Kan danske daginstitutioner indrettes på en sådan måde, at de i højere grad udvikler børnene i stedet for blot at opbeva- re dem, mens far og mor passer deres karriere? Det mener formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Per B.
Christensen, og børneforskeren Carsten Jessen, lektor ved DPU.
De er begge af den opfattelse, at børnehaven bør være et sted, hvor børnene ikke kun leger, som det passer dem, men også møder en lang række udfordringer. Ikke i form af un- dervisning, som man kender det fra skolen, men en læring, som medfører et afgørende løft i deres kompetenceniveau - både socialt og fagligt.
“Der er behov for en markant styrkelse af udviklingsper- spektivet i daginstitutionerne - både af hensyn til børnene og af hensyn til samfundet. Vi skal have nogle daginstitutio- ner, der i højere grad kan stimulere til læring. Derfor er det forkert, at der ikke er en målrettet strategi for, hvordan det kan håndteres. I Børne- og Kulturchefforeningen mener vi, at der er brug for at se med nye øjne på hele daginstitutions- området - også i forhold til ledelsens opgave med at skabe et læringsrum for de ansatte,” siger Per B. Christensen.
Han understreger, at de kommunale ledere skal blive bedre til at fortælle deres ansatte, at der ikke er en modsæt- ning mellem tryghed og udvikling, mellem leg og læring.
Snarere tværtimod: De situationer, hvor mennesker bliver tændt og udvikler sig, har jo typisk legens præg.
“Den bedste metode til at understøtte et barns tryghed er at give det kompetencer. Men vi giver ikke børn udfordrin- ger og kompetencer med henblik på skolen - vi gør det med udgangspunkt i livet,” siger formanden.
Folketingets politikere sætter ofte fokus på børnefamili- ernes vilkår: mere fleksible kommunale tilbud, pasningsga- ranti, frit valg af børnepasning osv. Men Per B. Christensen
mener, at børnepolitikken tager udgangspunkt i de voksnes perspektiv - i arbejdslivet og overenskomsterne. “Når insti- tutionerne skal være mere fleksible, skyldes det hensynet til forældrene - ikke til børnene. Og der foregår ikke nogen reel diskussion af, hvad der skal være indholdet i de syv timer, barnet er i institutionen. Hvorfor ikke formulere en børne- politik, der fokuserer på børnenes behov og på vores for- ventninger til forældrene? Det er der måske ikke så mange stemmer i. Men hvis vi skal have fokus på dette her som en investering i fremtiden, er vi nødt til at tage børnenes parti,”
siger Per B. Christensen.
Carsten Jessen, der bl.a. har forsket i, hvordan børn lærer, påpeger, at politikere og forældre har undladt at be- skæftige sig med, om de store ændringer i det omgivende samfund også medfører ændringer i den måde, daginstitu- tioner bliver drevet på. “På den måde giver det mening at sige, at institutionerne har ændret sig, selvom de i princip- pet bliver ved med at være det samme. Og det er måske et problem med børnehaven i dag. Den har sine egne traditio- ner, men har ikke forholdt sig til, hvordan det omgivende samfund har forandret sig. Derfor skal vi gentænke, hvad der skal foregå i børnehaverne. Men det er altså ikke nok at sige, at vi skal putte mere læring ind,” siger Carsten Jessen.
“Der er ikke tvivl om, at der er sket så mange forandrin- Mandagmorgen
Nr. 36 | 25. oktober 2004 | 47
Fremtidens børnehaver:
Fra opbevaring til udvikling
Offentlig sektor
Læring.Daginstitutioner bør i langt højere grad styrke børnenes udvikling - Det mener formanden for de danske skoledirektører og lektor med speciale i børns læring - De efterlyser en børnepolitik, der tager udgangspunkt i børnene og ikke i arbejdsmarkedet - Ny debatgruppe skal sætte fokus på sammenhængen mellem små børns udvikling og fremtidens vækststrategi
’
Der foregår ikke nogen reel diskussion af, hvad der skal være indholdet i de syv timer, barnet er i institutionen.Hvorfor ikke formulere en børnepolitik, der fokuserer på børnenes behov?
Per B. Christensen,formand, Børne- og Kulturcheffforeningen
ger i barndommen og i børns opvækstvilkår, at vi er nødt til at forholde os til, hvad vi skal gøre ved det,” siger han.
Børnehaver som vækststrategi
I disse år diskuteres det indgående, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Regeringen har nedsat sin tænketank om in- novation. Innovationsrådet har stillet sig selv samme opga- ve. Perspektivet er langsigtet og tager ofte udgangspunkt i en erhvervsstrategisk tænkning, der bl.a. omhandler tekno- logi, forskning og viden. Der er altså masser af fokus på, hvad Danmark skal leve af.
Men når det gælder spørgsmålet om, hvem Danmark skal leve af, handler det typisk om, hvorvidt dagens arbejdskraft er rustet til fremtidens opgaver. Det er naturligvis interes- sant. Men nok så vigtigt er det, om de børn og unge, der i dag går i daginstitution, kan erhverve de kompetencer, der er nødvendige om 20 år. Med andre ord: Er danske børne- haver klædt på til at skabe et miljø, der både på kort og på langt sigt er befordrende for børnenes muligheder videre frem i livet? Det er et spørgsmål, der er vigtigt for såvel of- fentlige som private virksomheder og samfundet som sådan.
Det er dog ikke mindst vigtigt for børnene selv. Derfor er det ikke for meget at hævde, at man bygger fundamentet til fremtidens vækststrategi, hvis man skaber børneinstitutio- ner, der formår at understøtte børns naturlige læringslyst, samarbejdsevner og kreativitet. Men meget tyder på, at mu- ligheden for at sikre næste generation optimale rammer for at udfolde og udvikle disse nødvendige kompetencer be- grænses af en institutionskultur, der er tilrettelagt ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv snarere end et udviklingshensyn.
Det er en forældet tankegang blot at betragte dagsinstitutio- nerne som en løbende udgiftspost i velfærdsøkonomien. At
sikre gode daginstitutioner er en investering i hver enkelt barns trivsel og udvikling - og dermed også samfundets.
At der er basis for flere og mere langsigtede visioner, synes evident. Mandag Morgen har gennem rundspørger i fire paneler testet, hvor meget daginstitutionernes interes- senter engagerer sig i debatten om børnenes udvikling. De fire paneler består af kommunaldirektører, skoleledere, for- ældrerepræsentanter i daginstitutionernes bestyrelser og daginstitutionsledere.
Resultaterne er på mange måder nedslående:
I mere end hver sjette kommune har man ikke diskuteret kravene til de 0-6-åriges læring og udvikling. Se figur 1.
Mere end 40 pct. af skolelederne vurderer, at der slet ikke eller kun i nogen grad er tilstrækkeligt fokus på de lang- sigtede mål for den pædagogiske indsats i deres kommu- ne. Se figur 2.
Kun 4 ud af 10 forældrepræsentanter svarer ja til, at dag- institutionens bestyrelse inden for de seneste to år har drøftet kravene til børns læring og udvikling i forhold til fremtidens samfund. Se figur 3.
Blandt institutionsledere svarer kun hver femte ja til, at spørgsmålet er blevet diskuteret i institutionen de sidste to år.Naturligvis er de langsigtede mål med dagtilbuddene ikke det første, kommunaldirektører, skoleledere, forældre og institu- tionsledere tænker på, når de vågner om morgenen. Alligevel kan man undre sig over, at den vigtige værdidiskussion ikke fylder mere. Specielt i lyset af, at det netop er daginstitutio- nernes vigtigste stakeholdere, der er blevet spurgt.
48| Nr. 36 | 25. oktober 2004
Mandagmorgen
Skoleledere bekræfter tendensen
"Har man i din kommune tilstrækkeligt fokus på de langsigtede mål for den pædagogiske indsats og diskuteret, hvad der skal være de bærende præmisser for daginstitutionernes og almenuddannelsernes arbejde?"
Figur 2: Ugebrevets Skolelederpanel kan også bekræfte, at der ikke er nok fokus på problemstillingen alle steder. Mere end 40 pct. af skolelederne tilkendegiver således, at der slet ikke eller kun i nogen grad er tilstrækkeligt fokus på de langsigtede mål for den pæda- gogiske indsats i deres kommune.
Note: N=163.
Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen.
0 20 40 60 80 100
I høj grad Slet ikke
Ved ikke
I mindre grad I nogen grad
En del kommuner springer over
"Har I i din kommune diskuteret kravene til 0-6-åriges indlæring?"
Figur 1: I langt de fleste kommuner foregår der en debat om de mindstes udvikling og læring, men i mere end hver sjette kommune har man slet ikke eller kun i meget ringe grad taget fat på
diskussionen. Det fremgår af Ugebrevets rundspørge til Det Kommunale Toplederpanel.
Note: N=164.
Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen.
0 20 40 60 80 100
Nej, slet ikke
Ja, i nogen grad Ja, meget detaljeret Nej, kun lidt Hverken/eller
Men tendensen understøttes også af videnskabelige un- dersøgelser. Ugebrevet omtalte i nr. 21 rapporten "Signale- ment af den danske daginstitution", der er udarbejdet af lek- tor Stig Broström, DPU. Heraf fremgår det, at kun 17 pct. af pædagogerne ser det som deres primære eller sekundære pædagogiske opgave at understøtte børnenes læring. Og kun 1 pct. af daginstitutionerne har det med som et punkt i deres årsplan, at de skal give børnene mod til at prøve noget nyt, mod til at overskride grænser.
Massivt behov for vidensudveksling
Der er dog også positive udviklingstræk. Regeringens lov- krav om pædagogiske læreplaner for alle dagtilbud er såle- des en understregning af, at institutionerne ikke bare leverer pasningsgaranti og tryghed for samfundets mindste, men også yder et vigtigt bidrag i forhold til børnenes kompeten- ceudvikling. På samme måde kan det tages som et udtryk for, at daginstitutionerne skal indskrives i den række af læringsinstitutioner, der skal danne rammerne for dansker- nes livslange læring.
Det er bl.a. den tankegang, der er baggrunden for, at Mandag Morgen i et samarbejde med BUPL har nedsat en debatgruppe om børns udvikling. Se tekstboks. Ambitioner- ne er høje, men perspektivet er jordnært: Hvordan kan man skabe et dagligliv i børneinstitutionerne, der er med til at skabe glade, nysgerrige og motiverede mennesker i trivsel?
Et miljø, der respekterer børnene og bidrager til at gøre dem til trygge og handlekraftige mennesker, som trives og vokser med udfordringer? Det er vanskeligt at forestille sig, at disse
egenskaber ikke bliver nøglekompetencer på fremtidens ar- bejdsplads.
Sigtet med debatgruppen er ikke umiddelbart, at området skal tilføres flere penge. Danmark er allerede det land i ver- den, der relativt set bruger flest penge på dagtilbud til børn.
Det handler heller ikke om at opfinde en helt ny pædagogik eller om at revolutionere organisationen i børnehaverne.
Men naturligvis kan det komme på tale at produktudvikle den måde, man tilrettelægger hverdagen i institutionerne.
Det afgørende bliver dog at lære af de bedste, der allerede er langt fremme på denne front. Et hovedmål for gruppen bli- ver således at komme med forslag til nye initiativer, der kan styrke vidensdelingen.
“Vidensdeling er ikke noget, vi hidtil har dyrket systema- tisk i den offentlige sektor. Men det er noget, vi skal dyrke i de nye kommuner, hvor vi skal skabe sådanne kulturer. Vi Mandagmorgen
Nr. 36 | 25. oktober 2004 | 49
Samme billede i institutionerne
Andele, der er enige i udsagnet
Figur 3: Også på institutionsniveau er der for mange, der ikke tager den nødvendige diskussion om kravene til indholdet set i lyset af fremtidens udfordringer. Kun 2 ud af 5 forældrebestyrelsesmedlem- mer og 1 ud af 5 institutionsledere mener, at en sådan diskussion har fundet sted i den bestyrelse/institution, de er knyttet til.
Kilde: Mandag Morgen Nyhedernes Tænketank.
42 pct.
"Har I i din forældrebestyrelse inden for de seneste to år diskuteret krave- ne til jeres børns læring og udvikling på baggrund af visioner for fremtidens samfund?"
21 pct.
"Har I i din daginstitution indenfor de seneste to år diskuteret kravene til je- res børns læring og udvikling på bag- grund af visioner for fremtidens sam- fund?"
N=84
N=105 Daginstitutionsledere
Forældrebestyrelsesmedlemmer
Debatgruppe om børns vilkår
For at skabe fornyet fokus på debatten om, hvordan Dan- mark sikrer de bedste rammebetingelser for børns udvikling, har Mandag Morgen samlet en række gennemslagskraftige dagsordensættere fra erhvervslivet, innovationsmiljøerne og kulturlivet sammen med børneområdets egne eksperter i en debatgruppe om børnenes udvikling.
Målsætningen er, at hvert enkelt medlem og debatgruppen tilsammen skal tilføre debatten om Danmarks langsigtede konkurrenceevne en nødvendig ny dimension.
Debatgruppen indleder sit arbejde i denne måned. Dens væsentligste opgaver er:
At medvirke til at skabe fornyet fokus på daginstitutioner som en af de væsentligste forudsætninger for fremtidig velfærd og vækst.
At medvirke til at få placeret børns trivsel og personlige udvikling højere på den politiske dagsorden.
At identificere og beskrive forskellige stakeholderes an- svar for børnenes udvikling.
Gruppens medlemmer er:
Jørgen Mads Clausen,adm. direktør, Danfoss (formand)
Christine Antorini,faglig sekretær, HK.
Erik Sigsgaard,lektor, Højvangsseminariet.
Daniella Cecchin, børnepsykolog og pædagogisk udvik- lingskonsulent, BUPL.
Peter Albæk,formand, Børns Vilkår.
Martin Thorborg,direktør, Spamfighter.
Lars Pallesen,rektor, Danmarks Tekniske Universitet.
Christina Hvid,direktør, Symbion.
Jakob Lange,studieleder, Københavns Universitet.
Johannes Riis,forlagsredaktør, Gyldendal.
Renée Toft Simonsen,psykolog og børnebogsforfatter.
skal blive meget bedre til at lære af naboinstitutionen eller nabokommunen. Tidligere har der været en tendens til, at hvis nabokommunen gjorde tingene på én måde, skulle man i hvert fald ikke gøre det på samme måde - heller ikke selvom det fungerede godt,” siger Per B. Christensen.
Carsten Jessen mener, at pædagogerne skal blive bedre til at forstå de moderne læreprocesser. De skal vide mere om, hvor de med fordel kan gå ind - og hvor de skal lade være med at gribe ind. Det er ikke et spørgsmål om at bruge flere midler, men om at ændre måden, man tænker på. Carsten Jessen vurderer, at der i institutionernes daglige liv er behov for nogle praktiske, meningsfulde processer, hvor de voks- ne foretager sig noget, som ikke nødvendigvis har et pæda- gogisk formål - det kan være noget praktisk arbejde, der ikke foregår som undervisning, men gerne som en proces, der indebærer, at børnene får hands on-erfaringer.
Nye alliancer
Hvis daginstitutionerne skal styrke læringselementet, er der ifølge formanden for Børne- og Kulturchefforeningen brug for nogle helt nye alliancer - f.eks. mellem daginstitutioner og kunstnere. I Næstved har man skabt et børnekulturhus, som spiller sammen med daginstitutioner og skoler på en måde, der styrker det kreative og det innovative miljø. Men det vil også være oplagt at lade daginstitutioner forholde sig til naturvidenskabelige kompetencer. “Børn er jo meget in- teresserede i stjerner, i universet, og i hvorfor ting fungerer, som de gør. Hvorfor bruger vi ikke de innovative kompeten- cer, som de har, til at spille sammmen med nogle erhvervs- virksomheder? Sådan nogle partnerskaber har vi ikke i dag.
På skole- og gymnasieområdet findes de, men ikke på dag- institutionsområdet,” siger Per B. Christensen.
Han er overbevist om, at både børn, pædagoger og virk- somheder kan opleve et positivt samspil i forbindelse med at udvikle børns kompetencer. “Mange små børn har i dag ikke en klar opfattelse af, hvad arbejdslivet er. Vi holder det jo skjult for dem. Tidligere var arbejdslivet synligt. I dag er mange jobrelationer ikke synlige for børnene, og derfor kan de ikke forholde sig til det,” siger Per B. Christensen.
I sit videnskabelige arbejde har Carsten Jessen bl.a. foku- seret på, hvordan børn tilegner sig IT-viden og andre kom-
petencer. Det sker nemlig ofte gennem leg. Når børn og unge lærer sig at spille computerspil, at chatte på nettet eller bytte Pokémon-kort, er der ofte tale om krævende lærepro- cesser. Man kan eksempelvis ikke deltage i aktiviteterne om- kring Pokémon-kortene uden et vist overblik over de flere hundrede Pokémon-figurer med hver deres egenskaber.
“Børn stejler ikke over for aktiviteter, der har elementer af læring - tværtimod. Men de tager tingene til sig, fordi der er leg i det. Fidusen er, at de skal lære for at kunne lege med.
Børn må ofte pukle med at lære nogle ting for at få ad- gangskortet til nogle lege, og derved udvikler de i høj grad nogle læringskompetencer - ikke mindst evnen til at sætte sig ind i noget nyt stof - uden at der står en underviser ved siden af dem. Det er noget af det mest grundlæggende, vi skal huske,” siger Carsten Jessen.
I orden at understøtte lederegenskaber
Carsten Jessen mener således, at det absolut er muligt at styrke børns naturlige innovative og kreative evner gennem en række omlægninger af hverdagen i en børnehave.
Men også potentielle lederevner kan styrkes - man kan i hvert fald undgå at undertrykke dem. “Ser man på legekul- turen, er der meget lederskab involveret. Det er ikke kun- stigt, men handler meget direkte om, at hvis der er nogen, der er gode til noget, får de lov at gå foran. Autoritet er vir- kelig noget, man gør sig fortjent til. Og det er ofte dem med mest fantasi, der får førertrøjen. Det er altså en kultur, hvor kreativitet og innovation bliver værdsat lige på stedet af de andre børn - og de voksne kunne godt blive bedre til også at værdsætte det. Under alle omstændigheder er det et godt ek- sempel på, at man allerede i børnehaven kan begynde at lære sig nogle sociale regler og adfærdsmønstre, som fungerer i vores kultur,” siger Carsten Jessen.
På spørgsmålet om, hvad børnehaven præcis skal gøre for at fremme en udviklingskultur, svarer Carsten Jessen:
“Man skal styrke de sociale kompetencer, herunder evnen til at indgå i en social sammenhæng med andre børn, som bør- nene selv organiserer. Man skal også arbejde med evnen til at lære at lege. Desuden skal børnene opdage, at de kan påvirke omverdenen - og at man som menneske kan frem- stille produkter. Det handler om at gøre noget med hænder og krop og intellekt på én gang. Og det bliver der gjort alt for lidt ud af i dag, selvom vi ved, at der er en vis sammenhæng mellem kreativitet og innovation og det at have dyrket for- tællinger, musik osv. Den sammenhæng burde styrkes.
Noget af det bedste, vi kan gøre, er at styrke og inspirere de kreative/æstetiske sider - at give rum og inspiration til det.”
Frans Rønnov | roennov@mm.dk
50| Nr. 36 | 25. oktober 2004
Mandagmorgen
’
Børn stejler ikke over for aktiviteter, der har elementer af læring - tværtimod. Men de tager tingene til sig, fordi der er leg i det. Fidusen er, at de skal lære for at kunne lege med.Carsten Jessen,lektor, Danmarks Pædagogiske Universitet
