Skulle nogenhave kendskab til gamle fotografier af den her be¬
skrevneslags,sombefinder sig i privateje eller i lokale samlinger,
vil forfatterenværetaknemmelig for underretningherom. Folke¬
mindesamlingen lånergerne sådanne billeder tilaffotografering,
menvilselvfølgelig allerhelst have originalen til opbevaring. De,
sommåtte føle sig inspireret til selv at gå ud med deres kamera
foratfotografere nutidige skikke ellertageandrefolkemindemo¬
tiver,ervelkomnetilatringe til Dansk Folkemindesamling, så vi
sammenharlejlighed tilatdrøfte de forskellige muligheder igen¬
neminden optagelserne.
DanskFolkemindesamling Birketinget 6
2300 København S Telefon: 31 58 58 00
15. Sigøjnernes nytårsfesthos Lorry Feilberg.
15. Fra 1907 stammer også dette billede af sigøjnerfamilien Toikov,
som fejrer nytårsaften sammen med kabaretdirektør Lorry Feilberg
og andre fra dennes frederiksbergske forlystelsesetablissement (bnr.
3851). Fotografenerformentlig Johan Miskow. Historien bag billedet
har Eske K.Mathiesenfremdraget i forbindelse med DanskFolkemin¬
desamlings udstillingi 1989 omMiskows sigøjnerfotografier:
Påenjagt i Kagerup, hvor Frederik VIII deltog,varAndrewToikov (på billedet for bordenden med hat på) pludseligsprungetfrem foran kongen, havdetil ham beklaget sigoverdenbehandling sigøjnernefik,
ogmajestæten havde nedladt sigtilatsamtale med ham. OgToikov fik
endda kongen til at overtale den tilstedeværende birkedommer fra Helsingør tilatgive sigøjnerne tilladelse tilatunderholdefolk påvan¬
lig vis i herredet. Det skabte jo opsigt, og Lorry Feilberg engagerede
»dekongelige sigøjnere« til at optræde i »Bondestuen« i Pileallé.
16. Sydslesvigske børn med rumlepotter.
16. Nytårsaften gik børnene rundt med rumlepotterog sangfor døre¬
ne.Deterdet,somvandrelærerJørgen Jørgensen,Slesvig, vil vise med
denneoptagelse (bnr. 1059). Men lysetog skyggerne afslører, at foto¬
graferingenersket ved højlys dag,og denomstændighed, atdrengene
bærer korte bukser, passerikke godt med, at det skal være midt om vinteren. Dateringen på det i Folkemindesamlingen beroende aftryk
er»ca. 1937«,hvilketstemmermed,atEllekildeåretefter benytter det
i en publikation, hvor han vil vide, at det er »børn fra dansksindet hjem i Tolksogn« (Ellekilde 1938:137).
I samme publikation findesandre af Jørgen Jørgensensfotografier:
To drenge uden forethus i Stenbjærgsogn, hvor de stårved siden af
detblomstersmykkedesidsteneg, »fokken« (s. 14),ogfolkemindesam¬
leren Andreas Lorenzen fotograferet henholdsvis i sit hjemog ved si¬
den af Solstenen i Bøl sogn (s. 131). Da alle disse billeder synes ind¬
sendt ved samme lejlighed, kunne man tænke sig, at optagelsen med rumlepottener enrekonstruktion foretaget nogenlundesamtidig med,
at mantog de andrefolkemindebilleder.
17. Fastelavnsoptogmed»Bakkus på tønden«.
17. Fastelavnsoptog med »Bakkus på tønden« i Grænge by, Toreby
sognpåLolland,taget1910af ukendtfotograf (bnr.2053). Midt
i bille¬
det ses Bakkus siddende på en tønde, der bæres afotte unge menne¬
sker. Forandem står»kommandanten«medsabelogvedsidenaf ham
toklovne. Endvideredeltogi detteoptog: 1 forløber, 2musikere, 2fa¬
nebærere,4sangere,2»raslekarle«samtfølgendetraditionelle
figurer:
hr. vinter, hr. sommer, skærsliberen og hans madamme, kagekonen,
hvedebondenoghanskone,violinspilleren,skorstensfejerenogbarbe¬
ren. Oplysningerne stammer fra Carl Christiansen, Rødby Mark, fra
hvem billedet indlåntes afDanskFolkemindesamling til affotografe¬
ring i 1946. I en artikel om »Karnevallets omvendte verden,«
Forsk¬
ningogsamfund (juni 1990), harjeggengivet toandre
gamle fotogra¬
fieraf den samme fastelavnsskik.
18. »Efteropfordringi Deres æredebladDetusind Hjemserjeg,atDe
villegernehavelidtatvideomfastelavnsskikke. HerovrepåMøener detskik endnu. Detersåledes ikke længeresiden end1907. Davarjeg
selvmedtilsådanløjer. Vi 'staktiljomfruen',somvi kalder det.Nogle
18. Fastelavnsskikken»atstikke tiljomfruen«.
redog andre [deltog] i de højst forskellige køretøjer. Allesammen var vi maskerede - til at begynde med, men maskernegik hurtigt i styk¬
ker... Determig, der står kryds ved på billedet.«
Sådan skrev bestyrer Christian Ising på Hvidkildegård pr. Stegetil Folkemindesamlingen i 1919,og sammenmed brevetfulgte fotografiet af, hvordanman ridende, tilvognseller i kane praktiserer den gamle
ridderskik»at stikke til stråmanden« - eller»tiljomfruen«, som det
hediMaglebysognpå Møen. Fotografen ukendt,menbilledeter, som detfremgår af brevet,tageti fastelavnen 1907 (bnr. 2383; optegnelsei 1906/43:620).
19. »I påsken trillede vi påskeæg. Det var hårdkogte æg, som vi selv
havde malet og dekoreret, så hver havde sit letkendelige æg. Så blev
deranbragt en tagsten påskrå understøttet af sand, såæggenekunne
trille ned ad den udenatgåitu, ogsåblev der lagt nogleægud pågul¬
vet;og nugjaldt detomattrille sitægned, så detramteetandetæg.Så
fikmanpræmie i form af chokolade, appelsiner eller lignende. Ensæg skulle bliveliggende, tilmannæstegangskulle trille, så det var en
for-19. Dertrillespåskeægpå Ørbækslunde.
delatkommesidst, dader såvarflere muligheder foratrammeetæg.«
Beskrivelsen er en barndomserindring af godsejerdatteren Ingeborg Lange, som var født i 1891 på Ørbæklunde ved Nyborg (Højrup 1982:97).
Billedetertaget1935, hvornæstegeneration fortsætter medat
»trin-te æg« i påsken. Fotografen er Kai Uldall. Forklaringen på, at han
sådan kunnetrænge ind på familiens enemærker, erganske enkelt, at godsejerenvarhans morbror (Dansk Folkemuseum, neg. nr. 8115).
20. 11908optegnedeAxel Olrik følgende efterenmanufakturhandler
fra Randers. Denne havdesammeårværetpåforretningsrejse i Vend¬
syssel og her personligt overværet, hvordan børnene i landsbyen Lønstrup (Skallerup sogn) sankthansaften gik: »i optog gennem byen
medenko, dervarpyntetmedgrønt; detvarheltsomseletøj omkring
den. Et af børnenegik ved siden afogringede meden klokke; en
vok-20. Blomsterbekransethyrdepige medsankthansko.
senpige gikmedenbøsseogsamledeind til de fattige.Degik fra hus til
husog sangogså. Jeg vedikkeomdetvarsalmer eller hvad.Dekomtre gangeforbi kroen, og de fik jo godt i bøssen« (DFS 1906/43:1214).
Samme år skrev Olrik ienkort notitsom sankthanskoeniVendsys¬
sel: »at skikken har været hendøende, men med det opsving som de folkelige sankthansfester har taget i de sidste år- især vedjustitsråd Lonborg-Friis'sog'Vendsyssels historiske Museums'virksomhed -er
også sankthanskøerne blevet talrigere« (Olrik 1908:41).
Billedet, der ertaget i Lønstrup ved sankthanstide 1910 af fotograf
KirstineLund, Hjørring, viser skikken i sin fornyede skikkelse: nu er
også børnene pyntedeogDannebrogerkommet medioptoget-i dette
tilfælde bredt udoverkoensryg(Vendsysselshistoriske Museum, K.L.
4340). Det var i denne idealiserede form, at skikken fik sit opsving.
Hvadøjenvidnet beskriver fra Lønstruptoårtidligere, synesderimod
at være traditionen i sin gamle, mindre fordringsfulde form (jf. Piø 1961).
21. Høstskikken»atstrygeforkålen« (Erritsø).
21. »At stryge for kålen« var mange steder et fast ritual (bnr. 3574).
Når høstfolkene var færdige med at meje, gik de hjem til gården og truede med at hugge kålen om i haven, hvis deres madmor ikke gav demenskænk. Fotografiet viser skikken omkring 1910 påengårdiEr¬
ritsø ved Fredericia: Høsterne stårogstrygerderes leer, oghusmode¬
ren, somståridøren, harskyndsomt sendtsin datter ud med øl, snaps ogkager. Der erselvfølgelig taleom en vis instruktion fra fotografens side, foratheleforløbetkanfanges i ét billede, mendetteberøver ikke fotografiet dets dokumentariske værdi: folkgørtrods alt,somde plejer
ogståri deres sædvanlige arbejdstøj. Billedetertagetaf fotograf Carl Christensen, Fredericia.
22. »Derslibes for kålen«ertitlenpådette billedeaf densamme skik, tagetaf fotografSøren Bay, Asnæs, vistnok omkring 1915 (bnr. 3987).
Hererderikke bare taleom iscenesættelse, menogsåom rekonstruk¬
tion. Det ereteksempelpå,hvordan Bay nogle gangeprøvedeatføre
skikkeneenmenneskealdertilbage i tiden.Hanhar henlagt optagelsen
22. Høstskikken »atstrygefor kålen« rekonstrueret på Samsø.
til Samsømuseumsgårdogfået sine modeller til atiføre sig egnsdrag-ter, noget man for længst var holdt op med at bruge som arbejdstøj.
Resultatet var dette genrebillede, somBay fik trykt sompostkort, og som sidenerblevet brugt ganskeukritisk afen række folkemindefor¬
skere.
23. 1 1909 indsendte Askovlæreren Poul Bjerge nogle optegnelserom
høstskikke hosgårdejerHans Hanseni Hejs,Broagersognpå Als. Om
detsidste læsoplyser han,atdet: »kaldesligesom sidsteneg'efok'. Et
neg bliver udklædt som 'høstkvinde'. Alle eller så mange som mulig
kommeroppå læsset. Manharden udklædte pålæsset, og mankører
rundt til naboerne og synger: »Fok! Fok! Hurra!« Og så får man en skænk hvert sted. Før kørte man helt op til Broager, nu kun til de
nærmestenaboer. Sebilledet« (DFS 1906/43:3245; bnr. 1054).
Bjerge nævnerikke hvem der hartagetfotografiet, menhvis deter ham selv(hvad derermegetsandsynligt), må jeg revidere min udtalel¬
se om fotograferne i kredsen omkring Folkemindesamlingen. Både
med billedet af det sidste læsogetandet, derviser høstfolkene i haven,
23. Detsidste læs med »høstkvinden« (Als).
hvor de skaltilathøstekålen, erviallerede kommet derhen,hvor Ul¬
dalltog fat nogle årsenere.
24. »Dajeg den 17. september 1908 kom uden for min gård, blev jeg opmærksompåenskikkelse, der sadopmod 'æ vedkåst' (brændestak-ken);på nærmere hold viste det sigatvære en legemstor kludedukke udstoppet med havrestrå; den var i kvindedragt, og ansigtet var et stykkesvær gaze. Detvar'høstkonen', deri denneegnvandrerfra gård
tilgård, foratbringe hån til dem, der endnu ikke har indhøstet. I den anledning har hungerneetpas med sig, dersomoftest indeholderen eller anden giftig hentydning. Da vi søgte hos hende, fandt vi under
hendes hovedklæde indstukket enpapirlap med følgende med blyant
nedskrevne ord:
Jeghar hørt,atImanglerenhøstpige; jeger ung ograskogvilleger¬
nehavepladsen. Kostengørdetikkesåmegetmed,mengammel øl
24. JeppeAakjærs
»høsthjælper«.
ogbrændevin determin kost.Fårjeg ikke det, så går jegfast (d.v.s. i stå), oghar I ingen pigekammer, så kan jeg godt ligge i karlekamme¬
ret.
Vordaglejer fortalte,atden slagsfremmede havdemegettravltidenne
tid ogblev smidt fra gård til gård ved nattetider, så de kunne nå hele sognetrundt;hanhavde allerede sammenbryggetnogle dårskaber, der
skulle ståpåpassettil nabogården, hvormanendnu havdelangt tilba¬
ge med indhøstningen. Men nu togjeg både høstkonen ogpasset til mig...« (DFS 1906/43:1651).
i
te
m
25. Konfirmandermedhandsker, lommeurogcigaretter.
26. Guldbrudeparforan deres ceresport.
Sådan beskriver JeppeAakjær på Jenle sit møde med
høsthjælper-skikken(jf. Nielsen 1979).Nogledage efter sender han optegnelsenog detoriginale»pas«tilFolkemindesamlingenogfortæller i brevetAxel Olrik,athan harfigurenopbevaret påsitloft: »kunnejeg glædeeneller
anden samling med den, er den til disposition« (1906/134:Aakjær).
Nogleugerefter skriverhanigen til Olrik,der åbenbart har foreslåeten
fotografering: 'Høstpigen' er endnu i god behold. Fotografen boren god halv milherfra. Det vilformodentligkoste en 5-6 kr. atfå hende 'taven å\ TrorDe, deter pengeneværd?«-Og endenpådet bliver,at Andrea Madsen (en ikke nærmere identificeret fotograf, muligvis i Roslev) i december kommer ud og tager billedet. Dukken er, som vi
ser, hentet nedfra loftetogstilletud vedmarken, der i mellemtidener blevet efterårspløjet (bnr. 1038).
25. Cigaretrygende konfirmander i slutningen af 1890'erne (bnr.
3951). Allerede på denne tid varrygning altså et tegn på, atman var blevet voksen. Af andresymboler på dennyestatusseslæderhandsker¬
neogurkæden, der går ned tilureti vestelommen. Billedetersandsyn¬
ligvistaget af I. C. Stochholm, der også vil vide, atkonfirmanderne er
fra København (jf. Stochholm 1924:35).
26. Etguldbrudepar 1921. TræskomandHans P.Christensenoghustru
iJystrupsiddende foranderesæresport.Billedetertagetaf fotograf Ju¬
liePetersen, Holbæk(DFS 1920/1 Thorkild Gravlundssamling).
27. Sønderjysk rejsegildeomkring 1900 (bnr. 8940). Askovfotografen
KarlJørgensen(1844-1917)tog- muligvispåopfordring af Poul Bjer¬
ge ogH. F. Feilberg-endelfolkelivsbilleder,somhansefterfølger,fo¬
tograf Lauge Svold i 1981 skænkede Folkemindesamlingen kopier af (bnr. 8937-8962). Det store pladearkiv opbevares nuaf Vejen Kom¬
munebibliotek,mensdeoriginaleprotokollerfindespåLokalhistorisk
Arkiv forVejen Kommune. Det meste er fotografier af Askovelever,
menderligger formentlig ogsåetbetydeligt, hidtil ukendt kulturhisto¬
riskbilledmateriale, som venterpå atblive draget frem.
28. Børn leger »rundkreds« på Thingvalla Allé på Amager. Amatør¬
fotografi 1913, affotograferet 1977 (Dansk Folkemuseum, neg. nr.
127.608).
»'Rundkreds' legede vi ofte« skriver billedets ejer, en nu 85-årig
dametil Nationalmuseetsetnologiske undersøgelser. »Detvaraltidpå vejen, ogdervarbådestørreog mindre børn med,bådedrengeog
pi-27. Et sønderjysk rejsegilde.
ger, men ingen voksne... 'Rundkreds' begyndte næsten altid med
tælleremser... 'Tornerose' skulle haveentorneroseimidten af kredsen og en prins og en ond fe udenfor... 'Tag den ring' var en anden leg,
hvor én i midten havdeen ring mellem sine håndflader, ogden skulle
handroppeimellemtoaf de fremstrakte hænderi kredsen, udenatno¬
genopdagede, hvor det varsket, og såsangvi:
Tag denringog lad den vandre,
fra den enetil de andre.
Ringen ligger skjult under bølgen den blå, sig migengang, hvor ringen den lå.
Denikredsen, derfik 'lå' skullegætte,hvorringenvar, oggættedes der rigtigt, var det hans tur til at komme ind i kredsen.« Optegnelsen
fortsætter med at beskrive andre rundkreds-lege som: »Der brænder
enild«, »Munken går ienge« og»Kaptajnen hantager«.Til densidste
sangbørnene:
28. Børnenepå Thingvalla Alléleger»rundkreds«.
Kaptajnen han tagersin krøllede hat,
og siger sin kærest så mangengodnat.
»Godnat, godnat, nu rejser jeg,
og tageren anden i stedet for dig.«
Efter, at kaptajnen havde vinket farvel til én ogtaget en anden ind i
kredsen sang man:
»Og dansejeg ville så gernemed dig,
dererså mange,der holder af mig,
afmig holder far, af mig holdermor,
afmig holdersøsterog enestebror.«
Nårlygtetænderenkom,vardettid tilatslutte legen, fortæller medde¬
leren,forsåskulle børneneop.Mennoglegangeforsøgte deatforlænge legetiden lidt ved at gåbagefter lygtetænderen og pustegaslysene ud (Nationalmuseets etnologiske Undersøgelser, nr. 33210).
29. »Pattekarlen«.
29. Efterathaveværetkredsen rundt medfolketro,årets oglivets fe¬
ster, arbejdsgilder og sanglege står vi tilbage med folkedigtningen.
Hvordan kanfotografiet bruges tilatdokumentere det fantastiske eller
detreneogskæredigt? Også dette havde Olriketbudpåi sit uopslide¬
lige manifest fra 1908:»Menutroligmegetfanges kun ude omkring af
detøjeog øre der harsans for sådant. Yi har venlige følelser for dem,
der fra Århus sendte os billedkort af 'det hus hvor molboerne købte
gryden', ellersom ude i et af fiskerlejerne snappede billedet afenret stordreng, der står foran husetogdier sinmor, menshansfar stolt ser til; det erjo eventyrets 'pattekarl' om igen i virkeligheden. Men der
savneshundredegange mereend der haves. Vi har endnu ikkehaften mand med fotografiapparat på Tibirke bakker lige før høsten begyn¬
der, såathan kunne afsætte'Arnakkekongensvej'somdenvisne stribe
gennem sæden...«(Olrik1908:13f.).
Fotografiet af »pattekarlen« ertaget september 1900 i Rungsted af
stud. mag.Ida Falbe-Hansen,som gavdetfølgende halvt svensketitel:
»Bidragtil Danmarks Kulturhistorie på 1900-talet« (bnr. 2531; herre¬
produceret efter Olrik 1908, da fotografiet i mellemtiden er stærkt blegnet).
Efterskrift
Under korrekturarbejdet er der dukket et interessant materiale op vedrørende Foreningen Danmarks Folkeminders fotokonkurrence i
1926. Det erfundet af arkivarEske K. Mathiesen underordningen af Foreningens papirerog omfatter dels den trykte meddelelse om kon¬
kurrencen(fig. 30), dels bedømmelsesudvalgets afgørelse af 1. decem¬
ber 1927. Af sidstnævnte dokument fremgår, at der også var en tre-diepræmie på 50 kr. (den tilfaldt kommunelærer Thorkild Svendsen,
Århus).
Hvad der er nok så interessant, er oplysningen om »en ek¬strapræmie, svarende til første præmie«, altså på 100 kr. (jf. s. 25, ovenfor), og at denne præmie skulle gives til museumsinspektør Kai
Uldall. Hans deltagelse i konkurrencen (bl.a. med aftryk af artiklens fig. 11 og 12) varmig bekendt, menhvis det, som detnævnes i andre sammenhæng, drejede sig om en»amatørfotografikonkurrence«, var
detikkesvært atforstå, hvorformanmåtteforbigå ham. Nuviser den¬
neforklaring sigatværeuholdbar: Somvi kanseaf opslaget, henvend¬
tekonkurrencensig både tilamatørerogprofessionelle, jf.formulerin¬
gens »amatørfotografi og almindeligt fotografi«. Uldalls bidrag var afgjort det bedste,oghan kunne altså ikke sigesatværediskvalificeret.
Menpågrundaf hansnæretilknytning til Foreningen valgtemanden
ovenfor citerede på éngang diplomatiskeoggenerøse løsning.
Efterlysningen på omslaget af Ussings Aarets ogLivetsHøjtider fra
1925 ertidligere undsluppet min opmærksomhed. Denerinteressant,
fordi den viser, at man også efter Olriks død prioriterede fotografiet højt,ogatFolkemindesamlingen havdemegetandet endbillederafde jordfaste folkeminder på sin ønskeliste. Nu mangeårefter kanvi kun beklage, at disse to indsamlingskampagner slog fejl og ikke tilveje¬
bragte den strålende samling afkulturhistoriske fotografier, som der
ellerspå alle mådervar lagt op til.
KONKURRENCE OM FOLKEMINDEBILLEDER
Efter Løfte i Meddelelse af Marts 1926 udskriver nu »Danmarks Folkeminder« en Fotografikonkurrence blandt sine Medlemmer, hvor det gælder om, hvem der i det kommende Aar indtil 1. November 1927
kan indsende de fleste, de værdifuldeste og de bedst udførte Folke¬
mindebilleder i Amatørfotografi eller alm. Fotografi. Foreningen ud¬
sætter en 1ste Pris paa 100 Kr., en 2den Pris paa 75 Kr., en 3die Pris
paa 50 Kr. og desuden flere mindre Bogpræmier.
For Deltagerne i Konkurrencen gælder følgende Vilkaar:
1) Deltagerne skal være Medlemmer af Foreningen. Amatørfotografer udenfor Foreningen, der kunde ønske at deltage i Konkurrencen,
maa melde sig ind i Foreningen, i det mindste for Aarene 1926og1927.
2) De indsendte Billeder indgaar efter Konkurrencen vederlagsfrit i Dansk Folkemindesamlings Billedsamling.
3) Foreningen har Ret til at reproducere Billederne i sine egne Skrif¬
ter og til at tillade Benyttelse i Værker af lignende videnskabelig Karakter mod et Honorar af 2 Kr. pr. Billede.
4) De konkurrerende Billeder indsendes uopklæbede, mærkede paa
Bagsiden med Indsenderens Navn og med Nummer.
5) Sammen med Billederne maa indsendes en fuldstændig Fortegnelse (helst skrevet paa Dansk Folkemindesamlings Optegnelsespapir, der
faas gratis i Dansk Folkemindesamling) med saa udførlige Oplys¬
ninger om hvert enkelt Billede som muligt, først og fremmest om hvad Billedet forestiller, fra hvilket Sogn det stammer, og paa hvilket Tidspunkt Fotografiet er taget.
6) Fotografierne kan indsendes naarsomhelst i det kommende Aar,
men 1. November 1927 er uigenkaldelig sidste Frist.
Umiddelbart efter 1. November 1927 træder Bedømmelsesudvalget
sammen og træffer sin Afgørelse, saa at Bedømmelsen kan foreligge til Julen 1927. Bedømmelsesudvalget bestaar af Arkivar H. Griiner Nielsen, Dansk Folkemindesamling, Forfatter I. C. Stochholm, København, og Underinspektør H. Zangenberg, Frilandsmusæet i Lyngby.
Bedømmelsesudvalget vil anlægge følgende Synspunkter for de fra hver enkelt Deltager indsendte Billeder:
1) Billedsamlingens Helhedspræg og Omfang.
2) Enkeltmotivernes videnskabeligeVærdi (som ukendte eller sjældne).
3) Billedmotivets Ægthed — konstruerede Motiver er uden Værdi for
Konkurrencen.
4) Den egentlige fotografiske Udførelse af Billederne.
En Vejledning til at kende, hvad der erFolkemindebilleder eller ikke (kun saadanne faar Betydning ved Bedømmelsen) er givet paa Omsla¬
get til Foreningens Skrift Nr. 32, H. Ussing: Aarets og Livets Højtider, 1925,hvortil vi tillader os at henvise de interesserede. Blot de 4 Hoved¬
grupperskal her nævnes: 1) Billeder vedrørendeAarets ogLivetsFester;
grupperskal her nævnes: 1) Billeder vedrørendeAarets ogLivetsFester;