Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Maden er også pædagogernes ansvar

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Ingen hjælp

Københavns Kommune forbyder medarbejderne at hjælpe handicappede med at kontakte en prostitueret.

0 3 0 7

S o c ia l p æ d a g o g

(3)

Nu kan flere unge være med

Hidtil har unge, som på grund af deres handicap ikke kan følge en almindelig ungdomsuddannelse, stort set været afskåret fra at ud- danne sig. Men hvis alt går vel, indfører Folketinget i foråret en ny ungdomsuddannelse for udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov.

Regeringen har som mål, at langt de fleste unge i 2015 skal have en ungdomsuddannelse. Så det er på tide, at unge med særlige behov får et tilbud, der passer til dem.

Den nye tre-årige uddannelse bliver designet specielt til udvik- lingshæmmede og andre unge, som har brug for noget særligt, hvis de skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dermed får både de unge, deres familier og Socialpædagogerne opfyldt et ønske, vi har haft i mange år.

De første unge skal allerede kunne starte efter sommerferien, så der bliver en del at gøre for alle parter, hvis der skal skabes et kvalificeret tilbud på så kort tid. Som socialpædagoger, der færdes blandt unge med handicap, skal vi bidrage med vores viden og erfaringer. På den måde kan vi være med til at sikre, at den nye ungdomsuddannelse bliver tegnet med langt mere end det yderste af venstre hånd.

Vi skal – som altid – være opmærksomme på økonomien. Lægger den op til en discount-uddannelse, eller er der sat penge af til at sikre kvaliteten i uddannelsen?

Som udgangspunkt er den nye uddannelse delvist betalt over satspuljen. Det kan være udmærket, så længe uddannelsen stadig skal finde sine fødder. Men det mest logiske er vel, at den – på linje med de andre ungdomsuddannelser – får penge over finans- loven. På samme måde kan det undre lidt, at det bliver kommuner- nes ansvar at sikre de unge et relevant tilbud om uddannelse. Hvor- for ikke lade staten få det ansvar, når nu staten har ansvaret for de øvrige ungdomsuddannelser?

Vi forventer, at uddannelsen bliver reelt landsdækkende og ikke af- hængig af mere eller mindre tilfældige lokale forhold. Vi håber, at socialpædagogiske medarbejdere med erfaring og viden på området bliver inddraget i at vejlede de unge, som ønsker uddannelsen. En- delig ser vi frem til, at de unge nu får en rigtig uddannelse, som fore- går i et levende og udviklende miljø blandt andre unge.

Jeg opfordrer alle, som interesserer sig for de unge til at bidrage til, at den nye uddannelse bliver en succes. Det fortjener de unge.

Af Kirsten Nissen Forbundsformand

3/007 9. februar

K o m m e n t a r

ISSN 0105-5399 ansvarshavende Forbundsformand Kirsten Nissen redaktion

Jens Nielsen (redaktør) Kurt Ladefoged Lone Marie Pedersen Karianne Bengtsen Blem layout

Bodil Hesselbo Stillingsannoncer

Lene Jensen, Datagraf Auning AS, Energivej 75, 8963 Auning Tlf. 8795 5555, fax 8795 5544 annoncer@datagraf.dk Læserindlæg, artikler og anmeldelser er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens mening.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt stof.

Alle artikler i Socialpædagogen kan desuden findes i bladets elektroniske arkiv på internettet www.sl.dk

adresse Socialpædagogen Brolæggerstræde 9, 1211 København K Tlf. 3396 2800 kl. 10-15, Telefax: 3396 2998 redaktionen@sl.dk www.sl.dk abonnement Abonnementspris 2007:

783,00 kr. inkl. moms (26 numre) Løssalg: 35,00 kr. + porto Tryk og produktion Datagraf Auning AS oplag

44.903 i perioden 1.1.06-30.06.06 Redaktionen af 3/07 er afsluttet d. 1.2.07.

Deadline for læserbreve og stillingsannoncer for 4/07, der udkommer den 23. februar er mandag den 12. februar kl. 12.

Deadline for 5/07 er mandag den 26.

februar kl. 12.

forsidefoto:

Colourbox

foto: Vibeke toft

Medlem af Dansk

Fagpresseforening

Vi skal – som altid – være opmærksomme på økonomien. Lægger den op til en discount-uddannelse, eller er der sat penge af til at

sikre kvaliteten i uddannelsen?

(4)

Foto: kirsten bille/bam

04 proStitution

Københavns Kommune mener, at prostitution er skadeligt. Derfor må medarbejderne ikke læn

gere hjælpe handicappede med at kontakte en prostitueret, selv om det står i socialministeriets vejledning om hjælp til handicappede. Forbud

det er diskriminerende, siger nogle. Andre mener, at det er en god beslutning, for sex er ikke en menneskeret. Hvem skal så hjælpe os, spørger de udviklingshæmmedes formand.

04 Lex-København

04 Intimmassagen var nu bedre

06 Hjælper ikke handicappede til prostituerede

08 Lader de handicappede i stikken

08 Politikerne har magten

09 Skal ikke hjælpes til prostituerede

09 Det er diskriminerende

10 Sex er ikke en menneskeret

10 Moral i stedet for rettigheder

11 Kommunerne bestemmer

11 Hvem skal så hjælpe os

12 ^Sundhed

Kosten kan påvirke børn og unges adfærd.

Derfor foreslår kostkonsulent, at ansvaret for hvad børn og unge spiser ikke kun er køkken

personalets ansvar – men også pædagogernes.

Det hører med til en helhedsorienteret indsats, mener hun.

12 Maden er også pædagogernes ansvar

14 Personalet var den største udfordring

17 medlemSpanel

Ros til hjemmesiden og kalenderen

19 udviklingShæmmede Mor fik fjernet sin nyfødte baby

20 underSøgelSe fra Sfi

Bedre evaluering af negativ social arv

21 ^debat 22 SynSpunkt

Fornemmelse for... demens

Foto: peter sørensen

(5)

pro- Stitu- tion proStitution

Socialpædagogerne har i flere år hjulpet Peder med at kontakte en massageklinik, men det må de ikke længere, så nu må han nøjes med almindelig massage

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk

v

i er på en socialpædagogisk døgninstituti- on i København. Der er massageklinikker i nærmiljøet. Dildoer, massageapparater og sexvideoer til salg i butiksvinduer. I kioskerne por- noblade side om side med dagens aviser. Der er penge i porno og prostitution. Masser af kunder, der er parat til at lægge kassen for sex.

På døgninstitutionen bor Peder på 49 år. Men under juletræet denne gang var der ikke som tid- ligere år et gavekort til en time med en prostitueret på massageklinikken.

Årsagen er, at Borgerrepræsentationen i Køben- havns Kommune har besluttet, at hans kontakt- person Hanne ikke længere må hjælpe ham med at komme i forbindelse med en prostitueret. Og uden hendes hjælp går det ikke.

Peder kan finde rundt i byen og tage alene med bussen, men han kan ikke gøre sig sproglig forstå- elig over for omverdenen. Han kan heller ikke selv skabe sociale kontakter eller etablere venskaber.

For nogle år siden bad han Hanne om at hjæl- pe ham i kontakt med en prostitueret. Han havde set butikken udefra og ville have hendes hjælp til at få en aftale.

Det sagde Hanne ja til. For døgninstitutionen arbejdede ud fra socialministeriets vejledning om

“Seksualitet – uanset handicap”. Og heri står der, at hun skal hjælpe Peder med at komme til en prostitueret, hvis han beder om det.

Hanne kontaktede massageklinikken, som Peder havde udpeget for hende. Hun fortalte om Peder og hans ønsker. Medarbejderne havde intet kendskab til handicappede kunder, men henviste i stedet til en anden klinik, som de vidste havde erfaringer med handicappede.

Her sagde man ja til Peder, og Hanne tog med de første gange for at sikre sig, at han blev behandlet ordentligt. Hun talte med den prostituerede om, hvad det var, Peder gerne ville have.

Lex-København

k

an man ikke selv gribe knoglen og ringe til en prostitueret, er det slut med at købe sex.

Når altså bopælen er Københavns Kom- mune. Sidste år besluttede et politisk flertal i Bor- gerrepræsentationen, at kommunens ansatte ikke længere må hjælpe handicappede borgere med at kontakte en prostitueret.

I Socialministeriets “Vejledning om seksualitet – uanset handicap” står der, at handicappede kan få hjælp til at kontakte en prostitueret. Og i åre- vis har medarbejderne i Københavns Kommune efterlevet vejledningen, men det er slut nu. Kom- munen har fået socialminister Eva Kjer Hansens (V) ord for, at det ligger inden for rammerne af det kommunale selvstyre at beslutte, hvorvidt medarbejderne skal følge vejledningen.

Så nu kan den udviklingshæmmede Hans ikke længere få hjælp til at kontakte massageklinikken.

– Vi har truffet beslutningen, fordi vi mener, at prostitution grundliggende er skadeligt, siger borgmester for Socialforvaltningen, Mikkel War- ming (Ø).

Socialpædagogen har spurgt en lang række organisationer om, hvad de mener om den beslutning, som Københavns Kommune har truffet.

Nogle er glade, andre det modsatte.

Reden, der er værested for prostituerede, og Center for Ligebehandling af Handicappede mener, det er en god beslutning: – Fri adgang til sex er ikke en menneskeret, siger leder af Reden, Dorit Otzen

Derimod mener både LEV, ULF, DSI og Social- pædagogerne, at der er tale om diskrimination:

Når politikerne i Folketinget ikke vil forbyde købesex, så må handicappede have samme ret til at købe som resten af befolkningen, siger de sam- menstemmende.

Og fra socialminister Eva KjerHansen (V) lyder beskeden: – Det kommunale selvstyre i Danmark betyder, at du ikke kan forvente at få samme service i Haderslev som i Husum.

n

– Han var altid glad i dagene derefter, og sex

fyldte meget mindre for ham

i samværet med de øvrige

beboere.

“Hanne”

Foto: colourbox

(6)

Faktaboks:

socialministeriets vejledning nr. 36 af 2001: Vejledning om seksualitet – uanset handicap.

Følgende former for seksualoplæring og hjælp er tilladt:

• Hjælp til onani.

• Hjælp til personer, der ønsker samleje med hinanden.

• Hjælp til at kontakte en prostitueret.

De efterfølgende mange år er han selv taget af sted, men det kan han kun, når Hanne har lavet alle aftalerne.

Søde ord og kærtegn

Hvad er det massageklinikken kan give Peder, som Hanne og de andre socialpædagoger ikke kan?

– Det er basale intime behov. Handicappede har som alle andre mennesker en seksualitet, og da de fleste af vores beboere ikke selv kan skabe intime kontakter, bliver vi nødt til at hjælpe dem til for eksempel en prostitueret, siger Hanne.

– Selvfølgelig giver vi dem knus og kram i hver- dagen. Vi kan også massere deres fødder, når de er i bad, men vi lægger os ikke op i sengen til dem og hvisker søde ord. Eller giver intim massage.

– Det beboerne mangler er nærhed og intim kontakt til et andet menneske. Og selv om vi tager med dem i klubber eller andre steder, hvor de kan møde ligesindede, så kan de ofte hverken skabe eller fastholde en kontakt. Vi prøver at hjælpe dem med for eksempel at invitere en anden med hjem til te, arrangere et samvær mellem to personer, som måske har vist interesse for hinanden. Men de fleste har meget svært ved at etablere et egent- ligt kæresteforhold, selv om det er det, de drøm- mer om. Derfor kan prostitution være en mulighed for enkelte, selv om det jo ikke opfylder deres inderste ønsker.

Hanne er dog ikke i tvivl om, at Peder har haft stor glæde af en times intim nærhed.

– Han var altid glad i dagene derefter, og sex fyldte meget mindre for ham i samværet med de øvrige beboere.

Hanne har som sine øvrige kollegaer været på kursus i seksualvejledning af handicappede.

– Beboernes seksualitet er et svært område, fordi det er tabubelagt. Det er nemmere at gå med dem ned i banken for at hæve penge til en

sommerferie end at hjælpe dem med deres seksualitet.

Døgninstitutionen har formuleret en seksu- alpolitik, og heri er der fastlagt retningslinier for arbejdet. Hvis en beboer eksempelvis skal lære at onanere, skal han lære det af en person uden for personalegruppen. Det kan være af en seksualvejleder eller af en prostitueret.

massage

Peder har fået at vide, at han ikke længere kan komme på massageklinikken, fordi Hanne ikke må hjælpe ham.

Han har efterfølgende også haft samtaler med en seksualvejleder, fordi det har været svært for ham at forstå, at Københavns Kommune har lavet om på reglerne, så det der før var tilladt, nu er forbudt.

“I stedet” har Hanne fundet frem til, at han kan få almindelig massage, sådan som det udbydes mange steder i byen. Det har han accepteret, men siger dog samtidig: “Intimmassage var nu bedre”.

Af hensyn til både den udviklingshæmmede mand, bostedet og socialpædagogen er de anonymiserede i artiklen og hedder noget andet i artiklen.

n

Intimmassagen var nu bedre

Foto: sisse Jarner/cHiliarkiV.dk

(7)

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Kirsten Bille/BAM

e

t politisk flertal i Københavns Kommune besluttede sidste år, at medarbejderne ikke må hjælpe handicappede med at kontakte en prostitueret. Hermed følger kommunen ikke socialministeriets vejledning om, at handicappede kan få hjælp til at kontakte en prostitueret.

– Beslutningen er truffet, fordi kommunen øn- sker at begrænse prostitution, fordi vi mener, at det grundlæggende er skadeligt, siger borgmester for Socialforvaltningen, Mikkel Warming (Ø):

– Fra vores arbejde i socialforvaltningen kan vi se, at prostituerede har store fysiske, psykiske og sociale skader. Og det vil være ulogisk og dob- beltmoralsk, hvis vi med den ene hånd satte vore medarbejdere til at begrænse de skader, de prostituerede udsættes for, og med den anden hånd satte andre af vores medarbejdere til at ringe efter prostituerede. Og på den måde holde gang i pro- stitutionen.

det handler om kærlighed

I Danmark er det ikke forbudt at købe sex, sådan som det er i Sverige. Der har hverken under den nuværende eller den forrige regering kunnet skabes politisk flertal til at forbyde prostitution. Hel-

proStitution

ler ikke hos Enhedslisten kan der skabes enighed om, at købesex skal kriminaliseres.

– Betyder jeres beslutning ikke, at købesex i rea

liteten bliver forbudt for de mennesker med handi

cap, som ikke selv kan kontakte en prostitueret?

– Nej det gør det ikke. Vi berøver ikke handicappede muligheden, og langt de fleste kan i øv- rigt selv tage kontakt til en prostitueret. Desuden drejer det sig om mere end sex og i særdeleshed købesex. Handicappede har lige som alle andre behov for kærlighed og omsorg. Og det kan man ikke reducere til et spørgsmål, som kun handler om besøg hos prostituerede. Derfor sætter vi også ind med for eksempel seksualvejledning og tilbud om transporthjælp til at besøge kærester.

– Ved I hvor mange handicappede mennesker, der har brug for hjælp til at kontakte en prosti

tueret?

– Nej. Men på de foreløbige indberetninger fra forstanderne virker det, som om man har håndte- ret beslutningen godt. Vi har ikke fået meldinger om, at den har givet problemer.

– Hvorfor lave et forbud, når det kun drejer sig om ganske få?

– Vi mener principielt ikke, at kommunens ansatte skal medvirke til prostitution.

– Må medarbejderne købe sex?

– Hvad folk gør i deres privatliv er privat, og det blander vi os ikke. På samme måde, som vi heller ikke blander os i, hvordan de handicappede lever på bostederne. Det ligger inden for privatlivet.

hvor går grænsen

Må en ansat ringe efter en handicaptransport hvis den ansatte ved, at den skal bruges til at besøge en prostitueret?

Hjælper ikke handicappede til prostituerede

Københavns Kommune forbyder medarbejderne at hjælpe de

handicappede. – Vi mener principielt ikke, at kommunens ansatte

skal medvirke til prostitution, siger borgmester Mikkel Warming

(8)

– Hvis den handicappede ikke selv kan kontakte taxaselskabet, eller komme ud i taxaen, selv betale eller selv fortælle den adresse, vedkom- mende skal til, så forlanger taxaselskabet, at der er en handicaphjælper med i bilen på hele turen.

Der vil derfor ikke være tilfældet, hvor den handicappede alene kører til den prostitueredes adresse, hvis den handicappede person ikke selv på egen hånd kan komme ind i taxaen eller ringe efter en taxa. Men skulle tilfældet ske kan jeg ikke se et problem i, at en ansat hjælper med en taxa til en handicappet, der selv har lavet en aftale med en prostitueret.

Må en ansat leje en pornofilm til en beboer – eller ledsage den handicappede til en pornobio- graf, hvis filmen har medvirkende, der for eksempel er handlede kvinder.

– Hvis personalet er vidende om, at en given ønsket pornofilm viser ulovligheder, såsom sex med børn, sex med mishandlende vold eller sex med handlede kvinder, så vil personalet guide den handicappede til en anden og lovlig pornofilm. Personalet forventes ikke, at kende alle pornofilm og kunne vurdere alle detaljer. Personalet hjælper ofte handicappede med at købe film.

n

Handicappede har lige som alle

andre behov for kærlighed og om

sorg. Og det kan man ikke reducere

til et spørgsmål, som kun handler om besøg hos prostituerede.

Mikkel Warming,

borgmester

(9)

proStitution

Socialpædagog Lars Nielsen, formand for seksualvejlederne i Danmark og forstander på Pensionat Hulegården, et botilbud for voksne udviklingshæmmede:

Politikerne har magten

k

øbenhavns Kommune skal løse sociale problemer af denne karakter via en administrativ politisk beslutning. Noget, der udtryk- ker så sammensatte problemer som prostitution, kan ikke løses via unuancerede politiske hold- ninger. Der er tale om både en narko-, social-, uddannelses-

og arbejdsmarkedspolitik, hvis prostitueredes livsvilkår skal for- bedres.

– Det næste er så, at politikerne vælger at træffe beslutninger der, hvor de har magt over andre mennesker, nemlig de handicappede. Ved ikke at ville hjælpe disse borgere i forhold til deres seksualitet bestemmer de reelt, hvordan de handicappede skal leve deres liv.

– Man skal lige være op- mærksom på, at det ikke er de

handicappede, der holder liv i prostitutionsbranchen. Der er altså ikke tale om en folkevan- dring af handicappede.

– På Hulegården har medar- bejderen som regel en snak med den prostituerede, inden der bliver lavet en aftale. Nogle gange er der tale om, at den prostituerede oplærer den handicappede, for eksempel i at onanere.

– Det er min erfaring, at der bliver opnået gensidig tillid mellem den prostituerede og

den enkelte handicappede, og kontakten kører som regel over længere tid.

– En måde at slippe uden om problemet med handicappede ville være, at det offentlige eta- blerer seksualhjælpere, således som de forsøgsvis har gjort i Holland. Men det vil ikke løse de sociale problemer, der kan være forbundet med prostitution.

n

Formand for De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) Stig Langvad:

Lader de handicappede i stikken

J

eg kan på den ene side godt forstå, at Københavns Kommune reagerer sådan, fordi man ikke når at tænke tanken til ende. Der er jo ikke ret mange mennesker, bortset fra Folketingets flertal, som mener, at prostitution skal være tilladt.

– Men så længe, det er tilladt, gælder den mulighed for alle borgere.

– Det kan da ikke passe, at på alle mulige andre områ- der skal og må medarbejderne

hjælpe den handicappede, for eksempel til præst, i banken, til bookmaker, hvis den handicappede har lyst til at spille, men når det gælder at skabe kontakt til prostitueret, må medarbejderne ikke.

– Det her kan let gå over ge- vind. Hvad bliver det næste, som handicappede ikke må?

Må handicappede så heller ikke bruge den individuelle handicaptransport til at komme hen til en massageklinik?

– Hvis det er et politisk problem, at der er prostitution i landet, skal det forbydes. Ansva- ret for at lave lovene ligger i Fol-

ketinget og ikke i Københavns Kommune.

– I vejledningen er der et grundlæggende menneskesyn, og det er det, Københavns Kom- mune nu gør op med. Igennem tiderne har vi altid arbejdet hen imod, at alle mennesker skal have samme rettigheder, og den handicappede skal om nødven- digt hjælpes til denne ligestil- ling.

– Men her fratager vi nogle mennesker en ret til at have en seksuel identitet og aktivitet.

Det er et alvorligt rettighedspro- blem. Hvis Københavns Kom- mune ville løse det på en anden

og bedre måde, oprettede de et korps af specielt uddannede seksualvejledere til at hjælpe de handicappede.

– Dybest set har politikerne vendt problematikken på ho- vedet. Man tager prostitution væk fra – en meget lille gruppe – handicappede i stedet for at sikre, at deres folketingskolleger forbyder prostitution. Proble- met bliver hverken større eller mindre af, at handicappede for- menes hjælp til kontakt.

n

(10)

Leder af Center for Ligebehandling af Handicappede, Mogens Wiederholt:

Skal ikke hjælpes til prostituerede

Næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund, Marie Sonne:

Det er diskriminerende

proStitution

d

et er svært at forstå, hvorfor Københavns Kom- mune vælger at forbyde noget, som er lovligt. Hvis politikerne virkelig ønsker at komme af med prostitution, virker det mærkeligt at skride til handling over for gruppen af handicappede. Det fjerner jo ikke prostitution, men er kun med til at stille de handicappede ringere end andre borgere.

– Ud fra et ligebehandlings- princip er det diskriminerende, at handicappede personer ikke kan få hjælp til at kontakte en prostitueret. Forudsætningen for, at mennesker med funkti- onsnedsættelse reelt kan udøve selvbestemmelse er, at deres hjælpere støtter dem til at reali- sere ønsker og behov.

– Politikerne blander et lige- behandlingsprincip sammen med det socialpolitiske problem, at nogle bliver tvunget ud i prostitution.

– Naturligvis skal man hjælpe

kvinder, der er tvunget ud i prostitution, for eksempel gennem trafficking (menneskehandel) eller på grund af massive sociale problemer som eksempelvis stofmisbrug.

– Den form for prostitution er et socialt problem, som vi skal gøre noget ved. Det burde stå i socialministeriets vejledning, at man skal sikre sig, at den prostituerede, som den handicappede benytter, ikke er udsat for tvang eller på anden måde er nødstedt.

n Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk

m

an er faret vild i prin- cipperne, hvis man forsøger at bruge li- gebehandlingsprincippet eller kompensationsprincippet som argument for, at handicappede har krav på, at offentligt ansat personale skal hjælpe dem til prostituerede.

– Den enes ret kan ikke bygge på en principiel krænkelse af en andens. Jeg mener anstæn- digvis, at man må holde fast i, at prostitution er et fænomen,

der skal gøres op med. Der gøres – også fra det offentliges side – et omfattende arbejde for at komme prostitution til live. Der- for er det en uacceptabel dob- beltstandard, hvis vi på den ene side bruger offentlige midler til at forebygge og bekæmpe prostitution og på den anden side accepterer at offentligt ansatte og dermed offentlige midler understøtter brugen af prostituerede.

– Handicappede har selvføl- gelig samme ret til en seksualitet og til at udøve sin seksualitet som alle andre, men det er ikke det samme som en ret til

at få offentlig hjælp til at gå til prostitueret. I Sverige har man forbudt prostitution. Og ingen vil vel med rimelighed hævde, at svenske handicappede af den grund får krænket deres seksualitet? Den kendsgerning, at det er lovligt at gå til prostituerede er ikke i sig selv et argument.

Det er jo ikke alt, der er lovligt, som også er en god ide. Det er som bekendt heller ikke ulovligt at diskriminere handicappede.

Men det gør det jo ikke hverken acceptabelt eller en god ide at diskriminere handicappede.

n

(11)

Forstander for Reden og Reden-STOP kvindehandel, Dorit Otzen:

Sex er ikke en menneskeret

proStitution

v

i bakker 100 procent op om den beslutning, som Københavns Kommune har truffet. Jeg ville ønske, at andre kommuner ville gøre det samme.

– Fri adgang til sex er ikke en menneskeret. Og det at have et handicap berettiger ikke til, at benytte andre til at få stillet sine seksuelle behov. Masser af mennesker må leve uden sex. Vi taler om mænds seksualitet som noget helt specielt. Som en ustyrlig drift, og hvis mændene ikke bliver tilfredsstillede, kan de blive voldelige. Som Susanne Brøgger

engang udtrykte det: Mænd kan komme i alt, både vandmeloner og puder.

– Men man taler ikke om de kvinder, som må lægge krop til.

Min erfaring fra arbejdet blandt prostituerede (34 år, red.) er, at mange kvinder traumatiseres af at have været i prostitution.

– Og holdningen om, at prostitution holder en gruppe kvinder uden for fattigdom, bryder jeg mig ikke om. Det er uetisk.

Hvad er det for sociale problemer, vi accepterer at være lige- glade med, og som åbenbart kan løses, hvis manden lægger 500 kroner for at få sex?

– På Reden arbejder vi på helt at få afskaffet det afsnit i vejledningen, som nævner, at

handicappede kan få hjælp til at kontakte en prostitueret. Vejled- ningen bygger på myter om sex.

En af myterne er, at prostituerede ved meget om seksualitet og derfor kan inddrages, hvis en handicappet for eksempel skal lære at onanere. Kvinden i prostitution ved meget om, hvordan man seksuelt tilfredsstiller mænds behov, men er dermed ikke automatisk uddannet i seksuel vejledning.

– I vejledningen står der intet om, hvilket ansvar hjælpeperso- nalet har, når de skaber kontakt til en prostitueret. Ansvar for at sikre sig at kvinden ikke er handlet, ikke er mindreårig, ikke er psykisk syg, og ikke selv er handicappet af seksuelle og

andre overgreb i barne- og ung- domsårene.

– Der står heller ikke noget om den handicappedes ansvar for ikke at gøre skade på et menneske, som kan vise sig at være lige så handicappet som han selv.

– Selvfølgelig skal man hjæl- pe handicappede med at have et seksualliv, for eksempel ved at lære dem at onanere og bruge hjælpemidler. Den opgave ligger i en uddannelse af pædagoger og sundhedspersonale. Det kan ikke være en opgave, man bare skubber fra sig.

n

Formand for Landsforeningen LEV udvikling for udviklingshæmmede, Sytter Kristensen:

Moral i stedet for rettigheder

m

in første reaktion over den beslutning, som Københavns Kommu- ne har truffet, er en forundring over, at det kommunale selvstyre er nået så langt, at det kan tilsidesætte den enkeltes rettigheder. Det handler ikke om øko- nomi, fordi det bliver hverken dyrere eller billigere af, at kom-

munen laver et forbud. Det virker mere som et spørgsmål om moral end om rettigheder.

– Min anden reaktion er, at det er utroligt, at kommunen kan beskæftige sig med et område, som omfatter så få handicappede. Det er meget at træffe en beslutning om et forbud i stedet for at se på den enkelte pædagog og den handicappede.

– Hvis man skal se på det at udnytte prostituerede, så bør

man jo arbejde på, at det bliver gjort forbudt for alle at købe sex. Men når man som her træk- ker en gruppe mennesker ud og siger, at det er uværdigt, handler det så om, at det er uværdigt at have sex med mennesker med handicap?

– Hvor går grænsen for, hvad man kan træffe beslutninger om?

– Jeg kan godt være nervøs for, at når man, som Køben- havns Kommune her har gjort,

moralsk kan træffe beslutninger, så kan alt jo lade sig gøre.

– Der er mange grænser, når udgangspunktet er det moral- ske og ikke det ligebehandlings- mæssige princip? Hvad bliver det næste? Er der for eksempel bestemte film, som handicappede ikke må få hjælp til at se?

Film, hvor en kvinde eksempelvis bliver købt af mænd?

n

(12)

proStitution

Formand for Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Lisbeth Jensen:

Hvem skal så hjælpe os

Social- og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V):

Kommunen bestemmer

h

vis pædagogerne ikke må hjælpe os, hvem skal vi så gå til, når vi ikke selv kan finde ud af det? Køben- havns Kommune kan ikke bare tilsidesætte vejledningen. Det synes jeg ikke man kan. Vi har en gruppe her, som ikke selv har valgt at være handicappet. De er nødt til at have hjælp.

– Når kommunen ikke læn- gere vil bruge vejledningen, burde man i det mindste for- tælle, hvad der så er alternativet til at hjælpe de handicappede.

Der er en gruppe her, som bliver diskrimineret.

– Vores holdning i ULF er, at selvfølgelig skal dem, der har brug for det, og som ikke selv kan tage kontakt have hjælp til at få ringet. Ellers bliver de fru- strerede, og så skader de måske ikke kun sig selv, men også de andre beboere og personalet.

– Alternativet er at få en kæreste. Vi har i ULF oprettet datingbureauet KNUS, men for mange er det alligevel svært at finde en kæreste. Udviklings- hæmmede har – lige som al- mindelige mennesker vil jeg tro – svært ved at finde en kæreste.

Men derudover er der flere pro-

blemer for udviklingshæmmede – Blandt andet er der flere mænd end kvinder, som søger en kæreste. Et andet problem er transporten. Udviklingshæm- mede er ikke særlig mobile, så du er nødt til at finde en kæ- reste, der bor i nærheden. Det nytter jo heller ikke at finde en, der bor for langt væk, for det er ikke sikkert, at du bare lige kan få lov til at skifte kommune.

– Endelig har vi færre steder end normalbefolkningen, hvor vi kan finde en kæreste. Det meste af tiden er vi jo sammen med de samme mennesker i bo- fællesskabet og på arbejde.

n Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk

k

øbenhavns Kommune må som arbejdsgivere be- stemme, hvad medarbej- dernes tid skal bruges til.

Kommunen har valgt at medarbejderne ikke skal hjælpe handicappede med kontakt til prostituerede – og det er kommunens egen sag.

– Jeg mener ikke, at kommunerne skal have pligt til at hjælpe de handicappede med kontakt til prostituerede – ak- kurat ligesom kommunerne ikke

skal betale for besøg hos prostituerede.

– Jeg har udsendt en vejledning, som præciserer de ansat- tes rettigheder. De ansatte skal vide, hvad de må, og hvad de ikke må – også i relation til seksuelle spørgsmål. Intet i lovgiv- ningen hindrer dem i at hjælpe med kontakt til prostituerede som led i deres arbejde.

– Prostitution er lovligt – men samtidig kan det også være udtryk for et socialt problem.

Derfor vil jeg til enhver tid ønske at hjælpe prostituerede til et andet liv. Men de prostituerede, der ønsker at bevare deres

erhverv, skal ikke presses eller tvinges til noget.

– Jeg ønsker hverken at for- dømme de prostituerede eller de handicappede, som køber seksuelle ydelser hos de prostituerede. Fordømmelse og forbud gør bare tingene værre.

– Det kommunale selvstyre i Danmark betyder, at du ikke kan forvente at få samme service i Haderslev som i Husum. De handicappede må tage det op med Købehavns Kommune. Jeg vil ikke gøre mig til overdom- mer her.

n

(13)

Af Karianne B. Blem, kab@sl.dk Foto: Peter Sørensen

d

et kan godt være, at ungerne synes, at guldkorn er fantastiske at vågne op til, at eftermiddagen ikke er til at slæbe sig igennem uden en humpel hjemmebagt chokoladekage, at Disneysjov dårligt klares uden en skål Matadormix ledsaget af en gang Cola, og at kun ketchup kan få det meste på middagsbordet til at glide lempeligt ned (det er da for pokker lavet af tomater!). Men den går altså ikke. Især ikke for børn og unge med psykiske lidelser, særligt udsatte eller dem med diagnoser som for eksempel ADHD. Og er de inde i et socialpædagogisk tilbud, ja, så er det ikke kun køkkenpersonalets ansvar at få fibre, sund fedt og vitaminer på menuen. Det er også pædagogernes.

Det mener kostkonsulent Birgitte Flensholt, der har flere års erfaring med at arbejde med psykisk syge, misbrugere og udsatte børns kost.

– Nogle børn får simpelthen de forkerte støtte- tilbud, fordi deres adfærd er præget af forkert kost.

Derfor er det en god idé at se på, hvad det urolige barn får til morgenmad og på hvilken madpakke, det har med i skole. Jeg er overbevist om, at man på den måde kan fange mange af de børn, hvis ad- færd er blevet påvirket af det, de spiser, siger hun og forklarer:

– For hvis børnene får for meget sukker, får de ustabilt blodsukker. De forbrænder lynhurtigt det, de spiser, og så bliver de trætte, vrede og rastløse og får koncentrationsbesvær. Så når børn “hænger i gardinerne”, kan det være på grund af kosten.

Birgitte Flensholt forklarer, at vi i Danmark generelt spiser for meget af de dårlige fedt – det vil sige det fedt som for eksempel er i pommes frittes, chips og for fedt kød.

– Mange børn får for lidt af det sunde fedt – cel- lefedt – der nærer alle kroppens celler – især hjernen. Godt fedt kommer fra avocados, mandler, græskarkerner, fed fisk og gode koldpressede olier, siger hun.

Og kostkonsulenten foreslår, at fokus på kosten bliver en del af et stykke socialpædagogisk arbejde.

– Der ligger meget omsorg i at sørge for at give børn og unge noget ordentligt at spise. Kosten er et pædagogisk redskab, som kan regulere ad- færden. Derfor er det godt, at pædagogerne får ansvaret og arbejder med kosten som en del af en helhedsorienteret indsats, understreger Birgitte Flensholt.

følsomt at ændre vaner

Gennem trekvart år kørte Birgitte Flensholt et kostprojekt med udvikling af en sundhedspolitik på Hjortholm Kostskole ved Næstved med en sko- ledel for børn med blandt andet tidligt følelses- mæssige skader, DAMP og ADHD. Hun startede med at danne sig et indtryk af de vaner og målti- der, der var på stedet.

– Jeg ville gerne se, hvad der var på deres lager, og hvad der skulle smides ud – og jeg gik især efter sukkeret og kvaliteten af fedt, siger hun.

Og det var lidt af en fangst, hun gjorde.

– Lyst brød, chokoladekiks, frugtyoghurt og guldkorn, som består af 50 procent sukker, måtte ud. Så morgenmaden skulle ændres, konstaterede Birgitte Flensholt.

– Og så manglede der et måltid om formidda- gen. Det er især en god idé, hvis man ikke spiser så meget om morgenen.

Og derfor indførte hun et ekstra måltid, så der nu bliver serveret vand, frugt, grønt og brød i ti- frikvarteret.

Maden er også

pædagogernes ansvar

Sundhed

Kosten kan regulere et menneskes adfærd.

Derfor må pædagoger påtage sig ansvaret for, hvad udsatte børn og unge spiser. Det hører med til en helheds

orienteret pædagogisk opgave, siger kostkon

sulent, der mener, at for

meget sukker, for dårligt

fedt og for lidt motion

kan resultere i forkerte

støtteforanstaltninger

(14)

– Der er ikke blevet taget noget mad fra børne- ne, uden det er blevet erstattet med noget andet.

Og nu har de lært at spise frugt, og det lyse brød er blevet erstattet med spelt og rugbrød.

– De var vant til brun opbagt sovs, men brun sovs behøver ikke være opbagt for at være god. Så det var meget nyt for både børn og voksne, og det er følsomt at ændre på vores vaner, og det har ko- stet modstand – også blandt pædagogerne.

Birgitte Flensholt satte også fokus på stedets motionsvaner.

– Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at børn be- væger sig en time om dagen. Derfor er det vigtigt at få øje på hvert eneste barns motionsvaner. For eksempel at huske at finde alternativer til de børn som ikke vil med i hallen og spille bold og huske de små børn, som eventuelt kan gå balancegang på kanten af sandkassen for at få rørt sig, fortæl- ler hun.

Både kost og motion blev et pædagogisk redskab og dermed ikke længere kun køkkenets an- liggende.

– Ansvaret blev flyttet over på pædagogerne, og det gav jo ekstra arbejde, indtil det blev en vane, fortæller Birgitte Flensholt, der mener, at hvis man skal flytte fokus på børnenes mad, må personalet også droppe kagerne og det hvide brød til behandlingsmøderne.

Ifølge kostkonsulenten bliver de store ændrin- ger i køleskabets indhold som regel modtaget ud- mærket af børnene.

– Børn er ret modtagelige, hvis bare man serverer maden på en ordentlig måde. For eksempel hvis man i stedet for en rulle Mariekiks laver et fad med mandler, solsikkekerner og frugt skåret flot ud. Et helt æble er ofte for meget, mens små styk- ker er mere indbydende. Og til små børn kan man skære små rugbrødsmadder sjovt ud, siger hun og

tilføjer, at duften af nybagte boller, kan få de fle- stes tænder til at løbe i vand.

Sæt realistiske mål

– Voksne skal ikke forvente, at en 14-årig selv tager det rigtige ude i køleskabet, og derfor bør man gøre spisningen til et samlingspunkt, hvor bør- nene får mellemmåltidet serveret, siger Birgitte Flensholt.

Hun råder andre institutioner til dels at se på indholdet af madpakker og mellemmåltider. Og dels til at tage et kig på sukkerforbruget og kvaliteten af fedtstofferne og få udviklet en sundhedspolitik som en del af det pædagogiske arbejde.

– Det er jo ikke fordi, de ikke må få kage, det skal bare ikke være dagligt, for disse børn er føl- somme børn – uanset om de hænger i gardinerne eller sidder stille. Og følsomme børn er ekstra følsomme, når de får sukker, understreger hun og foreslår, at man ikke ændrer på alle måltider med det samme, men for eksempel sætter som mål at få alle til at spise en sund morgenmad i løbet af et halvt år.

– Pædagogernes opgave bliver i den forbindelse at arbejde ihærdigt på, at alle kommer op og er med til morgenmaden. Min erfaring er, at alle kan lære at spise morgenmad på trods af madlede og kvalme om morgnen, som mange faktisk har. Til at begynde med handler det bare om at lære at spise noget – uanset hvad det er, og når det så er lært, kan man blive mere bevidst om, hvad der er sund morgenmad, understreger Birgitte Flensholt.

– Det handler om at tage én ting ad gangen og sætte realistiske mål. Det tager nemlig tid at komme til at “eje” en ny vane, siger hun.

– Og når morgenmaden så kører, så kan man tage fat på madpakkerne eller mellemmåltiderne.

n

(15)

Det var ikke børnene, der var hurdlen, da en ny sundhedspolitik skulle for

muleres og indføres på Hjortholm Kostskole ved Fuglebjerg på Sjælland.

Det var de voksne. Riskiks, linser og bønner var ikke lig med hygge, mente flere af dem

Af Karianne B. Blem, kab@sl.dk Foto: Peter Sørensen

f

ra landevejen fører en lang jordet allé omgi- vet af høje nøgne træer op Hjortholm Kost- skole. De omkringliggende marker ligger blegede af årets første dunede sne, og kun lyden af støvlerne mod småsten og jord forstyrrer freden, når man runder det lille hus, der ligger umiddel- bart før hovedbygningen, for at finde hoveddøren.

Allerede når man bevæger sig op ad trappen til første sal, kan man høre musikken. “Tereza” står der lodret ned ad døren med kulørte bogstaver.

Hun ser drømmende op, da døren åbnes. Hendes ryg læner sig dovent op ad sengen, og benene ligger strakt ud på gulvet foran hende. Om hun kan lide den nye mad, som køkkenet serverer? Tja, det kan hun såmænd godt. Afsavnet er ikke stort. Der var godt nok lige en enkelt gang, hvor hun havde forfærdelig meget lyst til risengrød. Så gik hun over i køkkenet og fremsatte ønsket og nogle dage senere kom det på menuen. Så strikse vil de heller ikke være på Hjortholm Kostskole. På trods af den ny sundhedspolitik.

Alvin bor på værelset ved siden af. Det er ikke mere end et par måneder siden, han flyttede ind.

Og det der med nul saftevand, har da været hårdt.

Men ellers er han godt tilfreds, fortæller han. Der

er ikke noget han savner – altså bortset lige sin hund Ursa. Men ikke noget mad.

På et andet værelse sidder Nicklas. Han er 14 år og er skudt godt i vejret. Nicklas har boet på Hjortholm, siden han var seks, så nu er han avan- ceret og bebor husets største værelse. Han har heller ikke haft de store problemer med de ændrede madvaner. Og som den eneste fortærer han frivil- ligt hver morgen en portion havregrød uden suk- kedrys ovenpå.

Christian er 15 – lige rundet – en galant ung fyr, der rejser sig og hilser høfligt midt i lektielæsnin- gen. Kostomlægningen er helt ok med ham. Han synes, maden er god, og at det er fint nok at skulle undvære eftermiddagskagen.

Husets yngste er Benjamin – et halvt års tid har Hjortholm været hans hjem, og hos ham er det også saftevandet, der er savnet. Denne mandag lidt over middag overstår Benjamin sine lektier på et kvarters tid, og så kommer han ned i køk- kenet for at dække bord til frokosten. Det er hans faste opgave, og der lyder heller ikke det mindste brok. I skålen på sofabordet arrangerer han æbler, bananer og appelsiner, ivrigt snakkende, mens en af afdelingens to voksne er gået over i hovedkøk- kenet for at hente dagens måltid. Da hun kommer retur, er der hverken duft af traditionelt stegt flæsk, frikadeller eller solide hakkebøffer, der følger med. For den slags står ikke længere på menuen på Hjortholm.

Den nystartede vinter sender en hvid sols strå- ler ind gennem vinduerne. Der er ro på nu. Umid- delbart tænker man ikke, at her bor fem unge med diagnosen ADHD.

med eller uden

Socialpædagog Mette Binø arbejder på Hjort- holms afdeling Enø – der hvor Tereza, Alvin, Nick- las, Christian og Benjamin bor. Og så har hun væ-

Personalet var den største udfordring

Sundhed

(16)

ret med til at stå for den sundhedspolitik, som blev vedtaget for et års tid siden. Sammen med kostskolens leder, kostkonsulent Birgitte Flens- holt og køkkenpersonalet tog hun fat på at formu- lere det, der er blevet til en omkring 14 sider lang sundhedspolitik. Og med den var det slut med fed sovs til kartoflerne, brunkål, gule ærter, flæskesteg og anden go’ gammeldaws mad. Slut med saftevand og hjemmebagt kage om eftermiddagen og slut med slik i utide. Og det har ikke været smerte- frit, fortæller hun.

– Børnene på vores afdeling har taget godt imod ændringerne. Det er de voksne, der har haft svært ved det. Nogle synes, at det er synd, at bør- nene ikke må få cola, for de her børn har det hårdt nok i forvejen, fordi de er anbragt – så skal de også have lov til at have det lidt godt. Og nogle føler, at man kun kan hygge sig med slik, sodavand og kage, siger Mette Binø.

Hun fortæller, at der har været flittigt debatte- ret på Hjortholms personalemøder, hvorvidt der måtte komme sukker på havregrøden eller ej, og om halvandet, et enkelt eller slet intet glas saftevand skulle være reglen.

– Men jeg synes ikke, at vi har taget en hel masse fra børnene. Vi serverer kæmpefade med frugt, laver smoothies, hjemmebagte boller og

har indkøbt en popcornsmaskine, som vi kan tage i brug.

– Det sværeste at tage væk har været saftevandet. Men det er svært at bedømme, om det er va- nen, eller fordi de trænger til sukker – ligesom jeg kan trænge til kaffe, siger Mette Binø.

Sukker i wekenderne

Da kostkonsulenten kom på besøg og sorterede ud i køkkenets madvarer, blev Mette Binø alligevel overrasket, selvom hun i forvejen var ret bevidst om, hvad der er sundt og knap så sundt.

– Det kom bag på mig, når hun tog en liter frugtyoghurt frem og viste med en håndfuld suk- kerknalder, hvor meget sukker der var i. Og aller- mest overrasket var jeg over morgenmadsproduk- terne. Før fik vi guldkorn, når det var weekend, og hvis der var noget tilbage, så fik vi det også dagene efter. Det betød også, at vi startede dagen med en masse sukker. I dag får vi havregrød, og børnene får en meget bedre start på dagen, fortæller hun.

Men én ting er, hvad børnene får at spise til daglig på Hjortholm – noget andet er weekender- ne, hvor de fleste ofte besøger deres familie. For her rækker kostskolens sundhedspolitik ikke.

– Børnene får ofte for meget sukker, når vi sender dem hjem på weekend. De får lomme-

>

Christian er godt tilfreds med ma

den på Hjortholm. Og egentlig var det heller ikke børnene, som social

pædagog Mette Binø (tv) mødte modstand fra, da hun var med til at udforme en sundhedspolitik. Det var personalet.

(17)

penge, som de bruger på slik. Så når de er tilbage på Hjortholm om mandagen, bruger vi altid dagen på at “komme lidt på plads” igen, forklarer Mette Binø.

– Vi introducerede sundhedspolitikken til fami- lierne på en forældredag, og de har generelt været positive. Men da vi i stedet for den sædvanlige lagkage, serverede boller og frugtfad på forældre- dagen, var de noget chokerede, og så forstod de, at vi mente det.

vægten går ned

Det er ikke kun, hvad børnene øser op på tallerk- nerne, der er regler for i sundhedspolitikken. Per- sonalet skal også sørge for, at alle børn får en ti-

mes motion dagligt. På afdeling Enø er den slags ikke helt uvant, fortæller Mette Binø og afslører, at hendes ene skinneben er i besiddelse af et stor blå-gult mærke efter en fodboldkamp.

– Hver dag mellem klokken 15 og 16 er alle udenfor, og er der nogen, der står med hænderne i lommen og kigger, så foreslår vi for eksempel, at de cykler en tur op til biblioteket. Afdelingen har også anskaffet sig mooncars og fået bygget en ny legeplads udenfor. Og en gang om ugen spilles der hockey og hoppes på trampolin, og en anden uge- dag er afsat til svømmehallen.

– Vi har fået mere fokus på motionen, og det betyder, at børnene er blevet dobbelt så rare at være sammen med, siger Mette Binø. Men hun synes, det er svært at afgøre, om kostændringerne har ændret børnenes adfærd.

– Deres hyperaktivitet er stadig lige så stor.

Men på vægten mærker vi en afgørende forskel, og det er vigtigt, fordi nogle af børnene har tendens til fedme, fastslår hun. Og Mette Binø og hendes kolleger bruger dagligt sundhedspolitikken i arbejdet med børnene på afdeling Enø.

– For os er det blevet et pædagogisk redskab.

Vi skærer frugt ud sammen med børnene, vi taler meget om, hvor meget sukker, der er i det, vi spiser, og i starten læste vi varedeklarationer sammen med dem. Og så gør vi meget ud af, at de skal smage på maden og rose den. Og så er vi bevidste om, at vi som voksne skal være et godt eksempel over for børnene.

ordentlig opførsel

“Vi spiser” råber en af pædagogerne og strækker hals op ad trappen. Og snart kommer de alle fem trissende ned.

“Det ser godt ud, det vi skal have” siger Christi- an efter et hurtigt kig ned i den fyldte skål, der står på bordet. Der er faste pladser. Skålen passerer ro- ligt raden rundt. Ingen “fisker” favoritter eller sor- terer. Alle skovler en pæn portion op. Store hvede- kerner skønsomt blandet med rød peber, selleri og persille. Der er brød til – ikke noget smør. Og vand i glaskanden.

Christian konverserer høfligt. Byder brødet rundt. Sørger for sin borddame. Sundhedspolitik eller ej – så har måden man opfører sig på omkring måltiderne altid været vigtige, forklarer Mette Binø.

– For der er nogle ting, man ikke kan, og noget man “skejer ud med”, når man har ADHD – og så er det godt i det mindste at kunne opføre sig al- mindeligt ved bordet.

På væggen hænger ugeplanen, hvori alle bør- nenes huslige pligter står indskrevet. I dag skal Christian ikke vaske op. Han rejser sig blot. Takker for maden og tager sin tallerken, glas og bestik ud.

Så går han ovenpå for at pakke. Om et øjeblik kø- rer bussen til svømmehallen.

n Motion er også en del af sundheds

politikken. Og Niclas er en af de ivrige på det område. Det kræver sin havregrød, og den spiser Niclas som den eneste helt uden sukker.

(18)

Ros til hjemmesiden og kalenderen

Både form og indhold er helt i orden, lyder vurderingen fra Social

pædagogernes nye medlemspanel

Af Emma Mathilde Tordsson

d

en 17. november 2006 modtog et tilfældigt ud- valg af medlemmerne et brev fra forbundet. Det var en invitation til at indgå i et helt nyt medlemspanel, som skal hjælpe med at kortlægge og imøde- komme medlemmernes ønsker og behov.

I brevet blev medlemmerne opfordret til at deltage i en elektronisk rundspørge. Ved at deltage ville de samtidig blive med- lemmer af Socialpædagogernes nye medlemspanel.

Og det var der 756, der sagde ja til. De deltog i den elektroniske rundspørge, der handlede om Socialpædagogernes hjemmeside, www.sl.dk, og den kalender, medlemmerne modtager hvert år. Først og fremmest ville forbundet undersøge, hvor tilfredse medlemmerne er med hjemmeside og kalender. Der- næst blev deltagerne bedt om at vurdere, om de nye tiltag, der hele tiden gøres på hjemmeside og i kalenderen, går i den rigtige retning.

Og tilfredsheden er udbredt:

63 procent af de adspurgte er- klærer sig enten tilfredse eller meget tilfredse med Socialpæ- dagogernes hjemmeside, mens kun 2,3 procent er direkte util- fredse. 67 procent synes, hjemmesiden er let at finde rundt på.

Når det handler om indhol-

det, er de adspurgte medlem- mer meget enige om, at de emner de vægter højest på hjemmesiden er ‘Overenskomster og aftaler’, skarpt efterfulgt af ‘Løn’

og ‘Arbejdsmiljø’. Også det pæ- dagogfaglige stof bliver vurderet som vigtigt på hjemmesiden.

Det er netop disse emneom- råder, der lige nu bliver udsat for ekstra opmærksomhed af web- gruppen bag hjemmesiden.

Mange af de adspurgte, hele 82 procent, ytrer ønske om muligheden for at kunne stemme elektronisk ved afstemninger om OK-resultaterne. Denne mulighed var tilstede første gang ved afstemningen om OK05, hvor medlemmerne både kunne stemme via mail, telefon og sms – ud over den traditionelle brev- stemme.

Kalenderen får lige så rosen- de ord med på vejen som hjem-

mesiden. 64 procent bruger den kalender, de hvert år får tilsendt fra forbundet, og lige så mange er tilfredse med det format, den har i dag. Ligeledes er 97,5 procent tilfredse med de oplysninger, der i dag er i kalenderen.

Fremover vil medlemmerne i panelet få tilsendt lignende elektroniske spørgeskemaer tre-fire gange om året. Det giver forbundet mulighed for løbende at holde sig opdateret om medlemmernes ønsker og behov.

Medlemspanelet er baseret på frivillighed, og der vil derfor altid være nogen, der falder fra, når de synes, de har for travlt med, hvad livet ellers byder dem. Socialpædagogerne vil derfor hele tiden udbygge panelet. Så muligvis bliver du den næste, der modtager en invitation.

n

hvad er god ambulant behandling?

v/ Michael Jourdan, filosof og forskningsassistent, Center for Rusmiddelforskning

Stofmisbrugsområdet efter kommunalreformen v/Asbjørn Agerschou, socialfaglig konsulent i Socialpæda

gogerne

tilmeldingsfrist: 26. februar 2007

Landsmøde i SLs faglige netværk for socialpædagoger der arbejder med Stofmisbrugsområdet

1. marts 2007

Skibhus 17:48, Buchwaldsgade 48, Odense C

yderligere oplysninger og tilmelding – se www.sl.dk/kalender

(19)

n r . 9 . f e b r u a r 2 0 0 7

:?JC;:B;CIAEHJ;HF;D=;L£H:

6ciVaaZiV[[dgYZahhiZYZgZgbZgZZcY[dgYdWaZieZigd\

ADEajh`dgiZi`VccjWgj\ZhbZgZZcY-%%hiZYZg^9VcbVg`#

BZck^hideeZg^``Z]Zg!^cYZcgZihjY\Vc\[dgkZciZgk^!ViY^i

`dgi\^kZgVY\Vc\i^abZgZZcY&'%%[dgYZahhiZYZg#

A²hbZgZelll#adeajh#Y`d\i^abZaYY^\cn]ZYhWgZkZi!h

ZgYjVai^YdeYViZgZibZYYZhZcZhiZi^aWjYd\gVWViiZg#

mmm$befbki$Za

gZ"ejWa^X#Xdb

9>IB:9A:BH@DGI:GD<Hu:IADEAJH@DGID<<>K:G9><69<6C<I>A :CA6C<G¢@@:G676II:GD<;DG9:A:>7JI>@@:GA6C9:IDK:G

DO>;:

7G;`gZY^icnA

DEajheVgicZg

<v'$&&&AH$?H787 J

HdbADEajhbZYa Zb[gYj

&#%%%`g#^gVWVi!cgYjdeiV\Zg ZicnigZVa`gZY^iac

^7G;`gZY^i

(20)

hvordan udmøntes socialpolitikken og hvilke konsekven-

ser har det for brugerne og medarbejere, nyt fra Sl tilmeldingsfrist: 15. april 2007

Landsmøde i netværket for udstødte og marginaliserede medborgere

22.-2. maj 2007

på Pejsegården i Brædstrup

yderligere oplysninger og tilmelding – se www.sl.dk/kalender

Mor fik tvangsfjernet sin nyfødte baby

f

redag den 19. januar klokken 20:00 blev en otte dage gammel baby tvangsfjernet fra sin mor og far.

Det var Frederiksværk Kommu- ne, hvor forældrene bor, der ikke mente, at den udviklingshæm- mede mor og den normaltbega- vede far ville være i stand til at passe barnet.

LEV, der har fulgt forældrene under hele graviditeten, mener ikke, at kommunen har handlet korrekt.

Forældrene henvendte sig flere måneder før fødslen til kommunen og bad om støtte og opbakning. Kommunen beslut-

tede næsten med det samme, at barnet skulle tvangsfjernes. Der var på det tidspunkt end ikke lavet en egentlig undersøgelse af forældreevnen – den såkaldte paragraf 50-vurdering.

Efter fødslen fik forældrene to valgmuligheder: Enten at opholde sig tre måneder på et observationshjem i Brovst i Nordjylland, hvor deres evne som forældre skulle testes. Eller at få tvangsfjernet barnet med det samme.

Faderen har to børn fra tidli- gere ægteskab, samt et arbejde at passe i Nordsjælland. Derfor kunne han ikke bare rejse til den anden ende af landet i tre må- neder. Så familien “valgte” at få deres baby tvangsfjernet.

I LEV er man utilfreds med

Frederiksværk Kommunes behandling af sagen.

Formand Sytter Kristensen siger i en pressemeddelelse:

– Ingen har krav på at blive forældre. Men alle har krav på en ordentlig og grundig sagsbehandling. Og at give for- ældrene en “mulighed” for at være sammen med barnet på et observationshjem i den anden ende af landet er at gøre nar af dem. Denne sag vidner for mig at se om, at beslutningen om at tvangsfjerne barnet først og fremmest handler om kommunens menneskesyn og ikke om at tage en faglig kvalificeret beslutning.

Sytter Kristensen siger videre:

– At forældrene har gået i uvished om, hvorvidt de kunne

beholde deres barn eller ej, har naturligvis påvirket ikke mindst moderen psykisk. Det er i den grad uacceptabelt. Tiden efter fødslen har været forfærdelig for forældrene.

– At forældre, fordi den ene har fået en diagnose som ud- viklingshæmmet, bliver udsat for en så fejlagtig og mangelfuld sagsbehandling, burde være utænkelig i 2007, men det er det altså ikke, og tanken om 1.

og 2. grads forældre i en mere moralsk betragtning, frem for en faglig, synes at have hersket i denne sag.

Sagen bliver vist på TV2 i programmet Dags Dato søndag den 11. februar kl. 20:00.

n

(21)

En udbytterig og inspirerende dag med oplæg af seminarie

lektor Erik Henriksen og plejehjemsleder Thyra Frank. Ikke kun for dem, der arbejder med ældre, men for alle social

pædagoger!

Afholdes på fire forskellige datoer rundt om landet i sam

arbejde med henholdsvis kredsene Nordsjælland og Stor

københavn, kredsene Midtsjælland og Storstrøm, kredsene Midt og Vestjylland og Østjylland og kreds Sydjylland.

ældrenetværkets temadag 2007

‘Fra Sokrates til kommunalreformen’ &

‘Historien om plejehjemmet Lotte’

Afholdes fire forskellige steder i landet i marts og april

Se datoer m.m. under de enkelte kredse under kredsnyt her i bladet og se hele programmet og tilmeld dig på www.sl.dk under kalender eller på www.eldrenetverket.dk

Bedre evaluering af negativ social arv

underSøgelSe fra Sfi

d

et går ikke særlig godt med at måle indsatsen mod den negaive sociale arv. Det viser en netop offent- liggjort undersøgelse fra Social Forsknings Instituttet (SFI):

“Hvordan virker indsatsen mod negativ social arv? Gennemgang og analyse af 54 projektevalue- ringer” af Morten B. Sivertsen.

Socialministeriet har bedt SFI om at undersøge, hvorvidt

indsatsen mod den negative sociale arv har nogen effekt.

Men det er imidlertid ikke mu- ligt at afgøre ud fra de eksiste- rende evalueringer af de 54 projekter, om indsatsen virker, fordi dels er evalueringerne vanskelige at sammenligne, dels er de upræcise.

Af SFI-rapporten fremgår, at evalueringerne indeholder inter- essante og nyttige oplysninger, men de belyste emner er ofte forskellige. Og da evalueringerne mangler systematiske beskrivelser, er de vanskelige at sam-

menligne. Den uens vægtning medfører i de fleste evalueringer upræcise beskrivelser og usikker dokumentation af virkningerne.

SFI anbefaler derfor en op- stramning på projektstyrin- gen og evalueringsområdet og foreslår, at indsatserne skal kunne vurderes enklere og mere troværdigt. Kommunerne og institutionerne må fremover systematisere og præcisere be- skrivelserne af for eksempel:

projekternes formål, metode og succeskriterier, målgrupperne, den iværksatte indsats, den an-

vendte evalueringsmetode og projekternes resultater

Forskningschef på SFI, Niels Ploug: – Det er vigtigt, at evalueringerne fremover bliver mere systematiske og anvendelige, så vi kan opbygge et veldokumen- teret erfaringsgrundlag fra de gennemførte projekter og dermed styrke den videre indsats mod negativ social arv.

n

(22)

For ensidig beskrivelse af sygehuspsykiatrien

Tina Hansen

Ungdomspsykiatrisk afdeling, Fjorden

(Modtaget d. 24.1.2007)

Det er både med glæde og ærg- relse, at jeg læser artiklen “Mo- det, Wilhelm Freddie og den lille sejr” i Socialpædagogen nr.

1, 2007. Artiklen handler om Skiftesporet i Herning, hvor sindslidende kan komme i behandling uden for sygehuspsykiatrien.

Når jeg læser artiklen lyder det som om, at det er et rigtig godt tilbud, Skiftesporet har, og det glæder mig, at der findes steder som dette. Men artiklen gør mig dog også ærgerlig og lidt vred, for når man læser den, bliver man præsenteret for et ensidigt syn på sygehuspsykiatrien, hvilket jeg finder meget uheldigt.

Selv arbejder jeg som pæda- gog på en ungdomspsykiatrisk afdeling, og jeg synes, at vi også i høj grad arbejder på samme måde, som Skiftesporets tilbud er beskrevet. Derfor kan jeg slet ikke genkende følgende citat fra artiklen: “I sygehuspsykiatrien definerer man ellers typisk psykisk sygdom som en fejl i hjernen. Eller som et udtryk for, at der er ubalance i kemien.

Derfor er den overvejende be- handlingsform også af medi- cinsk karakter.” Nu ved jeg godt, at der findes ligeså mange me- ninger og oplevelser, som der er afdelinger i sygehuspsykiatrien, og derfor er målet med dette læ- serbrev heller ikke at fremhæve de værdier, som vi arbejder ud fra. Men jeg vil gerne understre- ge, at dette langt fra er holdningen på den afdeling, hvor jeg arbejder.

Min kritik af artiklen bunder i erkendelsen af, at der blandt Socialpædagogens læsere sidder kommende patienter, på-

rørende og professionelle, som på et tidspunkt får brug for at samarbejde med sygehuspsykiatrien, og derfor finder jeg det som sagt meget uheldigt, at sygehuspsykiatrien bliver frem- stillet så ensidigt negativt.

Der er ingen tvivl om, at sygehuspsykiatrien, som mange andre institutioner, også har brug for at udvikle sig og følge med tiden, men det er ikke det samme som at sige, at man ikke kan få en god hjælp inden for sygehuspsykiatrien. Og jo bedre samarbejdet til patienter, på- rørende og professionelle er, jo bedre muligheder har patienten for at få en god behandling.

Men når Socialpædagogen, ved at give en så ensidig beskrivelse af sygehuspsykiatrien, er med til at holde fordomme i live om, at sygehuspsykiatrien fylder patienterne med medicin, at de ikke forholder sig til menne- sket bag diagnosen, og at de har opgivet alt håb om bedring hos patienterne, så bliver samarbejdet unægtelig en del sværere, og dette er bestemt ikke til gavn for patienten.

Åbent brev til de

politikere som forskels- behandler multihandi- cappede/hjerneskadede børn

Hans E. Sørensen

Far til et multihandicappet barn og socialpædagog

Strandgade 61, 2.tv 1401 København K (Modtaget d. 27.1.2007)

Det er med skræk og rædsel, at jeg kan notere mig, at min mul- tihandicappede datter bliver dårligere stillet fremover, efter at have har læst Socialpædago- gen af 26. januar. Her har man noteret sig, at Dansk Folkepar- ti’s Tina Petersen har fremsat

lovforslag til folketingsbeslutning B 120. Dette forslag støtter familier, som ønsker at hjem- metræne deres handicappede børn, økonomisk med op til en 1 mill. kroner om året ifølge lov- forslaget.

Men værre bliver det, når man nærlæser folketingets hjemmeside omkring lovforslag.

Her har Martin Lidegaard og Bente Dahl (RV) Lise Von Selen (S) Thomas Krog (SF) og Line Barfod (EL) Fremsat lovforslag B 118 til folketingsbeslutning, som ligner Tina Petersen lovforslag til forveksling.

En af politikernes dokumen- tationskilder, som de bruger flittigt, for at få lovforslagene gennemført, er Marselisborg- rapporterne. Som siger, at alle forældre ønsker en mere inten- siv fysioterapi/ergoterapi og flere talepædagoger timer til deres børn, altså ikke kun de forældre som vil hjemmetræne.

Som sagt ønsker ingen af de nævnte politikere at hjælpe de børn, hvis forældre ønsker at bevare tilknytningen til arbejds- markedet “og ellers leve et så normalt liv ,som det nu er mu- ligt med et handicappet barn”, ved at stille et lovforslag til folketingsbeslutning om at ændre de offentlige tilbud til et mere målrettet tilbud til de multihan- dicappede/hjerneskadede børn i de offentlige institutioner, hvad det end må indebære.

Ak nej, de vil hellere hjælpe en gruppe højtråbende foræl- dre, som har ordet i deres magt, så deres børn kan køre på 1.

klasse, når det gælder genop- træning af handicappede børn.

Selv samme forældre fra for- eninger som ABA, ARB, Doman og FHC m.fl. som har trukket deres børn ud af specialinstitu- tioner/skoler, fordi de ikke lever op til deres krav om genoptræ- ning. Men disse forældres krav, tømmer måske de kommunale pengetanke, så de resterende børn skal køre på 3. klasse.

Partnerskab med forældrene

VERA – tidsskriftet for pæ- dagoger sætter i nr. 38, der er udkommet i januar 2007, fokus på partnerskab med forældrene og skriver i ind- ledning til temanummeret:

“Forældrene er helt centra- le i menneskers liv, det ved vi alle. Men hvor gode er vi som pædagoger og som samfund til reelt at lade for- ældrene tage ansvaret samt hjælpe og støtte op om dette ansvar. Noget tyder på, at det ikke bare er den enkelte mor eller far, der har skyl- den, når det indimellem går galt med dette ansvar.” Em- net bliver belyst ud fra fire forskellige problematikker.

Morten Ejernæs svarer i dette nummer på Benny Lih- mes indlæg i forrige nummer af VERA, hvor temaet var “Social arv – begreb og baggrund”.

lmp

Samråd om narkomaner

Socialminister Eva Kjer Hansen (V) skal svare på, hvorfor behandlingsgaran- tien for narkomaner tilsyne- ladende ikke fungerer. Det er Enhedslistens socialpolitiske ordfører Line Barfod, der har kaldt socialministeren i sam- råd. Line Barfod vil have en forklaring på hvorfor mini- steren indtil nu intet konkret har gjort ved de massive overskridelser af behand- lingsgarantien på narkoti- kaområdet, og hvad mini- steren fremover vil gøre.

lmp

Kopi fra DBC Webarkiv