Langtidsledigheden i EU er på himmelflugt

(1)

Senioranalytiker Erik Bjørsted

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Økonomisk kommentar: Europæiske ledighedstal, april 2013

Langtidsledigheden i EU er på himmelflugt

Nye tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU-27 i april 2013 var på godt 26½ mio. personer. Det svarer til, at 11 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet er arbejdsløsheden på ca. 19,375 mio. personer, svarende til 12,2 pct. af arbejdsstyrken. Situationen begyndte ellers at stabilisere sig omkring sommeren 2010, men gældskrisen og den meget stramme finanspolitiske kurs fra EU’s side, har sidenhen medført store stigninger i arbejdsløsheden. Udviklingen har alvorlige sociale konsekven- ser. I øjeblikket er godt 11½ mio. EU-borgere langtidsledige, svarende til 45 pct. af alle ledige i EU-27.

Samtidig er stigningen i langtidsledigheden i øjeblikket meget voldsom. Alene i 4. kvartal 2012 steg langtidsledigheden således med ca. 700.000 personer. EU’s borgere betaler en meget høj pris for den meget stramme finanspolitiske kurs, som EU i øjeblikket følger, og som der ikke er nogen garanti for vil løse gældskrisen.

4. juni 2013

De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU-27 i april måned var på godt 26½ mio. personer svarende til en arbejdsløshedsprocent på 11 pct. Det fremgår af figur 1. Det er specielt inden for Eu- roområdet, at arbejdsløsheden er vokset.

Alene inden for det seneste år er arbejdsløsheden steget med mere end 1½ mio. personer, så der i Eu- roområdet i dag er ca. 19,375 mio. arbejdsløse, svarende til 12,2 pct. af arbejdsstyrken.

Figur 1. Arbejdsløsheden i EU-27 og Euroområdet

Kilde: AE på baggrund af Eurostat.

Endnu mere bekymrende er det dog, at så mange af de arbejdsløse er langtidsledige. I 4. kvartal 2012 havde således mere end 11½ mio. været arbejdsløse i mere end et år. Dermed er over 45 pct. af de ar- bejdsløse i EU-27 langtidsledige. Det fremgår af figur 2. Som det også fremgår af figur 2, så har stigningen i langtidsledigheden været meget voldsom siden foråret 2011, og alene i 4. kvartal 2012 steg langtidsledigheden med ca. 700.000 personer i EU-27.

6 7 8 9 10 11 12 13

95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 Pct Pct

European Union (27 countries) Euro area (17 countries)

(2)

2

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk Figur 2. Langtidsledige i EU

Anm.: Der ses på personer med et års ledighed eller mere. Data er sæsonkorrigeret.

Også i et historisk perspektiv kan man konstatere, at langtidsledigheden i EU er forholdsvis høj. Det fremgår af figur 3, hvor der ses på langtidsledigheden i EU-27, EU-15, Euro-17 og Euro-13. I modsætning til i figur 2 ses der i figur 3 på årsgennemsnit, hvorved man kan få adgang til længere tidsserier.

Som det fremgår, er langtidsledigheden i EU-27 og Euro-17 den højeste, der er målt, og i EU-15 og Eu- ro-13 er langtidsledigheden på niveau med eller lidt over niveauet fra midten/slutningen af 90’erne.

Figur 3. Langtidsledigheden i EU i historisk perspektiv

Udviklingen er meget bekymrende. Langtidsledige er ikke så eftertragtede af arbejdsgivere og har van- skeligere ved at slippe ud af arbejdsløshed end andre grupper. Det kan føre til modløshed blandt de langtidsledige, som i sidste instans risikerer at få en meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet eller må- ske helt taber fodfæstet på arbejdsmarkedet.

4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

05 06 07 08 09 10 11 12

Mio. personer Mio. personer

EU-27 Euroområdet

4 5 6 7 8 9 10 11 12

95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

Mio. personer Mio. personer

EU-27 EU-15 Euro 17 Euro 13

(3)

3

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Samtidig risikerer man, at arbejdsløsheden i EU bider sig fast og forbliver høj de næste mange år til stor skade for vækst, velstand og de offentlige budgetter.

Stigningen i langtidsledigheden samt i antallet af personer, som er kommet ud på kanten af arbejdsmarkedet, er nogle af de mest alvorlige følger af gældskrisen og den meget stramme finanspolitiske kurs, EU fører i forsøget på at komme de offentlige underskud til livs.

Den stramme finanspolitik suger både vækst og beskæftigelse ud af den europæiske økonomi, som samlet set faktisk er en forholdsvis lukket økonomi, hvor man er meget afhængig af samhandlen.

Man har fra EU’s side undervurderet betydningen af sparepakkernes effekt på de europæiske økono- mier. Opsvinget var i 2010 endnu ikke selvbærende, og EU-kommissionen og andre instanser har da også efterfølgende måttet nedrevidere deres prognoser for den europæiske økonomi markant. EU- Kommissionens og OECD’s seneste prognoser peger faktisk på recession i Euroområdet i 2013, hvor man tidligere forventede vækst.

EU’s borgere betaler en meget høj pris for denne kurs, som der ikke er nogen garanti for vil løse gælds- krisen. Konsekvenserne i form af mange langtidsledige og flere, som skubbes ud på kanten af arbejdsmarkedet, kan føre til lavere vækstmuligheder og øget ulighed i EU.

Der er derfor brug for et kursskifte i EU, hvor man giver landene mere tid til at konsolidere de offentlige finanser og samtidig tillader lande med relativt sunde offentlige finanser at føre en mere lempelig finanspolitik.

Hvis det skal lykkes, er det imidlertid afgørende, at ECB fortsat går ind og om nødvendigt opkøber statsobligationer i de gældsplagede lande for at holde renten nede.

For yderligere kommentarer og interviews kontakt:

Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf. 33 55 77 15 Mobil 27 68 79 50 eb@ae.dk

Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk