Fotografiet i folkemindeforskningen (1839-1950)

Fotografiet i folkeminde- forskningen (1839-1950)

Af Gustav

Dansk

Folkemindesamling

fotografiet

Mensfolkemindeforskningentogfonografen^{og senere}båndoptageren til sig straks efter deres fremkomst herhjemme, var den længe^om at opdage, hvad fotografiet kunne bruges til. Opfindelsen af fotografiet

for hundrede _oghalvtredsår siden faldt nogenlunde sammenmed, at

manbegyndte densystematiske indsamling af folkeminder. En af pio¬

nerernei dettearbejdevarSvendGrundtvig,sombådei 1843 og1854

udsendte sineopråb til danskerneomat hjælpe ham med at optegne

vore folkeviserog, senere, allearteraf mundtlige overleveringer. Men

der skulle gåhalvtreds år, før fotografiet blev taget i brug som doku-

mentationsmiddel. Det sketesommeren 1895, da EvaldTangKristen¬

senrejste rundt med fotografen Peter Olsen fra Hadsten. Erik Høvring

har igenudgivelsen afGamle Kildevæld udførligt beskrevet, hvorledes

dettefotografiske dokumentationsprojekt blev realiseret inærtsamar¬

bejde med folkemindeforskeren Axel Olrik, som ogsåpersonligt kom

tilatståforendelaffinansieringen, efteratdervarkommet afslag på

en ansøgningomfondsstøtte. Den manglendestøttevarogså grunden til, at planerne^omyderligere fotorejser blev opgivet (Høvring Peder¬

sen 1981:16). Om den første sommers optagelser, som nu findes i

DanskFolkemindesamling, erder kunat sige, atde ikke blot i dansk,

men også i international sammenhæng må betegnessom enestående.

Fotograferingen af Tang Kristensens meddelere i arbejdstøjet og med

deresredskaber i håndenerikkeblot,somdetvarhensigten, bleveten

portrætsamling af hans »gamle kildevæld«; disse fattige visesangereog

eventyrfortællereersamtidigetvidnesbyrdom,hvorledesalmindelige

danskerei forrige århundrede så ud, når de ikkevarhosfotografen.

Evald TangKristensens brugaf fotografietsom dokumentation var

dog en enlig svale i dansk folkemindeforskning. Yi skal helt frem til 1909,før vistøder påetlignende projekt,ogdavardetigen Axel Olrik,

der stodbag.

Året

mindesamling begejstret skrevet om billedets og fotograferingens plads i dokumentationsarbejdet:

Men det^erikke bare beskrivelsen af det svundne, vi skal ha; det er

ogsåbilledet, -hvor det^ermuligt: helligkildenogønskekvisten, klu¬

detræet som de _syge krøb igennem; desuden den naturverden som har været bestemmende for folkets tro, og de mindesmærker

hvorom der meldes i dets_sagn.Men vi børogsågemmeheledaglig¬

livets verden ibilleder, sågodt det larsiggøre... Mednutidens lette adgang til fotografi og under samarbejde med alle de interesserede

kræfter kan der_gøreset arbejde, der får betydning for mindeforsk¬

ningenog langt videre omkring (Olrik 1908:13-15).

Allerede i den af Olrik skabte arkivstruktur fra 1906indgik »folkelivs¬

billeder« i en række systematiske og geografisk ordnede samlinger.

Hertil kom efterhåndenenrækkestørreogmindre fotosamlinger,som institutionen fikoverdragetaf private, og somvi nedenfor skal vende tilbage til. Frem til midten aftyverneindgik fotograferingsom etna¬

turligt led i institutionens dokumentationsarbejde. Men herefter var

1. Spillemandenogeventyrfortælleren AndersJørgensenSamsvar enaf

deførste, som blevfotograferet af Peter Olsen i 1895 (bnr. 74a). Om sidstnævntefortæller Evald Tang Kristensen: »Derboedei Hadsten en

dygtigfotografP. Olsen,somgodt villetagesigdet hverv påatrejseom¬

kring med migogfotograferede gamle mennesker... Vi ordnede detnu

sådan,atdisserejserblev lagt ifemture, ogimellem dem^varvisåhjem¬

meenkort tid... Jegholdt stærktpå,atfolkene skulleværeideres dagli¬

getøj, akkurat sådansom de havde siddetogsungetogfortalt formig.

Enkelte villeførstpynte sig lidt, men det forbødjeg dem. Fotografen

mente, inden vibegyndte,atfleremåske villeundslåsig, mendetvarder

slet ikke tale_om;de ville hellere endgerne, ogjeglovedebagefteratsen¬

de demet billede, hvadjegdaogsåholdt... Fotografen havde^{meget at} bære, da han skulle slæbemangeplader med sig, menhanvarretudhol¬

dende_{og en} dygtigfodgænger... Jeghjalp tilatbæresagerne,... havde

veloverlagt, hvordan turenskulle ordnesogvistehele tiden vej...« Den førsteturgårtil Djursland, hvor deovernatterhosprovsten i Torsagerog næstedaggårned til landsbyenRostvedogfårAnders Jørgensen Sams fotograferet. »Det varetsærlig godt billede, vifik af ham, også togvi

hjem,« slutter Tang Kristensen brat (Minderog Oplevelser IV:71f).

deren langpause. Førstmed denintensiveindsamling itresserneblev fotografiettageti brug igen,ogdetvarkarakteristisk nok ogsåførstnu, at Folkemindesamlingen fik indrettet et billedarkiv. Indtil da havde fotografierognegativer, ja selv deuerstattelige glasplader, stået på hyl¬

dernemellem deøvrigearkivalier. Til trods for denneuhensigtsmæssi¬

geopbevaringerderikke konstateret skader på deca. 5000gamlefoto¬

grafier,somsiden 1965 erblevetudskilt af samlingerne^ogoverført til

det_nye billedarkiv.

I en redegørelse for fotografiets betydning for vor hjemlige folke¬

mindeforskningmåDanskFolkemindesamlingvære detnaturlige ud¬

gangspunkt: så godtsomalle ældre optagelseraf dennegenre erhavnet

her. Dernæst skal vi se på folkemindebilleder i Dansk Folkemuseum (Nationalmuseets 3. afd.) og andre offentlige samlinger og til af¬

slutning kommeind på de professionellefotografers optagelser. Over¬

sigten begrænsersig til perioden før 1950^oggørikke kravpåfuldstæn¬

dighed: Det ville være halsløs gerning i en tid, hvor de offentlige billedsamlinger istorudstrækningervedatblivesatpåedb. Men hvad

gør man ikke i anledning afetjubilæum!

Kredsen

omkring Folkemindesamlingen

Højtærede hr. Doktor.

Mangetakfor brevet. Jeg skal noksøgesåvidtmuligtatudføre de mig pålagte hverv. Torsdagformiddaggårturenfor sig. Jeg harværet på etparprøveekskursioner, som gav retpænt udbytte. Apparatet

virkerfortrinligt, hoslagt senderjegetprøvebillede, jegtogforleden,

mennaturligviserdetsjældent, atbillederne kanblive så gode, idet lysforholdene retofte ervanskelige... (DFS 1906/134: Bang).

Sådan skrev stud. _mag. Thomas Bang den 13.juli 1909 til Axel Olrik,

inden han drog afsted til Nordvestsjælland med 30 kroner i rejseun¬

derstøttelse. Allerede samme år hedder det i en rapport fra den ny¬

oprettedeforening »Danmarks Folkeminder«: »Thomas Bang... hari

sommergennemvandret Holbækamtforatskriveop ogforatfotogra¬

fere helligkilder og stene til Dansk Folkemindesamling (Thuren 1909:6).« Heltfrem til 1915 berejste denungehistoriker,somdesværre

allerede dødei 1920,landetfor Dansk Folkemindesamlingogregistre¬

rede_ogfotograferede kilder,træer, stenoghøje, hvortil der^varknyttet tro, skik ellermundtligoverlevering.

Det sammemotivvalg går igen hos de andre afFolkemindesamlin¬

gensfotograferendemedarbejdereoghos denaktive kredsaf indsam-

lereogforfattere i Foreningen Danmarks Folkeminder. Alle holder de sig til,hvadmankaldte dejordfaste folkeminder^- selvomrepertoiret

efterhånden bliver udvidet med majbænke og midsommertræer. Det gælder både H.Grimer-Nielsen (assistent ved DFS fra 1906ogfra 1915 arkivar), forfatteren Thorkild Gravlund, navneforskeren Gunnar

Knudsen _og Sorølektoren Henrik Ussing, som alle lod deres billeder indgå i Folkemindesamlingen. Selv hos konservator H. P. Hansen, hvisfotografier for størstedelen findes på Herning Museum, møder vi

den samme indstilling^- i hvert fald når det gælder folkemindemoti¬

verne.Skulledetikkehaveværetmuligtatfotografere designe-^{og ma¬}

neritualer,^somhan beskrevi sitværk^omklogefolk i Vestjylland? Helt

optil midten afvortårhundredelevede der mennesker,som varkyndi¬

ge i disse tingog kunnevise, hvordanmangjorde. Men H. P. Hansen

holder sig til de magiske genstande og fotograferer en enkelt gang håndenpå ^enmand, der i sin tid ^varblevetheldigt opereret af Laust

Glavind.

De eneste undtagelser fra denne genstandsfiksering er museums¬

manden Kai Uldall, fotografen Søren Bay og folkemindesamleren

Søren Lolk, hvis fotografier findes på henholdsvis Dansk Folkemu¬

seum, Dragsholm lokalhistoriske Samling og Tåsinge Museum. Den

mest autentiskarbejdendeer Uldall, som vi skal vende tilbage til i ^et følgende afsnit. Mere problematiske erLolk (jf. Jensen 1986) og Bay (jf. Christmas Møller & Kragelund 1974) med deres fotografering af dagliglivssituationer, som ofte var stærkt iscenesatte, og - for Bays

vedkommende - undertiden rene museumsrekonstruktioner. Det er

imidlertid altid dissetre, sommå holdefor, nårmani Danmarks Fol¬

kemindersimponerende skriftserie fra denne periode bringer fotogra¬

fier af andet endjordfaste motiver.

Foreningen Danmarks Folkeminders bestyrelse må have været opmærksom på denneskævhed, da den i 1926 påopfordring afetmed¬

lem udskrev ^en »amatørfotografikonkurrence« blandt foreningens

medlemmer. Resultatet var 233 fotografier, som blev overdraget til

DanskFolkemindesamling. Vinderen af førstepræmien på 100 kroner

varmalerinden Andrea E. Sørensen i Lille Ganløse ved Holbæk. Hun indsendte 68 fotografier ledsaget afmegetudførlige oplysninger. Som noget nyt i motivvalget finder vi mange typiskehverdagssituationer:

for eksempel fattige koner og børn, der samler aks på ^en ophøstet

mark. Andenpræmienpå 75 kr. gik til højskolelærer Olaf Andersen i Tommerup på Fyn. Hanhavde i højere grad end Andrea E. Sørensen bidraget med folkemindebilleder i egentlig forstand, blandt andetfoto¬

grafiet »Vinterbebudere. Tiggersker ind under jul«tageti 1903 iMelle-

2. Omkring 1890 toglandsbyfotogra¬

fenLars Peter Knudsen dette bil¬

ledeaf»Kikke-

Karoline«iAlstrup

idetvestlige Vend¬

syssel (bnr. 10153).

Hendesrigtigenavn

varKaroline Chri¬

stinePetersdatter(f 1832). To lokalhi¬

storikerehævder, at deterhende, som

forfatteren Thomas

OlesenLøkken, der voksedeophossin bedstemoder isam¬

melandsby, har portrætteret i roma¬

nen Poul Dam

(1925): »Hun varet højt ranglet kvind- folk, hviskropvar

bygget ud med tøj. Hun boede i etlille hus i Udflytterne ^oggikpåar¬

bejde året rundt, ^men kun når hun trængtetil det. Ellers drak hun og drev omkring på gårdeneogbragte historierognyheder rundt til alle.

Folksørgedeforatfå deresbørnafvejen, nårhun varianmarch.

Hun var en sikkergæst, hvor dervarbryllup eller begravelse, og man

sagde, hun sultede sigen ugeføretsådant besøg.« (Herciteretefter

Føns & Skjødsholm 1975:16 f).

rup sogn.Bedømmelsesudvalget bestodaf Griiner-Nielsen, arkitekt H.

Zangenberg ogkunstfotograf I. C. Stochholm.

Fotoreportager i egentlig forstand finder vi ikke i Folkemindesam¬

lingens billedarkiv fra denne tid. Vi skalheltoptil slutningen af tredi¬

verneogbegyndelsenaf fyrrerne forat finde eksempler på festskikke,

som ergennemfotograferet fra ende til anden. Optagelserne^stammeri begge tilfælde fra Fanefjord på Møn, hvor gårdejer Harald Jensen fra

3. Gårdmand Peder Kristensen Jensen

(1843-1917) i Gårdsted, Lime

sogn,fotograferet

1911afNiels Søren¬

senmedsin skal¬

meje (bnr. 466).

Han varden sidste i

Salling, der spillede pådette gammel¬

dagsogmeget sjældnefolkemusik¬

instrument. Derer

påeuropæiskemu¬

seerkun bevaret 16

skalmejer; de 13 findes på danske

museer, ogafdisse

vides8 med sikker¬

hedatværefrem¬

stilletafdenne

mand(jf. Niels

Sørensensnekrolog

overham i Skive Folkeblad 14.9.1917 ogMuller 1973).

Dame lavede^enstorfotoreportageomsommer-i-by-optog 1938og om

fastelavnsridning 1945.

Indgåede fotografisamlinger

Et særligt kapitel udgør de private fotografisamlinger,somi tidens løb

erblevet skænket til Dansk Folkemindesamling, og som vi her skal

omtale ikronologisk orden.DenældsteerEvald Tang Kristensensom¬

fattende 226 glasplader. Lidt over halvdelen er meddelerportrætter,

for størstedelennegativerne til Peter Olsens tidligere nævnteoptagel¬

serfra 1895 (billednummer1-116;jf. HøvringPedersen 1981). Resten

erprivatfotos. Bortset fra etparmeddelerbilledersesden store folke¬

mindesamler ikke selvathave brugt fotografiet i sin indsamling.

Fra nogenlunde ^samme periode stammeren samling fotografier af landsbyfolk i Hvetbo herred ved Brønderslev. De er optaget af hus¬

manden, amatørfotografen, kunstmaleren og tusindkunstneren Lars Peter Knudsen(1835-1908), som en gangi 1880'erne fik anskaffet sig

etkamera(Føns & Skjødsholm 1975; Mario1984). Optagelserne viser

Knudsens naturtalent forportrætfotografering, og dererligesom hos

PeterOlsen taleom fattige danskere fotograferet i deresbarske hver¬

dag. Blandt glaspladerne,somi1987 blev skænkettil Folkemindesam¬

lingen af bogbinderparret Poulog Gudrun Mario,finder vi etheltau¬

tentisk folkemindebillede:En fattig kone lagt påstråi sinstuesomdet

var skik indenbegravelsen. Det ^erfotografensegenmoder,som døde

den 14. maj 1892 (bnr. 10142-10186; DFS 1987/7).

Fra 1904 tilomkring 1920 indsendte sigøjnerforskerenogamatørfo¬

tografen Johan Miskow (1862-1947) optegnelser, udklipogfotografier

tilFolkemindesamlingen. Billederne, ^{som er}af fremragende kvalitet,

eretenestående dokumentationsmaterialeomcirkusfamilier_ogandre

farende folks hverdag i et ugæstfrit Danmark, hvor myndighederne

konstantvarpånakken af dem,ogde måttefinde sig i mereellermin¬

dre vilkårlige udvisninger (bnr. 3850-3914; DFS 1906/51).

11920indgikenfin samling folkelivsbilleder fra SallingogFuropta¬

getaf træhandler Niels Sørensen(1863-1919)i Lem. Hanvarmedlem

afForeningenoghavde i sine sidsteårværetsærdelesaktiv^somfolke¬

mindesamler _og lokalhistoriker. Sørensen portrætterer folk i hver¬

dagstøjet, undertiden i færd med forskellige sysler som knipling,

kærnen _og forskelligt garnarbejde (for kvindernes vedkommende)

samtkurvefletning, valkningogbrolægning (for mændenes). Han foto¬

graferer også kludesamlere, tiggerskerogomvandrende handelsmænd.

Desudenbygninger, interiørerogarbejdsprocesserindeogude. Hvad

der_gørdenne samling specielt værdifuld, ^eratfotograferingen ersket

sideløbende med Sørensens optegnerarbejde. En sådan dokumenta-

tionstæthed er sjælden, og man kan spekulere ^{over, om} der her ikke

gemmersig materiale tilenspændendepublikation. Af folkemindebil¬

leder i snæverforstand har Sørensenfotograferet fire spillemænd med

deres instrumenter: violin, klarinet og skalmeje (DFS 1920/1-4, bnr.

374-499;jf. Aakjær 1919).

I 1924 skænkede kunstfotografen og forlæggeren I. C. Stochholm (1850-1931) sine »TyperogFolkelivsbilleder« til Dansk Folkeminde¬

samling. Fotografierne er for ^en stor del gengivet i billedværket Det

somforsvinder. Typer, ErhvervogFolkeliv fra 1923 eller Minderfra det gamle Land, som titlen lødpå den let omarbejdede andenudgave fra

1924. De ældstefotografierstammerfra den tyske naturfilosofog ma-

4. »Rugårds 'heksedam', hvorJørgenArenfeldt 'svømmede' heksene,«

erAchton Friis' titelpådettefotografifra1930(bnr. 6626).»Nuerdam¬

men et billedepåfredogidyl; gæs ogænderogingen heksesvømmer rundtpå den grønne vandflade, som er omkransetafmægtige træer,«

skriver han i DeJyders Land (bd. 1, s. 280).

tematiker Arthur Yianna de Lima, som i 1889 var sommergæst i

Hornbæk _og her foretog indendørsoptagelser af piger og drenge i en skoletime _og udendørsoptagelser af fiskere (jf. Varnild 1989:187).

Stochholms_egnebilledererprægetafenparolei tidenom,atmanskal fotografere folketyper, dvs. anonyme repræsentanterfordeneneeller

den andenbefolkningsgruppe (jf-Stochholm1919;Bente1919; Buergel

Goodwin 1919). Dette erbaggrundenfor de titler, som hangiver sine

billeder: »Gammel skomager«, »Gammel smed«, »Rebslageren ved Østervold«, »Lille nyboderpige«, »Storebæltsfiskere«, »Konfirmand- typerfra slutningen af forrige århundrede«. Sidstnævnteeretafdefå

folkemindebilleder i Stochholmssamling. Herudovererderoptagelser

af kildekonen i Frederiksdal, afkattenaftøndentilhesti Store Magle¬

by og til søs i Dragør havn (bnr. 3941-4146, 9201; tidligere DFS 1922/4).

1 1929 indgikenstorsamling fotografier frategnerenogforfatteren

AchtonFriis(1871-1939)optaget somrene1921-24, underindsamling

af materiale til trebindsværket De Danskes Øer (Kbh. 1926-28). Da

han nogle år efter havde udsendt De Jyders Land (Kbh. 1932-33)og Danmarks Store Øer(Kbh. 1936-37) indgik også optagelsernetil disse

værker. lait rummer samlingen henved tre tusind negativer (bnr.

5808-8093). Fotografierne er næsten alle af god kvalitet, og der ^er

mange fremragende billeder, som aldrig ^er blevet offentliggjort. I sin

helhed udgør denne samling et enestående dokument om det danske

kulturlandskab i tyverneogtrediverne. Utalligeaf de gårde, landsby¬

partierog udsigter, som Achton Friis fotograferede, er nu enten for¬

svundet eller forandret til det ukendelige. Af egentlige folkeminde¬

billederer der dog ikke mange: som sine samtidige fotograferer han helligkilder,træer, stenogkors^-dejordfaste motiverogdermed basta.

Men _personer forekommer i det hele taget sjældent på Achton Friis'

billeder. SomenPalle-alene-i-Verdenfotograferer han sig^gennem det

danske land, ognårhan afogtil møder et menneske,blivervedkom¬

mende straks bestemt efter sin race: »Frk. Ritta Andersen. Bogense

hotel. Født i Odense. Rettypisk fynsk pige; megetlys. 19 Aar«, »Frk.

Caroline Hansen, NørreAlslev. Meget mørk, fremmedartet type,gul¬

lig hudfarve«, »Frk. G. Grønborg fra Lolland... Mørktype, men nor¬

disk (overvejende) medprægaf middelhavsrace« (DFS 1929/162 IV).

Det varsidste mode iudforskningen afvorhjemlige folkekultur. (In¬

genkunnejo vide, hvad den slags uskyldige, pseudovidenskabelige be¬

tragtningervarved atudvikle sig til andre steder.)

Folkemindebilleder i andre

samlinger

På Nationalmuseet, specielt Dansk Folkemuseum (Nationalmuseets

3. afd.) findes meget betydelige samlinger, ikke blot folkelivsfotogra- fier, dvs. billeder med tilknytning til den materielle folkekultur, men

også hvad der i snævrere forstand kan kaldes folkemindefotografier.

De emneordnede_gruppertil belysning af danskeogudenlandskefest¬

skikke supplerer således i flere henseender, hvad man harpå Folke¬

mindesamlingen. Det skyldes førstogfremmest den energiske indsats

framuseumsinspektør Kai Uldall(1890-1989),somtidligt kom igang medbådeatfilme_ogfotografere de danske festskikke. Uldalls filmer derallerede skrevetom (Yde-Andersen 1960),mindre kendt^erdet, at han ogsåfotograferede skikkene og ofte gjorde det i reportageform.

Ved atbladei Dansk Folkemuseums billedarkiv opdagerman, at der

ertale om et femogtyveårigt indsamlingsprojekt. Festskikke kanman

nu engangikke fotografere nårsomhelst: de måtages,nårlejligheden byder sig. I midten aftyverneefterlyste Uldall oplysninger om, hvor

manendnuholdt fast ved degamleskikke i forbindelse med årsfester-

ne(Uldall 1928),ogsågikhanellersigangmedatfå lavet de nødven¬

dige film- og fotooptagelser: 1927 fotograferer han sankthansaften i Toreby på Lolland, hvordan kransenebindes på den»midsommerkro-

ne«, som hvert år anbringes itoppenaf byens midsommertræ. 11929 rejser han til Sønderjylland for atlave optagelser fra»æ midsommer¬

kost« dvs. dansen omkring midsommertræet i Sæd ved Tønder. 1930

erhan på Samsø forat tage billeder af sommer-i-by-optogetog pynt- ningen af »favnen«, som bruges til dette formål, og samme år erhan ogsåpåMorsforat tagebilleder afensankthansskik medmajgreveog

sommer i-by-optog. I 1931 laver han fotoreportage på Strynø om børnenes skærtorsdagsskik: De drager til stranden med store halm¬

bundterog engrydetilatkogeægi.Mensdrengene kogeræggene,leger pigerne.Dekogte^ægdeles ud,og mankaster demopiluften, inden de spises under et fælles måltid. Bagefter går børnene i samlet trop til byen, hvor de leger og danser om majstangen til mørkets frembrud.

Samme årtilpinseerUldalli Skørping i Himmerland foratlaverepor¬

tageombørnene, der hentermajløvhjem fra skoven pinseaftenogbag¬

efter pynter deres »majbøg« (et kolossalt kors med grønne grene og

dannebrogsflag), somrejses hjemme i landsbyen. Til sankthans kører

han rundt i Nordsjælland og fotografereret stort antal bål og blus. I

1932 finder vi ham vedfastelavnsridning i Store Magleby på Amager,

ogtorsdagen før har hanværet i Hundige for atfotografere drengenes indsamling afæg og penge til deres fastelavnsgilde. Påske ^samme år dragerhan til Langeland, hvor hani Humlesognoptagerbørnenesskik

medatgemmepåskeægogde voksnesskærtorsdagsskik medatplukke

de såkaldte ni slags kål (det sidste synes dog at være en rekonstruk¬

tion). Første påskedagerhani Lindelse foratfotografereenægkogning

ved stranden svarendetil Strynøskikken,og hen påsommeren erhan igen på Langeland, denne gangforat optage høstskikkene påenstor, gammeldags bondegårdi Illebølle. 1933 går rejsen til TiseiVendsyssel

foratrekonstruereenhyrdeskik medpyntning af den såkaldte »sankt-

hansko«. Hanoptagerogså, hvordan koenskransbagefterlæggesoppå taget over stalddøren. Skikken var nu ikke længere i brug, men folk

kunnestadig huske, hvordanmangjorde. 11936 besøger han herregår¬

den Ørbæklunde på Fyn for at fotografere, hvordan herskabet »trin¬

ter«påskeægi spisestuen. 1947^erhan i Svaneke foratoverværefesten

ved den såkaldte»sankthanskilde«_ogfotografere børnenes små blom¬

sterarrangementer afsamme navn.Så sent som 1952erUldall i Him¬

merlandforatfotografere, hvordan børnene i Helberskovpynterderes majbøg tilpinse. Fotografierneaf disse festskikke blevgengivet^mange forskellige steder, både iegne ogi andres publikationer. På det 15.^nor-

diske folkelivs-_ogfolkemindeforskermødei

Ålborg

de Uldall resultaterneaf sit mangeårige arbejde i et teoretisk indlæg

om folkefesternes katolskegrundlag (Uldall 1963).

Ud over Uldalls reportager har Nationalmuseet et par reportager indsendt afamatørfotografer. Det drejer sig ^om billedserier omhen¬

holdsvisfastelavnsbådeoptogi

Århus

Men ellers ersituationen den samme som på Folkemindesamlingen.

Bortsetfra Uldall varderingen, somfotograferedelevendefolkemin¬

demotiver. Ligesom på Folkemindesamlingenvardet førstnoget, der

kom til med den næstegeneration.

Hvormegetderfindes affolkemindefotografier i andre samlingerer

vanskeligtat få overblikover. Mulighedernesmangfoldighed fremgår

ikke helt klart af Hans Berggrens Billedsøgning. Hvorfinderjegbille¬

det?Eksempler påprivateogoffentlige samlinger(Kbh. 1986). Denne publikation erresultatet afen landsomfattende rundspørge og under

den lidt for beskedne titeltegnes profiler af intet mindre end 154 of¬

fentlige ellerprivate billedsamlinger. I bogens registerhenvisesder dog

kun til tre institutioner, hvor der kan findes folkemindebilleder: Det kgl. Bibliotek, Dansk Folkemindesamlingog Nationalmuseet (s. 55,

stikordet »Folkeliv-_ogfolketyper«). Men læsermanfortegnelsenigen¬

nem med folkloristiske briller, får man hurtigt mistanke om, at der

desuden må findes sådanne billeder i følgende samlinger (numrene i

parentes refererer til Berggren): Arbejdermuseet (3), Bornholms Mu¬

seum (9), Anders Enevigs cirkushistoriske studiesamling (17), Dansk Landbrugsmuseum (30), Fiskeri- ogSøfartsmuseet (56), Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg (67), Vendsysselhistoriske Museum (71),

Historiske samlinger for Sønderjylland (72), Møntergården i Odense (80), Københavns Bymuseum (82), Institut for Dansk Dialektforsk¬

ning (87) ogMedicin-Historisk Museum (90), begge ved Københavns Universitet, Købstadsmuseet »Den gamle By« (91), Lolland-Falsters

Stiftsmuseum(100), Skive Museum (136). Man kanfortsætte med for¬

tegnelsens lange rækkelokalhistoriske arkiver, somi deresindsamling

afprivatfotosogi deres sikring af gamle fotografarkiver også må for¬

ventes at indeholde folkemindebilleder. Hertil kommer et betydeligt

antalkulturhistoriskebilledsamlinger, somikke erkommetmed i den

førsteudgave, menforhåbentligersamletopi den reviderede udgave,

som erundertrykning (Berggren 1990).

Om størstedelenaf de heropregnedebilledarkiver gælder,atdemed hensyntil dokumentationen af folkeminder kan betegnessom»passi¬

ve«samlinger. Fotograferne vil, hvad entende harværet amatørerel-

lerprofessionelle,normalt haveværetude ietganske andet ærinde end

at fotografere folkeminder. Det varkun påNationalmuseetogi kred¬

senomkring Folkemindesamlingen,atmankunne komme påensådan

tanke.

Fotografernes folkemindebilleder

Man kan _ærgre sig lidt over alt det, som folkemindeforskerne med undtagelse af Uldall ikke fik taget sig sammen tilat fotografere før i

halvtredserne.Menheldigvis blev nogle afdemotiver,som man varså længe om at få øje på, fanget ind af de professionelle fotografer. Der

varforskellige anledninger til disse optagelserog devarierede ogsåef¬

ter hvilke »folkeminder«, det drejede sig om- selv om dette var det

sidste ord, man ville finde på at bruge i disse sammenhæng. Mange festskikke blevfotograferet med henblikpådesåpopulære postkortse¬

rier, ^som der kunne tjenes gode penge på, og som mange fotografer

derfor havde itankerne, selvomprojekterne ofte standsede undervejs.

Er det måske baggrunden for, at Lyngbyfotografen Villiam Turck (1872-1946) i 1907 laverenserie omjulen ienborgerlig familieog se¬

nere tager billeder af fastelavnsbørn og sankthansblus? Eller at foto¬

grafparret HerdisogHerman Jacobsen i trediverne laver optagelser af dystløbetiKerteminde havnogaf det efterfølgende bådeoptog rundt i byens gader?Manskal dogikke helt udelukke,^atfotograferneogsåkan

have lavet sådanne optagelseraf^rentkunstnerisk interesse. IPopulær VejledningiFotografi (Kbh. 1899)nævnerI.C. Stochholmnetopmar¬

kedsscener, skyttefester og fastelavnsløjer som eksempler på, hvad

mankan finde af folkelivsbilleder iprovinsbyerneogtilføjer dystløbe¬

neeller, ^somhan kalder dem: »de endnunogle steder bevarede vand¬

turneringer (s. 29).«

Når detgælderskikogbrug ved livets højtider, eranledningen der¬

imod klar. Det er bestillingsarbejder fra familien i forbindelse med barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse eller i anledning af sølvbryllup eller guldbryllup. I ethvert fotografarkiv vil man kunne

finde materiale, ^som belyser udviklingen i disse skikke, foreksempel

omovergangenfrasorttil hvid brudekjoleeller^ombrugenafmyrteri

sløret ellerpåkjolen. Til bestillingsarbejderne hørerogsåfotografier af rejsegilder, indvielser ogjubilæer med deres respektive ceremoniel.

Enhel verdenforsig^erpressearkiverne,^somnoki det lange løb skal

visesigatværedemestrigholdige på folkemindebilleder. Eksempelvis

kan_nævnes, at enaf de ^størstegrupperi Det kgl. Biblioteks kolossale billedsamling er »avisarkiver«, der har »Dagens Nyheders billedar-

5. »Tordenkalven«somJohannes V. Jensen udødeliggjorde meden af

sine himmerlandshistorier. Førstnævntes rigtige navn var Chresten

Christian Larsen (1806-1891). Billedet ertaget omkring 1890affoto¬

grafN. C.Madsen i

Ålborg

som denne himmerlandske original og visedigter vandrede rundt og

solgtefor 25øre »gerneforhøjet efter køberens behag«. Deandre kendte fotografier af»Tordenkalven«eralletagetafJ. Nørgaard i

Års

Kristensen 1974:13).

kiv« som enundergruppe,inden for hvilken fotografierne igenerord¬

net efter_{emne, og}her findesfor eksempelen kuvert med billeder fra julen.

Hertil kommer såendelig alle amatørfotografernes billeder af fami¬

liens liv ihverdag ogfest, aflivetpåarbejdspladsenogi ferien. Hvad

derstadigvæk hverken ^eropfanget af folkemindeforskerne eller af de professionelle fotografer, kan til syvendeog sidst vise sigatskullefin¬

des her.

Fireogtyve folkemindefotografier

Den efterfølgende tekst- ogbilledmontage skal vise, hvordan fotogra¬

fiet ladersig anvendesomdokumentationinden for folkemindeforsk¬

ningens forskellige områder: Folketro og magi; sagnoverleveringer;

festskikke knyttet til årets ^og livets højtider samt til arbejdslivet; og

folkedigtningen (eksemplificeret med sanglege og eventyrfortælling).

Hvor det harværet muligt erfotografierne ledsaget af tekster, som er blevet til i forbindelse med optagelsen.

Derharværetentendens i forskningen til atadskille den billedlige

ogden verbalebeskrivelse. Herved harmansløret detfaktum,atdeto dokumentationsmåder er komplementære og lige uundværlige, når

man har_{at gøre} med, hvad vi kunne kalde visuel folklore. En meget

stor del affolkemindeforskningen beskæftiger sig med ting, som kun

ladersig beskrive i ord,ogdetermåskederfor, atderharværetenten¬

dens til at nøjes med en verbal beskrivelse dér, hvor det ville have

væretnaturligt ogsåatdokumentere medbilleder.Forflere ældre skik¬

kes vedkommendegælder det,atvi ikke haret enestefotografi, som er taget afen folkemindesamler,ogatvi kun kan takke fotograferne for,

atder overhovedet findes billedmateriale.Fotograferne har til gengæld sjældentværetflinke tilat noterenogetomderesmotiver; i bedste fald

har deforsynet optagelsen medenkort titel,men som oftest ligger de¬

resinteressante billeder uden_{nogen som}helst oplysning. Nårensådan

»stum« optagelse fra et fotografarkiv lader sig sammenføre med en

»blind« tekst fravorefolkemindearkiver,harvi pludselig fåetenfyldig

beskrivelse af fænomenet. En systematisk sammenføring af deto kil¬

degrupperville i høj grad råde bod på fortidens forsømmelser. I dager det enumulighed, mennårmuseernes og arkivernes edb-registrering

har ståetpånogleår,vilnogetsådant kunne ladesiggøre, selvomdet

fortsat vil være engigantiskopgave.

6. Den kloge kone i Tjørnehoved Anne Marie Jeppesdatter (1812- 1884), anden generation i det vidtberømte dynasti af »Tjørnehoved¬

folk« (bnr. 4958). Hun kunnetrylleformler for gigt, krampe ogandre sygdomme^ogvidste desuden råd for dem, dervarhjemsøgtaf forhek¬

selse ellerspøgeri. Birkedommer Malling Holm, ^sompersonligtopsøg¬

tehende engangi 1870'erne, har givet følgende beskrivelse af hende:

»Ientrælænestolsidder den store, sværtbyggede, gamle koneogmod¬

tager sine patienter... Hun rejser sig ikke. I sin hvergarnsdragt af

mørke farver _og med enhovedbeklædning, som er en mellemting af

tørklæde_ogkappe,sidder hun tilsyneladende fraværende eller iindad¬

vendt selvbeskuen_oghørerpådenlidendes fremstilling. Hendes blege, fyldige ansigt med den stærkt nedhængende underlæbe er ubevæge¬

ligt^...Menkan^manfrembringeetsmiloverdet,lyser der udafde små klogeøjneenmild resignationogkærligdeltagelse. Hungiver 'sine råd'

kort_ogtaleroverhovedetikkemeget,før end hun med denmonotone, mumlendestemmefremsiger sin i såmangeårgentagne'læsning',som

ingen forstår,oghellerikke behøveratforstå, når blottroenerder...«

(citeretefter Ellekilde 1957:25). På billedet her^erhun nogetyngre og har skiftet hvergarnsdragten ud med stadstøjet: sortternet silketrøje,

silkeforklæde_oghue medhovedlin. Atelieroptagelse fra1860'erne ved

ukendt fotograf. Affotografering i DanskFolkemindesamling 1962 ef¬

ter original hos sønnedatteren: den kloge kone i Mern. Mange af de kloge folk^varvelstående^oghavde rådtil atladesig portrættere.Man

kan derfor med held_søge efter demi de gamle fotografarkiver.

7. Grendyngeni Hyde skov eller»stikhokken«,somdenhedder på lol¬

landsk, fotograferet omkring 1920 af museumsinspektør Hans Kjær (bnr.9886). Skikken medatkastegreneellerstenpåbestemte stederer

ældgammelogudbredtoverstørstedelenaf verden. I Danmarkforkla¬

resdenalmindeligvis med,ateneller anden^erdød på det pågældende sted,ogatdetbringer ulykke, hvismangårforbi udenatkasteen gren

(eller sten). Omoprindelsen til den her afbillede stikhob hedder det i

enavisartikel fra 1911:at»foromtrent 100 årsidenvarderpå Krænke-

rup gods (nu Hardenberg) en skytte, som varmegetforhadtog af den grund blev ihjelslagen i Hyde skov; menderefter kom der i skovenet slemtspøgelse; særlig viste det sig ved,atfolk foer vild i skovenogikke

kunnefinde ud af den.En'klog' mandgavså detråd,atmanskulde ka¬

ste enpind ('en stikke') hen på det sted, hvor drabet var foregået, så

blevmanretvendt. Denneskik har holdtsig tilvoredage, såledesatin¬

gen - ogisær ingen af skovbetjentene ^-går derforbi udenatkaste ^en

6. Den klogekonei Tjørnehoved.

7. Grendyngen iHyde skov.

stikke til 'hokken'« {Jyllands-Posten 22.8.1911 efter Lolland-Falsters Stifttidende).

Ienfolkemindeoptegnelse fra 1926 bruges den interessante vending,

at man skulle kaste en pindpå stikhokkenforat »stene den«, ogdet

heddervidere,at»i modsatfaldskete deretuheld, inden^manvarude

af skoven(DFS 1906/23:788).« Ifølgeenmerespecifik tradition består

uheldet i, atmankommertil skade på den bro, der ligger ligei nærhe¬

den, og somgår overHyde å ^- enrigtig Bukke Bruse historie! (Pjen- gaard 1962).

8. »Stenhobpå Trøstrup hede vedVildbjerg, hvorenpige dræbtes ved kapkørsel fra Lund markedi 1850'erne,«erH. P. Hansenstitel på dette fotografi,taget den 18.juni 1911, somledi enmønstergyldig indberet¬

ning (bnr. 902):

Til DanskFolkeminde-Samling

D.23/3 1911 hørtejegtilfældigvis,atder på Trøstrup hedefandtesen

8. Stendyngepå Trøstruphede.

stendynge, hvor en pige i sin tid var omkommen. Siden fik jeg af

ældre _{og yngre} oplyst, at 4 ^vogne fra Timming og Vildbjergkørtes

om kap der på heden ^-de kom fraLund marked i Fjellerup. Et^par

vognekørtesammen ogAnders Posts datter, dertjente hos Jens Mi¬

kael Riis iTimring, blev kørt over og dræbt.

Niels Teglgaard i Vildbjerg lavede og solgte en 4 skillings vise

hvori bl.a. stod: »Når spiritus på mandfolk raser, de handle tit ej

som de bør; i frådseri de tumle frem i stads og pragt som adelsmænd...«

Vejfarende kastede sten i dynge, hvor det skete; dyngen blev spredt, davejen blev anlagt; mender dannedes snarten ny igen.

Dajeg den 18/6 11besøgte stedet,varder vel 2trillebørfuldesteni dyngen, men en mængde ^{var, som} det ^ses på fotografiet, hoppede langt udfra dyngen. Cyklen ligger i vejgrøften foratgive^enforestil¬

ling om størrelsesforholdene. Traditionen trokastedejeg 3 sten til dyngen.

H. P. Hansen

9. »Detkloge træ«i Davrupskov.

9. »Detklogetræ«iDavrupskov, Bjergstedsogn,fotograferet af Tho¬

masBang påsommerrejsen 1909 til Nordvestsjælland(bnr.9873). Sine

feltnoter skrevBang påDanskFolkemindesamlings optegnelsesblade,

som han selv efter hjemkomsten indlagde i de topografisk ordnede samlinger. I DFS 1906/23»Sagn ogTro«, underBjergsted sogn(topo¬

grafinummer314)finder visåledes, hvad Bang harfået fortaltomdet¬

te kludetræ eller selv har kunnet iagttage på stedet. Optegnelsen ^er påført^enhenvisning til den gamle billedsamling, hvorfra fotografier¬

ne, somnævnt i indledningen,nu eroverført til det nyebilledarkiv:

IDavrup skov, tæt ved Davrupgård, findeset stort egetræ, derkal¬

des »Detklogetræ«. Det harto stammer,derervokset sammenpå

en sådanmåde,atder dannedesethul. Indtil for^ca. 30 årsiden^var

det almindeligt, ^at man trak børn derigennem, når de var syge.

Navnlig benyttedes^træetmod engelsksyge [skæver]. Når barnetvar trukket derigennem, ophængtemanenklud påtræetsomoffer. For¬

dum boede derengammel kone vedtræet. Huntrak børnene igen¬

nem, og manfortæller,^athungavdematdrikke mælk,hvori dervar blandet kirkegårdsjord. Dedrak det afen pandeskal.

(Meddelt afLærerMathiaseni Mullerupca. 46årgi.Han erfødt

ogopdraget i Davrup.)

En arbejdsmand på Davrupgård har meddelt mig,at foretparår

siden kom deren mand (med etbarn velsagtens) kørende langvejs

fra_og spurgte efter dethelligetræ.

Ejeren af Davrupgård har meddelt mig, at detkloge træbenytte¬

des ved sankthanstide. Kludene skullehænges på denside,fra hvil¬

ken barnet blev ført igennemtræet. For 8 årsiden, da han overtog gården, benyttedes det meget, og endnu finder ^man af^ogtil klude

der.

Optegneren har selv set træet. Hullet er så stort, at børn, men næppe voksne, kan komme igennem det. Foret parårsiden sad en

mejerske i klemme dér det meste afen nat. Hun måtte hjælpes ud

ommorgenen. Træet ståri fare foratkvæles af de omgivende bøge.

Efter detindtryk ejeren gjorde på mig, vil han ikkeværeuvillig tilat frede det.

Fotografier: DFS 1906/56 Al:314.

10. »Følsfjeddet« ved Antvorskov kloster.

10. »Følsfjeddet« ved Antvorskov kloster fotograferet 1910 af stud.

mag. Gunnar Knudsen, den ^senere navneforsker (bnr. 1093). Ifølge sagnetlovede kong Valdemaratville skænke Slagelse by såmegetjord,

somhellig Anders kunne omridepåetni dage gammelt føl, imens kon¬

gen vari bad. Hellig Anders klaredeopgavenså godt,atde måttebede kongen skyndesig ud af badet. På rideturen kom føllet tilattræde på

enstor stenogefterlodetmærke af hoven. Sådanfortaltessagnetend¬

nu i begyndelsen af 1700-tallet (jf. Knudsen 1912:26-28), men nu to hundrede år efter ^var det meste gåeti glemme eller blandet sammen med andrelegenderom den folkekære helgen:

»ISlagelse hørtejegom densten, somhellig Anders havdehviletsig på, da han red om Slagelse,« indberetter Gunnar Knudsen til Folke¬

mindesamlingen. »Jeg fandt den efter beskrivelsen. Det ser ud, som stenenerslåetitu,ogatstykkerne harfået lov tilatligge nogenlunde i

denrigtige orden.Denligger under kronen afetfritstående asketræ...

Detfortælles,atejerenaf Carlshøj, Seehusen,en gangville fældetræet,

menhansmorhavdefåetsåsværebetænkeligheder (frygt foratgården

11. Skinkernepå loftet afherregården Lerbæk.

skulle brænde), at det fik lov til at stå. Forvalteren havde hørt, at en munkenganghavde siddetpå stenen. En husmand fortalte, ^at én en ganghavde stået på den,menshansæsler [sic] drak af den nærliggende

kilde.« Afengammel kone fik denunge folkemindesamler fortalt, at

»én en gang havde slået med sin hånd i stenen, så der ^var blevet et mærke«; men han kunne hverken finde mærketaf føllets fod eller af helgenens hånd. Indberetningen erforsynet medenkortskitse ogmed

en farvelagt tegning afstenen (DFS 1906/ 23:421).

11. Togamle skinkerogetfårelår på herregården Lerbæks loft, hvorfra

deikke må fjernes (bnr. 885). Fotografietertageti 1922 af Kai Uldall

ogindsendt året efter medet brevsombegynder:»KæreFolkeminde¬

samling. Hermed et fotografi afto gamle, røgede skinker ^og et røget fårelår, hvilke ærværdigesagerjeg i december 1922 fandt hængende på

loftet af den gamle herregård Lerbæk, Elling sogn, Horns herred,

Hjørringamt... Gården hari de^senereårskiftet såvel ejer^somtjene¬

stefolk flere_{gange, og} dervaringen af beboerne, somkendtenogettil

overtroom skinkerne.« Brevet fortsætter medatnævnetraditioner fra andreherregårde i Vendsyssel, hvormanpåloftet havde skinker eller

andre genstande, til hvis fjernelse der var knyttet ^en forbandelse, og han tvivler derfor ikke på,»at vi her har haft enlignende skinketro.«

(DFS 1906/134 Uldall;jf. sagntypen»Svineskindm.m. påloftet i her¬

regårde«i EvaldTangKristensensDanske Sagn 4, s. 270ff.).

12. Husmand Peder Christian Olsen i Histør, Øster Assels sogn på Mors, demonstrerer,hvordanmanviser vand medenpilekvist^-eller

en»ønskekvist«,^somOlrik yndedeatkalde den (fot. Kai Uldall 1926,

Dansk Folkemuseum, negativnr. 2556-8).

12. Vandvisningmedenpilekvist (»ønskekvist«).

13. Juletræet pyntes.

13.-14. I 1907 lavede den for sine spiritistoptagelserherostratisk be¬

rømtefotograf VilliamTurch(1872-1946) nogleoptagelserafjulen iet borgerligt, københavnsk hjem. Der ertale om kraftigt iscenesatte ta¬

bleauer,jf.atdrengen tilhøjrepådet førstebilledeerkommettilatbe¬

vægehovedet. Senere harfotografierne fået titlersom»Fasterlæser Ju- leæventyrforBørnenevedKaminilden« (bnr. 985), »Utaalmodighed«

(bnr. 986) og »Der danses om Juletræ« (bnr. 984). At betegne dette

somreportagevilleværevildledende, menpåenelleranden måde har fotografen alligevel fangetnogetvæsentligti disse billeder. Måske for¬

diborgerskabetsjul i sig selvvardecideret iscenesættelse.Lignende tit¬

ler dukkerfor øvrigt^op igen ^og igen på fotografernes julebilleder fra århundredeskiftet,og scenerneforløber jo også parallelti den klassiske

»drejebog« Petersjul. Optagelserneerikke dateret,menaf kalenderen på væggen ses, atjuleaftensdagvar entirsdag, hvilket muliggørenda¬

tering til året 1907.

14. Dansomjuletræet.

En ny

efterlysning affolkemindefotografier

Skulle _nogenhave kendskab til gamle fotografier af den her be¬

skrevneslags,sombefinder sig i privateje eller i lokale samlinger,

vil forfatterenværetaknemmelig for underretningherom. Folke¬

mindesamlingen låner^gerne sådanne billeder tilaffotografering,

menvilselvfølgelig allerhelst have originalen til opbevaring. De,

sommåtte føle sig inspireret til selv at gå ud med deres kamera

foratfotografere nutidige skikke ellertageandrefolkemindemo¬

tiver,ervelkomnetil^atringe til Dansk Folkemindesamling, så vi

sammenharlejlighed tilatdrøfte de forskellige muligheder igen¬

neminden optagelserne.

DanskFolkemindesamling Birketinget 6

2300 København S Telefon: 31 58 58 00

15. Sigøjnernes nytårsfesthos Lorry Feilberg.

15. Fra 1907 stammer også dette billede af sigøjnerfamilien Toikov,

som fejrer nytårsaften sammen med kabaretdirektør Lorry Feilberg

og andre fra dennes frederiksbergske forlystelsesetablissement (bnr.

3851). Fotografenerformentlig Johan Miskow. Historien bag billedet

har Eske K.Mathiesenfremdraget i forbindelse med DanskFolkemin¬

desamlings udstillingi 1989 ^omMiskows sigøjnerfotografier:

Påenjagt i Kagerup, hvor Frederik VIII deltog,varAndrewToikov (på billedet for bordenden med hat på) pludseligsprungetfrem foran kongen, havdetil ham beklaget sigoverdenbehandling sigøjnernefik,

ogmajestæten havde nedladt sigtilatsamtale med ham. OgToikov fik

endda kongen til at overtale den tilstedeværende birkedommer fra Helsingør tilatgive sigøjnerne tilladelse tilatunderholdefolk påvan¬

lig vis i herredet. Det skabte jo opsigt, og Lorry Feilberg engagerede

»dekongelige sigøjnere« til at optræde i »Bondestuen« i Pileallé.

16. Sydslesvigske børn med rumlepotter.

16. Nytårsaften gik børnene rundt med rumlepotter^{og sang}for døre¬

ne.Deterdet,^somvandrelærerJørgen Jørgensen,Slesvig, vil vise med

denneoptagelse (bnr. 1059). Men lysetog skyggerne afslører, at foto¬

graferingen^ersket ved højlys dag,og denomstændighed, atdrengene

bærer korte bukser, passerikke godt med, at det skal være midt om vinteren. Dateringen på det i Folkemindesamlingen beroende aftryk

er»ca. 1937«,hvilketstemmermed,atEllekildeåretefter benytter det

i en publikation, hvor han vil vide, at det er »børn fra dansksindet hjem i Tolksogn« (Ellekilde 1938:137).

I samme publikation findesandre af Jørgen Jørgensensfotografier:

To drenge uden forethus i Stenbjærgsogn, hvor de stårved siden af

detblomstersmykkedesidsteneg, »fokken« (s. 14),ogfolkemindesam¬

leren Andreas Lorenzen fotograferet henholdsvis i sit hjemog ved si¬

den af Solstenen i Bøl _sogn (s. 131). Da alle disse billeder synes ind¬

sendt ved samme lejlighed, kunne ^man tænke sig, at optagelsen med rumlepottener enrekonstruktion foretaget nogenlundesamtidig med,

at mantog de andrefolkemindebilleder.