Breve fra Just Knudsen Justesen
En ungVeerst-mands brevefra en dramatisk rejse tilAmerika i 1889
AfMagne Juhl
Fra fhv. brugsuddeler i Vester Nebel, Anders Justesen har jeg fåeten afskrift af breve, soin hans fader sendte hjem til sine forældre i Ve-
erst, da han udvandrede til Amerika i foråret 1889.
Brevene fortjener at blive tilgængelige for
andre historiskinteresserede, hvorfor de gen¬
gives her. De fortæller om forholdene under
førsten normal del afen skibsrejse for udvan¬
drere og senere ometskibsforlis, der endtelyk¬
keligt,så den videre færdnæstenkansammen¬
lignes medenmoderne turistrejse til Azorerne.
En del personer ernævntvednavni breve¬
ne.Detsesbl.a.,atJust straks ved ankomstentil
København opsøgte sine fætre fra Plougstrup,
oghan harogsåkendt Hans Hagen, derer om¬
talt iårbogen i 1999sammenmedJuststofætre
HansJessen HansenogMads Henrik Nielsen.
Yderligere slægtshistoriske oplysningerkan re¬
kvireres fra artiklens forfatter.
Efterbrevteksten skaloplysningeromskibs¬
forliset og forholdene på Azorerne kortomta¬
les.Afslutningsvisnævnes,hvad der siden skete
medJust.
I udvandrerarkivet, der kan søges på Inter¬
nettet, ses detatJust Knud Justesen, snedker,
23årgammel, rejste til New York den 20.marts 1889. Samme stedses,athalvbroderen Martin P. Søndergaard,forvalter, 25årgammel, rejste
til New York 20.marts 1888,altsånøjagtigetår
førogdetvaraftalt,atbrødrene skulle mødes i
Amerika.
Ombord idamperen Danmark
d. 21.marts 1889.
Kæreforældre
Vikom tilKøbenhavnmandag aftenogfik logi på St. Peters gæstehjem. Da vivarkommetop oghavdefåetnoget atspise,gik vi hen til Mar¬
tin Dahl ogderfra udpå banegården eftervore kufferter,somvi fik ud til Larsens Pladsogafle¬
verettil selskabetsamtmodtog garantimærket.
Dereftergik vi henpå kontoretogfikvorebil¬
letter ombyttede og betalte, samt vore penge
ombyttede i amerikanske. Dettog lang tid på
kontoret,så klokken blev 11, før vivarfærdige
der.Sågik vi lidtomkring derudepåStrandve¬
jenog ved Kastellet til kl. 12. Da blivervagten afløstpå Amalienborg,ogdeterjo nok værdat høre og sefor hvem,somikke harsetsådanno¬
getfør, når de 30 musikere spillerop, og gar¬
denmodtager fanen. Dadetvarfærdig, gik vi
udpå Christianshavn, hvor jeg så ind på min gamle kaserne,ogderfraom på soldaterhjem¬
met, hvor vi spiste til middag. Så talte vi igen
med MartinDahl, davejen faldt derforbi. Han
varforrestengrumme ked af,athanikke kun¬
ne komme med til Amerika.Jeg skulle hilse
Ederbåde fra Mads ogHans Jessen. Hans Ha¬
gen eri Plougstrup. Hanerfærdig med sin ek¬
samen.Johannes Herskindvarflyttet,ogvi blev
trætteaf denmegenvandren omkring,såvinå¬
ede ikke udtil fru Huus. Nugik vi udpågæste¬
hjemmetogfik logi igen.
BrkvffraJust Knuds»nJust»s* n
Tingvallaselskabetsnyerhvervelse, dumpskibet Danmark. Tegning i Illustreret Tidende 21. oktober18X8.
Onsdagmorgen varvi igenpå soldaterhjem¬
met,mendervar ingen brev. Kl. 9skulle vivæ¬
re ude veddampskibet, så dervarikke megen tid atspilde, men vi fik rigtignok lov at vente derude. Vi skullejo førstsynes af lægen, før vi
måttegåombord. Hankom først kl. 10.Såtog det til klokkenvar over 12. Dadetvar færdigt, gik Hansogjeg hen ienbeværtningogfikno¬
get middagsmad. Martin Dahl og Mads Hen¬
drikvarmedderinde. Dereftergik viombord.
Klokken 3afgik skibet,ogdervar enhilsen og råben hurra, så det var storartet. Det sagdes,
dergik 500 mennesker om bord, og derstod
vist flerepåpladsenoghilste.
Vi kom med skibet Danmark istedet for Is¬
land, som vivar indskrevet til. Det erogså et
mægtigt skib. Jeg har skridtet den af et par
gange til at være ca. 150 alen lang og20 alen bred, så når man ser sådan en kolos, såsynes jeg rigtignok ikke, man kan nære nogen frygt
ved atgå ombordog vove rejsen. Havnenvar
omtrent isfri, da vi rejste, men ude i sundet
kom der store masser af drivis. Det regnede lidt, så man kunne ikke se ret vidt, men tre gangeløb damperen fast i isen, før det blev af¬
ten. Så blev dettåget, så de gik kun med halv
kraft ogringede med skibsklokken hele tiden.
Henad kl. 8-9låde helt stille oglettede ikke før
kl. 12. Isen i sundetvar mange stederoveret kvarter vel op til 8-9 tommertyk, ogsåkunne
derværefladersåstoreomkring,somøjet kun¬
ne række, så der skal også kraft til at gå igen¬
nemsådan noget.
Kosten, vi harfået hidtil, harværetbåde ri-
gelig og upåklagelig. Lidt efter vi kom om bord, fik vi kaffe med sukker i, uden fløde na¬
turligvis. Kaffensmagtegodt, noglesyntes,den
varforsød, andre ikke sød nok, mendeterjo umuligtat gøre alle tilpas. Hvedebrød, så me¬
getviville have, samt etstykkesmør,passende
tilen4 å 5stykker fik vi til kaffen. Om aftenen
fik vi temedsukker, rugbrød efter behagsamt
to stykker hvedebrød og et passende stykke
smør. Ligeledes fik vi til kaffen i morges. Til middag fik vi fersk hvidkålssuppesamt et lille stykke kød med kartoflerogbrød efter behag.
Jeg glemte før, atvi til morgenogså fiken ud¬
mærket halvspegesild. Det blæser lidt i dag,så
skibet gynger en smule, men der er alligevel
mange, som bliver søsyge. Det har været lidt dårligtmed H. Askjær, Peder RosengrenogSø¬
renVigssønSøren,mennutrorjegikke, de fej¬
ler mere. Slagterenssøsterhar jeg ikkesetno¬
gettil,menderfor kan detjo godtvære,huner med her, for derer en massepiger. Detgårfor
resten heltlystigt til her om bord. Her er en
violinspiller,enfløjtespiller,ogharmonikaerer der mangeaf. Nogle danser, noglesynger, an¬
drespiller kort,sådetgårhelt lystigt til. Vi har
hele dagen kunnet se den svenske kyst, som overalterhelthvid afsne.Kl. 6eftermiddag fik
viden norskekyst i sigte.
OpadKristiania Fjord 22.martsommorgenen Klokkengodt fem stod jegop. Da sejlede viop adjordenogsåfor førstegangde norske fjæl¬
depånærthold. Detsersåalvorligtogdog stolt ud, som de tårnersigop overjorden med en enkelt lille hytte histog her skjult bag klippe¬
stykkerne, og så står de små nåletræer spredt
rundtomkring (store har jeg ingen setaf end¬
nu) op ad fjældetssider, hvor derer plads for dem,ogalt det heleeroverdryssetmedetfint lag sne. Vejret erudmærket. Det lagde sig og lidt igår hen ad eftermiddagen. Jeg har klaret
BrevefraJust Knudsen Justesen
miggodt hidtil oghåber ogsåat vedblive der¬
med.
Nu 20 minutteroversyv, ogdeervedatkaste
ankerpå Kristiania Fjord. Detblev jo længere jo skønnere, des bedre vi komopad jorden. Vi sejlede forbi mange pæne små landsbyer, og Kristianiasersmuk udomgivet af de højefjæld-
tinder. Det eri detheleen tur,som man kan
væreglad ved og somikke letgår ad glemme.
Jeghåber, vi kommer i land,ognuvil jeg slutte
for denne gang.Jeghåber da, I kan læse brevet.
Noget har jeg skrevet her i køjen, andet på
dækket ogi reglen erdet knaptbåde med lys
ogplads. Nu hører Iikke fra mig, før vi kom¬
mertil NewYork,ogvil Gud, ogalt går vel, så
kandetjo ikkevarelænge.SlutteligværeIalle
hilset på kærligste fra Eders hengivne søn og broder.
Just
Hilsalle,somgernevil høre fra mig.
Om bord i Danmark d.25.marts1889.
Kæreforældre
Dajeghavde det sidste brev i stand i Kristiania, gik Hansogjeg iland. Vi giken lille omgang gennembyenogderfraen turoppåfjældene.
Vi gikopadetfjæld,som hed
Åkersfjæld.
Denvarsåstejl,atvimangestedermåtteholdeostil
træerneforikkeatglide ned,også højvarden,
atdettogenhalv timeatgåderop. Men detvar
ogsåetprægtigtsyn,da vi nåedeop til toppen ogkunneseudoverbyen. Kunskade, derlåen delrøgoverden sydlige del af den. Vi talte seks kirker, og de havdeomtrent sammebygnings¬
form, alle medhøjetårneogslanke spir. Også
ibaggrunden de høje fjældtinderpå alle sider.
Jernbanetogene,somgik ud fra byen,havde al¬
leetlokomotivbådefor ogbagefter. Når deså
nåedeop overfjældene, gik det bagerste tilba¬
ge til byen igen. Fra
Åkersfjæld
gik vi lidt høje-Brfvf.fraJustKnudskn Jistfsfn
reopiøst,så vi havde udsigtoverSmålandenes
Amt.
Derfra gik vi ned forbi en bondegård og med en fjældvej, som snoede sig omkring Ekersfjæld, nåede vi byen igen. Et sted såvien storlodretfjeldvæg,som varmegethøjere end
de huse, der lå i læ ved den. Detvar nogetan¬
det end Tirslund Sten. Omeftermiddagen gik jegen turrundt i byen. Derermangesmukke bygninger, somgodt kan måle sig med de kø¬
benhavnske. Inde i byenerdet kamp-ogtegl-
stensmur, derimod er der træbygninger i ud¬
kanterne. Vi havde fået ordre til at være om
bord kl. 5-6,mendavarde ikkesånærfærdig
medladningen, ogdet togendog hele natten ognæstedags formiddag, så vi gik først fra Kri-
stiania klokken 12middag d. 23. martsog hav¬
deudmærketvejr ned ad fjordenomeftermid¬
dagen.
Søndag d. 24. blæste det noget. Der var en
massesøsyge,ogdetvarvelstørste parten,som
var dårlig tilpas,ogjegvarogså lidt svimmel i morgenstunden,såjeg blev i køjen detmesteaf formiddagen. Det gikmegetsmåtmed sejlad¬
sen på grund af den stærke tåge. De går ikke
engangfor halv kraft. Det lagde vinden noget henad aften og gavsig tilatregnelidt.
Mandag d. 25. Vejreter omtrent som i går
medtåge,regn ogblæst. De har ligget stille det
meste afdagen på grund aftågen, da de ikke
tørvoveatgå ind til Kristianssand, så længe de
ikke kanse, mennu erklokken tre, ogdet har
klaret godt op, såvi kan begynde atse solen,
men detrejserogså vinden lidt mere, men det gørheller ikke såmeget, i dag trorjeg ingen,
derer, som errigtigsyge. Detgørjo såmeget, nårman blivervantdertil.Jegerda rigtig godt tilpas. Nu har tågen jo også forsinket os det
mesteaftodage. Først iKattegattetog nubag¬
efter her omkring ved Norges kyster, idet der
en dagvar taleom,atvi kunne have nåetKri¬
stianssandforrige nat. Nu kan vise land, såvi
når vist Kristianssand mellem klokken fire og fem, dadetnugår for fuld kraft. Kosten erbå¬
derigeligoggod. Imorgesfik vi endda førsten
portion byggrynsvandgrød, som var rigtig god
også bagefter det sædvanlige.
Igårmorgesfiken godstumpspegepølse i
stedet for sild. Vi kan også godt få så meget flæsk ellerkødommiddagen,så vi kan levneet
stort stykke til aftensmad. Nu kan I ikkevente
athøreframig,før vi nårNewYork,ogdetvar kunfordi, vi blev såmegetforsinket her, atjeg
skrev herfra. Nu tilslutningenkærlig hilsen til
Ederalle,ogbedes I hilse alle godevennerfra
Edershengivnesøn ogbroder Just
Efterskrift: Nuervi iKristianssand,vejreter udmærket. Det var blot, mens det lettede tå¬
gen,det blæstenoget.Klokkenergodt fem,og
nufarvel oglevvel. Just.
St.Miguel, d. 11. april 1889
(Tilføjet foroven): Jeg er mest bange for, at
Tingvallaskibet Seland skal komme til New York, før der kommermeddelelseom,hvordan detergåetos.Hererikketelegraf fraøen.
Kære forældre
Da vi nu harfået fast grund under fødderne igen,så vil jeg giveenlille beretningom,hvor-
denrejsenergåetforos,lige fra Kristianssand i Norgeoghertil.
Tirsdag den 26. marts. Vi afgik fra Kristians¬
sand klokken fem morgen.Vejretvarklart med
lidtblæst.Vindenrejste sig henpåeftermidda¬
gen, så skibet vuggede sig med for- og agter¬
stavnens ræling helt ned til vandet. Bølgerne skyllede tit indoverforstavnen,ogdet kneb tit
atholde sigpå benene. Men manvillejoogså
gerne værepådækket foratsedet mægtige hav
i oprør.Jeg var lidt dårlig tilpas en tid, men
BrfvkfraJi'st KnudsknJustfsen
uv8«poolservice.
<sc a8qow service!
rriTtt rti"
KortoverTingtialla-skibenesogAnthor-skibenesruteroverAtlanterhavet. Illustreret Tidende 21. oktober 1888.
kom tilatkaste lidtop, ogsåvardet forbi. Der
var nogle nordmænd, som holdt gudstjeneste nogetfør sengetid.
Onsdag den 27. marts.Detharværet et strengt vejr i nat. Detkunne formelig letteos i køjen,
sådan gyngede det. Deter da knap såhårdt i dag. Jegvarbange forsøsygen,hvorforjeg blev
i køjen det meste af dagen, da man så ingen¬
ting mærker. Mellem klokken fem og ti aften passerede vi Shetlandsøerne.
Torsdagden 28. Det blæser ikkesåmeget som igår. Klokken ti formiddag måtte vioppå dæk¬
ket allepassagererneforatafleverevorebillet¬
ter.Detvarlidttåget ved aftenstid. I dag harjeg
været temmelig godt tilpas igen, jeg er noget forkølet,mensøsygen erder ikkesporaf.
Fredag den29.1 dag blæser det kungrumme lidt, men er lidt tågetsomme tider. Klart vejr
om eftermiddagen. Visangnogle sange,både kristeligeogfædrelandske i mørkningen ude i
bagstavnen. Skibetlå stille en lille tid, begrun¬
detpåbrudpåmaskinen sagdes der.
Lørdag den30.1 dag har vi stærk blæst. Skibet
gynger, så detnæsten ikkeer til atstå fast på
dækket,ogdenenesøslår indoverskibet efter
den anden,såman må passepå,om man ikke
vil havetrøjen blødt, nårman erpå dækket. Vi
lå stille en tur ved middagstid begrundet på
kludreri ved maskinerietigen. Imens satte de
tresejl til. Dervarogså sejloppeden første dag
iNordsøen.
Søndag den 31. Det har blæst dygtigt i nat,
men er merestille idag. Der siges, vi har ligget
stille en tur i nat. De harsejl oppei dag igen.
Numærkerman næstenikkemere tilsøsygen.
Detkan ske, derer en enkelt, som kaster lidt op. Jeg fejler ingenting nu mere. Solen har
skinnet detmesteafdagen,sådethargåetme¬
getgemydigt i dag.
Mandag den 1. april. Temmelig godt vejr og
BrevkfraJust Knudsen Ji'stkskn
sejloppeidag igen. Dervarvedatblive spekta¬
kel, da de norske holdt deresaftenandagt. Det tog så lang tid. Så var der nogle håndværks¬
svendeogidet helesådanne,somvil gælde for
lidtmereendalmindelige bønderfolk,sombe¬
gyndteatsyngeviser,ogmusikeren begyndteat blæse på fløjte, og begge deleville de norske forbyde i henhold til reglementet, hvorefter
der ingen forstyrrende handling må foregå,
når derergudstjenesteom bord. Jeg kan ikke rigtigforstå det med disse nordmænd,mendet
må vist være noget lignende som de danske
missionsfolk. De holderandagt både om for¬
middagenog om aftenen. Deserud til simple arbejdsfolk allesammen,og erdet vistogså. Når
de holderandagt, så går det skiftevis medsang,
oplæsning, talerogbønnerbåde af denene og den anden.Jeg kan ikke forstå ret meget af,
hvad desiger ved dette,men forstyrre det kan jeg rigtignok ikkeværemed til,ogkan manik¬
ketåleathørepå dem, så harman da lov tilat gå af vejen.
Tirsdag den 2. Vejreteromtrentsomigårnu i morgenstunden. Det rejste vinden megetop ad dagen, så vi havde stærksøgang om efter¬
middagen. Søerne slog dygtigt indoverforstav¬
nen.Deteret storartetsyn atseAtlanterhavet i
sin vældebryde de mægtige bølgermod skibets
stavn, og det mægtige skib hæver sig støt og stolt forpånyatdukke sigsnartmed denene,
snart med den andenende, så detgårsom en vuggeistorstil. Det knebmangegangemedat holde balancen. Dervarmange, somfaldtom, når degik,ogstå stille, nårman ikke havde fat
i noget med hænderne, kunne man ikke. Jeg
stod en tid henne i bagstavnen. Somme tider
dukkede densighelt ned til vandfladen. Deref¬
terhævede densigop, såskruen gikovervand¬
fladen. Såsprøjtede denenhøj støvskyopivej¬
ret,hvorisolstrålerne brødsig i regnbuens far¬
ver. Nu kunnejeg førstretforstå,atDanmark
eretbølgeformigt lavland, thi bølgernevartit ligeså højesomsmå bakker,ogdetvarjo end¬
da ikkerigtigstorm,vi havde. Henad aften hav¬
de vienstørredamper i sigte medtoskorstene,
somløbomvedos.
Onsdag den 3.1 nathar det ikke blæstså galt,
og detertemmelig godt vejr i dag. Folk ligger rigtig ogsoler sigpå dækket i formiddag. Lidt
før middag krydsede vi en damper, som kom
fraAmerika, dervar somme, somsagde, detvar Hekla,menjeg ved det ikke frapålidelig kilde.
Vi sang noglesangevedsammetid. Om efter¬
middagen blev derdanset lidt igen. Detvarnyt
nu,og manhavde godt afatfåbenenerørtrig¬
tig godt igen. Om aftenen blev dersunget en hel del omkring på forskellige steder på dæk¬
ket,både viserog sange.
Torsdag den 4. Det blæser dygtigt i dag. En
Mønbo har mistet sin pengepung i nat, som vistnok er stjålen. Den indeholdt kun et par kroner og messingskiltet, som han havde for rejsegodset. Omkring ved kl. 4 eftermiddag
sprang akselen til skruen, som driver skibet.
Det gavetstærktryst,sommærkedesoverhele
skibet. Søfolkene troede, detvar skruen, som
tabtes,men det skulle desværre visesigsenere, detvar værre somså. Skibet drev nu omtrent,
som det selvville, ogde fik travlt medatsætte allesejl til for dogatfåenlille smulestyrpå det.
Derudspredte signudetenerygteefter detan¬
det, og dervaralmindelig uro overfolk, med
hvordan detnuville gå. Men alle skibsfolkene sagde, dervaringen farepå færde, hvilket der alligevel kun varfå,somvilletro.
Fredag den 5. De har arbejdet hele nattenpå
atfå skruenfjernet, siges der,ogvandet gik ind
tildem,så dervarmange, som varvådeop til brystet. 1. maskinmester er blevet slået ihjel i
nat. Dersiges af etstykke jern, som er faldet
ned på ham under arbejdet ved skruen. Der ymtesom,athan har gjort det med vilje, fordi
det skulle være hans skyld med maskineriet.
Stemningen ernedtryktoveralt. Mange har al¬
leredefåetredningsbælter udleverede. Jeg kan dog ikke tro, faren er så stor endnu, men er
dog beredtpådetværste.Men da vi sadogspi¬
stetilmiddag, fik kaptajnenendamper i sigte,
hvilket han straksråbte ud fra kommandobro¬
en.Sikkenforandringder skete med folk i det¬
teøjeblik. Alle blev fornøjedeoggladeogville
op at se den uventede redningsmand. Straks
sattesdernødssignalop på Danmark, som be¬
svaredes fra det andet skib, og enden blev, at dettogospå slæb. Skibet hedder Missouri,og
er enengelsk kreaturdamper. Klokken blevtre, før devarfærdige med sammenkoblingen. Så
slæbte denaf medos,dersagdes efter St. John på New Foundland. Det blæste knap så meget
somigår,mendervardognogensøgang.
Lørdag den 6. I det rum, hvor jeg lå, blev vi
vækket ved midnatstid af urolige passagerer,
somsagde,atvi skullesættesoverpå Missouri,
ogbesætningen varogså vedathive overbord
aflastenagterude,så det så jo nogetmistænke¬
ligt ud. Men alle, hvem vi talte med af besæt¬
ningen,sagde, dervaringen fare. Detvarblot
foratkomme tilatfåetlillerumpumpetfri for
vand. Vedoshavde de flestedog deres vadsæk¬
ke i stand oglå i alt tøjetogstøvlernerestenaf
natten. De holdt op med at hive over bord
klokkenet nat. Såmærkede vi ikke andet end løserygterfør klokken ni formiddag. Da fikal¬
le passagererne ordre til atgøre sig klar til at
sætteover i Missouri, og ingen måtte få mere
tøj med, end de kunne havepå kroppen. Hos
os modtog vi det med den største ro, ogjeg
tror,de fleste af viunge varenigeomathjælpe
ved redningen ogsørge for førstat få kvinder,
børnoggamle folk besørget, før vi tænktepåos selv.Jeg hjalp først medatfå redningsbådene ud, derefterhjalp jeg vedatfåfødevarer bragt
opfra lasten ogi bådene. Der kom først føde-
BrevefraJust Kni'Dskn Jistesk.n
midler i bunden afbådeneogsåfolk. De gik vel ogsåmerestadige,nårdervar nogendødvægt i bunden. Dervaralligevel mangeaf fruentim¬
merne, somikkevardristige vedatgåibådene,
ogdetsåjo heller ikkesåbehageligt ud,når bå¬
denelå ogvippede,ogdeblevrevetfratrappen ud idem,menud skulle de,ogaftrappenmåt¬
tede, nårbådenvarhøjst til vejrs,entende vil¬
le ellerej, idet de da blevnappetaf de bravesø- gutterogsatned i bunden afbåden,næstenfør
de anede det. Dervarmangeafpassagererne,
som var søvante, især nordmænd. De gjorde god tjeneste i redningsbådene, da skibets be¬
sætningikke forslog ved årerne. Hans Askjær
ogjeg var nogle af de sidste afpassagererne,
somgikfra borde. Derfor reddede vivoresvad¬
sække medos.Klokkenvartoå tre,da de sidste afbesætningen gik fra borde. Der lå så Dan¬
marksstørsteskibogflødsom vragpå Atlanter¬
havets bølger, og redningsbådene drev som små nøddeskalleromkring den. Vejretvardog temmelig godt i dag. Det ervist sjældent, At¬
lanterhaveter mere roligt i denneårstid. Hav¬
de detværetigår,vi havdeflyttet,vardet vist ik¬
kegået så heldigt. Ommorgenen, mens opvar¬
terne spiste,varjeg nede atse på kortet,som
hænger isamme rum.Datalte deomskibetog tillagde rederen i København skylden, idet de sagde, atførste maskinmesteren havdesagt, at de ikke kunne gå ud med skibet, som maski¬
nerne var.Herpå havde rederensvaret:»Jeg vil
se skibet på Larsens Plads mandag den 20.
marts«.Såhavdemaskinmesteren svaret, atde i det mindste skulle haveet nytrør satind ien
dampledning, da de ellers risikerede at blive
skoldede alle sammen. Dette blev tilstået, og derved blev det. De sagde også, at kaptajnen
havde næretbetænkelighed ved atgå ud med
skibet. Omaftenenpå Missouri talte jeg med 3.
maskinmesterfra Danmark. Hansagde, dervar ikke spor atbemærke ved maskineriet, da de
BrkvkfraJust Knudsen Justkskn
drog fra København. Det,som de havde ligget
stille for etpar gange, varnogetarbejde, som ikke vedrørte de maskiner, som drev skruen,
mende kunne ikke lavedet, mensmaskinerne gik, da de så risikerede at komme i kollision
med dem.Også sagde han,atakselen til skru¬
enspranglige i bøsningen udtil vandetogøde¬
lagdenogetaf den, hvorfor vandetstrømmede
ind. Havde dengåetetparalen længere inde i skibet, kunne de øjeblikkelig have gjort det i stand, men nu varder ikke andetat gøre end
søge atfå lækagen tættet. Det havde været så
vidt sidste nat, da devarvedatlosseoverbord,
at2. maskinmester selvtog fat påfyringen og
pumperne forenten atsprænge kedlerne ved
den høje spænding ellerfå vandet ud af lasten.
Vandetvarlige vedatnåkedlerne,ogsåvarde
sprunget alligevel, og det hele havde gået til
bunds. Sikkenenredelighed dervar,da vi kom
overpå Missouriogsøgte atfå plads omkring i
skibet mellem hverandre ienredelighed. Mad
fik vi ikkenogetaf den middagogaften, andet
end hvad vi selvtogtilos, mensvivar ombord
iDanmark, mendervarogså nok rundtomaf
alleslags,så de fleste,somikkevaralt for ivrige
efteratkomme bort, kunnefåmere end nok, båderugbrød, hvedebrød, smør,sukker, øl og sager.
Vi,somhjalp ved redningen, fik hveren ba¬
jer til slutning. Dervarnok endda dem,somfik
flere. Der kom nogle vadsække ogtæpperom bord i Missouribagefterpassagererne, mende fleste,somikke selvsørgede foratfå det med,
fik heller ikke noget. Alle kufferter og kasser,
som varmedsomrejsegods, blev i lasten i Dan¬
mark,menunder disseforhold måtte vijo tak¬
ke Gud, vi reddede livet. Kan vi ikke tjene os noget nyt tøj, når vi kommer til Amerika, så
måtte vi helst blive derfra. NutrorIvistnok, der har været en forfærdelig situation om bord i Danmark, mendetvarslet ikke tilfældet. Som
før omtaltvar detjo ikke rigtig godt med alle kvinderne, men særlig vi, som deltog i red¬
ningsarbejdet, arbejdede med liv oglyst, som deringen tingvar i vejen. Vejretvarjoogså så heldigt som vel muligt. Havde det væretsom
dagen før eller dagen efter,vardet vist vanske¬
ligt, detvargået af uden tab af menneskeliv.
Søndag den 7. april. Vi har ikke haft det sletså behageligt i nat,som ombord i Danmark. Det
øversteaf skibetermeget utætforoven, da det
kunbestårafbræddebeklædning,somikkeen¬
gang ersammenpløjede, der hvor kreaturerne
skal haveplads,ogdervardetjo,de fleste afos skullevære.Denhavdenemligværeti England
meden ladningoggik til Amerikaefteren ny.
Det blæste dygtigt, så søgangen var temmelig
stærk. Søerne sprøjtede ind over dækket, og mangesteder skyllede vandet ned,nårder kom
enrigtigsø.Førstlå Hansogjegpåenaf lastlu¬
gerneagterude,menså ved midnatstid blevsø¬
erne os for nærgående. Så gik vi noget om¬
kring. Jeg kom da omsidertilat siddepåetaf dampspillene forude, overhvilken dækketvar
nogenlunde tæt, så jeg blev ikke våd. Dervar derimodmange, somblevdrivvåde.Familierne
havdedogetpartætterumtil ophold,mender
vardetnæstenikke tilatværeforvarme.Nogle
komogså ned i lastenoglå i noglestorepakker
medklude,uldoggedehår,mender havde jeg
ikke stor lyst til at komme, ogluften varogså forfærdelig dernede, men vand mærkede de
ikke nogettil. Skibet gik kun for halv kraft det
meste afdagen, dasøerne slog mere ind, når
dengik raskere. Ved aftenstid lagde vinden sig
endel,såsattedesejl til,ognugik det for fuld
kraft efter Azorerne. Kosten, vi fik om bord i Danmark, varhele tiden både rigelig oggod,
men nu kunne det gå sådan til. Dervar ikke plads hverken tilatkoge eller bage tilsåmange mennesker, for ellers havde de både mel og kød nok. Klokken ni formiddag fik vi lidtrug-
BkkvkfraJust KnudsfnJusiksfn
Redningsaktionen den 6. april 1889, hvorman serDanmarkspassagererblive hjulpetoverpå Missouri,somtegnerenfore¬
stilledesigden. Illustreret Tidende 5. maj 1889.
brødsamthvedebrød,ostogsmør. Klokkento¬
tre fik vi en lignende portion, ligeledes til af¬
ten.
Fortsatteisen den 14.april. Da dernukom bud,at vi skal havevore breve afsted, måjeggøredet
så kort som muligt. Nu fik vi udmærket vejr
hverdag,ogsåhavde vi det helt godt. 9. april
mellem 10og11 formiddag fik vi den første af
de azoriskeøerisigte. 10. april klokken 11 for¬
middag løb vi ind i havnen i St. Miguel eller St.
Mikael. Den 11.april henad klokken tokom vi endelig i land igen. Det vil sige os, som ikke
måtte med Missouri til Amerika. Vi blev ind¬
kvarteret i et stortkornmagasin, hvor vi ligger på loftet omtrent som soldater i en barak, så
deterefterforholdene etgodt kvarter.-Vifår majsbrød,erdet vist nok,smørogtetilmorgen ogaften,ogommiddagenfår vinogetudmær¬
ket hvidkålssuppe og fersk oksekød, så deter noget, vi kan have, men det bliver måske for ensformigt i længden. Vi ved jo ikke, hvor længe vi skal ligge her. Deter enmegetsmukø.
Vier som henflyttede til Danmarkssommer,så
varmterdet. Her vokserappelsiner,træerneer fulde afbådeblomstogfrugt,palmer, bananer,
som er endejlig frugt,næstenligpærerismag, æbler og nogle gule frugter, noget lig blom-
Brf.vefraJist KnldsknJustkskn
mer.Hererogså vinhaver,oghele landetervist dyrketsom en have. Overalt, hvor vi ser, bear¬
bejder de jorden ved håndkraft med en slags hakker, og alle marker og haver er omgivet
medhøje kampesten, ellerserdetenslags lava-
mure.Jeg vedikke, hvad deter.Et stedså jeg,
muren var ligeså høj somtelegrafpælene, der
stod ved sidenaf, men herom mere en anden gang.Jeg reddede alt mit tøj,somikkevarikuf¬
ferten. Der vil vist blive avisfejder om forliset.
Derskulle være flere afmandskabet, som har udtaltsigom,hvordårligt det stod til med ski¬
bet, da detafgik fra København, men somikke
vilsige nogetnu. Dermenes, de erunderkøb¬
te. Dererflere af desøvante nordmænd,som
jeg har talt med,som mener,detkan gåsådan,
atvifårerstatningfor altvorttøj ogtidsspilde,
oggårdetsådan, såerdette herenprægtigrej¬
se,for herernoget,dererværdatse på,ogvi
harsåmændingen nød lidt. Man kanmegetlet
gøre sigforståelig for folkene her, og de lader
megetflinke imodos.Nu til slutningenhjerte¬
lig hilsen til eder alle,ogbedes I hilse alle,som vilhøre framig. Eders hengivensønogbroder, Just.
PontaDelgada på St. Miguel 17. april 1889
Kæreforældre
Nu viljeg begynde, hvor jegslap på halv sidste
gang.Ifik det jo med til søndag den7. april.
Mandag den 8. april. Vi har haft udmærket vejr inatoghar ikke mærketensmule tilsøer-
ne.Jegsovudmærket henne påenlastlugeag¬
terude. Vejret er prægtigt i dag, men vi kom¬
merjoogså længere mod syd nu,så det må jo
blivelængere jomeremildt. Deter, somdetvar
sommer i dag. Dette hjælper også udmærket
vedhumøretpå folk, dersynges, snakkes, mu- ciseres ogspilles kort rundtom, ogdetgår i det
hele megetfornøjeligt efter omstændigheder¬
ne. Dererhensat kar med vand ogsæbe til fri
afbenyttelse,så folk har travlt medatvaske,og
takkelagenerfuld af tøj,somhænger til tørring
rundtom.
Tirsdag den 9. april. Vejret harværetudmær¬
ket i nat, så Hans ogjeg foretrak at ligge på dækket, hvor visovudmærket i den friske mil¬
de luft. Detregnede lidt i den sildige morgen¬
stund, men blev udmærketvejr derefter. Mel¬
lem 10 og11 fik vi den første af de azoriskeøer isigte. Deter en lille klippeø,menvikunne ik¬
ke se, hvordan derså du, da dervarforlangt
derover. I eftermiddags, da vi sejlede forbi en
andenø,kom deren massespringhvaler ud fra kysten mod skibet. De svømmermegethurtigt
ogspringer afog tilop overvandfladen,så det
serheltmorsomtud. Destørsteafdem,jeghar
set,erindtil halvtredie alenlangeoghenimod
trekvarterigennem, hvor de ertykkest. Kødet
ernæstensom oksekød,men dereringen fedt
idem,sådetskalspækkes.
Onsdag den 10. april. Vejret har været ud¬
mærket, ogvi lå på dækket i nat igen. Skibet
har kun gåetfor halv kraft, da de ikke kunne sejle i havn, før det blev dag, ogdervaringen ankergrund udenfor. Kl. 11 formiddag løb vi
ind i havnenpå St. Miguel, denenesteordent¬
lige havn, der findespå Azorerne. Så kom der øvrighedspersoner ud og forhandlede med kaptajnerne, og der kom toldpersonale om bord, somgik omkring imellem os. Dejog de
bådevæk,somkom ud foratsælge frugt tilos.
Torsdag dm 11. april. Vi harsovetudmærket i
en redningsbåd i nat. Til morgen fik vi frisk¬
bagt hvedebrød med smør og kaffe til. Det
smagte os udmærket, efteratvi nu i fire dage
ikke havde fået andetbrød end kiks og såno¬
get, som kaldeshårdtbrød. Deterhvedebrød,
som ermeget hårdttørret. Henad kl. 2 blev vi
sati land ibåde. Detgjorde godtatfå fast bund
underfødderne eftersålangensejlads fra Kri-
stianssand.Så kom vi optilvortkvarter,som er
BrkvkfraJust KnltdsknJustkskn
Førerneaf detoskibe. Knudsen fra dampskibet Danmark
ogMurrelfra Missouri. Illustreret Tidende 5. maj 1889.
skønneste,jegnogen sinde harset. Detvarså
heltoverdådigt,somdetvarudstyret med guld
ogstads. Vinenertil skade formangeuhyre bil¬
lig her.01 trorjeg ikke de kender,menvin ud¬
skænkes rundtomkring. Man fåret stort glas,
som et spidst bajerglas, for tyve azoriske rejs,
som erlig 8 danskeører.Jegvarmed tiletglas
oghar aldrigsmagtså godenrødvin. Der kom
en masse-isærsø-ogkøbstadsfolk-hjemomaf¬
tenenog varforfærdelig berusede. Detvarisær
dedanske,såherhævderdefuldstændig deres sørgeligeryfor drukkenskab.
Fredag den 12. april. Vi giken turud på lan¬
det. Vi kom optilenvilla,som lå påtoppenaf
etlille bjerg. Dervarmeget smukt rundtom, hvor vi så, med alle de dejlige træer, blomster
ogfrodige marker.
Lørdag den 13. april. Det regnede dygtigt i morgenstunden, menblev godt vejr oppåda¬
gen. Om eftermiddagen varvi en tur ude på
landet. Vivarinde i enhave, hvor vi plukkede nogleappelsiner. Visåogså, hvordan de bar sig
ad med atpløje lupiner ned, hvad vist er det
eneste, de bruger plov til, om man tør kalde
denså. Den ser næsten udsomhosstående fi¬
gur og ertrænæsten alt sammen1. Dererblot
lidtjernbeslag på den klo, som sidder under den,og som roder lidt i jorden. En svensk har¬
vekunnegøredetmegetbedre.
etstort kornmagasin, som ertre etager. I det
nederste erder indrettet til spisning, mellem¬
steetage erfuld af majs,ogi denøversteer vo¬
reslogi. I sidste brev kaldte jeg det loftet, men derer enfem seks alenoptiltømmeret,somer megetfladt. Deneneside af bygningen går ud
til gaden, den anden ud til en appelsinhave,
som erfuld afdejlige frugter, somvi desværre
ikke kan komme ud til. Da vi havdespist, gik vi
enturrundt ibyen. Vivarinde ienkirke.Selve
kirkenvarendda ikkesåflot,menkoretvardet
PontaDelgada d. 27.april 1889
Kæreforældre!
Detvarvedbjergvandringen jeg slapsidst,også
måjegvel helst begynde der i dag.
Tirsdag 16. april. Vivarottemand, alle jyder,
somgav ospå vandring imorgeskl. 6 foratbe¬
stige det høje bjerg,somligger udepåden syd¬
østlige del aføen.Vi havdegåetetpartimer,så
fik vinogetmælk, hvortil vi spistenogetafvores
medbragte brød. Det støvregnede lidtsomme tider i morgenstunden, men blev udmærket
Bin-VtFRAJL'ST KNI'DSK.N Jt'STKSF.N
vejropad dagen. Bjergetlå bestandigsomind¬
hyllet i skyer foros. Dogmentevi, da klokken
varni,numåtte visnartværeder, hvorfor vigik
op ad en sidevej oglagde os i detgrønne og
indtogvoresmedbragte frokost,som bestod af hvedebrød,enstumppølse,som enhavde med sig hjemmefra og en flaske portvin til 80øre,
men det var også af det bedste. Da vi havde
holdt hvilen halv timestid, vandrede vi videre.
Da vivarnået gennem trelandsbyer fra Ponta Delgada, fik vi os nogle af de gule frugter, de
kalder Emu eller Emo2. Sågik vi videreogtraf
enmand,somvisteosadenvej,somsnoede sig
rundtop ad bjergets sider, menså kom vi alli¬
gevelpågaltsporogkom ned ienby,somhed
Villa Franka. Der traf vienkone,somkunneta¬
leengelsk, ogda vi havde en med, som havde
væreti Amerikafør, fik vi dergod beskedatvi¬
de,oghun fortalteos, atdervartotimersvan¬
dring op ad bjerget endnu, hvad vi dog ikke godt kunne tro. Denne bylå på den modsatte
side afbjergetsom Ponta Delgada, hvad vi jo
nok kunne indse eftervorvandring.
Vigik videreog kompårettevejopad bjer¬
get på denne side, men denvarstejl atgå på.
Dethjalp, dervarbuskeogtræerlangs siderne
afden,somviundertiden kunne holdeoslidt i.
Vi kom forbienstorflokgeder,somdervaren voksen hyrdeog endreng til atpasse. Efteren
god times vandring nåede vi opover skovene.
Derholdt vienhalv timeshvil, hvorefter vi gik
bedreopad, men detvarede ikke retlænge,så
blev de fire kede af det ogsøgtehjemad, da de
varbangefor, det ville blive forsent,så de ikke
kunnenåbyen til aften. Vi andre blev vedopad
og nåede omsider et af de højeste punkter,
hvorfra vi havdeenudmærketudsigtoverhele
øen medundtagelse af vestkysten.Klokkenvar da halv fire. Så måttevi tilatbegynde nedstig¬
ningen,og nukunne vise,hvor dennærmeste
bjergsti førte ned efter byerne, og den gik vi
med. Stienvar heltgod atgå på. Den faldt så jævntnedad hele tiden. Mange stedervarden knapenalen bred,ogsåkunne dervære flere
hundrede fod høje bjerg- og fjeldvægge ved
deneneogligeså mægtige kløfter ved den an¬
den side. Et sted havde desprængt etmægtigt klippestykke foratfå plads. Et andet sted måtte
vikrybe ind underen mægtig klippe foratføl¬
gestien,mangestedervardersathøjemurefor
at få gangen lavet, og så flød der små bjerg¬
strømme rundt om i kløfterne. De må dog
undertidenføre megetvand med sig, dastene¬
ne varslidtglatte højtovervandet til begge si¬
der. Plantevæksten bestod på de høje steder
kun afenslagslyng, noglesmåbuskeog enlil¬
le smule græs, menjo længere vikom ned, des frodigere blev det. Det tiltog gradvismednåle¬
træer, frodige græsmarker, løvtræer, kornmar¬
ker, indtil vi nåede defrugtbare markerogha¬
verigen. Det togostre timer fra toppen,til vi
nåededenførstelandsby igen,ogdettevardog
enlangt prægtigereogskønneretur,somden¬
gang vivar oppe på de norske fjelde. Påden østlige del aføen har de ikke disse høje sten¬
mure som herudad. Der havde de mest bam¬
busrør til hegn. Jordenvarhellerikkesåfrugt¬
bar, der som her ved Ponta Delgada. Under¬
grunden bestodaf pimpsten,såøenmå vist ha¬
vehaftildsprudlende bjergeengangi fortiden.
Defleste bjergtoppe gikogsåopi enkeglefor- migtop.Vifire,somgik tiltoppen,nåede hjem
før de andre.
Onsdag den 17. I dag afrejste skibsfolkene
samttredje styrmand. Der siges, atdeterden
samme, som sprangfra Gejserover på Thing-
valla, da de stødte sammen3, og hovmesteren
med postdampskibet efterEngland. Jeghåber
da, vi skalfå lidtmere roisagerne nu.Skibsfol¬
kenevardog deværstetilatdrikke,så de fleste
af dem kom fulde hjem hver aften. En af dem
harværetikasjotten for spektakler.
