RETTEN TIL RENT DRIKKEVAND
Hvorfor vi ikke må tage vores rene grundvand for givet
Af Joen Moth-Poulsen, Jeppe Mikkelsen, Peter Roslev, Anders Fæste og Esben Hegnsholt
FORURENINGEN ER STEGET MARKANT SIDEN 1990, PRIMÆRT PGA. PESTICIDNEDSIVNING Til trods for faldet i vandforbruget er vores
grundvandsreserver under pres. Større og større dele af reserverne er forurenet, hvilket betyder, at vores reelle brugbare grundvandskilder svinder ind.
Dette skyldes først og fremmest en stor stigning i påviste pesticidrester i grundvandet. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) laver løbende opgørelser over grundvandets tilstand.
I 1990 kunne man konstatere pesticidfund i 10% af grundvandsprøverne, heraf fund over grænseværdien i 4% af prøverne. Samme undersøgelse fra GEUS 2018 viste fund i hele 63% af prøverne og fund over grænseværdien i 26% af prøverne4. Walter Brüsch, tidl. geolog for GEUS fra 1984-2016, har sammenholdt indtag fra 2015-2019 i GEUS’ Jupiter database
med Miljøstyrelsens første massescreening af flere pesticidstoffer fra 20195. Analysen konkluderer fund i
Pesticider i grundvandet
Pesticidrester fundet i grundvandsprøver (%-andel) Nitrat i iltet grundvand
Nitratindhold fundet i grundvandsprøver (ilt-zonen, %-andel)
1990 2000 2010 2018 1990 2000 2010 2015
Pesticider under grænseværdien (0,01 - 0,1 ug/l) Ingen målbare pesticider (≤ 0,01 ug/l)
Pesticider over grænseværdien (> 0,1 ug/l) Substantiel mængde nitrat (25-50 mg/l)
Begrænset mængde nitrat (1-25 mg/l) Nitrat over grænseværdien (> 50 mg/l) 90%
45%
4%
7% 25%
29%
56%
41%
14% 28%
30%
31%
77%
57%
7% 22%
16%
21%
31% 42%
27% 25%
42% 33%
Fra Sydafrika til Californien og Kina oplever man disse år massive problemer med at skaffe vand nok til sine borgere. Et problem vi længe har været forskånet for i Danmark. Vores drikkevand er af en kvalitet, som de færreste i verden er forundt.
Meget tyder dog på, at vi ikke længere kan tage vores rene vand for givet. Med en stigende pesticidforurening, der i dag er over den tilladte grænseværdi i én ud af fire prøver, er vores grundvandsreserver presset som aldrig før1. Rent drikkevand er en basal ret, som alle danskere bør have. Der er behov for at handle, hvis vi fortsat skal kunne sikre dette i fremtiden. Alternativet bliver, at vi skal rense vores grundvand i hidtil uset omfang med milliardudgifter til følge.
VI ER ET AF DE MEST GRUNDVANDS-AFHÆNGIGE LANDE I VERDEN
Danmark baserer næsten hele sin vandforsyning på grundvand. Over 99% af vores drikkevand stammer fra grundvand. Da vi har et enstrenget ledningsnet, bruger vi samme kvalitet til drikkevand som til toiletskyl, havevanding, industriformål, m.v. Når al vand skal være af drikkevandskvalitet, bliver vi meget afhængige af at have let tilgængeligt rent grundvand.
Samtidig er de danske vandressourcer per borger ikke store. Tal fra Eurostat viser, at Danmark ligger 65% under EU-gennemsnittet, når man sammenligner landende for strukturelle langsigtede vandreserver per borger.
De sidste mange årtier har der været et stærkt fokus på at sænke vores vandforbrug. Dette er lykkedes, og Danmarks grundvandindvinding faldt med ca. 20%
fra 1990 til 2016 trods en befolkningsvækst på ca.
10%. Faldet skyldtes især vandværkernes reducerede indvinding og i mindre grad reduktioner i indvinding til industri og landbrug2. I vores husstande har vi formået at reducere vores daglige vandforbrug per person fra ca.
160 liter til ca. 100 liter i perioden3.
PESTICIDFORURENINGEN KOMPLICERES AF ØVRIGE PRES PÅ VORES GRUNDVANDSRESERVER:
Nitrat: I de øvre iltede magasiner
forblivernitratforureningen høj. I 2015 var der nitratfund over grænseværdierne i ca. 40% af
grundvandsprøverne1. Nitrat i koncentrationer både over og under grænseværdier for drikkevand er blevet koblet til en forøget risiko for tarmkræft11.
Saltvand: Saltvandsforurening af vores grundvand i takt med stigende vandstande er også en udfordring12.
Klimaforandringerne kan således komplicere
udfordringen med at sikre rent drikkevand yderligere.
Dominoeffekt: Overindvinding i lokale
grundvandsmagasiner kan føre til en dominoeffekt.
Effekten opstår, hvis grundvandsniveauet sænkes i magasinerne. Sænkningen kan skabe øget oxidering, hvilket medfører højere koncentrationer af sulfat og tungmetaller. Øget indvinding af grundvand kan også påvirke biodiversiteten i følsomme naturområder ved at sænke vandspejlet i vandløb og vådområder. Yderligere kan sænkningen forstærke saltvandsindtrængning13.
69% af prøvende og fund over grænseværdien i 27%
af prøverne6. Denne kombination af målinger vurderes som det mest retvisende billede af forureningsomfanget i 2019 og benyttes derfor som udgangspunkt for
scenarierne senere i publikationen.
Stigningen siden 1990 kan delvist forklares med, at målemetoder er blevet forbedret, samt at flere stoffer og nedbrydningsprodukter indgår i analyserne.
Sektoreksperter og Danmarks historiske brug af pesticider indikerer dog stadig, at øget nedsivning af pesticider er en væsentlig og stigende faktor i de forhøjede forureningstal.
Over 90% af de solgte pesticider i 2017 var relateret til landbrugsdrift, men pesticidforurening fra øvrige kilder kan også udgøre en risiko, f.eks. har nogle byområder problemer med pesticider tidligere benyttet til træbeskyttelse og dyrkning af frugt og grønt. Der er grænseværdi for pesticidrester i vores drikkevand, da pesticider mistænkes for at kunne føre til kræft7 samt skade børns intelligens8. Desuden kan kombinationen af pesticider, den såkaldte ”cocktaileffekt”, potentielt være skadelig9. Forskerne inden for feltet er ikke enige10, men ud fra et forsigtighedsprincip ønsker man som udgangspunkt at undgå pesticidniveauer over grænseværdien.
Pesticidsalg og nedsivningsprofil
Pesticider, virksomt stof (tons)
Estimat fra
‘50-’81
Pesticidsalg antages konstant fra 2017 og frem
12,500 150
10,000
100
50 7,500
5,000 2,500
1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100
0 0
Nedsivningsprofil (Index = 2018)
DANMARK KAN BLIVE UDFORDRET PÅ RENT VAND ALLEREDE INDEN 2050
Forureningen af vores grundvandsreserver vil i stigende grad gøre det svært for vandværkerne at sikre den drikkevandskvalitet, vi alle tager for givet. I 2019 meldte vandværkerne om hele 250 forurenede drikkevandsboringer på ét år grundet for høj
koncentration af pesticidrester. Hidtil har vandværkerne normalt fundet 30 drikkevandsboringer over
grænseværdien om året14.
To årsager tyder på, at pesticidforureningen vil
fortsætte med at stige. For det første er der formentlig endnu flere pesticidstoffer og nedbrydningsprodukter, som endnu ikke kendes og derfor ikke indgår i
grundvandsovervågningen15. Miljøstyrelsen undersøger i øjeblikket, om endnu flere pesticider skal inkluderes i grundvandsovervågningen , og senest har man sågar konstateret rester i grundvandet af pesticider, der aldrig har været godkendt til benyttelse i Danmark16.
Men frem for alt er der store mængder pesticider, der endnu ikke har nået vores grundvandsmagasiner.
Nedsivningstiden til de magasiner, som vandværkerne benytter, ligger typisk på 10 til 75 år afhængig af de geologiske forhold17. Derfor har vi fortsat store mængder pesticidrester fra historisk brug, der i øjeblikket befinder sig mellem jordoverfladen og grundvandsmagasinerne.
Pesticidsalget (og deraf forbruget) toppede i 1980’erne.
Siden er det faldet markant og ligger i øjeblikket på omkring en tredjedel af niveauet fra 1980’erne. Denne positive udvikling får vi dog først gavn af længere ude i fremtiden. Ved en simpel fremskrivning af nedsivningen på baggrund af det historiske salg, som vist i figur 2, vil nedsivningsprofilen sandsynligvis først toppe i 2030’erne18.
Grundvandsmodellering er en kompleks disciplin, hvor lokale geologiske forhold og forureningskilder
Pesticidsalg Nedsivningsprofil
varierer markant. GEUS’ undersøgelser tager ofte år at gennemføre, f.eks. har man ikke lavet en fuld opgørelse af den udnyttelige fornybare drikkevandsressource siden 2003.
Denne artikel fokuserer alene på pesticidudviklingen, hvor den største udvikling i forurening er sket over de seneste årtier. På baggrund af det historiske pesticidsalg og de seneste fund af pesticidrester i grundvandsprøver opstilles tre scenarier for, hvordan pesticidforureningen vil udvikle sig over de næste årtier19. Det gøres, da forureningen kan have afgørende betydning for vores adgang til drikkevand i de kommende årtier.
Der er dermed ikke tale om en eksakt forudsigelse. Der er tale om sandsynlige scenarier for pesticidudviklingen, som kan give os en idé om, hvilken udfordring vi står overfor. Konklusionen fra dem alle er, at der er behov for handling samt mere transparens og dybdegående modellering.
Scenarie 1: Basisscenarie
Scenarie 1 antager, at pesticidforbruget fortsætter uændret fremover. Samtidig antages, at påvirkningen fra pesticidnedsivningen har ændret sig over tid, således de virksomme stoffer kun forekommer halvt så ofte som tidligere. Antagelsen skyldes, at myndigheder løbende har stillet større krav til nedbrydelighed og risiko for nedsivning til pesticider på det danske marked.
Ved dette scenarie vil man fortsat se en stigning fremover grundet nedsivningsprofilen, hvorfor man i 2030 kan forvente pesticidfund over grænseværdien i ca. en tredjedel af prøverne og i lidt over 40% i 2050.
Dette scenarie vurderes som det mest sandsynlige.
Scenarie 2: Pesticidudfasning
Scenarie 2 antager, at pesticidsalget udfases frem mod 2050. Derudover benyttes samme antagelser som scenarie 1.
1990 2000 2010 2018 2030 2040 2050
Scenarie 1
Pesticidforurening - Historisk Scenarie 2 Scenarie 3
Pesticidfund over grænseværdien i grundvandsprøver (%-andel)
4% 7% 14%
27%
33%
39% 44%
62%
51%
39%
Pesticidforurening over grænseværdien – Historisk og fremtidige scenarier
2100*
*Stor usikkerhed for scenarier efter 2050
55% - 65% 50% - 55% 80% - 90%
En komplet udfasning er næppe realistisk, da der aktuelt ikke findes et politisk flertal herfor. Dog indikerer scenariet, at en komplet udfasning ikke vil adskille sig signifikant fra fortsat brug af pesticider (scenarie 1) grundet den lange nedsivningstid. Lokalt kan det i områder med kortere nedsivningstid have en påvirkning, men på nationalt plan er det en langsigtet løsning. En komplet udfasning af pesticider har først en klar effekt efter 2050.
Scenarie 3: Fortsat fuld pesticidpåvirkning
Scenarie 3 antager også, at pesticidforbruget fortsætter uændret fremover. Dog antager scenariet modsat de øvrige scenarier, at pesticiders nedbrydelighed ikke ændres, hvorfor påvisning af stoffer fortsætter med samme hastighed som hidtil.
Ved dette scenarie vil man se en markant stigning i pesticidforureningen. I 2030 forventes fund over grænseværdien i ca. 40% af grundvandsprøverne, mens dette tal i 2040 kan stige helt til ca. 50%.
DET ER IKKE MÆNGDEN AF VAND, MEN MÆNGDEN AF RENT VAND
I 2003 opgjorde GEUS Danmarks fornybare
vandressource til 1 mia. m3 vand årligt. Opgørelsen tog i 2003 højde for forureningsniveauer på daværende tidspunkt, og ovenstående tal skal ses som den ikke- forurenede fornybare ressource. Øget forurening og øget saltvandsindtrængning i forbindelse med klimaforandringer kan dog medføre, at vores fornybare vandressource i fremtiden vil være mindre.
Med et årligt forbrug på ca. 700 mio. m3 grundvand kan den fornybare reserve reduceres med 30% og fortsat forblive bæredygtig.
Selv såfremt vi ikke længere ligger på et bæredygtigt niveau, er der store mængder vand lagret i den danske undergrund. Der findes intet nationalt studie
på, hvor meget grundvand vi har, og i hvilke dele af grundvandsmagasinerne det befinder sig. Et forsigtigt bud fra danske eksperter og fra et metastudie for hele verden lyder på mellem 800-1300 mia. m3 vand i den danske undergrund . Det er enorme mængder, der potentielt kunne forsyne Danmark i hundredvis af år – så længe det forbliver rent. Det er med andre ord ikke mængden af vand men mængden af rent vand, som kan blive en udfordring.
DET VIL KOSTE CA. 2-3 MIA. KR. ÅRLIGT AT RENSE VANDET FOR PESTICIDER
En række teknologier til pesticidrensning testes i øjeblikket i Danmark. Den mest udbredte er rensning vha. aktivt kul, som både større og mindre vandværker allerede har benyttet sig af. Erfaringerne herfra har vist, at prisen svinger markant. Den største faktor er typen af pesticider, som skal renses. Enkelte typer kræver større mængder aktivt kul, hvorfor prisen stiger markant. Det polære stof DMS er en særlig stor udfordring, da aktivt kul alene har begrænset virkning herpå, hvorfor effekten af rensning er begrænset og omkostningen højg. Den næststørste faktor er volumen. Mindre vandværker vil typisk have en højere omkostning per m3 vand sammenlignet med et større vandværk grundet de faste omkostninger forbundet med rensningen.
På baggrund af data fra forskellige danske forsøg med pesticidrensning estimeres det, at omkostningen på landsplan kan løbe op i 2-3 mia. kr. årligt, hvis pesticidrensning skal indføres som standard på lige fod med sandfiltrering22.
Imidlertid er der stor uenighed om, hvorvidt rensning overhovedet skal tillades. Aktører på vandområdet har argumenteret for, at det kan blive en ”glidebane” til at acceptere for stor grad af forurening i vores grundvand23. I dag skal man som vandværk derfor søge om tilladelse til målrettet pesticidrensning.
BEHOV FOR STÆRKERE BESKYTTELSE AF VORES GRUNDVAND
Bæredygtigt drikkevand kan med andre ord ikke længere tages for givet. Der er derfor behov for, at danske politikere, myndigheder, virksomheder og borgere styrker grundvandsbeskyttelsen. Målrettede tiltag, oplysning, yderligere undersøgelser samt samfundsansvar er nødvendigt for at sikre rent grundvand for de fremtidige generationer.
Gør grundloven grøn
Det bedste afsæt for at langtidssikre forpligtelsen til at beskytte vores grundvand vil være gennem at grundlovssikre miljøet, naturen og klimaet. Ca. 150 lande verden over har allerede grønne bestemmelser i deres forfatninger, herunder mange specifikt ift. at sikre rent drikkevand.
Rent vand burde også i Danmark være en rettighed på lige linje med ligestilling, ytringsfrihed og adgang til uddannelse. Det er livsnødvendigt for vores eksistens og for en fri tilværelse, som er det endelige mål for enhver demokratisk retsstat.
Det er et samfundsanliggende, da det er et offentligt gode, der er grundlaget for det almene vel. At sikre fornuftig brug af vores natur og ressourcer er en fælles pligt, derunder en pligt for staten, på samme måde som pligten til at sikre frie demokratiske valg og velfungerende uafhængige domstole.
Regeringer, folketing og folkestemninger kommer og går, men vores ansvar for fremtiden er for evigt. En Grøn Grundlov er en generationskontrakt, der kan blive den røde tråd i Danmarks grønne omstilling og miljøbeskyttelse – herunder at sikre rent grundvand til fremtidige generationer.
LØSNING AF VANDUDFORDRINGEN KAN GIVE DANMARK MULIGHEDER INTERNATIONALT Mange andre lande står også med udfordringer med grundvandsforurening, f.eks. USA, UK, Tyskland, Frankrig, Kina og Indien. Danmark er foran de fleste lande, når det kommer til grundvandsbeskyttelse og vandteknologi.
Dansk landbrug kan med sin førende position inden for økologi have et potentiale for at eksportere løsninger og teknologi, f.eks. til landbrugsdrift i beskyttelseszoner.
Og frem for alt står den danske vandsektor meget stærkt til at eksportere løsninger og teknologi. Allerede i dag er mange firmaer markedsledende, og branchen eksporterer for næsten 20 mia. kr. ifølge DI. Potentialet for at øge denne eksport er stort; Klimapartnerskabet for Affald, vand og cirkulær økonomi har sat en
målsætning om at fordoble eksporten af vandteknologi i 2030, og estimerer et totalt potentiale for at reducere drivhusgasser globalt med ca. 30 mio. tons årligt.
Som denne publikation har indikeret, er der rig mulighed for at udvikle, optimere og teste løsninger herhjemme, som efterfølgende kan eksporteres til udlandet.
1 Foreløbige resultater for GEUS’ Grundvandsovervågning 1989-2019. Offentliggjort ved Ing.dk (2019). To ud af tre grundvandsprøver er forurenet med pesticider 2 Danmarks Statistik – Statistikbanken
3 DANVA (2018). Vand i Tal 2018 (baggrundstabeller)
4 GEUS (2019). Grundvandsovervågning (GRUMO) 1989-2018
5 MST.dk (2020). Første massescreening af grundvandet er afsluttet
6 Walther Brüsch (2020). Notat - Resultater fra pesticid massescreeningen i 2019 sammenholdt med udtræk af pesticider fra GEUS database Jupiter
7 Miljø- og Fødevareministeriet (2018). Pressemeddelelse - Minister nedsætter arbejdsgruppe for at følge undersøgelse
8 Altinget.dk (2016). Forskere slår alarm: Høj mængde pesticider hos danske børn
9 Hass, Ulla og Vingaard, Anne Marie (2016). Tema om forskning i kemikaliers skadelige virkning. Danmarks Tekniske Universitet
10 DR.dk (2017). Uenige forskere: Har sprøjtemidler konsekvenser for din sundhed?
11 Schullehner, Jörg, et. al. (2018). Nitrate in drinking water and colorectal cancer risk: A nationwide population‐based cohort study. International Journal of Cancer, vol. 143 (1)
12 Nauels, Alexander et al. (2019). Attributing long-term sea- level rise to Paris Agreement emission pledges. PNAS vol. 116 (47)
13 Gejl, Ryle Nørskov (2019). Assessing sustainable groundwater abstraction: an evaluation of impacts on groundwater quantity and quality. Technical University of Denmark
14 DR.dk (2019). 250 drikkevandsboringer forurenet: ‘En vanvittig stigning’.
15 Mst.dk (2019). Massescreening af pesticider i grundvand sættes i gang efter EU-udbud
16 MST.dk (2020). Første massescreening af grundvandet er afsluttet
17 GEUS (2019). GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-19-01
18 Fremskrivningen af nedsivningsprofilen er et aggregeret syn
på hele Danmark og indebærer dermed en vis usikkerhed, særligt grundet ændrede forbrugsmønstre i landbruget for hvor og hvornår pesticider må benyttes. Fremskrivningen antager et uændret forbrug af pesticider fremadrettet. Selv ved en komplet løbende udfasning af pesticider frem mod 2050 vil nedsivningsprofilen dog stort set forblive uændret frem mod 2050 grundet den lange nedsivningstid (som vist ved scenarie 2 i figur 3).
19 GEUS’ 2018-tal for prøver over grænseværdien er, som nævnt, behæftet med en vis usikkerhed men benyttes i beregningerne, da målemetoderne er mest korrekte og forholdet mellem pesticidfund under grænseværdien og pesticidfund over grænseværdien forbliver relativt uændret.
Desuden risikerer modelleringen af fund over grænseværdien at blive for konservativ, da pesticidfund tæt på grænseværdien også er vokset markant og således øger sandsynligheden for fremtidige overskridelser af grænseværdien
20 Gleeson, Tom et al. (2016). The global volume and distribution of modern groundwater. Nature Geoscience (9)
21 DMS = Pesticidstoffet N,N-dimethylsulfamid. Stammer fra især svampemidlet tolylfluanid (jordbær, bær, planteskoler, jordbrug m.m.) samt fra små mængder dichlofluanid, der især har været anvendt som træ beskyttelsesmiddel. Tolylfluanid blev indtil 2007 brugt som biocid til bekæmpelse af svamp i træbeskyttelse. Koncentrationen af DMS er derfor ofte høj i tætbebyggede områder. Se mere ved GEUS (2019). GEUS- NOTAT nr.: 05-VA-19-01 samt ved J. Hedegaard, Mathilde (2019). Vandbehandlingsmetoders effektivitet overfor dms - Forsøg med aktiv kulfiltrering på Hvidovre Vandværk og membranfiltrering på Dragør Vandværk
22 Estimatet bygger på interviews med og materiale fra aktører inden for vandsektoren samt vandværker, der allerede i dag har testet rensning med aktivt kul. Omkostningen varierer markant efter vandværkernes størrelse samt udbredelsen af det svært nedbrydelige DMS-pesticid. Omkostningen er eksl. moms, da der ses på samfundsøkonomiske omkostninger som helhed og ikke på forbrugspriser
23 DR.dk (2018). Skal vores drikkevand renses eller ej? Her er argumenterne for og imod
KORT OM DATAGRUNDLAGET
Artiklen bygger på BCG’s analyse af det danske drikkevand. I forbindelse med artiklen har forfatterne gennemgået dansk og international litteratur på området.
Ligeledes er en række forskere, praktikere og andre fagpersoner inden for den
danske vandsektor blevet interviewet.
Yderligere bygger artiklen på data fra en række opgørelser, f.eks. fra GEUS og Danmarks Statistik
Grøn Grundlov
Denne publikation er lavet i forbindelse med projekt Grøn Grundlov. Projektet fremsætter fem strukturelle miljømæssige udfordringer i Danmark, hvoraf Retten til Rent Drikkevand er den ene. Vand understøtter al liv på jorden. Selvom vi stadig kan være stolte af den danske drikkevandskvalitet, er der behov for at handle for at sikre fremtidens drikkevandsressourcer. En Grøn Grundlov kan være med til at sikre drikkevandet, der bliver en vigtig ressource i en fremtid med global mangel på samme.
Derudover forsøger projektet at belyse
mulighederne og potentialet for disse miljømæssige rettigheder i en grundlovskontekst.
For mere information besøg www.grøngrundlov.dk
OM FORFATTERNE
Joen Moth-Poulsen er Principal i BCG Danmark.
moth-poulsen.joen@bcg.com
Jeppe Mikkelsen er Consultant i BCG Danmark.
mikkelsen.jeppe@bcg.com
Peter Roslev er Lektor i Biologi og Miljøteknologi på Aalborg Universitet.
pr@bio.aau.dk
Anders Fæste er Managing Director og Partner i BCG Danmark.
faeste.anders@bcg.com
Esben Hegnsholt er Managing Director og Partner i BCG Danmark.
hegnsholt.esben@bcg.com
© Boston Consulting Group 2020. All rights reserved. 11/19
