Sukker-indgreb kan koste Danisco 700 millioner kr. M m

M m

EU-garanterede priser på sukker - før og efter

0 20 40 60 80

Garanteret pris til landmænd Garanteret pris til producenter

Verdensmarkeds- prisen på sukker*

Euro pr. 100 kg

Note: *Priser i februar måned 1999 på børsen i Paris.

Kilde: Mandag Morgen/CIUS/Bourse de Paris Forslag fra

CIUS Figur 1: Selv med CIUS’

prisforslag er der meget langt ned til verdens- markedsprisen på sukker.

ERHVERV

Sukker-indgreb kan koste Danisco 700 millioner kr.

EUs sukker-ordning har de sidste 30 år sikret både landmænd og sukkerindustri en høj stabil indtjening - Alt tyder nu på, at ordningen står for fald, næste gang den skal fornys - De sukkerforbrugende industrier er rasende over de høje priser og vil have dem sat ned med en sjettedel her og nu - Det vil fjerne hele overskuddet i Daniscos sukkerdivision og halvdelen af koncernens samlede indtjening - Ugebrevet vurderer fremtiden for et af EUs sidste planøkonomiske reservater

Danisco risikerer at miste op mod halvdelen af sin samlede indtjening, hvis det lykkes de store sukkerforbrugende virksomheder i Europa at få sat EUs kunstigt høje sukkerpriser ned. Virksomheder som Coca-Cola, Nestlé, Danone, Mars og Toms Fabrikker er stærkt utilfredse med, at EUs sukkerpriser er tre gange så høje som priserne på verdensmarkedet.

De foreslår til en start en prisreduktion på 16 pct. Se også figur 1. En sådan prisnedsættelse vil fjerne tre fjerdedele af overskuddet i Daniscos sukkerdivision. Samtidig vokser presset mod EUs høje sukkerpriser oven på den netop gennemførte landbrugsreform.

I onsdags fremlagde virksomhederne de res fælles forslag til prisreduktioner for EU-Kommissionen, og i løbet af denne uge venter den sukkerforbrugende indu- stri i Danmark svar på en henvendelse til fødevareminister Henrik Dam Kristen- sen. En nedsættelse af EUs sukkerpri- ser vil være yderst uheldig for Danisco oven på købet af finske Cultor. Med opkø- bet satser det danske fødevare- konglomerat stærkt på sukkerproduktion som et af tre udvalgte kerneområder.

Alt tyder på, at EUs såkaldte sukker-regime står for fald. Vejen frem mod en afskaffelse af regimet blev afstukket, da EUs landbrugsministre i sid- ste uge nåede til enighed om en landbrugs- reform, som reducerer mindstepriserne på korn, mælk og kød med 15-20 pct. Nu er turen kommet til markedsordningen for sukker, som har eksisteret uantastet siden 1968. Ordnin- gen har i de forløbne 30 år garanteret mindstepriser og faste produktionskvoter til sukkerroe- avlerne og til sukkerindustrien, som har været sikret lukrative forretninger i et fuldkommen planøkonomisk system.

Stærkt pres for lavere sukkerpriser

Der er ingen tvivl om den danske regerings holdning: “Som overordnet synspunkt tillægger den danske regering det den allerstørste betydning med en generel liberalisering og dermed stærkere markedsorientering af EUs samlede landbrugspolitik. Dette indbefatter også mar- kedsordningen for sukker i lyset af udfaldet af drøftelserne af Agenda 2000. Arbejdet med en ny markedsordning for sukker må under alle omstændigheder forventes at starte senest i år 2000,” skrev fødevareminister Henrik Dam Kristensen for nylig i et brev til De Sukker- forbrugende Industrier i Danmark.

Det nuværende privilegier for sukkerindustrien kan i løbet af de kommende år for- ventes afviklet af følgende årsager:

! EUs landbrugspolitik har med den vedtagne reform bevæget sig væk fra systemet med garanterede mindstepriser. De erstattes gradvis med direkte støtte til landmændene.

Sukkeret har været holdt ude af Agenda 2000-forhandlingerne, men forventningen er, at sukkeret nu står for tur - især efter at landbrugsministrene er blevet enige om at reducere mindstepriserne på andre planteafgrøder med 20 pct. over de næste to år.

! WTO kræver, at EU nedsætter eksportstøtten til sukker i løbet af de kommende år

M m

Kilde: Daniscos årsregnskab 1997/98

Sukkerproduktions andel af Daniscos omsætning og primære resultat Andel af omsætningen Andel af primært resultat

Sukker

Øvrige forretningsområder Øvrige forretningsområder Sukker

18.802 mio. kr. 1.955 mio. kr.

Figur 2: Daniscos primære indtjeningskilde vil blive ramt hårdt, hvis EUs suk- kerpriser sættes ned.

! EUs sukkerforbrugende industrier, CIUS, forlanger sukkerordningen afskaffet til fordel for fri priskonkurrence kombineret med direkte støtte til roeavlerne. Allerede fra i år foreslår CIUS EUs garanterede mindstepriser nedsat. Mange års produktivitetsgevinster i form af f.eks. lavere energi- og lønomkostninger skal komme forbrugerne til gode, mener CIUS.

! Herhjemme har den danske sukkerforbrugende industri - blandt andre Toms Fabrikker, Coca-Cola, Kelsen og Schulstad - henvendt sig til fødevareminister Henrik Dam Kri- stensen og Folketingets Europaudvalg med forslag om at sænke priserne. En prisreduk- tion på 16 pct. vil spare europæiske forbrugere for 11 milliarder kr., vurderer de.

! Sverige og England presser på for at få en afregulering af sukkermarkedet. Svenskerne har oplevet stigninger i sukkerpriserne på 40 pct., siden landet trådte ind i EU. Sverige har forlangt at få sukkeret med i Agenda 2000-forhandlingerne. England ønsker at gøre plads på EU-markedet for sukkerimport fra den tredje verden.

! EUs sukkerindustri anklages løbende for karteldannelser og misbrug af dominerende stilling. Også Danisco har været i Kommissionens søgelys. Før jul faldt der bøder til to britiske sukkerproducenter. Sukkerindustriens salgspris ligger generelt 10-15 pct. over EUs mindstepriser.

! Roeavlere og sukkerproducenter tjener godt på sukkerordningen. Dækningsbidraget fra roer er to eller tre gange større end for de mest almindelige kornafgrøder, og Europas sukkerindustri har generelt en høj indtjening - 15-30 pct. - sammenlignet med andre råvareproducenter.

Dramatisk internt opgør i industrien

Kampen om EUs sukkerkvoter kan blive et dramatisk internt opgør mellem stærke interes- ser i dansk industri. På den ene side står sukkermonopolet Danisco, hvis eksistens som sukkerproducent er direkte afhængig af EUs sukker-regime og måske truet af dets afskaffel- se. På den anden side store danske virksomheder som Carlsberg, Toms Fabrikker samt kage- og brødproducenterne.

Småkage-producenten Kelsen er afhængig af en stor eksport (70 pct.) ud af EU. I øjeblikket modtager virksomheden betragtelige millionbeløb i eksportrestitutioner fra EUs sukkerordning, men logistik- og marketingchef Kent Filt forudser, at WTO kræver støtte- systemet afskaffet. “Modsvares fjernelsen af eksportstøtten ikke af lavere sukkerpriser, kan vi ikke klare os i den internationale konkurrence,” vurderer han.

Der hersker ingen tvivl om, at en afvikling af sukkerordningen og/eller en sænkning

M m

af priserne vil ramme Danisco hårdt. “Hvis der sker et markant indgreb i EUs markedsord- ning for sukker, så vil vi se en faldende indtjening hos Danisco. Et indgreb vil presse indtje- ningen på sukker,” siger en aktieanalytiker.

Koncernen tjente i sidste regnskabsår hovedparten af sine penge på sukker-divisionen svarende til godt en milliard kr. ud af det samlede overskud før skat på 1.785 milliarder kr. før skat. Se også figur 2. Ifølge Ugebrevets beregninger vil en sænkning af sukkerpriserne med bare 16,5 pct. umiddelbart skære omkring 700 millioner kr. ud af Daniscos salg. Dermed vil overskuddet på en milliard kr. i Sugar Division skrumpe ind til omkring 300 mio. kr.

Daniscos sukkerkvote på 920.000 tons sælges til EUs mindstepriser til 4,3 mia. kr. En 16,5 pct. reduktion af salget må antages at slå direkte igennem på indtjeningen. Danisco producerede i sidste regnskabsår 1.076.000 tons sukker. Forskellen ned til kvoten afsættes på verdensmarkedet til væsentligt lavere priser. Danisco Sugar omsatte sidste år for knap 6,5 mia. kr. Ud over sukkeret udgøres omsætningen bla. af 600.000 tons foderprodukter.

Omsætningen er eksklusive nyindkøbte finske Cultors sukkersalg på ca. 1,6 mia. kr.

Overskuddet af dette salg er ikke kendt.

Hvad der vil ske, hvis sukkermarkedet gives helt frit, kan der kun gisnes om. Flere iagttagere, som Mandag Morgen har talt med, vurderer, at der ikke vil blive tale om støtteord- ninger til sukkerindustrien. Politikere og befolkning har formentlig en vis forståelse for - og er vant til - at give landmænd direkte støtte. Den samme forståelse for at give Europas store sukkerindustrier EU-støtte vil næppe være til stede.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Daniscos koncerndirektør, Mogens Granborg, som er ansvarlig for sukkerdivisionen, eller fra direktør for Danisco Sugar Niels Nordgaard-Andersen, som er Daniscos repræsentant i den europæiske sukkerproducent- sammenslutning, CEFS.

Mogens Granborg blev i den svenske avis Dagens Nyheter i sidste måned citeret for følgende vurdering af EUs sukker-regime: “Det er en meget velfungerende ordning, som sikrer Europas landmænd, at de kan avle roer med et attraktivt resultat. Ordningen er etableret for at gøre Europa selvforsynende med sukker. Det indebærer, at vores salgspriser ligger fast, og at prisen til roeavlerne er fastlagt.”

“Sådan har det været siden 1972, og sådan vil det vedblive med at være i mange år, det er jeg overbevist om,” siger Mogens Granborg til avisen.

Den “selvfinansierende” sukker-ordning

Under de netop overståede EU-forhandlinger om landbrugsreformen er det lykkedes suk- kerproducenternes organisation, CEFS, og roeavlernes organisation, CIBES, at holde suk- keret ude af Agenda 2000-forhandlingerne.

Årsagen hertil er først og fremmest, at CEFS og CIBES gennem professionelt lobby- arbejde har haft held med at overbevise offentligheden om, at sukker-regimet er “selvfinansi- erende”. Sukker-støtten figurerer da heller ikke som en udgiftspost på EUs landbrugsstøtte-

Sådan virker sukker-ordningen

I henhold til EUs sukker-regime tildeles de enkelte EU-lande hvert år en sukkerkvote - A- og B- sukker - som sukkerproducenterne i det enkelte land er garanteret afsætning for til en garanteret mindstepris. A- og B-kvoter, der ikke kan afsættes i EU, kan eksporteres med støtte betalt via

“afgifter” på A- og B-kvoterne. C-sukker, som er produceret ud over kvoterne, må eksporteres til verdensmarkedspris. Import af sukker til EU fra tredjelande minimeres via importtold, som bringer importpriserne op på EU-niveau.

Roeavlerne dyrker sukkerroerne i henhold til kvoter, som i Danmark er tilknyttet den enkelte landbrugsejendom. Avlerne indgår kontrakter med Danisco, som skal aftage roerne, så længe avlerne ønsker at avle deres kvote. Roeavl er lukrativ sammenlignet med f.eks. vårbyg eller vinterhvede, som er de mest almindelige afgrøder. Ganske vist skal der forholdsvis flere maskininvesteringer til for at ernære sig som roeavler. Men landbrugsejendomme med roekvoter er generelt prissat højere end andre planteavlsbrug.

Især i Nordeuropa er er sukkermarkedet domineret af enkelte meget store aktører, som har mere eller mindre monopol i deres hjemland. I Danmark drejer det sig om Danisco, som har monopol i Danmark, Sverige og med købet af Cultor også i Finland. Danisco sidder også på hovedparten af markedet i Norge og Island og er godt på vej ind i Polen og Baltikum. I Tyskland har Nordzucker og Südzucker med sidstnævnte som storebror delt markedet mellem sig.

Frankrig er helt domineret af Beghin Say og England af Tate & Lyle og British Sugar.

M m

budget. De høje sukkerpriser betales ikke via skatterne. Men støtten betales indirekte af EUs forbrugere gennem højere priser.

Roeavlere og sukkerproducenter “sparer selv op” til støtten til eksport af den del af sukkeret, der sælges uden for EU. Det sker via “afgifter”, som avlere og producenter betaler af afregningspriserne. Men i sidste ende betaler forbrugerne også disse “afgifter” gennem højere priser.

Hidtil har roeavlere og sukkerproducenter stået last og brast om at forsvare sukker- regimet. Formanden for de danske sukkerroeavlere, Erik Thiesen, siger: “Vi står fuldkom- men sammen med fabrikanterne i denne sag.” Sammenholdet kan imidlertid risikere at sprænges, når det store sværdslag om den fremtidige sukkerstøtte skal stå. Det er nemlig langt fra givet, at begge parter vil blive ligeligt tilgodeset, når ordningen skal ændres.

CIUS har da også med sit nye forslag om prisreduktion valgt side. Roeavlerne skal ikke røres. CIUS går efter sukkerproducenterne.

CIUS ønsker del i rationaliseringsgevinst

CIUS protesterede i december over, at EU-Kommissionen foreslog uændrede sukkerpriser for dyrkningsåret 1999-2000. CIUS kræver gennemsigtighed i proceduren ved prisfastsættel- sen og en prisreduktion på 16,5 pct.

“På trods af strukturel overproduktion er den effektive sukkerpris i EU for høj (tre en halv gange verdensmarkedsprisen) og bør reduceres, så den reflekterer de økonomiske realiteter. Sukkerforbrugerne straffes yderligere med en 10-15 pct. præmie oven i den effekti- ve mindstepris,” sagde generalsekretæren i CIUS, Alain Beaumont, ved fremlæggelsen af forslaget. Han fortsatte:

“Det gældende prisniveau lægger en betydelig byrde på EUs forbrugere og skaber alvorlige problemer med konkurrenceevnen og eksporten af forarbejdede landbrugsproduk- ter.”

EU fastsætter mindstepriser for sukker på to niveauer. Den pris, som roeavlerne får for deres roer, og den pris, som sukkerproducenterne får for sukkeret. EU forsyner dermed sukkerproducenterne med en garanteret produktionsmargin, som beskytter sukkerindustrien mod konkurrence. Det gælder både konkurrence mellem EUs sukkerfabrikker og konkur- rence fra lande uden for EU. Sukkerregimet er således særegent i forhold til EUs øvrige landbrugsstøtteordninger ved, at det rummer et væsentligt element af industristøtte til suk- kerproducenterne.

CIUS forslag går på at sænke sukkerindustriens mindstepris. Det vil spare penge for både forbrugere og roeavlere, mener organisationen. CIUS har beregnet, at det er muligt at sænke priserne med 16,5 pct. Følgende faktorer indgår i beregningerne:

! Forbedret sukkerudbytte fra roer.

! Et 40 pct. fald i energipriserne siden 1996.

! Et 14 pct. fald i energiforbruget siden 1995.

! Faldende renteniveau.

! Højere effektivitet i form af større produktionsenheder. Antallet af sukkerfabrikker i EU er faldet fra 219 i 1987 til 158 i 1996.

! Lavere lønomkostninger - beskæftigelsen på sukkerfabrikkerne er faldet fra 100.000 i 1983 til 45.000 i 1997.

Ifølge CIUS’ forslag til Kommissionen er sukker-industrien præget af lave investeringer (3-5 pct. af omsætningen) og lange afskrivningsperioder. Dette skyldes minimal teknologisk innovation, samtidig med at produktionsudstyret har en meget lang levetid.

Ifølge CIUS betyder EUs kunstigt høje pris, at sukkerindustrien kan operere med meget høj indtjening med afkast mellem 15 og 30 pct. “Et sådant indtjeningsniveau er meget usædvanligt inden for råvareproduktion - især set lyset af, at sukkerproduktionen i EU over- stiger forbruget med 33 pct. Det viser, at den effektive mindstepris er for høj,” hedder det i CIUS’ rapport.

CIUS’ virksomheder beskæftiger 350.000 mennesker og tegner sig for 70 pct. af EUs sukker- forbrug. Organisationen omfatter over 2.600 medlemmer - heriblandt store virksomheder som Coca-Cola, Kraft, Danone, Orangina, Nestlé, Beauvais, Pripps, Mars og Pernod-Ricard.

EU-Kommissionens forslag til årets sukkerpriser skal efter en forhandling godkendes af landbrugsministrene på det sidste rådsmøde inden sommerferien. EUs nuværende

M m

Dækningsbidrag pr. hektar - salgsafgrøder

Kilde: Landbrugets Rådgivningscenter

93 94 95 96 97

0 2 4 6 8 10 12 14

16 1000 kr. pr. ha

Sukkerroe

Vinterhvede Vårbyg

Figur 3: Dækningsbidraget for roeavl er traditionelt væsentligt højere end for de mest almindelige afgrø- der. Roeavl kræver dog forholdsvis dyrere maskin- produktion.

sukker-regime løber til juli 2001. Inden dette år skal landbrugsministrene blive enige om en ny ordning til afløsning af den gamle. Men intet forhindrer landbrugsministrene i at nedsætte priserne under det eksisterende regime. CIUS forelagde sine beregninger og prisforslag for Kommissionens sukkerforvaltningskomite i sidste uge.

De danske roeavleres formand, Erik Thiesen, afviser CIUS’ beregninger. “Der er ikke taget højde for de væsentlige omkostninger, som erhvervene er pålagt gennem årene. Sukker- prisen har ligget stille i flere år. Indregnes omkostningsniveauet, burde den være steget med 1,5 pct. årligt,” siger han. Ifølge Landbrugsraadet betyder udviklingen, at landmandens afregningspriser for sukkerroer er faldet med 25,6 pct. siden 1985. Men roeavlerne har allige- vel rekordhøje dækningsbidrag i forhold til andre planteavlere. Se figur 3.

Thiesen protesterer også mod sammen- ligningen med priserne på verdensmarke- det. “Det er kun en mindre del af sukkeret - 15 pct.- der afsættes på verdensmarkedet.

På hjemmemarkederne rundt om i verden er sukkerpriserne væsentligt højere.” Han peger på, at mens sukkerpriserne har ligget fast, så er prisen på f.eks. sodavand steget væsentligt. Og han sætter spørgsmålstegn ved, om lavere sukkerpriser overhovedet vil nå frem til forbrugerne. CIUS lover imidlertid i sit forslag til Kommissionen at lade gevinsten ved prisnedsættelsen tilfal- de forbrugerne.

I Norge, som ikke er medlem af EU og dermed har lavere sukkerpriser, ligger eksempelvis prisen på læskedrikke væsentligt lavere end i Danmark og Sverige. Det betyder nu stigende eksport af billig soda- vand til Sverige. Eksporten presser de svenske producenter til at sætte prisen ned - selvom de må betale væsentligt højere sukkerpriser.

Danske læskedrik- og kageproducenter protesterer

I forlængelse af CIUS’ henvendelse har De Sukkerforbrugende Industrier i Danmark, som har adm. direktør Svend Ivan Petersen fra det delvist Carlsberg-ejede Coca-Cola Nordic Beverages som formand, henvendt sig til Folketingets Europaudvalg og fødevareminister Henrik Dam Kristensen. Virksomhederne aftager 70 pct. af sukkerforbruget i Danmark.

Organisationen omfatter i alt seks brancheforeninger:

! Danske Læskedrik Fabrikanter

! Brancheforeningen af Kage- og Biscuitfabrikker

! Brancheforeningen for Frugt- og Grøntindustrien i Danmark

! Chokolade- og Konfekture-Industriens Brancheforening

! Bager- og Konditormestre i Danmark

! Foreningen af Danske Handelsmøller

Organisationerne beder blandt andet fødevareministeren om at få Kommissionen til at fremskaffe den nødvendige dokumentation bag dens prisforslag, så det bliver muligt at få afklaret, hvorfor det er nødvendigt at fastholde et kunstigt højt prisniveau.

“EU-Kommissionen har afvist enhver åbenhed omkring de beregninger, der ligger til grund for prisforslaget. CIUS’ beregninger tager udgangspunkt i, hvad det koster at produ- cere sukker. Vi har indregnet de besparelser, der er en følge af en højere effektivitet i sukker- produktionen, faldende energipriser, faldende renteniveau og et højere sukkerindhold gen- nem de sidste år. EU-Kommissionen tager imidlertid udgangspunkt i den slutpris, der ønskes for sukker, og regner derfra baglæns uden at skele til, at produktionsomkostningerne har været faldende,” siger Svend Ivan Petersen, Coca-Cola.

Der ventes svar fra fødevareministeren i denne uge.

M m

Svensk kritik af Daniscos monopol

En række store sukkerforbrugende industrier i Sverige har for nylig gennem pressen rejst kritik af Daniscos monopol i landet. Danisco købte i 1992 det svenske sukkermonopol Svenska Sockerbolaget. Flere af virksomhederne har søgt at købe sukker uden for Sverige, men indtil nu er det mislykkedes.

Ifølge Dagens Nyheter har bryggeriet Pripps flere gange forsøgt at købe sukker i Tyskland. Men ingen af leverandørerne har været interesserede og svarede ikke på Pripps’

henvendelse - selvom bryggeriet er en af landets største sukkerforbrugere.

Bo Abrahamsen, som er indkøbsdirektør i Cloetta, siger til bladet: “Der eksisterer ikke konkurrence på sukkerområdet i EU. Jeg har adskillige gange været ude med forespørg- sler og også fået tilbud. Men det er ikke lykkedes at importere fra noget andet land.”

Chef for logistik og indkøb i konfekturefabrikken Malaco i Malmø Bjarne Christensen fortæller, at virksomheden har forsøgt at købe sukker i Danmark. Men Malaco har fået den besked fra Danisco, at der er tale om to forskellige kvoter, og den danske kvote hører til i Danmark.

Jan Sjöberg, som er indkøbschef for Kraft Freia Marabou, har forsøgt at få tilbud fra Danisco i Tyskland, men uden resultat. Han har også kontaktet Tate & Lyle i England, men ifølge Sjöberg vil det engelske firma ikke lægge sig ud med Danisco. “Det er helt umuligt at trænge ind i det kartel. Cementkartellet er intet mod sukkeret,” siger han.

Adspurgt om forholdene siger koncerndirektør Mogens Granborg til den svenske avis, at han ikke vil kommentere kundeforhold. Det er ikke professionelt, siger han: “Vores opgave er at være konkurrencedygtige, og det er jeg overbevist om, at vi er. Hvis vi ikke var, så ville kunderne købe sukker andre steder.”

På spørgsmålet om, hvorvidt EU-kvoterne er til hinder for handlen med sukker, siger Granborg: “Overhovedet ikke. Jeg kan ikke forstå, hvordan kvoterne skulle være en hindring.

Vi har produktionstilladelse til en kvote for hvert land. Men det står enhver frit at købe sukker, hvor man vil. Det er ikke noget problem.”

I Danmark genkender marketingchef Kent Filt fra Kelsen noget af det billede, de svenske virksomheder tegner. Han siger imidlertid, at det er muligt at købe sukker hos andre end Danisco i Danmark. Men sukkerproducenterne lægger sig ganske tæt op ad hinanden prismæssigt - 10-15 pct. over EUs mindstepris - så oftest kan det ikke betale sig at købe i udlandet, når transporten skal lægges oveni. “Det er dygtigt gjort - jeg tager hatten af for dem,” siger han.

Ingen konkurrenceklager

Konkurrencemyndigheder i EU har i en årrække haft et godt øje til sukkerindustrien. Tilbage i 1993-94 rejste Kommissionen sag mod en række sukkerfabrikker - blandt andre Danisco - for samordnende adfærd. Kommissionen kunne dog ikke bevise påstanden og frafaldt sagerne med undtagelse af de to britiske producenter Tate & Lyle og British Sugar samt to grossister.

I oktober sidste år blev alle fire parter idømt bøder på henholdsvis 39,6 millioner ECU til British Sugar, 7 millioner ECU til Tate & Lyle samt en mindre bøde på 1,8 millioner ECU til de to grossister. IrishSugar, Südzucker og British Sugar har også tidligere fået EU- bøder for misbrug af dominerende stilling.

Trods beskyldningerne om kartel-dannelser er der hverken i Sverige eller Danmark indløbet klager over sukkerproducenterne. I begge lande vurderer de sukkerforbrugende industrier, at slaget skal slås i EUs landbrugsdirektorat. Kvotesystemet skal afskaffes til fordel for fri konkurrence, så forsvinder monopoler og prisaftaler.

“Det er de kunstigt fastsatte priser, vi skal af med,” siger Niels Hald fra Danske Læskedrik Fabrikanter. Samme strategi har den svenske læskedrikforening lagt, oplyser direktør Robert Fägersten.

Den svenske sukkerforbrugende industri har siden landets indtræden i EU set sukker- priserne stige med 40 pct. Samtidig stiger importen af f.eks. sodavand fra Norge, som ikke er EU-medlem. På grund af lavere sukkerpriser kan nordmændene sælge en sodavand halvanden svensk krone billigere i Sverige.

De svenske virksomheder har støtte i en aggressiv svensk regering, som har presset på for at få sukkeret med i Agenda 2000-forhandlingerne. I et brev til EU-Kommissionen fra februar fastslår det svenske landbrugsministerium, at Sverige ikke ønsker kvotesystemet fortsat efter juli 2001, hvor det udløber.

M m

Sverige beklager i brevet, at Kommissionen ikke opererer med en reduktion af suk- kerprisen i sit prisforslag for 1999/2000. Ifølge det svenske landbrugsministerium svarer de høje EU-priser til et subsidium til producenterne på 54 pct., hvilket er meget højt sammenlig- net med andre afgrøder.