2 3
ArendtogKafka
I s a k W i n k e l H o l m
Hvismanopleveretbureaukrati,dertræfferuigennemskueligebeslutningerhen
overhovedetpåen,vilmanmedmegetstorsandsynlighedbrugeordet“kafkask”.
NuomdagefåsFranzKafkaikkebaresomtv,tegneserieogt-shirt,menogsåsom
tillægsord.OrdetharsinoprindelseiefterkrigstidenseksistentialistiskeKafkaforsk- ning,hvormanhavdeproblemermedatsemeningeniforfatterskabetogderfor
valgte at læse det som en illustration af menneskelivets absurde meningsløshed.
Grundbetydningen af det ‘kafkaske’ er således en form for eksistentialistisk me- ningsløshed,suppleretmedenforestillingombyenPragskrogedegaderogmed
enforestillingomprivatpersonenKafkasikkemindrelabyrintiskefamilie-ogkær- lighedsliv.
Pådanskgrunderden“kafkaske”Kafkalæsningførstogfremmestblevetfor- muleretafVillySørensen,somisinpåmangemåderimponerendeKafkas digtning
(1968)forklarer,hvordanmanskalforståbegrebet:“Atføredesocialekonflikter
tilbagepåpsykiskeogatladedepsykiskekompleksertrædefremidensocialeom- verden,–deternetopdetsærlig‘kafkaske’”(Sørensen1980,71).IfølgeVillySøren- senhandleret‘kafkask’værkaltsåikkeommenneskeneslivisocialeogpolitiske
fællesskaber;detbrugerblotdetsocialelivsomenprojektionsfladefordetenkelte
menneskespsykiskekomplekser.1Kafkasværkerertætbefolketmedbipersoner–
advokater,fædre,kærester,hjælpere,tjenestepigerosv.–menidefortolkninger,
dererstyretafenforestillingomdet‘kafkaske’,harbipersonerneenbesynderlig
tendenstilatforsvindeudafbilledetpåbekostningafdenenehovedperson.Hvis
deoverhovedetblivernævnt,bliverdegernetolketsomenslagsallegoriskeinkar- nationerafenproblemstillingihovedpersonensindreliv.
‘Kafkask’eretnyttigtordimangesammenhænge,menefterminmeningerdet
ikkevelegnettilatforståKafkasforfatterskabmed.Kafkasværkererganskeenkelt
ikke‘kafkaske’;denøjesikkemedatbrugedetsocialelivsomensymbolskiscene- sættelseafintrasubjektivekomplekser,mengivertværtimodenomhyggeliganalyse
afintersubjektivepraksisser.Detteharafgørendekonsekvenserforforståelsenaf
Retten til at have rettigheder i Franz Kafkas
“Forvandlingen”
passage | 66 |vinter 2011
2 4
Kafkasbehandlingafretfærdigheden,somjegskalbeskæftigemigmedidennearti- kel.En‘kafkask’optikvilseretfærdighedenfradetensommemenneskesperspektiv,
ogsetherfrakommerdettilathandleomtruendeogirrationellemagter,derfælder
en ødelæggende dom over det magtesløse menneske. Forestillingen om det ‘kaf- kaske’ersåledestætforbundetmedensåkaldtretfærdighedskritik,ogdetvilsige
medenanalyse,derafdækker,hvordanenbestemtretfærdighedspraksisknuserdet
enkeltemenneskesfrihed.
Hannah Arendt foreslår en meget anderledes tilgang til retfærdigheden hos
Kafka.Forhendeknuserrettenikkekundetenkeltemenneske,denbeskytterogså
detenkeltemenneskemodvilkårligmagtudøvelseogiyderstekonsekvensmoddet
nøgnemord(Arendt1978,90).Problemetersåledesikkebareretten,menimindst
ligesåhøjgraddenmangelpåret,dergørdetenkeltemenneskeforsvarsløstover
forandremennesker.ItotidligeessaysomKafka,beggefra1944,foreslårArendt
atfortolkeKafkashovedpersonersommennesker,derkæmperforderesrettighe- der.“FranzKafka:enrevurdering”gennemgårKafkastreromanfragmenter,hvis
hovedpersonerifølgeArendtbefindersigi“nødvendighedens,uretfærdighedensog
løgnensverden”,mensomalligevelformåratstilleetkravom“mennesketsumiste- ligerettigheder”(Arendt2010,139f).I“TheJewasPariah”skriverArendtikkeblot
omKafka,menogsåomHeinrichHeine,BernardLazareogCharlieChaplin,som
allekredseromrettighedsløshedensproblem.Deresfiktionsværkerhandlerifølge
Arendtomdenforagtedejødiskeparia,derafdetomgivendesamfundbetragtes
somnobody ognonentity, et menneske uden “retslig opholdstilladelse” (Arendt
1978,83,82,88).IdetsidstnævnteessayopsummererArendtsinKafka-læsning
vedatformuleresinegenmeningom,hvorvigtigtdeteratleveet“nominelt”liv,
ogdetvilidennesammenhængsigeetliv,hvormanikkesvæverifriluftsomen
pariaudenforfællesskabetsregler,menudfoldersinfrihedindenforreglerne:“Et
sandtmenneskelivladersigikkeleveafmenneskerderfølersigafsondretframen- neskehedensbasaleogenklelove,oghellerikkeafmenneskerdervælgeratleveiet
vakuum,selvomdeterforfølgelsederharfåetdemtildet.Menneskerslivskalvære
nominelt,ikkeexceptionelt”(Arendt1978,89).
IdenneformuleringtalerArendtikkebareomKafkashovedpersonerellerom
jøderialmindelighed,menogsåomsigselv.EfterhunflygtedefraTysklandi1937,
ogindtilhunopnåedeamerikanskstatsborgerskabi1951,befandtArendtsigiet
retsligtogpolitiskvakuum.EnafdecentraleambitioneriArendtstidligeforfat- terskab er at forstå, hvad det vil sige at leve som statsløs flygtning. Op gennem
1930’erneskrevhunenafhandlingomdenromantiskeforfatterindeRahelVarnha- gen,hvorhunfokuseredepådenjødiskeVarnhagensbilledeafsigselvsomulykke- ligtekskluderetfrasamfundet(Arendt1974,17).ÅretførdetoKafka-essaysskrev
hundetmerepersonligeessay“WeRefugees”omflygtningensoplevelseafidenti- tetstab(Arendt2007).OgiThe Origins of Totalitarianism,derudkomi1951,syvår
efterdetoessaysomKafka,analysererArendtflygtningensproblemeridetberømte
kapitelommenneskerettighederne.Arendttagerherudgangspunktiåreneefter
FørsteVerdenskrig,hvornationalistiskeogantisemitiskestrømningerfikEuropas
nationalstatertilatskillesigafmedderesuønskedeetniskeminoriteter.Hermed
blevmillionerafangiveligt“overflødige”personertvungettilatleveudenforlovens
Isak Winkel Holm | Arendt og Kafka
2 5 grænseienformfororganiseretlovløshed,derblevadministreretafukontrollerede
politimyndigheder(Arendt1979,288).IfølgeArendtdemonstreredemellemkrigs- tidensflygtningemasserbehovetforenbasalrettilatlevesometrettighedsbærende
medlemafsamfundetogikkesomenpariaietnormativtvakuum:
Førstdaderdukkedemillionerafmenneskeropsomhavdetabtogikkekunnegenvinde
disserettigheder,blevviopmærksommepåeksistensenafenrettilathaverettigheder
(ogdetvilsigetilatleveindenforenrammehvormanbliverbedømtpåsinehandlinger
ogmeninger)ligesåvelsomrettentilattilhøreenellerandenslagsorganiseretfælles- skab.(ibid.,296)
ArendtstotidligeessaysomKafkaerskæmmetafnogleafdefilologiskemisfor- ståelser,derprægedeKafka-receptionensførste,vildeår;ikkemindstdenopfat- telseatKafkasførsteromanskitseDen forsvundne (derimangeårharværetkendt
underMaxBrodstitelAmerika)skulleværeskrevetislutningenafKafkasforfat- terskab.Ikkedestomindreviljegidenneartikelargumenterefor,atArendthar
fatinogetheltafgørende.Det,somArendtkalder“derettighedsløseskatastrofe”
(thecalamityoftherightless),er,viljeghævde,etcentralttemaiKafkasforfat- terskab.KafkavarengenerationældreogdødeyngreendArendt.Selvomhan
pånærtholdkunnefølgeantisemitismensfremmarchiBøhmenognogleafdens
tidligepolitiskekonsekvenser,levedehanikkelængenoktilatse,hvordanhans
familieogvennermistedederesmedborgerskabogentenflygtedetilPalæstina
ellerforsvandtilejrene.HvorKafkaoplevede,hvordandetjuridiskeogpolitiske
vakuumåbnedesigmidtidetciviliseredeEuropa,bevidnedeArendt,hvordandet
mundedeudiudryddelseslejrene.Idennedystrehistoriskesituationvardebegge
interesseredeikkesåmegetienkeltespecifikkerettigheder,mensnarereidetfun- damentalespørgsmålomrettentilathaverettigheder.
IkkemindsttakketværeGiorgioAgambensvideretænkningafArendtharvii
dagvænnetostilatbeskrivederettighedsløseskatastrofesomenundtagelsestil- stand:enzoneafanomimidtisamfundetsvævafregler.Jegvilimidlertidforsøge
atvise,atdeterArendtssnarereendAgambensanalyseafdetnormativevakuum,
dergiveretfrugtbartudgangspunktforentolkningafKafkasforfatterskab.Iar- tiklensførstedelviljegdelsgennemgådefirevigtigstetrækiArendtsanalyseaf
derettighedsløseskatastrofe,delsgennemspilledissefiretrækien(nødvendigvis
vældigkomprimeret)læsningafKafkasstorefortælling“Forvandlingen”fra1912.
IartiklensandenhalvdelviljegfokuserepåforskellenemellemArendtsogKafkas
tilgang til de rettighedsløses katastrofe. Her vil jeg argumentere for, at Arendt
betragterderettighedsløseskatastrofesometspørgsmålomret,hvorimodKafka
snarereanskuerdensometspørgsmålomretfærdighed.Forskellenmellemretog
retfærdighederhårfin,menikkedestomindrehardenafgørendekonsekvenser
forforståelsenaf,hvordanrettentilathaverettighederkankommetilsyneilittera- turen.
“
passage | 66 |vinter 2011
2 6
I.
Arendtsanalyseafderettighedsløseskatastrofetagerudgangspunktidenklassi- skesondringmellemprivatogoffentligt,mellemoikosogpolis,dominiumogres publica.Idengræskebystatbestodhusholdningen,oikos,afherrenoghanskone,
børn,slaveroghusdyr,ogdenneøkonomiskeenhedvaretogbystatensproduktive
ogreproduktiveopgaver.IfølgeAristoteleserrelationernemellemborgerneibyen,
polis,reguleretaflove,hvorimodhuset,oikos,udgørethulinetværketafjuridiske
rettigheder.Ogeftersombyensloveikkenårindbaghusholdningensfirevægge,
findesderingenretfærdighedher,skriverAristotelesiEtikken(Aristoteles2000,
135).SomArendtresumererAristotelesiMenneskets vilkår,erslaven“perdefini- tionudenforlovenssfære”(Arendt2005,331).IfølgeArendterdenmoderneflygt- ning,ligesomdenantikkeslave,enfangeafoikos:
Detmenneskederharmistetsinpladsietfællesskab,sinpolitiskestatusisintidskampe,
ogdenretsligepersonlighedsomgørhanshandlingerogendelafhansskæbnetiletsam- menhængendehele,harblotdeegenskabertilbagesomnormaltkunkanbliveartikuleret
idetprivatelivssfære,ogsommåforbliveukvalificeret,bloteksistensialleoffentlige
anliggender.(Arendt1979,301)
LigesomAgambens“nøgneliv”erArendts“blotteeksistens”etmenneske,hvisliver
bestemtafdetpolitiske,mensomikkeselvharstatussompolitisksubjekt.Arendt
fremhæverfiretrækvedderettighedsløseskatastrofe,ogdeharallederesidéhisto- riskebaggrundiAristoteles’bemærkningeromdetlovløselivioikos.
Tilfældighed
IfølgeArendterdenrettighedsløseflygtningfordetførsteeksponeretforprivat- sfærenstilfældigheder.Detovenståendecitatomflygtningensmangelpåpolitisk
statusfortsætter:
Denneblotteeksistens,detvilsigealtdetsompåmystiskvisergivetosvedfødslenog
somindbefattervoreskroppesformogvoreshjernerstalenter,kanmankunomgåsadæ- kvat i venskabets og sympatiens uforudsigelige tilfældigheder, eller ved kærlighedens
storeoguberegneligenåde,sommedAugustinsiger‘Volo ut sis(Jegvilatduskalvære),’
udenatværeistandtilatgivenogenbestemtgrundfordennehøjesteogmestuover- trufnebekræftelse.
Nårmanerekskluderetfradetreguleredepolitiskerum,ermanudleverettildenne
verdenskontingenser.Detgælderdelsdengenetisketilfældighed,derbestemmer
hvordanenskroperfaldetud,oghvormangetalentermanharatgøregodtmed;
delsgælderdetdensocialetilfældighed,derkarakteriserdenformforsocialerela- tioner,derikkebyggerpåalmeneregler,menpåmenneskenesomskifteligefølelser
overforhinandensfysiskeogpsykiskesæregenheder.Deterdennegrundløshed,
somArendtformulerermeddetaugustinskenådesbegreb:detrettighedsløsesub- jektindgårisocialerelationer,derharkarakterafnådeshandlinger,forderertale
omenformforanerkendelse,somderikkekangivesnogengodebegrundelserfor,
“
“
Isak Winkel Holm | Arendt og Kafka
2 7 sådansomeksempelviskærlighedenikkekanbegrundesmedalmenegrunde.Kær-
lighedens“Jegvilatduskalvære”skalaltsåherforståssomenmodsætningtilret- færdighedens“Duharberettigelsetilatvære”.Deterdet,somlandsbyboerneifølge
ArendtforsøgeratforklarehovedpersoneniromanfragmentetSlottet:“deforsøger
atoverbeviseK.om,athanmanglererfaringogikkeved,atheleliveterkonstitueret
ogdomineretafnådeogunåde,afvelsignelseogforbandelse,ogatdetteerligeså
uforklarligt,ligesåtilfældigtsomheldoguheld”(Arendt2010,141).
EfteratGregorSamsaiKafkasfortælling“Forvandlingen”enmorgenervågnet
opsometbillelignendekryb,erfamilienSamsaslejlighedmegettydeligtgennem- skåret af en grænse mellem offentligt og privat. Prokuristen fra Gregors arbejde
hører hjemme i en offentlig sfære, mens moderen og søsteren færdes i en privat
sfære,ogetstedmidtimellemdetosfærersvæverGregorsfar.Idenoffentligesfære
erdensocialeinteraktionbaseretpåregler.IsinemonologertilGregorhenviser
prokuristen til en række almene regler om, hvordan tingene burde være. Gregor
erhandelsrejsende,ogdetvisersig,athanspræstationeridensidstetidharvæ- retmegetutilfredsstillende;detskyldesårstiden,medgiverprokuristen,“menen
årstidhvorderikkegøresforretninger,findesoverhovedetikke,hr.Samsa,denmå
ikkefindes”(Kafka2008,86).Prokuristentagerikkehøjdefortilfældighedernei
sæsonudsvingene,menhenviseralenetildenalmeneregel,derbestemmer,hvad
dermåogikkemåfindes.Deteridetheletagettydeligt,atprokuristenbevægersig
omkringietjuridiskellerquasi-juridiskunivers,eksempelvisnårhantaleromsin
manglendelysttilat“trædeiskranken”forGregor,somomdeallesammenallerede
befandtsigforanendomstol(ibid.).
Idenprivatesfærehandlerdensocialeinteraktionikkeomregler,menderimod
omomsorgoghensyn.Deter“denopmærksommesøster”(s.100),derpåtagersig
dendagligeplejeafGregor,oghendeskærligeopmærksomhederikkerettetmod
almeneregler,menkunmodGregorssæregnebehov.Hunsætterenæreiatfinde
udaf,hvordanhunkangøreGregoren“særligtjeneste”(s.111),eksempelvisved
atfindefremtildenheltrigtigemadtilhamellervedatstillestolenhentilvinduet
da hun en dag tilfældigvis bemærker, at han godt kan lide at kravle op og kigge
ud.Moderensogsøsterensomsorgbyggeraltsåpåkærlighed,ikkepåretfærdighed.
FormuleretmedArendtogAristotelesbefinderGregorsig“udenforlovenssfære”,
nårhanharmedmoderenogsøsterenatgøre;desiger“Jegvilatduskalvære”til
ham,ikke“Duharberettigelsetilatvære”.Eftersomkvindernesgodegerningerhar
karakterafnådeshandlinger,derikkebaserersigpåalmenerettigheder,erdetumu- ligtforGregoratstillekrav:“Hvishunikkegjordedetafsigselv,villehanhellere
gåtilafsultendatgørehendeopmærksompådet,selvomhanegentligføltestærk
trangtilstyrtefremfrakanapéen,kastesigforsøsterensfødderogbedehendeom
etellerandetgodtatspise”(s.95).Derforerdetmegetkonsekvent,atdetersøste- rendertilsidst–efterhunlængeharværettrætafatomfattedenbesværligeGregor
medkærlig“Zartgefühl”–fælderdødsdommenoverham:“‘Kæreforældre,’sagde
søsterenogslogsomenindledninghåndenibordet,‘sådankandetikkebliveved
atgå’”(s.118).LigesomflygtningenefterFørsteVerdenskrigerGregorudleverettil
privatsfærentilfældighederoguforudsigeligheder,hermedsøsterenirollensomen
arbitrærthandlendepolitimyndighed.
passage | 66 |vinter 2011
2 8
Umenneskelighed
IfølgeArendtsanalyseafderettighedsløseskatastrofeerflygtningenikkebloteks- kluderetfradetpolitiskerum,menogsåframenneskearten.Nårflygtningenbe- findersigietjuridiskoglegaltvakuum,skriverArendt,harhunkunsinabstrakte,
nøgnemenneskelighedtilbageogintetandetendden(Arendt1979,297).Denne
nøgnemenneskelighedvisersigivirkelighedenatværeenikke-menneskelighed.
Defuldgyldigemedlemmerafsamfundetopfatterdenrettighedsløsesomen“vild”,
somet“dyr”,eller–hvishunerheldignoktilatværeengenialkunstnerellerviden- skabsmand–som“enslagsmonster”eller“enhundmedetnavn”(ibid.,287).Også
pådettepunktliggerArendtidirekteforlængelseafAristoteles,derbeskriverher- renogslavensomtovæsener,dererligesåontologiskforskelligesommennesketog
detvildedyr(Aristoteles1997,83).Arendtinsistererenddapå,atdehumaniserin- genafdenmoderneflygtningerendnuværreenddehumaniseringenafdenantikke
slave,somtrodsaltendnutilhørtedetmenneskeligefællesskab:“Mennesket,viser
detsig,kanmistealledesåkaldtemenneskerettighederudenatmistesinvæsent- ligsteegenskabsommenneske,sinmenneskeligeværdighed.Kuntabetafetethvert
politiskfællesskabkanudstødehamframenneskeheden”(Arendt1979,297).
Kafkas “Forvandlingen” tilbyder en meget konkret iscenesættelse af denne
grænsemellemmenneskeogdyr.Gregorervelatmærkeikkebareblevetforvand- lettilengigantiskbille,mensnareretilethybridtmonster,dergennemdetmeste
af fortællingen balancerer på grænsen mellem menneske og dyr. Efter at han er
vågnetopsometkryb,erhansførstehandlingatkravleudafsengenogforsøgeat
åbnedørentilsitværelsemedmunden,fordihanikkeharnogenhænder,menkun
sprællendebilleben.Denmegetomhyggeligebeskrivelseaf,hvordanGregormed
stortbesværrejsersigop,erenslagsdarwinistiskfarceometlavtståendedyr,der
forsøgeratkæmpesigopadevolutionsstigen,sådetkankommetilatståoprejst,
selvomdetikkeharnogenrygrad.Dennebalancegangpågrænsenmellemmen- neskeogdyrsættesderenstopperfortilsidstifortællingen,dasøsterenfælderden
alleredeomtaltedomoverGregor:
“Kæreforældre,”sagdesøsterenogslogsomenindledninghåndenmodbordet,“sådan
kandetikkeblivevedatgå.DetkangodtværeIikkeforstårdet,mendetgørjeg.Jegvil
ikkenævneminbrodersnavnforandetteudyrogsigerderforblot:vimåforsøgeatskaffe
osafmeddet.Vihargjorthvaddervarmenneskeligtmuligtforatplejeogudholdedet,
jegtrorikkeatnogenkanbebrejdeosdetmindste.”(2008,118)
Søsterensigerikke“vimåforsøgeatskaffeosafmedham,”men“vimåforsøge
atskaffeosafmeddet,”ogmeddettediskreteskiftafstedordskubberhunham
ud over grænsen for det menneskelige fællesskab. Dehumaniseringen er at blive
fratagetsitmenneskeligenavnogsitmenneskeligepronomen,ogefterdennesym- bolskedøderdenfysiskedødenrenformalitet.DaGregorendeligergåetbort,stik- kerhushjælpenhovedetindidendagligstue,hvorfamilienSamsasidder,ogsiger:
“altså,Ibehøverikkeatgørejernogenbekymringeromhvordanstadsetvedsiden
afskalskaffesvæk.Deteralleredeblevetordnet.”PådettetidspunktharGregor
ikkestatussomsubjekt,mensom“Zeug”,ogdetvilsigesomnogettingsagtigtstads,
“
Isak Winkel Holm | Arendt og Kafka
2 9 sommanikkebegraver,menskafferafvejen.Ligesomderettighedsløsesenerei
det20.århundredeerGregoretikke-menneskeligt“Zeug”,derikkeharkravpåen
begravelse.
Ulighed
IfølgeArendtbefinderflygtningensigienverdenprægetafuligeherredømmefor- hold.Detteerdettredjetræk,somhunfremhæveriderettighedsløseskatastrofe:
Helesfærenafdetblotgivne,derietciviliseretsamfunderforlagttildetprivateliv,er
enpermanenttrusselmoddenoffentligesfære,fordidenoffentligesfæreerligesåkon- sistentbaseretpålighedenslov,somdenprivatesfæreerbaseretpålovenomuniversel
forskelogforskellighed.Lighed,imodsætningtilalthvadderharatgøremeddenblotte
eksistens,erosikkegivet,meneretresultatafmenneskeligorganisationforsåvidtsom
denervejledtafretfærdighedensprincip.(Arendt1979,301)
IfølgeAristoteleseroikos’patriarkalskeherredømmeforhold–densåkaldteoiko- nomia–perdefinitionulige(Aristoteles1997,158).IArendtsresuméer“familie- overhovedetsmagtuindskrænketogdespotisk”,nårhanudstederordrertilsinkone
ogsinebørn,slaveroghusdyr(Arendt2005,53).Deterførst,nårhusherrenfor- laderhusetogbevægersigudibyen,athanbliveristandtilatleveetlivmellem
ligemænd,nemligsideomsidemedbystatensandrehusherrer,somogsåhartid
tiloverstilatdeltageipolitiskedrøftelser(s.58).
I“Forvandlingen”erKafkamegetomhyggeligmedatoptegnegrænsenmellem
defornuftigegrunde,dergælderidetpolitiskerum,ogdenmereråmagt,derligger
tilgrundforlivetioikos.“ModerenvilleiøvrigtforholdsvishurtigtbesøgeGregor,
menfaderenogsøsterenholdthendeførsttilbagemedfornuftsgrunde,somGregor
hørtemegetopmærksomtpå,ogsomhanfuldstændigbifaldt.Seneremåtteman
imidlertidholdehendetilbagemedmagt”(s.102).Denråmagt,der“imidlertid”
befindersignedeunderdeciviliseredegrunde,bliverikkemindsttydeligienscene,
hvorGregorforladersitværelseogdermedoverskridergrænsenmellemdyregrotte
ogmenneskelejlighed.Dadenrasendefargennerhampåpladsifamilienssociale
orden,bliverdettydeligt,atoikoshvilerpåenformformagt,dermestafaltmin- deromdenvold,sommenneskerudøveroverforbiller.Gregorfølernemligbillens
instinktiverædselfordetmagtfuldemenneskesskosåler:eftersomfarenløftersine
fødderusædvanligthøjt,bliverGregor“forbavsetoverhvorkæmpestorehansstøv- lesålervar”(s.108).LigesomdenstatsløseflygtningbevægerGregorsigiensocial
virkelighedudenlighedmellemmennesker.
Sprogløshed
IfølgeArendtsanalyseafderettighedsløseskatastrofebliverflygtningenikkebare
berøvetsinmenneskeligestatus,menogsåsinmenneskeligestemme,nårhunbli- verlukketindeioikos.IThe Origins of TotalitarianismlæggerArendtsærligvægt
pådettefjerdetræk:“Thefundamentaldeprivationofhumanrightsismanifested
firstandaboveallinthedeprivationofaplaceintheworldwhichmakesopinions
significantandactionseffective”(s.296).Flygtningenerpolitiskbetydningsløs,for
“
passage | 66 |vinter 2011
3 0
såvidtsomhendesordoghandlingerikkegivermeningpådenoffentligescene.
Hunerkastettilbagepåhusholdningenmørkebaggrund,ogdetvilsigepåenuflyt- teligogskæbneagtigsfære,hvormennesketikkekanændrevedverdenogikkekan
handleiegentlig–ogdetvilhosArendtsigepolitisk–forstand(s.302).Ogsådette
trækerfremtrædendeiAristoteles’beskrivelseafhuset.SlavenharifølgeAristote- lesikkenogendeliberativevneogerderforudeafstandtilatdeltageibystatens
fællesrådslagning(kritiké)(Aristoteles1997,100).Bortsetfrahusherrenermed- lemmerneafoikoskunudstyretmeden“stemme”(phone),somkanbrugestilattil- kendegivesmerteoglyst,mensommanogsåkanfindehosandrelevendevæsener.
Debesidderikke“talen”(logos),sommenneskerbrugertilatforklare,hvadderer
retfærdigtoguretfærdigt(ibid.,78).Iessayet“TheJewasPariah”gentagerArendt
dennearistoteliskeformuleringienkommentartilhovedpersoneniKafkasroman
Slottet,sombliverdybtforargetoverslotsembedsmændenesabsurdedispositioner,
mensomalligevelikkehartilladelsetilatforetage“densimplesteundersøgelseaf
hvaddererretoguret”(Arendt1978,87).
DasøsterenfælderdenafsluttendedomoverGregor,slårhun“somenindled- ninghåndenibordet”.Dennegestushørerhjemmeietmødelokale,hvormankan
understregeetindlægvedatslåhåndeniforhandlingsbordet.Efterdenførstemor- genschokbliverlejlighedensspisebordforvandlettiletforhandlingsbord,hvorfa- miliefællesskabetdrøfter,hvordandesammenskalhåndteredenubehageligesitu- ation:“Itodagekunnedervedallemåltiderhøresrådslagningeromhvordanman
nuskulleforholdesig”(s.97).DenførstemorgenforestillerGregorsig,athanogså
skaldeltageidennedeliberativeproces,mendetvisersigathanikkeharevnerne
tildet:
Foratfåsåklarenstemmesommuligttildeafgørendediskussionerdernærmedesig,
hostedehanensmule,idethanganskevistbestræbtesigpåatgøredetheltdæmpetda
allerededennelydmuligvislødanderledesendenmenneskelighosten,hvilkethanikke
længeretroedesigistandtilatafgøre.Iværelsetvedsidenafvarderimellemtidenble- vetheltstille.Måskesadforældrenevedbordetsammenmedprokuristenoghviskede,
måskelænededesigallemoddørenoglyttede.(s.88)
Selvfølgeligerderingenudenfordøren,derforstår,hvadGregorsiger.“Forstod
Deetordafdethele?”spørgerprokuristen,daGregorforsøgerattale:“Detvaren
dyrestemme”(s.87).FormuleretmedAristoteleskandeuartikuleredelydeinde
fraGregorsværelsebetegnessomendyriskstemmeogikkesomenmenneskelig
tale.LigesomflygtningeniåreneefterFørsteVerdenskrigharGregormistetsinof- fentligestemme.
Arendt og Kafka er således fælles om at analysere rettighedsløshedens kata- strofe snarere end enkeltstående rettigheder. Hos dem begge åbner denne und- tagelsestilstandsigidenklaustrofobiskeprivatsfære,oghosdembeggekommer
dentiludtrykidefireunder-katastrofertilfældighed,umenneskelighed,ulighedog
sprogløshed.Vakuumfåsselvfølgeligimangeforskelligestørrelser.Imellemkrigs- tidenvardetmillionerafflygtninge,derpludseligbefandtsigietretsligttomrum
afglobaledimensioner;ifamilienSamsaslejlighederdetkunenenkeltperson,og
“
Isak Winkel Holm | Arendt og Kafka
3 1 dette vakuum er nogenlunde på størrelse med Gregors lidt for lille værelse. Den
afgørendeforskelmellemArendtogKafkaliggerimidlertidikkesåmegeti,hvadde
analyserer,mensnarereihvordandeanalysererderettighedsløseskatastrofe.For
atformuleredetlidtstiliseret:hvorArendtanalysererderettighedsløseskatastrofe
sometspørgsmålomret,analysererKafkakatastrofensometspørgsmålomretfær- dighed.Dennesondringkunnelydesomenstridomord,ogdeterdenogsåetstyk- keadvejen.Idenresterendedelafartiklenskaljegforsøgeatvise,atsondringen
faktiskindebærertoforskelligetilgangetildetretsligevakuumogdermedogsåto
forskelligeforestillingerom,hvordanlitteraturenkanbehandledennekatastrofe.
II.
Uretfærdighed
Arendtanalyserersomsagtderettighedsløseskatastrofesometspørgsmålomret.
HeltkonkreterkapitletommenneskerettighederneiThe Origin of Totalitarianism enreaktionpåFN’sVerdenserklæringomMenneskerettighederne,dervarblevet
vedtageti1948,ogsomhævdedeethvertmenneskesmedfødteogfundamentaleret
tilbeskyttelseogsåudenfornationalstatensretsligerammer.IfølgeArendthavde
nationalstaternes sammenbrud i mellemkrigstiden demonstreret, at der ikke fin- des den slags universelle rettigheder, som er garanteret af Naturen eller af Gud;
derfindeskundeborgerrettigheder,derhargyldighedindenforgrænserneafet
bestemtpolitiskrum.SomArendtskriveriettidligereessayommenneskerettighe- derne,gjordedestoreflygtningestrømmedetsørgeligtklart,at“verdenikkefandt
nogetsomhelsthelligtidenabstraktenøgenhedidetatværemenneske”(Arendt
1949,31).AfdengrunderArendtgrundlæggendeenigmedEdmundBurkesbe- rømtekritikafmenneskerettighedernesom“monstrøse”metafysiskeabstraktioner,
derikkeharrodinogenjuridiskellerpolitiskvirkelighed(Burke1987,9).Deter
imidlertidafgørende,atArendtikkebloterudepåatforetageendekonstruktion
afmenneskerettighederne,mensnarerepåatforeslåenalternativkonstruktionaf
éngrundlæggendemenneskeret,dermåskekunneværerobustnoktilatbeskytte
allemenneskermodrettighedsløshedenskatastrofe.IindledningentilThe Origins of TotalitarianismskriverArendt,atdenmenneskeligeværdighed,efterantisemitis- men,imperialismenogtotalitarianismen,“harbrugforennygarantisomkunkan
findesietnytpolitiskprincip,iennylovpåjorden,hvisgyldigheddennegangmå
omfattehelemenneskeheden”(Arendt1979,xi).Detteerikkestedettilatgåind
iArendt-forskningensdiskussionerom,hvordanmanskalforståenrettighed,der
hverkenergaranteretafnationalstatenellerNaturen,menderimodafetbegrebom
menneskehedensomhelhed.2Nårdetkommertilstykket,erArendtsegneformu- leringerretuklarepådetpunkt.Jegvilnøjesmedatunderstregedenindlysende
pointe,atArendtbeskriverderettighedsløseskatastrofesometspørgsmålomret.
Rettentilathaverettighedererganskevistenmerefundamentalformforret,der
dannergrundlagforalleandrerettigheder:dener,medArendtsformulering,“den
enerettighedudenhvilkeningenandenrettighedkanmaterialiseresig”(Arendt
1949,37).Mendererikkedestomindrestadigtaleomenret,enslagsquasi-juridisk
krav,derergaranteretafen“nylovpåjorden”.
passage | 66 |vinter 2011
3 2
Dennegrundlæggenderetikkeharnogetatgøremedvoresgængseforestillinger
omretfærdighed,understregerArendt:
Derettighedsløseskatastrofe[thecalamityoftherightless]erikkeatdeharmistetderes
liv,frihedogstræbenefterlykke,ellermistetdereslighedforlovenogderesmeningsfri- hed–formlerderblevdesignettilatløseproblemerinden foreksisterendefællesskaber–
menatdeikkelængeretilhørernogetsomhelstfællesskab.Dereskvalerikkeatdeikkeer
ligeforanloven,menatderikkeeksisterernogenlovfordem;ikkeatdeerundertrykte,
menatderikkeengangernogendervilundertrykkedem[…].Nogetmeremegetfun- damentaltendfrihedogretfærdighed,somerborgernesrettigheder,erpåspilnårdetat
tilhøredetfællesskabsommanblevfødtindi,ikkelængereerenselvfølgelighed,ogdet
ikkeattilhøredetikkelængereerenvalgfrihed.(Arendt1979,295-296)
IArendtsvokabularbeskæftigerretfærdighedensigudelukkendemeddeproble- mer,derdukkeropinden forgivnefællesskaber.Ogeftersomrettentilathaveret- tighederikkerettighederformedlemmer,menderimodrettentilmedlemskab,har
viifølgeArendtatgøremednoget,derer“megetmerefundamentaltendretfærdig- hed”.Jegvilimidlertidargumenterefor,atdetArendtforstårsomnogetmegetmere
fundamentaltendretfærdighed,snareremåforståssomenmegetmerefundamen- talformforretfærdighed.NårArendtisinetidligeværkerbeskriverdetproblem,
somhunkaldermerefundamentaltendretfærdighed,erdettydeligt,athunfak- tiskbeskriveretretfærdighedsproblem.IfølgeArendterRahelVarnhagen“bitter”
ogharen“følelseafatværeblevetforurettet”afdetikke-jødiskesamfund(Arendt
1974,17).Kafkashovedpersonererofrefor“denstørsteforurettelse”(thegreatest
injury),nårsamfundetreducererdemtilretløsenobodies(Arendt1978,82).Dele- veri“nødvendighedens,uretfærdighedensogløgnensverden”(Arendt2010,139).
Ogdestatsløseflygtninge,hedderdetiThe Origins of Totalitarianism,erunderlagt
enarbitrærthandlendepolitistyrke,overforhvilkenmanhverkenkanforsvaresig
medadvokaterellermedretsligeappeller:“Privilegierinogletilfælde,uretfærdig- hederideflesteandre:velsignelseogfordømmelsebliverudmålttildemeftertil- fældighedsprincippetogudennogensomhelstforbindelsetilhvaddegør,gjorde
ellervilkunnegøre”(Arendt1979,296).
Deflestemoderneretfærdighedsteoretikerediskutererrettentilathaverettig- hedersomenformforretfærdighedogikkesomnoget,derpåenellerandenmåde
gårforudforretfærdigheden.DenpolitiskefilosofNancyFraserhargivetetafde
klaresteogmestsystematiskeoverblikoverdenaktuellediskussioniScales of Ju- stice(2008),hvorhunsondrermellemtoforskelligeniveauerafretfærdighed.På
detførsteniveauhandlerretfærdighedenomdistributionenafsocialegoder(ogom
deproceduraleprincipper,dergælderfordennedistribution);pådetandetogmere
grundlæggendeniveauhandlerretfærdighedenomvoresfællesogofteureflekte- redeforestillingeromretfærdighed,detvilsigedenbaggrund,derbestemmer,hvad derkangørestilensagforretfærdigheden,hvordanretfærdighedenskalskefyl- dest,oghvemderkanrejseetkravomretfærdighed,osv.Nårdetdrejersigomdet
sidsteafdissespørgsmål–spørgsmåletomretfærdighedenshvem–henviserFra- sereksplicittilArendtsomdenførste,dergøropmærksompåden“politiskdøde”
“
Isak Winkel Holm | Arendt og Kafka
3 3 ikke-personogdermedpårettentilathaverettigheder(s.19).“Hvaddererpåtale
her,erretfærdighedensomfang[thescopeofjustice],denrammeindenforhvilken
retfærdighedengælder:hvemtællersomsubjektforretfærdighedienbestemtsag?
Hvisinteressererogbehovfortjeneratkommeibetragtning?Hvemtilhørerkredsen
afdemderharkravpåligehensyn?”(Fraser2008a,123).Pådettegrundlæggende
niveauerproblemetikke,hvordantingskalfordelesretfærdigt,menhvemderover- hovedeterrelevantfordennefordeling.Hereraltsåtaleomen“dybere”formfor
uretfærdighedelleromenformfor“meta-uretfærdighed”(Fraser2008b,19).For- muleretmedMichaelWalzer,deråbnededenaktuellediskussionafretfærdighedens
omfangmedsinindflydelsesrigeSpheres of Justice(1983),handlerretfærdigheden
pådetteniveauikkeomfordelingenafsocialegodermellemetsamfundsmedlem- mer,menderimodomfordelingenafmedlemskab(Walzer1983,31).
IetparsituationerfølerGregorSamsasiguretfærdigtbehandletpåretfærdighe- densførsteniveau(somvardet,derhandledeomfordelingenafmateriellegoder).
Detgældereksempelvis,nårhanindepåsitværelselæggerplanerom,“hvordan
hanskullekommeudispisekammeretforattagehvaddertilkomham”(s.112).
Deterimidlertidafgørende,atGregorpådettetidspunktafhistorienikkeersulten
længere:detdrejersigikkelængereomretfærdighedensindhold,menderimodom
densomfang: om hans behov for at blive anerkendt af de andre familiemedlem- mersomsubjektforretfærdighed.Nogettilsvarendegørsiggældendeistørstedelen
afKafkasandrehistorieromretfærdighed:desubstantivefordelingskampebliver
gernefremstilletietkomisklys,mendetskyldesikke,atretfærdighedensomsådan
erenfarce;detskyldessnarere,atKafkaharforskudtsinopmærksomhedfraret- færdighedenshvadtilretfærdighedenshvem.Kafkaslitteræreværkerbeskæftiger
sigikkemedretfærdighedenpåførste,menpåandetniveau.Despørgerikke“Hvad
erretfærdigt?”,men“Hvemersubjektforretfærdighed?”
Fejlindramning
“Misframing”erNancyFrasersnavnfordensærligeformforandenordensuretfær- dighed,dergør,atetmenneskeikketællersomjuridiskperson.Meden“ramme”
menerFraserdegrundlæggendeogselvfølgeligeantagelser,derbestemmer,hvor- dan et menneske kommer på tale eller ikke kommer på tale som subjekt for ret- færdighed.Nårjeginsistererpåatsondremellematanalyserederettighedsløses
katastrofesomhenholdsvisetspørgsmålomretogetspørgsmålomretfærdighed
–selvomdetunægteliglydersomenstridomord–såerdet,fordidennesondring
tydeliggør afstanden mellem to forskellige opfattelser af denne grundlæggende
fejlindramning.Hvismannærmersigproblemetsometspørgsmålomret,vilman
forstådetunderliggenderammeværksomdet,derhedderenretsramme,ogdet
vilsigesometrepertoireafsocialeregler,derharjuridiskellerihvertfaldkvasi- juridiskkarakter.Hvismanistedetnærmersigproblemetsometspørgsmålom
retfærdighed,vilmansnarereforstårammeværketsomdet,manplejeratkalde
enforståelsesramme,ogdetvilsigesomnogetlangtbredereoglangtblødere,der
ogsåomfatterdeuskrevnereglerogkulturelleforestillinger,derliggertilgrund
for vores forståelse af den sociale orden. Retfærdighed er ganske enkelt et mere
omfattendeproblemendret.
passage | 66 |vinter 2011
3 4
Fraserselvsigerikkesåmegetom,hvordanmannærmereskalforstådengrund- læggenderamme,derkanfejlindrammeetmenneske.Huntaleromdefælles“onto- logiskeantagelser”,derilangtdeflestediskussionerbliverforudsatsomenselvføl- gelighed(Fraser2008b,15ff),ogomden“rammesættendegrammatik”(grammar
of frame-setting), der ligger til grund for de fleste diskussioner af første-ordens
retfærdighed(s.25).Enmereudfoldetanalyseafforholdetmellemkulturellefor- ståelsesrammerogretfærdighederidesenesteårblevettilbudtafenrækketeoreti- kere,derbefindersigispændingsfeltetmellempolitiskfilosofiogkulturvidenskab,
mestprægnantafCharlesTaylor,JacquesRancièreogJudithButler.Jegvilforeslå
begrebetsocialforestillingsverdensomenbetegnelseforvoresfællesrepertoireaf
forestillingeromvoresfællesliv,enslagsimplicitkortoverdetsamfundsmæssige
liv.MankanogsåvælgeenmeremodernemetaforogtaleomensocialGPS,dergør
detmuligtformenneskeratbevægesigrundtmellemhinandenisamfundet.Taylor
skriverom“socialimagination”,Rancièreom“partagedusensible”ogButlerom
“frames”3,ogselvomdetreteoretikerelangtfraharsammenfaldendeærinder,erde
dogenigeomatbeskrivedenneureflekteredeogfør-teoretiskebaggrundsforståelse
somafgørendefor,hvordandetsocialelivkommertilsyne.Ellermerespecifikt:
somafgørendeforhvemderoverhovedetkanblivesynligpåsamfundetsmoralske
radarsomsubjektforretfærdighed.FormuleretmedTaylorerdensocialeforestil- lingsverden det uomgængelige rammeværk, der ligger bag alle forestillinger om
distributivretfærdighediformafenfællesforståelseaf,hvemderermedlemmer
afsamfundet,oghvemderikkekantilskrivesenandenstatusendensten(Taylor
1985,296ff;1989).
I“Forvandlingen”eruretfærdighedenlokaliseretpådensocialeforestillingsver- densniveauogikkepådesocialereglersniveau.Fortællingendrejersigkunibeske- dengradom,hvilkespecifikkekravGregorkangøregældende;detafgørendeer,
hvordanhanselvoghansnærmestefortolkerhansstillingifamilienssocialeorden.
Detervelatmærkesjældent,atdenslagsfortolkningerbliverbegrebsligtformule- retidetfiktiveunivers.Langtofteretagerdeformsomenslagsmavefornemmelse
fororden,ogdetvilsigesomenumiddelbarogaffektivreaktionpåGregorstilste- deværelse:envoldsommedfølelsemedhanssygdom,enuovervindeligvæmmelse
vedhansstankellerhansudseende,enlystblandetvredeoverhansforsøgpåat
forladesinforeskrevnepladsifamiliensorden,ogtilallersidstblotenmatligegyl- dighedoveratstadseterblevetskaffetafvejen.
“Misframing”ermedandreordikkekunetnormativt,menogsåetontologisk
problem:detdrejersigikkekunom,hvadjegmå,menogsåmeregrundlæggende
om,hvemjegeriegneogandresøjne.Denne“socio-ontologiske”eller“ontopoli- tiske”(Connolly1995)dimensionfårArendtikkemed.Nårhunanalysererderet- tighedsløseskatastrofesometspørgsmålomsubjektiverettigheder,undladerhun
atstillespørgsmåletomdetsubjekt,hvisretderertaleom.IArendtsperspektiver
subjektetganskeenkeltogheltuproblematisktilstede,lidtligesomenvelvoksen
flygtningderstigeraftogetienfremmedbymedsinkuffertihånden.Spørgsmålet
erblot,omdettesubjektharenrettilathaverettigheder,påsammemådesomdet
kanværeetspørgsmålomsubjektetharenkuffertihåndenellerej(Menke2007).
IKafkasanalyseafderettighedsløseskatastrofeersubjektetikkeenuproblematisk
Isak Winkel Holm | Arendt og Kafka
3 5 realitet,derharellerikkeharrettigheder,mensnarereetproblematiskproduktaf
dekulturelleforståelsesrammer,hvorigennemdetsocialelivkommertilsyne.Der
erikketaleomenretsligkatastrofe,menomenmeredybtliggendekulturelkata- strofeidensocialeforestillingsverden.
Stereotyper
Iessayet“TheJewasPariah”viserArendt,hvordandejødiskeforfatterevaristand
tilat“udviklebegrebetompariaensomenmennesketype”(Arendt1978,68).Hei- nes litterære værker tilbyder eksempelvis et “portræt” af ham selv som en paria,
der er udstødt fra det organiserede samfund, og på tilsvarende vis er Kafka blot
det seneste eksempel på “typificeringen” af pariaen (ibid., 71, 82). “Det typiske”
blevdannetsomsociologiskbegrebafMaxWeber(Weber1949,88)ogudviklettil
etlitteraturvidenskabeligtanalyseredskabafGeorgLukács(Lukács1962,478vol.
6). Ifølge Lukács’ realismeteori er det mylder af bankmænd, journalister, grevin- derogungedigtere,derbefolkerBalzacsfiktiveParis,“typiske”forsåvidtsomde
inkarnererenrækkevæsentligetrækidenbestemtehistoriskesituation,somsåi
andenomgangerelegantforbundetmeddetindividuellemenneskesbrogedesær- egenheder.VedatlæseKafkaslitteræreværkersomenrepræsentationafpariaens
sociologisketypelæggerArendtsigiforlængelseafendominerendetraditioniden
tidligeKafkaforskning.Uansetomdenteoretiskerammevarmarxistisk,freudiansk,
heideggerskellerbareheltalmindeligtbiografisk,opfattededeflestetidligelæsere
Kafkaslitteræreværkersomavanceredetypologier.Denbærendehermeneutiske
ambitionvaratforståværkernesgådefuldehovedpersoner–Georg,Karl,Gregor,
JosefK,K.,osv.–somligesåmangestedfortrædereforKafkasegenpsykologiskeel- lersociologisketype.Begrebetomdet‘kafkaske’,dertogformidisseår,erisigselv
ettypologiskbegreb,der(foratgenbrugeVillySørensensformulering)betegner
enbestemtformfor“psykiskekomplekser”,sådansomdetræderfremienbestemt
formforsocialomverden.
Kafkanotereretsted,athanhar“denyderstemodviljemodordet‘type’”(Kafka
1990,982).Deterogsåindlysende,atdetteordikkeertilnogenhjælpienfor- tolkningaf“Forvandlingen”.Menneskestorebillerkanikkehævdesathaveværet
typiskeiPragsborgerskabistartenafforrigeårhundrede.Hvisordettypeharnogen
relevansidenneforbindelse,erdetmedandreordikkepådensocialevirkeligheds
niveau, men snarere på den sociale forestillingsverdens niveau. Typerne ville da
væredet,somdetmanidagplejeratkaldestereotyper:fastekulturelleforestil- lingsformerhvormedviformaterervoresfortolkningafhinanden.
HannahArendtsførstemand,GünterAnders,kanlevereeteksempelpå,hvor- dan Kafka håndterer den slags stereotyper. I sin skoledannende læsning af “For- vandlingen”fra1951pegedeAnderssomdenførstepå,atordet“kryb”(Ungeziefer)
joeretskældsord.Kunstnereeriandremenneskersøjne“beskidtebiller”,skriver
Anders, og det er derfor, Gregor vågner op en morgen og virkelig er en bille. Et
merenærliggendeeksempelleveresmåskeafHermannKafka,deretparmåneder
førKafkagikigangmed“Forvandlingen”brugtedetsammeskældsordomKafkas
godevenJitzchakLöwy:“Dendersovermedhunde,ståropmedutøj”(Kafka1990,
223).4 “Forvandlingen”forvandlermedandreordenretoriskfigurtiletempirisk
passage | 66 |vinter 2011
3 6
faktum;skældsordetfårbenatgåpåidetfiktiveunivers.5SomAndersselvopsum- merendeskriveromKafka:“Hantrækkerpåsprogetsforeliggendelager,detsbil- ledkarakter.Demetaforiskeordtagerhanpåordet”(Anders1951,40).
ArendtundgårspørgsmåletomlitterærformisinlæsningafKafka,ogforden
sagsskyldogsåisinelæsningerafVarnhagen,Heine,DostojevskijogMelville.Det
virkersomom,hungrundlæggendeopfatterdenlitteræreformsomettransparent
medium,gennemhvilketmankanskaffesigadgangtildeinteressantesociologiske
typer,idettetilfældedenjødiskepariastype.IKafkasanalyseafderettighedsløses
katastrofeerdenlitteræreformderimodafgørende.Denneanalytisketilgangret- ternemligsitfokusikkemoddesocialetyper,somværketgiveretbilledeaf,men
moddekognitivestereotyper,somfortællerneogdefiktivefigurerselvbrugertil
atdannesigetbilledeafdetsocialerum,somdefærdesi.MedAnders’formule- ringsynliggørKafkasbogstaveliggjortemetafor“sprogetsforeliggendelager,dets
billedkarakter”.Atfåmetaforertilatmuterepådenmådeeretlitterærtgreb,der
fremmedgør–dvs.distancererogdemonstrerer–densocialeforestillingsverdenog
densindbyggedefejlindramninger.Kafkasværkererikkedokumenteromderet- tighedsløsekatastrofe,meninstrumentertilattænkeoverdennekatastrofe.
Detnøgneliv
IdesenesteårharGiorgioAgambensfilosofispilletenafgørenderollefor,hvordan
maniKafka-forskningenharforståetforbindelsenmellemArendt,Kafkaogundta- gelsestilstanden(hvilketsomnævnterAgambensbegrebforderettighedsløsekata- strofe).IfølgeAgambengiverKafkasværkeretbilledeafsuverænensekstra-retslige
magtudøvelse,sådansomdenfinderstediundtagelsestilstanden.Detgælderikke
mindstdenberømteparabel“Foranloven”,hvordørvogterenvedportentilloven
ikkegivermandenfralandettilladelsetilattrædeindenforiloven,menladerham
ventehelerestenafhanslivudeforanporten(Agamben1998,49).Påtoafgørende
punkterliggerAgambensKafkakommentareriumiddelbarforlængelseafArendts,
ogdetvilsigeiforlængelseafdet,somjegharredegjortforidenneartikel.Fordet
førsteunderstregerAgamben,atderettighedsløsesproblem,medArendtsformu- lering, må forstås som noget “meget mere fundamentalt end retfærdighed”. Hos
Kafkadrejerdetsigikkesåmegetomderettigheder,sommankannydegodtaf,når
manerkommetsikkertgennemportentilloven;detdrejersigsnarereomforholdet
mellemlovenogdetnøgnelivudenforloven.IAgambensCarlSchmitt’skeoptik
rejsermennesketsplacering“foranloven”etspørgsmålomdetgrundlæggendefor- holdmellemlovensoglivetssfære:omhvordanKafkasfiktivefigureroverhovedet
erblevet“impliceret”eller“indskrevet”ilovenssfære(Agamben2011,24).Fordet
andetunderstregerAgamben,heltitrådmedArendt,atdetmenneske,derstårog
venteriundtagelsestilstandensretsligevakuum“foranloven”,bliverdehumanise- retogbestialiseret,fxvedatbliveforvandlettilenvarulv.Nårundtagelsestilstan- denfårbyentilatgåopifugerne,indtrædermenneskeneienzone,hvordeikke
længereertilatskelnefradyr(Agamben1998,107).
DererimidlertidenforskelmellemArendtsogAgambensbeskrivelseafderet- tighedsløseskatastrofe,derharafgørendekonsekvenserforforståelsenafKafkas
Isak Winkel Holm | Arendt og Kafka
3 7 forfatterskab.ForArendterrettighedsløshedenenkatastrofe,fordireterdeteneste,
vihar,derkanbeskyttemennesketmodandremenneskersvilkårligemagtudøvelse.
DettevarhendesegenbitreerfaringfrasinemangeårsomflygtningfraNazitysk- land. For Agamben, derimod, er rettighedsløsheden ikke så meget en katastrofe
somenmessianskmulighed.Herhandlerdetikkeomatrestaurereetorganiseret
politiskrumomkringdenrettighedsløseflygtningellerlejrfange,menomheltat
fritskrabemennesketfraretten.IfølgeAgambenslidtforceredelæsningermanden
fralandet,derbrugersitlivpåatsiddeogventeforanportentilloven,ivirkelig- hedenenmodelforenfrigørelsesstrategi–ogdermedenfættertilskriverenBart- leby(Agamben1999,243-271).LigesomK.,hovedpersoneniKafkasSlottet,ifølge
Agambenikkekæmperforatblivemedlemaflandsbyensnormativefællesskab;han
kæmperganskeenkeltmodloven(Agamben2011,23).Agambenpegerpådenne
forskel mellem sig selv og Arendt, når han i slutningen afHomo sacer kritiserer
Arendtforatville“restaurere”dentraditionellepolitiskefilosofisbegreber(s.187).
HvorArendtsprojekt,somviharset,varatkonstruereenny,grundlæggendemen- neskeret,derkansikreallemenneskerenpladsidetpolitiskerum,dererAgambens
projektsnarereatdekonstruereethvertbegrebommenneskeret(Agamben2000,
19).
Det andet vigtige problem i Agambens Kafka-kommentarer deler han med
Arendt,fordetbeståri,atdebeggediskutererderettighedsløseskatastrofesomet
spørgsmålomretogikkesometspørgsmålomretfærdighed.Agambenforstårdet
nøgnelividetnormativevakuumudfradejuridiskeellerquasi-juridiskeregler,
derbliveretableretogsuspenderetidensuverænebeslutning,ogsetidenoptik
bliverrettighedsløshedeniscenesatsometretligtproblem:somentætogdødelig
dansmellemlovenoglivet.6HverkenArendtellerAgambeninteresserersigforden
merediffuseformforuretfærdighed,derhandlerom,hvordanmennesketkommer
tilsyneidensocialeforestillingsverden.NårAgambenlæserKafkas“Foranloven”,
erhaneksempelvisblindfordehalvvejsforstyrredeforestillinger,sommandenfra
landet gør sig om dørvogteren og loven – selvom det faktisk er mandens sociale
forestillingsverden,somKafkastekstbrugermestpladspåatanalysere.Imodsæt- ningtilArendtogAgambenharjegidenneartikelinsisteretpåatforståderettig- hedsløseskatastrofesometspørgsmålomretfærdighed,ogvelatmærkesomen
formformeta-retfærdighed,derikkebefindersigpådesocialereglersniveau,men
pådensocialeforestillingsverdensmeregrundlæggendeniveau.
HvismansammenfatterminetokritikpunkterafAgamben(hvorafdetenekri- tikpunktaltsåerhentethosArendt,mensdetandetrettersigmodbådehendeog
Agamben),kanmandiagnosticereAgambensKafkalæsningsommoderne‘kafkask’.
ImodsætningtilVillySørensensog50’erneog60’ernesøvrigeklassiske‘kafkaske’
KafkafortolkningerreducererAgambenikkedetsocialelivtilenprojektionsvægfor
detpsykiskeliv.Menhanfastholderikkedestomindredenvelkendte‘kafkaske’op- stilling,hvordetstakkelsforsvarsløsemenneskelivbliverknustafabsurdebureau- kratiskeinstitutioner.Denne‘kafkaske’modstillingmellemlivetsoglovenssfære
gørdetumuligtatfåøjepå,atderfaktiskforegårendiskussionafuretfærdighedi
Kafkasfiktiveværker.HosKafkaeridealetomretfærdighedikkebareenfjernmes- sianskutopi,menderimodetlangtmerekonkretspørgsmålom,hvemderermed-
passage | 66 |vinter 2011
3 8
lemafdetnormativefællesskab,oghvemderikkeer:omGregortællerellerikke
tællermedsomendelafSamsa-familien.
Hvisjegafslutningsvisgavmigselvdensuverænemagttilatbeslutte,hvador- det‘kafkask’skullebetydefremover–såatordetfaktiskkunnegørenytteogikke
bareskadeifortolkningenafKafkaslitteræreværker–såvillejegdekretere,atman
franuafskullebrugeordetsomenbetegnelseforenformforuretfærdighed,der
skyldesdenfællesforestillingomdetfællesliv:enslagskognitivforvrængning,der
liggersådybtikulturen,atdenikkekanekspliciteresogdiskuteresijuridiskeog
politiske begreber, men kun kan synliggøres i Kafkas avancerede litterære form.
Udlændingeservicesbureaukratiskeprocedurervilleikkevære‘kafkaske’idenne
betydningafordet,mendetvilletilgengælddendanskebefolkningsrepertoireaf
forestillingeromrigetstruedegrænser.
Noter
1 VillySørensenerherinspireretafWalterSokels“drømmeprincip”,somSokelforklarerienpro- gramagtigformulering:“AlleAussagenderKafkaschenErzählkunstsindverhüllenderAusdruch
einesallebeherschendenInnerlichen”(Sokel1983,9).
2 Sehertilfx(Birmingham2006).
3 Sehertil(Appadurai1996;Butler2009;Rancière2000;Taylor2004).
4 Kafkagentagerogudfolderepisodenisitbrevtilfaderen,ogdennegangkaldesLöwyligefrem
et“Ungeziefer”,altsåsammeordsomGregori“Forvandlingen”(Kafka1992,154).
5 IforlængelseafGüntherAndersharførstogfremmestTheodorW.AdornoogStanleyCorn- goldinteresseretsigforKafkaslegemliggørelseafmetaforen,ogbeggetagerligesomAnders
udgangspunktiGregorSamsasbillekrop.UnderstærkinspirationfraKafka(ogfraBenjamins
Kafka-studier)opstillerAdornoiKierkegaard. Konstruktion af det æstetiskefra1933enteoriom
Kierkegaards“bogstaveligemetaforer”(Adorno1996,33).I1955tilbageførerhandettebegreb
fraKierkegaardtilKafka:“‘Derejsendeersombiller’,hedderdentalemådesomKafkamåhave
grebetfati,ogspiddetsometinsekt.Biller,ikkesombiller”(Adorno1973,266).Iartiklen“The Metamorphosis:MetamorphosisoftheMetaphor”(revideretudgave1988)læggerStanleyCorn- goldsigiforlængelseafAdorno,mentilbyderenmereteoretiskreflekteretbeskrivelseafden
bogstaveliggjortemetafor(Corngold1988).
6 Agambens(ogCarlSchmitts)snævrefokuspåforholdetmellemsuverænenoglovenharide
senesteårværetudsatforheftig(ogefterminebegreberberettiget)kritikafenrækkepolitiske
filosoffer,sefx(Honig2009;Lazar2009;Menke2004).
Litteratur
Adorno,T.(1973).Prismen: Ohne Leitbild.FrankfurtamMain:Suhrkamp.
Adorno,T.(1996).Konstruktion af det æstetiske(J.Dehs,Trans.).København:Gyldendal.
Agamben,G.(1998).Homo sacer: Sovereign Power and Bare Life.Stanford,Calif.:StanfordUniversity
Press.
Agamben,G.(1999).Potentialities: Collected Essays in Philosophy.Stanford:StanfordUniversityPress.
Agamben,G.(2000).Means without End: Notes on Politics.Minneapolis:UniversityofMinnesotaPress.
Agamben,G.(2011).Nudities.Stanford:StanfordUniversityPress.