• Ingen resultater fundet

De gode kulturhistorier

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "De gode kulturhistorier"

Copied!
5
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

De gode kulturhistorier

AfEske K. Mathiesen

Der er velmotiverede stikpiller til Statsradiofoniens smagscensur og i

det hele tageten frisk tone i Iørn Piøs artikel fra 1958, Ægte folkelig¬

hed. Artiklen varet debatindlæg, bl.a. mod Poul Henningsen, derikke

kunne udståden sentimentalitet,Piøpolemisk fremhæversomdet måske egentlig folkelige. Detvar nuikke blot polemisk fra Piøs side, det med sentimentaliteten, det var noget han mente. Mange år senere hyldede

han sentimentaliteteni causerietSentimentalitetensgavnlige virkninger (Tolkeminder 1990:3). Ogdet var en drivkraftgennem Piøs hele virke

atgøreopmærksompå,atfølelsen bagetudtryk ikke behøvedeatvære ringereeller mindre personlig,blot fordi den blev iklædtetkonventionelt udtryk, enkliché. Man skulle ikke dømme følelsernepå deres masker.

Ej heller de mennesker, der havde følelserne. Samspillet mellem følelse

og sprog er langtmere kompliceret, end det ser ud til.Piø vendte ofte tilbage til det problem.

Udforskningen af visernes historie førte Piø videre. Det gjaldt både kortlægningenaf skillingsviserne og studierneaf Danmarks gamle Fol¬

keviser, som måske ikke alle var gamle endda, måske blot digtet i gammel stil. Bl.a. den problematik skrev han disputats om i 1985, Nye vejetilfolkevisen. StudieriDanmarks gamle folkeviser.

Et opgør med den romantiske, idealistiske folkemindevidenskab og især dens triste forsteninger og forplumringer i form af demagogisk nationalisme, racisme, nazisme og nostalgiske drømme om guldalder, ægthed og autenticitet fik aldrig Piøs interesse. Han holdtvel inderst

inde for meget af degamle folkeminder,som de fandtderes form i den

såkaldte guldalder, til atgå i krig mod deres idégrundlag. Som jo også

er mere sammensat end som så. Bl.a. holdt Piø afden linje i folkemin¬

devidenskaben, som førte tilbage til de lidt ældre lokalbeskrivelser og

præsteindberetninger. Dem fremhævede han i sin håndbog fra 1966

Folkeminderogtraditionsforskningsom inspirationerfor den hjemlige etnografi, han dengang slog til lyd for.

Og så kunne han vel ikke få sig selv til athænge sin gamle chefpå Folkemindesamlingen, arkivar Hans Ellekilde, mangeårig sekretær i Foreningen Danmarks Folkeminder, ud i eftertankens og den kolde

(2)

krigs grelle lys. Også Ellekilde, der foroffentlighedeni 50'ernestod som

indbegrebet af den hyggelige Folkemindesamling, havdei sineyngre år,

som mange andre, sværmet for germanisme og raceteorier, og han

havdebl.a. iindledningen til bogen Vore danske Folkeeventyrfra 1928 (Danmarks Folkeminder nr. 35) skrevet: »Vi tør heldigvis tro, at der

er Drenge endnu i Danmark, som drømmer om Daad, og saa længe

erÆventyret uovervindeligt, det staar i Pagtmed Drengenes stærkeste

og hedeste Drøm. Drøm erikke Daad, det errigtigt; men det er ogsaa

rigtigt: Uden Drømintet Digt, uden Digt ingen Daad. Barndomsdrøm, Ungdomsdigt, Manddomsdaad, AlderdomsvisdomgaarHaandiHaand.

Folkeæventyret er vor egen hvide Folkeæts stærke Barndomsdrøm og dens livfulde Ungdomsdigt, det har betinget dens Manddomsdaad at holde Verdensherredømmet i sin Haand. Derfor har Folkeæventyret bestandig været saa elsket af den hvide Races Børn og vil formentlig

vedbliveatværedetengod Tid endnu.« Ikke sandt! Her gås ikke i små

sko.

Direkte konfliktsky var Piø vel ikke. Men hvad skulle det nytte at trække Ellekildes bragesnak frem i offentligheden, har han tænkt. Og

vedblevattænke.Piø vidste frasitmangeårige,omfattende formidlings¬

arbejde i radioogtv, i foredragog påtrykformegetom,hvor inderligt

folk holdt af degode gamle folkeminder, afnisserne,julen, spøgelserne, troldene, festskikkene osv., til at ville så alt for kraftig tvivl om disse tings autenticitet og historiske fundamenter. Han smuglede i stedet en del kildekritik ind hist og her, korrigerede oplysninger, føjede nyt stof til, diskuterede, oplyste. Og prikkede på de måder til folkelighedens

ogfolkemindets ubetingede ægthed. Ideologiske ogpolitiske overtoner holdt han sig fra.Demlod han andre om. Sådan var hans stil. For den

blev han belønnet med DanskForfatterforenings populærvidenskabelige pris.

De egentligefolklorister har iDanmark aldrigværet retmange.Må¬

ske har dette været medvirkende til, at faget til enhver tid har været meget stærkt defineret af de få, der virkelig beskæftigede sig med det.

Dygtige til at samarbejde har folkloristerne heller ikke altid været, de

harværettilbøjelige til atgåderesegneveje, ogsåfordi specialerneer

mange og hver især så omfattende.Mon ikke folkemindevidenskabens

historie iDanmark bedst kunne skrives i form aflevnedsskildringer af

densstørre ogmindre,menofteret originale personligheder? Hvad har

i grundenværet de bestemmende drivkræfter ienTang Kristensens, en

Feilbergs,enFerdinand Ohrts,enAxel Olriks,enLauritsBødkersvirke?

Hardrivkræfterne altidværetstriktvidenskabelige? Eller har de mindst lige så meget haft rod i personlige problemstillinger og sociokulturelle

(3)

konfliktsituationer? Videnskab og personlighed udelukker jo ikke hin¬

anden,men undertiden kan videnskabenidengradværegennemtrukket

afpersonligheden, af temperamentet,af subjektiviteten.

Teoriernestankebygningerogdiskussionenaf dem har kun sjældent plaget folkemindevidenskaben,ogdegange,hvor detersket, ikke med lykkelig udgang. Hvis mani detheletaget kan tale om én folkeminde¬

videnskab. Kritikere vil sige,at folkemindevidenskaben har haft svært ved at løfte sig over stoffet, som man i stedet har læst og tolket med

støtte,hvormankunne finde en sådan,oftestifilologienog lokalhisto¬

rien. Fordet meste erder fra anden akademisk side blevetset skævt til folkemindevidenskaben,i alle tilfælde afmange historikere,mestfordi

den ofte byggerpåvanskeligtkontrollerbare mundtlige kilder ogderes lige så vanskeligt gennemskuelige tradering.Og så harmangefine aka¬

demikererynket på næsen ad folkemindevidenskabensfolkelighed.

Kedeligt har livetpåFolkemindesamlingenog blandt folkloristerikke

været. Da Folkemindesamlingen i sin tid holdt til på Det Kgl. Biblio¬

tek, blev den kaldt Nisseloftet. Piø har i sin måske morsomste artikel

beskrevet Nisseloftet (Fra den gamle Folkemindesamling. Sådan set.

Erindringer fra og om Det kongelige Bibliotek. Indsamlet og udgivet

i anledning af 200-års jubilæet for bibliotekets åbning for publikum

den IS. november 1993),man ikke er i tvivl om berettigelsen af betegnelsen. Og jeg,derbegyndtepå Folkemindesamlingen i 1965, kan bevidne, atdetvirkelig var et særligt sted. Også, naturligvis,fordi hele

biblioteket syntes befolket af originaler. Flere af dem besøgte jævnligt Folkemindesamlingen.

Henimod lukketid kunnemansåledesværenogenlunde sikkerpå at blive opsøgt af redaktør ved Ordbogover det danske Sprog, magister AageRohmannmedsitelegante fipskæg. »Så,nu erhanogså ståetop«,

som Folkemindesamlingens mangeårige sekretær fru Ransy plejede at

sige. Han havdegerne fundeten oplysning somsikkert villeinteressere én,eller burde gøredet,ogskrevet denudpåenblank oktavseddel med

sintydelige, smukke skrift.Og såbegyndte han ellersatkommentereog

fortælle.Engangblevemnetdansepladserpå Bornholm, kan jeghuske;

de jævnede pladser, ungdommen i fiskerlejerne og i havnene tidligere brugteatdansepåom sommeren.JomereRohmannfortalte, destomere

grebemnethamoghan kom helt tilbage tilsin barndomsbornholmske

sprog.Han fortalte så levende,atmankunne lugte vinden fra havetog høre edderfuglene snakke. På bornholmsk.

Diskret kunnegamle Richard Paullisnige sigind på samlingen iklædt

sin sorte alpakajakke og efter kort tids kiggen rundt slå ned på det guldkorn, han søgte. Han kendte Folkemindesamlingen som sin egen

(4)

bukselomme,varselvepersonifikationenaf biblioteket. Hanvarbegyndt

hersom ekstraordinærassistenti 1909, 19 årgammel, og havde siden

udvikletsigtil den formentligmestekstraordinært vidende bibliotekari

nyeretid.Mankunne ikkesedetpåham umiddelbart.Mendetvarham,

der såveloplagt havde udgivet Uglspil-bogenidenstorefolkebogsudgave (bind 11),somhanvarén af redaktørerne af.Dervarkrudtidennoble

herre. Og han vidste hvad folkeminderne, folks egen kultur,var værd.

Også i den henseende varhanén afRasmus Nyerupsarvtagere.

Nu erFolkemindesamlingen administrativt flyttet tilbage tilDetkgl.

Bibliotek,nisserne er flyttet hjem. På universitetet harman smidt dem

ud.Menlados se, omde ikke dukkeropigen. Et samfund, der vilvære sig selv kulturelt bekendt, kan ikke undvære folkemindesamlerne. Selv

omder,lige siden de førsteaf dem dukkede frem ogtaltegrundtvigsk,er

blevetgjort grinmed dem.Endel af den grinagtighed harjegsamleti min bog Den latterlige folkemindesamler (udgivet af ForeningenDanmarks

Folkeminder 1989),så detemne skal jeg ikke kommenærmere indpå

her. Blotrøbe,atdet ikke lades ustraffet, nårenvidenskab vælgerat

med nissehue. Ogikke kun til jul.

Summary

The good culturalstories

With apointof departureinthe folkloristIørn Piø's article from 1958 »ÆgteFolke¬

lighed« (Genuinefolkishness)Piøand his viewsarerecalled, and glimpsesareserved

upfrom themore orless glorious but alwaysentertaininghistoryof Danish folklore

and the folklore collection.

(5)

Nærbutikken tanken

Forretningslivet eri dag samlet i de storebyer. Benzintankens nærbutik

er i mangesmåbyer på landet derfor deneneste mulighed forat købe

ind lokalt.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

at indføre parameteren forvent- ning om koreference er vi blevet sat i stand til at skelne mellem de prototy- piske refleksive situationer, de situationer der altid markeres med

Artiklen belyser, hvordan elever med svag skoletilknytning oplever deres skoledeltagelse, og hvordan eleverne forstår de tiltag, der organiseres for at fremme deres

Da jeg kom hjem tredje dag, så jeg, at hoveddøren var blevet lavet; og jeg kunne høre at mit fjernsyn var tændt, så der var altså også elektricitet.. Jeg skyndte mig at finde

fordi den viser, at man også efter Olriks død prioriterede fotografiet højt, og at Folkemindesamlingen havde meget andet end billeder af de jordfaste folkeminder på sin ønskeliste.

Foreningen Danmarks Folkeminder, c/o Dansk Folkemindesamling, Birketinget 6, DK-2300 København S.. T rykt hos: Gullanders Bogtrykkeri A/S, Skjern

Foreningen Danmarks Folkeminder, c/o Dansk Folkemindesamling, Birketinget 6, DK-2300 København S.. Trykt hos: Gullanders Bogtrykkeri

Foreningen Danmarks Folkeminder, c/o Dansk Folkemindesamling, Birketinget 6, DK-2300 København S.. Trykt hos: Gullanders Bogtrykkeri

Tilknytningen til Axel Olrik gav Ellekilde skæbne på mere end een måde Her på »Gammelbo« traf han nemlig Axel Olriks unge, smukke plejedatter og hus¬..