M m Ugebrevet
MANDAGMorgen
Nr.26 20. august 2001 1
Millioner til EU-debat uden for uafhængig kontrol
Modsat svenskerne har vi herhjemme aldrig udført kvalitetskontrol af de penge, der udbetales til EU-oplysning - En stor del af pengene går direkte til partiernes eget EU-arbejde - Efter ti år og et trecifret millionbeløb er Folke- tinget igen på vej til at justere oplysningspengene - EU-oplysningen ser ud til at få sin faste plads på finansloven med et tocifret millionbeløb
Kombinationen af snusfornuft, erfaring og fingerfornemmelse er det eneste red- skab, politikerne i Folketinget har at holde sig til, når de bevilger penge til EU-oplys- ning. Gennem de seneste ti år har staten årligt uddelt et tocifret millionbeløb til en række aktiviteter, der på alle mulige måder skal stimulere og kvalificere den danske europadebat. Men ikke en eneste gang er der blevet gennemført en uafhængig undersøgelse af kvaliteten af oplysningsarbejdet. Politikerne ved med andre ord ikke rigtig, hvad de får for pengene - eller om pengene kunne anvendes bedre.
På det område står Danmark i skarp kontrast til nabolandet Sverige. Sven- skerne har kun været medlem af EU siden 1995, men i Sverige har forskere allerede to gange kvalitetsvurderet arbejdet med EU-oplysning. De svenske undersøgelser har været stærkt kritiske over for en række aktiviteter, der har fået bevilget penge.
Aktiviteter af en type, der også bevilges penge i Danmark.
Folketingets partier og de to nej-bevægelser har i adskillige år givet sig selv et årligt tilskud på omkring 6,5 millioner kr. til egne EU-aktiviteter. Den bevilling har heller aldrig været udsat for uafhængig kvalitetskontrol.
Formanden for Nævnet for EU-oplysning, Frederik Christensen, der årligt uddeler 6,5 millioner kr. til EU-oplysning mener, at initiativet til uafhængig evalu- ering af oplysningsmidlerne bør komme fra politikerne. Men de synes ikke, at beho- vet for et uafhængigt kvalitetstjek er stort. Den radikale Elisabeth Arnold mener, at forskerne selv må beslutte, hvad de skal forske i. Det er ikke op til politikerne at be- stemme. Hos Venstre medgiver Charlotte Antonsen, at politikerne ikke har været tilstrækkelig gode til at kontrollere, hvordan de anvender de penge, de bevilger sig selv. Og det skal de blive bedre til i fremtiden, mener hun.
Den manglende kvalitetskontrol forhindrer dog ikke Folketinget i endnu en gang at gå i gang med en omlægning af millionerne til EU-oplysning. Diskussionerne og forhandlingerne om en række ændringer er allerede i fuld gang, og de forventes afsluttet i løbet af efteråret:
! Folketingets EU-oplysning skal have mere personale og skal i højere grad udarbejde eget oplysningsmateriale. Dermed bliver Folketingets EU-oplysning en “konkurrent” til regeringens oplysningsmateriale, som udarbejdes af ministeri- erne. En udvikling som blandt andet kan ses i lyset af, at ministeriernes EU-ma- teriale jævnligt kritiseres for at være partisk - som for eksempel Økonomimini- steriets ØMU-publikation. Samtidig diskuterer politikerne også, om EU-oplys- ningen skal gøres til en del af Folketingets almene informationskontor eller om EU-oplysningen stadig skal høre hjemme under Folketingets Europaudvalg.
! Nævnet for EU-oplysning, der årligt fordeler 6,5 millioner kr. til aktiviteter om EU-oplysning skal formentlig omlægge en del af bevillingerne. I dag støtter nævnet mange småaktiviteter, men i Folketinget diskuterer politikerne, hvorvidt nævnet i fremtiden bør give større bevillinger til EU-aktiviteter i landsdækkende organisationer. Samtidig drøftes det, om Nævnet for EU-oplysning administra- tivt skal lægges ind under Folketinget. I dag hører nævnet hjemme i Undervis- ningsministeriet.
! Folketingets partier og de to nej-bevægelser deles årligt om et beløb på 6,5 millioner kr. til forskellige udadrettede EU-aktiviteter. Også her er en omlægning på vej. Eksempelvis skal Europabevægelsen ikke længere have støtte efter denne bevilling.
! Rådet for Europæisk Politik er genstand for mindst fokus og forandring. Rå- det betegnes ofte af de professionelle EU-aktører som en bragende fiasko. Men ingen ønsker at ændre på rådets status, selvom det kun yderst sjældent spiller no-
M m Ugebrevet
MANDAGMorgen
2 Nr.26 20. august 2001
gen rolle i den offentlige EU-debat. Forklaringen er, at Rådet for Europæisk Politik er EU-modstandernes legeplads. Rådet hører hjemme i Udenrigsmini- steriet.
Nævn fordeler millioner uden håndfaste politiske direktiver
Gennem de seneste år har Nævnet for EU-oplysning årligt fået tildelt 15 millioner kr. Ved ØMU-afstemningen sidste år fik nævnet en ekstrabevilling på 25 millioner kr., sådan at nævnet altså skulle administrere i alt 40 millioner kr. Halvdelen af penge- ne har nævnet kun proforma hånd- og halsret over. De går nemlig direkte til Folke- tingets partier og de to nej-bevægelser, JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU. Pengene fra Nævnet for EU-oplysning uddeles efter et sted mellem tre og fem årlige ansøgningsrunder, og nævnets midler rækker normalt til omkring 25 pct.
af de penge, der ansøges om. Fordelingen af pengene afgøres af nævnets fem med- lemmer. Udover formanden Frederik Christensen, der er tidligere højskoleforstan- der, er det Asger Baunsbak-Jensen, Ebba Strange, Leif Mikkelsen, formand for DGI, og Ebbe Kløvedal Reich. De politiske retningslinier for, hvordan pengene skal uddeles, er begrænsede, og derfor har nævnets fem medlemmer en stor grad af fri- hed, når de skal afgøre, hvilke projekter, der skal have støtte.
I Danmark har Nævnet for EU-oplysning i høj grad uddelt penge til mindre projekter, mens nævnets svenske pendant foretrækker at uddele penge til større pro- jekter, da de anses for at have en bedre effekt. De svenske bedømmelser er foretaget på baggrund af flere undersøgelser. Uafhængige forskere har undersøgt, hvordan oplysningsprojekter omkring EU-anlig gender bedst når ud til en bredere befolk- ning. I Danmark er der aldrig foretaget sådanne undersøgelser, og Nævnet for EU- oplysning anvender derfor andre kriterier.
Nævnets formand fortæller, at de fem medlemmer i fællesskab er blevet eni- ge om at prioritere ansøgninger om midler til emner som EUs udvidelse, forfat- ningsspørgsmålet og i øvrigt mere visionære EU-emner. “Den frihed tager vi os,”
siger Frederik Christensen til Ugebrevet med henvisning til, at der ikke er nogen håndfaste politiske direktiver, der klart siger, hvordan Nævnet for EU-oplysning skal fordele oplysningspengene.
Frederik Christensen mener ikke, at det er nævnets opgave at tage initiativ til, at der gennemføres en uafhængig evaluering af uddelingen af oplysningsmidler: “Vi er sat til at udføre et job. Det er Folketinget, der skal evaluere vores arbejde, og så kan Folke- tinget bede Rigsrevisionen eller statsrevisorerne om at revidere, hvis det anses for nød- vendigt.”
Fremover skal landsorganisationer have flere penge
Men det ser ud til, at Danmark til en vis grad er på vej til at følge i svenskernes fodspor.
Ijuni blev der afholdt en stor høring på Christiansborg om fremtiden for den danske EU-debat og den danske EU-oplysning. Allerede inden høringen udarbejdede Folketingets Europa-udvalg en beretning om samme emne, og både i beretningen og under høringen blev der lagt op til ændringer i arbejdet med EU-oplysning.
Formanden for Folketingets Europa-udvalg, socialdemokraten Claus Larsen-Jensen, peger på, at en afgørende ændring bør være, at Nævnet for EU- oplysning i langt højere grad end i dag bevilger penge til landsorganisationer, der så kan sætte gang i aktiviteter i forhold til deres medlemmer. Claus Larsen-Jensen peger på landsorganisationerne for ældre, der kunne have indledt diskussioner om
fremtiden for folkepensionen - i et EU-lys. En sådan debat kunne måske have forhindret den afsporede folkepensions-debat forud for ØMU-afstemningen.
“Der er behov for at øge det politiske engagement i samfundet, og det kan blandt andet gøres ved at inddrage landsorganisationerne. Hidtil har nævnet været sky over for landsorganisationerne,” siger Claus Larsen-Jensen.
Tanken om en stærkere inddragelse af landsorganisationerne bliver et af flere emner, der skal drøftes, når underudvalget af Folketingets Europaudvalg mødes igen den 21. september for at drøfte fremtiden for den danske EU-oplysning.
På mødet skal repræsentanterne for partierne også diskutere, om de skal fort-
M m Ugebrevet
MANDAGMorgen
Nr.26 20. august 2001 3
Henvendelser til Folketingets EU-oplysning, 2000
Kilde: Folketingets EU-oplysning.
Folketingets administration Advokater, revisorer og konsulenter Biblioteker, EU-informationer og EU-rådgivere Politiske partier og organisationer (uden for FT) Udenlandske forespørgsler Offentlige myndigheder mv.
P r e s s e MFere, partisekretærer og udvalg i Folketinget Virksomheder i øvrigt Studerende og uddannelsesinstitutioner Private Borgerrettigheder og menneskerettigheder Frihed, sikkerhed og retfærdighed Eksterne forbindelser, internationale organisationer og konventioner, FUSP Det indre marked Økonomisk og finansiel politik samt ØMU Fællesskabspolitikkerne EUs institutionelle system Danmark og EU
0 1 0 2 0 3 0 4 0 5 0
Forespørgsler fordelt på emneområder, pct.
Pct.
Figur 1: Næsten 12.000 danskere henvendte sig sidste år til Folketingets EU- oplysning med spørgs- mål. Oftest er det private, der vil høre om Danmark og EU.
sætte med årligt at tildele sig selv et millionbeløb til egne EU-aktiviteter. Også på dette område er den uafhængige kontrol med anvendelsen af de hidtidige millionbe- løb yderst begrænset.
“På dette område har vi simpelthen ikke været gode nok,” siger Charlotte Antonsen fra Venstre og understreger, at spørgsmålet om den fremtidige afrappor- tering af, hvad partiernes oplysningsbevillinger er blevet anvendt til, skal forbedres.
Det ser under disse forhandlinger ud til, at Europabevægelsen ikke længere vil få støtte under denne bevilling. Europabevægelsen har sammen med Folkebevægel- sen og JuniBevægelsen fået støtte efter en fordelingsnøgle på samme måde som par- tierne i Folketinget. Men der lægges nu op til, at kun JuniBevægelsen og Folkebevæ- gelsen skal have støtte. Begrundelsen er, at de to bevægelser har folkevalgte repræ- sentanter i Europa-Parlamentet.
Til gengæld må Europabevægelsen søge penge fra den øvrige pulje af oplys- ningsmidler på lige fod med andre fremstormende organisationer på ja-siden, som eksempelvis Nyt Europa.
Folketingets EU-oplysning bliver central aktør
Den mest succesfulde danske institution på EU-området er ubetinget Folketingets EU-oplysning. EU-oplysningens arbejde er primært behovsbestemt, og sidste år svarede EU-oplysningens ansatte på mere end 11.000 henvendelser. Se figur 1.
Internt i Folketinget er der for øjeblikket en debat om, hvorvidt EU-oplysningen bør gøres til en del af det kommende kontor, der står generelt for oplysning om Folketinget. Men mere interessant er der lagt op til, at Folketingets EU-oplysning skal have ekstra mandskab for at kunne udarbejde eget EU-oplysningsmateriale.
Delvist for bedre at kunne betjene medlemmerne af Folketinget, men også for at udarbejde mere materiale beregnet på offentligheden. Hidtil har offentligheden pri- mært måttet tage til takke med det EU-materiale, som ministerierne anvender. Mini-
M m Ugebrevet
MANDAGMorgen
4 Nr.26 20. august 2001
steriernes materiale er generelt af høj kvalitet og anvendes jævnligt som undervis- ningsmateriale i uddannelsesinstitutioner. Men ministeriernes troværdighed på EU- området har været til debat adskillige gange. Udenrigsministeriets seneste hvidbog blev beskyldt for at være et indlæg for afskaffelsen af de danske EU-forbehold.
Justitsministeriet blev stærkt kritiseret, da det i en redegørelse konstaterede, at det ifølge den danske grundlov vil være afgivelse af suverænitet, hvis det overlades til andre myndigheder at trykke mønter, men at det ikke er suverænitetsafgivelse at overlade trykningen af sedler til andre myndigheder. Ligesom Økonomiministeriet og Finansministeriets vurderinger af konsekvenserne af et nej ved ØMU-afstemnin- gen også har været grundlag for en troværdighedsdebat. Derfor anses det for at være en fordel, at mere informationsmateriale i fremtiden udarbejdes af Folketingets EU-oplysning, der ikke anses for at være lige så partisk som ministerierne.
Ingen tør røre ved Rådet for Europæisk Politik
Mens de professionelle aktører i den danske EU-debat i løbet af de kommende må- neder vil gennemføre ændringer og justeringer på alle øvrige områder inden for EU-oplysningen, så er der en organisation, som ingen rigtigt taler om. Det er Rådet for Europæisk Politik, der blev oprettet i kølvandet på det danske nej til Maastricht- traktaten i 1992.
Både blandt politikere på Christiansborg, ministre og organisationer er opfat- telsen, at Rådet for Europæisk Politik er en fiasko. Det koster et millionbeløb at hol- de rådet kørende, men det lykkes sjældent for rådet at bidrage til den bredere EU- debat, og der er sjældent mere end 30 deltagere til rådets møder.
“Og så er der endda tale om Tordenskjolds soldater,” som en erfaren politi- ker udtrykker det. Men Rådet for Europæisk Politik adskiller sig fra de øvrige insti- tutioner ved, at det i høj grad er det organ, hvor EU-modstanderne er med til at sæt- te dagsordenen for arbejdet. Så længe modstanderne engagerer sig i rådets arbejde, ønsker ingen af ja-politikerne at tage initiativ til det, som mange taler om i mindre formelle sammenhænge - nemlig at nedlægge Rådet for Europæisk Politik og an- vende pengene mere fornuftigt.
Udviklingen går i stedet i retning af, at der i fremtiden bliver afsat yderligere penge til EU-oplysning. Begrebet EU-oplysning ser ud til fra efteråret at få sin egen faste plads på Finansloven og bliver dermed et endnu mere fasttømret element i den danske EU-debat.
Ole Vigant Rybor g or@mm.dk
REFERENCER
- Referat af Europaudvalgets og Rådet for Europæisk Politiks konference om EU, Debat og Folke- oplysning i fremtiden: http://www.ft.dk/?/Samling/20001/udvbilag/EUU/Info-note_190.htm - Betænkning om Europaudvalgets fremtidige arbejde af 10. maj 2001
- Förestälningen började innan publiken anlänt, Styrelsen for Psykologisk Forsvar: www.psycdef.se
