Der op- (2)2 af 26 temaer og tekster

(1)

1 af 26

Uddannelse: Masteruddannelsen i Voksnes Læring og Kompetenceudvikling Modul: Modul 3, Læring og kompetenceudvikling i vidensamfundet

ECTS: 15

Semester + år: Efterår 2017 Undervisningssted: Emdrup

Modulansvarlig

Lektor Pia Cort, cort@edu.au.dk Lektor Anne Larson, anne@edu.au.dk

Undervisere

Lektor Pia Cort, cort@edu.au.dk

Lektor Lotte Hedegaard-Sørensen, lohes@edu.au.dk Lektor Jens Erik Kristensen, jek@edu.au.dk

Lektor Anne Larson, anne@edu.au.dk Lektor Søren Ehlers, ehlers@edu.au.dk

Vejledere

Lektor Pia Cort, cort@edu.au.dk Lektor Anne Larson, anne@edu.au.dk Lektor Søren Ehlers, ehlers@edu.au.dk

Undervisningslokale

Se timeplan: http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx

Mål og indhold (jf. gældende studieordning)

Se gældende studieordning: http://studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/EVU/IUP- MA-

STER/Studieordninger_2017/Masteruddannelsen_i_Voksnes_laering_og_kompetenceudvikling_- _gaeldende_fra_1.9.2017.pdf

Prøveform/eksamen

Se gældende studieordning: http://studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/EVU/IUP- MA-

STER/Studieordninger_2017/Masteruddannelsen_i_Voksnes_laering_og_kompetenceudvikling_- _gaeldende_fra_1.9.2017.pdf

Tilrettelæggelsesform

Undervisningen vil være organiseret som en kombination af forelæsninger, seminarer, studenteroplæg, selvstudium, e-learning (http://www21.elearning.dpu.dk/ ) og vejledning. Studiegrupperne vil i forbindelse med undervisningen blive bedt om at holde korte oplæg for resten af holdet, som de har forberedt forud for den konkrete undervisningsgang samt til at fungere som opponent på en af de andre gruppers oplæg. Der op-

(2)

2 af 26 temaer og tekster.

Vejledning og feedback

Vejledningen er organiseret som en kombination af individuel vejledning på de enkelte opgaver, og kollektiv vejledning, der fremgår af undervisningsplanen.

Evaluering

Spørgeskemaundersøgelsen tilgås via BlackBoard. På næstsidste undervisningsgang/seminar besva- rer de studerende individuelt spørgeskemaet, og på sidste undervisningsgang/seminar drøftes resul- tatet med de studerende på holdet.

Kvantitativ evaluering foregår: 1. november 2017 Kvalitativ evaluering foregår: 22. november 2017 Litteratur

Kompendium til modulet vil kunne købes på biblioteket i Emdrup. For yderligere information se her:

studerende.au.dk/artsmaster

.

(3)

3 af 26

Dato Emne Underviser

1. seminar: Uddannelse og samfund – en introduktion

7. september, 10.15-16 Introduktion til modulet Anne Larson & Pia Cort Uddannelsens rolle i samfundet

– et teoretisk perspektiv

Pia Cort 8. september, 10.15-16 Livslang læring Anne Larson

Fra voksenundervisning til voksnes læring. Norden som foregangsregion.

Søren Ehlers

2. seminar: Global og europæisk policy

9. oktober, 10.15-16 Globalisering Pia Cort

Kollektiv vejledning Anne Larson 10. oktober, 10.15-16 Politiske beslutningsprocesser

og implementering

Anne Larson Neoliberalisme, NPM og nye

strømninger

Pia Cort

11. oktober, 10.15 – 16 Governmentality Jens Erik Kristensen PIAAC – en introduktion og en

analyse

Anne Larson 12. oktober, 10.15 - 16 Fællesforelæsning: Inklusion og

social innovation

Bente Jensen Foucault inspirerede policy ana-

lysestrategier

Pia Cort 3. seminar: Kompetenceudvikling mellem makro og mikro

30. oktober, 10.15 - 16 Bourdieu: felt, habitus og kapital

Lotte Hedegaard- Sørensen

Bernstein: pædagogiseringen af samfundet

Pia Cort 31. oktober, 10.15 – 16 Lipsky: Street level bureaucracy.

Implementeringsprocessen og dens resultater

Søren Ehlers

Voksenuddannelsespolitik i Danmark – processer og interesser: et inside-outside perspektiv

Martin Grønbæk Jensen

1. november, 10.15-16 Kollektiv vejledning Pia Cort

Fremlæggelse af policy analyse Pia Cort & Anne Larson 4. seminar: Metode

21. november, 10.15-16 Kvantitative data Anne Larson

Kollektiv vejledning Anne Larson & Pia Cort

& Søren Ehlers 22. november, 10.15 - 16 Komparativ metode Pia Cort

Opsamling på modulet Pia Cort & Anne Larson

(4)

4 af 26

Evaluering af modulet Anne Larson & Pia Cort

(5)

5 af 26 Titel: Introduktion til modulet

Dato og tidspunkt: 7. september kl. 10.15 til 12.30 Undervisere: Anne Larson & Pia Cort

Indhold:

De studerende vil blive introduceret til sociologisk og politologisk teori, samt konkrete eksempler på samfundsforhold af betydning for spørgsmålet om kompetenceudvikling.

Sessionen har til formål at give de studerende en overordnet forståelse af, hvad der ka- rakteriserer henholdsvis sociologiske og politologiske teorier og tilgange samt at give et overblik over modulets mål, indhold og arbejdsformer. Der vil desuden blive etableret studiegrupper til brug for resten af semesteret.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Cort, P. & Brøgger, K. (2016) Forskning i og for uddannelsespolitik. Under udgivelse.

Hansen, E.J. (2003). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv (s. 11-32.). Køben- havn: Hans Reitzels Forlag.

Forberedelse til undervisningen:

De studerende forventes forud for undervisningen af have læst den litteratur, der er op- ført som knyttet til undervisningen, samt at have reflekteret over, hvad de anser for væ- sentligt i forbindelse med en studiegruppe.

(6)

6 af 26

Titel: Uddannelses funktion i samfundet – et teoretisk perspektiv Dato og tidspunkt: 7. september kl. 13.30 til 16

Underviser: Pia Cort Indhold:

I session 2 sættes fokus på, hvordan uddannelsens rolle har skiftet over tid og båret af forskellige interesser og samfundsmæssige formål. Vi undersøger uddannelses funktion i samfundet og forholdet mellem uddannelse og arbejdsdeling. Med udgangspunkt i Durkheim og Biesta diskuterer vi glidninger i uddannelses funktion fra dannelse til be- skæftigelsesegnethed (employability).

Biesta, G. (2011) God uddannelse i målingens tidsalder – etik, politik, demokrati, Forla- get Klim. Kapitel 1: Hvad er uddannelse til for? pp. 21-38.

Durkheim, E. (1950) Opdragelse, uddannelse og sociologi. Samfund. Introduktion af Pe- ter Gamdrup, pp. 5 - 31 samt kapitel 3: Pædagogik og sociologi, pp. 81 - 102.

De studerende forventes at have orienteret sig i den oplyste litteratur. Desuden noteres de forskellige motiver for uddannelse, der behandles i teksterne samt sammenlignes mellem de to teksters forståelse af uddannelse og dens funktion i samfundet.

(7)

7 af 26 Titel: Livslang læring som begreb og fænomen Dato og tidspunkt: 8. september kl. 10.15 til 12.30 Underviser: Anne Larson

Indhold:

I undervisningen præsenteres og diskuteres begrebet livslang læring som henholdsvis et pædagogisk og et politisk begreb, ligesom der lægges vægt på betydningen af at skelne mellem forskellige forståelser af begrebet. Der ses på livslang læring som politisk begreb i transnationale organisationer som OECD, UNESCO og EU, ligesom det kobles til dansk voksenuddannelsespolitik.

Litteratur knyttet til undervisningen

Rasmussen, P. (2009). "Lifelong learning as social need and policy discourse". I: Dale, R.

& Robertson, S. (eds.), Globalisation & Europeanisation in Education (85-99). Oxford, UK:

Symposium Books.

Rubenson, K. (2006). "Constructing the lifelong learning paradigm: competing visions from the OECD and UNESCO". I: Ehlers, S. (ed.), Milestones towards lifelong learning systems (151-170). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

Schuetze, H.G. (2006). "International concepts and agendas of lifelong learning".

Compare 36(3), 289-306.

I forbindelse med forberedelsen til lektionen forventes de studerende at reflektere over følgende spørgsmål:

 Hvilken rolle oplever I, at livslang læring spiller i den aktuelle danske uddannelsespolitik?

 Hvilken rolle oplever I, at livslang læring spiller i jeres praksis – hvis nogen?

(8)

8 af 26

Titel: Fra voksenundervisning til voksnes læring. Norden som foregangsregion Dato og tidspunkt: 8. september kl. 13.30 til 16

Underviser: Søren Ehlers Indhold:

I 1993 søgte Finland, Norge og Sverige om EU-medlemskab. Samtidig forsøgte 24 multi- nationale virksomheder gennem et systematisk lobby-arbejde at få EU til at udarbejde en europæisk strategi for voksenundervisning. Nordisk Ministerråd reagerede ved at nedsætte en tænketank. Formålet med denne lektion er at give de studerende kendskab til det politiske spil på makro-niveau samt viden om uddannelsestænkningen i de nordiske lande

Litteratur:

Nordisk Ministerråd (1995), Guldtavlerne i græsset. Livslang læring for alle. Rapport fra en tænketank. København: Nordisk Ministerråd (pp. 13-29).

Ehlers, S. (2006), The decline and fall of ”folkeoplysning” and adult education. In: Iden- tity education, and Citizenship – Multiple Interrelations. Frankfurt am Main: Peter Lang Publishers (pp. 339-354).

Forslag til supplerende læsning:

Ehlers, S. et al. (2012), Effektive strategier for livslang læring i de nordiske lande. Kø- benhavn: Nordisk Ministerråd.

Læsestoffet omfatter et dokument og en videnskabelig artikel. Det anbefales at læse do- kumentet først og undervejs notere de spørgsmål, der opstår under læsningen. Derefter kan du søge efter svar i artiklen.

(9)

9 af 26 Titel: Globalisering

Dato og tidspunkt: 9. oktober kl. 10.15 til 12.30 Underviser: Pia Cort

Indhold:

Undervisningen vil bestå i en præsentation af teorier om globalisering, de bagvedlig- gende antagelser og ideologier, samt diskussion af, hvad det indebærer for voksenud- dannelsesområdet. Desuden inddrages konkrete eksempler på transnationale organisa- tioners indflydelse på dansk uddannelsespolitik.

Litteratur:

Axford, B. (2013) Theories of Globalization. Polity Press, pp. 36 – 58.

Rizvi, F. & Lingard, B. (2010). Perspectives on globalization and globalizing educating policy analysis. In Globalizing Education Policy. New York: Tyler & Francis, pp. 22-70.

Supplerende litteratur

Jakobi, A. P. (2007). The Knowledge Society and Global Dynamics in Education Policies.

European Educational Research Journal 6(1), 39-51.

De studerende forventes at have læst teksten og i den forbindelse have reflekteret over, hvilke konsekvenser en øget globalisering har for deres praksis.

(10)

10 af 26 Titel: Kollektiv vejledning

Dato og tidspunkt: 9. oktober kl. 13.30 til 16 Underviser: Anne Larson

(11)

11 af 26

Titel: Politiske beslutningsprocesser og implementering Dato og tidspunkt: 10. oktober kl. 10.15 til 12.30

Undervisere: Anne Larson Indhold:

Der tages udgangspunkt i beslutningsprocesteori med primært fokus på teorier om beslutningsprocesser præget af uklarhed og ”policy netværk”. Desuden præsenteres forskellige tilgange til analyse af implementering af policy.

Zahariadis, N. (2003). Ambiguity and Choice in Public Policy. Political Decision Making in Modern Democracies (s. 1-24, 152-169). Washington, D.C.: Georgetown University Press

Zahariadis, N. (2008). Ambiguity and Choice in European Public Policy. Journal of Eu- ropean Public Policy, 15(4), 514-530.

Cort, P. (2010). Stating the Obvious: the European Qualifications Framework is not a neutral evidence-based policy tool. European Educational Research Journal, 9(3), 304- 316.

Hardiman, N. (2006). Politics and Social Partnership: Flexible Network Governance. The Economic and Social Review, 37(3), 343–374.

Simon, H. S. (1955). A Behavioral Model of Rational Choice. The Quarterly Journal of Economics, 69(1), 99-118.

De studerende forventes at have læst de to tekster af Zahariadis samt at have reflekteret over:

 Hvordan de i deres praksis er underlagt forskellige former for policy

 Hvorfra denne policy kommer

 I hvilket omfang der er sammenhæng mellem de politiske mål og virkeligheden i deres praksis

(12)

12 af 26 Titel: Neoliberalisme, NPM og nye strømninger Dato og tid: 10. oktober kl. 13.30 til 16

New Public Management (NPM) spiller en væsentlig rolle for offentlig politik i det aktuelle danske samfund – også inden for uddannelsespolitikken. Den neoliberale teori/ideologi, som ligger til grund for NPM, vil blive præsenteret og diskuteret, ligesom eksempler på NPM i den offentlige sektor vil blive præsenteret og diskuteret. Endvide- re vil undervisningen komme ind på velfærdsstatens udfordringer, statens ændrede rolle samt glidninger i NPM som følge af den stigende kritik af styringsregimet.

Litteratur:

Pedersen, O.K. (2011) Konkurrencestaten. Hans Reitzel. Kapitel 2: Institutionel konkur- renceevne, pp. 41-76.

Petersen, Anders (2016) Præstationssamfundet. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 3: Præsta- tionsindividets strabadser – et liv i ubestemthed, pp. 75 – 101.

Willig, R. (2016) Afvæbnet kritik. Hans Reitzel. Kapitel 8: Neoliberal markedscensur, pp.

195-215.

Green-Pedersen, C. (2002). New Public Management Reforms of the Danish and Swedish Welfare States: The Role of Different Social Democratic Responses. Governan- ce: An International Journal of Policy, Administration, and Institutions, 15(2), 271-294.

Green-Pedersen, C., Klitgaard, M.B. & Nørgaard, A.S. (2004). Den danske velfærdsstat:

politiske, sociologiske og institutionelle dynamikker – en rapport til Velfærdskommis- sionen. Arbejdsrapport 2004:1. København: Velfærdskommissionen.

Hjort, K. (2006). De-democratisation in Denmark?. European Educational Research Journal, 5(3), 234-243.

Sahlin-Andersson, K. (2000). National, International and Transnational Constructions of New Public Management. Stockholm: Stockholm Center for Organizational Research.

Score Rapportserie; 2000:4.

Læs Ove Kaj Pedersen med henblik på at forstå baggrunden for fremkomsten af neoliberalisme og New Public Management. Læs Willig med henblik på at forstå konsekvenserne for professionerne ved indførelse af NPM i den offentlige sektor. Læs Anders Pe- tersen med henblik på at forstå konsekvenserne for det enkelte individ og herigennem forholdet mellem samfund og individ. Overvej om du i din egen praksis kan finde eksempler på NPM.

(13)

13 af 26

Titel: Guvernementalitet – fra homo eoconomicus til investering i human kapital Dato og tid: 11. oktober kl. 10.15 til 12.45

Underviser: Jens Erik Kristensen Indhold:

Der redegøres for Foucaults anliggender og forholdet mellem de tre historisk-analytiske problematikker, der kronologisk danner omdrejningspunkterne i Foucaults forfatterskab og tænkning: Hvad er viden, hvad er magt og hvad vil det sige at blive gjort til og/eller gøre sig til subjekt gennem viden, magt, ledelsesteknologier og selvteknologi- er? Der vil kort blive redegjort for Foucaults historiske og samtidsdiagnostiske analysestrategier (historisk epistemologi, arkæologi, genealogi). I forlængelse heraf vil især den sene Foucaults begreb om og historisk-genealogiske analyser af ’guvernmentalitet’ (le- delses- og regeringskunster) blive uddybet med afsæt i de to anførte primærtekster. Det vil ske med særligt henblik på hans analyse af den neoliberale teori om human kapital, der ikke blot rummer et radikalt nyt syn på formålet med uddannelse, men også på det menneske eller subjekt, der uddanner sig. Teorien har været grundlæggende for de se- neste årtiers transnationale uddannelsestænkning og for den ’lærings- og kompetence- politiske vending’ fra 1990’erne og frem. Der vil afslutningsvis blive givet eksempler på den guvernementale analytiks relevans på andre områder af det pædagogiske praksis- felt.

Litteratur:

Foucault, Michel (1983). The Subject and Power. Critical Inquiry 8(4), 777-795 Foucault, Michel [1979] (2009): Biopolitikkens fødsel. Forelæsninger ved Collège de France 1979, Kbh.: Hans Reitzels Forlag: 9. forelæsning s. 247-271 (24 sider)

Kristensen, Jens Erik. & Hermann, Stefan (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: Kaspersen, Lars Bo & Loftager, Jørn (red.) (2009): Klassisk og moderne politisk teori. Kbh. Hans Reitzels Forlag, s. 797-821. (24 sider)

De studerende forventes inden undervisningen af have læst de to primærtekster samt oversigtsteksten af Kristensen & Hermann.

(14)

14 af 26 Dato og tid: 10. oktober kl. 13.30 til 16

Titel: PIAAC – en introduktion og en analyse Underviser: Anne Larson

Indhold:

I 2013 udgav OECD en større international kvantitativ undersøgelse af voksnes kompetencer (PIAAC), der er en slags ”PISA for voksne”. Der redegøres i undervisningen for baggrunden for PIAAC, resultaterne af undersøgelsen samt konsekvenserne for dansk voksenuddannelsespolitik.

Cort, P., & Larson, A. (2015). The non-shock of PIAAC – Tracing the discursive effects of PIAAC in Denmark. European Educational Research Journal, 14(6), 531-548.

doi:doi:10.1177/1474904115611677

Tsatsaroni, A., & Evans, J. (2014). Adult numeracy and the totally pedagogised society:

PIAAC and other international surveys in the context of global educational policy on lifelong learning. Educational Studies in Mathematics, 87(2), 167-186.

doi:10.1007/s10649-013-9470-x Forberedelse til undervisningen:

- Læs de to tekster med fokus på baggrunden for PIAAC og konsekvenserne for dansk voksenuddannelsespolitik.

(15)

15 af 26

Titel: Inklusion og social innovation – som udfordring og modspil til social ulighed Dato: 12. oktober 2017

Tidspunkt:

Kl. 9.30-10.00 morgenkaffe v/aulaen

Kl. 10.00-12.30 fællesforelæsning i festsalen Kl. 12.30-13.30 fælles frokost i aulaen

Underviser: Bente Jensen, Professor mso, DPU Århus Universitet Indhold:

I Danmark reproduceres ulighed stadig i samfundet. Spørgsmålet er derfor, hvorfor det ikke er lykkedes bedre at mindske uddannelsesmæssige gab mellem børn af forskellig baggrund, og hvad øget kvalitet i dagtilbud og andre uddannelsesinstitutioner kan be- tyde i den sammenhæng?

Forelæsningen introducerer og problematiserer forskning om social arv og ulighed og inklusion. Der lægges op til at undersøge inklusion som en udfordring og social innovation som et muligt modspil til problematikken. Indholdet tager afsæt i årtiers forskning, der viser at problematikken om social ulighed er en udfordring, der ikke vil ’gå væk’.

Påstanden er desuden at samfundets systemer, uddannelsessystemet, startende med dagtilbud, skolen og senere ungdomsuddannelser i sig selv bærer kimen til at reprodu- cere og måske ligefrem producere de sociale uligheder, vi ser i dagligdagens praksisser og samfundsmæssigt. På samme måde ligger der i tværprofessionelle samarbejder og i sundhedssystemet både potentialerne til at skabe forandringer og indbyggede ulig- hedsskabende tendenser og mekanismer, som blandt andet handler om at det kan være vanskeligt at gøre op med systemers fremherskende ’fejlfindingskultur’. Oplægget præ- senterer og diskuterer tiltag gennem professionelles kompetenceudvikling og partner- skaber mellem forskning, uddannelse og praksis, som bedre vil kunne skabe forandringer. Der gives eksempler fra forskning om en eksperimenterende tilgang til inklusion og social innovation i et aktionsforskningsperspektiv. Ved at gå på tværs af Masterud- dannelserne bidrager forelæsningen til, at denne vigtige samfundsproblematik kan finde vej ind i alle relevante samfunds- og uddannelsessammenhænge, som I arbejder med.

Allan, J. (2016). At tænke inklusion anderledes. I: Hamre, B. & Larsen, V. (red.) Inklusi- on, udsathed og tværprofessionelt arbejde. Frederiksberg: Frydenlund, 19-28 (9 sider) Brandi, U. & Jensen, B. (2014): Laboratorier og eksperimenter for social innovation. I:

Staunæs et al. (red.) Læringslaboratorier og eksperimenter. Kap. 5, 110-126 (16 sider) Dawson, P. & Daniel, L. (2010). Understanding social innovation: a provisional framework. International Journal of Technology Management. 51 (1), 9-21. (12 sider).

Laundersø, R. (2017). Den sociale arv har konsekvenser hele livet. Rockwool Fonden Forskning. Kort NYT fra RFF (3 sider)

(16)

16 af 26

De studerende kan forberede sig til undervisningen ved at læse artikler/tekster i kom- pendiet.

Formulere 1-2 spørgsmål vedrørende problemstillingen om social ulighed og innovation som udfordring og modspil, som det tager sig ud fra egen praksis og position.

(17)

17 af 26 Titel: Foucault-inspirerede analyse-strategier Dato og tid: 12. oktober kl. 13.30 til 16

Underviser: Pia Cort

Indhold: I denne session introduceres to analysestrategier, som begge har udgangspunkt i Foucaults begreb ’governmentality’, der blev præsenteret i session 8. Formålet er at give de studerende to konkrete analysestrategier, som de kan arbejde med i en analyse af dansk voksenuddannelsespolitik fra 1980erne og til i dag. De to analysestrategier er:

’What’s the Problem Represented to Be?’, som er udarbejdet er den australske forsker, Carol Bacchi, samt styringsregimeanalytikken, som den australske forsker Mit- chell Dean står bag. De to analysestrategier vil i denne session blive gennemgået med henblik på, at de studerende arbejder med en af strategierne og fremlægger deres analyser i session 18.

Litteratur:

Bacchi, Carol Lee (2009): Analysing Policy: What’s the problem represented to be?, Pearson. Kapitel 1 + 2.

Dean, M. (2006) Governmentality - Magt og styring i det moderne samfund. Sociologi.

Indledning, forord samt kapitel 1.

(18)

18 af 26 Titel: Bourdieu – teori og centrale begreber Dato og tidspunkt: 30. oktober kl. 10.15 til 12.45 Underviser: Lotte Hedegaard-Sørensen

Formål:

Efter sessionen vil de studerende have fået et indblik i Bourdieus praktikteori og reflek- sive sociologi. Undervisningen indeholder en gennemgang af Bourdieus centrale begreber som magt, felt, kapital og habitus, som relateres til diskussioner om voksnes kompetenceudvikling.

Litteratur:

Hedegaard-Sørensen, L. (2013) Inkluderende specialpædagogik - procesdidaktik og si- tueret professionalisme i undervisningen, Akademisk Forlag (s. 15 - 79).

Wilken, Lisanne (2005) Habitus, kapital og felt, Bourdieus greb til en analyse af praksis, I: Esmark, Laustsen, Åkerstrøm (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier. Ros- kilde Universitetsforlag.

Supplerende litteratur:

Bourdieu, P. (1997) Af praktiske grunde, omkring teorien om menneskelig handlen.

Hans Reitzel.

Hedegaard-Sørensens og Wilkens tekster forventes læst, mens Bourdieus tekst ’ Af praktiske grunde’ indgår som mere sekundær litteratur.

(19)

19 af 26 Titel: Bernstein: pædagogiseringen af samfundet Dato og tid: 30. oktober kl. 13.30 til 16

I sidste del af sit forfatterskab lancerede den engelske uddannelsessociolog, Basil Bern- stein, begrebet ’det totalt pædagogiserede samfund’. Med dette begreb beskriver Bern- stein, hvordan pædagogikken er blevet over- og omsiggribende i en global markeds- økonomi og intervenerer i alle livets forhold, så det enkelte individ uafladeligt skal for- holde sig til sin egen udvikling og vækst. I ’det totalt pædagogiserede samfund’ bliver vejlederen/coachen en central figur, som individet kan bekende sig til for at komme til en forståelse af sig selv og egne kompetencer.

Litteratur:

Bonal, X. & Rambla, X. (2003) Captured by the Totally Pedagogised Society: Teachers and teaching in the knowledge economy. In Globalisation, Societies and Education 1:2, pp.

169-184.

Fejes, A. & Dahlstedt, M. (2013) The Confessing Society. London: Routledge. Kapitel 4:

Lifelong Guidance.

Singh, P. (2002) Pedagogising Knowledge: Bernstein’s Theory of the Pedagogic Device.

In British Journal of Sociology of Education, vol. 23, no. 4, pp. 571-582.

Læs den angivne litteratur og om du kan finde eksempler på ’den totale pædagogise- ring’ fra dit eget (arbejds)liv.

(20)

20 af 26

Titel: Street level bureaucracy. Street level bureaucracy. Implementeringsprocessen og dens resultater

Dato og tid: 31. oktober kl. 10.15 til 12.30 Underviser: Søren Ehlers

Indhold

Handler du i det daglige, på din arbejdsplads, som en street level bureaucrat (Lipsky 2012)? Ja eller nej? Hvorfor eller hvorfor ikke? Har politologen Michael Lipsky ret, når han hævder, at de virkelige politiske beslutningstagere er den del af de offentligt ansat- te, der som det sidste led i implementeringskæden afleverer den offentlige politik til borgerne?

Litteratur

Winter, S. & V. Lehmann Nielsen (2010), Implementering af politik. Århus: Academica (pp. 103-144).

Supplerende læsning

Lipsky, M. (2010), Street level bureaucracy: Dilemmas of the Individual in Public Ser- vice. New York: Russell Sage Foundation. Expanded Edition.

Meyers, M.K. & V. Lehmann Nielsen (2012), Street-Level Bureaucrats and the Imple- mentation of Public Policy. In: The SAGE Handbook of Public Policy. Revised Edition.

New York: Russell. Sage Foundation.

Forberedelse til undervisningen

Læs kapitlet langsomt og omhyggeligt. Det er en god ide at tage notater under den før- ste gennemlæsning. Det anbefales at købe lærebogen og benytte stikordsregistret.

(21)

21 af 26 Dato og tid: 31. oktober kl. 13.30 til 16

Titel: Voksenuddannelsespolitik i Danmark – processer og interesser: et inside-outside perspektiv

Underviser: Martin Grønbæk Jensen Indhold:

I denne session sætter Martin Grønbæk Jensen fra HK fokus på de politiske processer omkring voksenuddannelse og kompetenceudvikling i Danmark. Sessionen vil give jer et indblik i de politiske processer omkring voksenuddannelse og de forskellige interesser, der er på spil. Der sættes fokus på, hvilken rolle voksen- og efteruddannelse spiller for HK (fagbevægelsen) samt hvad der er HK’s interesse og dagsorden for voksenuddannelse. I får et indblik i, hvordan de politiske forhandlinger finder sted og hvem der er de centrale aktører, når voksenuddannelsespolitikken skal udarbejdes. Herigennem får I en forståelse af, hvad der er på spil på voksenuddannelsesområdet i disse år og hvor voksenuddannelse bevæger sig hen som en offentlig politik. Martin Grønbæk Jen- sen bevæger sig frit mellem et inside-outside-perspektiv, som hhv. politisk rådgiver i HK og tidligere forsker/analytiker i voksenuddannelse.

(22)

22 af 26 Titel: Kollektiv vejledning

Dato og tidspunkt: 1. november 10.15 til 12.30 Underviser: Pia Cort

Indhold:

I denne session skal de studerende fremlægge deres foreløbige overvejelser om opga- ven på modul 3. Alle vil have til opgave at bidrage konstruktivt til kvalificeringen af opgaveskrivning. Konstruktivt vil sige, at de studerende kommer med konkrete forslag til, hvordan der kan arbejdes videre f.eks. i forhold til relevante teorier, relevant litteratur, relevante metoder etc. Underviserne vil ligeledes give feedback på opgaveforslag.

Litteratur:

Studieordningens beskrivelse af læringsmål samt krav til eksamensopgave:

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/

1. Vælg en problemstilling, som du/I vil arbejde med.

2. Lav en skitse til indledning, hvor relevansen af den valgte problemstilling be- grundes.

3.Overvej i hvilken udstrækning arbejdet med den valgte problemstilling kan dæk- ke modulets læringsmål (jf. studieordning)

4.Analyser hvilke dele af undervisningen og den læste litteratur i modulet, der vil kunne belyse den valgte problemstilling. Beskriv hvilke dele, som kan belyse hvad?

5. Overvej hvilken anden litteratur, som det vil være relevant at inddrage.

6.Besvarelsen af ovenstående spørgsmål formuleres skriftligt. Oplæggene sendes til Pia Cort (cort@edu.au.dk), Anne Larson (anne@edu.au.dk) og Søren Ehlers (ehlers@edu.au.dk) senest den 25. oktober 2017.

(23)

23 af 26 Dato og tidspunkt: 1. november 13.30 til 16 Titel: Fremlæggelse af policy analyse Undervisere: Pia Cort & Anne Larson Indhold:

I denne session fremlægger de studerende de analyser, som de har udarbejdet på baggrund af de to analysestrategier præsenteret i lektion 9. Grupperne vil blive bedt om at arbejde med et af følgende policy dokumenter:

 Forslag til folketingsbeslutning om et 10 punkts program for voksenundervisning og folkeoplysning (1984)

 Debatoplæg om et nyt parallelt kompetencesystem for voksenuddannelser (1996)

 Danmarks Strategi for Livslang Læring (2007) (kun afsnit om voksenuddannelse og kompetenceudvikling!)

 Kommissiorium for ekspertgruppe for voksen, videre- og efteruddannelse (2016)

 Evt. nyere policy dokumenter.

(24)

24 af 26 Dato og tidspunkt: 21. november 10.15 til 12.30 Titel: Kvantitative data

Underviser: Anne Larson Indhold:

Med udgangspunkt i forskellige statistiske mål i form af simple uni- og bivariate analyser ses på dels, hvordan de kan gennemføres og dels, hvordan de kan tolkes. Undervis- ningen vil være tilrettelagt som en kombination af forelæsning og diskussion i klassen.

Diskussionen vil blandt andet tage udgangspunkt i de studerendes egne overvejelser om konkret brug af kvantitative metoder i deres semesteropgave. Sessionen ligger i for- længelse af fællesforelæsningen på modul 2 om kvantitative undersøgelser med et fokus på behandlingen og forståelsen af data, når de er indsamlet. Formålet med sessionen er at gøre de studerende bedre i stand til at forstå statistiske undersøgelser, som de støder på i deres arbejde samt at gennemføre simple statistiske analyser af data frem- bragt gennem spørgeskemaundersøgelser.

Hansen, K.M. & Hansen, S.W. (2012). “Univariat analyse”. I: L.B. Andersen, K.M. Han- sen & R. Klemmesen, Metoder i statskundskab (s. 339-363). København: Hans Reitzel Hansen, K.M. & Hansen, S.W. (2012). “’Bivariat analyse”. I: L.B. Andersen, K.M. Han- sen & R. Klemmesen, Metoder i statskundskab (s. 364-383). København: Hans Reitzel Forberedelse til undervisningen:

- Læs de to tekster af Hansen & Hansen

- Tænk over, hvordan en kvantitativ undersøgelse eventuelt kan indgå i din semesteropgave

(25)

25 af 26 Titel: Komparativ metode

Dato og tidspunkt: 13.30 til 16 Underviser: Pia Cort

Indhold:

I denne lektion introduceres de studerende til komparativ og international metode.

Komparativ metodes udvikling som faglige disciplin gennemgås fra 1700 tallets ’travel- lers’ tales’ til nutidens globale komparative undersøgelser som PISA og PIAAC. De studerende introduceres til centrale begreber i komparativ metode, som vil gøre dem i stand til at udarbejde en komparativ analyse enten horisontalt på tværs af lande og voksenuddannelser eller vertikalt på tværs af transnationale organisationer og nationale voksenuddannelsespolitikker.

Litteratur:

Phillips, D. (2006) Comparative Education: method. In Research in Comparative and International Education, vol. 1, no. 4.

Winther-Jensen, T. (2004). ”Sammenligning – hvilke metoder?” i Komparativ pædago- gik – faglig tradition og global udfordring. (s. 51-72). København: Akademisk Forlag.

Forslag til supplerende litteratur:

Green, A. (2006). Comparative Analysis and Evidence-Based Policy-Making i S. Ehlers (Eds.), Milestones towards lifelong learning systems (s. 33-45). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Winther-Jensen, T (2004) Voksenpædagogik – grundlag og ideer. København: Akade- misk Forlag.

I forbindelse med læsning af teksterne til undervisningen at overveje:

 Muligheden/relevansen af en mindre komparativ undersøgelse i forbindelse med det videre studium?

 Hvad skal tema/problem/begreb være og hvad kunne formålet med undersøgel- sen være?

 Hvordan kunne det gribes an?

(26)

26 af 26 Titel: Opsamling og evaluering af modulet Dato og tid: 22. november 13.30 - 16

Undervisere: Pia Cort & Anne Larson Indhold:

Sessionen vil bestå i en opsamling på og sammenkædning af de temaer, der er blevet behandlet i løbet af semesteret med særligt fokus på forholdet mellem samfund og individ i relation til kompetenceudvikling og voksenuddannelse. Der vil desuden i forbindelse med lektionen blive gennemført en evaluering af semesteret. Bemærk: De studerende bedes i den forbindelse medbringe en bærbar pc til brug for den centrale evaluering af modulet.

De studerende forventes forud for lektionen af have overvejet, hvilke elementer i modulet, der med fordel kan videreføres og hvilke, der med fordel kan ændres. Med elementer tænkes på temaer, undervisningsformer, litteratur o.lign.