• Ingen resultater fundet

Projektstatus 1. kvartal 2013 - Danske virksomheder KAF Projekter

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Projektstatus 1. kvartal 2013 - Danske virksomheder KAF Projekter"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Projektstatus 1. kvartal 2013 - Danske virksomheder KAF Projekter

2013-05-07

Projektnummer:

2002319-13

Projektnavn:

Hurtig og effektiv reduktion af blown-packs

Projektleder:

Flemming Hansen

Beskrivelse: Visse arter af psykrotrofe Clostridier kan opformeres ved lav temperatur (÷1 - 4 °C) med kraftig luftudvikling (”bombage”) og en frastødende lugt af bræk/kloak til følge.

Clostridierne forekommer i dyrenes fæces, på hud, i støv og i jord og derfor også lejlighedsvis i slagterimiljøet. De er yderst vanskelige at påvise ved almindelig dyrkning, idet de er meget følsomme overfor ilt og opformeres langsomt (1 - 4 uger) ved lav temperatur. Derfor udvikles en PCR baseret metode, som indenfor få døgn giver svar på om disse Clostridier er til stede eller ej. Med udgangspunkt i publicerede PCR-metoder til psykrotrofe Clostridier udvikles, optimeres og indkøres én samlet real-time PCR-metode til hurtig påvisning af alle relevante Clostridier.

Planlægningsmødet besluttede at nedenstående aktiviteter skulle gennemføres:

• Der udarbejdes en litteraturrapport med særlig fokus på, hvor clostridierne findes, hvor ofte de findes/hvor mange der findes på fersk oksekød, samt hvor mange der skal til, for at udvikle bombage ved vakuum pakning. Endvidere søges efter eventulle publicerede anbefalinger til, hvordan ”Blown-Pack” kan undgås.

• Der udarbejdes et nyhedsbrev omhandlende metoden, samt ”hvad DMRI kan assistere med når problemet opstår”.

• KF informeres om ”Blown-Pack” projektet på et møde i ”Slagterikontaktforum”

• Hvis der er midler til rådighed, kan der udarbejdes en ”poster” til ICOMST i august 2013

(2)

Projektnummer:

2000221-13

Projektnavn:

Bioaktive komponenter

Projektleder:

Lene Meinert

Beskrivelse: Målet er at identificere bioaktive komponenter i okse- og kalvekød samt biprodukter med sundhedsfremmende eller teknologiske egenskaber. Komponenterne vil kunne anvendes til fremstilling af kødprodukter med forøget ernæringsmæssig værdi og give nye muligheder for konservering og kvalitetsbevarelse af fødevarer. Kød indeholder kendte bioaktive indholdsstoffer såsom aminosyren og dipeptidet Carnosin og Taurine. Det skal undersøges, om der findes flere aminosyrer og mindre peptider med biologisk aktivitet.

Det er projektets formål, at klarlægge forekomsten af bioaktive komponenter i restprodukter fra slagtning af kvæg med henblik på senere anvendelse ved fremstilling af kødprodukter med sundhedsfremmende egenskaber. Screeningsarbejdet, der inkluderer hydrolysat af hhv. kalve- og okseråvarer er forsinket pga.

problemer med et assay (problemet er dog netop identificeret). Styregruppen prioriterede, at DMRI fokuserer i 2013 på hydrolysater med interessant ACE-aktivitet (hjerte, lunge og tunge). Betydning af hydrolysetid for ACE-aktivitet vil snarligt blive påbegyndt. Den ph.d.-studerende på KU analyserer de samme hydrolysater mht. antioxidativ aktivitet, aminosyresammensætning, proteinstørrelsesfordeling mm.

Der er indsendt en artikel om resultater af de antioxidative analyser til Food Chemistry, der skrives fortsat på en artikel til Journal of Functional Foods, og der publiceres en kort artikel i Plus Proces nr. 2 2013.

Projektnummer:

2001039-13

Projektnavn:

KKC-2 Kvalitetssikring af objektiv kreaturklassificering

Projektleder:

Chris Claudi-Magnussen Beskrivelse: På flere kreaturslagterier anvendes det EU-godkendte, objektive vision-

klassificeringsudstyr KKC-2 til lovpligtig EUROP-klassificering. Til forskel fra en visuel klassificering af en godkendt klassificør giver KKC-2 en mere ensartet og kontinuert klassificering. Der er nu opstået et behov for at videreudvikle systemet med henblik på en bedre og mere ens målepræcision på anlæggene ved kalibrering af kameraer samt en fremtidssikring af anlæggene, så softwareplatform og elektroniske komponenter kan udskiftes i takt med teknisk forældelse.

Som nævnt i forrige status blev der i 2012 påvist en S-formet sammenhæng mellem klassificeringen med de nye og de gamle kameraer. Teorien var, at S-kurven skyldes opretningen af billederne fra de nye kameraer, men Carometec har endnu ikke fundet en løsning på dette. Det er i mellemtiden påvist, at softwaren i det opgraderede KKC-2 ikke giver samme resultat (billedparametre) som softwaren i det eksisterende KKC-2. Softwarefejlen er endnu ikke fundet og det er uvist om fejlen helt eller delvist kan forklare den S-formede sammenhæng. Carometec arbejder videre med at finde en løsning og DMRI assisterer med kontrolberegninger og gode råd. Kødbranchens Fællesråd (KF) har i samråd med Danish Crown og Klassificeringskontrollen bevilget supplerende midler til DMRI til yderligere aktiviteter i 2013.

Aktiviteterne omfatter blandt andet udledning af nye klassificeringsformler baseret på de nye kameraers billeder og Klassificeringskontrollens bedømmelser samt en test af de nye formler på data fra EU godkendelsen i 2003. Disse aktiviteter forudsætter en acceptabel løsning af den nævnte S-formede sammenhæng.

(3)

Projektnummer:

2000929-13

Projektnavn:

Udnyttelse af registreringssystemer

Projektleder:

Peter Bisgaard

Beskrivelse: Branchen har med en fælles platform sikret, at slagtedata håndteres ensartet, korrekt og effektivt. Projektet varetager optimering og videreudvikling af systemet, så det på en tidssvarende og effektiv måde tilgodeser behovet for produktstyring og dataopsamling under produktionsforløbet – herunder kommunikation og integration med øvrige systemer for effektiv produktion.

Slagtedatasystemet varetager hensigtsmæssig registrering af væsentlige produktparametre for korrekt håndtering og udnyttelse af de enkelte produkter. Dialog med relevante myndigheder indgår som en del af projektet ligesom datasikkerheden vurderes i forhold til nuværende krav og forventningerne til den fremtidige udvikling inden for dette område.

I 1. kvartal har projektet omfattet:

• Ændring (bortfald) af krav om BSE-test for slagtedyr over 72 måneder, herunder håndtering af krav om BSE-test for AM-, OT- og nødslagtede dyr over 48 måneder.

• Håndtering af ændrede krav til Fødevarekædeoplysninger, herunder dialog omkring optimering af IT værktøjer til understøttelse af effektive arbejdsprocedure

• Håndtering af elektronisk øremærkeaflæsning herunder behandling af fejlprogrammerede mærker.

Projektnummer:

2002310-13

Projektnavn:

Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød

Projektleder:

Ursula Kehlet

Beskrivelse: Fra december 2012 kunne 222 sundhedsanprisninger tages i brug til fødevarer i EU.

Sundhedsanprisninger er udsagn, der fortæller, at et næringsstof/en fødevare har en positiv effekt på human sundhed fx Kød/fisk bidrager til at forbedre optagelsen af jern, når det spises sammen med andre fødevarer, der indeholder jern. Projektets mål er at udarbejde en systematisk vidensopsamling for anvendelse af sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Projektresultaterne vil give virksomhederne et overblik over mulighederne for at markedsføre oksekød med ernærings- og sundhedsanprisninger. Den afledte effekt af projektet vil derfor være øget forbrugerkendskab til oksekødets ernærings- og sundhedsmæssige værdi.

Projektets overordnede formål er at udarbejde en vidensopsamling for anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger på oksekød.

I samarbejde med Landbrug & Fødevarer er vidensopsamling om anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger på kalve- og okseprodukter påbegyndt. En bruttotabel med udgangspunkt i kalve- og okseprodukter fra det KAF finansierede projekt ”Mættet fedtindhold i dansk okse- og kalvekød” er udarbejdet med tilhørende næringsstoffer indhentet fra førnævnte projekt (makronæringsstoffer) samt FoodComp (mikronæringsstoffer). Bruttotabellen vil i sidste ende fungere som dokumentationstabel for rigtig anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger.

Der vil derudover blive udarbejdet en overskuelig tabel for hhv. kalve- og okseprodukter inddelt efter fedtindhold (≤10% fedt og >10% fedt). For hvert produkt vil fremgå, hvilke ernærings- og sundhedsanprisninger er mulige at anvende.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Beskrivelse: Projektets formål er at udvikle et hjælpeværktøj til løsning af ribben i forbindelse med udbening af kreaturer. Det manuelle arbejde er hårdt og kan på sigt give

Beskrivelse: Målet for projektet er anbefalinger for foderfedtkilder og mængder med henblik på en optimal kvalitet af spæk/fedt på slagtekroppen set i forhold til kvalitet af

Beskrivelse: Målet for projektet er anbefalinger for foderfedtkilder og mængder med henblik på en optimal kvalitet af spæk/fedt på slagtekroppen set i forhold til kvalitet af

Projektet vil varetage udvikling og optimering af systemet, så det på en tidssvarende og effektiv måde tilgodeser behovet for produktstyring og dataopsamling under

Beskrivelse: Formålet er at udvikle et visionsystem til detektion af slagtekropsforureninger, der kan dække større dele af slagtekroppen under produktionsvilkår, samt at

Beskrivelse: Formålet med projektet er, via en forundersøgelse, at fastlægge sammenhængen mellem temperatur forskellige steder på transportvognen og kødkvalitet,

Beskrivelse: Formålet med projektet er, via en forundersøgelse, at fastlægge sammenhængen mellem temperatur forskellige steder på transportvognen og kødkvalitet,

Beskrivelse: Projektets formål er at udvikle et værktøj i form af en model, der kan forudsige holdbarheden af MA-pakket kyllingekød på basis af et startkimtal samt et