gældende studieordning) https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdning Id=2042&sprog=da (2)2 af 22 Problemformuleringsseminar 1

(1)

Uddannelse: Masteruddannelsen i vejledning Modul: Modul 2, Vejledning og samfund

ECTS: 15

Semester + år: Forår 2016 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig (navn og e-mailadresse) Kristina Mariager-Anderson, kma@edu.au.dk Undervisere (navn og e-mailadresse)

Ekstern lektor Pia Baggesen, DPU, piba@edu.au.dk

Konsulent Jørgen Brock, Undervisningsministeriet, jb@uvm.dk Lektor Gerd Christensen, KU, gerd@hum.ku.dk

Lektor Anne Larson, DPU, anne@edu.au.dk Adjunkt Maja Lotz, CBS, ml.dbp@cbs.dk

Professor MSO, Jeppe Læssøe, DPU, jepl@edu.au.dk Adjunkt Kristina Mariager-Anderson, DPU, kma@edu.au.dk Lektor Helle Merete Nordentoft, IUP, hmn@edu.au.dk Adjunkt Bo Klindt Poulsen, VIA, bokp@via.dk

Cand. Mag., Master i vejledning, Stine Snede Villumsen Cand. Mag., Master i vejledning, Michael Olsen

Cand. Mag., Master i vejledning, Søren William Johannesen Cand. Mag., Master i vejledning, Annette Lohmann

Vejledere (navn og e-mailadresse)

Kristina Mariager-Anderson, kma@edu.au.dk Pia Baggesen, piba@edu.au.dk

Jeppe Læssøe, jepl@edu.au.dk Undervisningslokale

Der henvises til timeplanen: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/

Mål og indhold (jf. gældende studieordning)

https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdning Id=2042&sprog=da

(2)

2 af 22

Problemformuleringsseminar 1. marts, kl. 9-11

Kollektiv vejledning i grupper 30. marts, kl. 13:30-15:30 Kollektiv vejledning i grupper 21. april, kl. 13:30-15:30

Evaluering

Spørgeskemaundersøgelse fremsendes elektronisk til den studerendes AU e-mailadresse. Spørgeskema- et udfyldes individuelt af de studerende næstsidste undervisningsseminar/undervisningsgang, og resul- tatet drøftes med de studerende på sidste undervisningsseminar/undervisningsgang. Se nærmere:

http://edu.medarbejdere.au.dk/undervisere/undervisningsevaluering/

Litteratur

 Mik-Meyer, N. & K. Villadsen (2007). Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. København: Hans Reitzels Forlag.

(3)

Session Dato og tid Undervisningstema Underviser

1 03.02.16 kl. 10-12:30

Hvad er vejledning? Hvorfor og hvordan et samfundsmæssigt blik?

Karrierelæring- og kompetencer

Kristina Mariager-Anderson & Helle Merete Nordentoft

2 03.02.16 kl. 13:30-16

Introduktion til Bourdieu Maja Lotz

3 04.02.16 10-12:30

FÆLLES FORELÆSNING Lotte Hedegaard-Sørensen

4 04.02.16 13:30-16

Resiliens og bæredygtighed – nye dagsordener i arbejdslivet

Jeppe Læssøe

5 & 6 05.02.16 10-16

Michel Foucault: subjektivering, magt og diskurs

Gerd Christensen

7 29.02.16 10-12:30

Dokumentanalyse i relation til policy- papirer

Anne Larson 8 29.02.16

13:30-16

Dilemmaer og målsætninger i vejledningen – et kig ind i lovgivningens maskinrum

Jørgen Brock 01.03.16

9-11 INDIVIDUEL VEJLEDNING I GRUPPER

9 & 10 01.03.16 11-16

Aktionsforskning Helle Merete Nordentoft & Søren William Johannesen

11 02.03.16 10-12:30

Self-determination theory (SDT) Kristina Mariager-Anderson 12 02.03.16

13:30-16

a) Bacchi-analyse ift. vejledningsfeltet b) SDT-analyse ift. vejledningsfeltet

Stine Snede Villumsen &

Michael Olsen 29.03.16

10-11

Karrierelæring- og kompetencer Kristina Mariager-Anderson &

Helle Merete Nordentoft 13 & 29.03.16 Evaluering af vejledning Bo Klindt Poulsen

(4)

4 af 22 13:30-16 vejledningsperspektiv

18 20.04.16 10-12:30

FÆLLES FORELÆSNING John Benedicto Krejsler

19 20.04.16 13:30-16

Opsamling og afslutning på modul 2, herunder afrunding af Karrierelæring- og kom- petencer

Kristina Mariager-Anderson & Helle Merete Nordentoft

20 21.04.16 10-12:30

Kollektive vejledningsindsatser i en individualiseret valgsituation

Pia Baggesen 21.04.16

13:30-15:30 INDIVIDUEL VEJLEDNING I GRUPPER

(5)

Titel: Hvad er vejledning? Hvorfor og hvordan - et samfundsmæssigt blik? Introduktion til modulet.

Dato og tidspunkt: 03.02.15, kl. 10-12:30 Underviser: Kristina Mariager-Anderson

Indhold

De mål, som er beskrevet i studieordningen, konkretiseres og eksemplificeres i forhold til modul 2 i undervisningens første del. Modul 2 opgavens tema præsenteres. I anden del diskuteres forskellige forstå- elser af vejledningens samfundsmæssige rolle.

Efter undervisningen har den studerende fået en introduktion til modul 2 på masteruddannelsen i vejledning – mål og midler samt til forskellige forståelser af vejledningens samfundsmæssige rolle og for- målet med at anlægge forskellige teoretiske perspektiver på forholdet mellem individ og samfund teori i analyser af vejledningens samfundsmæssige rolle og formålet med at anvende forskellige undersøgel- sesmetoder.

Karrierelæring- og kompetencer introduceres.

Tiltaget indebærer, at vi kontinuerligt har fokus på at styrke den studerendes læring på modulet gennem at skabe en synergi mellem

 undervisningens teoretiske perspektiver og de studerende praksis, og

 undervisningen og vejledningen på modulet Målet er at øge de studerendes

 refleksion over sammenhængen mellem teori og praksis, dvs. hvordan undervisningens indhold bi- drager til egen læring, tilegnelse af nye kompetencer og anvendelse af disse i praksis.

I tre timer, fordelt henover modulet, arbejder vi derfor med

 skriftlige og mundtlige øvelser, der skaber refleksion og diskussion

 at integrere deltagernes praksis med skriveprocessen ift. modulopgaven

Litteratur:

 Mik-Meyer, N. & Kaspar Villadsen (2007) Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. København: Hans Reitzels Forlag. Kap. 1.

 Watts, A.G. m.fl. (1998). Uddannelses- og erhvervsvejledning - teori og praksis. Studie og Erhverv.

Kapitel 12.

Forberedelse til undervisningen:

 Orienter jer i undervisningsplanen og i grundbogen

 Skriv jeres forventninger til modul 2 ned.

(6)

6 af 22 Titel: Introduktion til Bourdieu

Dato og tidspunkt: 05.02.16, kl. 13:30-16 Underviser: Maja Lotz

Indhold:

Efter undervisningen har de studerende:

 Fået en introduktion til Pierre Bourdieus centrale begreber: Praksis, felt, habitus og kapital.

 Drøftet begrebernes betydning og analytiske anvendelighed.

 Diskuteret hvordan Bourdieus teoriramme kan anvendes i analyser af konkrete samfundsmæssige problemstillinger relateret til uddannelse og vejledningspraksisser

I undervisningen gennemgås de centrale begreber og forståelser samt de måder, hvorpå begreberne er indbyrdes relaterede hos Bourdieu. Endvidere sættes begreberne i spil igennem de måder, hvorpå de kan anvendes i studier af social differentiering, uddannelse, mobilitet og sortering.

Litteratur:

 Mik-Meyer, Nanna og Villadsen, Kasper (2007). Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. København: Hans Reitzels Forlag. Kapitel 4: ”Bourdieu: Felt, symbolsk vold og underkastelse” (S. 68-91).

 Prieur, Annick og Carsten Sestoft (2006). En introduktion til Pierre Bourdieu. København: Hans Reit- zels Forlag. Kapitel 3: ”Bourdieus uddannelsessociologi” (Læs side 71-95).

Forslag til supplerende læsning:

 Wilken, Lisanne (2007). Pierre Bourdieu. Roskilde Universitetsforlag.

De studerende forventes at have læst teksterne samt at have reflekteret over:

 Hvordan defineres begreberne felt, habitus og kapital og på hvilken måde relaterer de sig til hinan- den?

 Hvordan kan Bourdieus perspektiv anvendes i analyser af uddannelses- og vejledningspraksis og relaterede problemstillinger?

(7)

Titel: Fællesforelæsning: Tværfagligt samarbejde?

Dato og tidspunkt: 04.02.2016

Kl. 9.30-10.00 Der serveres morgenkaffe foran festsalen

Kl. 10.00-12.30 Fællesforelæsningen: Tværfagligt samarbejde?

Kl. 12.30-13.30 Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup Sted: Festsalen

Underviser: Lektor Lotte Hedegård-Sørensen DPU, Aarhus Universitet

Indhold:

Fællesforelæsningen præsenterer forskellige definitioner på tværfagligt samarbejde: Tværsektorielt samarbejde, tværfagligt samarbejde, tværprofessionelt og flerfagligt samarbejde. Det store politiske og faglige fokus på tværfagligt samarbejde i velfærdsprofessionerne diskuteres som en del af en styrings- strategi. Samtidig indkredses samarbejde mellem fagpersoner som flerfagligt samarbejde, sådan som det kommer til syne i egen empiriske forskning. Det flerfaglige samarbejde er her en form for samarbejde, hvor samarbejdet udgøres af forskellige fagligheder, der løse den samme opgave og som sammen skaber en ny faglighed. Endelig præsenteres praksisfortællinger som metode, der støtter flerfagligt samarbejde og fælles problemidentifikation, problemløsning og evaluering.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Hedegaard-Sørensen, Lotte & Hedegaard Hansen, Janne (2016). Flerfaglighed som forudsætning for udvikling af inkluderende læringsmiljøer. I: Hamre & Larsen (red.) Inklusion og eksklusion – i det tværpro- fessionelle samarbejde. Frydendal. In press.

Læs teksten, der bliver lagt på Blackboard.

(8)

8 af 22

Titel: Resiliens og bæredygtighed – nye dagsordener i arbejdslivet Dato og tidspunkt: 04.02.16, kl. 13.30-16.00

Underviser: Jeppe Læssøe

Indhold:

Spændingsforholdet mellem på den ene side hastige forandringer i verden og de dertil knytte ønsker eller krav om udvikling – og på den anden side reaktioner herpå drevet af ønsker om stabilisering og be- varelse af eksisterende kvaliteter – kommer bla. til udtryk i form af nye målsætninger, strategier, aktører og opgaver i organisationer. Dette ses eksempelvis i koncepter som Corporate Social Responsibility, Re- siliens og bæredygtighed. Denne undervisning vil introducere disse koncepter og deres implikationer for organisation og vejledning.

 Simonsen, D.M. (2014): Resiliens: oversigt og indkredsning , s. 99-124 i ”Organisatorisk resilens fra et kommunikativt perspektiv i meningsskabelse og organisering i krise”, Afhandling, Aarhus Uni- versitet.

 Elisabet Garriga , Domènec Melé (2012): Corporate Social Responsibility Theories: Mapping the Territory, Chapter in Citation Classics from the Journal of Business Ethics, Volume 2 of the series Advances in Business Ethics Research pp 69-96, Springer

Supplerende litteratur:

 Helge Hviid (2006): Arbejde i bæredygtige rytmer, s. 111-144 i Arbejde og bæredygtighed, Fryden- lund.

Overvej de ovenfor beskrevne tendenser og deres mulige betydning på baggrund af dine egne erfaringer samt litteraturen til denne og seminarets øvrige undervisning. Noter dine overvejelser ned til brug i forbindelse med undervisningen, hvor vi vil lave en SWOT-analyse (Strengths, Weaknesses, Opportunities, Treats) af de tre koncepter i relation til vejledning.

(9)

Titel: Michel Foucault: Subjektivering, magt og diskurs Dato og tidspunkt: 05.02.15, kl. 10-16

Underviser: Gerd Christensen

Indhold:

I undervisningen gennemgås de centrale begreber og forståelser så som magt, diskurs, viden og subjekt samt de måder, hvorpå disse begreber er indbyrdes infiltrerede hos Foucault. Endvidere sættes begreberne i spil igennem de måder, hvorpå der har været anvendt i et konkret forskningsprojekt.

Efter undervisningen har den studerende udviklet kendskab til centrale begreber og forståelser i Michel Foucaults begrebsunivers. Den studerende har i løbet af undervisningen deltaget i diskussioner vedr.

begrebernes analytiske anvendelighed samt set, hvordan de kan anvendes i et konkret forskningsprojekt.

Litteratur

 Mik-Meyer, Nanna og Villadsen, Kasper (2007). Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. Kap 1 & 8.

 Christensen, Gerd (2008). Individ og disciplinering. Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 1 (s. 11-23) og kap. 9 (s. 213-222).

 Foucault, Michel (1994a). ‘The subject and power’ I: Power. Essential works of Foucault 1954-1984.

Vol. 3. Faubion, James D. (edt.). Penguin Books.

Læs teksterne og overvej, hvordan de centrale begreber kan bringes i spil i en analyse af en selvvalgt problemstilling knyttet til undervisningen.

(10)

10 af 22 Titel: Dokumentanalyse i relation til policy papirer Dato og tidspunkt: 29.02.16, kl. 10-12:30

Underviser: Anne Larson

Indhold:

Formålet med lektionen er, at gøre de studerende i stand til at gennemføre en mindre dokumentanalyse af policy papirer. Lektionen vil på den baggrund indeholde en introduktion til begrebet policy med sær- ligt vægt på, hvad der menes med policy papirer, samt til Carol Lee Bacchi’s ”What’s the problem represented to be?”- tilgang til analyser af policy papirer.

 * Bacchi, C.L. (1999). Women, Policy and Politics. The construction of Policy Problems [s. 32-50). Lon- don: Sage.

 * Bacchi, C.L. (2009). Analysing Policy: What’s the Problem Represented to be?. (kapitel 1). Frenchs Forest, NSW : Pearson Australia

 Larson, A. (2015). ”Livslang læring”. I: Dorf, H. & Jensen, N.R., Studier i pædagogisk sociologi – en forskningsantologi. Århus: Århus Universitetsforlag.

De studerende forventes at have læst den opgivne litteratur samt have reflekteret over policy papirer, der kunne være relevante at analysere i forhold til deres praksis.

(11)

Titel: Dilemmaer og målsætninger i vejledningen – et kig ind i lovgivningens maskinrum Dato og tidspunkt: 29.02.16, kl. 13:30-16

Underviser: Jørgen Brock, Konsulent i Undervisningsministeriet

Indhold:

De studerende får indsigt i processer og beslutninger omkring ændringer i vejledningen og den (uddannelses-)politiske brug af vejledningen. Temaet er uddannelsespolitik inden for ungdomsuddannelses- og vejledningsområdet set fra Undervisningsministeriet, herunder den politiske proces i forbindelse med behandling af lovforslag. Hvad er de uddannelses- og samfundspolitiske målsætninger? Hvilke interesser er i spil, og hvordan kommer de til udtryk? Hvordan er processen fra et politisk forlig til udmøntning og implementering af ny lovgivning inden for ungdomsuddannelse/erhvervsuddannelse og vejledning?

Hvilke dilemmaer kan der peges på inden for vejledningen mellem på den ene side en klar uddannel- sesmæssig målsætning, at 95% unge skal have en ungdomsuddannelse og måltal for hvor mange der skal gennemføre en erhvervsuddannelse i hhv. 2020 0g 2015 og på den anden side, at vejledningen skal være uafhængig af sektor- (og andre) interesser.

Den politiske aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser:

Reformsiden om erhvervsuddannelser:

http://www.uvm.dk/Uddannelser/Erhvervsuddannelser/Reform-2015

http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Erhverv/PDF14/Feb/140224%20endelig%20aftaletekst%2025%

202%202014.pdf

Lovforslag om ændring af erhvervsuddannelser (se især afsnittet med de almindelige bemærkninger, som indeholder analyse og begrundelser for ændringer):

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162992

Analyse af vejledningen (UU) i Danmark forud for politiske aftaler og efterfølgende ændringer:

http://uudanmark.dk/wp-content/uploads/2014/01/224200-20_Vejledning-i-overgangen-fra- grundskole-til-ungdomsuddannelse-01072013-endelig_sf.pdf

http://www.folkeskolen.dk/538905/rapport-skaer-ned-paa-vejledning-til-unge-uden-saerlige-behov http://uudanmark.dk/2013/11/boston-eller-brugerundersogelse/

http://uudanmark.dk/2014/01/automatiseret-vejledning/

Læs litteraturen (links ovenfor) - vær især opmærksom på, at der i ovennævnte er dokumenter, som giver indblik i, hvad der har interesseret/bekymret eksterne aktører, og læs endvidere de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvori de bagvedliggende overvejelser/analyser for lovforslag er at finde.

Læs Bostonundersøgelsen (så meget som I har tid til, sammenfatning, konklusion mv.) og debatten om denne.

(12)

12 af 22 Titel: Aktionsforskning

Dato og tid: 01.03.16, kl. 11-16

Undervisere: Lektor Helle Merete Nordentoft & gymnasielærer og studievejleder: Søren William Johan- nesen

Indhold:

Undervisningen uddyber, hvad der kendetegner aktionsforskningsinspirerede forskningstilgange i forhold til andre kvalitative metoder. Desuden diskuterer vi centrale argumenter for og udfordringer i at benytte disse forskningstilgange indenfor vejledningsfeltet med afsæt i konkrete forskningsprojekter.

Litteratur:

 Duus, Gitte; Mia Husted, Karin Kildedal; Erik Lauersen og Ditte Tofteng (red.)(2014): Frirum og værksteder. Kapitel 8 i Aktionsforskning: En grundbog, København: Samfundslitteratur.

 Madsen, Benedikte (2012): Aktionsforskning illustreret med en case: Aktionsforskning om aktionslæring. Arbejdsnotat. Link til notatet:

www.ucviden.dk/portal/files/29409492/Aktionsforskning_om_aktionslaering_illustreret_med_ca se.pdf

 Olesen, Birgitte Ravn: Aktionsforskning – om at skabe meningsfuld viden og forandring sammen I Pernille Almlund og Nina Blom Andersen(red), s. 86-121: Fra Metateori til kommunikation.

København: Hans Reitzels Forlag.

 Phillips, Louise (2011): Med forskel som forandringskraft. I Pernille Almlund og Nina Blom Andersen (red): Fra Meta-teori til kommunikation, s. 152-174. København: Hans Reitzels Forlag.

 Påske, Karen (2010): Vejledning til fremtiden - Et studium af e-mailvejledning i Studievalgscentre, Ph.d.-afhandling Afsnit 5: Metode: s 39-81. Link til afhandlingen:

http://www.viauc.dk/pressesite/findekspert/Documents/afhandling%20septemberudgave.pdf Forslag til supplerende læsning:

 Westlander, Gunnela (2000): Forskarroller I varianter av aktionsforskning, Nordisk Psykologi

 Dammeyer, J (2006): Når praksis tages alvorligt – Metodologiske overvejelser om relationen mellem kvalitet og forskningspraksis, i Nordiske Udkast

 Svensson, L., & Aagaard Nielsen, K. (2006). Action research and interactive research: Beyond practice and theory. Maastricht: Shaker Publishing

Medbring dine overvejelser ift. fgl. spørgsmål:

1. Formuler en problemstilling, hvor det ville være relevant at arbejde med aktionsforskning på din arbejdsplads.

2. Overvej desuden: Hvilken viden aktionsforskning vil bidrage med til forskel fra en almindelig kvalita- tiv tilgang?

(13)

Titel: Self-Determination Theory

Dato og tidspunkt: 02.03.16, kl. 10-12:30 Underviser: Kristina Mariager-Anderson

Indhold:

Self-Determination Theory er en selvbestemmelsesteori, der sætter fokus på, hvordan mennesker moti- veres til læring. Ifølge SDT ønsker mennesker selv at bestemme (over deres liv) og vil ikke styres eller kontrolleres udefra. Når mennesker styres eller kontrolleres i forhold til en specifik aktivitet, falder deres motivation. Dette forhold er meget væsentligt, når vi tænker på, hvordan vores samfund, skole – og vejledning (fx ift. uddannelse og beskæftigelse) er indrettet. Denne undervisning vil introducere til teorien og eksemplificere brug heraf i en analyse af ufaglærtes narrativer om læring, arbejdsliv og transitioner på arbejdsmarkedet.

 Niemic, C., & R. Ryan (2009). Autonomy, competence, and relatedness in the classroom. Applying self-determination theory to educational practice. In: Theory and Research in Education, 7(2), 11.

 Ryan, R.M. & E.L. Deci (2000). Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development and well-being. In: American Psychologist, 55(1), 68-78.

 Ryan, R.M. and E.L. Deci (2000) Intrinsic and Extrinsic Motivations: Classic Definitions and New Direc- tions. In: Contemporary Educational Psychology, 25, 54–67

Forslag til supplerende litteratur:

 Deci, E.L. & R. Ryan (1985). Intrinsic motivation and self-determination in human behavior. New York:

Plenum.

 Mariager-Anderson, K, P. Cort & R. Thomsen (2016). “In reality, I motivate myself”. Low-skilled work- ers’ motivation: between individual and societal narratives . In: British Journal of Guidance and Counselling (forthcoming).

Som forberedelsen til sessionen skal I reflektere over forhold i jeres praksis, hvor I arbejder med andres motivation. Skriv gerne nogle eksempler ned og medbring til sessionen.

(14)

14 af 22

Titel: 1) Bacchi-analyse ift. vejledningsfeltet - 2) SDT-analyse ift. vejledningsfeltet Dato og tidspunkt: 02.03.16, kl. 13:30-16

Underviser: Stine Snede Villumsen & Michael Olsen DEL I ved Stine Snede Villumsen

Indhold:

Undervisningen præsenterer en konkret Bacchi analyse trin for trin med henblik på at opnå en bredere og mere nuanceret forståelse af lovgivning og politiske beslutninger i vejledningsfeltet. Etiske overvejelser omkring, hvordan analysens indsigter påvirker et dagligt virke som uddannelsesleder og administra- tor af lovgivning, inddrages.

Litteratur til denne session kan downloades fra BB Forberedelse til undervisningen:

Overvej, hvilke problemer I primært løser i jeres eget virke samt hvordan og hvornår, disse problemer er blevet defineret som problemer.

DEL II ved Michael Olsen Indhold:

SDT teorien beskæftiger sig med menneskers motivation ved at undersøge menneskers positive udvik- lingstendenser, samt de sociale rammer der hæmmer en sådan positiv udvikling. Med afsæt i mit masterprojekt vil jeg illustrere, hvordan SDT kan bidrage med at kvalificere vejledningen af uddannelses- mæssigt udsatte unge. Jeg vil illustrere, hvordan vejleder ved hjælp af SDT kan få et nuanceret blik på de basale psykologiske behov set i forhold til, hvordan de unges motivation reguleres. Derudover vil jeg illustrere, hvordan SDT og motivation i praksis kan knyttes til identitet.

Litteratur til denne session kan downloades fra BB Forslag til supplerende litteratur

 Deci, E. L. & Ryan, R. M. (2000): The ”What” and ”Why” of Goal Pursuits: Human Needs and the Self-Determination og Behavior. Psychological Inquiry, Vol. 11, no. 4, p. 227-268

https://selfdeterminationtheory.org/SDT/documents/2000_DeciRyan_PIWhatWhy.pdf

Citat:

”…in the real world, motivation is highly valued because of its consequences:

Motivation produces. It is therefore of preeminent concern to those in roles such as manager, teacher, religious leader, coach, health care provider, and parent that involve mobilizing others to act.” (Ryan & Deci, 2000: 71)

Med udgangspunkt i litteraturen til Kristinas SDT oplæg, mit analytiske perspektiv (se masterprojekt), samt ovenstående citat, hvordan tænker I at ’motivation produces’? Overvej, hvad det er motivation skaber?

(15)

Titel: Evaluering af vejledning

Dato og tidspunkt: 29.03.16, kl. 11-16 Underviser: Bo Klindt Poulsen

Indhold:

Mål:

At den studerende får viden om forskellige tilgange til evaluering og kan forstå og reflektere over, hvordan evaluering og evalueringsstrategier anvendes i styring og udvikling af vejledningspraksis.

At den studerende er i stand til at vurdere problemstillinger i relation til evaluering af egen praksis og kan bidrage med begrundede overvejelser til sin organisations evalueringspraksis og –udvikling.

Undervisningen vil fokusere på følgende hovedpunkter:

- evaluering og evalueringsstrategier i et magtperspektiv

- evaluering og evalueringskultur som integreret del af den vejledningsprofessionelles praksis - redskaber i evalueringen: et bud på en evalueringsmodel

 Biesta, Gert (2011): God uddannelse i målingens tidsalder, Klim: Aarhus, side 21-38

 Dahler-Larsen, Peter (2004): Evaluering og magt, Magtudredningen: Aarhus, side 15-40.

 Dahler-Larsen, Peter (2015): ”Evaluering”, i: Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene (red.): Kvalitative metoder. En grundbog. 2. udgave, Hans Reitzels Forlag: København side 181-196

 Normann Andersen, Vibeke (2012): ”Evaluering som omdrejningspunkt”, i: Hjort, Katrin; Ane Qvor- trup og Peter Henrik Raae (red.): Der styres for vildt, Klim: Aarhus, side 27-47

Læs den opgivne litteratur og overvej hvilken betydning evaluering spiller for hhv. din vejledningsorgani- sation og din egen vejledningspraksis. Hvilke evalueringspraksisser er du en del af, og i hvilken grad har du indflydelse på den måde dit arbejde/din organisation evalueres på? Og hvad kan du som vejlednings- professionel bruge dine evalueringer til?

(16)

16 af 22 Titel: Kvantitativ metode

Dato og tidspunkt: 30.03.16, kl. 10-12:30 Underviser: Anne Larson

Indhold:

Lektionen vil bestå i en introduktion til spørgeskemaer og statistiske analyser. Fokus vil være på:

 Udvælgelse/sampling af respondenter

 Konstruktion af spørgeskema

 Simple uni- og bivariate statistiske analyser

 Tolkning af statistiske analyser.

Undervisningen vil være tilrettelagt som en kombination af forelæsning og diskussion i klassen. Diskus- sionen vil blandt andet tage udgangspunkt i de studerendes egne overvejelser om konkret brug af kvantitative metoder i deres semesteropgave.

Formålet med lektionen er at give de studerende redskaber til at planlægge og gennemføre mindre spørgeskemaundersøgelser, at gennemføre simple statistiske analyser af data frembragt gennem spør- geskemaundersøgelser, samt at forholde sig kritisk til kvantitative undersøgelser, som de i kraft af deres arbejde bliver præsenteret for.

 Hansen, E.J. & Andersen, B.H. (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode (s. 110-150, 188-199). Hans Reitzels Forlag.

Udover at have læst teksterne af Hansen og Andersen, skal de studerende forud for undervisningen have tænkt over, hvordan en kvantitativ undersøgelse eventuelt kunne indgå i deres semesteropgave.

(17)

Titel: Vejlederen som forandringsagent – roller, identitet og refleksivitet i forhold til nye dagsordener og beslægtede aktører og/eller roller.

Dato og tidspunkt: 19.04.16, kl. 10.00-12.30 Underviser: Jeppe Læssøe

Indhold:

Denne undervisning vil trække tråde tilbage til undervisningen på første seminar om resiliens, bæredyg- tighed og corporate social responsibility som nye dagsordener, der påvirker organisation og arbejdsliv.

Det gør de bl.a. ved hjælp af forandringsagenter, mediatorer, facilitatorer eller andre former for proces- konsulenter. Hvilke potentialer og problemer rummer det i forhold til vejlederens identitet, rolle og praksis som aktør i organisationen? Undervisningen vil præsentere materiale fra Vejle kommune, som aktuelt arbejder med social resiliens i forbindelse med et globalt projekt, med særligt fokus på begrebs- brug, organisation og aktører.

 Caldwell, Raymond (2003): Models of Change Agency: a Fourfold Classiﬁcation, in British Academy of Management, p. 131-142

 Rasmussen, Lauge B. (2011): The art of facilitation, s. 397-424 i Rasmussen, Lauge B. (red): Facilitating Change, Polyteknisk

 Læssøe, Jeppe (2009): Den sundhedsfremmende mediator, side 247-262 i Carlsson, Monica; Venka Simovska; Bjarne Bruun Jensen (red): Sundhedspædagogik og sundhedsfremme, Aarhus Universi- tetsforlag.

Supplerende litteratur:

 Madsen, Benedikte (2013): VIA-modellen i pixi-udgave, s. 85-95 i Aktionslæringsens DNA, VIA- Systime.

Vær opmærksom på, at undervisningen vil relatere sig til såvel den allerede læste litteratur til undervisningen om resiliens, bæredygtighed og CSR i forbindelse med 1. Seminar, samt til den ovennævnte litteratur. Idet vi vil arbejde med vejleder-identiteten i en ligheds- forskelspejling med disse nyere tendenser samt de beslægtede roller/funktioner i organisationen, består forberedelsen i at læse litteraturen og skrive noter med henblik på input til den fælles ligheds-forskelspejling.

(18)

18 af 22

Titel: Top-down styrede forandringsprocesser i et vejledningsperspektiv Dato og tidspunkt: 19.04.16, kl. 13.30-16.00

Underviser: Annette Lohmann

Indhold:

Undervisningen vil handle om krydspresset mellem politisk/kommunalt top-down styrede reformer og implicerede aktører, herunder de paradokser og implementeringsstrategier, som aktørerne ud fra et implementerings forskningsperspektiv vælger, som reaktioner på top-down styrede reformer. Sessionen vil også komme med teoretiske bud på, hvilke understøttende strukturer, der sikrer en bæredygtig implementering af reformer.

Med udgangspunkt i et projekt i Rudersdal kommune, ser vi på de håndteringsstrategier, som vejledere bruger for at balancere mellem deres vejledningsfaglige selvforståelse og det nye kommunale vejlednings set-up og systemiske metode.

 Hjort, K., Qvortrup, A. og Raae, P.H. (red.) Der styres for vildt – om paradokser i styring af pædagogik, introduktion, side 7-10. Århus. Forlaget Klim.

 Qvortrup, A. (2012). Styringens ustyrlige paradokser – om forvaltning af selvforvaltning. I: Hjort, K., Qvortrup, A. og Raae, P.H. (red.) Der styres for vildt – om paradokser i styring af pædagogik, s. 11- 26. Århus. Forlaget Klim.

 Widemann, F. (2012). Styring af styringsværktøjer? – om folkeskolelæreres erfaring med ’Fælles Mål’

I: Hjort, K., Qvortrup, A. og Raae, P.H. (red.) Der styres for vildt – om paradokser i styring af pædago- gik, s. 123-139. Århus. Forlaget Klim.

 Møller, F. (2012). Hvordan sidder man mellem to stole? – om håndering af evaluering. I: Hjort, K., Qvortrup, A. og Raae, P.H. (red.) Der styres for vildt – om paradokser i styring af pædagogik, s. 141- 158. Århus. Forlaget Klim.

Forslag til supplerende litteratur:

 Bogason, P. og Sørensen, E. (red.). (1988). Samfundsforskning buttom-up : teori og metode. Roskilde.

Roskilde Universitetsforlag.

 Hjort, K. og Raae, P.H. (2012). Mellem solospil og solidaritet – om strategisk selvstyre. I: Hjort, K., Qvortrup, A. og Raae (red.). Der styres for vildt – om paradokser i styring af pædagogik, s. 179-202.

Århus. Forlaget Klim.

 Månsson, H. (2014). Bæredygtig pædagogik og praksisudvikling. København. Hans Månsson og Dansk Psykologisk forlag.

 Polkinghorne, D.E. (2007). Forskning og praktikeres beslutningsprocesser. I: Brinkmann, S. og Tang- gaard, L. (red.). Psykologi: Forskning og profession. København. Hans Reitzels Forlag.

 Raee, P.H. og Frederiksen, L.F. (2012). Hvilken viden er værd at dele? – om vidensdeling som usik- kerhedshåndtering. I: Hjort, K., Qvortrup, A. og Raae, P.H. (red.) Der styres for vildt – om paradokser i styring af pædagogik, s. 159-178. Århus. Forlaget Klim.

 Stevenson, R.B. (2007). Schooling and Environmental/sustainability education: from discourses of policy and practice to discourses of professional learning. In: Environmental Education Reseach. Vol.

13, No. 2.

 Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. København. Hans Reitzels For- lag.

Overvej paradokserne og håndteringsstrategierne i litteraturen og sæt dem i relation til dine egne erfaringer og vejledningspraksis.

(19)

hvordan du er ”lydig” og ”ulydig” i forhold til en ”vejledningsreform” eller forandringen i det organisato- riske vejlednings set-up, som du er en del af.

I skal gruppevis diskutere ovenstående med efterfølgende 10 min. præsentation for de andre grupper.

(20)

20 af 22

Titel: Fællesforelæsningen: Professionel eller kompetencenomade?

Dato og tidspunkt: 20.04.2016

Kl. 9.30-10.00 Der serveres morgenkaffe foran festsalen

Kl. 10.00-12.30 Fællesforelæsningen: Professionel eller kompetencenomade?

Kl. 12.30-13.30 Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup Sted: Festsalen

Underviser: Lektor John Benedicto Krejsler, DPU, Aarhus Universitet

Indhold:

Denne fællesforelæsning har som mål at problematisere, i hvilket omfang det overhovedet er frugtbart at forstå det, der i disse år sker med erhvervsgrupper som lærere, pædagoger, sygeplejersker m.m. som professionalisering.

Gør forandringerne i omverdensbetingelserne for disse erhvervsgrupper i form af blandt andet globali- sering, moderniseringen af den offentlige sektor og en gennemgribende individualisering på alle niveau- er i samfundet det i stigende grad misvisende at tale om professioner og professionalisering?

For at kunne se det nye, der sker i relation til de omtalte erhvervsgruppers vilkår, og for ikke for entydigt at blive indfanget af professionsterminologiens tryllekreds, foreslår jeg, at vi opstiller en skala med to yderpunkter, når vi søger at indkredse, hvor de omtalte erhvervsgrupper befinder sig og hvor de er på vej hen. I den ene ende af skalaen taler vi om professioner og professionalisering. I den anden ende fo- reslår jeg, at vi indtil en mere passende terminologi bliver udviklet, kunne tale om kompetencenomader.

En forudsætning for at kunne foretage denne problematiserende analyse og kritik er indsigt i professi- onssociologiens grundlæggende bestemmelser af, hvad en profession er, samt kobling af dette til en samtidsdiagnostisk fastlæggelse af de vilkår for lærer-, pædagogarbejde m.m., som en kritik af professi- onsbegrebet må sættes op imod.

1. Krejsler, J.B. (2011). Om professionalisering som legitimering: fire argumenter til en konstruktiv

’professions’-forståelse. I: Professionernes sociologi og vidensgrundlag. Red. M.B. Johansen &

S.G. Olesen. Aarhus: ViaSystime.

2. Krejsler, J. B. (2011). Kompetencenomaden udfordrer den professionelle lærer. In B. Ryberg (Ed.), Læringens perspektiv: Udfordringer til ledelse og undervisning (Festskrift til Mads Herman- sen) (pp. 41-57). København: Akademisk Forlag.

Som forberedelse til undervisning bedes den studerende overveje følgende spørgsmål:

1. Hvorledes forstår du, hvad en profession er samt hvori professionelt arbejde består? (skriv 3 ka- rakteristika, og anvend gerne lærer, pædagog eller en anden profession for at få kontekstualise- ret dine overvejelser)

2.Hvilke udfordringer ser du som de mest centrale, som lærer-, pædagog-, eller sygeplejeerhvervet m.m. står over for, hvis de vil anerkendes som profession under de aktuelle vilkår for deres arbejde? (fokuser på en af disse professioner i dine overvejelser)

3. Overvej hvorvidt det stadig giver mening at tale om professioner i dag… Hvad taler for…. Og hvad taler imod?

(21)

Titel: Opsamling og afslutning på modul 2, herunder Karrierelæring- og kompetencer og evaluering

Dato og tidspunkt: 20.04.16, kl. 13.30-16.00

Underviser: Kristina Mariager-Anderson og Helle Merete Nordentoft

1) Vi runder af på forløbet Karrierelæring- og kompetencer (3/3) 2)Opsamling på modulet.

 Hvad har vi været igennem, perspektiver, teorier, opklarende spørgsmål og diskussioner.

 Hvad står særligt frem?

 Hvilken viden har I fået med jer?

3) Evaluering

Spørgeskemaundersøgelse fremsendes elektronisk til den studerendes AU e-mailadresse. Spørgeskema- et udfyldes individuelt af de studerende næstsidste undervisningsseminar/undervisningsgang, og resul- tatet drøftes med de studerende på sidste undervisningsseminar/undervisningsgang.

Derudover afholder vi en mundtlig Delphi-evaluering.

(22)

22 af 22

Titel: Kollektive vejledningsindsatser i en individualiseret valgsituation Dato og tidspunkt: 21/4 2016 kl. 10-12.30

Underviser: Pia Baggesen

Indhold: De studerende vil blive introduceret til teorier om og undersøgelser af kollektive vejlednings- indsatser med eksempler på, hvordan de kan udfoldes i praksis. Derudover skal de studerende gennem en praktisk øvelse forholde sig til, hvordan de evt. kan bruge elementer af kollektiv vejledning i egen praksis.

Efter lektionen vil de studerende have

 en forståelse for samfundsmæssige baggrunde og præmisser for kollektive vejledningsindsatser

 et indblik i, hvordan kollektive vejledningsindsatser kan bidrage til at understøtte unges identi- tetskonstruktion i forbindelse med valg af uddannelse

 en forståelse for udviklingspotentiale i forhold til, hvordan der kan arbejdes med kollektive vejledningsindsatser i organiseringen af vejledningsopgaver

 Jenkins, Richard (2008): ‘Identity matters’ og ‘Similarity and Difference’ i Social Identity, s. 1-28.

Routledge, London

 Mik-Meyer, Nanna. & Villadsen, Kasper (2007): ’Goffmann: Interaktion og identitetsforhandlinger’ i Magtens former, s. 43-67. København: Hans Reitzels Forlag.

 Thomsen, Rie (2009): ’Kritik af vejledning som individualiserende praksis’ i Vejledning i fællesskaber – karrierevejledning fra et deltagerperspektiv, s. 56-65. Fredensborg, Studie og Erhverv

I forbindelse med forberedelsen til lektionen forventes de studerende at reflektere over følgende spørgsmål:

 Hvordan kan kollektiv vejledning bruges aktivt i din vejledningspraksis?

Hvad er dine argumenter for eller imod kollektive vejledningsindsatser?

gældende studieordning) https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&amp;dokOrdning Id=2042&amp;sprog=da (2)2 af 22 Problemformuleringsseminar 1

gældende studieordning) https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdning Id=2042&sprog=da (2)2 af 22 Problemformuleringsseminar 1