BRUXELLES - EUs politikere tænker grundlæggende for- kert, når de opstiller målsætningerne for de kommende års nye satsninger på forskning og udvikling. Derfor vil den kurs, som Europas ledende politikere har udstukket med den såkaldte Lissabon-proces, ikke gøre det muligt for Eu- ropa at nå samme innovationsniveau som USA. Så voldsom er konklusionen i en ny forskningsrapport udarbejdet for Europa-Kommissionen. Rapporten, “Evaluating and Com- paring the innovation performance of the United States and the European Union”, skal bl.a. danne baggrund for efter- årets arbejde i EU, herunder diskussionerne om det kom- mende rammeforskningsprogram og det innovation score- board, som ventes offentliggjort i løbet af efteråret.
Bag rapporten står tre ledende europæiske innovations- forskere: Giovanni Dosi og Mauro Sylos Labini fra Scuola Superiore Sant’Anna og Patrick Llerena fra Université Louis Pasteur i Strasbourg. De har sammenlignet de seneste årti- ers innovation i USA og Europa og foretaget en grundig ana- lyse af, hvorfor europæerne konstant ligger efter amerika- nerne. De resultater, de når frem til, er både overraskende og tankevækkende: De underkender ganske enkelt en række af de målsætninger og satsninger, som europæiske politike- re over en bred kam har identificeret som de vigtigste i de kommende år.
Det gælder bl.a. målretningen af offentlige forsknings- midler mod enkelte områder - sådan som eksempelvis Dan- mark har lagt op til at gøre. En sådan satsning karakterise- rer de tre forskere som “dårligt for forskningen, spild af penge for samfundet og dårlig for erhvervslivet.”
Andre europæiske innovationsmærkesager får en lignen- de medfart: EUs stærke fokus på at etablere forskningsnet- værk karakteriseres som “en besættelse hos politikerne”, der frem for alt vil “øge mængden af forsknings-bureaukra-
ter.” Og diskussionerne om mangel på risikovillig kapital afvises med argumentet om, at hvis ideerne er tilstrækkeligt gode, så kommer kapitalen af sig selv.
I stedet for de tiltag, som EU-landene har valgt at satse på - og senest bekræftede ved forårets væksttopmøde i Bruxel- les - præsenterer de tre forskere deres egne fem anbefalinger til, hvordan EU kan bringe innovationsniveauet nærmere det amerikanske.
22| Nr. 25 | 8. august 2005
Mandagmorgen
EU
EUs innovationssatsning er forfejlet
Myter.EU-politikernes ideer om forskning og innovation er grundlæggende forkerte - Det er budskabet i en opsigtsvækkende rap- port om innovation i Europa og USA, som er udarbejdet for Kommissionen - Forfatterne fraråder at målrette offentlige investeringer mod bestemte forskningsområder - Tværtimod anbefaler de, at forskningskronerne fordeles langt uden for politikeres rækkevidde
Amerikansk dominans
EU og USAs forsknings-'fodspor', antal citater
Figur 1: USA leverer langt flere interessante forskningsresultater end europæerne. Og når det gælder de mest epokegørende resultater, offentliggør amerikanske forskere årligt dobbelt så mange som deres europæiske kolleger.
Kilde: Dosi, Llerena og Labini: "Evaluating and Comparing the innovation performance of the United States and the European Union", 2005.
Samlet andel citater
Klinisk medicin Ingeniørfag
Præ-klinisk medicin og sundhed
Biologi Matematik
Natur- videnskab
Miljøområdet
USA EU-15
Forfatterne noterer, at planerne om etableringen af et eu- ropæisk forskningsråd er et skridt i den rigtige retning.
Erkend forskellene mellem forskende universiteter, høje- re læreanstalter og tekniske skoler. At blande tingene sammen, som det ofte ses i Europa, er hverken godt for forskningen eller undervisningen. Stoptendensen til at målrette den offentlige forskning og lad i stedet forskningens mål være åbne. Målretning er kun berettiget, hvis det direkte leder til innovation. Og den rolle spiller offentlig forskning ikke. Målretning af den offentlige forskning kan sågar være en hindring for erhvervsledet innovation. Skab ambitiøse, teknologisk vovede satsninger. Lær af Skandinavien, som på nogle områder formår at konkur- rere med den økonomiske stormagt USA. På europæisk niveau kunne områder som energi, miljø, sundhed og fælles europæisk våbenteknologi være genstand for fæl- les europæisk satsninger. Genskab industripolitikken. Støtte til bestemte industrier har tidligere været med til at skabe store europæiske suc- ceser. Ved at lovprise og praktisere det helt frie marked forringes europæisk industris muligheder for innovati- on. De frie markeds evangelium prædikes ofte i USA, men praktiseres meget pragmatisk, hvis man ser klare fordele ved at gradbøje ideologien.Fejlagtig analyse
Under ledelse af Giovanni Dosi, der har beskæftiget sig med innovation gennem to årtier, har de tre forskere analyseret en lang række forhold omkring forskning, udvikling og in- novation i henholdsvis Europa og USA. Deres første konklu- sion er, at de europæiske politikeres grundlæggende for- ståelse af Europas innovationsproblem er forkert.
På EU-topmøder taler politikerne om “det europæiske paradoks”. Begrebet dækker over det forhold, at Europa er ledende inden for forskning på en række områder, men ikke formår at omsætte denne førerposition til innovationsområ- det og skabe konkurrencefordele i forhold til USA. De tre forskere afviser, at der skulle eksistere et paradoks. De mener simpelt hen, at det er forkert at konstatere, at Europa er ledende inden forskning.
Det er i hvert fald ikke det billede, der tegner sig, hvis
man ser nærmere på mængden af offentliggjorte forsk- ningsresultater og den opmærksomhed, de har fået. Se figur 1. Og går man yderligere i detaljer og ser alene på de mest anerkendte forskningspublikationer, er amerikanerne endnu mere dominerende. Når det gælder eksklusive resul- tater, er outputtet fra EU-forskerne mindre end halvt så stort som deres amerikanske kollegers.
Da selve præmissen om et europæisk paradoks ikke god- tages af rapportens forfattere, skyder de samtidig hul i en række af de årsagsforklaringer, der i dag er styrende for store dele af EUs innovationspolitik. For eksempel mener de ikke, at det lave innovationsniveau skyldes manglende ud- veksling af informationer mellem forskere i Europa.
Skal Europa hale ind på USA, kræver det “mindre vægt- ning af forskellige typer af “netværk”, “samspil med det lo- kale miljø” og “opmærksomhed på brugernes behov” og større vægtning af forhold, som kan styrke frontforsknin- gen og europæiske erhvervsaktører,” skriver forfatterne.
Mandagmorgen
Nr. 25 | 8. august 2005 | 23
Kina satser mest
Årlig vækst i midlerne til forskning
Figur 2: Den kinesiske satsning på forskning foregår med raketfart.
Årligt øges forskningsmidlerne med 18 pct. Fortsætter den tendens, overhaler kineserne europæerne på forskningsområdet allerede i 2010.
Kilde: Europa-Kommissionen, 2005.
Kina Estland Cypern Litauen Sverige Ungarn Spanien Danmark Østrig Belgien Irland Italien Slovenien Tjekkiet Finland Storbritannien EU-25 Japan Letland Grækenland Frankrig Tyskland Slovakiet USA Portugal Holland Polen
-5 0 5 10 15 20
Pct.
Drop målrettede forskningsmidler
De tre forskere opfordrer samtidig til et opgør med den målretning af offentlige forskningsmidler, som er blevet sat på dagsordenen i en række europæiske lande, herunder Danmark.
I EU er der enormt fokus på de økonomiske midler, der stilles til rådighed for forskningen. Medlemslandene har en målsætning om, at 3 pct. af landenes BNP fra 2010 skal an- vendes på forskning og udvikling. Og i mange lande fore- stiller politikerne sig, at en stor del af disse penge skal målrettes til bestemte områder, i Danmark f.eks. nano- og bio-teknologi. Men ser man på udviklingen i resten af ver- den, er det ikke nok for Europa at forøge forskningsmidler- ne. I Kina øges midlerne til forskning og udvikling med knap 20 pct. årligt. Se figur 2. Det betyder, at de kinesiske F&U-investeringer vil overhale de europæiske allerede i 2010.
I stedet for at målrette forskningspengene peger rappor- ten på to andre indsatsområder strategier. “En grund-
læggende ingrediens i en mere dynamisk innovationsind- sats må være at hale ind på USA, når det gælder den viden- skabelige produktivitet. Dette kræver både større offentlige investeringer i grundforskning og en grundig reform af det europæiske uddannelsessystem,” skriver forskerne.
Den politiske ambition om at styre de offentlige forsk- ningsmidler i retning af bestemte forskningsområder er ikke kun en national tendens. Den har også været meget ty- delig i de hidtidige forhandlinger om det kommende syven- de EU-rammeforskningsprogram. De tre forskere mener, at EUs fokus på konkrete målsætninger og anvendeligheds- krav til forskningen har en negativ effekt på de projekter, som søger støtte fra EUs omfattende forskningsprogram.
“Det har ført til en situation, hvor firmaer - ofte sammen med akademikere - forsøger at lede EU-penge ind på områ- der, der er så marginale, at de ikke ville bruge deres egne penge på området,” hedder det i rapporten.
Forskerne opfordrer i stedet til at anvende offentlige mid- ler til grundforskning og at midlerne her bestemmes så langt som overhovedet muligt fra den politiske indflydelse.
En af vejene frem er en grundig reform af det europæiske uddannelsessystem. Her er der en tendens til at sammen- blande forskning og undervisning på en måde, som ikke gavner nogle af delene, vurderer forskerne.
Ser man på mængden af forskere i forhold til befolknin- gens størrelse, er det reelt kun i Skandinavien, at Europa har formået at holde fast i en forholdsvis stor mængde forskere.
Se figur 3. Ellers er tendensen klar: Ganske vist opholder mange amerikanske forskere sig i Europa i en periode. Men når europæiske forskere rejser til USA, bestiller de kun en enkeltbillet.
Den vigtigste forudsætning for at ændre på dette handler ikke om penge, men om at skabe gode forskningsmiljøer.
Flere undersøgelser viser, at det absolut vigtigste for en for- sker, der vælger arbejdsplads, er kollegerne og forsknings- miljøet. Her har Europa afgørende svagheder. Dels er der en langt højere grad af sammenblanding mellem undervisning og forskning. Dels er der i USA et bedre samarbejde mellem forskningsmiljøerne på universiteterne og erhvervslivet.
Ny industripolitik
En af rapportens mest overraskende anbefalinger er at gene- tablere en egentlig europæisk industripolitik. Siden etable- ringen af det indre marked har EU-landene i sektor efter sektor gjort op med statsmonopoler og statsstøtte. Unionen har i høj grad praktiseret markedsøkonomien og de frie markedskræfter. Måske for meget.
Et af de store europæiske innovationsproblemer er nem- lig, at virksomhederne anvender for få penge på forskning og tegner for få patenter. Det er målsætningen, at virksom-
24| Nr. 25 | 8. august 2005
Mandagmorgen
Industrien forsker for lidt
Kilder til midler til forskning og udvikling, 2002
Figur 4: Det kniber med at få industrien i Europa til at satse tilstrækkeligt på forskning og udvikling. Det kunne hjælpes igang ved at genskabe en europæisk industripolitik, påpeges det af forskere.
Kilde: Europa-Kommissionen, 2005.
Luxembourg Japan Sverige Finland Tyskland Belgien Irland USA Danmark Slovenien EU-25 Frankrig Tjekkiet Holland Spanien Slovakiet Storbritannien Italien Østrig Grækenland Portugal Ungarn Polen Estland Litauen Letland Cypern
Erhvervsliv Regering Andre nationale kilder
Udland Pct.
0 20 40 60 80 100
hederne i Europa generelt skal finansiere to tredjedele af forskningen og udviklingen i Europa. Men det er kun få EU- lande, hvor dette er tilfældet. Se figur 4.
Her peger EU-rapporten på, at nogle europæiske indu- strier faktisk kunne få en hjælpende hånd fra staten. For- skerne fremhæver, at dette også sker i USA. Den amerikan- ske stat kan f.eks. hjælpe bestemte typer af forskning ved at bestille og betale F&U eller give bestemte virksomheder for- skellige kontrakter. Dette er især udbredt inden for forsvars- industrien, men optræder også i andre sektorer i USA, hvor det er med til at øge det amerikanske innovationsforspring.
Der kunne også være andre fordele ved at give europæiske industrivirksomheder en hjælpende hånd. Når det f.eks.
gælder fremstillingsindustrien, er Europa faktisk innovati- onsledende i dag. Og opdagelser inden for denne og lignen- de industrier kan sagtens føre til større forskningsmæssige landvindinger. Noget sådant har f.eks. gjort sig gældende i den europæiske luftfartsindustri, som er vokset betydeligt det seneste årti, efter i mange år at have levet i skyggen af den amerikanske.
Ole Vigant Ryborg | or@mm.dk
Mandagmorgen
Nr. 25 | 8. august 2005 | 25
Enkeltbillet til USA
Antal forskere pr. 1.000 medlemmer af arbejdsstyrken, 2003
Figur 3: Europa har svært ved at holde på egne forskere, der foretrækker forskningsmiljøerne i USA. Især er forskningsmiljøerne i Centraleuropa så dårlige, at det får mange europæiske forskere til at købe enkeltbilletter til USA.
Kilde: Europa-Kommissionen, 2005.
Finland Sverige Japan USA Luxembourg Danmark Belgien Frankrig Tyskland Storbritannien Østrig EU-25 Holland Irland Slovenien Spanien
0 5 10 15 20
Antal
