M m Medicinaftale snyder skatteyderne for 300 millioner kr.

M m

Udviklingen af sundhedsudgifter og BNP

87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 75

100 125 150 175 200 225

250 Løbende priser, indeks 1987=100

Samlede offentlige sundhedsudgifter

BNP Sygesikringens medicinudgifter Figur 1: De offentlige

udgifter til medicin bare stiger og stiger.

Det er specielt de helt nye lægemidler, der koster mange penge.

SUNDHED

Medicinaftale snyder skatteyderne for 300 millioner kr.

Carsten Kochs nye aftale om medicinpriser slipper ikke for alvor konkurrencen løs - Der kunne være sparet 300 millioner kr. mere - Det er kun de helt identiske lægemidler, der nu skal i udbud - Blev ordningen udvidet til beslægtede præparater, ville den være langt mere effektiv - Det har politikerne ikke ønsket - Det ville ramme bl.a. Novo hårdt

Finanslovens stort anlagte aftale om licitation af det offentlige forbrug af medicin er kun et halvhjertet og usikkert skridt mod lavere medicinpriser. Aftalen gør ikke det offentlige til en særlig stærk købermagt over for lægemiddelindustrien.

12 ud af de 25 mest solgte lægemidler vil slet ikke blive udsat for konkurrence. Det gælder bl.a. Novos populære insulin-sprøjtepen. Og aftalen giver højst en besparelse på omkring 8 pct. af priserne. Det skyldes, at hvert enkelt lægemiddel kun kommer i licitation med produkter, der er nøjagtige kopier af dem selv.

Forligspartierne havde faktisk større besparelsesforslag på bordet under forhandlin- gerne. En ny betænkning fra et embedsmandsudvalg anbefaler at brede konkurrencen ud blandt flere beslægtede lægemidler. Metoden er at fastlægge det offentlige tilskud efter det billigste beslægtede lægemiddel.

Men det råd valgte politikerne at overhøre. De ønsker ikke for alvor at skrue bissen på over for lægemiddelindustrien. Det ville have sparet skatteyderne for ekstra 300 millioner kr. Men det ville have ramt Danmarks største medicinalproducent, Novo, hårdt og skabt uro blandt nogle patientgrupper.

Det viser beregninger, som Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget på baggrund af oplysninger fra Lægemiddelstyrelsen, Lægemiddelindustrien og Lægeforeningen. Vur- deringen bekræftes af en lang række eksperter.

Amterne er tilhængere af at klemme prisen på medicin. Men de er også stærkt kritiske over for det nye indgreb, som de forudser ikke vil give nok besparelser. Amtsrådsforeningens formand, Kresten Phillipsen, fra Venstre kalder “besparelsespotentialet” for “højst usikkert”.

Forligspartierne skal nu tage stilling til, hvordan det nye landsdækkende EU-udbuds- system for medicin skal bygges op. Det ventes at træde i kraft 1. oktober næste år. Mandag Morgen gennemgår i denne artikel effekterne af den nye medicinprisaftale.

Novo går fri

Det var en synligt stolt sundhedsminister, der kunne præsentere et del-forlig i finans- loven for år 2000 for et par uger siden. Her lykkedes det Carsten Koch at indgå en af- tale mellem regeringen, de Konservative og SF. Venstre har senere tilsluttet sig.

Aftalen indebærer bl.a., at der skal tilføres mere end en halv milliard kr. ekstra til forbedringer af sundhedsvæsnet de næ- ste tre år. Det skal delvis finansieres ved at presse medicinalindustrien til øget kon- kurrence. Fremover skal det offentlige ud- byde medicin i licitation.

M m

! Indeholde nøjagtigt samme aktive stof - kun de inaktive stoffer må være forskellige

! Være samme form for lægemiddel - piller for sig, pulver for sig, sprøjter for sig

! Give samme grad af absorption - i samme del af kroppen, i samme mængder, på samme tidspunkt

Hvor strengt reglerne skal tolkes, kan illustreres med Novos insulin-pen. Novolet er f.eks.

identisk med Eli Lillys Humaject-pen på de ovennævnte tre kriterier. Men selve den måde, patienten bruger og indstiller dosisen i pennen på, er lidt forskellig. Et skift fra den ene til den anden pen kræver, at patienten læser brugsanvisningen ordentligt og holder ekstra øje med sit blodsukker det første stykke tid. Produkterne er dermed forskellige nok til, at de ikke vil konkurrere i samme licitation.

Konkurrencen rammer kun gamle produkter

Udgifterne til medicin vokser nærmest eksplosivt. Sygesikringens udgifter til tilskudsberetti- gede lægemidler er steget med 120 pct. de sidste 10 år. De samlede sundhedsudgifter er til sammenligning kun vokset med 60 pct. Se figur 1.

Licitationen vil få svært ved at dæmme op for denne udgiftseksplosion. Væksten i medici- nudgifterne skyldes nemlig ikke, at medicinpriserne stiger på gamle kendte produkter, eller at danskerne tager mere medicin. Det skyldes først og fremmes, at medicinalfirmaerne introducerer nye, dyre præparater, der er dækket af patent.

I Danmark udgør de generiske produkter, hvor patentet er udløbet, kun 40-50 pct. af det samlede salg. Og det vil aldrig blive dem alle, der vil blive udbudt i licitation.

Ved en række produkter vil omkostningerne ved en EU-licitation overstige besparel- sen, fordi omsætningen er så lille. Besparelserne vil derfor først og fremmest kunne hentes på de mest solgte lægemidler i Danmark. Mange af dem møder ikke pris-konkurrence fra generiske produkter.

M m

M m

Behandling 25 mest solgte

lægemidler¹ Pris/dosis (kr.)

Generisk konkurrent pris

Analog konkurrent pris²

Generisk pris- spænd

Analogt pris- spænd

1. Astma Spirocort 2,29 2,18 1,41 5 pct. 38 pct.

2. Migræne Imigran 60,90 60,20 54,45 1 pct. 11 pct.

3. Depression Cipramil 9,45 8,43 8,60 11 pct. 9 pct.

4. Mavesår Losec 16,25 16,04 14,74 1 pct. 9 pct.

5. Smerter Div. Paracetamol Håndkøb - licitation ikke relevant

6. Forebygge hjerteslag Norvasc 9,43 9,44 6,85 0 pct. 27 pct.

7. Smerter Div. Acetylsalicylsyre Håndkøb - licitation ikke relevant

8. Sukkersyge Insulatard Pen 360,95 Ingen 386,45 - -7 pct.

9. Forhøjet kolesteroltal Zocor 8,75 8,28 7,32 5 pct. 16 pct.

10. Rygestop Div. Nikotin Håndkøb - licitation ikke relevant

11. Hjerteflim./forh. blodtryk Selo-Zok³ 3,23 2,50 2,01 23 pct. 38 pct.

12. Astma - analog til 1. Flixotide 2,82 Ingen 1,41 - 50 pct.

13. Børnevaccination DI-TE-KI-POL vacc. 354,07 Ingen registrerede konkurrenter

14. Astma Serevent 5,71 Ingen 4,77 - 16 pct.

15. Forhøjet blodtryk Aceren⁴ 3,77 3,57 1,30 5 pct. 66 pct.

16. Forebygge hjerteslag Angiact⁴ 8,58 Ingen 3,50 - 59 pct.

17. Gigt⁵ Ibuprofen⁴ 3,48 3,48 2,89 0 pct. 17 pct.

18. Astma/rygerlunger Berodual 2,73 Ingen analoge produkter -

19. Stærke smerter Contalgin⁴ 11,13 11,09 17,94 0 pct. -61 pct.

20. Depression - analog til 3. Fontex⁴ 8,72 8,40 8,60 4 pct. 1 pct.

21. Sukkersyge Actrapid Pen⁴ 360,95 Ingen 386,45 - -7 pct.

22. Epilepsi Lamictal⁴ 13,78 14,85 Ingen -8 pct. -

23. Væksthormoner til børn Købes alene af sygehuse (Amgros)

Udvalg: Bred konkurrencen ud

Embedsmandsudvalget er helt opmærksom på, at licitationerne har deres begrænsninger, og at de kan give parallelimportørerne mindre indflydelse på markedet. Se også boks. Udvalget foreslår derfor, at regeringen udvider sit referencepris-system.

I dag er det gennemsnittet af priserne for de to billigste generiske præparater, der danner den referencepris, som tilskuddet fra den sygesikringen beregnes efter. Patienten må selv betale mere, hvis han eller lægen vælger at bruge et dyrere middel.

Hvis referenceprisen bliver analog indebærer det, at der kun gives et tilskud, der dækker udgifterne til det billigste af flere beslægtede præparater. Analoge præparater har samme funktion inden for et sygdomsområde, mens den kemiske virkning, dosis og bivirkningerne kan være lidt forskellig. Konkurrencen mellem Novos og Eli Lillys insulin-penne vil f.eks.

blive sluppet løs, hvis forslaget gennemføres. Det ligger helt inden for lovens rammer.

Partierne bag aftalen om finansloven kunne imidlertid ikke blive enige om dette tiltag.

Det vil ellers give en helt anderledes hård konkurrence mellem producenterne. Hvert enkelt produkt skal så måle sig med mange flere sammenlignelige produkter.

M m

Skatteyderne kan spare 19 pct. ekstra

Mandag Morgen har undersøgt, hvilken besparelse skatteyderne går glip af. Ugebrevet har beregnet, hvor meget pris-konkurrence de 25 meste solgte lægemidler i Danmark vil blive udsat for i de nye EU-udbud. Ugebrevet har også undersøgt, hvor stor statens besparelse ville være, hvis der blev indført analoge referencepriser på de samme 25 produkter. Vi har således beregnet forskellen mellem de to forskellige konkurrencesituationer. Tallene er mere udførligt beskrevet på Ugebrevets hjemmeside www.monday.dk

Det mest solgte lægemiddel i Danmark i 1997var astma-midlet Spirocort. Omsætnin- gen på dette middel alene var i 1997 på 154 millioner kr. Midlet koster hver dag 2 kr. og 29 øre. Der er imidlertid flere parallelimportører, der kan levere det samme produkt 5 pct.

billigere. Den besparelse vil fremover kun kunne hentes hjem via EU-licitationer, hvis paral- lelimportørerne stadig får samme albuerum. Det er dog tvivlsomt. Se også boks.

Medicinalfirmaet Gea udbyder et beslægtet analogt produkt, Andio Forte. Det koster 38 pct. mindre. Den besparelse får skatteyderne ikke at se. Se tabel 1.

Blandt de lægemidler, hvor konkurrencen om de offentlige tilskud overhovedet kommer på tale, konkurrerer lægemidlerne i gennemsnit med lidt under to andre identiske generiske kopi-produkter. Antallet af beslægtede analoge produkter er i gennemsnit næsten 6. For hvert andet produkt på listen findes der slet ikke billigere kopipræparater. Kun 13 lægemidler ud af 25 er i generisk konkurrence, der ofte er skabt af parallelimportørerne.

Derimod er hele 18 i en analog konkurrence.

Sundhedsministeriet har beregnet, at det offentlige fremover vil kunne spare 10 pct.

af prisen på lægemidler ved generisk licitation - ca. 160 millioner kr. Det svarer meget godt til Mandag Morgens beregninger. Men skatteyderne må spejde langt efter en dobbelt så stor besparelse, der kunne hentes hjem via analoge referencepriser.

Beregningerne skal selvfølgelig tages med et gran salt. Ingen ved f.eks., hvordan producenterne vil reagere fremover, og hvem der vil melde sig på banen.

Parallelimportørerne får det svært

Parallelimportørerne er et af de få pressionsmidler, indkøberne har i dag over for præparater dækket af patent. De tager de samme originale produkter hjem fra f.eks. Sydeuropa, hvor de bliver solgt til en lavere pris.

Men hvis de nye licitationer fremover bliver landsdækkende, vil det være vanskeligt for parallelimportørerne at være med. De vil ikke kunne garantere, at de kan forsyne hele landet med et lægemiddel i et helt år.

“Vi er afhængige af at kunne købe producentens lægemiddel i et andet land. Hvis vi vinder licitationen, vil det give producenten et kanon incitament til søge at standse vores leverancer med alle tænkelige midler. De vil nægte at levere til os i f.eks. Spanien eller Grækenland under alverdens påskud. Hvis vores forsyningssikkerhed bliver ødelagt de tre første måneder, vil det offentlige være tvunget til at aflyse licitationen og købe hos producenten til den højere pris,” frygter Erik Pfeiffer. Han er formand for Foreningen af Parallelimportører og koncerndirektør i Paranova.

“Vi har i dag allerede svært ved at opfylde visse af vores kontrakter. Producenterne ved lige nøjagtigt, hvor vi køber deres produkter. Nu vil de sætte alt ind på at stoppe vores leverancer. Parallelimportørerne vil få svært ved at opfylde behovene for hele Danmark,” siger direktør i parallelimportørfirmaet Orifarm Hans Bøgh-Sørensen.

M m

Konkurrence med måde

Eksperterne er dog ikke i tvivl om, at regeringen nu kun halvhjertet forsøger at presse medi- cinpriserne.

“Licitation-modellen er en højst usikker måde at spare penge på. Producenterne vil være meget forsigtige med at byde lavt. Medicinalfirmaerne vil være bange for at sætte priser- ne ned, af frygt for, at det kan få en afsmittende effekt til de store markeder f.eks. det tyske.

Det mest effektive, politikerne kan gøre for at nedbringe medicinpriserne er at indføre analo- ge referencepriser. Her er prisforskellene allerede betydelige på produkter, der i bund og grund virker på samme måde, selvom de er lidt forskellige. Nogle gange er prisforskellene helt op til 50 pct,” siger direktør Hans Bøgh-Sørensen fra Orifarm.

Han får støtte fra en, der køber hans produkter: “Mavesårsmidlerne Losec, Pantoloc og Lanzo er ikke kemisk ens. De er ikke udsat for nogen konkurrence fra kopiprodukter. Men næsten alle er enige om, at de i praksis er ens og kan bruges til det samme. De vil som eksem- pel komme til at konkurrere, hvis den analoge referencepris blev indført,” siger chefen for Amgros, Leif Viuf Christiansen.

Amgros er en fælles indkøbsforening for sygehusapotekerne, som har haft stor succes med at få rabatter på deres lille del af markedet, fordi medicinalfirmaerne får markedsført deres produkter billigt ved at sælge til hospitalerne.

Et af fundamenterne for Amgros’ succes er den analoge konkurrence, beretter Leif Viuf Christiansen. De lægefaglige komiteer på hospitalerne bestemmer suverænt, hvilket stof der skal købes i store mængder og bruges på hospitalet. De bestemmer f.eks., at alle læger kun skal bruge ét ud af tre analoge præparater. Det er en væsentlig del af Amgros’

forhandlingsstyrke.

Formanden for Dansk Selskab for Sygehusapotekere, Vagn Handlos, vurderer, at det godt kan blive vanskeligt at få meget ny og reel konkurrence i det nye system. “Mange midler er slet ikke udsat for generisk konkurrence fra kopiprodukter, og parallelimportører vil have svært ved at hive de originale hjem til Danmark til en billigere pris,” siger han.

Politikerne frygter brok fra patienter

Hverken han eller Viuf Christiansen er dog i tvivl om, hvorfor politikerne har undladt at indføre et mere konkurrencepræget system. Et analogt tilskudssystem vil medføre en masse brokkeri fra patienter i starten. De vil pludselig skulle betale ekstra for deres medicin, fordi et andet produkt, de kunne skifte til, er billigere.

Nogle patienter vil skifte produkt på anbefaling af lægen. Andre vil hævde, at det billigste produkt ikke virker helt så godt, da det kan være lavet af et andet kemisk stof. Og medlemmerne af Sygeforsikringen Danmark vil sandsynligvis slet ikke lægge mærke til det.

Sygeforsikringen vil økonomisk dække den nye prisforskel.

Ud fra et farmaceutisk synspunkt er det ikke helt enkelt at erstatte et analogt produkt med et andet. Det kan være, man skal tage en anden dosis. Og bivirkningerne kan være forskellige.

“I princippet burde patienterne kunne skifte mellem de forskellige sprøjter med væksthormon. Men vi ved af erfaring, at fanden er løs i Laksegade, hvis folk, der er oplært i et system, tvinges til at skifte til et andet. Det gør også, at patienterne ikke får taget medicinen lige så regelmæssigt som de plejer,” siger Handlos. Han er også sygehusapoteker i H:S.

Selvom patienterne kan vænne sig til et system med priser, der er mere baseret på konkurren- ce, vil industrien stritte mod af alle kræfter.

“Debatten kan hurtigt løbe af sporet. Der er nogle, der varetager nogle helt andre interesser. De vil bruge det som eksempel på, at systemet er urimeligt. Det er f.eks. Lægemid-