannt se aab. Brev af 11. 4. 1621 — og tiltraadte først Professoratet 13. 5. 1620; 2. 4. s.
A. var det overdraget ham at bestyre en Gaard paa Nytorv i Kjøbenhavn, som Kongen havde skænket Christian Ulrik Gyldenløve. 20. 6. 1621 fik Jersin overdraget Hvervet som Bibliotekar ved Universitetets Bibliotek, og modtog som Løn herfor Stipendium Frisianum; 28. 2. 1624 oprykkedes han til Professor i Fysik og tog fra Marts s. A. Sæde i Konsistoriet.
I Maj s. A. flyttede han til Sorø med sine to Disciple, hvor han til Maj 1625 har haft Bolig med dem i
»Herrernes Gaard« paa Algaden. I November 1625 ophørte Jersins Hverv som Tugtemester, efter at han
18. 9. s. A. af Konsistorium var indstillet til Embedet som Sognepræst ved Frue Kirke i Kjøbenhavn og den 20. s. M. havde modtaget Kaldelsen. I Begyn*
delsen af Januar 1626 forlod han Sorø og holdt 15.
1. s. A. sin Prøveprædiken; hans Kaldsbrev udsted*
tes derpaa 17. s. M. og samtidig beskikkedes han til Provst over Sokkelunds Herred. Den 9. 7. 1629
