Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

(1)

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt &

Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek:

http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data:

www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret.

Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det

vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig,

privat brug.

(2)

(3)

Kim Furdal

SOGNE- OG FLÆKKEKOMMUNALE ARKIVER I SØNDERJYLLANDS AMT

1920 - 1970 BD. I

Med tillæg

Fortegnelse over de sønderjyske kommuner 1867 - 1970

Landsarkivet for de sønderjyske Landsdele Aabenraa 1991

(4)

Offset: Landsarkivet, København ISBN: 87-983992-0-9

(5)

Forord

Lov om oprettelsen af sogneforstanderskaber af 13. august 1841 fik ikke nogen gyldighed for hertugdømmerne Slesvig og Holsten.

Landsarkivet for de sønderjyske landsdele vil dog alligevel gerne være med til at fejre 150 års jubilæet for indførelsen af det landkommunale selvstyre i Danmark med udsendelsen af nærvæ

rende kommuneregistratur.

De sognekommunale arkiver har indtil de seneste år været en re

lativt upåagtet kildegruppe indenfor den lokalhistoriske forsk

ning. Sognekommunernes arkiver blev ved kommunesammenlægningen de fleste steder overdraget til de nye primærkommuner i 1970.

Den kommunale styrelseslov forpligter kommunerne til at drage omsorg for sikringen af de kommunale arkivalier. Derimod for

langte styrelsesloven fra 1968 og de efterfølgende kommunale styrelseslove ikke, at de kommunale arkivalier skulle afleveres til landsarkiverne eller på anden måde gøres tilgængelige for offentligheden (1). Følgen har været, at de sognekommunale ar

kivalier har ligget ubenyttede og uregistret hen i de kommunale magasiner uden mulighed for offentlig adgang.

Inden for de seneste 10 år er der imidlertid sket en markant ændring på dette område. Stadig flere kommuner har ønsket at aflevere de sognekommunale arkivalier. Dette er sket i en er

kendelse af, at der her er tale om et værdifuldt kildemateriale til belysningen af kommunens og lokalsamfundets historie. Sam

tidig har de stigende pladsproblemer i mange af kommunerne presset på og været med til at fremskynde en aflevering til landsarkiverne. Siden Aabenraa Kommune i 1981 som den første kommune foretog en fuldstændig aflevering af kommunearkiverne fra 1920 til 1970 har Landsarkivet i Aabenraa modtaget sogne

kommunale arkivalier fra 13 af Sønderjyllands Amts 24 kommuner med en vis overvægt fra de østlige og sydlige kommuner i am

tet ( 2).

Landsarkivet har dermed kunnet gøre et forskningsmæssigt jom

frueligt materiale tilgængeligt for de besøgende. Det kan derfor med glæde konstateres, at dette allerede har sat sig

(6)

spor i form af bøger og artikler, der enten slet ikke eller kun med et dårligere resultat kunne været skrevet uden dette kilde

materiale. Bøger som "Ensted sogns historie" Aabenraa 1987 og

"Løjt sogns historie" Aabenraa 1988 er eksempler, hvor dette kildemateriale med held har været benyttet for at belyse den nyeste tids historie. Forskningen og udnyttelsen af kommunear

kiverne er imidlertid kun i sin vorden, og det er vores håb, at udgivelsen af registratur over kommunearkiverne fra land- og flækkekommunerne i Sønderjyllands Amt vil bidrage til en øget anvendelse af dette frugtbare materiale. Da indsamlingsarbejdet med kommunearkiverne endnu ikke er afsluttet håber Landsarkivet i de kommende år at kunne udsende supplerende bind. Bd. 2 er således allerede planlagt til udsendelse i 1992.

Registreringsarbejdet er forestået af flere arkivarere ved landsarkivet, men det afsluttende arbejde er foretaget af Kim Furdal. Der skal rettes en tak til Pauline Jensen for det prak

tiske ordningsarbejde og Frank Nielsen, der har stået for revi

sionen af sognekommuneregistraturene og den endelige indskriv

ning .

Aabenraa, december 1991

Hans H. Worsøe, landsarkivar

(7)

Indhold

Kommunestyret i Sønderjylland ... 1

Enklaverne ... 1

Landkommunerne ... 2

Flækkekommunerne ... 9

Genforeningen i 1920 ... 14

Tiden efter 1920 ... 19

Brugervejledning ... 20

Noter ... 24

Kommuner i Sønderjylland 1867 - 1970 ... 28

Den reviderede Odderplans hovednumre ... 66

Fortegnelse ... 69

Bov Kommune ... 69

Bov Sognekommune ... 69

Holbøl Sognekommune ... 89

Christiansfeld Kommune ... 97

Al ler Sognekommune ... 97

Bjerning Sognekommune ... 102

Christiansfeld Flækkekommune ... 106

Fjelstrup Sognekommune ... 111

Frørup Sognekommune ... 116

Hjerndrup Sognekommune ... 120

Stepping Sognekommune ... 124

Tyrstrup Sognekommune ... 129

Hej ls Sognekommune ... 137

Taps Sognekommune ... 143

Vejstrup Sognekommune ... 149

Gråsten Kommune ... 153

Adsbøl Sognekommune ... 153

Gråsten Sognekommune ... 157

Kværs Sognekommune ... 169

Rinkenæs Sognekommune ... 179

Højer Kommune ... 187

Daler Sognekommune ... 187

Emmerlev Sognekommune ... 192

Hjerpsted Sognekommune ... 196

Højer Flækkekommune ... 199

Højer Sognekommune ... 208

(8)

Nordborg Kommune ... 212

Egen Sognekommune ... 212

Havnbjerg Sognekommune ... 217

Holm Sognekommune ... 222

Nordborg Flækkekommune ... 226

Oksbøl Sognekommune ... 234

Pøl Sognekommune ... 238

Svenstrup Sognekommune ... 241

(9)

KOMMUNESTYRET I SØNDERJYLLAND 1867 TIL 1970

1

Indledning

Indledningsvis kan der være grund til en kort gennemgang af det preussiske landkommunale og flækkekommunale styre i Sønderjyl

land i perioden 1867 til 1920, som på afgørende vis adskiller sig fra resten af landet. For det danske sognekommunale styre i perioden 1920 til 1970 skal der henvises til de generelle

værker Boje, Per m.fl. (1991), Kanstrup, Jan & Steen Ousager (1990), Thestrup, Poul (1983) og periodens håndbøger i kommu

nalt styre som Oxholm, W. (1935), Møllmann, N & S.A. Hjermov (1954) og Harder, Erik (1965).

Enklaverne

Tiden indtil 1867

Trods de særegne historiske forhold (og netop i kraft af disse) kom enkelte sogne i Sønderjylland dog til at nyde godt af an

ordningen af 13. august 1841 om oprettelsen af sogneforstanderskaber. Det drejer sig om de såkaldte kongerigske enklaver (specielt Ballum, Daler, Døstrup, Møgeltønder og Visby), hvor beboerne som de eneste i Sønderjylland havde dansk kommunalt selvstyre i moderne forstand i perioden 1841 til 1867.

De juridiske og administrative forhold for Enklaverne har ikke alene voldt kvaler for historikerne. De gav indtil 1864 til stadighed anledning til stridigheder og en række uheldige følger for beboerne i samme bebyggelse, som kunne være under

lagt vidt forskellig lovgivning og administrative forhold. Det har formentlig heller ikke været let at forklare beboerne, at ikke alle kunne tage del i det nye lokalstyre. Til trods for flere forsøg lykkedes det aldrig at tilvejebringe en ordning i de kaotiske forhold i området, inden fredsafslutningen i 1864 hårdhændet løste Enklavernes tilhørsforhold. Forholdene i

området er endnu kun periferisk undersøgt, men en udredning for Enklavernes historiske baggrund findes hos Nielsen, M.N. (1919-

(10)

2

1922), Stenz, Chr. (1980) og Jacobsen, N.H. (1938).

Arkivalierne fra sogneforstanderskaberne i de kongerigske sogne, der er spredte og sparsomme, skal findes i henholdsvis de preussiske landkommunearkiver og i præstearkiverne. I Ballum sogns præstearkiv findes forhandlingsprotokollen for Ballum sogneforstanderskab 1842-1893 og sogneforstanderskabets korre

spondanceprotokol i perioden 1841-1863, mens en xerokopi af sogneforstanderskabets brevbog fra 1863 til 1902 findes i land

kommunens arkiv. For Møgeltønder sogn findes en kopibog fra 1846 til 1851 i præstearkivet. Foruden kopibogen er der i de landkommunale arkiver en journal fra Møgeltønder sogneforstan

derskab fra 1845 til 1874 og en valgprotokol fra 1844 til 1907.

Endvidere findes i Lø- og Møgeltønder kirkevisitatoriums arkiv Møgeltønder sogneforstanderskabs forhandlingsprotokol fra 1864.

Møgeltønder sogn er dermed det af de kongerigske sogne, hvor sogneforstanderskabet kildemæssigt er bedst belyst. Endelig findes i landkommunens arkiv valgprotokollen til sogneforstanderskabet i Visby fra 1842 til 1916 og forhandlingsprotokollen fra perioden 1842 till874. Materialet kan suppleres med en pakke i Visby præstearkiv med forskellige sager vedrørende sognets selvstyre 1821-1865.

Overgangen fra de danske sognekommuner til de preussiske land

kommuner var glidende og som det er fremgået af ovenstående er protokollerne på trods af den nationale og administrative ny

ordning ofte videreført af kommuneforstanderskabet efter 1867.

Foruden disse egentlige arkivalier fra sogneforstanderskaberne, findes der i de preussiske landkommunearkiver og præstearkiver

ne en række kilder til belysning af fattig- og skolevæsenet før 1867.

Landkommunerne

De preussiske 1andkommuner

Preussen og Østrig overtog ved fredstraktaten 30. oktober 1864 Sønderjylland, men som følge af de storpolitiske forhold og de interne stridigheder mellem Preussen og Østrig blev den kommu

nale forvaltning som den øvrige del af den offentlige forvalt-

(11)

Kommuner i Sønderjyllands amt, der indtil 1991 har afleveret sogne- og flække- kommunale arkiver til landsarkivet i Aabenraa.

De pågældende kommuner er skraveret på kortet.

(12)

4

ning i hertugdømmerne først lagt i faste rammer i tiden efter krigen mellem Østrig og Preussen, hvor hertugdømmerne ved Pra- gerfreden i 1866 blev overdraget til kongeriget Preussen. Efter at Preussen ved patent af 12. januar 1867 havde indlemmet her

tugdømmerne, begyndte opbygningen af en effektiv lokalad

ministration efter preussisk model.

For den landkommunale administration skete dette ved "Landge- meindeordnung" af 22. september 1867, som opdelte Slesvig- Holsten i en række små kommuner. Heraf bestod den nordlige del af Slesvig af 430 kommuner (3) Anordningen betød, at sognet som verdslige administrativ enhed forsvandt. Derimod beholdt sognet med menighedsloven for de evangeliske kirkemenigheder af 16.

august 1869 sin funktion som laveste gejstlige forvaltningsled.

I stedet blev landsbyerne det laveste kommunale forvaltningsled i den preussiske administrationsstruktur. Det var meget små forvaltningsmæssige enheder i reglen svarende til de gamle bylav, hvilket betød, at et enkelt sogn kunne rumme op til 8-9 kommuner, hvilket bl.a. var tilfældet med Bjolderup sogn, der blev opdelt i 9 kommuner. Bylavet blev dermed reelt inddraget som en del af den preussiske administration. Det var ikke alle landsbyer, der fik glæde af den nye preussiske kommunallov. En række landsbyer i godsdistrikterne fik status som selvstændige kommuner uden valgret og indflydelse på den kommunale ad

ministration for beboerne. Administrationen i disse kommuner blev alene udøvet af godsbesidderen som forstander for distrik

tet. Til gengæld svarede beboerne i disse kommuner ikke kommu

neskatter, idet godsbesidderen alene betalte de kommunale ud

gifter.

Kommunegrænserne var i princippet faste, men loven gav mulighed for ændringer af kommunegrænserne og tillod kommunesammen

lægninger under forudsætning af kredsdagens godkendelse. De ny

oprettede kommuner var meget små, og der er næppe tvivl om, at en række af ændringerne af kommunegrænserne og sammenlægninger

ne i de første år efter oprettelsen skete i en erkendelse af, at der var behov for større kommuner. Først omkring 1873 var de endelige kommunegrænser fastlagte, men trods dette skete der indtil genforeningen en række mindre justeringer af kommune

grænserne ikke mindst i de tidligere enklaver. Disse ændringer

(13)

5 ne kunne være nationalt betingede, som det f.eks. var tilfældet da man i 1871 lagde de dansksindede kommuner Røllum og Torp til Uge valgdistrikt, hvor der var et sikkert tysk flertal (4).

Kommunef orbund

For at sikre løsningen af kommunernes økonomiske tunge opgaver som skole-, fattig- og vejvæsenet gav loven kommunerne mulighed for at oprette mellemkommunale forbund (Zweckverbånde) til at forestå løsningen af disse opgaver. Som følge af kommunernes ringe størrelse blev denne mulighed flittigt benyttet uden vi har en sikker viden om deres antal. I landsarkivets registratur over de preussiske landkommuner er der registreret 62 fattig

forbund, 57 skoleforbund og 11 vej forbund. Der er dog tale om minimumstal, der i høj grad afspejler afleveringerne af sogne- kommunearkiver (5). Det var ikke de eneste områder, hvor kommu

nerne gik sammen for at varetage større opgaver. Brandslukning og jordemoder er to andre områder, hvor en række kommuner valgte at løse opgaverne på tværs af kommunegrænserne. I bl.a.

Broager, Gram og Vilstrup sogne var man fælles om brandsluknin

gen, mens man i f.eks. Asserballe, Broager og Kliplev havde et fælles jordemoderforbund. 1 Kliplev sogn var kommunerne tillige fælles om kødsynsmanden. Ofte betød det, at kommunerne var medlem af flere forbund organiseret inden for det enkelte sogn.

Det var bl.a. tilfældet i Lysabild sogn, hvor der foruden et fælles fattigforbund, fandtes et skoleforbund og et sprøjtefor

bund. Samtidig udgjorde sognet et jordemoderdistrikt. Oprettel

sen af disse forbund betød, at de mindste kommuner reelt blev tømt for indhold og der tilbage kun stod en række mindre betyd

ningsfulde opgaver. Sognet blev dermed på en række centrale områder den naturlige administrative enhed i kraft af de mel

lemkommunale forbund.

Kommune forsamlingen

Beslutninger vedrørende de kommunale anliggender blev truffet af kommuneforsamlingen, hvor alle beboere med egen hustand og eget hus havde adgang. Endvidere havde personer med jord eller virksomhed i kommunen over en nærmere fastsat værdi men uden at bo der, adgang til kommuneforsamlingen. Loven gav

desuden mulighed fer, at juridiske personer med jordtilliggende over et vist omfang kunne lade sig repræsentere på kommunefor

(14)

6

samlingen. Mange steder betød denne ordning i praksis, at byla

gene og oldermanden i den første tid efter 1867 fortsatte som kommuneforsamling med en kommuneforstander i spidsen. At bebo

erne flere steder i den første tid ikke oplevede det preussiske kommunestyre som et brud understreges af flere tilfælde, hvor forhandlingsprotokollen er påbegyndt som en grandeprotokol og senere afsluttet som landkommunens forhandlingsprotokol.

Kommunerne kunne med indenrigsministeriets godkendelse vælge at erstatte kommuneforsamlingen af et kommuneråd med valgte

repræsentanter. I givet fald skulle vedtægterne for kommunerå

det fastsætte regler for antallet af repræsentanter, evt. klas

sedeling og hvor mange repræsentanter hver klasse skulle vælge.

Denne ordning var ikke særligt udbredt. I Tønder kreds var der i 1892 ud af kredsens 182 kommuner kun valgte kommuneråd i de 98 kommuner.

Kommuneforstanderen

Til at forestå det daglige arbejde i kommunen valgte kommune

forsamlingen en kommuneforstander (Gemeindevorsteher) som regel for seks år, men han kunne i princippet vælges for livs

tid. Kommuneforsamlingens valg skulle efterfølgende godkendes af landråden, som med kredsudvalgets billigelse kunne underken

de valget, hvorpå kommuneforsamlingen måtte foretage nyvalg.

Kunne landråden heller ikke denne gang tiltræde valget, kunne amtsforstanderen i stedet vælge at indsætte en kommissarisk kommuneforstander. Endelig skulle kommuneforstanderen inden sin tiltræden aflægge ed til landråden. Det var en godkendelsespro

cedure, der afholdt mange dansksinde de fra at stille op som kommuneforstander og som kunne give anledning til en magtkamp mellem de tyske myndigheder og beboerne. I Visby sogn førte disse regler til, at der måtte foretages nyvalg seks gange til skolekommissionen, hvor tilsvarende regler gjalt, før landråden kunne godkende valget. Resultatet af denne valgprocedure blev, at mange kommuner blev ledet af en indsat tysksindet kommune

forstander, hvilket formentlig er en af forklaringerne på, at fremmødet på kommuneforsamlingen ofte var ringe. I Bjolderup sogn blev de fleste kommuneforstandere således udpeget af amts

forstanderen. Det var dog ikke alle steder, hvor modsætningen mellem befolkning og myndighederne var så hårdt trukket op. De

(15)

De preussiske landkommuner 1867 - 1920

(16)

8

fleste steder valgte man en person, som nød befolkningens

tillid og som myndighederne kunne godkende for at undgå en kommissarisk kommuneforstander.

Kommuneforstanderens arbejde og ansvar kan ikke sammenlignes med sognerådsformandens position i sognerådet, idet hans kompe- tance og ansvar på væsentlige punkter rakte langt videre. Kom

muneforstanderens stemme var således afgørende i tilfælde af stemmelighed, ligesom kommuneforstanderen kunne nedlægge veto mod kommuneforsamlingens beslutninger, hvis han fandt dem i modstrid med kommunens interesser. Såfremt kommuneforsamlingen fastholdt sin beslutning skulle sagen dog senere forelægges for kredsudvalget, der traf den endelige afgørelse. Kommuneforstan

deren stod for den daglige kommunale administration og skulle føre kommuneforsamlingens beslutningerne ud i livet. Det var kommuneforstanderen, som opstillede kommunens budgetter og som førte tilsyn med kommunens kasse- og regnskabsvæsen. Det var endvidere ham som opstillede mandtalslister og stod for inddri

velsen af skatter og afgifter. Kommuneforstanderens kompetence var dog ikke alene begrænset til de kommunale anliggender. Han var myndighedernes repræsentant i landkommunerne og som amts

forstanderens underordnede havde han politimyndigheden i sognet uafhængig af kommuneforsamlingen. Det var således i funktionen som politimyndighed, at kommuneforstanderen førte melderegistre over til- og fraflyttere i kommunen. Af praktiske grunde er melderegistrene imidlertid udskilt af landkommunearkiverne (6).

Nyordning af kommunevæsenet i 1892

I 1891 fik Preussen en ny landkommunalordning, men af hensyn til Slesvig og Holstens historiske baggrund fik denne provins sin egen landkommuneordning den 4. juli 1892. Forordningen, der trådte i kraft 1. april 1893 og var gældende indtil genforenin

gen, betød en kraftig opstramning af den kommunale forvaltning.

Først og fremmest skulle alle kommuner med over 40 stemmeberet

tigede fremover vælge et kommunalråd på 6 til 24 medlemmer, så kommunerådet kom til at bestå af kommuneforstanderen, hans stedfortræder og mindst 6 kommunerådsmedlemmer. Kun i de

mindste kommuner kunne man som hidtil fortsætte med en kommune

forsamling. De valgberettige blev opdelt i 3 klasser ud fra skattebetalingen, så hver klasse valgte en tredjedel af kommu

(17)

9 nerådet. Valget foregik ved, at vælgernes samlede skat blev opdelt i 3 lige store summer. De vælgere, talt fra oven, som betalte den første tredjedel af skatten, dannede klasse I, den næste tredjedel klasse II og den sidste tredjedel klasse III.

Da hver klasse valgte lige mange repræsentanter i kommunerådet betød disse valgregler, at de rigeste i kommunen fik en langt større indflydelse end der efter deres antal tilkom dem. Valg

perioden blev sat til 6 år med nyvalg i hver andet år. Afstem

ningen foregik mundtlig overfor kommunerådet, som førte den til protokol.

Som hidtil skulle valget af kommuneforstander og stedfortræder godkendes af landråden, som kunne nægte at godkende vedkommen

de, hvorefter der måtte foretages nyvalg. I kommuner med over 2000 indbyggere kunne kommunen vælge at ansætte en kommunefor

stander for 12 år ad gangen i stedet for en folkevalgt. Derimod ændrede loven intet ved de selvstændige godsdistrikters status.

De fortsatte som hidtil uden beboernes indflydelse på de kommu

nale forhold indtil genforeningen i 1920 afgørende ændrede den kommunale struktur.

Flækkekoirununerne

En særlig administrativ konstruktion i Sønderjylland er de så

kaldte Flækkekommuner, hvoraf der fandtes 5 nemlig Augusten

borg, Christiansfeld, Højer, Løgumkloster og Nordborg. Flække

kommunerne var som købstadskommunerne underlagt købestadsloven af 14. april 1869, hvor de er behandlet i Titel 11 "Von der Einrichtung der Gemeindeverfassung ohne kollegialischen Gemein- devorstand filr Stådte und ftlr Flecken” (7). Dermed er samtidig angivet flækkekommunernes placering som en købstadskommune med en som det udtrykkes i loven "Einfachere Stådterverfassung”.

Formålet, som det indirekte fremgår af § 96, var at give mindre bydannelser, der ikke havde mulighed for at opfylde købstads

kommunens forpligtelser, mulighed for at opnå købstadskommune

status (8).

Som en konsekvens af denne målsætning gav loven mulighed for, at landkommuner kunne opnå flækkekommunestatus og flækkekommu

(18)

10

ner opnå købstadskommunestatus. Endelig havde købstadskommuner, der ikke var i stand til at opfylde sine forpligtigelser som købstadskommune mulighed for at få den "simplere Kommunalfor

fatning" . Ændringer af den kommunale status skete i givet fald ved kongelig samtykke efter en forudgående høring hos kredsdagen og provinsiallanddagen. Som en overgangsordning kunne

flækkekommunerne, der straks efter lovens ikrafttræden ønskede fuld købstadsforfatning, få kongelig approbation uden forudgå

ende høring. Tilsvarende gjorde sig gældende for købstadskommu

ner, der ønskede den enklere købstadsforfatning. Derimod var en overgangen fra købstads- eller flækkekommunestatus reguleret af landkommuneloven af 22. september 1867, hvorefter en høring hos kredsdagen og provinsiallanddagen var tilstrækkelig (9).

For at forstå forvaltningen i flækkekommunerne er det imid

lertid nødvendigt kort at skitsere principperne for kommunesty

ret i købstæderne med fuldt "kollegialischen Gemeindevorstand".

Købstadskommunen var repræsenteret af dels en magistrat bestå

ende af en borgmester, en andenborgmester og et vist antal råd- mænd, dels en borgerrepræsentation (Stadtverordneten-Versamm- lung). Borgmester, magistrat og borgerrepræsentationen havde hver deres rettigheder og pligter, hvorved købstædernes politi

ske liv var fikseret i et politisk spil om magt og indflydelse mellem disse hjørnesten i købstædernes styrelse.

I forhold til købstæderne bestod den simplere forfatning for flækkekommunerne i, at magistraten var erstattet af en borg

mester samt 2 eller 3 assisterende rådmænd. Som en konsekvens af denne ændring overtog borgmesteren magistratens - særdeles betydelige - rettigheder og pligter i flækkekommunerne (10).

Ordningen betød en forenkling i flækkekommunernes kommunale struktur, men samtidig gav denne forenkling borgmesteren en række magtbeføjelser, der i realiteten gjorde borgmesteren, som kommuneforstanderen i landkommunerne til en særdeles magtfuld og central person i flækkekommunerne.

Borgmesteren

Borgmesteren kunne ansættes med løn og skulle i givet fald vælges hvert 12 år. Valget af de ulønnede borgmestre skete hvert 6 år. Såfremt der var enighed mellem borgmesteren og bor-

(19)

11 gerrepræsentationen, kunne valget af en lønnet borgmester ske på livstid (11). Valget skulle efterfølgende stadfæstes af re

geringen og i byer på over 10.000 indbyggere af kongen. Såfremt den valgte borgmesterkandidat blev underkendt af regeringen, skulle der foretages nyvalg. Blev den nyvalgte kandidat ligele

des underkendt, kunne regeringen indsætte en kommissarisk borg

mester på flækkekommunens regning indtil der blev valgt en borgmesterkandidat regeringen kunne godkende. Endelig skulle borgmesteren aflægge ed til en regeringskommissær ved et fælles møde mellem borgmesteren og borgerrepræsentationen.

I magistraten sted var borgmesteren i flækkekommunerne byens øvrighed og den ledende kommunale forvaltningsmyndighed. Det var således borgmesteren, der førte det politimæssige tilsyn og som var leder af det lokale politi i byen. I denne funktion var han uafhængig af borgerrepræsentationen og alene afhængig af de overordnede statsmyndigheder. "Når særdeles vigtige grunde" var til stede kunne dele af denne bemyndigelse dog overdrages til sikkerhedspolitiet (12).

Borgmesteren skulle kontrollere og lede forretningsgangen af købstadens styrelse. I denne funktion kunne han suspendere be

slutninger truffet af borgerrepræsentationen, som enten lå uden for deres kompetence, var ulovlige eller med den upræcise for

mulering stred mod statens velfærd. I de tilfælde, hvor en be

slutning blev suspenderet skulle den efterfølgende forelægges regeringen, der kunne vælge enten at stadfæste eller ophæve den.

Det var borgmesteren, som repræsenterede kommunen udadtil, førte kommunens retssager, forhandlede med andre myndigheder og privatpersoner, førte kommunens brevveksling og underskrev kom

munens dokumenter. Når der var tale om forpligtigelser for kom

munen, skulle dokumenter dog kontrasigneres af formanden for borgerrepræsentationen. Det var derfor også borgmesteren, der opbevarede kommunens arkiv.

Borgmesteren var flækkekommunens øverste leder af administra

tionen. Det var ham, der ansatte kommunens underembedsmænd efter at have rådført sig med borgerrepræsentationen. Når der

(20)

12

var tale om byens kæmner og embedsmænd, der havde med skatteop

krævningen, skulle ansættelsen ske i fællesskab med borgerre

præsentationen. Ved ansættelsen skulle alle ansatte aflægge ed til borgmesteren. Endelig havde borgmesteren myndighed til at idømme kommunens embedsmænd pengebøder og i visse tilfælde idømme fængselsstraf til de lavere embedsmænd for at holde den nødvendige diciplin.

Han skulle føre tilsyn med kasse- og regnskabsvæsenet og stod for inddrivelsen af de kommunale skatter og afgifter. Han skulle udarbejde det årlige budget, føre tilsyn med at budget

tet blev overholdt, herunder føre mindst en kasserevision i løbet af året. Ved disse kasserevisioner skulle et eller flere medlemmer af borgerrepræsentationen deltage. Ved regnskabsårets afslutning modtog borgmesteren regnskabet af kæmneren, og når regnskabet var revideret skulle det godkendes af borgmesteren og borgerrepræsentationen. Inden fremlæggelsen af regnskabet skulle borgmesteren aflægge en årsberetning.

Det var borgmesteren, der førte tilsyn med de kommunale ejen

domme og stod for vedligeholdelsen af disse. I dette arbejde skulle han føre en fortegnelse over de kommunale ejendomme "ka- taster", der skulle vedlægges budgettet og regnskabet ved deres forlæggelse for borgerrepræsentationen.

Endelig var det borgmesteren, der førte de såkaldte borgerrul

ler, fortegnelsen over byens borgere. Førelsen af borgerrullen var vigtig, da kun byens borgere kunne deltage i det kommunale styre.

De assisterende rådmænd varetog deres arbejde uden løn, idet de kunne opnå godtgørelse for deres udgifter. Rådmændene valgtes på skift, hver tredje, fjerde eller sjette år afhængig af de lokale vedtægter. Af disse skulle den ene vælges som suppleant for borgmesteren og efterfølgende godkendes af regeringen.

Derimod præciserer købstadsloven ikke rådmændenes opgaver, men henviser blot til, at deres arbejde nærmere skulle fastsættes i de enkelte byers styrelsesvedtægter.

Borgerrepræsentationen

(21)

13 Foruden borgmester og rådmænd, skulle der som for købstædernes vedkommende vælges en borgerrepræsentation bestående fra 4 til 12 medlemmer afhængig af de lokale vedtægter. Medlemmerne blev valgt for en periode af seks år. Udskiftningen af medlemmerne skete løbende med valg hvert år i november. De nyudvalgte med

lemmer skulle på det første møde aflægge ed til borgmesteren.

Borgerrepræsentationen var ikke tillagt særlig bemyndigelse. I loven er dens funktion negativt defineret som de opgaver, der ikke alene var overdraget borgmesteren. Borgerrepræsentationen skulle dog afgive betænkning, når den blev bedt om det af enten borgmesteren eller tilsynsmyndighederne. Den skulle føre

kontrol med at kommunalbeslutningerne blev efterlevet og

endelig kunne borgerrepræsentationen, mere upræcist formuleret, uopfordret komme med forslag til borgmesteren om ledelsen af kommunen.

Den egentlige myndighed havde borgerrepræsentationen imidlertid kun ved fælles møder med borgmesteren, hvor der på en række nærmere angivene punkter kunne træffes fælles beslutninger, kaldet kommunalbeslutninger. De fælles møder foregik under borgmesterens ledelse og i tilfælde af stemmelighed var borg

mesterens stemme afgørende.

Først og fremmest skulle kommunens købstadsvedtægt "Ortsstatut”

vedtages ved kommunalbeslutning. Beslutningen skulle senere godkendes af regeringen. Købstadsvedtægten skulle indeholde be

stemmelser på de områder, som loven henlagde til købstadsved

tægterne. Endvidere kunne vedtægterne indeholde bestemmelser på punkter, der ikke var lovgivet for, så længe vedtægterne ikke stred mod lovgivningen.

Overfor borgerne havde borgerrepræsentationen en vis ind

flydelse, idet de i fællesskab med borgmesteren kunne fratage en person borgerskabet i tilfældet af, at den pågældende ikke længere opfyldte betingelserne for at erhverve borgerskab eller nægtede at påtagede sig offentlige hverv i kommunen. I for

bindelse med valg skulle borgmesteren og borgerrepræsentationen nedsætte en valgkommission, der forestod gennemførelsen af valget. Tvivlstilfælde og klager over valget eller valglister

(22)

14

nes rigtighed skulle ligeledes afgøres af borgmesteren og bor

gerrepræsentationen .

Det var borgmesteren og borgerrepræsentationen, som godkendte og reviderede budgetter og regnskaber ligesom beslutninger vedrørende anvendelsen af kommunens formue skulle træffes ved de fælles møder.

Til at varetage nærmere definerede opgaver kunne der ved en kommunalbeslutning nedsættes såkaldte faste købstadskommissio

ner "stadtische Kommissionen", hvis normale opgaver var at for

berede og føre kommunalbeslutninger ud i livet. To kommissioner var dog allerede fastlagt i loven nemlig valgkommissionen, der stod for de kommunale valg, og revisionskommissionen, der

skulle foretage den årlige revision af kommunalregnskabet inden det blev forelagt for borgmesteren og borgerrepræsentationen til godkendelse. Alle kommissioner var underlagt borgmesteren, der førte tilsyn med deres arbejde.

Politimyndigheden i kommunen lå alene hos borgmesteren, men de lokale politivedtægter skulle først forelægges for borgerrepræ

sentationen. Kunne der ikke opnås enighed skulle sagen afgøres af regeringen.

En bemyndigelse af mindre praktisk betydning men af større symbolsk var borgerrepræsentationens bemyndigelse til i fællesskab med borgmesteren at udnævne æresborgere.

Genforeningen i 1920

Efter genforeningen i 1920 forestod et større juridisk og ad

ministrativt arbejde med at ændre den kommunale forvaltning i Sønderjylland. For at forberede overgangen til dansk admini

stration udstedte Den internationale Kommission allerede den 6.

maj 1920 en anordning, hvorefter borgerrepræsentationerne og kommunerådene skulle fortsætte og udføre de løbende forret

ninger indtil der havde fundet et nyvalg sted. Samtidig fast

slog anordningen, at de kommunale forbund skulle opretholdes indtil andet blev fastsat. Efter valget skulle kommunerådene

(23)

inden 14 dage træde sammen for at vælge en ny kommuneforstan

der. Anordningen indeholdt endvidere en række bestemmelser om udarbejdelse af valglister, nedsættelse af valgbestyrelser, fastsættelse af valg, klagemuligheder osv., der havde til hensigt at forberede det kommende kommunevalg.

Overordnet blev retningslinierne for overgangen til dansk kom

munalforvaltning udstukket med lov nr. 288 af 28. juni 1920 om lovgivningen og forvaltningen i de sønderjyske landsdele. Her

efter forblev den gældende ret i kraft, indtil den blev ændret enten ved dansk lov eller ved selve indlemmelsen. Samme lovs § 2 bestemte endvidere, at forvaltningssproget fremover var dansk med mindre særlige forhold gjorde sig gældende. Dette afholdt dog ikke Højer landsogn fra at føre sognerådets forhandlings

protokol på tysk i de første år efter genforeningen. Samme dag trådte lov nr. 299 om indførelsen af dansk kommunal administra

tion i de sønderjyske landsdele i kraft. Loven indeholdt en lovmæssig stadfæstelse af den internationale kommissions anord

ning om nyvalg til kommunerådene og byrådene. Hvor der var valgte kommuneråd eller byråd, skulle disse fortsætte som hidtil med mindre mindst en tredjedel af kommunerådet eller byrådet begærede nyvalg. I den forbindelse er det værd at be

mærke, at kommuneforstanderens stemme ikke skulle medregnes. I de kommuner, hvor der kun fandtes en kommuneforsamling og i de selvstændige godsdistrikter skulle der under alle omstændig

heder foretages et valg.

Udviklingen i Sønderjylland skete på dette tidspunkt så hur

tigt, at den var ved at overhale lovgivningsarbejdet. De påbudte valg til de kommunale forsamlinger havde på Den inter

nationale Kommissions foranledning allerede ved lovens ikraft

træden fundet sted de fleste steder. Regeringen fandt det imid

lertid for det mest korrekt, at befolkningen også fik mulighed for at forlange nyvalg. Endvidere skulle bestemmelserne sikre, at der også fandtes folkevalgte kommunale myndigheder i de tid

ligere godsdistrikter. Foruden bestemmelserne om nyvalg til de kommunale råd indeholdt loven en række bestemmelser, der til

sigtede hurtigst muligt at fordele de administrative arbejdsop

gaver på de kommunale myndigheder, som de efter dansk lov hørte under. Samtidig var det lovens eksplicitte formål, at overgan

15

(24)

16

gen til dansk kommunal adminstration skete glidende og ikke blev oplevet som et brud med den bestående preussiske ad

ministration.

Lovens § 3 fastslog, at kirkesognene på landet fremover som regel skulle udgøre en kommune. Et af de væsentligste problemer var derfor en sammenlægning af de mange landkommuner, så sognet som hovedregel blev den kommunale forvaltningsenhed. Til at forestå sammenlægningen skulle der i hvert sogn samtidig med valget af nye kommuneråd udskrives valg til et sogneudvalg.

Sogneudvalgene skulle i kommuner indtil 1000 indbyggere bestå af 5 medlemmer, fra 1000 til 2000 indbyggere af 7 medlemmer, fra 2000 til 3000 indbyggere af 9 medlemmer og over 3000 indbyggere af 11 medlemmer. Undtaget fra denne bestemmelse var sogne, der i forvejen kun bestod af en kommune som f.eks.

Frørup sogn. I disse tilfælde tiltrådte det nyvalgte kommuneråd som sogneråd. Sogneudvalget skulle forestå forhandlinger med kommunerådene i sognet med henblik på udarbejdelse af et forslag til betingelserne for en kommunesammenlægningen. Når dette var sket, skulle forslaget forelægges amtsrådet (kredsdagen) og endelig stadsfæstes af indenrigsministeren. Sogneud

valgene fik en frist til slutningen af september 1921. Var for

slaget til betingelserne for kommunesammenlægningen på dette tidspunkt endnu ikke kommet i stand og forelagt amtsrådet, ud

arbejdede amtsrådet selv et forslag, som skulle stadsfæstes af indenrigsministeren. Med indenrigsministerens stadfæstelse af betingelserne for oprettelsen af den ny sognekommune blev de eksisterende kommuneråd i sognet opløst og sogneudvalget til

trådte i stedet som nyt sogneråd. Indtil dette tidspunkt funge

rede kommunerådet.

Dermed var overgangen ikke endeligt tilvejebragt. Loven etable

rede en overgangstilstand, så forholdene i løbet af et par år kom i overensstemmelse med den danske kommunallovgivning. En fuldstændig overensstemmelse var der imidlertid ikke tale om.

Loven oprethold således de mellemkommunale forbund (Zweckver- bånde), men det var særligt i købstæderne og flækkerne, hvor der var afgørende forskel i forhold til den danske kommunallov

givning. De sønderjyske flækker blev underlagt købstadsbestem

melserne med de lempelser, som indenrigsministeren under hensyn

(25)

De danske sognekommuner i Sønderjyllands amt

1920 - 1970

(26)

18

til deres særlige forhold måtte finde nødvendige. En anden und

tagelse var købstæderne og flækkernes forhold til amtsrådene. I den preussiske forvaltning var disse medlemmer af kredskommu

nerne, og indtil man fik skilt dem ud fra amterne, valgte man at lade dem repræsentere med 3 medlemmer i hvert amt. De 3 køb

stadsmedlemmer fik dog et begrænset mandat, idet de kun måtte deltage i behandlingen af sager angående købstæderne og flæk

kerne .

I 1922 var man så langt fremme med lovgivningsarbejdet, at for

holdene med lov nr. 158 af 21. april 1922 om kommunale loves gyldighed i de sønderjyske landsdele endelig kunne bringes i overensstemmelse med land- og købstadskommuneloven. Den særlige bestemmelse om de mellemkommunale forbund faldt dermed bort.

Endnu var man ikke kommet så langt, at købstadskommunernes forhold til amterne kunne bringes i overensstemmelse med resten af landet. Loven bevarede stadig købstæderne og flækkernes fæl

lesskab med amtskommunerne. Loven indeholdt i stedet en hen

sigtserklæring, hvorefter forholdet mellem byerne og amtskommu

nerne skulle være løst inden 1. oktober 1923. Var parterne ikke kommet til rette om en overenskomst inden dette tidspunkt, ville indenrigsministeren nedsætte en kommission til at løse problemet. I realiteten var der tale om -en bodeling mellem byerne og amterne af de hidtidige fælles værdier i kredskommu

nerne, som kunne give anledning til uenighed. Værst gik det til i Aabenraa købstad og Augustenborg, hvor det ikke var muligt at opnå et frivilligt forlig. Her måtte indenrigsministeren gøre brug af sine beføjelser og nedsætte en kommission med H.P.

Hanssen som formand. Kommissionens arbejde endte med en kendel

se 4. juli og 30. december 1923 for henholdsvis Aabenraa og Au

gustenborg med ikrafttræden 1. april 1924.

Knap så galt gik det med forhandlingerne vedrørende de øvrige byer. Den 1. april 1923 blev Tønder Købstad samt Højer og Lø

gumkloster Flække udskilt fra Tønder amt efter en frivillig overenskomst. Præcis året efter den 1. april 1924 blev Sønder

borg Købstad på tilsvarende vis udskilt fra Sønderborg amt.

Fælles for de ovenstående byer gælder, at de dermed blev skilt ud fra amtskommunerne og underlagt loven om købstadskommunernes

(27)

19

styrelse. Christiansfeld og Nordborg valgte en anden løsning, idet de begge vedblev at forblive i amtskommunen, men underlagt købstadlovgivningen. Ordningen betød, at begge flækker betalte skat til amtskommunen og blev repræsenteret i amtsrådet med hver 1 medlem. Særordningen for de 2 byer bestod indtil kommu

nalreformen i 1970 fuldstændigt ændrede på de kommunale for

hold.

Generelt blev sammenlægningsforhandlingerne præget af megen nidkærhed. Oftest forudsatte sammenlægningsaftalerne, at kommu

nernes eksisterende gæld blev betalt inden sammenlægningen. Der findes således adskillige eksempler på, at ikke betalt gæld blev afskrevet særskilt gennem en særlig ligning på beboerne i den tidligere landkommune. Andre mere lokale og kulturelt be

tingede modsætninger kunne som 50 år senere spille en afgørende rolle ved sammenlægningsforhar.dlingerne. I Aabenraa amt blev Bovrup og Varnæs kommuner, der sammen udgjorde et kirkesogn op

rethold som 2 kommuner trods lovens hensigt. Gamle modsætninger spillede her så stor en rolle, at det ikke lykkedes at skabe en sammenhængende sognekommune(13).

Tiden efter 1920

Den borgerlige personregistrering i Sønderjylland

Det kommunale styre i Sønderjylland har siden genforeningen fulgt den danske kommunallovgivning på nær et enkelt område, hvor de sønderjyske kommuner, som følge af deres specielle hi

storiske baggrund adskiller sig fra den øvrige del af Danmark.

Det drejer sig om de sønderjyske kommuners førelse af de så

kaldte personregistre over fødsler og dødsfald. I 1874 indførte den preussiske regering med virkning fra 1. oktober borgerlig registrering af fødsler, vielser og dødsfald (14). Folkeregi

streringen foregik hos et særligt embede, personregisterføreren (Standesamt), hvorved man undgik at skulle henvende sig til præsten, hvis der ikke skulle foretages en kirkelig handling.

Ved genforeningen ønskede man et tilsvarende system indført i resten af Danmark og opretholdt derfor den borgerlige person

(28)

20

registrering af fødsler, vielser og dødsfald i de sønderjyske landsdele(15). Samtidig trådte anmeldelsespligten til person

registerne i Sønderjylland i stedet for, som i den øvrige del af Danmark, anmeldelsespligten til ministerialbøgerne. I 1925 blev den tvungne borgerlige vielse ophævet, mens man fastholdt de sønderjyske kommuners borgerlige registrering af fødsler og dødsfald (16). Som følge heraf er det i Sønderjylland den bor

gerlige fødselsattest og ikke ministerialbøgernes dåbs- og nav

neattest, der er gyldig legitimation.

De sønderjyske kommuner har siden 1920 som de eneste i landet udgjort et personregisterdistrikt og landkommunerne har vareta

get førelsen af personregisterne. Indtil 1977 skete registre

ringen for landsognenes vedkommende af sognefogden og for købs

tæderne og flækkernes vedkommende af borgmesteren. Fra 1977 overgik denne funktion til kommunalbestyrelsens formand, der kan bemyndige en eller flere personer til at føre person

registrene på sit ansvar(17).

Brugervejledning

Kommunale tilhørsforhold 1867 til 1970

Kommunalreformen i 1970 var som allerede nævnt ikke den første ændring af kommunegrænserne i Sønderjylland. For at skabe et overblik over de kommunale tilhørsforhold for de ca. 430 preus

siske landkommuner, 126 danske sogne- og flækkekommuner og de 23 primærkommuner i Sønderjylland i perioden fra 1867 til 1970 er der i kommuneregistraturens bilag en oversigt over de kommu

nale tilhørsforhold i hele perioden. Oversigten er bygget op, så de nuværende primærkommuner fra 1970 er angivet i alfabetisk orden under de oprindelige amtskommuner fra 1920. Under hver enkelt primærkommune er sognekommunerne fra 1920 angivet i al

fabetisk rækkefølge. Endelig er de preussiske landkommuner fra 1867 til 1920 opført i alfabetisk rækkefølge under de enkelte sognekommuner. Derved er det muligt hurtigt at skabe et over

blik over de kommunale tilhørsforhold gennem hele perioden.

For hver sognekommune er øverst angivet navnet på kommunen, op

rettelsesår og nedlæggelsesår. Derpå følger navnene på de pre

(29)

21

ussiske landkommuner, som sognekommunen bestod af før gen

foreningen. Oversigten efterfølges af oplysninger om oprettel

sestidspunktet (Opr.) for de danske sognekommuner, sammen

lægningstidspunkter og henvisninger til bekendtgørelser vedrø

rende mindre ændringer (mindre ændr.) af kommunegrænserne. End

videre finder man anmærkninger (anm.) angående de kommunale forhold i øvrigt.

For at lette tilgangen til oversigten er der et alfabetisk re

gister over samtlige primærkommuner, sognekommuner og preussi

ske landkommuner. For hver kommune indeholder registeret oplys

ninger om kommunens tilhørsforhold til amtskommune, primærkom

mune og sognekommune i nævnte rækkefølge. Efterfølgende er det muligt at finde kommunen i oversigten.

Kassation

Bestemmelserne for kassation i sognekommunearkiverne er nærmere angivet i "Kassation og bevaring i kommunearkiver. En vejled

ning på grundlag af Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 29.

april 1981" 3. rev. udgave 1986. På tre områder kan der være grund til at redegøre for kassationsprincipperne. Det drejer sig om kassationen i de betydelige mængder af regnskabsmateria

le, skattemateriale og arkivalier fra socialvæsenet.

Generelt er alt regnskabs- og skattemateriale ældre end 1923 bevaret. For tiden efter er det obligatoriske budget- og regn

skabsmateriale, herunder specialregnskaber bevaret. Det gælder ligeledes revisionsbemærkninger og decisioner. Kasseret er for tiden efter 1923 alt bogføringsmateriale og bilagsmateriale, dog undtaget hovedbøger og hovedkontokort.

For skattematerialets vedkommende er de forskellige former for skattelister, der viser beskatningsgrundlaget totalt bevaret.

Det drejer sig om ansættelseslister og mandtalslister. Endvide

re er lister over ligningen til kommune- og statsskat bevaret.

Selvangivelser indtil 1920 er bevaret. Efter 1920 er selv

angivelserne for kalenderårene 1929, 1933, 1939, 1944, 1954, 1959 og 1969 bevaret.

På socialområdet er alle arkivalier fra tiden før 1923 bevaret.

(30)

22

For tiden efter 1923 er forhandlingsprotokoller bevaret. Jour

naler, hovedbøger over sociale ydelser og korrespondance indtil 1933 er bevaret. Efter 1933 er korrespondance, der ikke vedrø

rer enkeltpersoner bevaret. Endvidere er hovedregistranterne bevaret. For de sociale personsager i tiden efter 1923 er 20%

bevaret, hvilket vil sige mapper med personer født den 1., 6., 11., 16., 21. og 26 i hver måned. For sager vedrørende pensio

ner og lignende helt ensartede ydelser er 3% bevaret, hvilket er alle sager vedrørende personer født den første i hver måned.

Kassationerne er igennem årenes løb foretaget af flere arkiva

rer ved landsarkivet og i en række tilfælde er der kasseret mindre end kassationsbekendtgørelsen åbner op for. Til gengæld kan der inden materialet er afleveret til Landsarkivet været foretaget kassationer af arkivalier, som burde være bevaret.

Odder-systemet

Registreringen af de til Landsarkivet afleverede kommunale arkiver er sket efter Modelregistraturen for kommunearkiver ud

arbejdet af Landsarkivet for Sjælland. Modelregistraturen er en udbygget og revideret version af den såkaldte Odderarkivplan, som blev udarbejdet af kæmneren ved Odder Kommune Knud Thomsen i 1936. Oddersystemet vandt på grund af sin enkelthed hurtigt meget stor udbredelse i landkommunerne. En undersøgelse i 1971 viste således, at 68% af samtlige sognekommuner anvendte Odder

systemet (18).

Oddersystemet og dermed Modelregistraturen er ganske enkel i sin form. Den opererer med 7 hovedgrupper i den kommunale for

valtning, som igen kan opdeles i 10 undergrupper. Journalise

ringen og arkiveringen er sket ved, at hver enkelt sag har fået et gruppenummer og efterfølgende henlagt i en mappe med det på

gældende nummer. Systemet har en tendens til meget hurtigt at blive uoverskueligt bl.a. fordi det ikke arbejder med fort

løbende løbenumre. De fleste sognekommuner var imidlertid af en sådan størrelse, at det var hurtigere at bladre sagsmappen igennem fremfor at foretage en bedre journalisering, hvilket sikkert har været med til at fremme Oddersystemets udbredelse.

Søgning

(31)

23 Netop de samme forhold, som gjorde Oddersystemet udbredt er mei til at gøre søgningen i kommunearkiverne enkel. Alle arkivalier i registraturen er forsynet med et toledet nummer f.eks. 13/52, hvor første led angiver arkivalietypen ifølge Oddersystemet. I dette tilfælde 13, hvilket drejer sig om arkivalier vedrørende kasse- og regnskabsvæsen. Det andet led efter skråstregen, her 52 angiver pakkens eller bindets løbenummer. Systemet gør det muligt med udgangspunkt i Oddersystemets hovedgrupper hurtigt at finde de relevante emner og arkivalier i såvel det enkelte kommunearkiv som på tværs af kommunegrænserne. Således finder man f.eks. de relevante kilder vedrørende fattigvæsenet under gruppe 42 offentlig forsorg og vil man studere skolevæsenet er det grupperne 50-59. For at lette brugen er der i registraturen bd. I trykt en oversigt over Oddersystemets hovedgrupper.

Enkelte kommuner har anvendt andre ofte ad hoc prægede journal

systemer. Det har dog ikke berørt landsarkivets registrering, som følger Oddersystemet, men i Oddersystemets gruppen 10

"journalsager" følger registreringen den pågældende kommunes journalsystem. I disse tilfælde er journalsystemet angivet i registraturen.

Da registreringen af kommunearkiverne er sket over en lang årrække af flere arkivmedarbejdere, kan der forekomme enkelte variationer i registreringen fra kommune til kommune. De fleste er af mindre betydning og hæmmer næppe søgningen i væsentlig grad, dog skal der her gøres opmærksom på, at socialregnskaber

ne i nogle kommuner er indført under gruppe 42 offentlig for

sorg, mens de i andre kommuner er indført under gruppe 13 kasse- og regnskabsvæsen.

Endelig skal der gøres opmærksom på, at der kun findes få sko

learkivalier i sognekommunearkiverne. Når dette er tilfældet, skyldes det, at skolearkivalier hidtil er blevet udskilt som et særligt arkiv. Skolehistorisk interesserede skal derfor supple

rende benytte seddelregistraturen til skolearkiverne på lands

arkivets læsesal. Erfaringen har desuden vist, at en del skole

arkivalier har fundet vej til de lokalhistoriske arkiver skønt dette er i strid med reglerne i Indenrigsministeriet bekendt

gørelse af 29. april 1981.

(32)

24

Tilgængelighedsregler

Adgangen til kommunearkiverne er reguleret efter de gældende bestemmelser, der for øjeblikket (1991) er 50 år for almindeli

ge arkiver og 80 år for arkivalier med følsomme personoplysnin

ger gældende fra den sidste indførelse. For de mest benyttede arkivalier betyder det, at sognerådets forhandlingsprotokoller, mandtalslister, de sagsgruppeordnede sager og regnskabsbøger er frit tilgængelige før 1941, mens f.eks. socialsager, skolesager vedr. enkeltpersoner og skattesager herunder selvangivelser først er tilgængelige efter 80 år. Det forventes, at den nye arkivlov der antagelig vil blive vedtaget i 1992 nedsætter til

gængelighedsfristen for almindelige arkivalier til 30 år medens 80 års grænsen for personoplysninger formentlig opretholdes. De afleverende kommuner eller dennes administrative efterfølger vil dog altid kunne rekvirere egne sager.

Noter

1. Lov nr. 223 af 31. maj 1968 § 68.

2. Før 1981 er der indkommet enkelte plukafleveringer. Sundeved Kommune afleverede således i 1970 deres arkivmateriale fra tiden indtil 1955. I 1978 afleverede Broager Kommune deres skattearkivalier fra 1880-1962. Arkivalierne fra Broager Kommune er som følge af deres ringe omfang ikke medtaget i nærværende registratur men afventer en evt. efterfølgende aflevering.

3. "Verordnung, betreffend die Landgemeinde-Verfassung im Gebiete der Herzogthtlmer Schleswig und Holstein" af 22.

september 1867. Amtsblatt, s. 1574-1580.

4. H.P. Jørgensen: "Uge sogn" Haderslev 1951, s. 140.

5. Tallene for de enkelte amter er:

fattig- skole- vej- forbund forbund forbund

Haderslev amt: 21 17 3

Aabenraa amt: 17 25 5

Flensborg amt: 1 0 0

Sønderborg amt: 8 10 2

Tønder amt: 15 5 1

Kilde: Registratur over de preussiske landkommunale arkiver.

6. Jørgen Witte (1974). Indledningen.

7. "Gesetz, betreffend die Verfassung und Verwaltung der Stådte und Flecken im der Provinz Schleswig-Holstein" af 14. april 1869. Gesetz Sammlung 1869, s. 1057-1133.

(33)

25 8. Flækkekommunerne var på dette tidspunkt ikke af ny oprin

delse. For Holstens vedkommende erstattede købstadsloven på dette punkt det almindelige flækkeregulativ for Holsten af 29. oktober 1864. Derimod fortaber flækkernes forhistorie i Slesvig før 1864 sig som følge af den magre forskningsmæs

sige situation.

9. Købstadsloven § 30.

10. ibid § 94 stk. 1 & 5.

11. ibid § 30.

12. ibid § 89.

13. Kommunesammenlægningernes fysiologi er endnu uudforsket, men der arbejdes i skrivende stund på en artikel om over

gangen fra preussiske til dansk kommunestyre efter gen

foreningen. Artiklen forventes at foreligge i efteråret 1992.

14. "Gesetz tlber die Beurkundung des Personenstandes und die Form des Eheschliessung" af 9. marts 1874.

15. Lov nr. 258 af 28. juni 1920 om indførelse af dansk

personret, familieret og arveret i de sønderjyske landsdele

§ 4, 6, 23 & 43).

16. Bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 1926 om førelsen af de borgerlige personregistre i de sønderjyske landsdele.

17. Cirkulære nr. 240 af 1. december 1977 om førelse af person

registre i de sønderjyske landsdele.

18. Nielsen, Carsten Egø (1978).

Litteratur

Boje, Per, m.fl. (red); "Folkestyre i by og på land. Danske kommuner gennem 150 år" 1991.

Caspersen, Jes Peter: "De sønderjyske kommuner. Den kommunale udvikling i Nordslesvig i tiden under preussisk styre 1864- 1920. Overgangen fra dansk til tysk styre" i: S. Rasmussen &

Tage Mortensen (1954/55), bd. I, s. 178-201.

Christensen, Harry: "Danske landkommuner 1842-1970" Viborg 1976.

Nielsen, Carsten Egø: "Kommunale journalsystemer fra 1940erne til 1970erne. En analyse af de tre mest almindelige systemer."

Arkivserien nr 4, 1978.

Gregersen, H.V. & Iversen, P.K.: "Bjolderup sogns historie"

Tønder 1951-1956.

Gyldenkærne, Aksel: "Administration af skole- og fattigvæsenet i Nordslesvig ca. 1800-1864" utrykt artikel, u.år.

Hanssen, H.P.: "Oversigt over den almindelige landsforvaltning og den kommunale forvaltning i Slesvig" i: v. Jessen, Franz 1901, s. 515-521.

Harder, Erik: "De kommunale opgaver" København 1965.

Harsberg, Vagn: "De sønderjyske amtsråd indtil 1970" Haderslev 1984.

Henningsen, Lars: "De preussiske landkommunale arkiver i Nordslesvig" i: Thestrup, Poul (1983), s. 145-156.

Jacobsen, N.H.: ""De kongerigske enklavers oprindelse" i:

Geografisk Tidsskrift 1938.

Jørgensen, H.P.: "Uge sogn" Haderslev 1951.

Kanstrup, Jan: "Kommunearkiver. Modelregistratur og stikords

register for kommunearkiver indtil 1970" København 1970.

Kanstrup, Jan & Steen Ousager (red): Kommunal opgaveløsning 1842-1970" Odense University Studies in History and Social Sciences vol 131, Odense 1990.

(34)

26

Møllmann, N. s S.A. Hjermov (red): "Håndbog for danske kommuner" bd. I-III, København 1954-1955.

Nielsen, M.H.: "De kongerigske enklaver" i: Fra Ribe Amt bd. V, 1919-1922, s. 485-551.

Oxholm, W . : "Landkommunernes styrelse" København 1935.

Rasmussen, S. & Tage Mortensen (red.): "Danmarks kommunale styre” bd I-III. København 1954/55.

Stenz, Chr.: "Sønderjyder under junigrundloven" i: Sønderjyske Arbøger 1980, s. 185-232.

Thestrup, Poul (red): "Brug sognearkiverne!" Arkivserien nr.

21, 1983.

Trap Danmark 5 udg. bd. X,1 - X,3 1965-1967.

v. Jessen, Franz (red): Haandbog i det nordslesvigske spørgs- maals historie" København 1901, s. 515-521.

v. Jessen, Franz: "Haandbog i det slesvigske spørgsmaals histo

rie 1900-1937” bd. III. København 1938, s. 21-28.

Witte, Jørgen: "Registratur over melderegistre" Aabenraa 1974.

Worsøe, Hans H . : "Kommuneforstanderarkiver fra Nordslesvig 1867-1920" i: Afhandlinger om arkiver. Ved Rigsarkivets 75-års jubilæum 1964. København 1964, s. 222-235.

Worsøe, Hans H . : "Slægtshistorie i Sønderjylland" Aabenraa 1984.

(35)

28

KOMMUNER I SØNDERJYLLAND 1867 - 1970 HADERSLEV AMT

Christiansfeld kommune 1970

Aller sognekommune 1921-1970.

Preussiske Landkommuner:

Aller (m. Brabæk),

Skovhuse (m. Kobbersted) &

Stubbum (m. Hej Isminde og Meng) Opr.: 1921 (skr. 26/1 1921).

Mindre ændr.: Bek. 31/3 1944.

Bjerning sognekommune 1921-1970.

Bjerning (m. Kabdrup, Rørkær & Skovbølling), Errested (m. Bjerningroj),

Vesterskov, Ulvshus.

Opr.: 1921 (skr. 14/1 1921).

Anm.: delt mellem Christiansfeld S Haderslev i 1970.

Christiansfeld Flække 1920-1970.

opr.: 26/7 1920 (lov 28/6 1920).

Mindre ændr.: Bek. 15/8 1925, 31/3 1950.

Fjelstrup sognekommune 1921-1970.

Anslet (m. Lille- og Store Anslet), Fjelstrup (m. Gammelby og Have), Knud (m. Knud Lyng) &

Sillerup

Opr.: 1921 (skr. 19/3 1921)

Anm.: delt mellem Christiansfeld & Haderslev i 1970.

Frørup sognekommune 1920-1970.

Frørup.

Opr.: 26/7 1920 (lov 28/6 1920)

(36)

Hjerndrup sognekontmune 1920-1970.

29

Hjerndrup

Opr.: 26/7 1920 (Ind. Min. Med. nr. 276, 10.

nov. 1921).

Mindre ændr.: Bek. 31/3 1944, 39/3 1946.

Stepping sognekommune 1921-1970.

Anderup (m . Anderupgård), Bjerndrup,

Højrup I (m. Sottrup & Tågerup), Kolstrup,

Stepping.

Opr.: 1921 (skr. 26/5 1921)

Mindre ændr.: Bek. 30/3 1935, 31/3 1943, 30/3 1946.

Anm.: Kolstrup komm. blev sammenlagt med Bjerndrup komm. i 1875.

Tyrstup sognekommune 1921-1970.

Boj skov (m. Bojskovgård), Favrvrå (m. Tagkær), Favstrup

Hvinderup

Seggelund (m. Kokær og Vestenskov), Tyrstrup (m . Tyrstrupgård)

Skovrup.

Opr.: 1921 (skr. 4/5 1921)

Mindre ændr.: Bek. 15/8 1925, 31/3 1944, 31/3 1950.

Anm.: Favstrup & Hviderup kommuner blev sam

menlagt til Hvinderup-Favstrup kommune i 1882 Skovrup komm. fra Taps sognekommune blev sam

menlagt med Tyrstrup komm. i 1895.

Gram kommune 1970.

Fole sognekommune 1920-1966.

Fole.

Opr.: 26/7 1920 (lov 28/6 1920).

Anm.: Fole og Gram sammenlagt til ny Gram 1966 (res. 8/1 1966).

Gram sognekommune 1921-1966.

(37)

30

Gram godsdistrikt,

Enderupskov (m. Årup, Åskov & Gelsbro), Gramby (m. Jenning & Skjoldager),

Kastrup, Tiset &

V. Lindet.

Opr.: 1921 (skr. 22/3 1921).

Mindre ændr.: 11/4 1938.

Anm.: Gelstoft i Tiset komm. blev overført ti]

Højrup komm. i 1903.

Gram & Fole sammenlagt til ny Gram 1966 (res.

8/1 1966).

Gram sognekommune 1966-1970.

Opr.: oprettet ved sammenlægning af Gram og Fole (res. 8/1 1966).

Højrup sognekommune 1920-1970.

Højrup II &

Arnum.

Opr.: 26/7 1920 (lov 28/6 1920).

Anm.: Højrup II og Arnum blev i 1872 sammen

lagt til en kommune. Lindet skov hørte til forstdistriikt III (sen. IV). Gelstoft hørte oprindeligt til Tiset komm. (Gram sognekommu

ne), men blev overført til Højrup i 1903.

Haderslev kommune 1970.

GI. Haderslev sognekommune 1921-1966.

Erlev (m . Langkær), Fredsted (m. Oksbøl), G I . Haderslev &

Sdr. Otting.

Opr.: 1921 (skr. 10/1 1921).

Indl.: I Haderslev Købstad (res. 18/2 1966).

Mindre ændr.: Bek. 10/5 1926, 30/3 1946, 31/3 1948, 31/3 1959, 31/3 1960, 30/3 1963.

Anm.: Ejsbøl blev sammenlagt med GI. Haderslev 1874.

I 1910 blev Sdr. Otting komm., det meste af Ladegård I og GI. Haderslev kommuner indlemmet i Haderslev Købstad.

Grarup sognekommune 1920-1970.

(38)

Grarup &

dele af Hejsager.

Opr.: 26/7 1920 (Lov 28/6 1920)

Halk sognekommune 1921-1970.

Halk,

Hejsager (m. Bejerholm) &

Sode (m. Lilholt & Ultang).

Opr.: 1921 (skr. 16/3 1921).

Hoptrup sognekommune 1921-1970.

Diernæs (m. Skærbæk),

Hoptrup (m. Hoptrup Mark, Østergårds Ml. &

Hovgård),

Kestrup (m. Brærå, Fuglsang, Langhorn, Stensbjerg, Over & Neder Kestrup), Kirkeby,

Marstrup (m. Nr. & Sdr. Marstrup, Pamhule), Sønderballe (m. øen Kalvø).

Opr.: 1921 (skr. 16/3 1921).

Anm.: Kirkeby blev indlemmet i Hopstrup komm i 1894).

Moltrup sognekommune 1921-1970.

Bramdrup, Moltrup &

Rovstrup.

Opr.: 1921 (skr. 10/5 1921).

Anm.: Rovstrup komm. blev sammenlagt med Moltrup i 1875.

Sønder Starup sognekommune 1921-1970.

Lunding (m. Lønt) &

Vandiing (m. Brorsbøl).

Opr.: 1921 (skr. 30/4 1921).

Mindre ændr.: 27/3 1923.

Vilstrup sognekommune 1921-1970.

(39)

32

Kelstrup,

Nr. Vilstrup (m. Grødebøl & Vonsmose) &

Sdr. Vilstrup (m. Hovst).

Opr.: 1/10 1921 (skr. 4/11 1921).

Øsby sognekommune 1921-1970.

Flovt, Hajstrup,

Hyrup I (m. Øsby),

Kvistrup (m. Stevelt & Sverdrup), Råde (m. Årøsund & Tamdrup) 6 Årø.

Opr.: 1921 (skr. 21/5 1921).

Anm.: Råde komm. blev sammenlagt m. Hajstrup komm. i 1872. Hyrup I komm. ændrede i 1895 officielt navn til Øsby komm.

Vonsbæk sognekommune 1921-1970.

Vonsbæk (m. Bæk & Feldum) &

Ørby (m . Ørbyhage).

Opr.: 1921 (skr. 23/4 1921).

Åstrup sognekommune 1921-1970.

Preuss i ske Landkommuner:

Neder Åstrup, Over Åstrup &

dele af Ladegård I

Opr.: 1921 (skr. 10/1 1921).

Anm.: Neder og Over Åstrup sammenlagt til Åstrup 1872.

Fra 1910 blev hele Ladegård I komm. en del af Åstrtup komm.. Ladegård Østerskov hørte under Haderslev I forstgodsdistrikt.

Nr. Rangstrup kommune 1970.

Agerskov sognekommune 1921-1970.

Agerskov,

Bovlund (m. Vellerup), Geestrup,

Mellerup (m. Fårhus & Goldbæk) &

Rangstrup.

(40)

33 Opr.: 1921 (skr. 16/3 1921).

Anm. : Galsted konun. blev indlemmet i Rangstrup komm. i 1878. Sognekommunen blev delt mellem Nr Rangstrup og Rødekro i 1970.

Arrild sognekommune 1921-1970.

Arrild (m. Øbjerg), Hønning &

Roost.

Opr.: 1921 (skr. 9/12 1920).

Anm.: Lindet skov hørte til forstgodsdistrikt III (sen. IV).

Bevtoft sognekommune 1921-1970.

Bevtoft,

Hjartbro (m. Vrå), Hyrup II &

Strandelhjørn (m. Neder Jerstal).

Opr.: 1921 (skr. 14/1 1921).

Mindre ændr.: Bek. 17/6 1958, 31/3 1960, 29/4 1967.

Anm.: En del af Neder Jerstal komm. hørte til Bevtoft komm., men blev overført i 1872 til Neder Jerstal komm., der tog navneforand

ring til Strandelhjørn komm..

Branderup sognekommune 1921-1970.

Branderup (m. Revslund), Rurup (m. Mandbjerg).

Opr.: 1921 (skr. 11/4 1921).

Tislund sognekommune 1921-1966.

Gøttrup, Tislund &

Åbøl.

Opr.: 1921 (skr. 10/1 1921).

Anm.: Tislund & Toftlund sammenlagt til ny Toftlund 1966 (res. 10/2 1966).

Toftlund sognekommune 1921-1966.

Allerup (m. Rørnet),

Stenderup I (m. Ørderup & Enemark) &