UNDERVISNINGSPLAN
Uddannelse: Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Modul: 2 – Forskningsmetoder og forskningsdesign
ECTS: 15
Semester: Efteråret 2016 Undervisningssted: Emdrup
Modulansvarlig og e-mailadresse:
Anne Larson, anne@edu.au.dk
Øvrige undervisere og e-mailadresser:
Maja Maria Lotz, majalotz@edu.au.dk Sebastian Mohr, semo@edu.au.dk Rune Kristensen, ruvk@edu.au.dk NN
Undervisningstidspunkt (jf. kursuskatalog)
Se timeplan: http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx
Mål og indhold (jf. gældende studieordning) Se gældende studieordning:
https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOr dningId=8444&sprog=da
Prøveform/eksamen Se gældende studieordning:
https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOr dningId=8444&sprog=da
Eksamensdatoer: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/eksamen/dato/paedagogisk- sociologi-eksamen/
Evt. tilrettelæggelsesform
Faget er organiseret som en kombination af forelæsninger og efterfølgende øvelsesundervisning, hvor der arbejdes konkret med metode og de to øvelsesopgaver, der skal afleveres undervejs. Det er en forudsætning for at kunne gå til eksamen, at øvelsesopgaverne er afleveret.
Vejledning og feedback
Der gives ikke individuel vejledning. Det er således vigtigt at deltage i øvelsesundervisningen, da det er her, der er mulighed for at få konkret hjælp til arbejdet med øvelsesopgaverne.
Evaluering
studerende individuelt spørgeskemaet, og på sidste undervisningsgang drøftes resultatet med de studerende på holdet.
Se nærmere om retningslinjerne vedrørende undervisningsevaluering:
http://studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/Studienaevn/Retningslinjer_vedr._unde rvisningsevaluering_paa_Arts.pdf
Litteratur, der forventes læst
Grundbøger:
Elbro, C. og Poulsen, M. (2015). Statistik og evidens i uddannelse. København: Hans Reitzels Forlag
.Emerson, R., Fretz, R. & Shaw, L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes. Chicago: The University of Chicago Press
Hansen, E.J. & Andersen, B. H. (2009). Et sociologisk værktøj: Introduktion til den kvantitative metode. København: Hans Reitzels Forlag
Kvale, S. (1994). Interview. En introduktion til det kvalitative. København: Hans Reitzels Forlag
I kompendiet (markeret med *) eller uploades senere på Blackboard
Barone, C. (2006). “Cultural Capital, Ambition and the Explanation of Inequalities in Learning Outcomes: A Comparative Analysis”. Sociology, 40(6), 1039–1058.
Becker, H. S. (1998). Tricks of the trade: how to think about your research while doing it (s. 67-108).
Chicago: The University of Chicago Press. (*)
Bjerre, J., & Reimer, D. (2014). “The strategic use of evidence on teacher education:
investigating the research report genre”. Cursiv, 14, 83-104 (*).
Boellstorff, T., Nardi, B., Pearce, C. & Taylor, T.L. (2012). Ethnography and virtual worlds: a handbook of method (s. 65-91). Princeton: Princeton University Press (*)
Bramming, P., Hansen, B.G., Bojesen, A. & Olesen, K.G. (2012). ”(Im)perfect pictures:
snaplogs in performativity research”. Qualitative Research in Organizations and Management: An International Journal 7(1), 54-71. (*)
Cohen, L., Manion, L. & Morrison, M. (2011). Research Methods in Education (s. 5-26).
Milton Park: Routledge. (*)
Czarniawska, B. (2008). Narratives in social science research (s. 1-15, 47-59) . London: Sage (*)
Darmer, P. & Nygaard, C. (2005). “Paradigmetænkning (og dens begrænsning)” I: C.
Nygaard (red), Samfundsvidenskabelige analysemetoder (s. 21-40). Frederiksberg:
Samfundslitteratur (*)
Egelund N. (red). (2013). PISA 2012 – Danske unge i en international sammenligning (s.
118-122). København: KORA (*)
Engzell, P., & Jonsson, J. O. (2015). “Estimating Social and Ethnic Inequality in School Surveys: Biases from Child Misreporting and Parent Nonresponse”. European Sociological Review, 1–14. (*)
Groves, R. M. (2006). “Nonresponse Rates and Nonresponse Bias in Household
Surveys”. Public Opinion Quarterly , 70 (5 ), 646–675. (*)
Hammersley, M. & Atkinson, P. (2007). Ethnography – Principles in practice (Third edition) (s. 1-40, 158-190). New York: Routledge (*)
Hastrup, K.; Rubow, C. & Tjørnhøj-Thomsen, T. (2011). “Den kulturanalytiske cirkel”. I:
K. Hastrup, C. Rubow & T. Tjørnhøj-Thomsen (red.), Kulturanalyse. Kort fortalt (s. 241- 262). Frederiksberg: Samfundslitteratur. (*)
Irwin, K. (2006). “Into the dark heart of ethnography: the lived ethics and inequality of intimate field relationships”. Qualitative Sociology, 29(2), 155-175. (*)
Kinmond, K. (2012). “Coming up with a research question”. I: C. Sullivan, S. Gibson &
S. C.E. Riley (eds.), Doing your qualitative psychology project (s. 23-36). London: Sage (*) Klausen, T. B. (2009). “Sociale indkomstforskelle på eliteuddannelser”. Dansk Sociologi,
20(2), 41–62 (*)
Lucas, S.R. (2016). “Where the Rubber Meets the Road. Probability and Nonprobability Moments in Experiment, Interview, Archival, Administrative and Ethnographic Data Collection”. Socius, 2. 1-24. (*)
Lupton, D. (2015). Digital sociology (s. 42-65). New York: Routledge (uploades på BB) Mattingly, C. (2005). “Toward a vulnerable ethics of research practice”. Health, 9(4),
453-471. (*)
Morgan, D.L. (1997). Focus groups as qualitative research (second edition) (s. 1-30).
London: Sage (*)
Newton, E. (1993). “My Best Informant’s Dress: The Erotic Equation in Fieldwork”.
Cultural Anthropology, 8(1), 3-23. (*)
Nygaard, C (2005). “Introduktion til samfundsvidenskabelige analysemetoder” I: C.
Nygaard (red), Samfundsvidenskabelige analysemetoder (s. 9-20). Frederiksberg:
Samfundslitteratur (*)
Olsen, H. (2006). Guide til gode spørgeskemaer. SFI rapport 06:11. København:
Socialforskningsinstituttet (s. 7-69). (Kan downloades gratis her:
http://gl.sfi.dk/resultater-4726.aspx?Action=1&NewsId=121&PID=9422 ) Small, M. L. (2011). “How to Conduct a Mixed Methods Study: Recent Trends in a
Rapidly Growing Literature”. Annual Review of Sociology, 37(1), 57–86 (*)
Staunæs, D. & Bramming, P. (2011). ”Øyeblikksbilder og kyborghet – autografering og billedbaseret forskning”. I: K. Fangen & A.-M. Sellerberg (red.). Mange Ulike
Metoder (100-115). Oslo: Gyldendal Akademisk (*)
Stjernholm Madsen, B. (2008). Statistik for ikke-statistikere (s. 27-35) (1. udgave). Forlaget Samfundslitteratur (*)
Treiman, D. J. (2009). Quantitative data analysis doing social research to test ideas (s. 1-19, 21- 45). San Francisco: Jossey-Bass (*)
Session Undervisningstema Forelæser 1 Forelæsning: Introduktion til modulet,
videnskabsteori, kvalitative metoder og metodologi
Øvelse 1: Genstandsfelt, problemformulering og forskningsdesign
Maja Maria Lotz
2 Forelæsning: Interview- og narrative metoder Øvelse 2: Opsamling øvelse 1; fra
problemformulering til interviewspørgsmål
Maja Maria Lotz
3 Forelæsning: Fokusgruppe interview og visuelle metoder
Øvelse 3: Opsamling øvelse 2; fra samtale til transskription
Maja Maria Lotz
4 Forelæsning: Møder mellem mennesker – etnografi og deltagerobservation
Øvelse 4: Opsamling øvelse 3; fra
problemformulering til deltagelse og observation
Sebastian Mohr
5 Forelæsning: Møder med det virtuelle – internet etnografi og deltagerobservation i det digitale rum
Øvelse 5: Opsamling øvelse 4; fra observation til feltnoter og dagbog
Sebastian Mohr
6 Forelæsning: Kvalitativ dataanalyse Øvelse 6: Opsamling øvelse 5; fra empiri til analyse
Sebastian Mohr
7 Forelæsning: Etik i kvalitativ forskning Øvelse 7: Opsamling på øvelse 6; fra forskningsinteresse til forskningsansvar
Sebastian Mohr
Session Undervisningstema Forelæser
8 Forelæsning: Introduktion til kvantitative metoder & videnskabsteoretiske overvejelser Øvelse 8:Evidens og
videnskabsteori i kontekst af dansk uddannelsesforskning
Rune Kristensen
9 Forelæsning: Sampling strategier, repræsenta- tivitet og statistik signifikans
Øvelse 9:Diskussion af nonresponse
Rune Kristensen
10 Forelæsning: Spørgeskemaundersøgelser Øvelse 10: Kritik og design af spørgeskema
Rune Kristensen
11 Forelæsning: Univariate analyse
Øvelse 11: Anvendt workshop - øvelse med Excel
Rune Kristensen
12 Forelæsning: Bivariate analyse
Øvelse 12: Anvendt workshop - øvelse med Excel
Rune Kristensen
13 Forelæsning: Multivariate analyse I
Øvelse 6: Anvendt workshop - øvelse med Excel og fortolkning af regressionskoefficienter
Rune Kristensen
14 Forelæsning: Multivariat analyse II og afrunding
Øvelse 7:
Rune Kristensen
Titel: Introduktion til modulet, videnskabsteori, kvalitative metoder og metodologi.
Forelæser: Maja Lotz
Indhold:
Forelæsningen introducerer modulet, dets struktur og indhold. Med udgangspunkt i en overordnet introduktion til videnskabsteori og dens anvendelighed diskuteres centrale paradigmer samt deres rolle i (og betydning for) kvalitativ forskning. Desuden giver forelæsningen en indføring i kvalitative metoder samt deres relevans for vidensproduktion indenfor det pædagogisk sociologiske felt. Centrale begreber såsom paradigmer, ontologi, epistemologi, metodologi og forskningsproces diskuteres. I fokus vil også være en
praktiskorienteret diskussion af hvordan kvalitative studier designes og gennemføres med vægt på valg af genstandsfelt, problemformulering og forskningsdesign.
I øvelsesundervisningen vil de studerende selv arbejde med design og planlægning af deres eget kvalitative forskningsstudieprojekt fra identificering af genstandsfelt/case, formulering af et forskningsspørgsmål til selve designet af en kvalitativ interview- og observationsundersøgelse.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Forelæsning:
Nygaard, C (2005). “Introduktion til samfundsvidenskabelige analysemetoder” I: C. Nygaard (red), Samfundsvidenskabelige analysemetoder (s. 9-20). Frederiksberg:
Samfundslitteratur (V)
Darmer, P. & Nygaard, C. (2005). “Paradigmetænkning (og dens begrænsning)” I: C. Nygaard (red), Samfundsvidenskabelige analysemetoder (s. 21-40). Frederiksberg:
Samfundslitteratur (V)
Hammersley, M. & Atkinson, P. (2007). Ethnography – Principles in practice (Third edition) (s. 1-40). New York: Routledge (V)
Højberg, H. (2013). “Hermeneutik. Forståelse og fortolkning i samfundsvidenskaberne”. I: L.
Fuglsang, P.B. Olsen & K. Rasborg (red.), Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne (3.
udg.) (s. 289-324). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Flyvbjerg, B. (2006). Five misunderstandings about case-study research. Qualitative Inquiry, 12(2), 219-245.
Becker, H. S. (1996). The epistemology of qualitative research. I: R. Jessor, A. Colby & R.
Shweder (eds.), Ethnography and human development: context and meaning in social inquiry (s. 53-71). Chicago: The University of Chicago Press
Becker, Howard S. (1998): Imagery. In: Howard S. Becker: Tricks of the trade: how to think about your research while doing it. The University of Chicago Press: Chicago, p. 10-66.
Brinkman, S., Jacobsen, M. H. & Kristiansen, S. (2014): Historical overview of qualitative research in the social sciences. In: Patricia Leavy (ed.). The Oxford Handbook of Qualitative Research (s. 17-42). Oxford: Oxford University Press
Empirisk studie:
Eksempler inddrages i undervisningen fra mine egne kvalitative empiriske forskningsprojekter.
Øvelsesundervisning:
Flick, U. (2010). An Introduction to Qualitative Research (s. 90-104). London: Sage
Kinmond, K. (2012). “Coming up with a research question”. I: C. Sullivan, S. Gibson & S. C.E.
Riley (eds.), Doing your qualitative psychology project (s. 23-36). London: Sage (V)
Forberedelse til undervisningen:
Det forventes, at de studerende har læst den vejledende litteratur (markeret med V) til forelæsning såvel som øvelsesundervisning.
Titel: Interview og narrative metoder Forelæser: Maja Marie Lotz
Indhold:
Forelæsningen introducerer til det kvalitative forskningsinterview samt narrativer som metode.
Interviewmetoden er en grundlæggende del af sociologisk og etnografisk forskning og bruges både selvstændigt og i kombination med andre metoder. I undervisningen diskuteres styrkerne og svaghederne ved det kvalitative forskningsinterview såvel som de erkendelsesmæssige muligheder og udfordringer ved at anvende interviewmetoder. Med udgangspunkt i det
semistrukturerede forskningsinterview vil fokus være på, hvordan man opøver færdigheder i at forberede, gennemføre og behandle interviewdata.
I øvelsesundervisningen vil de studerende arbejde praktisk med de første faser i udformningen og tilrettelæggelsen af en interviewundersøgelse som del af deres egne projekter. Fokus vil være på fasen fra problemformulering til udarbejdelsen af en semi-struktureret interviewguide. I den forbindelse vil de studerende få guidance og redskaber til at udarbejde en interviewguide, skabe samspil mellem teori og empiri og anvende forskellige spørgsmålstyper for bedst muligt at sikre kvaliteten af den viden som producers gennem den kvalitative interviewsamtale. Blikket vil også rettes mod selve interviewsituationen med henblik på at de studerende selv skal udføre et semi- struktureret interview inden den næste undervisningsgang.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Forelæsning:
Kvale, S. (1994). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (s. 17-28 (kap 1), 68-114 (kap 4 & 5) og 129-147 (kap 7)). København: Hans Reitzels Forlag. (V)
Czarniawska, B. (2008). Narratives in social science research (s. 1-15, 47-59) . London: Sage (V)
Atkinson, P. & Silverman, D. (1997). “Kundera’s immortality: the interview society and the invention of the self”. Qualitative Inquiry, 3, 304-325.
Skinner, J. (2012). “A Four-Part Introduction to the Interview: Introducing the Interview;
Society, Sociology and the Interview; Anthropology and the Interview; Anthropology and the Interview – Edited”. I: J. Skinner (ed.), The Interview: An Ethnographic Approach (s. 1-50) London: Berg
Empirisk studie:
Eksempler inddrages i undervisningen fra et kvalitativt interview- og observationsstudie om
´interdisciplinarity in practice´.
Øvelsesundervisning:
Kvale, S. (1994). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (s. 129- 147 (kap 7)). København: Hans Reitzels Forlag (V)
Czarniawska, B. (2008). Narratives in social science research (s. 33-46). London: Sage Forberedelse til undervisningen:
Der forventes, at de studerende har læst den vejledende litteratur (markeret med V) til forelæsning såvel som øvelsesundervisning. De studerende forventes at have gennemført øvelsesarbejde og at kunne diskutere på baggrund af deres praktiske erfaring med det.
Session 3
Titel: Fokusgruppe interview og visuelle metoder Forelæser: Maja Maria Lotz
Indhold:
Forelæsningen introducerer til fokusgruppeinterviewet samt brugen af visuelle metoder såsom billedbaseret forskning, autofotografering og pictogrammer. Forelæsningen sætter fokus på og reflekterer over, hvordan både tale og handling er centrale empiriske kilder til forskningsbaseret viden. Centralt vil være en udforskning af, hvorledes visuelle teknikker med fordel kan bruges i kombination med interviewmetoden i studiet af pædagogisk sociologiske fænomener. Styrker og svagheder ved metoderne diskuteres såvel som generaliserbarhed, reliabilitet og validitet i kvalitativ forskning.
I øvelsesundervisningen vil de studerende få praktisk erfaring med fasen fra interviewsamtalen til transkription og behandling af data. Desuden vil de studerende få guidance til at tilrettelægge et fokusgruppe interview, der også anvender brugen af visuelt materiale så som snapshots produceret af informanterne. Andre visuelle teknikker såsom pictogram-metoden vil ligeledes blive belyst, diskuteret og afprøvet.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Forelæsning:
Morgan, D.L. (1997). Focus groups as qualitative research (second edition) (s. 1-30).
London: Sage (V)
Bramming, P., Hansen, B.G., Bojesen, A. & Olesen, K.G. (2012). ”(Im)perfect pictures:
snaplogs in performativity research”. Qualitative Research in Organizations and Management: An International Journal 7(1), 54-71. (V)
Staunæs, D. & Bramming, P. (2011). ”Øyeblikksbilder og kyborghet – autografering og billedbaseret forskning”. I: K. Fangen & A.-M. Sellerberg (red.). Mange Ulike Metoder (100- 115). Oslo: Gyldendal Akademisk. (V)
Barbour, R. (2007). “Practicalities of planning and running focus groups”. I: R. Barbour, Doing focus groups (s. 75-92). London: Sage
Tilly, C. (2008). “Why give reasons?” I: C. Tilly, Why? What happens when people give reasons… and why (s. 1-31) Princeton: Princeton University Press
Empirisk studie:
Eksempler fra et studie om læring og innovation i danske produktionsvirksomheder og brugen af pictogrammer i interviewsamtalen inddrages i undervisningen.
Øvelsesundervisning:
Kvale, S. (1994). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (s. 161- 185 (kap 9&10)). København: Hans Reitzels Forlag. (V)
Forberedelse til undervisningen:
Der forventes, at de studerende har læst den vejledende litteratur (markeret med V) til forelæsning såvel som øvelsesundervisning. De studerende forventes at have gennemført øvelsesarbejde og at kunne diskutere på baggrund af deres praktiske erfaring med det.
Titel: Møder mellem mennesker – etnografi og deltagerobservation Forelæser: Sebastian Mohr
Indhold:
Forelæsningen vil introducere til etnografi og deltagerobservation. Deltagerobservation er en grundlæggende del af etnografisk forskning, men kan også bruges som en del af andre
forskningsdesigns. I forelæsning diskuteres og reflekteres deltagerobservationens
interaktionistiske præmis. Derved tages udgangspunkt i en undring over, hvilken rolle relationer mellem forskeren og feltet har for vidensproduktionen og hvilken betydning forskerens identitet såvel som sanselig og emotionelle tilstedeværelse har i forskningsprocessen. Tre overordnede strategier for deltagerobservation – autentificering, fremmedgørelse, intervention –
præsenteres. Med afsæt i Alice Goffmans studie af en bydel i Philadelphia i USA diskuteres de politiske og etiske dimensioner af forskning baseret på etnografiske observationer.
I øvelsesundervisning vil de studerene få hjælp med at planlægge deltagerobservation som en del af deres egne projekter. De studerende skal identificere et sted, hvor deltagerobservation kan udføres, såvel som forberede deltagerobservation ved at omsatte input fra litteraturen og
forelæsningen til en konkret observationsstrategi.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Forelæsning:
Becker, H. S. (1958). “Problems of inference and proof in participant observation”. American Sociological Review, 23(6), 652-660.
Becker, H. S. (1998). Tricks of the trade: how to think about your research while doing it (s. 67-108).
Chicago: The University of Chicago Press. (V)
Coffey, A. (1999). The ethnographic self: fieldwork and the representation of identity (s. 59-75).
London: Sage (V)
Goffman, E. (1989). “On fieldwork”. Journal of Contemporary Ethnography, 18, 123-132.
Pink, S. (2009). Doing sensory ethnography (s. 123-132). London: Sage
Empirisk studie:
Goffman, A. (2014). On the run: fugitive life in an American city. Chicago: The University of Chicago Press
Øvelsesundervisning:
Emerson, R., Fretz, R. & Shaw, L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes (s. 1-43). Chicago: The University of Chicago Press (V)
Flick, U. (2010). An introduction to qualitative research (s. 222-238). London: Sage.
Forberedelse til undervisningen:
Der forventes, at de studerende har læst den vejledende litteratur (markeret med V) til forelæsning såvel som øvelsesundervisning. De studerende forventes at have gennemført øvelsesarbejde og at kunne diskutere på baggrund af deres praktiske erfaring med det.
Session 5
Titel: Møder med det virtuelle – internet etnografi og deltagerobservation i det digitale rum Forelæser: Sebastian Mohr
Indhold:
Forelæsningen vil introducere til internet etnografi og deltagerobservation i digitale rum. Brug af internettet, sociale medier, online games og chatrooms er hverdag for mange. Men disse digitale rum er også forskningsfelter. I forelæsningen diskuteres og reflekteres
deltagerobservationens præmisser når forskning foregår online. Udgangspunktet er en undring over, hvilke udfordringer observationsbaseret forskning møder, når det mellemmenneskelige er medieret gennem det virtuelle. De praktiske, metodologiske såvel som etiske aspekter af
internet etnografi diskuteres med afsæt i Boellstorffs og Luptons overvejelser i forhold til online forskning og på baggrund af Lori Kendalls studie af mandlige online-fællesskaber.
I øvelsesundervisning vil de studerene få hjælp med at planlægge online deltagerobservation som en del af deres egne projekter. De studerende skal identificere et digitalt rum, hvor
deltagerobservation kan udføres, såvel som forberede deltagerobservation ved at omsatte input fra litteraturen og forelæsningen til en konkret observationsstrategi.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Forelæsning:
Boellstorff, T., Nardi, B., Pearce, C. & Taylor, T.L. (2012). Ethnography and virtual worlds: a handbook of method (s. 65-91). Princeton: Princeton University Press (V)
Driscoll, C. & Greg, M. (2010). “My profile: the ethics of virtual ethnography”. Emotion, Space and Society, 3, 15-20.
Lupton, D. (2015). Digital sociology (s. 42-65). New York: Routledge (V) Empirisk studie:
Kendall, L. (2002). Hanging out in the virtual pub: masculinities and relationships online.
Berkerley: University of California Press Øvelsesundervisning:
Emerson, R., Fretz, R. & Shaw, L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes (s. 45-87). Chicago:
The University of Chicago Press (V)
Flick, U. (2010). An introduction to qualitative research (s. 263-280). London: Sage
Forberedelse til undervisningen:
Der forventes, at de studerende har læst den vejledende litteratur (markeret med V) til forelæsning såvel som øvelsesundervisning. De studerende forventes at have gennemført øvelsesarbejde og at kunne diskutere på baggrund af deres praktiske erfaring med det.
Titel: Kvalitativ dataanalyse Forelæser: Sebastian Mohr
Indhold:
Forelæsningen vil introducere til kvalitativ dataanalyse. Kvalitativ dataanalyse kan tage mange former, men bygger ikke desto mindre på den særlige præmis at tolke fremfor at bevisføre. I forelæsningen diskuteres og reflekteres denne præmis af kvalitativ analytisk arbejde med afsæt i interview- og observationsdata. Udgangspunktet er en undring over, hvordan forskeren kan skabe mening i det empiriske materiale når formålet ikke er at bevise en årsag-virkning sammenhæng men hellere at producere en refleksiv-tolkende udlægning af det empiriske materiale. Med afsæt i Margery Wolfs bog A thrice-told tale diskuteres de epistemologiske og forskningsetiske dimensioner af dataanalyse.
I øvelsesundervisning vil de studerene få hjælp med at udarbejde en analysestrategi som en del af deres egne projekter. De studerende skal identificere det empiriske materiale, som skal bruges til analysen, såvel som forberede det analytiske arbejde ved at omsatte input fra litteraturen og forelæsningen til konkrete analytiske trin.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Forelæsning:
Becker, H. S. (1998). Tricks of the trade: how to think about your research while doing it (109-145). Chicago: The University of Chicago Press
Hammersley, M. & Atkinson, P. (2007). Ethnography: principles in practice (s. 158-190).
New York: Routledge (V)
Hastrup, K.; Rubow, C. & Tjørnhøj-Thomsen, T. (2011). “Den kulturanalytiske cirkel”. I: K.
Hastrup, C. Rubow & T. Tjørnhøj-Thomsen (red.), Kulturanalyse. Kort fortalt (s. 241-262).
Frederiksberg: Samfundslitteratur. (V) Empirisk studie:
Wolf, M. (1992). A thrice-told tale: feminism, postmodernism, and ethnographic responsibility.
Stanford: Stanford University Press Øvelsesundervisning:
Emerson, R., Fretz, R. & Shaw, L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes (s. 171-199). Chicago:
The University of Chicago Press (V)
Gibbs, G. R. (2013). Using software in qualitative analysis. I: U. Flick (ed.), Qualitative data analysis (s. 277-294). London: Sage
Mason, J. (2007). Qualitative Researching (s. 247-204). London: Sage Forberedelse til undervisningen:
Der forventes, at de studerende har læst den vejledende litteratur (markeret med V) til forelæsning såvel som øvelsesundervisning. De studerende forventes at have gennemført øvelsesarbejde og at kunne diskutere på baggrund af deres praktiske erfaring med det.
Session 7
Titel: Etik i kvalitativ forskning Forelæser: Sebastian Mohr
Indhold:
Forelæsningen fokuserer på de forskningsetiske dimensioner af kvalitativ forskning. Hvorimod forskningsetik tit bliver reduceret til et spørgsmål om anonymisering og informeret samtykke, så diskuteres og reflekteres forskningsetik i forelæsningen som en integreret del af
forskningspraksis. Udgangspunktet er en undring over, hvordan etiske spørgsmål kan gribes an, hvis der ikke er et entydigt svar på, hvad der er rigtigt eller forkert. Denne undring forfølges ved at kigge på forskningsetiske dilemmaer i forsker-informant relationer. Med afsæt i Sameena Mullas studie om omsorgsarbejde for voldtægtsofre diskuteres de etiske dimensioner af forskningsformidling og forskerens ansvar i denne proces.
I øvelsesundervisning vil de studerende diskutere forskningsetik som praksisetik med afsæt i Cheryl Mattinglys arbejde. Denne diskussion skal bruges til at få øje på de etiske dimensioner i de studerendes forskningsprojekter og til at reflektere over hvad etik betyder i det enkelte projekt og forskningsdesign.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Forelæsning:
Beaulieu, A. & Estella, A. (2012). “Rethinking research ethics for mediated settings”.
Information, Communication & Society, 15(1), 23-42.
Irwin, K. (2006). “Into the dark heart of ethnography: the lived ethics and inequality of intimate field relationships”. Qualitative Sociology, 29(2), 155-175. (V)
Newton, E. (1993). “My Best Informant’s Dress: The Erotic Equation in Fieldwork”. Cultural Anthropology, 8(1), 3-23. (V)
Empirisk studie:
Mulla, S. (2014). The violence of care: rape victims, forensic nurses, and sexual assault intervention.
New York: New York University Press Øvelsesundervisning:
Jacob, M.-A. (2007). “Form-Made Persons: Consent Forms as Consent’s Blind Spot”. PoLAR:Political and Legal Anthropology Review, 30(2), 249-268.
Mattingly, C. (2005). “Toward a vulnerable ethics of research practice”. health, 9(4), 453-471. (V)
Forberedelse til undervisningen:
Der forventes, at de studerende har læst den vejledende litteratur (markeret med V) til forelæsning såvel som øvelsesundervisning. De studerende forventes at have gennemført øvelsesarbejde og at kunne diskutere på baggrund af deres praktiske erfaring med det.
Titel: Introduktion til kvantitative metoder og videnskabsteoretiske overvejelser Forelæser: Rune Kristensen
Indhold:
Forelæsningen introducerer til den kvantitative metode og forhold mellem kvantitativ og kvalitativ analysedesigns. Derudover diskuteres grundliggende videnskabsteoretiske positioner som
positivisme og kritisk rationalisme og deres betydning inden for kvantitative metoder. Betydning af kvantitative metoder inden for den pædagogiske sociologis genstandsfelt bliver også diskuteret.
I øvelsesundervisningen vil de studerende arbejde praktisk med videnskabsteoretiske begreber og koncepter. Konkret vil vi diskutere hvor vide overordnede videnskabsteoretiske overvejelser spiller en rolle ”evidens” rapporter i kontekst af dansk uddannelsesforskning.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Forelæsning
Cohen, L., Manion, L. & Morrison, M. (2011). Research Methods in Education (s. 5-26).
Milton Park: Routledge. (V)
Hansen, E.J. & Andersen, B. H. (2009). Et sociologisk værktøj: Introduktion til den kvantitative metode (Kap. 1 - 3, s. 11-47). København: Hans Reitzels Forlag. (V)
Øvelsesundervisning: Bjerre, J., & Reimer, D. (2014). “The strategic use of evidence on teacher education:
investigating the research report genre”. Cursiv, 14, 83-104 (V).
Forberedelse til undervisningen:
Det forventes, at de studerende har læst litteratur til forelæsning såvel som øvelsesundervisning.
Session 9
Titel: Sampling strategier og repræsentativitet Forelæser: Rune Kristensen
Indhold:
Forelæsningen introducerer grundlæggende principper for udvælgelse af respondenter til kvantitative undersøgelser. I undervisning diskuteres begreberne repræsentativitet, generaliserbarhed og bortfald.
I øvelsesundervisningen vil de studerende designe et (fiktivt) studie og reflektere over forskellige muligheder til at udvælge undersøgelsesdeltager. Deruodever diskuterer vi bortfalds
(nonresponse) problematikken or konsekvenser af ”nonresponse bias” for forskningsresultater.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Forelæsning
Hansen, E.J. & Andersen, B. H. (2009). Et sociologisk værktøj: Introduktion til den kvantitative metode (Kap. 5, s. 76-96). København: Hans Reitzels Forlag. (V)
Lucas, S.R. (2016). Where the Rubber Meets the Road. Probability and
Nonprobability Moments in Experiment, Interview, Archival, Administrative and Ethnographic Data Collection. Socius, 2. 1-24. doi: 10.1177/2378023116634709. (V)
Øvelsesundervisning: Groves, R. M. (2006). Nonresponse Rates and Nonresponse Bias in Household Surveys. Public Opinion Quarterly , 70 (5 ), 646–675. doi:10.1093/poq/nfl033 (V)
Engzell, P., & Jonsson, J. O. (2015). Estimating Social and Ethnic Inequality in School Surveys: Biases from Child Misreporting and Parent Nonresponse. European
Sociological Review, 1–14. doi:10.1093/esr/jcv005 (V)
Session 10
Titel: Spørgeskemaundersøgelser Forelæser: Rune Kristensen
Indhold:
I forelæsningen gives en introduktion til udarbejdelse af spørgeskemaer med fokus på spørgsmålsformulering, bias, skalatyper (nominal, ordinal, interval eller ratio), struktur og rækkefølge. Muligheder og begrænsninger af operationalisering af sociologiske begreber i et spørgeskemaundersøgelse bliver diskuteret.
I øvelsesundervisningen vil de studerende diskutere og kritisere udvalgte spørgeskema fra internationale og lokale studier (f.eks. PISA og Aarhus kommunes forældre
tilfredshedsundersøgelse) og øve sig i formulering af egne spørgsmål - operationalisering af teoretiske begreber.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Forelæsning:
Hansen, E.J. & Andersen, B. H. (2009). Et sociologisk værktøj: Introduktion til den kvantitative metode (Kap. 6, s. 101-155). København: Hans Reitzels Forlag.
Olsen, H. (2006). Guide til gode spørgeskemaer. SFI rapport 06:11. København:
Socialforskningsinstituttet (s. 7-69). Kan hentes her:
http://gl.sfi.dk/resultater-4726.aspx?Action=1&NewsId=121&PID=9422
Øvelsesundervisning:
På Blackboard (Mappe Session 10) findes der udvalgte spørgeskema som bliver brugt i øvelsesundervisning
Forberedelse til undervisningen:
Det forventes, at de studerende har læst litteratur til forelæsning.
Session 11
Titel: Univariat Analyse Forelæser: Rune Kristensen
Indhold:
I forelæsningen gives en introduktion til til univariate statistiske analyser (analyse af
enkeltvariabler). Vi vil lære beskrive fordelingen af et enkeltvariable med hjælp af statistiske parameter (gennemsnit, median, standardafgivelse) og diskutere nøglebegreber som
normalfordeling og statistik signifikans. Fremstilling af data i tabeller og figurer bliver også diskuteret.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Forelæsning:
Hansen, E.J. & Andersen, B. H. (2009). Et sociologisk værktøj: Introduktion til den kvantitative metode (s. 159-170). København: Hans Reitzels Forlag.
Elbro, C. og Poulsen, M. (2015). Statistik og evidens i uddannelse (s. 19-40). København:
Hans Reitzels Forlag.
Øvelsesundervisning:
Stjernholm Madsen, B. (2008). Statistik for ikke-statistikere (s. 27-35) (1. udgave). Forlaget Samfundslitteratur.
På Blackboard (Mappe Session 11) findes der udvalgte Excel data filer som bliver brugt i øvelsesundervisning
Forberedelse til undervisningen:
Forud for sessionen skal de studerende have installeret Excel eller anden software som kan behandle regneark samt have afprøvet enkle beregninger af procent, addition og summeringer på et selvvalgt materiale i regnearket. Desuden læses litteraturen knyttet til undervisningen. De, der ikke har erfaring med at arbejde med regneark skal desuden have set de to videoer.
Titel: Bivariat Analyse Forelæser: Rune Kristensen
Indhold:
Forelæsningen introducerer til analyse af
bivariate relationer mellem to variabler. Vi sætter særlig fokus på ”tabelopstillingens håndverk” – især fortolkning af krydstabeller. og signifikanstest. Begrebet korrelation og beregning af korrelationskoefficienten bliver også introduceret. I øvelsesundervisning øver vi at arbejder med krydstabeller og
gennemførelsen af en signifikanstest (Chi²) og beregning af korrelationskoefficient med Excel.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Forlæsning:
Hansen, E.J. & Andersen, B. H. (2009). Et sociologisk værktøj: Introduktion til den kvantitative metode (, s. 170-214). København: Hans Reitzels Forlag.
Elbro, C. og Poulsen, M. (2015). Statistik og evidens i uddannelse (s. 41-72). København:
Hans Reitzels Forlag.
Treiman, D. J. (2009). Quantitative data analysis doing social research to test ideas (s. 1-19, 21- 45). San Francisco: Jossey-Bass.
Øvelsesundervisning:
På Blackboard (Mappe Session 11) findes der udvalgte Excel data filer som bliver brugt i øvelsesundervisning
Forberedelse til undervisningen:
Det forventes, at de studerende har læst litteratur til forelæsning såvel som øvelsesundervisning.
Session 13
Titel: Multivariat Analyse I: Introduktion til linær regression Forelæser: Rune Kristensen
Indhold:
I første del af forelæsningen diskuteres logikken af multivariate analyser og statistik kontrol. Vi diskuter hvorvidt krydstabeller kan bruges til at belyse multivariate
sammenhænge (sammenhænge mellem mere end to variabler) med hjælp af det så kaldte
”Elaboration Paradigm. Derefter introduceres den så kaldte ”OLS” (Ordinary least squares) regressionsanalyse, en af de mest brugte analysemetoder i (kvantitativt)
samfundsvidenskab.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Forelæsning:
Elbro, C. og Poulsen, M. (2015). Statistik og evidens i uddannelse (s. 109-140). København:
Hans Reitzels Forlag.
Hansen, E.J. & Andersen, B. H. (2009). Et sociologisk værktøj: Introduktion til den kvantitative metode (s. 215-259). København: Hans Reitzels Forlag.
Øvelsesundervisning:
Egelund N. (red). (2013). PISA 2012 – Danske unge i en international sammenligning (s. 118- 122). København: KORA
På Blackboard (Mappe Session 11) findes der udvalgte Excel data filer som bliver brugt i øvelsesundervisning
Videoer knyttet til undervisningen:
Ibcccampben (2010). Linear Regression in Excel. Downloades fra:
http://www.youtube.com/watch?v=ExfknNCvBYg
Forberedelse til undervisningen:
Læs litteraturen og se videoen knyttet til undervisningen. Overvej hvordan tabellerne fra
Pisa rapporten kan tolkes.
Titel: Multivariat analyse II og eksamensforberedelse Forelæser: Rune Kristensen
Indhold:
I første del af forelæsningen fordyber vi diskussionen af OLS regressionsmodellen og diskuterer forskellige anvendelsesmuligheder. I anden del af forelæsningen diskuteres
