Arendt og Kafka

2 3

Arendt­og­Kafka­

I s a k ­ W i n k e l ­ H o l m

Hvis­man­oplever­et­bureaukrati,­der­træffer­uigennemskuelige­beslutninger­hen­

over­hovedet­på­en,­vil­man­med­meget­stor­sandsynlighed­bruge­ordet­“kafkask”.­

Nu­om­dage­fås­Franz­Kafka­ikke­bare­som­tv,­tegneserie­og­t-shirt,­men­også­som­

tillægsord.­Ordet­har­sin­oprindelse­i­efterkrigstidens­eksistentialistiske­Kafkaforsk- ning,­hvor­man­havde­problemer­med­at­se­meningen­i­forfatterskabet­og­derfor­

valgte­ at­ læse­ det­ som­ en­ illustration­ af­ menneskelivets­ absurde­ meningsløshed.­

Grundbetydningen­ af­ det­ ‘kafkaske’­ er­ således­ en­ form­ for­ eksistentialistisk­ me- ningsløshed,­suppleret­med­en­forestilling­om­byen­Prags­krogede­gader­og­med­

en­forestilling­om­privatpersonen­Kafkas­ikke­mindre­labyrintiske­familie-­og­kær- lighedsliv.

­ På­dansk­grund­er­den­“kafkaske”­Kafkalæsning­først­og­fremmest­blevet­for- muleret­af­Villy­Sørensen,­som­i­sin­på­mange­måder­imponerende­Kafkas digtning­

(1968)­forklarer,­hvordan­man­skal­forstå­begrebet:­“At­føre­de­sociale­konflikter­

tilbage­på­psykiske­og­at­lade­de­psykiske­komplekser­træde­frem­i­den­sociale­om- verden,­–­det­er­netop­det­særlig­‘kafkaske’”­(Sørensen­1980,­71).­Ifølge­Villy­Søren- sen­handler­et­‘kafkask’­værk­altså­ikke­om­menneskenes­liv­i­sociale­og­politiske­

fællesskaber;­det­bruger­blot­det­sociale­liv­som­en­projektionsflade­for­det­enkelte­

menneskes­psykiske­komplekser.¹­Kafkas­værker­er­tæt­befolket­med­bipersoner­–­

advokater,­fædre,­kærester,­hjælpere,­tjenestepiger­osv.­–­men­i­de­fortolkninger,­

der­er­styret­af­en­forestilling­om­det­‘kafkaske’,­har­bipersonerne­en­besynderlig­

tendens­til­at­forsvinde­ud­af­billedet­på­bekostning­af­den­ene­hovedperson.­Hvis­

de­overhovedet­bliver­nævnt,­bliver­de­gerne­tolket­som­en­slags­allegoriske­inkar- nationer­af­en­problemstilling­i­hovedpersonens­indre­liv.­

­ ‘Kafkask’­er­et­nyttigt­ord­i­mange­sammenhænge,­men­efter­min­mening­er­det­

ikke­velegnet­til­at­forstå­Kafkas­forfatterskab­med.­Kafkas­værker­er­ganske­enkelt­

ikke­‘kafkaske’;­de­nøjes­ikke­med­at­bruge­det­sociale­liv­som­en­symbolsk­iscene- sættelse­af­intrasubjektive­komplekser,­men­giver­tværtimod­en­omhyggelig­analyse­

af­intersubjektive­praksisser.­Dette­har­afgørende­konsekvenser­for­forståelsen­af­

Retten til at have rettigheder i Franz Kafkas

“Forvandlingen”

passage | 66 |vinter 2011

2 4

Kafkas­behandling­af­retfærdigheden,­som­jeg­skal­beskæftige­mig­med­i­denne­arti- kel.­En­‘kafkask’­optik­vil­se­retfærdigheden­fra­det­ensomme­menneskes­perspektiv,­

og­set­herfra­kommer­det­til­at­handle­om­truende­og­irrationelle­magter,­der­fælder­

en­ ødelæggende­ dom­ over­ det­ magtesløse­ menneske.­ Forestillingen­ om­ det­ ‘kaf- kaske’­er­således­tæt­forbundet­med­en­såkaldt­retfærdighedskritik,­og­det­vil­sige­

med­en­analyse,­der­afdækker,­hvordan­en­bestemt­retfærdighedspraksis­knuser­det­

enkelte­menneskes­frihed.­

­ Hannah­ Arendt­ foreslår­ en­ meget­ anderledes­ tilgang­ til­ retfærdigheden­ hos­

Kafka.­For­hende­knuser­retten­ikke­kun­det­enkelte­menneske,­den­beskytter­også­

det­enkelte­menneske­mod­vilkårlig­magtudøvelse­og­i­yderste­konsekvens­mod­det­

nøgne­mord­(Arendt­1978,­90).­Problemet­er­således­ikke­bare­retten,­men­i­mindst­

lige­så­høj­grad­den­mangel­på­ret,­der­gør­det­enkelte­menneske­forsvarsløst­over­

for­andre­mennesker.­I­to­tidlige­essays­om­Kafka,­begge­fra­1944,­foreslår­Arendt­

at­fortolke­Kafkas­hovedpersoner­som­mennesker,­der­kæmper­for­deres­rettighe- der.­“Franz­Kafka:­en­revurdering”­gennemgår­Kafkas­tre­romanfragmenter,­hvis­

hovedpersoner­ifølge­Arendt­befinder­sig­i­“nødvendighedens,­uretfærdighedens­og­

løgnens­verden”,­men­som­alligevel­formår­at­stille­et­krav­om­“menneskets­umiste- lige­rettigheder”­(Arendt­2010,­139f).­I­“The­Jew­as­Pariah”­skriver­Arendt­ikke­blot­

om­Kafka,­men­også­om­Heinrich­Heine,­Bernard­Lazare­og­Charlie­Chaplin,­som­

alle­kredser­om­rettighedsløshedens­problem.­Deres­fiktionsværker­handler­ifølge­

Arendt­om­den­foragtede­jødiske­paria,­der­af­det­omgivende­samfund­betragtes­

som­nobody­ og­nonentity,­ et­ menneske­ uden­ “retslig­ opholdstilladelse”­ (Arendt­

1978,­83,­82,­88).­I­det­sidstnævnte­essay­opsummerer­Arendt­sin­Kafka-læsning­

ved­at­formulere­sin­egen­mening­om,­hvor­vigtigt­det­er­at­leve­et­“nominelt”­liv,­

og­det­vil­i­denne­sammenhæng­sige­et­liv,­hvor­man­ikke­svæver­i­fri­luft­som­en­

paria­uden­for­fællesskabets­regler,­men­udfolder­sin­frihed­inden­for­reglerne:­“Et­

sandt­menneskeliv­lader­sig­ikke­leve­af­mennesker­der­føler­sig­afsondret­fra­men- neskehedens­basale­og­enkle­love,­og­heller­ikke­af­mennesker­der­vælger­at­leve­i­et­

vakuum,­selvom­det­er­forfølgelse­der­har­fået­dem­til­det.­Menneskers­liv­skal­være­

nominelt,­ikke­exceptionelt”­(Arendt­1978,­89).

­ I­denne­formulering­taler­Arendt­ikke­bare­om­Kafkas­hovedpersoner­eller­om­

jøder­i­almindelighed,­men­også­om­sig­selv.­Efter­hun­flygtede­fra­Tyskland­i­1937,­

og­indtil­hun­opnåede­amerikansk­statsborgerskab­i­1951,­befandt­Arendt­sig­i­et­

retsligt­og­politisk­vakuum.­En­af­de­centrale­ambitioner­i­Arendts­tidlige­forfat- terskab­ er­ at­ forstå,­ hvad­ det­ vil­ sige­ at­ leve­ som­ statsløs­ flygtning.­ Op­ gennem­

1930’erne­skrev­hun­en­afhandling­om­den­romantiske­forfatterinde­Rahel­Varnha- gen,­hvor­hun­fokuserede­på­den­jødiske­Varnhagens­billede­af­sig­selv­som­ulykke- ligt­ekskluderet­fra­samfundet­(Arendt­1974,­17).­Året­før­de­to­Kafka-essays­skrev­

hun­det­mere­personlige­essay­“We­Refugees”­om­flygtningens­oplevelse­af­identi- tetstab­(Arendt­2007).­Og­i­The Origins of Totalitarianism,­der­udkom­i­1951,­syv­år­

efter­de­to­essays­om­Kafka,­analyserer­Arendt­flygtningens­problemer­i­det­berømte­

kapitel­om­menneskerettighederne.­Arendt­tager­her­udgangspunkt­i­årene­efter­

Første­Verdenskrig,­hvor­nationalistiske­og­antisemitiske­strømninger­fik­Europas­

nationalstater­til­at­skille­sig­af­med­deres­uønskede­etniske­minoriteter.­Hermed­

blev­millioner­af­angiveligt­“overflødige”­personer­tvunget­til­at­leve­uden­for­lovens­

Isak Winkel Holm | Arendt og Kafka

2 5 grænse­i­en­form­for­organiseret­lovløshed,­der­blev­administreret­af­ukontrollerede­

politimyndigheder­(Arendt­1979,­288).­Ifølge­Arendt­demonstrerede­mellemkrigs- tidens­flygtningemasser­behovet­for­en­basal­ret­til­at­leve­som­et­rettighedsbærende­

medlem­af­samfundet­og­ikke­som­en­paria­i­et­normativt­vakuum:

Først­da­der­dukkede­millioner­af­mennesker­op­som­havde­tabt­og­ikke­kunne­genvinde­

disse­rettigheder,­blev­vi­opmærksomme­på­eksistensen­af­en­ret­til­at­have­rettigheder­

(og­det­vil­sige­til­at­leve­inden­for­en­ramme­hvor­man­bliver­bedømt­på­sine­handlinger­

og­meninger)­lige­så­vel­som­retten­til­at­tilhøre­en­eller­anden­slags­organiseret­fælles- skab.­(ibid.,­296)­

Arendts­to­tidlige­essays­om­Kafka­er­skæmmet­af­nogle­af­de­filologiske­misfor- ståelser,­der­prægede­Kafka-receptionens­første,­vilde­år;­ikke­mindst­den­opfat- telse­at­Kafkas­første­romanskitse­Den forsvundne (der­i­mange­år­har­været­kendt­

under­Max­Brods­titel­Amerika)­skulle­være­skrevet­i­slutningen­af­Kafkas­forfat- terskab.­Ikke­desto­mindre­vil­jeg­i­denne­artikel­argumentere­for,­at­Arendt­har­

fat­i­noget­helt­afgørende.­Det,­som­Arendt­kalder­“de­rettighedsløses­katastrofe”­

(the­calamity­of­the­rightless),­er,­vil­jeg­hævde,­et­centralt­tema­i­Kafkas­forfat- terskab.­Kafka­var­en­generation­ældre­og­døde­yngre­end­Arendt.­Selvom­han­

på­nært­hold­kunne­følge­antisemitismens­fremmarch­i­Bøhmen­og­nogle­af­dens­

tidlige­politiske­konsekvenser,­levede­han­ikke­længe­nok­til­at­se,­hvordan­hans­

familie­og­venner­mistede­deres­medborgerskab­og­enten­flygtede­til­Palæstina­

eller­forsvandt­i­lejrene.­Hvor­Kafka­oplevede,­hvordan­det­juridiske­og­politiske­

vakuum­åbnede­sig­midt­i­det­civiliserede­Europa,­bevidnede­Arendt,­hvordan­det­

mundede­ud­i­udryddelseslejrene.­I­denne­dystre­historiske­situation­var­de­begge­

interesserede­ikke­så­meget­i­enkelte­specifikke­rettigheder,­men­snarere­i­det­fun- damentale­spørgsmål­om­retten­til­at­have­rettigheder.

­ Ikke­mindst­takket­være­Giorgio­Agambens­videretænkning­af­Arendt­har­vi­i­

dag­vænnet­os­til­at­beskrive­de­rettighedsløses­katastrofe­som­en­undtagelsestil- stand:­en­zone­af­anomi­midt­i­samfundets­væv­af­regler.­Jeg­vil­imidlertid­forsøge­

at­vise,­at­det­er­Arendts­snarere­end­Agambens­analyse­af­det­normative­vakuum,­

der­giver­et­frugtbart­udgangspunkt­for­en­tolkning­af­Kafkas­forfatterskab.­I­ar- tiklens­første­del­vil­jeg­dels­gennemgå­de­fire­vigtigste­træk­i­Arendts­analyse­af­

de­rettighedsløses­katastrofe,­dels­gennemspille­disse­fire­træk­i­en­(nødvendigvis­

vældig­komprimeret)­læsning­af­Kafkas­store­fortælling­“Forvandlingen”­fra­1912.­

I­artiklens­anden­halvdel­vil­jeg­fokusere­på­forskellene­mellem­Arendts­og­Kafkas­

tilgang­ til­ de­ rettighedsløses­ katastrofe.­ Her­ vil­ jeg­ argumentere­ for,­ at­ Arendt­

betragter­de­rettighedsløses­katastrofe­som­et­spørgsmål­om­ret,­hvorimod­Kafka­

snarere­anskuer­den­som­et­spørgsmål­om­retfærdighed.­Forskellen­mellem­ret­og­

retfærdighed­er­hårfin,­men­ikke­desto­mindre­har­den­afgørende­konsekvenser­

for­forståelsen­af,­hvordan­retten­til­at­have­rettigheder­kan­komme­til­syne­i­littera- turen.

“

passage | 66 |vinter 2011

2 6

I.

Arendts­analyse­af­de­rettighedsløses­katastrofe­tager­udgangspunkt­i­den­klassi- ske­sondring­mellem­privat­og­offentligt,­mellem­oikos­og­polis,­dominium­og­res publica.­I­den­græske­bystat­bestod­husholdningen,­oikos,­af­herren­og­hans­kone,­

børn,­slaver­og­husdyr,­og­denne­økonomiske­enhed­varetog­bystatens­produktive­

og­reproduktive­opgaver.­Ifølge­Aristoteles­er­relationerne­mellem­borgerne­i­byen,­

polis,­reguleret­af­love,­hvorimod­huset,­oikos,­udgør­et­hul­i­netværket­af­juridiske­

rettigheder.­Og­eftersom­byens­love­ikke­når­ind­bag­husholdningens­fire­vægge,­

findes­der­ingen­retfærdighed­her,­skriver­Aristoteles­i­Etikken­(Aristoteles­2000,­

135).­Som­Arendt­resumerer­Aristoteles­i­Menneskets vilkår,­er­slaven­“per­defini- tion­uden­for­lovens­sfære”­(Arendt­2005,­331).­Ifølge­Arendt­er­den­moderne­flygt- ning,­ligesom­den­antikke­slave,­en­fange­af­oikos:

Det­menneske­der­har­mistet­sin­plads­i­et­fællesskab,­sin­politiske­status­i­sin­tids­kampe,­

og­den­retslige­personlighed­som­gør­hans­handlinger­og­en­del­af­hans­skæbne­til­et­sam- menhængende­hele,­har­blot­de­egenskaber­tilbage­som­normalt­kun­kan­blive­artikuleret­

i­det­private­livs­sfære,­og­som­må­forblive­ukvalificeret,­blot­eksistens­i­alle­offentlige­

anliggender.­(Arendt­1979,­301)

Ligesom­Agambens­“nøgne­liv”­er­Arendts­“blotte­eksistens”­et­menneske,­hvis­liv­er­

bestemt­af­det­politiske,­men­som­ikke­selv­har­status­som­politisk­subjekt.­Arendt­

fremhæver­fire­træk­ved­de­rettighedsløses­katastrofe,­og­de­har­alle­deres­idéhisto- riske­baggrund­i­Aristoteles’­bemærkninger­om­det­lovløse­liv­i­oikos.

Tilfældighed

Ifølge­Arendt­er­den­rettighedsløse­flygtning­for­det­første­eksponeret­for­privat- sfærens­tilfældigheder.­Det­ovenstående­citat­om­flygtningens­mangel­på­politisk­

status­fortsætter:

Denne­blotte­eksistens,­det­vil­sige­alt­det­som­på­mystisk­vis­er­givet­os­ved­fødslen­og­

som­indbefatter­vores­kroppes­form­og­vores­hjerners­talenter,­kan­man­kun­omgås­adæ- kvat­ i­ venskabets­ og­ sympatiens­ uforudsigelige­ tilfældigheder,­ eller­ ved­ kærlighedens­

store­og­uberegnelige­nåde,­som­med­Augustin­siger­‘Volo ut sis­(Jeg­vil­at­du­skal­være),’­

uden­at­være­i­stand­til­at­give­nogen­bestemt­grund­for­denne­højeste­og­mest­uover- trufne­bekræftelse.­

Når­man­er­ekskluderet­fra­det­regulerede­politiske­rum,­er­man­udleveret­til­denne­

verdens­kontingenser.­Det­gælder­dels­den­genetiske­tilfældighed,­der­bestemmer­

hvordan­ens­krop­er­faldet­ud,­og­hvor­mange­talenter­man­har­at­gøre­godt­med;­

dels­gælder­det­den­sociale­tilfældighed,­der­karakteriser­den­form­for­sociale­rela- tioner,­der­ikke­bygger­på­almene­regler,­men­på­menneskenes­omskiftelige­følelser­

over­for­hinandens­fysiske­og­psykiske­særegenheder.­Det­er­denne­grundløshed,­

som­Arendt­formulerer­med­det­augustinske­nådesbegreb:­det­rettighedsløse­sub- jekt­indgår­i­sociale­relationer,­der­har­karakter­af­nådeshandlinger,­for­der­er­tale­

om­en­form­for­anerkendelse,­som­der­ikke­kan­gives­nogen­gode­begrundelser­for,­

“

“

Isak Winkel Holm | Arendt og Kafka

2 7 sådan­som­eksempelvis­kærligheden­ikke­kan­begrundes­med­almene­grunde.­Kær-

lighedens­“Jeg­vil­at­du­skal­være”­skal­altså­her­forstås­som­en­modsætning­til­ret- færdighedens­“Du­har­berettigelse­til­at­være”.­Det­er­det,­som­landsbyboerne­ifølge­

Arendt­forsøger­at­forklare­hovedpersonen­i­romanfragmentet­Slottet:­“de­forsøger­

at­overbevise­K.­om,­at­han­mangler­erfaring­og­ikke­ved,­at­hele­livet­er­konstitueret­

og­domineret­af­nåde­og­unåde,­af­velsignelse­og­forbandelse,­og­at­dette­er­lige­så­

uforklarligt,­lige­så­tilfældigt­som­held­og­uheld”­(Arendt­2010,­141).

­ Efter­at­Gregor­Samsa­i­Kafkas­fortælling­“Forvandlingen”­en­morgen­er­vågnet­

op­som­et­billelignende­kryb,­er­familien­Samsas­lejlighed­meget­tydeligt­gennem- skåret­ af­ en­ grænse­ mellem­ offentligt­ og­ privat.­ Prokuristen­ fra­ Gregors­ arbejde­

hører­ hjemme­ i­ en­ offentlig­ sfære,­ mens­ moderen­ og­ søsteren­ færdes­ i­ en­ privat­

sfære,­og­et­sted­midt­imellem­de­to­sfærer­svæver­Gregors­far.­I­den­offentlige­sfære­

er­den­sociale­interaktion­baseret­på­regler.­I­sine­monologer­til­Gregor­henviser­

prokuristen­ til­ en­ række­ almene­ regler­ om,­ hvordan­ tingene­ burde­ være.­ Gregor­

er­handelsrejsende,­og­det­viser­sig,­at­hans­præstationer­i­den­sidste­tid­har­væ- ret­meget­utilfredsstillende;­det­skyldes­årstiden,­medgiver­prokuristen,­“men­en­

årstid­hvor­der­ikke­gøres­forretninger,­findes­overhovedet­ikke,­hr.­Samsa,­den­må­

ikke­findes”­(Kafka­2008,­86).­Prokuristen­tager­ikke­højde­for­tilfældighederne­i­

sæsonudsvingene,­men­henviser­alene­til­den­almene­regel,­der­bestemmer,­hvad­

der­må­og­ikke­må­findes.­Det­er­i­det­hele­taget­tydeligt,­at­prokuristen­bevæger­sig­

omkring­i­et­juridisk­eller­quasi-juridisk­univers,­eksempelvis­når­han­taler­om­sin­

manglende­lyst­til­at­“træde­i­skranken”­for­Gregor,­som­om­de­alle­sammen­allerede­

befandt­sig­foran­en­domstol­(ibid.).

­ I­den­private­sfære­handler­den­sociale­interaktion­ikke­om­regler,­men­derimod­

om­omsorg­og­hensyn.­Det­er­“den­opmærksomme­søster”­(s.­100),­der­påtager­sig­

den­daglige­pleje­af­Gregor,­og­hendes­kærlige­opmærksomhed­er­ikke­rettet­mod­

almene­regler,­men­kun­mod­Gregors­særegne­behov.­Hun­sætter­en­ære­i­at­finde­

ud­af,­hvordan­hun­kan­gøre­Gregor­en­“særlig­tjeneste”­(s.­111),­eksempelvis­ved­

at­finde­frem­til­den­helt­rigtige­mad­til­ham­eller­ved­at­stille­stolen­hen­til­vinduet­

da­ hun­ en­ dag­ tilfældigvis­ bemærker,­ at­ han­ godt­ kan­ lide­ at­ kravle­ op­ og­ kigge­

ud.­Moderens­og­søsterens­omsorg­bygger­altså­på­kærlighed,­ikke­på­retfærdighed.­

Formuleret­med­Arendt­og­Aristoteles­befinder­Gregor­sig­“uden­for­lovens­sfære”,­

når­han­har­med­moderen­og­søsteren­at­gøre;­de­siger­“Jeg­vil­at­du­skal­være”­til­

ham,­ikke­“Du­har­berettigelse­til­at­være”.­Eftersom­kvindernes­gode­gerninger­har­

karakter­af­nådeshandlinger,­der­ikke­baserer­sig­på­almene­rettigheder,­er­det­umu- ligt­for­Gregor­at­stille­krav:­“Hvis­hun­ikke­gjorde­det­af­sig­selv,­ville­han­hellere­

gå­til­af­sult­end­at­gøre­hende­opmærksom­på­det,­selvom­han­egentlig­følte­stærk­

trang­til­styrte­frem­fra­kanapéen,­kaste­sig­for­søsterens­fødder­og­bede­hende­om­

et­eller­andet­godt­at­spise”­(s.­95).­Derfor­er­det­meget­konsekvent,­at­det­er­søste- ren­der­til­sidst­–­efter­hun­længe­har­været­træt­af­at­omfatte­den­besværlige­Gregor­

med­kærlig­“Zartgefühl”­–­fælder­dødsdommen­over­ham:­“‘Kære­forældre,’­sagde­

søsteren­og­slog­som­en­indledning­hånden­i­bordet,­‘sådan­kan­det­ikke­blive­ved­

at­gå’”­(s.­118).­Ligesom­flygtningen­efter­Første­Verdenskrig­er­Gregor­udleveret­til­

privatsfæren­tilfældigheder­og­uforudsigeligheder,­her­med­søsteren­i­rollen­som­en­

arbitrært­handlende­politimyndighed.

passage | 66 |vinter 2011

2 8

Umenneskelighed

Ifølge­Arendts­analyse­af­de­rettighedsløses­katastrofe­er­flygtningen­ikke­blot­eks- kluderet­fra­det­politiske­rum,­men­også­fra­menneskearten.­Når­flygtningen­be- finder­sig­i­et­juridisk­og­legalt­vakuum,­skriver­Arendt,­har­hun­kun­sin­abstrakte,­

nøgne­menneskelighed­tilbage­og­intet­andet­end­den­(Arendt­1979,­297).­Denne­

nøgne­menneskelighed­viser­sig­i­virkeligheden­at­være­en­ikke-menneskelighed.­

De­fuldgyldige­medlemmer­af­samfundet­opfatter­den­rettighedsløse­som­en­“vild”,­

som­et­“dyr”,­eller­–­hvis­hun­er­heldig­nok­til­at­være­en­genial­kunstner­eller­viden- skabsmand­–­som­“en­slags­monster”­eller­“en­hund­med­et­navn”­(ibid.,­287).­Også­

på­dette­punkt­ligger­Arendt­i­direkte­forlængelse­af­Aristoteles,­der­beskriver­her- ren­og­slaven­som­to­væsener,­der­er­lige­så­ontologisk­forskellige­som­mennesket­og­

det­vilde­dyr­(Aristoteles­1997,­83).­Arendt­insisterer­endda­på,­at­dehumaniserin- gen­af­den­moderne­flygtning­er­endnu­værre­end­dehumaniseringen­af­den­antikke­

slave,­som­trods­alt­endnu­tilhørte­det­menneskelige­fællesskab:­“Mennesket,­viser­

det­sig,­kan­miste­alle­de­såkaldte­menneskerettigheder­uden­at­miste­sin­væsent- ligste­egenskab­som­menneske,­sin­menneskelige­værdighed.­Kun­tabet­af­et­ethvert­

politisk­fællesskab­kan­udstøde­ham­fra­menneskeheden”­(Arendt­1979,­297).

­ Kafkas­ “Forvandlingen”­ tilbyder­ en­ meget­ konkret­ iscenesættelse­ af­ denne­

grænse­mellem­menneske­og­dyr.­Gregor­er­vel­at­mærke­ikke­bare­blevet­forvand- let­til­en­gigantisk­bille,­men­snarere­til­et­hybridt­monster,­der­gennem­det­meste­

af­ fortællingen­ balancerer­ på­ grænsen­ mellem­ menneske­ og­ dyr.­ Efter­ at­ han­ er­

vågnet­op­som­et­kryb,­er­hans­første­handling­at­kravle­ud­af­sengen­og­forsøge­at­

åbne­døren­til­sit­værelse­med­munden,­fordi­han­ikke­har­nogen­hænder,­men­kun­

sprællende­billeben.­Den­meget­omhyggelige­beskrivelse­af,­hvordan­Gregor­med­

stort­besvær­rejser­sig­op,­er­en­slags­darwinistisk­farce­om­et­lavtstående­dyr,­der­

forsøger­at­kæmpe­sig­op­ad­evolutionsstigen,­så­det­kan­komme­til­at­stå­oprejst,­

selvom­det­ikke­har­nogen­rygrad.­Denne­balancegang­på­grænsen­mellem­men- neske­og­dyr­sættes­der­en­stopper­for­til­sidst­i­fortællingen,­da­søsteren­fælder­den­

allerede­omtalte­dom­over­Gregor:

“Kære­forældre,”­sagde­søsteren­og­slog­som­en­indledning­hånden­mod­bordet,­“sådan­

kan­det­ikke­blive­ved­at­gå.­Det­kan­godt­være­I­ikke­forstår­det,­men­det­gør­jeg.­Jeg­vil­

ikke­nævne­min­broders­navn­foran­dette­udyr­og­siger­derfor­blot:­vi­må­forsøge­at­skaffe­

os­af­med­det.­Vi­har­gjort­hvad­der­var­menneskeligt­muligt­for­at­pleje­og­udholde­det,­

jeg­tror­ikke­at­nogen­kan­bebrejde­os­det­mindste.”­(2008,­118)

Søsteren­siger­ikke­“vi­må­forsøge­at­skaffe­os­af­med­ham,”­men­“vi­må­forsøge­

at­skaffe­os­af­med­det,”­og­med­dette­diskrete­skift­af­stedord­skubber­hun­ham­

ud­ over­ grænsen­ for­ det­ menneskelige­ fællesskab.­ Dehumaniseringen­ er­ at­ blive­

frataget­sit­menneskelige­navn­og­sit­menneskelige­pronomen,­og­efter­denne­sym- bolske­død­er­den­fysiske­død­en­ren­formalitet.­Da­Gregor­endelig­er­gået­bort,­stik- ker­hushjælpen­hovedet­ind­i­den­dagligstue,­hvor­familien­Samsa­sidder,­og­siger:­

“altså,­I­behøver­ikke­at­gøre­jer­nogen­bekymringer­om­hvordan­stadset­ved­siden­

af­skal­skaffes­væk.­Det­er­allerede­blevet­ordnet.”­På­dette­tidspunkt­har­Gregor­

ikke­status­som­subjekt,­men­som­“Zeug”,­og­det­vil­sige­som­noget­tingsagtigt­stads,­

“

Isak Winkel Holm | Arendt og Kafka

2 9 som­man­ikke­begraver,­men­skaffer­af­vejen.­Ligesom­de­rettighedsløse­senere­i­

det­20.­århundrede­er­Gregor­et­ikke-menneskeligt­“Zeug”,­der­ikke­har­krav­på­en­

begravelse.

Ulighed

Ifølge­Arendt­befinder­flygtningen­sig­i­en­verden­præget­af­ulige­herredømmefor- hold.­Dette­er­det­tredje­træk,­som­hun­fremhæver­i­de­rettighedsløses­katastrofe:­

Hele­sfæren­af­det­blot­givne,­der­i­et­civiliseret­samfund­er­forlagt­til­det­private­liv,­er­

en­permanent­trussel­mod­den­offentlige­sfære,­fordi­den­offentlige­sfære­er­lige­så­kon- sistent­baseret­på­lighedens­lov,­som­den­private­sfære­er­baseret­på­loven­om­universel­

forskel­og­forskellighed.­Lighed,­i­modsætning­til­alt­hvad­der­har­at­gøre­med­den­blotte­

eksistens,­er­os­ikke­givet,­men­er­et­resultat­af­menneskelig­organisation­for­så­vidt­som­

den­er­vejledt­af­retfærdighedens­princip.­(Arendt­1979,­301)

Ifølge­Aristoteles­er­oikos’­patriarkalske­herredømmeforhold­–­den­såkaldte­oiko- nomia­–­per­definition­ulige­(Aristoteles­1997,­158).­I­Arendts­resumé­er­“familie- overhovedets­magt­uindskrænket­og­despotisk”,­når­han­udsteder­ordrer­til­sin­kone­

og­sine­børn,­slaver­og­husdyr­(Arendt­2005,­53).­Det­er­først,­når­husherren­for- lader­huset­og­bevæger­sig­ud­i­byen,­at­han­bliver­i­stand­til­at­leve­et­liv­mellem­

ligemænd,­nemlig­side­om­side­med­bystatens­andre­husherrer,­som­også­har­tid­

tilovers­til­at­deltage­i­politiske­drøftelser­(s.­58).

­ I­“Forvandlingen”­er­Kafka­meget­omhyggelig­med­at­optegne­grænsen­mellem­

de­fornuftige­grunde,­der­gælder­i­det­politiske­rum,­og­den­mere­rå­magt,­der­ligger­

til­grund­for­livet­i­oikos.­“Moderen­ville­i­øvrigt­forholdsvis­hurtigt­besøge­Gregor,­

men­faderen­og­søsteren­holdt­hende­først­tilbage­med­fornuftsgrunde,­som­Gregor­

hørte­meget­opmærksomt­på,­og­som­han­fuldstændig­bifaldt.­Senere­måtte­man­

imidlertid­holde­hende­tilbage­med­magt”­(s.­102).­Den­rå­magt,­der­“imidlertid”­

befinder­sig­nede­under­de­civiliserede­grunde,­bliver­ikke­mindst­tydelig­i­en­scene,­

hvor­Gregor­forlader­sit­værelse­og­dermed­overskrider­grænsen­mellem­dyregrotte­

og­menneskelejlighed.­Da­den­rasende­far­genner­ham­på­plads­i­familiens­sociale­

orden,­bliver­det­tydeligt,­at­oikos­hviler­på­en­form­for­magt,­der­mest­af­alt­min- der­om­den­vold,­som­mennesker­udøver­over­for­biller.­Gregor­føler­nemlig­billens­

instinktive­rædsel­for­det­magtfulde­menneskes­skosåler:­eftersom­faren­løfter­sine­

fødder­usædvanligt­højt,­bliver­Gregor­“forbavset­over­hvor­kæmpestore­hans­støv- lesåler­var”­(s.­108).­Ligesom­den­statsløse­flygtning­bevæger­Gregor­sig­i­en­social­

virkelighed­uden­lighed­mellem­mennesker.

Sprogløshed

Ifølge­Arendts­analyse­af­de­rettighedsløses­katastrofe­bliver­flygtningen­ikke­bare­

berøvet­sin­menneskelige­status,­men­også­sin­menneskelige­stemme,­når­hun­bli- ver­lukket­inde­i­oikos.­I­The Origins of Totalitarianism­lægger­Arendt­særlig­vægt­

på­dette­fjerde­træk:­“The­fundamental­deprivation­of­human­rights­is­manifested­

first­and­above­all­in­the­deprivation­of­a­place­in­the­world­which­makes­opinions­

significant­and­actions­effective”­(s.­296).­Flygtningen­er­politisk­betydningsløs,­for­

“

passage | 66 |vinter 2011

3 0

så­vidt­som­hendes­ord­og­handlinger­ikke­giver­mening­på­den­offentlige­scene.­

Hun­er­kastet­tilbage­på­husholdningen­mørke­baggrund,­og­det­vil­sige­på­en­uflyt- telig­og­skæbneagtig­sfære,­hvor­mennesket­ikke­kan­ændre­ved­verden­og­ikke­kan­

handle­i­egentlig­–­og­det­vil­hos­Arendt­sige­politisk­–­forstand­(s.­302).­Også­dette­

træk­er­fremtrædende­i­Aristoteles’­beskrivelse­af­huset.­Slaven­har­ifølge­Aristote- les­ikke­nogen­deliberativ­evne­og­er­derfor­ude­af­stand­til­at­deltage­i­bystatens­

fælles­rådslagning­(kritiké)­(Aristoteles­1997,­100).­Bortset­fra­husherren­er­med- lemmerne­af­oikos­kun­udstyret­med­en­“stemme”­(phone),­som­kan­bruges­til­at­til- kendegive­smerte­og­lyst,­men­som­man­også­kan­finde­hos­andre­levende­væsener.­

De­besidder­ikke­“talen”­(logos),­som­mennesker­bruger­til­at­forklare,­hvad­der­er­

retfærdigt­og­uretfærdigt­(ibid.,­78).­I­essayet­“The­Jew­as­Pariah”­gentager­Arendt­

denne­aristoteliske­formulering­i­en­kommentar­til­hovedpersonen­i­Kafkas­roman­

Slottet,­som­bliver­dybt­forarget­over­slotsembedsmændenes­absurde­dispositioner,­

men­som­alligevel­ikke­har­tilladelse­til­at­foretage­“den­simpleste­undersøgelse­af­

hvad­der­er­ret­og­uret”­(Arendt­1978,­87).

­ Da­søsteren­fælder­den­afsluttende­dom­over­Gregor,­slår­hun­“som­en­indled- ning­hånden­i­bordet”.­Denne­gestus­hører­hjemme­i­et­mødelokale,­hvor­man­kan­

understrege­et­indlæg­ved­at­slå­hånden­i­forhandlingsbordet.­Efter­den­første­mor- gens­chok­bliver­lejlighedens­spisebord­forvandlet­til­et­forhandlingsbord,­hvor­fa- miliefællesskabet­drøfter,­hvordan­de­sammen­skal­håndtere­den­ubehagelige­situ- ation:­“I­to­dage­kunne­der­ved­alle­måltider­høres­rådslagninger­om­hvordan­man­

nu­skulle­forholde­sig”­(s.­97).­Den­første­morgen­forestiller­Gregor­sig,­at­han­også­

skal­deltage­i­denne­deliberative­proces,­men­det­viser­sig­at­han­ikke­har­evnerne­

til­det:

For­at­få­så­klar­en­stemme­som­muligt­til­de­afgørende­diskussioner­der­nærmede­sig,­

hostede­han­en­smule,­idet­han­ganske­vist­bestræbte­sig­på­at­gøre­det­helt­dæmpet­da­

allerede­denne­lyd­muligvis­lød­anderledes­end­en­menneskelig­hosten,­hvilket­han­ikke­

længere­troede­sig­i­stand­til­at­afgøre.­I­værelset­ved­siden­af­var­der­i­mellemtiden­ble- vet­helt­stille.­Måske­sad­forældrene­ved­bordet­sammen­med­prokuristen­og­hviskede,­

måske­lænede­de­sig­alle­mod­døren­og­lyttede.­(s.­88)

Selvfølgelig­er­der­ingen­uden­for­døren,­der­forstår,­hvad­Gregor­siger.­“Forstod­

De­et­ord­af­det­hele?”­spørger­prokuristen,­da­Gregor­forsøger­at­tale:­“Det­var­en­

dyrestemme”­(s.­87).­Formuleret­med­Aristoteles­kan­de­uartikulerede­lyde­inde­

fra­Gregors­værelse­betegnes­som­en­dyrisk­stemme­og­ikke­som­en­menneskelig­

tale.­Ligesom­flygtningen­i­årene­efter­Første­Verdenskrig­har­Gregor­mistet­sin­of- fentlige­stemme.

­ Arendt­ og­ Kafka­ er­ således­ fælles­ om­ at­ analysere­ rettighedsløshedens­ kata- strofe­ snarere­ end­ enkeltstående­ rettigheder.­ Hos­ dem­ begge­ åbner­ denne­ und- tagelsestilstand­sig­i­den­klaustrofobiske­privatsfære,­og­hos­dem­begge­kommer­

den­til­udtryk­i­de­fire­under-katastrofer­tilfældighed,­umenneskelighed,­ulighed­og­

sprogløshed.­Vakuum­fås­selvfølgelig­i­mange­forskellige­størrelser.­I­mellemkrigs- tiden­var­det­millioner­af­flygtninge,­der­pludselig­befandt­sig­i­et­retsligt­tomrum­

af­globale­dimensioner;­i­familien­Samsas­lejlighed­er­det­kun­en­enkelt­person,­og­

“

Isak Winkel Holm | Arendt og Kafka

3 1 dette­ vakuum­ er­ nogenlunde­ på­ størrelse­ med­ Gregors­ lidt­ for­ lille­ værelse.­ Den­

afgørende­forskel­mellem­Arendt­og­Kafka­ligger­imidlertid­ikke­så­meget­i,­hvad­de­

analyserer,­men­snarere­i­hvordan­de­analyserer­de­rettighedsløses­katastrofe.­For­

at­formulere­det­lidt­stiliseret:­hvor­Arendt­analyserer­de­rettighedsløses­katastrofe­

som­et­spørgsmål­om­ret,­analyserer­Kafka­katastrofen­som­et­spørgsmål­om­retfær- dighed.­Denne­sondring­kunne­lyde­som­en­strid­om­ord,­og­det­er­den­også­et­styk- ke­ad­vejen.­I­den­resterende­del­af­artiklen­skal­jeg­forsøge­at­vise,­at­sondringen­

faktisk­indebærer­to­forskellige­tilgange­til­det­retslige­vakuum­og­dermed­også­to­

forskellige­forestillinger­om,­hvordan­litteraturen­kan­behandle­denne­katastrofe.

II.

Uretfærdighed

Arendt­analyserer­som­sagt­de­rettighedsløses­katastrofe­som­et­spørgsmål­om­ret.­

Helt­konkret­er­kapitlet­om­menneskerettighederne­i­The Origin of Totalitarianism en­reaktion­på­FN’s­Verdenserklæring­om­Menneskerettighederne,­der­var­blevet­

vedtaget­i­1948,­og­som­hævdede­ethvert­menneskes­medfødte­og­fundamentale­ret­

til­beskyttelse­også­uden­for­nationalstatens­retslige­rammer.­Ifølge­Arendt­havde­

nationalstaternes­ sammenbrud­ i­ mellemkrigstiden­ demonstreret,­ at­ der­ ikke­ fin- des­ den­ slags­ universelle­ rettigheder,­ som­ er­ garanteret­ af­ Naturen­ eller­ af­ Gud;­

der­findes­kun­de­borgerrettigheder,­der­har­gyldighed­inden­for­grænserne­af­et­

bestemt­politisk­rum.­Som­Arendt­skriver­i­et­tidligere­essay­om­menneskerettighe- derne,­gjorde­de­store­flygtningestrømme­det­sørgeligt­klart,­at­“verden­ikke­fandt­

noget­som­helst­helligt­i­den­abstrakte­nøgenhed­i­det­at­være­menneske”­(Arendt­

1949,­31).­Af­den­grund­er­Arendt­grundlæggende­enig­med­Edmund­Burkes­be- rømte­kritik­af­menneskerettighederne­som­“monstrøse”­metafysiske­abstraktioner,­

der­ikke­har­rod­i­nogen­juridisk­eller­politisk­virkelighed­(Burke­1987,­9).­Det­er­

imidlertid­afgørende,­at­Arendt­ikke­blot­er­ude­på­at­foretage­en­dekonstruktion­

af­menneskerettighederne,­men­snarere­på­at­foreslå­en­alternativ­konstruktion­af­

én­grundlæggende­menneskeret,­der­måske­kunne­være­robust­nok­til­at­beskytte­

alle­mennesker­mod­rettighedsløshedens­katastrofe.­I­indledningen­til­The Origins of Totalitarianism­skriver­Arendt,­at­den­menneskelige­værdighed,­efter­antisemitis- men,­imperialismen­og­totalitarianismen,­“har­brug­for­en­ny­garanti­som­kun­kan­

findes­i­et­nyt­politisk­princip,­i­en­ny­lov­på­jorden,­hvis­gyldighed­denne­gang­må­

omfatte­hele­menneskeheden”­(Arendt­1979,­xi).­Dette­er­ikke­stedet­til­at­gå­ind­

i­Arendt-forskningens­diskussioner­om,­hvordan­man­skal­forstå­en­rettighed,­der­

hverken­er­garanteret­af­nationalstaten­eller­Naturen,­men­derimod­af­et­begreb­om­

menneskeheden­som­helhed.²­Når­det­kommer­til­stykket,­er­Arendts­egne­formu- leringer­ret­uklare­på­det­punkt.­Jeg­vil­nøjes­med­at­understrege­den­indlysende­

pointe,­at­Arendt­beskriver­de­rettighedsløses­katastrofe­som­et­spørgsmål­om­ret.­

Retten­til­at­have­rettigheder­er­ganske­vist­en­mere­fundamental­form­for­ret,­der­

danner­grundlag­for­alle­andre­rettigheder:­den­er,­med­Arendts­formulering,­“den­

ene­rettighed­uden­hvilken­ingen­anden­rettighed­kan­materialisere­sig”­(Arendt­

1949,­37).­Men­der­er­ikke­desto­mindre­stadig­tale­om­en­ret,­en­slags­quasi-juridisk­

krav,­der­er­garanteret­af­en­“ny­lov­på­jorden”.

passage | 66 |vinter 2011

3 2

Denne­grundlæggende­ret­ikke­har­noget­at­gøre­med­vores­gængse­forestillinger­

om­retfærdighed,­understreger­Arendt:

De­rettighedsløses­katastrofe­[the­calamity­of­the­rightless]­er­ikke­at­de­har­mistet­deres­

liv,­frihed­og­stræben­efter­lykke,­eller­mistet­deres­lighed­for­loven­og­deres­meningsfri- hed­–­formler­der­blev­designet­til­at­løse­problemer­inden for­eksisterende­fællesskaber­–­

men­at­de­ikke­længere­tilhører­noget­som­helst­fællesskab.­Deres­kval­er­ikke­at­de­ikke­er­

lige­foran­loven,­men­at­der­ikke­eksisterer­nogen­lov­for­dem;­ikke­at­de­er­undertrykte,­

men­at­der­ikke­engang­er­nogen­der­vil­undertrykke­dem­[…].­Noget­mere­meget­fun- damentalt­end­frihed­og­retfærdighed,­som­er­borgernes­rettigheder,­er­på­spil­når­det­at­

tilhøre­det­fællesskab­som­man­blev­født­ind­i,­ikke­længere­er­en­selvfølgelighed,­og­det­

ikke­at­tilhøre­det­ikke­længere­er­en­valgfrihed.­(Arendt­1979,­295-296)

I­Arendts­vokabular­beskæftiger­retfærdigheden­sig­udelukkende­med­de­proble- mer,­der­dukker­op­inden for­givne­fællesskaber.­Og­eftersom­retten­til­at­have­ret- tigheder­ikke­rettigheder­for­medlemmer,­men­derimod­retten­til­medlemskab,­har­

vi­ifølge­Arendt­at­gøre­med­noget,­der­er­“meget­mere­fundamentalt­end­retfærdig- hed”.­Jeg­vil­imidlertid­argumentere­for,­at­det­Arendt­forstår­som­noget­meget­mere­

fundamentalt­end­retfærdighed,­snarere­må­forstås­som­en­meget­mere­fundamen- tal­form­for­retfærdighed.­Når­Arendt­i­sine­tidlige­værker­beskriver­det­problem,­

som­hun­kalder­mere­fundamentalt­end­retfærdighed,­er­det­tydeligt,­at­hun­fak- tisk­beskriver­et­retfærdighedsproblem.­Ifølge­Arendt­er­Rahel­Varnhagen­“bitter”­

og­har­en­“følelse­af­at­være­blevet­forurettet”­af­det­ikke-jødiske­samfund(Arendt­

1974,­17).­Kafkas­hovedpersoner­er­ofre­for­“den­største­forurettelse”­(the­greatest­

injury),­når­samfundet­reducerer­dem­til­retløse­nobodies­(Arendt­1978,­82).­De­le- ver­i­“nødvendighedens,­uretfærdighedens­og­løgnens­verden”­(Arendt­2010,­139).­

Og­de­statsløse­flygtninge,­hedder­det­i­The Origins of Totalitarianism,­er­underlagt­

en­arbitrært­handlende­politistyrke,­over­for­hvilken­man­hverken­kan­forsvare­sig­

med­advokater­eller­med­retslige­appeller:­“Privilegier­i­nogle­tilfælde,­uretfærdig- heder­i­de­fleste­andre:­velsignelse­og­fordømmelse­bliver­udmålt­til­dem­efter­til- fældighedsprincippet­og­uden­nogen­som­helst­forbindelse­til­hvad­de­gør,­gjorde­

eller­vil­kunne­gøre”­(Arendt­1979,­296).

­ De­fleste­moderne­retfærdighedsteoretikere­diskuterer­retten­til­at­have­rettig- heder­som­en­form­for­retfærdighed­og­ikke­som­noget,­der­på­en­eller­anden­måde­

går­forud­for­retfærdigheden.­Den­politiske­filosof­Nancy­Fraser­har­givet­et­af­de­

klareste­og­mest­systematiske­overblik­over­den­aktuelle­diskussion­i­Scales of Ju- stice­(2008),­hvor­hun­sondrer­mellem­to­forskellige­niveauer­af­retfærdighed.­På­

det­første­niveau­handler­retfærdigheden­om­distributionen­af­sociale­goder­(og­om­

de­procedurale­principper,­der­gælder­for­denne­distribution);­på­det­andet­og­mere­

grundlæggende­niveau­handler­retfærdigheden­om­vores­fælles­og­ofte­ureflekte- rede­forestillinger­om­retfærdighed,­det­vil­sige­den­baggrund,­der­bestemmer,­hvad der­kan­gøres­til­en­sag­for­retfærdigheden,­hvordan­retfærdigheden­skal­ske­fyl- dest,­og­hvem­der­kan­rejse­et­krav­om­retfærdighed,­osv.­Når­det­drejer­sig­om­det­

sidste­af­disse­spørgsmål­–­spørgsmålet­om­retfærdighedens­hvem­–­henviser­Fra- ser­eksplicit­til­Arendt­som­den­første,­der­gør­opmærksom­på­den­“politisk­døde”­

“

Isak Winkel Holm | Arendt og Kafka

3 3 ikke-person­og­dermed­på­retten­til­at­have­rettigheder­(s.­19).­“Hvad­der­er­på­tale­

her,­er­retfærdighedens­omfang­[the­scope­of­justice],­den­ramme­inden­for­hvilken­

retfærdigheden­gælder:­hvem­tæller­som­subjekt­for­retfærdighed­i­en­bestemt­sag?­

Hvis­interesserer­og­behov­fortjener­at­komme­i­betragtning?­Hvem­tilhører­kredsen­

af­dem­der­har­krav­på­lige­hensyn?”­(Fraser­2008a,­123).­På­dette­grundlæggende­

niveau­er­problemet­ikke,­hvordan­ting­skal­fordeles­retfærdigt,­men­hvem­der­over- hovedet­er­relevant­for­denne­fordeling.­Her­er­altså­tale­om­en­“dybere”­form­for­

uretfærdighed­eller­om­en­form­for­“meta-uretfærdighed”­(Fraser­2008b,­19).­For- muleret­med­Michael­Walzer,­der­åbnede­den­aktuelle­diskussion­af­retfærdighedens­

omfang­med­sin­indflydelsesrige­Spheres of Justice­(1983),­handler­retfærdigheden­

på­dette­niveau­ikke­om­fordelingen­af­sociale­goder­mellem­et­samfunds­medlem- mer,­men­derimod­om­fordelingen­af­medlemskab­(Walzer­1983,­31).

­­ I­et­par­situationer­føler­Gregor­Samsa­sig­uretfærdigt­behandlet­på­retfærdighe- dens­første­niveau­(som­var­det,­der­handlede­om­fordelingen­af­materielle­goder).­

Det­gælder­eksempelvis,­når­han­inde­på­sit­værelse­lægger­planer­om,­“hvordan­

han­skulle­komme­ud­i­spisekammeret­for­at­tage­hvad­der­tilkom­ham”­(s.­112).­

Det­er­imidlertid­afgørende,­at­Gregor­på­dette­tidspunkt­af­historien­ikke­er­sulten­

længere:­det­drejer­sig­ikke­længere­om­retfærdighedens­indhold,­men­derimod­om­

dens­omfang:­ om­ hans­ behov­ for­ at­ blive­ anerkendt­ af­ de­ andre­ familiemedlem- mer­som­subjekt­for­retfærdighed.­Noget­tilsvarende­gør­sig­gældende­i­størstedelen­

af­Kafkas­andre­historier­om­retfærdighed:­de­substantive­fordelingskampe­bliver­

gerne­fremstillet­i­et­komisk­lys,­men­det­skyldes­ikke,­at­retfærdigheden­som­sådan­

er­en­farce;­det­skyldes­snarere,­at­Kafka­har­forskudt­sin­opmærksomhed­fra­ret- færdighedens­hvad­til­retfærdighedens­hvem.­Kafkas­litterære­værker­beskæftiger­

sig­ikke­med­retfærdigheden­på­første,­men­på­andet­niveau.­De­spørger­ikke­“Hvad­

er­retfærdigt?”,­men­“Hvem­er­subjekt­for­retfærdighed?”

Fejlindramning

“Misframing”­er­Nancy­Frasers­navn­for­den­særlige­form­for­anden­ordens­uretfær- dighed,­der­gør,­at­et­menneske­ikke­tæller­som­juridisk­person.­Med­en­“ramme”­

mener­Fraser­de­grundlæggende­og­selvfølgelige­antagelser,­der­bestemmer,­hvor- dan­ et­ menneske­ kommer­ på­ tale­ eller­ ikke­ kommer­ på­ tale­ som­ subjekt­ for­ ret- færdighed.­Når­jeg­insisterer­på­at­sondre­mellem­at­analysere­de­rettighedsløses­

katastrofe­som­henholdsvis­et­spørgsmål­om­ret­og­et­spørgsmål­om­retfærdighed­

–­selvom­det­unægtelig­lyder­som­en­strid­om­ord­–­så­er­det,­fordi­denne­sondring­

tydeliggør­ afstanden­ mellem­ to­ forskellige­ opfattelser­ af­ denne­ grundlæggende­

fejlindramning.­Hvis­man­nærmer­sig­problemet­som­et­spørgsmål­om­ret,­vil­man­

forstå­det­underliggende­rammeværk­som­det,­der­hedder­en­retsramme,­og­det­

vil­sige­som­et­repertoire­af­sociale­regler,­der­har­juridisk­eller­i­hvert­fald­kvasi- juridisk­karakter.­Hvis­man­i­stedet­nærmer­sig­problemet­som­et­spørgsmål­om­

retfærdighed,­vil­man­snarere­forstå­rammeværket­som­det,­man­plejer­at­kalde­

en­forståelsesramme,­og­det­vil­sige­som­noget­langt­bredere­og­langt­blødere,­der­

også­omfatter­de­uskrevne­regler­og­kulturelle­forestillinger,­der­ligger­til­grund­

for­ vores­ forståelse­ af­ den­ sociale­ orden.­ Retfærdighed­ er­ ganske­ enkelt­ et­ mere­

omfattende­problem­end­ret.

passage | 66 |vinter 2011

3 4

­ Fraser­selv­siger­ikke­så­meget­om,­hvordan­man­nærmere­skal­forstå­den­grund- læggende­ramme,­der­kan­fejlindramme­et­menneske.­Hun­taler­om­de­fælles­“onto- logiske­antagelser”,­der­i­langt­de­fleste­diskussioner­bliver­forudsat­som­en­selvføl- gelighed­(Fraser­2008b,­15ff),­og­om­den­“rammesættende­grammatik”­(grammar­

of­ frame-setting),­ der­ ligger­ til­ grund­ for­ de­ fleste­ diskussioner­ af­ første-ordens­

retfærdighed­(s.­25).­En­mere­udfoldet­analyse­af­forholdet­mellem­kulturelle­for- ståelsesrammer­og­retfærdighed­er­i­de­seneste­år­blevet­tilbudt­af­en­række­teoreti- kere,­der­befinder­sig­i­spændingsfeltet­mellem­politisk­filosofi­og­kulturvidenskab,­

mest­prægnant­af­Charles­Taylor,­Jacques­Rancière­og­Judith­Butler.­Jeg­vil­foreslå­

begrebet­social­forestillingsverden­som­en­betegnelse­for­vores­fælles­repertoire­af­

forestillinger­om­vores­fælles­liv,­en­slags­implicit­kort­over­det­samfundsmæssige­

liv.­Man­kan­også­vælge­en­mere­moderne­metafor­og­tale­om­en­social­GPS,­der­gør­

det­muligt­for­mennesker­at­bevæge­sig­rundt­mellem­hinanden­i­samfundet.­Taylor­

skriver­om­“social­imagination”,­Rancière­om­“partage­du­sensible”­og­Butler­om­

“frames”³,­og­selvom­de­tre­teoretikere­langtfra­har­sammenfaldende­ærinder,­er­de­

dog­enige­om­at­beskrive­denne­ureflekterede­og­før-teoretiske­baggrundsforståelse­

som­afgørende­for,­hvordan­det­sociale­liv­kommer­til­syne.­Eller­mere­specifikt:­

som­afgørende­for­hvem­der­overhovedet­kan­blive­synlig­på­samfundets­moralske­

radar­som­subjekt­for­retfærdighed.­Formuleret­med­Taylor­er­den­sociale­forestil- lingsverden­ det­ uomgængelige­ rammeværk,­ der­ ligger­ bag­ alle­ forestillinger­ om­

distributiv­retfærdighed­i­form­af­en­fælles­forståelse­af,­hvem­der­er­medlemmer­

af­samfundet,­og­hvem­der­ikke­kan­tilskrives­en­anden­status­end­en­sten­(Taylor­

1985,­296ff;­1989).

­ I­“Forvandlingen”­er­uretfærdigheden­lokaliseret­på­den­sociale­forestillingsver- dens­niveau­og­ikke­på­de­sociale­reglers­niveau.­Fortællingen­drejer­sig­kun­i­beske- den­grad­om,­hvilke­specifikke­krav­Gregor­kan­gøre­gældende;­det­afgørende­er,­

hvordan­han­selv­og­hans­nærmeste­fortolker­hans­stilling­i­familiens­sociale­orden.­

Det­er­vel­at­mærke­sjældent,­at­den­slags­fortolkninger­bliver­begrebsligt­formule- ret­i­det­fiktive­univers.­Langt­oftere­tager­de­form­som­en­slags­mavefornemmelse­

for­orden,­og­det­vil­sige­som­en­umiddelbar­og­affektiv­reaktion­på­Gregors­tilste- deværelse:­en­voldsom­medfølelse­med­hans­sygdom,­en­uovervindelig­væmmelse­

ved­hans­stank­eller­hans­udseende,­en­lystblandet­vrede­over­hans­forsøg­på­at­

forlade­sin­foreskrevne­plads­i­familiens­orden,­og­til­allersidst­blot­en­mat­ligegyl- dighed­over­at­stadset­er­blevet­skaffet­af­vejen.­

­ “Misframing”­er­med­andre­ord­ikke­kun­et­normativt,­men­også­et­ontologisk­

problem:­det­drejer­sig­ikke­kun­om,­hvad­jeg­må,­men­også­mere­grundlæggende­

om,­hvem­jeg­er­i­egne­og­andres­øjne.­Denne­“socio-ontologiske”­eller­“ontopoli- tiske”­(Connolly­1995)­dimension­får­Arendt­ikke­med.­Når­hun­analyserer­de­ret- tighedsløses­katastrofe­som­et­spørgsmål­om­subjektive­rettigheder,­undlader­hun­

at­stille­spørgsmålet­om­det­subjekt,­hvis­ret­der­er­tale­om.­I­Arendts­perspektiv­er­

subjektet­ganske­enkelt­og­helt­uproblematisk­til­stede,­lidt­ligesom­en­velvoksen­

flygtning­der­stiger­af­toget­i­en­fremmed­by­med­sin­kuffert­i­hånden.­Spørgsmålet­

er­blot,­om­dette­subjekt­har­en­ret­til­at­have­rettigheder,­på­samme­måde­som­det­

kan­være­et­spørgsmål­om­subjektet­har­en­kuffert­i­hånden­eller­ej­(Menke­2007).­

I­Kafkas­analyse­af­de­rettighedsløses­katastrofe­er­subjektet­ikke­en­uproblematisk­

Isak Winkel Holm | Arendt og Kafka

3 5 realitet,­der­har­eller­ikke­har­rettigheder,­men­snarere­et­problematisk­produkt­af­

de­kulturelle­forståelsesrammer,­hvorigennem­det­sociale­liv­kommer­til­syne.­Der­

er­ikke­tale­om­en­retslig­katastrofe,­men­om­en­mere­dybtliggende­kulturel­kata- strofe­i­den­sociale­forestillingsverden.

Stereotyper­

I­essayet­“The­Jew­as­Pariah”­viser­Arendt,­hvordan­de­jødiske­forfattere­var­i­stand­

til­at­“udvikle­begrebet­om­pariaen­som­en­mennesketype”­(Arendt­1978,­68).­Hei- nes­ litterære­ værker­ tilbyder­ eksempelvis­ et­ “portræt”­ af­ ham­ selv­ som­ en­ paria,­

der­ er­ udstødt­ fra­ det­ organiserede­ samfund,­ og­ på­ tilsvarende­ vis­ er­ Kafka­ blot­

det­ seneste­ eksempel­ på­ “typificeringen”­ af­ pariaen­ (ibid.,­ 71,­ 82).­ “Det­ typiske”­

blev­dannet­som­sociologisk­begreb­af­Max­Weber­(Weber­1949,­88)­og­udviklet­til­

et­litteraturvidenskabeligt­analyseredskab­af­Georg­Lukács­(Lukács­1962,­478­vol.­

6).­ Ifølge­ Lukács’­ realismeteori­ er­ det­ mylder­ af­ bankmænd,­ journalister,­ grevin- der­og­unge­digtere,­der­befolker­Balzacs­fiktive­Paris,­“typiske”­for­så­vidt­som­de­

inkarnerer­en­række­væsentlige­træk­i­den­bestemte­historiske­situation,­som­så­i­

anden­omgang­er­elegant­forbundet­med­det­individuelle­menneskes­brogede­sær- egenheder.­Ved­at­læse­Kafkas­litterære­værker­som­en­repræsentation­af­pariaens­

sociologiske­type­lægger­Arendt­sig­i­forlængelse­af­en­dominerende­tradition­i­den­

tidlige­Kafkaforskning.­Uanset­om­den­teoretiske­ramme­var­marxistisk,­freudiansk,­

heideggersk­eller­bare­helt­almindeligt­biografisk,­opfattede­de­fleste­tidlige­læsere­

Kafkas­litterære­værker­som­avancerede­typologier.­Den­bærende­hermeneutiske­

ambition­var­at­forstå­værkernes­gådefulde­hovedpersoner­–­Georg,­Karl,­Gregor,­

Josef­K,­K.,­osv.­–­som­lige­så­mange­stedfortrædere­for­Kafkas­egen­psykologiske­el- ler­sociologiske­type.­Begrebet­om­det­‘kafkaske’,­der­tog­form­i­disse­år,­er­i­sig­selv­

et­typologisk­begreb,­der­(for­at­genbruge­Villy­Sørensens­formulering)­betegner­

en­bestemt­form­for­“psykiske­komplekser”,­sådan­som­de­træder­frem­i­en­bestemt­

form­for­social­omverden.

­ Kafka­noterer­et­sted,­at­han­har­“den­yderste­modvilje­mod­ordet­‘type’”­(Kafka­

1990,­982).­Det­er­også­indlysende,­at­dette­ord­ikke­er­til­nogen­hjælp­i­en­for- tolkning­af­“Forvandlingen”.­Menneskestore­biller­kan­ikke­hævdes­at­have­været­

typiske­i­Prags­borgerskab­i­starten­af­forrige­århundrede.­Hvis­ordet­type­har­nogen­

relevans­i­denne­forbindelse,­er­det­med­andre­ord­ikke­på­den­sociale­virkeligheds­

niveau,­ men­ snarere­ på­ den­ sociale­ forestillingsverdens­ niveau.­ Typerne­ ville­ da­

være­det,­som­det­man­i­dag­plejer­at­kalde­stereotyper:­faste­kulturelle­forestil- lingsformer­hvormed­vi­formaterer­vores­fortolkning­af­hinanden.

­ Hannah­Arendts­første­mand,­Günter­Anders,­kan­levere­et­eksempel­på,­hvor- dan­ Kafka­ håndterer­ den­ slags­ stereotyper.­ I­ sin­ skoledannende­ læsning­ af­ “For- vandlingen”­fra­1951­pegede­Anders­som­den­første­på,­at­ordet­“kryb”­(Ungeziefer)­

jo­er­et­skældsord.­Kunstnere­er­i­andre­menneskers­øjne­“beskidte­biller”,­skriver­

Anders,­ og­ det­ er­ derfor,­ Gregor­ vågner­ op­ en­ morgen­ og­ virkelig­ er­ en­ bille.­ Et­

mere­nærliggende­eksempel­leveres­måske­af­Hermann­Kafka,­der­et­par­måneder­

før­Kafka­gik­i­gang­med­“Forvandlingen”­brugte­det­samme­skældsord­om­Kafkas­

gode­ven­Jitzchak­Löwy:­“Den­der­sover­med­hunde,­står­op­med­utøj”­(Kafka­1990,­

223).⁴ “Forvandlingen”­forvandler­med­andre­ord­en­retorisk­figur­til­et­empirisk­

passage | 66 |vinter 2011

3 6

faktum;­skældsordet­får­ben­at­gå­på­i­det­fiktive­univers.⁵­Som­Anders­selv­opsum- merende­skriver­om­Kafka:­“Han­trækker­på­sprogets­foreliggende­lager,­dets­bil- ledkarakter.­De­metaforiske­ord­tager­han­på­ordet”­(Anders­1951,­40).

­ Arendt­undgår­spørgsmålet­om­litterær­form­i­sin­læsning­af­Kafka,­og­for­den­

sags­skyld­også­i­sine­læsninger­af­Varnhagen,­Heine,­Dostojevskij­og­Melville.­Det­

virker­som­om,­hun­grundlæggende­opfatter­den­litterære­form­som­et­transparent­

medium,­gennem­hvilket­man­kan­skaffe­sig­adgang­til­de­interessante­sociologiske­

typer,­i­dette­tilfælde­den­jødiske­parias­type.­I­Kafkas­analyse­af­de­rettighedsløses­

katastrofe­er­den­litterære­form­derimod­afgørende.­Denne­analytiske­tilgang­ret- ter­nemlig­sit­fokus­ikke­mod­de­sociale­typer,­som­værket­giver­et­billede­af,­men­

mod­de­kognitive­stereotyper,­som­fortællerne­og­de­fiktive­figurer­selv­bruger­til­

at­danne­sig­et­billede­af­det­sociale­rum,­som­de­færdes­i.­Med­Anders’­formule- ring­synliggør­Kafkas­bogstaveliggjorte­metafor­“sprogets­foreliggende­lager,­dets­

billedkarakter”.­At­få­metaforer­til­at­mutere­på­den­måde­er­et­litterært­greb,­der­

fremmedgør­–­dvs.­distancerer­og­demonstrerer­–­den­sociale­forestillingsverden­og­

dens­indbyggede­fejlindramninger.­Kafkas­værker­er­ikke­dokumenter­om­de­ret- tighedsløse­katastrofe,­men­instrumenter­til­at­tænke­over­denne­katastrofe.

Det­nøgne­liv

I­de­seneste­år­har­Giorgio­Agambens­filosofi­spillet­en­afgørende­rolle­for,­hvordan­

man­i­Kafka-forskningen­har­forstået­forbindelsen­mellem­Arendt,­Kafka­og­undta- gelsestilstanden­(hvilket­som­nævnt­er­Agambens­begreb­for­de­rettighedsløse­kata- strofe).­Ifølge­Agamben­giver­Kafkas­værker­et­billede­af­suverænens­ekstra-retslige­

magtudøvelse,­sådan­som­den­finder­sted­i­undtagelsestilstanden.­Det­gælder­ikke­

mindst­den­berømte­parabel­“Foran­loven”,­hvor­dørvogteren­ved­porten­til­loven­

ikke­giver­manden­fra­landet­tilladelse­til­at­træde­inden­for­i­loven,­men­lader­ham­

vente­hele­resten­af­hans­liv­ude­foran­porten­(Agamben­1998,­49).­På­to­afgørende­

punkter­ligger­Agambens­Kafkakommentarer­i­umiddelbar­forlængelse­af­Arendts,­

og­det­vil­sige­i­forlængelse­af­det,­som­jeg­har­redegjort­for­i­denne­artikel.­For­det­

første­understreger­Agamben,­at­de­rettighedsløses­problem,­med­Arendts­formu- lering,­ må­ forstås­ som­ noget­ “meget­ mere­ fundamentalt­ end­ retfærdighed”.­ Hos­

Kafka­drejer­det­sig­ikke­så­meget­om­de­rettigheder,­som­man­kan­nyde­godt­af,­når­

man­er­kommet­sikkert­gennem­porten­til­loven;­det­drejer­sig­snarere­om­forholdet­

mellem­loven­og­det­nøgne­liv­uden­for­loven.­I­Agambens­Carl­Schmitt’ske­optik­

rejser­menneskets­placering­“foran­loven”­et­spørgsmål­om­det­grundlæggende­for- hold­mellem­lovens­og­livets­sfære:­om­hvordan­Kafkas­fiktive­figurer­overhovedet­

er­blevet­“impliceret”­eller­“indskrevet”­i­lovens­sfære­(Agamben­2011,­24).­For­det­

andet­understreger­Agamben,­helt­i­tråd­med­Arendt,­at­det­menneske,­der­står­og­

venter­i­undtagelsestilstandens­retslige­vakuum­“foran­loven”,­bliver­dehumanise- ret­og­bestialiseret,­fx­ved­at­blive­forvandlet­til­en­varulv.­Når­undtagelsestilstan- den­får­byen­til­at­gå­op­i­fugerne,­indtræder­menneskene­i­en­zone,­hvor­de­ikke­

længere­er­til­at­skelne­fra­dyr­(Agamben­1998,­107).

­ Der­er­imidlertid­en­forskel­mellem­Arendts­og­Agambens­beskrivelse­af­de­ret- tighedsløses­katastrofe,­der­har­afgørende­konsekvenser­for­forståelsen­af­Kafkas­

Isak Winkel Holm | Arendt og Kafka

3 7 forfatterskab.­For­Arendt­er­rettighedsløsheden­en­katastrofe,­fordi­ret­er­det­eneste,­

vi­har,­der­kan­beskytte­mennesket­mod­andre­menneskers­vilkårlige­magtudøvelse.­

Dette­var­hendes­egen­bitre­erfaring­fra­sine­mange­år­som­flygtning­fra­Nazitysk- land.­ For­ Agamben,­ derimod,­ er­ rettighedsløsheden­ ikke­ så­ meget­ en­ katastrofe­

som­en­messiansk­mulighed.­Her­handler­det­ikke­om­at­restaurere­et­organiseret­

politisk­rum­omkring­den­rettighedsløse­flygtning­eller­lejrfange,­men­om­helt­at­

fritskrabe­mennesket­fra­retten.­Ifølge­Agambens­lidt­forcerede­læsning­er­manden­

fra­landet,­der­bruger­sit­liv­på­at­sidde­og­vente­foran­porten­til­loven,­i­virkelig- heden­en­model­for­en­frigørelsesstrategi­–­og­dermed­en­fætter­til­skriveren­Bart- leby­(Agamben­1999,­243-271).­Ligesom­K.,­hovedpersonen­i­Kafkas­Slottet,­ifølge­

Agamben­ikke­kæmper­for­at­blive­medlem­af­landsbyens­normative­fællesskab;­han­

kæmper­ganske­enkelt­mod­loven­(Agamben­2011,­23).­Agamben­peger­på­denne­

forskel­ mellem­ sig­ selv­ og­ Arendt,­ når­ han­ i­ slutningen­ af­Homo sacer­ kritiserer­

Arendt­for­at­ville­“restaurere”­den­traditionelle­politiske­filosofis­begreber­(s.­187).­

Hvor­Arendts­projekt,­som­vi­har­set,­var­at­konstruere­en­ny,­grundlæggende­men- neskeret,­der­kan­sikre­alle­mennesker­en­plads­i­det­politiske­rum,­der­er­Agambens­

projekt­snarere­at­dekonstruere­ethvert­begreb­om­menneskeret­(Agamben­2000,­

19).

­ Det­ andet­ vigtige­ problem­ i­ Agambens­ Kafka-kommentarer­ deler­ han­ med­

Arendt,­for­det­består­i,­at­de­begge­diskuterer­de­rettighedsløses­katastrofe­som­et­

spørgsmål­om­ret­og­ikke­som­et­spørgsmål­om­retfærdighed.­Agamben­forstår­det­

nøgne­liv­i­det­normative­vakuum­ud­fra­de­juridiske­eller­quasi-juridiske­regler,­

der­bliver­etableret­og­suspenderet­i­den­suveræne­beslutning,­og­set­i­den­optik­

bliver­rettighedsløsheden­iscenesat­som­et­retligt­problem:­som­en­tæt­og­dødelig­

dans­mellem­loven­og­livet.⁶­Hverken­Arendt­eller­Agamben­interesserer­sig­for­den­

mere­diffuse­form­for­uretfærdighed,­der­handler­om,­hvordan­mennesket­kommer­

til­syne­i­den­sociale­forestillingsverden.­Når­Agamben­læser­Kafkas­“Foran­loven”,­

er­han­eksempelvis­blind­for­de­halvvejs­forstyrrede­forestillinger,­som­manden­fra­

landet­ gør­ sig­ om­ dørvogteren­ og­ loven­ –­ selvom­ det­ faktisk­ er­ mandens­ sociale­

forestillingsverden,­som­Kafkas­tekst­bruger­mest­plads­på­at­analysere.­I­modsæt- ning­til­Arendt­og­Agamben­har­jeg­i­denne­artikel­insisteret­på­at­forstå­de­rettig- hedsløses­katastrofe­som­et­spørgsmål­om­retfærdighed,­og­vel­at­mærke­som­en­

form­for­meta-retfærdighed,­der­ikke­befinder­sig­på­de­sociale­reglers­niveau,­men­

på­den­sociale­forestillingsverdens­mere­grundlæggende­niveau.

­ Hvis­man­sammenfatter­mine­to­kritikpunkter­af­Agamben­(hvoraf­det­ene­kri- tikpunkt­altså­er­hentet­hos­Arendt,­mens­det­andet­retter­sig­mod­både­hende­og­

Agamben),­kan­man­diagnosticere­Agambens­Kafkalæsning­som­moderne­‘kafkask’.­

I­modsætning­til­Villy­Sørensens­og­50’erne­og­60’ernes­øvrige­klassiske­‘kafkaske’­

Kafkafortolkninger­reducerer­Agamben­ikke­det­sociale­liv­til­en­projektionsvæg­for­

det­psykiske­liv.­Men­han­fastholder­ikke­desto­mindre­den­velkendte­‘kafkaske’­op- stilling,­hvor­det­stakkels­forsvarsløse­menneskeliv­bliver­knust­af­absurde­bureau- kratiske­institutioner.­Denne­‘kafkaske’­modstilling­mellem­livets­og­lovens­sfære­

gør­det­umuligt­at­få­øje­på,­at­der­faktisk­foregår­en­diskussion­af­uretfærdighed­i­

Kafkas­fiktive­værker.­Hos­Kafka­er­idealet­om­retfærdighed­ikke­bare­en­fjern­mes- siansk­utopi,­men­derimod­et­langt­mere­konkret­spørgsmål­om,­hvem­der­er­med-

passage | 66 |vinter 2011

3 8

lem­af­det­normative­fællesskab,­og­hvem­der­ikke­er:­om­Gregor­tæller­eller­ikke­

tæller­med­som­en­del­af­Samsa-familien.

­ Hvis­jeg­afslutningsvis­gav­mig­selv­den­suveræne­magt­til­at­beslutte,­hvad­or- det­‘kafkask’­skulle­betyde­fremover­–­så­at­ordet­faktisk­kunne­gøre­nytte­og­ikke­

bare­skade­i­fortolkningen­af­Kafkas­litterære­værker­–­så­ville­jeg­dekretere,­at­man­

fra­nu­af­skulle­bruge­ordet­som­en­betegnelse­for­en­form­for­uretfærdighed,­der­

skyldes­den­fælles­forestilling­om­det­fælles­liv:­en­slags­kognitiv­forvrængning,­der­

ligger­så­dybt­i­kulturen,­at­den­ikke­kan­ekspliciteres­og­diskuteres­i­juridiske­og­

politiske­ begreber,­ men­ kun­ kan­ synliggøres­ i­ Kafkas­ avancerede­ litterære­ form.­

Udlændingeservices­bureaukratiske­procedurer­ville­ikke­være­‘kafkaske’­i­denne­

betydning­af­ordet,­men­det­ville­til­gengæld­den­danske­befolknings­repertoire­af­

forestillinger­om­rigets­truede­grænser.

Noter

1 Villy­Sørensen­er­her­inspireret­af­Walter­Sokels­“drømmeprincip”,­som­Sokel­forklarer­i­en­pro- gramagtig­formulering:­“Alle­Aussagen­der­Kafkaschen­Erzählkunst­sind­verhüllender­Ausdruch­

eines­alle­beherschenden­Innerlichen”­(Sokel­1983,­9).

2 Se­hertil­fx­(Birmingham­2006).

3 Se­hertil­(Appadurai­1996;­Butler­2009;­Rancière­2000;­Taylor­2004).

4 Kafka­gentager­og­udfolder­episoden­i­sit­brev­til­faderen,­og­denne­gang­kaldes­Löwy­ligefrem­

et­“Ungeziefer”,­altså­samme­ord­som­Gregor­i­“Forvandlingen”­(Kafka­1992,­154).

5 I­forlængelse­af­Günther­Anders­har­først­og­fremmest­Theodor­W.­Adorno­og­Stanley­Corn- gold­interesseret­sig­for­Kafkas­legemliggørelse­af­metaforen,­og­begge­tager­ligesom­Anders­

udgangspunkt­i­Gregor­Samsas­billekrop.­Under­stærk­inspiration­fra­Kafka­(og­fra­Benjamins­

Kafka-studier)­opstiller­Adorno­i­Kierkegaard. Konstruktion af det æstetiske­fra­1933­en­teori­om­

Kierkegaards­“bogstavelige­metaforer”­(Adorno­1996,­33).­I­1955­tilbagefører­han­dette­begreb­

fra­Kierkegaard­til­Kafka:­“‘De­rejsende­er­som­biller’,­hedder­den­talemåde­som­Kafka­må­have­

grebet­fat­i,­og­spiddet­som­et­insekt.­Biller,­ikke­som­biller”­(Adorno­1973,­266).­I­artiklen­“The Metamorphosis:­Metamorphosis­of­the­Metaphor”­(revideret­udgave­1988)­lægger­Stanley­Corn- gold­sig­i­forlængelse­af­Adorno,­men­tilbyder­en­mere­teoretisk­reflekteret­beskrivelse­af­den­

bogstaveliggjorte­metafor­(Corngold­1988).

6 Agambens­(og­Carl­Schmitts)­snævre­fokus­på­forholdet­mellem­suverænen­og­loven­har­i­de­

seneste­år­været­udsat­for­heftig­(og­efter­mine­begreber­berettiget)­kritik­af­en­række­politiske­

filosoffer,­se­fx­(Honig­2009;­Lazar­2009;­Menke­2004).

Litteratur

Adorno,­T.­(1973).­Prismen: Ohne Leitbild.­Frankfurt­am­Main:­Suhrkamp.

Adorno,­T.­(1996).­Konstruktion af det æstetiske­(J.­Dehs,­Trans.).­København:­Gyldendal.

Agamben,­G.­(1998).­Homo sacer: Sovereign Power and Bare Life.­Stanford,­Calif.:­Stanford­University­

Press.

Agamben,­G.­(1999).­Potentialities: Collected Essays in Philosophy.­Stanford:­Stanford­University­Press.

Agamben,­G.­(2000).­Means without End: Notes on Politics.­Minneapolis:­University­of­Minnesota­Press.

Agamben,­G.­(2011).­Nudities.­Stanford:­Stanford­University­Press.