• Ingen resultater fundet

Danskerne holder fast ved familiemåltidet

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Danskerne holder fast ved familiemåltidet"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 25, 2022

Danskerne holder fast ved familiemåltidet

Fagt, Sisse

Publication date:

2004

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Fagt, S. (2004). Danskerne holder fast ved familiemåltidet.

http://www.dfvf.dk/Default.aspx?ID=12974&PID=112036&NewsID=928

(2)

Danskerne holder fast ved familiemåltidet

04-04-2005 81 procent af danskerne spiser aftensmad med familien mindst 5 dage om ugen. Danmarks

Fødevareforsknings landsdækkende kostundersøgelser modsiger således restaurationsbranchens påstand om en madkultur i opløsning.

"Sidst vi sad og spiste sammen var jo juleaften" siger restaurantekspert Mike Hohen i en artikel i B.T d. 1 april 2005. Og han hævder, at den danske madkultur er ved at gå i opløsning og flytte sig bort fra familiemåltidet til en mere flydende måltidskultur, hvor de faste måltider erstattes med flere mellemmåltider. Men det må være en aprilsnar.

Faktisk viser de landsdækkende undersøgelser af danskernes kostvaner, at danskerne er utrolig trofaste, når det gælder familiemåltiderne. Således var der i 1995 81 procent af danskerne, der svarede, at de spiser aftensmad sammen med hele familien/husstanden mindst 5 dage om ugen. I 2002 er det 82 procent, der spiser sammen mindst 5 dage om ugen.

Antal gange om ugen hele familien/husstanden spiser aftensmad sammen

Aftensmad (procent)

1995 2000/02

Mindst 5 dage/ugen 81 82

3-4 dage om ugen 14 12

1-2 dage om ugen 4 5

Sjældnere 1 1

Kilde: Danmarks Fødevareforsknings landsdækkende kostundersøgelser 1995 og 2000/02 (endnu ikke offentliggjort).

Det mest almindelige måltidsmønster for danskerne er at spise tre hovedmåltider og to mellemmåltider. Næsten ingen (under 1 procent) spiser, efter deres egen definition af måltider, kun mellemmåltider. Faktisk er det de, der spiser flest mellemmåltider, der også spieser flest hovedmåltider, hvilket kunne tyde på at de også har et mere regelmæssigt måltidsmønster. Der er derfor ikke noget der tyder på, at danskerne er på vej til

en snacking-kultur med seks mellemmåltider om dagen, som vi spiser hver for sig.

Det understøttes af andre undersøgelser for eksempel Jysk analyseinstituts Food Focus undersøgelse 2002. Her er 80 procent uenige i at småspiseri har erstattet faste spisetider.

Og cirka 60 procent siger at de ALDRIG små-spiser som erstatning for et aftens- eller hovedmåltid.

Kontaktpersoner: Cand. scient. Anja Biltoft-Jensen T: 35 88 74 25 og Cand. brom. Sisse Fagt T: 35 88 74 22, Danmarks Fødevareforskning, Afdeling for Ernæring.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

De store børn kunne bedre klare de mindre frø med udbytte. I 1971 benyttede 314 klasser sig

som nåede, da liget blev lagt på bordet, vel ned over hendes knæbene og kalne og med en bred søm neden omkring, samt for ha»nderne bundne sort bånd og udsyet med små prikker

Om end forskellen ikke er stor, peger det dog i retning af, at danskerne er lidt mere positivt stemt, når det handler om forebyggelse på det praktiske plan i form af konkrete

Den største stigning i den gennemsnitlige pendlingsafstand ses blandt faglærte, der bor på Fyn, hvor pendlingsafstanden er forøget med 9,4 procent siden krisen, mens faglærte

danskerne ikke kunne undvære noget, fordi de tyske besættelsesstyrker havde taget alt.. Den var også

teratur og kunst, men aldrig uden at tænke litteratur og kunst som en del af et hele, ikke et større, men et alting, hun tænkte for eksempel, at det ikke, som mange

Ikke mindst den sidstnævntes beskri- velse af danskerne som en stamme og ikke som en nation og deres vægt på kon- sensus og kompromis snarere end på en effektiv ledelse gav

Hvis det helt usandsynlige alligevel skul- le ske, og Rusland invaderede Baltikum, vil baglandet Danmark ikke blive ramt direkte af andet end cyberangreb samt måske