Intern rapport

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Temamøde 25. oktober 2007 Nyt fodringskoncept til småkalve

Jakob Sehested (Red.)

Intern rapport

Jakob Sehested (Red.) AARHUS UNIVERSITET

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Blichers Allé 20

Postboks 50 8830 Tjele

Temamøde: Nyt fodringskoncept til småkalve

Interne rapporter indeholder hovedsagelig forskningsresultater og forsøgsopgørelser som primært henvender sig til DJF medarbejdere og samarbejdspartnere. Rappor- terne kan ligeledes fungere som bilag til temamøder. Rapporterne kan også beskrive interne forhold og retningslinier for DJF.

Rapporterne koster i løssalg:

Op til 50 sider: pr. stk. DKK 55,- Over 50 sider: pr. stk. DKK 85,- Over 75 sider: pr. stk. DKK 110,- Henvendelse til:

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf.: 8999 1028

”Nyt fodringskoncept til småkalve” er titlen på et forskningsprojekt finansieret af Dansk Kvæg og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Projektets mål er at udvikle et enkelt og robust fodringskoncept til småkalve, som giver sunde og stærke kalve. Udgangspunktet for projektet var en hypotese om, at de traditionelle, meget stivelsesrige kraftfoderblandinger til kalve vil inducere et surt vommiljø med risiko for skader på vomslimhinden og deraf følgende infektioner. Som en del af projektet er der med succes udviklet en ny forsøgsmodel – vom- fistulering af spædkalve – til at belyse effekten af fodring på vommiljøet. Der er gennemført 3 intensive forsøg med hver 8 vomfistulerede kalve, hvor effekten på vommiljøet af en traditio- nel kraftfoderblanding og flere alternative kraftfoderblandinger er belyst. På grundlag heraf er det alternative koncept-kraftfoder afprøvet i et større produktionsforsøg på DJF, samt afprøvet i praksis i samarbejde med Dansk Kvæg. Resultaterne fremlægges på denne temadag sammen med en opsummering af den nyeste viden i øvrigt som oplæg til en diskussion af den fremti- dige fodring af småkalvene.

Tak for veludført arbejde til de mange kolleger i staldene, på laboratorierne og i kontorerne, som har ydet en stor og dygtig indsats i forbindelse med gennemførelsen og analysen af for- søgene: Svend Møller Pedersen, Torben Skræp og deres kolleger, som passede de fistulerede småkalve i intensivstaldene samt Maria Fenger, Per Mark Hagelskjær og deres kolleger i kvægstaldene, som passede kalvene i produktionsforsøget. Tak til landmændene, der velvilligt stiller kalve til rådighed for praksisafprøvninger. Tak til Janne Adamsen, Birgit H. Løth, Kasper B. Poulsen og Birgitte M. L. Raun for hjælp med operationer og analyser på blod- plasma, vomvæske mm., til Kirstine Flintholm Jørgensen for hjælp med vomscoringer, til de studerende fra KU-Life, som hjalp med i det ene intensive forsøg og til Per J. Nørgaard Laursen i foderfabrikken for at fremstille vore ”mystiske” foderblandinger. Århusegnens Andel takkes for velvilligt at have fremstillet koncept-kraftfoder til praksis-afprøvningen. Li- selotte Puggaard takkes for pasning af forsøg, kalve og for sammen med Anna Kosiorowska at have analyseret blodprøver og data fra produktionsforsøget. Anna, Lisbeth Märcher og Mette S. Hedemann takkes desuden for deres hjælp og arbejde med udtagning og analyse af tarmvæv.

Ida Langberg takkes for organisering af temadagen og opsætning af rapporten.

Projektet har tilknyttet en følgegruppe, som har lyttet tålmodigt og bidraget værdifuldt med ideer og diskussion undervejs. Tak for jeres indsats.

Tak til Dansk Kvæg og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet for økonomisk støtte til projektet.

Med ønsket om en udbytterig temadag.

Jakob Sehested Niels B. Kristensen Mogens Vestergaard Søren K. Jensen

Indholdsfortegnelse

Forord ... 0

Indholdsfortegnelse ... 1

Program ... 2

Hvorfor fodrer vi kalvene med meget stivelse og lidt grovfoder? ... 3

Hvordan påvirkes vommen af fodringen i mælkefodringsperioden?... 7

Mikronæringsstoffer af særlig betydning for kalvens sundhed... 12

Kan kalvene vokse på lav mælkemængde og lavt stivelsesindhold i starteren? ... 17

Hvordan virker en starter med lav stivelse i praksis?... 25

Implementering af nyt fodringskoncept i praksis... 35

Program

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) Foulum, Blichers Allé 20, 8830 Tjele

Mødeleder: Christian Børsting DJF/Kvægbrugets Forsøgscenter KFC

9.30 Kaffe og registrering

9.50 Velkomst og introduktion – hvorfor fodrer vi kalvene med meget stivelse og lidt grov- foder?

v/ Jakob Sehested, Seniorforsker, DJF

10.10 Hvordan påvirkes vommen af fodringen i mælkefodringsperioden?

v/ Niels Bastian Kristensen, Forskningsprofessor, DJF

10.40 Pause

11.00 Mikro-næringsstoffer af særlig betydning for kalvens sundhed v/ Søren Krogh Jensen, Seniorforsker, DJF

11.30 Kan kalvene vokse på lav mælkemængde og lavt stivelsesindhold i starteren?

v/ Liselotte Puggaard, Stud.agro., DJF

12.00 Hvordan virker en starter med lav stivelse i praksis?

v/ Irene Fisker, Konsulent, Dansk Kvæg

12.20 Frokost

13.30 Nyt fodringskoncept i relation til energiniveau og langtidseffekter v/ Mogens Vestergaard, Seniorforsker, DJF

14.00 Implementering af nyt fodringskoncept i praksis v/ Karsten Jensen, Chefkonsulent, Heden og Fjorden, Ivan Jespersen, Produktchef, Aarhusegnens Andel og Mogens Vestergaard, Seniorforsker, DJF

14.30 Diskussion – hvad er fremtidens fodringskoncept til småkalve?

Ordstyrer: Christian Børsting, DJF/KFC 15.00 Tak for i dag og kom godt hjem

Hvorfor fodrer vi kalvene med meget stivelse og lidt grovfoder?

Jakob Sehested, Mogens Vestergaard, Niels B. Kristensen & Søren K. Jensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Århus Universitet

Kontakt: jakob.sehested@agrsci.dk

Mælkefodringen i den tidlige periode af kalvens liv er relativt dyr og tidskrævende. Derfor er det fristende og almindeligt udbredt at fremskynde en billigere og enklere fodring med især kraftfoder. Dette gøres i praksis ved at begrænse kalvens adgang til mælk og dermed øge dens motivation for at optage fast foder. Der anvendes specialfremstillet kalvekraftfoder med god smagbarhed for at stimulere optagelsen og højt indhold af letforgærbare kulhydrater, især stivelse, for at fremme udviklingen af vomvæggen (papillerne) og opnå en høj energikoncen- tration. Hø har traditionelt været det foretrukne grovfoder til småkalvene, men godt hø har trange kår, igen på grund af pris og besværlig håndtering, men måske også fordi det ikke i sig selv bidrager til en høj energioptagelse. Samlet set er den almindelige småkalvefodring efter- hånden karakteriseret ved en relativt lav energioptagelse, som holder tilvæksten nede på mel- lem halvdelen og to tredjedele af kalvens potentiale, samt et højt stivelsesniveau og et eks- tremt højt forhold mellem kraftfoder og grovfoder. Sådan en fodring vil udgøre en betydelig risiko for udvikling af sur vom / subakut vomacidose selv hos fuldt udviklede drøvtyggere, og der er al mulig grund til at tro, at småkalvene vil være endnu mere sårbare overfor sådan en fodring – det bør selvfølgelig undersøges. Derfor er der behov for at se kritisk på vores fod- ring af småkalvene og at diskutere, hvordan en håndterbar, robust og sund kalvefodring skal se ud i fremtiden.

Kraftfoder udvikler vommen

Indtil omkring midt i 50’erne var den generelle mening, at stråfoder (hø) var den vigtigste faktor for vommens udvikling. Men i 50’erne og 60’erne blev der forsket en del i, hvordan formaverne udvikles og fungerer, og forskningen viste, at kraftfoder – og især forgæringspro- dukterne herfra – også er vigtigt. Ved fødslen er formaverne (vom, netmave og bladmave) meget små, sammenklappede og i det hele taget ikke færdigudviklede. Mælkefodring påvirker normalt ikke formaverne, fordi mælken passerer fra spiserøret gennem bollerenden (genvej udenom vommen) og direkte til løben (mavesækken). Fast foder som kraftfoder og grovfoder passerer derimod fra spiserøret og direkte ud i vommen, og udviklingen af formaverne og drøvtygningen begynder, så snart optagelsen af fast og forgærbart foder begynder (Warner et al., 1956; Flatt et al., 1958; Tamate et al., 1962).

Formavernes rumfang udvikles ved en ren fysisk stimulering, og vommens rumfang øges me- re ved et højt end et lavt hø/kraftfoder-forhold (Warner et al., 1956; Tamate et al., 1962; Sto- bo et al., 1966). Men grove og stive partikler, som fx halm, kan skade vomepitelet, som i begyndelsen er tyndt og sårbart, og kalven hverken kan eller vil optage og omsætte tilstrække- lige mængder af et groft og tungt fordøjeligt grovfoder. Rumfanget af formaverne har betyd- ning for, hvor meget foder der kan optages.

Formavernes motorik, muskeludviklingen, samt drøvtygningen og spytsekretionen udvikles også af fysisk stimulerende formaveindhold. Motorikken og drøvtygningen er vigtige for ned- brydningen af grovfoderet og for opretholdelse af et sundt miljø i formaverne.

Formavernes overflade, som kaldes vomslimhinden eller vomepitelet, er i større eller mindre grad foldet i fingerlignende udvækster – papiller. Hos udvokset kvæg er papillerne normalt 3-6 mm lange (maks. 13 mm), og antallet varierer mellem 10-60 pr. cm², med et maksimum på omkring 120. Papillernes vækst og tæthed stimuleres primært af forgæringsprodukterne (SCFA) fra omsætningen af foderet, idet smørsyre stimulerer bedst, propionsyre næstbedst, eddikesyre mindst (Flatt et al., 1958; Sander et al., 1959; Tamate et al., 1962; Schwarz, 1987;

Zitnan et al., 1998). Papiludviklingen er ikke endelig, idet der til stadighed foregår vækst eller tilbagedannelse afhængig af de stimuli, der gives fra forgæringsprodukterne (Schwarz, 1987).

Forgæringsprodukterne (SCFA) er næringsstoffer for kalven og optages til blodet gennem vomepitelet, og jo flere og større papiller, jo hurtigere og bedre kan forgæringsprodukterne optages. Men vomepitelet er også en barriere, som forhindrer vommens bakterier i at trænge ind i blodbanen. Et sundt vomepitel med mange papiller er derfor vigtigt for en høj og sund vomomsætning (foderoptagelse og energiforsyning), og for at undgå infektioner.

Kalven kan udvikle sig til at være funktionel drøvtygger i 6-8 ugers alderen – dvs. at formaver og drøvtygning er så veludviklet at kalven kan få den nødvendige forsyning med energi- og næringsstoffer alene fra fast foder (Godfrey, 1961). Det daglige tidsforbrug til drøvtygning står i nøje relation til optagelsen af tørfoder. Kalve kan begynde at tygge drøv efter 5-8 dages forløb, og efter 6-8 uger kan de bruge 5 timer daglig (Swanson & Harris, 1958). Foderstruktu- ren påvirker også drøvtygningstiden hos kalve, idet den halveres, når hø formales og pellete- res (Hodgson, 1971).

Samlet set viste disse studier, at både forgæringsprodukterne og den fysiske struktur er vigtige for udviklingen af formaverne. Kraftfoder har generelt høj forgærbarhed i vommen, og giver høj produktion i vommen af propion- og smørsyre, der er mest stimulerende for vompapiller- nes vækst. Korn og majs har været billige og lettilgængelige kraftfodermidler i USA og Euro- pa, og har derfor siden 50’erne været anbefalet og brugt som væsentlige ingredienser i kraft- foder til kalve.

Hvor blev grovfoderet af?

Strukturværdi og drøvtygning er mindst lige så vigtige for formavernes funktion og sundhed hos kalven, som den er hos køerne, og derfor er grovfoder vigtigt for en normal udvikling.

Fodring med kun kraftfoder kan resultere i en lavere foderoptagelse, hyperkeratinisering af vompapiller, unormale papiller samt reduceret absorptionskapacitet (Bull et al., 1965; Fell et al., 1968; McGavin & Morrill, 1976; Beharka et al., 1998). Et vist strukturindhold er derfor nødvendigt og har vist sig at øge foderoptagelsen og den daglige tilvækst sammenlignet med fodring af kalvestarter alene (Preston et al., 1961; Liebholz, 1978).

Hø har i mange år været anbefalet og brugt som grovfoder til småkalve, såvel i Danmark, som i de fleste andre lande. Alligevel er der ofte mindre fokus på høet og grovfoderet til småkal- vene, måske fordi hø anses for besværligt og dyrt at producere og håndtere på en moderne kvægbedrift. Nye amerikanske anbefalinger går på, at fodring med langt hø før fravænning ikke bør praktiseres, fordi drøvtygnings- og vomfunktionen endnu er umoden, og kapaciteten til at nedbryde cellulose er lav (NRC, 2001). De amerikanske anvisninger skal ses i lyset af, at man her ofte anbefaler meget tidlig fravænning fra mælk (4-5 uger), og at kravet om tidlig vomudvikling og en høj indtagelse af energi med det faste foder derfor er meget mere markant. Men i den sammenhæng er det også afgørende at diskutere høets kvalitet, idet hø kan dække alt fra et meget velproduceret og letnedbrydeligt produkt af unge græsmarks- afgrøder med høj bladandel, til meget grove produkter med høj stængelandel og lav nedbryde-

eller vil optage og omsætte tilstrækkelige mængder af et groft og tungt fordøjeligt grovfoder.

Derfor skal fordøjeligheden af grovfoderet være høj. Desuden kan grove og stive partikler, som f.eks. halm, skade vomepitelet, som i begyndelsen er tyndt og sårbart. Høj smagbarhed og fravær af mug eller anden forurening er også afgørende for at få kalven til at optage grov- foderet.

Der mangler forskningsbaseret viden om ensilage til småkalve. Det må antages, at ensilage af god kvalitet, på samme måde som det gælder for hø, kan reducere forekomsten af fordøjelses- forstyrrelser i de første leveuger. Men ensilagen skal være af høj kvalitet, dvs. høj fordøjelig- hed og smagbarhed, og uden mug eller anden forurening. Desuden er ensilage fugtigt og der- med letfordærveligt, og skal udskiftes mindst én gang om dagen.

Samlet set viser dette afsnit, at kalven har brug for struktur i foderet, for at få en sund udvik- ling og funktion af formaverne og drøvtygningen, og fx hø kan anvendes. Men grovfoderet skal på alle måder være af meget høj kvalitet, så det på en gang er attraktivt for kalven og bidrager med struktur og energi i fodringen.

Hvordan skal kalvene fodres i morgen?

Når køerne fodres er der stor opmærksomhed på at undgå forstyrrelser af vomomsætningen, fx ved at se på andel af stivelse, fordøjelighed af grovfoder samt grovfoderets partikelstørrel- se. Det traditionelle kalvekraftfoder med omkring 50 % korn (stivelse) kombineret med lidt og tungt fordøjeligt grovfoder vil udgøre en betydelig risiko for fordøjelsesproblemer og ud- vikling af sur vom hos fuldt udviklede drøvtyggere, og der er al mulig grund til at tro, at små- kalvene vil være endnu mere sårbare overfor sådan en fodring. Disse aspekter bør undersøges nærmere, og der er behov for at se kritisk på vores fodring af småkalvene og at diskutere, hvordan en håndterbar, robust og sund kalvefodring skal se ud i fremtiden.

Litteratur

Beharka, A.A., Nagaraja, T.G., Morrill, J.L., Kennedy, G.A. and Klemm, R.D. 1998. Effects of form of the diet on anatomical, microbial, and fermentative development of the rumen of neonatal calves. J. Dairy Sci. 81, 1946-1955.

Bull, L.S., Bush, L.J., Friend, J.D., Harris Jr., B. and Jones, E.W. 1965. Incidence of ruminal parakeratosis in calves fed different rations and its relation to volatile fatty acid absorption. J.

Dairy Sci. 48, 1449-1456.

Fell, B.F., Kay, M., Whitelaw, F.G. and Boyne, R. 1968. Observations on the development of ruminal lesions in calves fed on barley. Res. Vet. Sci. 9, 458-466.

Flatt, W.P., Warner, R.G. and Loosli, J.K. 1958. Influence of purified materials on the development of the ruminant stomach. J. Dairy Sci. 41, 1593-1600.

Godfrey, N.D. 1961. The functional development of the calf. I. Growth of the stomach of the calf. J.

Agr. Sci. 57, 173-183.

Hodgson, J. 1971. The development of solid food intake in calves. 3. The relation between solid food intake and the development of the alimentary tract. Anim. Prod. 13, 449-460.

Liebholz, J. 1978. Ground roughage in the diet of the early-weaned calf. Anim. Prod. 20, 93-100.

McGavin, M.D. and Morrill, J.L. 1976. Scanning electron microscopy of ruminal papillae in calves fed various amounts and forms of roughage. Am. J. Vet. Res. 36, 497-508.

NRC 2001. Nutrient Requirements of Dairy Cattle, chapter 10: Nutrient requirements of the young calf. National Academy Press, p. 214-233.

Preston, T.R., Whitelaw, F.G., Macdearmid, A., Macleod, N. A. and Charleson, E.B., 1961.

Preliminary experiments with roughage-free diet for beef cattle. Proc. Nutr. Soc. 20: xlii-xliii.

Sander, E.G., Warner, R.G., Harrison, H.N. and Loosli, J.K. 1959. The Stimulatory Effect of Sodium Butyrate and Sodium Propionate on the Development of Rumen Mucosa in the Young Calf. J.

Dairy Sci. 42: 1600-1605.

Schwarz, M. 1987. Morphologiske untersuchungen zur fütterungsabhängigen regression und

proliferation der pansenschleimhaut. Inaugural-Dissertation, Institut für Tieranatomie und der II.

Medizinischen Tierklinik, der Tierärztlichen Fakultät der Universität München, 93 pp.

Stobo, I.J.F., Roy, J.H.B. and Gaston, H.J. 1966. Rumen development in calf. 1. Effect of diets containing different proportions of concentrates to hay on rumen development. Brit. J. Nutr. 20, 171-188.

Swanson, E.W. and Harris Jr., J.D. 1958. Development of rumination in the young calf. J. Dairy Sci., 41, 1768-1776.

Tamate, H., McGilliard, A.D., Jacobson, N.L. and Getty, R. 1962. Effect of various dietaries on the anatomical development of the stomach in the calf. J. Dairy Sci., 45, 408-420.

Warner, R.G., Flatt, W.P. and Loosli, J.K. 1956. Dietary factors influencing the development of the ruminant stomach. Agric. Food Chem. 4, 788-792.

Zitnan, R., Voigt, J., Schönhusen, U., Wegner, J., Kokardova, M., Hagemeister, H., Levkut, M., Kuhla, S. and Sommer, A. 1998. Influence of dietary concentrate to forage ratio on the development of rumen mucosa in calves. Arch. Anim. Nutr. 51, 279-291.

Hvordan påvirkes vommen af fodringen i mælkefodringsperioden?

Niels B. Kristensen, Jakob Sehested, Søren K. Jensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Århus Universitet

Kontakt: NielsB.Kristensen@agrsci.dk

Mælkefodring af kalve er både dyrt og besværligt, og derfor er der åbenlyse praktiske fordele forbundet med tidlig fravænning af malkekvægskalve. Det gælder både i malkekvægsbesæt- ningerne, men især i slagtekalvebesætningerne, hvor den høje pris på mælkepulver gør det økonomisk interessant at kunne fravænne kalvene tidligt.

Forgæringsprodukter fra den mikrobielle omsætning af foder i vommen er af central betyd- ning for den morfologiske udvikling af vomepitelet (Sander et al., 1959), og der har været meget fokus på at tilbyde småkalve letomsættelige kalvestartere. Det er baseret på en hypote- se om, at dette ville fremskynde kalvens udvikling fra enmavet til funktionel drøvtygger. Me- get letomsættelige kalvestartere med stor andel af korn medfører subakut vomacidose hos kalve i den tidlige mælkefodringsperiode (Anderson et al., 1987).

Subakut vomacidose kan være af betydning for forekomsten af bl.a. laminitis og leverbylder hos kvæg (Nagaraja and Chengappa, 1998; Owens et al., 1998; Stone, 2004). Vi ønskede på denne baggrund at undersøge, hvordan den almindeligt anerkendte fodringspraksis for malke- kvægskalve påvirkede vomomsætningen i mælkefodringsperioden. Følgende spørgsmål blev undersøgt:

• Vil fodring med almindeligt anvendte ”høj-kvalitets”-kalvestarere inducerer subakut vomacidose hos mælkefodrede kalve?

• Er en aggressiv kraftfoderstrategi vigtig/nødvendig for udvikling af kalven til drøv- tygger?

• Er sukkerindholdet i en kalvestarter af betydning for udviklingen af kalven til drøv- tygger, når der er et lavt stivelsesindhold i kalvestarteren?

Subakut vomacidose

For at undersøge hvordan ”almindelig” praktiseret kalvefodring påvirker vommiljøet blev der gennemført et forsøg med 8 vomfistulerede spædkalve. Alle kalve blev vomfistuleret ved en alder af 7±1 dage, og det var dermed muligt at undersøge vommiljøet hos kalvene fra et meget tidligt stadium. For at opnå stor variation i kraftfoderindtagelsen blev kalvene tildelt 4 forskel- lige mælkemængder (3,0; 4,7; 6,4 eller 8,1 L skummetmælksbaseret mælkeerstatning/dag).

Betydningen af kraftfoderoptagelsen på vommiljøet hos spædkalvene blev undersøgt ved at udtage 12 vomprøver over 24 timer fra hver kalv i kalvenes 2., 3., 4. og 5. leveuge. Kalvene havde fri adgang til en almindeligt anvendt kalvestarter (Grønkalv Valset, DLG), grønhø og vand.

Forsøget viste, at optagelse af ganske små mængder af kalvestarteren gav et voldsomt fald i vommens pH (Figur 1). Set over alle 4 forsøgsuger faldt pH i vommen til 5,5 eller der- under for alle kalve, der optog mere end 25 g kraftfoder i døgnet. Det er bemærkelsesværdigt, at en kun 2 uger gammel kalv oplever den samme subakutte vomacidose ved indtagelse af 35 gram kraftfoder om dagen som en 5 uger gammel kalv, der æder næsten 2 kg om dagen af det samme kraftfoder. Dette forsøg tyder derfor på, at vommen hos den unge mælkefodrede kalv reagerer lige så voldsomt på en traditionel kraftfoderrig ration, som det der kendes og forven- tes for udviklede drøvtyggere (fx malkekøer). Hvis man anbefaler denne aggressive kraft-

foderbaserede fodring af småkalve tyder alt på, at man dermed indirekte anbefaler at udsætte småkalve for subakut vomacidose, en tilstand der generelt anses som uønsket hos

drøvtyggere. Vi tør ikke anbefale denne praksis. For en mere fyldestgørende beskrivelse af forsøget henvises til (Kristensen et al., 2007).

Kraftfoderoptagelse (gram/dag)

0 500 1000 1500 2000

Døgnminimum for vom-pH _4,8

5,0 5,2 5,4 5,6 5,8 6,0 6,2 6,4 6,6 6,8

Figur 1. Sammenhængen mellem daglig indtagelse af kraftfoder hos spædkalve og døgnminimum for pH i vom- men. Vomprøverne er udtaget hos 8 vomfistulerede spædkalve ved en alder af 2 ({), 3 ( ), 4 (Ì) og 5 (‘)

uger. Kalvene blev fodret med 4 forskellige mælkemængder, traditionel kalvestarter og grønhø.

Er en aggressiv kraftfoderstrategi nødvendig?

Det klassiske argument for at bruge kalvestartere med et højt indhold af lettilgængelig stivelse er, at kun ved tidlig og rigelig stivelsesforsyning opnås en hurtig udvikling af kalven til drøv- tygger. Dette spørgsmål blev undersøgt i et forsøg med 7 vomfistulerede spædkalve. Alle kalve blev tildelt samme mælkemængde (6,4 L/d). Kontrolholdet blev tildelt Grønkalv Valset (DLG) og grønhø plus, mens forsøgsholdet kun havde adgang til grønhø plus i de første 4 leveuger og først derefter blev tildelt et MEGET alternativt kraftfoder (Koncept-1; Tabel 1) samt grønhø frem til en alder af 10 uger. Forsøget er altså ikke en direkte sammenligning af de to typer kraftfoder alene, men den indeholder også effekten af en senere introduktion af koncept-1 kraftfoderet. Kalvene på begge forsøgsbehandlinger blev fravænnet ved 8 uger og blev aflivet ved 10 ugers alderen.

Tabel 1. Sammensætning af Koncept-1 kraftfoderet.

Råvare Indhold i blan- ding, %

Grønpiller 30

Sojaskrå 21 Roemelasse 20

Havre 14 Roepiller 9,5

Leci-E 4 Mineral, type-1 1

Salt, vitamin 0,5

Forsøget viste et markant forbedret vommiljø med konceptet (Figur 2) og en markant større optagelse af hø med konceptet. Optagelsen af hø var større hos konceptkalvene både før og efter introduktion af kraftfoder (Figur 3). Det var ikke muligt at påvise nogen mangel i kalve- nes udvikling som drøvtyggere ved aflivning 10 uger gamle, idet vompapiller mm. var normaltudviklede på begge hold. Koncept-kalvene viste kun en marginal lavere kraftfoderop- tagelse de første 2 uger efter introduktion af konceptkraftfoderet (5. og 6. leveuge). Forsøget viste dermed, at kalvens udvikling til drøvtygger ikke er afhængig af et højt stivelsesindhold i kraftfoderet. Samtidig så vi, at kombinationen af hø og sen introduktion af konceptkraftfoder hele vejen gennem forsøget gav en markant forbedring af vommiljøet sammenholdt med kombinationen af stivelsesrigt kraftfoder og hø.

Figur 2. Daglig minimums pH i vommen på kalve i 1-10 uger alderen ved fodring med traditionel stivelsesrig kalvestarter (Trad) og koncept-1 kraftfoder (Koncept) og hvor begge fodringer blev

suppleret med grønhø.

Alder (uger)

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Minimum pH i vommen

5.4 5.6 5.8 6.0 6.2 6.4 6.6 6.8

Koncept Trad

Figur 3. Daglig optagelse af grønhø hos kalve i alderen 1 til 10 uger ved fodring med traditionel stivelsesrig kalvestarter (Trad) og koncept-1 kraftfoder (Koncept).

Hvor meget sukker skal der være i en koncept-kalvestarter?

Koncept-1 havde et meget højt indhold af melasse (18 %) og dermed af sukker, men et stort melasseindhold er svært at håndtere for foderstofindustrien (Jensen, Jespersen og Vestergaard, 2007). Der blev derfor gennemført et forsøg med 8 vomfistulerede spædkalve for at

undersøge, hvordan udbytningen mellem roepiller (fordøjelige cellevægge) og roemelasse (sukker) påvirkede vomgæringen hos kalve i alderen 2-5 uger. I forsøget indgik 4 kraftfoder- blandinger som angivet i Tabel 2. Alle blandinger havde samme protein- (18 % råpotein), stivelse- (106 g/kg TS) og energiindhold (89 FE/100 kg), men varierede i fordøjelige celle- vægge (fra 360 til 256 g pr kg TS) og sukker (fra 112 til 197 g pr kg TS).

Tabel 2. Sammensætning af konceptkraftfoderblandinger med varierende melasse/roepille indhold (%).

Blanding

Ingredienser 605-M6 605-M12 605-M18 605-M24

Grønpiller, ekstra 30 30 30 30

Sojaskrå 20 20 20 20

Byg 16 16 16 16

Roepiller, umelas- serede

24 18 12 6

Roemelasse 6 12 18 24

Leci-E 1,5 1,5 1,5 1,5

Mineral, Type 2 1 1 1 1

Kridt 0,8 0,8 0,8 0,8

Fodersalt 0,3 0,3 0,3 0,3

Rød Suplex 0,2 0,2 0,2 0,2

Chrom(III)oxid 0,2 0,2 0,2 0,2 0

50 100 150 200 250 300 350 400 450 500

Grønhø (g/d)

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Alder (uger)

Trad (4) Koncept (3)

Forsøget viste ingen væsentlig effekt af melasseindholdet på vommiljø (pH) eller smørsyre- gæringen i vommen. Men der sås en signifikant mindre optagelse af hø relativt til kraftfoder ved stigende indhold af melasse i kraftfoderet. Der er altså ikke fundet negative effekter af de meget høje melassekoncentrationer på vom pH. På den anden side er der heller ikke fundet grundlag for at anbefale høje melassekoncentrationer i kalvestartere med lavt stivelses-

indhold. Den manglende effekt af melassetilsætning kan til dels skyldes, at det høje indhold af grønpiller ekstra i blandingerne allerede bidrager med betydelige mængder sukker (som ville være 84 g sukker pr kg TS uden melasse). Noget lignende gør sig gældende for effekten af cellevægge (som ville være 221 g pr kg TS helt uden roepiller). Med andre ord, så er disse 4 typer konceptkraftfoder i realiteten ikke så forskellige som umiddelbart antaget.

Anbefaling eller tvivl?

Sagen er klar, vejen til den sunde kalvevom ligger i konceptet. Så enkelt kunne det siges, hvis ikke vi havde en væsentlig vekselvirkning mellem kraftfodertype og høoptagelse hos kalvene.

På tværs af forsøg indikerer vore data nemlig, at en væsentlig del af variationen i vommiljø mellem de enkelte behandlinger og forsøg er mere korreleret til kalvenes optagelse af hø relativt til dens optagelse af kraftfoder. Data indikerer dermed, at en af de vigtigste effekter af at ændre kraftfodersammensætningen er den afledte påvirkning af kalvens optagelse af hø i forhold til kraftfoder. Trods de relativt begrænsede mængder af hø optaget af sådanne små- kalve, så synes høet altså at have en meget stor – og positiv – effekt på vommiljøet. Dette betyder igen, at kvaliteten af det hø kalvene tilbydes formodentlig er af meget afgørende betydning for opnåelse af et bedre vommiljø. Samtidig bliver smagsegenskaberne ved både kalvestarter og hø vigtige variable i optimeringen af nye ’vomvenlige’ kalvestartere.

Konklusion

Almindelig praktiseret kalvefodring inducerer subakut vomacidose, så snart kalvene begynder at optage kraftfoder, og det er ikke muligt at finde nogen god grund til at tilstræbe denne til- stand hos mælkefodrede kalve. Derfor har vi behov for at gentænke fodringen af kalve i mæl- kefodringsperioden. En aggressiv kraftfoderstrategi med store mængder letomsætteligt stivelse fra korn er altså ikke nødvendig for udviklingen af kalven til drøvtygger. Og en sikring af kalvens vomudvikling bør derfor ikke være et argument for at inducere subakut vomacidose hos kalvene. Melasseindholdet i kalvestarteren er ikke af betydning for koncep- tet, men smagbarheden af blandingen og kalvenes optagelse af hø (vandopløselige fibre) er formentligt af fundamental betydning for opnåelse af et sundt vommiljø hos kalvene.

Litteratur

Anderson, K. L., T. G. Nagaraja, and J. L. Morrill. 1987. Ruminal metabolic development in calves weaned conventionally or early. J. Dairy Sci. 70:1000-1005.

Kristensen, N. B., J. Sehested, S. K. Jensen, and M. Vestergaard. 2007. Effect of milk allowance on concentrate intake, ruminal environment, and ruminal development in milk-fed Holstein calves.

J. Dairy Sci. 90:4346-4355.

Nagaraja, T. G., and M. M. Chengappa. 1998. Liver abscesses in feedlot cattle: A review. J. Anim.

Sci. 76:287-298.

Owens, F. N., D. S. Secrist, W. J. Hill, and D. R. Gill. 1998. Acidosis in cattle: A review. J. Anim. Sci.

76:275-286.

Sander, E. G., R. G. Warner, H. N. Harrison, and J. K. Loosli. 1959. The stimulatory effect of sodium butyrate and sodium propionate on the development of rumen mucosa in the young calf. J. Dairy Sci. 42:1600-1605.

Stone, W. C. 2004. Nutritional approaches to minimize subacute ruminal acidosis and laminitis in dai- ry cattle. J. Dairy Sci. 87 (E. Suppl.):E13-E26.

Mikronæringsstoffer af særlig betydning for kalvens sundhed

Søren Krogh Jensen og Jakob Sehested

Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Kontakt: sorenkrogh.jensen@agrsci.dk

Vitaminer og mineraler spiller en afgørende rolle for kalvens trivsel og sundhed. Udover at tjene som byggestene i kalvens celler virker mange mineraler og vitaminer som co-faktorer i de enzymprocesser, som er nødvendige for stofskiftet. Mineralernes og vitaminernes betyd- ning for udvikling af optimal immunfunktion er en vigtig, men også meget vanskelig parame- ter at få fuld klarhed over. Dels mangler der gode metoder til at kvantificere immunforsvarets styrke i en given situation, og dels varierer kravene til immunforsvaret meget over tid, og dermed kravene til det niveau af mineraler og vitaminer, som er nødvendige, for at dyrene tri- ves optimalt. Endvidere er virkningsmekanismerne for de enkelte mikronæringsstoffer for- skellige, nogle virker direkte på immunforsvaret, andre har en mere indirekte funktion, som det at sikre en god fysisk barriere mod indtrængende patogener i form af velfungerende epitelceller og slimlag, endelig er nogle mikronæringsstoffer med til at sikre en høj antioxida- tiv kapacitet i dyret, hvilket ligeledes er en forudsætning for at bekæmpe indtrængende pato- gener. En af de helt store udfordringer de kommende år er at øge kendskabet til denne næringsstof baserede indflydelse på dyrenes sundhed og trivsel.

Mineraler inddeles groft i makro- og mikromineraler, makromineralerne (calcium, fosfor, magnesium, natrium, kalium, klorid og svovl) kræves i gram/kg foder, mens mikromineraler- ne (jern, mangan, zink, kobber, jod, kobolt og selen) kun kræves i nogle mg/kg foder. Vitami- ner inddeles i vandopløselige vitaminer (B-vitaminer) og fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K). C-vitamin danner kalvene selv ud fra glukose og skal således ikke henregnes som et vita- min. I almindelighed er det kun de yngste kalve, som har behov for et supplement af B- og K- vitaminer, idet vommens mikroflora syntetiserer tilstrækkeligt med B-vitaminer og K-

vitamin, når vomfunktionen er udviklet. Derimod har alle kalve behov for et supplement af vi- tamin A, D og E. Til gruppen af næringsstoffer af betydning for immunforsvaret henregnes også de essentielle umættede fedtsyrer af (n-6) (linolsyre (C18:2) og arakidonsyre C20:4)) og (n-3) (linolensyre (C18:3) og eicosapentaensyre (C20:5)) serierne. Dog er der ikke fastlagt anbefalinger for behovet for essentielle fedtsyrer for kalve.

National Research Council’s (NRC) normer er minimumsbehov

Det er således vigtigt at fastslå, at behovet for mineraler og vitaminer, udover hvad der er nødvendigt for at opnå optimal tilvækst under normale, gode fodrings- og management betin- gelser, varierer alt efter kalvens fysiologiske tilstand, samt de fodrings- og management be- tingelser kalven udsættes for. Endvidere er en tilstrækkelig energioptagelse en forudsætning for at immunforsvaret kan aktiveres optimalt. I tabel 1 er NRC’s minimumsbehov for minera- ler og vitaminer til kalve angivet. Det fremgår af tabel 1, at NRC’s anbefalinger vedrørende makromineralerne stemmer nogenlunde overens med indholdet i sødmælk. Indholdet af mi- kronæringsstoffer i sødmælk er generelt kun nogle få procent af det af NRC anbefalede mini- mumsindhold.

De danske normer for mineraler og vitaminer til spædkalve er generelt hentet fra USA (NRC, 1988). Behovene er fastlagt på vidt forskellige grundlag – nogle tager udgangspunkt i mæl-

spædkalve (vitamin A, Fe). Der har generelt ikke været rapporteret om underforsyning eller problemer i forbindelse med anvendelse af normerne. Men der kommer ny viden og nye behovskriterier, som kan give grundlag for at revurdere normerne. NRC (USA) har revideret sit normsæt i 2001, og har fx øget normen for Ca på grund af et højere fedtindhold (>20 %) i mælkeerstatninger end tidligere, idet fedtsyrerne reducerer fordøjeligheden af Ca. NRC har også øget normen for A- og E-vitamin betydeligt.

Tabel 1. Anbefalet mineral og vitaminindhold i foder til unge kalve sammenlignet med ind- holdet i frisk sødmælk (TS) samt eksempel på indhold i en dansk kommerciel mælkeerstat- ning og kalvestarter (NRC, 2001; Danske fodernormer til Kvæg, 1999).

Næringsstof Mælkeerstatning Startfoder Voksefoder Sødmælk (TS)⁴

NRC DK RK³ NRC AA³

Calcium, g/kg 10,0 7,0 7,0 9,5 6,0 8,7

Fosfor, g/kg 7,0 6,0 4,5 4,5 4,0 6,9

Magnesium, g/kg 0,7 0,7 1,0 2,5 1,0 0,9

Natrium, g/kg 4,0 1,0 1,5 2,5 1,4 3,1

Kalium, g/kg 6,5 6,5 6,5 6,5 12,3

Klorid, g/kg 2,5 2,0 2,0 2,0

Svovl, g/kg 2,9 2,9 2,0 1,3 2,0

Jern, mg/kg 100 50 100 50 50 3,1

Mangan, mg/kg 40 40 30 40 40 0,4

Zink, mg/kg 40 40 100 40 40 34

Kobber, mg/kg 10 10 10 10 10 0,8

Jod, mg/kg 0,50 0,25 0,30 0,25 0,25 1,1

Cobolt, mg/kg 0,11 0,10 0,30 0,10 0,10

Selen, mg/kg 0,30 0,10 0,40 0,30 0,6 0,30 0,10 Vitaminer

A, IE¹/ kg 9000 7500 25000 4000 5000 4000 9950 D, IE/ kg 600 2500² 3000 600 1200 600 92 E, IE/ kg 50 40 300 25 300 25 8 Fedtsyrer

(n-6) ? ? ? ?

(n-3) ? ? ? ?

1 IE = Internationale Enheder; 1 IE vitamin A = 0,3 µg retinol; 1 IE vitamin D = 0,025 µg cholecalciferol; 1 IE vitamin E = 1 mg all-rac-α-tocopherylacetat.

2 DK anbefaling 2000 IE/dag.

3 RK: Kommerciel mælkeerstatning; AA: Kommerciel kalvestarter.

4 Lindmark-Månsson et al. (2003).

Umiddelbart kan det være fristende blot at øge mængden af mikronæringsstoffer i foderet for at være sikker på, at kalvene får deres behov opfyldt under alle forhold, men det vil være en uheldig løsning af flere grunde. Dels vil der være et økonomisk og ressourcemæssigt spild, men der vil også være risiko for overdosering af nogle næringsstoffer og uheldig interaktion mellem andre næringsstoffer, f.eks. har høje niveauer af A-vitamin en antagonistisk effekt på absorptionen af E-vitamin, ligesom mange af de divalente kationer (mineraler) hæmmer hinandens optagelse. Figur 1 viser skematisk sammenhængen mellem dosis og effekt af et givent næringsstof. Af figur 1 fremgår det, at NRC’s krav netop dækker behovet under opti- male forhold. De danske anbefalinger adskiller sig ikke væsentligt fra NRC’s anbefalinger.

Mikronæringsstoffer med størst betydning for immunforsvar, sundhed og trivsel De mikronæringsstoffer, som har størst betydning i relation til kalvens immunforsvar, sundhed og trivsel, er zink, selen, vitamin A, D og E.

Figur 1: Sammenhæng mellem dosis og effekt af næringsstof.

Zink

Zink indgår som co-faktor i en lang række enzymer blandt andet superoxid dismutase, som er et antioxidativt enzym, hvis primære funktion er at fjerne reaktive superoxider og peroxider fra luftveje og alveole epitelceller. Zink er særlig aktiv i forbindelse med cellereplikation og cellediferentiation, specielt i nukleinsyreomsætningen. Hos kalve kan zinkmangel give inflammation i slimhinder i mund og næseregion, stivhed i led, hævede lemmer og pelspro- blemer (McDonald et al., 1995). Herudover medvirker zink i syntesen af prostaglandiner, som indgår i det inflammatoriske respons. Fra svineproduktionen er det velkendt, at zink er en væ- sentlig aktør i bestræbelserne på at nedbringe frekvensen af fravænningsdiarre. Da zink som nævnt primært indgår i det metabolisk meget aktive væv, er det ikke utænkeligt, at der kan fo- rekomme lokal mangel på zink, hvorfor det i nogle situationer kan være oplagt at supplere med zink udover den fastlagte anbefaling (Sehested et al., 2004). En ny undersøgelse af Mandal et al. (2007) på tyrekalve viste fx, at tilskud af zink i foderet resulterede i et bedre humoralt immunologisk respons, mens kalvenes tilvækst, foderoptagelse og – udnyttelse ikke blev påvirket af zinktilskuddet.

Mangel Tildeling

Optimal

Suboptimal •Mangel sympt.

•Tilvækst

•Foderudnyttelse

•Immunfunktion

•Sundhed

•??

Status

Letal

Toksisk ?

Mangel Tildeling

Optimal

Suboptimal •Mangel sympt.

•Tilvækst

•Foderudnyttelse

•Immunfunktion

•Sundhed

•??

Status

Letal

Toksisk ?

↑NRC anbefaling

Selen

Selens primære funktion er at indgå i det antioxidative enzym glutathionperoxidase som er en meget vigtig cellulær antioxidant. Selen findes både som uorganisk selenit (SeO32-) og selenat (SeO42-) samt som organisk bundet selenid (Se^2-), hvor selenid primært er inkorporeret i ami- nosyrerne selenocystein og selenomethionin. Absorptionen af organisk bundet selen anses for at være højere end for uorganisk selen, specielt et højt calciumindhold i foderet (>1,3 % af TS) bevirker et markant fald i absorptionen af uorganisk selen (Harrison & Conrad, 1984).

Den klassiske indikator på selenmangel hos kalve er muskelkramper og muskeldegeneration, symptomer som især ses hos meget hurtigvoksende kalve, denne tilstand skal behandles akut med injektion af selen, da sygdommen ellers er livstruende.

Selens betydning for immunforsvaret er primært knyttet til dens funktion som cellulær

antioxidant. Til forskel fra E-vitamin passerer selen placentabarrieren uden problemer således, at kalve kan fødes med en god selenstatus.

A-vitamin

Vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som lagres i leveren, og leverens vitaminstatus er den bedste indikator for kalvens A-vitaminstatus. De anbefalede niveauer i foderet sikrer således en passende vitaminstatus i leveren. Vitamin A er primært aktiv i forbindelse med celledeling og har en stor betydning for at sikre slimhinderne og epitelcellernes funktionalitet. Dens pri- mære betydning for immunforsvaret er således at være med til at sikre, at membraner og epi- telceller har en høj funktionalitet, sådan at indtrængning af patogener hæmmes mest mulig, men vitamin A indgår også i moduleringen af mange processer i selve immunforsvaret (Chew, 1987).

D-vitamin

D-vitamin har stor betydning for at sikre en god knogleudvikling hos kalve via dens betyd- ning for calcium- og fosforomsætningen, men nyere forskning viser, at D-vitamin også spiller en aktiv rolle i immunforsvaret. Tilførsel af D-vitamin med foderet er kun nødvendig til kalve, som ikke udsættes for en tilstrækkelig UV-stråling fra solen, idet solens UV-stråler er den primære kilde til D-vitamin ved at omdanne den kolesterollignende forbindelse 7-

dehydrocholesterol til vitamin D3. Det anses, at kalve, som udsættes for 1-3 timers sollys om sommeren, får deres D-vitamin behov dækket (NRC, 2001). Til gengæld er efterårs- vinter- og tidlig forårs sollys ikke tilstrækkelig til at sikre dyrenes D-vitamin forsyning på vore breddegrader.

E-vitamin

E-vitamins primære funktion er at virke som antioxidant i cellemembraner, idet det er den primære fedtopløselige antioxidant i cellemembraner, derudover påvirker E-vitamin sammen med fosfolipiderne og de polyumættede fedtsyrer cellemembranernes permeabilitet

(McDowell, 2000). En anden vigtig funktion af E-vitamin er dens direkte betydning for udvikling og modning af immunforsvaret. Dels er E-vitamin i stand til at reducere glucocorti- coider, som er immunosuppressive, og dels påvirker E-vitamin metabolismen af arakidonsyre og hermed syntesen af prostaglandiner, thromboxaner og leukotriener, som alle har direkte betydning for immunforsvarets funktion (McDowell, 2000).

Essentielle umættede fedtsyrer

Indenfor ernæring af énmavede er det igennem årene lykkedes at få opstillet behov og anbefa- linger af de essentielle umættede fedtsyrer. De essentielle fedtsyrer er vigtige byggesten for

prostaglandiner og leukotriener som spiller en direkte rolle i aktivering og deaktivering af immunsystemet. For drøvtyggere findes der ikke sådanne anbefalinger, men behovet for essentielle fedtsyrer angives at være lavere end for de énmavede (Jenkins & Kramer, 1986).

Det vides således ikke, om det i praksis er muligt at påvirke prostaglandin og leukotriensynte- sen via modulering af (n-6) og (n-3) fedtsyrerne hos drøvtyggere.

Sammenfatning og konklusion

De mikronæringsstoffer, der er fokus på for at sikre kalvenes modstandskraft overfor syg- domme, kan groft inddeles i tre forskellige virkningsmekanismer.

1. Fysisk beskyttelse mod indtrængning af patogener ved hjælp af effektive slimhinder og epitelceller, hvortil zink og A-vitamin er de primære aktører.

2. Antioxidantfunktion, hvortil selen, zink og E-vitamin er de primære aktører. Selen og zink virker via enzymer i den vandige intercellulære fase, mens E-vitamin virker i cel- lemembranernes lipidfase.

3. Direkte påvirkning af immunforsvaret via påvirkning af dannelsen af de komponenter som aktiverer og deaktiverer immunsystemet. Hertil virker alle de her omtalte mikro- næringsstoffer (zink, selen, vitamin A, D og E) samt de essentielle fedtsyrer af (n-6) og (n-3)serien.

Et fælles kendetegn for de mikronæringsstoffer som indvirker på forsvaret mod indtrængende patogener er at de er involveret i celledelingsprocesser og/eller har antioxidative egenskaber.

Et andet fællestræk er, at de involverede kemiske processer er kendetegnet ved at kræve meget metabolisk energi, hvilket understreger betydningen af en god energiforsyning for at sikre kalvenes sundhed og trivsel.

Endelig er der i de senere år blevet påvist, at naturlige vitaminer og organisk bundne minera- ler i nogle sammenhænge har en højere biologisk aktivitet end de tilsvarende syntetiske vitaminer og uorganiske mineraler. I praksis synes denne forskel at have størst betydning i de situationer, hvor der er behov for at anvende større mængder af de pågældende næringsstof- fer. Det er dog et område, som der er mangler viden indenfor.

Litteratur

Chew, B.P. 1987. Vitamin A and ß-carotene on host defense. J. Dairy Sci. 70, 2732-2743.

Harrison, J.H. & Conrad, R. 1984. Effect of dietary calcium on selenium absorption by nonlactating dairy cow. J. Dairy Sci. 67, 1860-1864.

Jenkins, K.J. & Kramer, J.K.G. 1986. Influence of low linoleic and linolenic acids in milk replacer on calf performance and lipids in blood plasma, heart and liver. J. Dairy Sci. 69, 1374-1386.

Lindmark-Månsson, H., Fondén, R. & Pettersson, H.E. 2003. Composition of Swedish dairy milk. Int.

Dairy J. 13, 409-425.

Mandal, G.P., Dass, R.S., Isore, D.P., Garg, A.K. & Ram, G.C. 2007. Effect of zinc supplementation from two sources on growth, nutrient utilization and immune response in male crossbred cattle (Bos indicus x Bos taurus) bulls. J. Dairy Sci. 138, 1-12.

McDonald, P., Edwards, R.A., Greengalgh, J.F.D. & Morgan, C.A. 1995. Animal Nutrition, John Wi- ley & Sons inc. New York.

McDowell, L.R. 2000. Vitamins in animal and human nutrition, Iowa State University Press.

NRC 2001 Nutrients Requirements of Dairy Cattle, seventh Revised edition, 2001. National Academy Press, Washington, DC.

Sehested, J., Jørgensen, C., Mortensen, S.B., Jensen, S.K., Vestergaard, M., Koch, P., Jungersen, G. &

Eriksen, L. 2004. Effect of oral α-tocopherol and zinc on plasma status, IGF-I levels, weight gain and immune response in young calves. Journal of Animal and Feed Sciences, 13, Suppl. 1, 2004, 609-612.

Kan kalvene vokse på lav mælkemængde og lavt stivelsesindhold i starteren?

Liselotte Puggaard, Anna Kosiorowska, Mette S. Hedemann, Jakob Sehested, Niels B. Kristensen Søren K. Jensen og Mogens Vestergaard

Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Kontakt: liselotte.puggaard@agrsci.dk

Indledning

Intensive forsøg på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i 2005-2006 har vist, at et højt sti- velsesindhold i kraftfoderet medfører acidotiske forhold i vommen på den spæde kalv (Kristensen et al., 2007c), hvilket kan have negative helbredsmæssige konsekvenser som ska- der på epitelet i vommen samt forringelse af vommens absorptionskapacitet. Endelig kan det høje stivelsesindhold og sure vom pH fremme patogene bakteriers vækst i vommen og udgøre en risikofaktor for udvikling af leverbylder. Resultaterne fra de intensive forsøg med vom- fistulerede småkalve (Kristensen et al., 2006, 2007b) har ledt til udviklingen af en alternativ koncept-kalvestarter, der i de intensive forsøg har sikret, at der ikke opstår acidotiske forhold i vommen. Det er således vist, at pH i vommen altid holdes over 5,8 med denne kalvestarter (Kristensen et al., 2007b). Senere observationer (Kristensen et al., 2007a) tyder dog på, at også kraftfoderets vekselvirkning med grovfoderet (hø) kan have betydning for de opnåede resultater. I de intensive forsøg viste tilvæksten og vomudviklingen sig at være lige så god med den alternative koncept-kalvestarter som med den traditionelle kalvestarter. Det er imid- lertid vigtigt at kunne eftervise disse effekter, der blev observeret i små intensive forsøg, på et større antal kalve.

Dette indlæg præsenterer resultaterne fra et større produktionsforsøg gennemført på DJF i januar til april 2007, hvor den alternative koncept-kalvestarter er sammenlignet med en tradi- tionel kalvestarter. Et vigtigt formål med udviklingen af et ”Nyt fodringskoncept til

småkalve” er, at koncept-kraftfoderet skal kunne anvendes under mange forskellige fodrings- betingelser og til såvel kviekalve, der skal blive til gode malkekøer, som tyrekalve på vej ind i slagtekalveproduktionen. Derfor er det også relevant at se på, hvordan den alternative kalve- starter fungerer, når kalven fodres på et lavere mælkefodringsniveau.

Formål

Formålet var i et produktionsforsøg med et større antal kalve fra fødsel og indtil 8 ugers alde- ren:

1. at undersøge effekten af den alternative kalvestarter med lavt stivelsesindhold og høj cellevægsandel på vækst, foderudnyttelse, gødningskonsistens, vomudvikling, æn- dringer i tyndtarmens morfologi samt kalvens sundhed

2. at undersøge konsekvenserne af reduceret sødmælkstildeling (3,2 vs. 6,4 kg per dag) på de samme parametre

Materialer og metoder

I alt 64 SDM-DH kalve (32 tyrekalve og 32 kviekalve) blev indsat i forsøget og fordelt på fire behandlinger i blokke af 4 kalve, efterhånden som de blev født. Kalvene blev opstaldet i enkeltbokse gennem hele forsøget, hvor der var visuel og fysisk kontakt til mindst 2

nabokalve. Til og med dag 13 blev alle kalve tildelt 6,4 kg frisk sødmælk per dag fordelt på to måltider. Fra dag 14 blev mælkemængden reduceret til 50 % per dag for halvdelen af kalvene.

Alle kalve forblev på mælkefodring i forsøget. Kraftfoder og grønhø blev tildelt ad libitum fra dag 1. De fire behandlinger var som følger:

Tabel 1. Oversigt over de fire behandlinger og deres koder anvendt i tabellerne i resultat- afsnittet.

Behandling Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4

Kraftfoder Traditionelt Grønkalv

Traditionelt Grønkalv

Alternativt Koncept

Alternativt Koncept

Mælkeniveau Høj Lav Høj Lav

Kode HT LT HE LE

I tabel 2 ses sammensætningen og energiindhold mm. for de to kraftfodertyper samt grønhø og sødmælk.

Tabel 2. Sammensætning og energiindhold af de to kalvestartere samt grønhø og sødmælk.

Ingredienser Blanding Grønkalv

valset, DLG

Blanding M12

Grønhø, plus FK 672

Sødmælk FK 308

Byg 50,05 16,0

Hvede 4,3

Majs 5,0

Sojaskrå, toasted 17,4 20,0

Hørfrøskrå 10,0

Roepiller, umelasserede 18,0

Roemelasse 4,0 12,0

Grønpiller ekstra 3,0 30,0

Palmefedt 1,54

Mineral, type 2 1,0

Kridt 3,52 1,0

Monocalciumfosfat 0,49

Fodersalt 0,35 0,3

Leci-E 1,5

Rød Suplex 0,2

Kalve vit 785 0,2

Propionsyre 0,15 Næringsstofindhold

FE pr kg TS 1,10 1,03 0,75 1,76

Ford. råprot. pr kg TS 163 166 212 70

Kg foder pr FE 1,03 1,11 1,48 4,21

Kalvene fik tildelt nyt kraftfoder og hø to gange dagligt efter mælkefodringen. Kraftfoder og hø blev vejet tilbage to gange ugentligt samt ved behov. Vandskåle blev rengjort to gange om dagen, og frisk vand blev tildelt efter hver fodring. Kalvenes vægt blev registreret ved fødsel og herefter én gang ugentligt. Kalvenes rektal-temperatur blev målt én gang om ugen i forbindelse med opsamling af gødningsprøver. Gødningsprøverne blev undersøgt for

konsistens efter skalaen 1-5, hvor 1 er meget tynd samt vandig og 5 er fast og knoldet gød- ning. Prøverne blev ligeledes undersøgt for farve efter skalaen 1-6, hvor 1 er rød/blodig og 6 er meget mørk/sort.

I alt 7 kalve gennemførte ikke forsøget (5 døde, heraf de 3 inden for den første leveuge), en kalv forblev på høj mælkemængde pga. utrivelighed, og en kalv voksede slet ikke). Opgørel- sen omfatter således 57 kalve (28 tyrekalve og 29 kviekalve). Herudover har foderdata fra en enkelt kalv ikke kunnet bruges i opgørelsen.

Kviekalve blev vejet dag 56 og forlod herefter forsøget. Af de 28 tyrekalve blev 12 aflivet ved dag 38 og 16 ved dag 56, hvor deres organer mm. blev undersøgt . Tyrekalvene blev aflivet blokvis, således at én tyrekalv fra hver behandling blev aflivet på samme dag. Efter aflivning med boltpistol og afblødning blev alle organer på nær hjerte og lunger fjernet. Mave-

tarmsættet blev delt og de enkelte dele vejet med og uden indhold. Tre prøver af tyndtarmen (duodenum, jejunum og ileum) blev udtaget til morfologisk analyse. Vomforholdene blev un- dersøgt makroskopisk af to personer, og et epitelstykke i den cranio-ventrale (atrium) vomsæk blev strippet fra muskeldelen og vejet inden tørstofbestemmelse. Efter udtagelse af organer blev ”slagtekroppen” vejet med skind, klove og hoved.

Resultater

I tabel 3 ses daglig optagelse af kraftfoder og hø som gennemsnit for tyre- og kviekalve.

Mælkeniveau har en signifikant effekt på kraftfoderoptagelsen, hvilket viser sig ved en højere daglig foderoptagelse af både det traditionelle kraftfoder og konceptfoderet ved lav mælke- tildeling. Der er en signifikant effekt af kraftfodertype på høoptagelsen, idet høoptagelsen er størst hos kalve fodret med traditionel kalvestarter. Høoptagelsen er derimod ikke påvirket af mælk.

Tabel 3. Daglig optagelse af kraftfoder og hø hos tyre- og kviekalve fodret med to forskellige typer kraftfoder (F) og på to mælkeniveauer (M) indtil 8 ugers alderen.

Behandling¹ Effekt

HT LT HE LE SEM M F MxF

Kraftfoder, g/d 295 547 255 543 70 <0,001 0,73 0,78 Hø, g/d 98 108 52 53 20 0,77 0,007 0,79

1 Antal af tyre (n=16), tyre slagtet ved 38 dage er ikke medtaget. Tyrenes alder ved slagt varierede med ±6 dage. Antal af kvier (n=29)

I figur 1 og 2 nedenfor ses henholdsvis kraftfoder- og høoptagelse som gennemsnit af tyre- og kviekalve per behandling per uge. I figur 1 ses tydeligt effekten af mælkeniveau, idet kraftfo- deroptagelsen stiger mest for LT (lav, traditionel) og LE (lav, konceptfoder). I figur 2 ses der- imod hvordan optagelsen af hø påvirkes af typen af kraftfoder, hvor traditionelt foder på beg- ge mælkeniveauer resulterer i en højere optagelse af hø.

Tabel 4 viser fødselsvægt, slutvægt og gennemsnitlig daglig tilvækst (ADG) for både tyre- og kviekalve. Der er ingen forskel i slutvægt og ADG mellem de to typer af kraftfoder Der er en signifikant effekt af mælkeniveau på slutvægt samt gennemsnitlig daglig tilvækst, hvilket afspejles af en lavere slutvægt samt ADG for kalve fodret med lav mælkemængde. Som forventet, har tyrekalvene en højere fødselsvægt, slutvægt og gennemsnitlig daglig tilvækst sammenlignet med kviekalvene (P<0,0008). Tyrenes gennemsnitlige daglige tilvækst er redu- ceret med 130 g/dag ved lavt mælkeniveau, hvorimod den gennemsnitlig daglige tilvækst for kvierne var 184 g lavere pr dag ved lav mælketildeling.

Tabel 4. Fødselsvægt, slutvægt og gennemsnitlig daglig tilvækst (ADG) hos tyre- og kviekal- ve fodret med to forskellige typer kraftfoder (F) og på to mælkeniveauer (M) indtil 8 ugers alderen.

Behandling¹ Effekt

HT LT HE LE SEM M F MxF

Fødselsvægt, kg 46,5 43,3 45,9 43,5 0,74

Slutvægt, kg 91,1 77,4 87,7 76,8 1,09 <0,001 0,085 0,18 ADG, g/d 776 604 755 611 11,8 <0,001 0,59 0,21

1 Antal af tyre (n=16), da de 12 tyre slagtet ved 38 dage ikke er medtaget. Tyrenes alder ved slagtning varierede med ±6 dage.

Antal af kvier (n=29)

Tabel 5 viser hvordan gødningen fra 16 tyrekalve og 29 kviekalve i gennemsnit er scoret for konsistens og farve. Konsistensen er ikke påvirket af mælkeniveau eller kraftfodertype. Der er dog tendens til, at gødningen har en lavere score, og altså er mere tynd, hos kalve der har fået høj mælkemængde. Gødningen har en højere score for farve, dvs. mere mørk gødning, hos kalve der fik koncept kraftfoder, hvilket også er forventet.

Figur 1 Gennemsnitlig kraftfoderoptagelse per uge for tyre- og kviekalve fodret med to forskellige typer kraftfoder (T=traditionelt og E=koncept) og på to mælkeniveauer ( L=lavt og H=højt).

-1000 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 9000 10000

1 2 3 4 5 6 7 8

LT LE HT HE

-500 0 500 1000 1500 2000 2500

1 2 3 4 5 6 7 8

LT LE HT HE

Figur 2 Gennemsnitlig optagelse af grønhø per uge for tyre og kviekalve fodret med to forskellige typer kraft- foder (T=traditionel og E=koncept) ogpå to mælkeni- veauer (L=lavt og H=højt).

Tabel 5. Gødningskonsistens og -farve hos tyre- og kviekalve fodret med to forskellige typer kraftfoder (F) og på to mælkeniveauer (M) indtil 8 ugers alderen. Konsistens er scoret efter skalaen 1-5 og farve efter skalaen 1-6.

Behandling¹ Effekt

HT LT HE LE SEM M F MxF

Konsistens. (1-5) 3,05 3,21 3,05 3,35 0,15 0,12 0,60 0,59 Farve (1-6) 4,30 4,21 4,62 4,74 0,10 0,90 <0,001 0,24

1 Antal af tyre (n=16), da de 12 tyre slagtet ved 38 dage ikke er medtaget. Tyrenes alder ved slagt varierede med ±6 dage.

Antal af kvier (n=29)

Figur 3 illustrerer fordelingen af gødningsscoren på konsistens. Det ses, at langt de fleste kal- ve havde en gødningsscore på 3, og at antallet af ’score’= 3 falder med lav mælketildeling.

I Tabel 6 ses resultater vedrørende renhed af dyrene, organers vægt, vomudvikling mm.

Renhed af dyrene er observeret i forbindelse med slagt, og scoren bygger på i hvor høj grad, dyrene er tilsmudset på bagpartiet på en skala fra 1=ren til 5=meget beskidt. Typen af kraft- foder har ikke nogen effekt på renheden af kalvene, men overordnet set er der tendens til, at kalvene er lidt mere beskidte (højere score), når de er på lav mælkemængde fodret med alternativt kraftfoder frem for traditionelt kraftfoder. Der er en signifikant effekt af lav mælkemængde på størrelsen af vom og netmave og bladmaven, idet de er større udtrykt som procentdel af slagtekroppen sammenlignet med lav mælkeniveau. Vompapillernes længde, målt 4 forskellige steder i vommen, er ikke påvirket af hverken kraftfodertype eller mælke- niveau. Mælkeniveauet har dog en signifikant effekt på epitelprøven fra den cranio-ventrale (atrium) vomsæk, efter som vægten stiger når kalvene tildeles en lavere mælkemængde. Vom pH er målt for hver kalv efter udtagning af organerne, og der er ikke forskel på vom pH mel- lem de to typer kraftfoder eller mellem de to mælkeniveauer. Kraftfodertype har signifikant effekt på vægten af musklen biceps brachii, idet konceptkraftfoderet resulterer i en lavere muskelmasse. Ikke overraskende har alder en signifikant effekt på alle nedenstående paramet- re på nær vægten af løben og epitelprøven, idet organerne vejer mere, jo ældre (tungere) kalvene er.

Figur 3. Fordelingen af gødningsscore for konsistens hos alle kalve over alle uger fodret på to forskellige typer kraftfoder (T=traditionelt og E=koncept) og på to mælkeniveauer (L=lavt og H=højt). Score 1=tynd og 5=fast gødning, hvor 3 er almindelig. Scoren er angivet ovenover søjlerne. Fordelin- gen er udregnet på rådata.

Konsistens

0 10 20 30 40 50 60

HT LT HE LE

Behandling

Antal kalve

1 2

3

4

5

Tabel 6. Organvægte som % af slagtekrop hos 28 tyrekalve fodret med to forskellige typer kraftfoder (F) og på to mælkeniveauer (M) indtil en alder (A) på 38 eller 56 dage.

Behandling

38¹ 56² Effekt

HT LT HE LE HT LT HE LE SEM M F MxF A

Renhed af dyret

(score 1-5) 1,83 1,17 1,38 1,83 1,33 1,25 1,63 1,63 0,18 0,55 0,08 0,02 0,44 Vom og netma-

ve, % sl.krop 1,11 1,66 1,03 1,45 1,41 1,73 1,20 1,88 0,16 0,0001 0,609 0,485 0,008 Bladmave, % af

sl.krop 0,18 0,28 0,27 0,40 0,25 0,55 0,33 0,55 0,07 0,0036 0,1336 0,506 0,009 Løbe, % af

sl.krop 0,70 0,77 0,67 0,69 0,67 0,75 0,64 0,75 0,07 0,0888 0,566 0,832 0,965 M. Biceps br., g 97,5 85,7 64,0 54,5 111,4 103,7 108,4 82,2 9,6 0,056 0,0035 0,45 0,002 Papillængde i

atrium (ventralt,

A), mm 2,29 3,17 2,68 2,27 4,13 3,78 3,23 3,50 0,76 0,8467 0,593 0,654 0,012 Papillængde i

atrium (lateralt,

B), mm 0,89 2,31 2,53 2,69 3,53 2,87 3,03 4,35 0,77 0,2771 0,3507 0,649 0,003 Papillængde i

ventrale vomsæk (ventralt, A),

mm 0,57 0,76 0,89 1,12 1,95 1,42 1,49 1,41 0,49 0,8861 0,9143 0,623 0,007 Papillængde i

ventrale vomsæk

(lateralt, B), mm 0,80 1,50 0,88 1,33 2,42 1,55 1,96 1,87 0,60 0,9017 0,9217 0,654 0,011 Vom pH 5,84 5,92 5,83 6,06 5,89 6,32 5,91 6,06 0,33 0,30 0,93 0,85 0,42 Epitel-prøve,

atrium, g 0,87 1,81 1,23 1,48 1,33 1,43 1,17 2,20 0,37 0,0212 0,6688 0,736 0,323

1Antal tyrekalve (n=11)

2Antal tyrekalve (n=16)

Diskussion og konklusion

Der er ingen effekt af kraftfoder-type på kraftfoderoptagelsen, derimod giver en lav mælketil- deling en signifikant højere kraftfoderoptagelse. Høoptagelsen er signifikant højere hos kalve, der fik traditionelt kraftfoder, men her havde mælkeniveauet ingen effekt. Dette resultat er lidt overraskende i forhold til tidligere resultater med et meget melasseholdigt kraftfoder, der medførte højere høoptagelse end traditionel kalvestarter (Kristensen et al., 2006).

Forklaringen kan ligge i, at høet i det tidligere forsøg havde en højere palatabilitet og fordøje- lighed, og kalvene var herved motiveret til og fysisk i stand til at æde mere hø end i det aktu- elle forsøg. Det i nærværende forsøg anvendte vi grønhø plus, som er vurderet til middelgod kvalitet. Koncept-kraftfoderet indeholder en meget høj andel af fordøjelige cellevægge (315 g/FE i forhold til 124 g/FE for traditionelt), hvilket måske kan være årsag til den lavere optagelse af hø ved fodring med koncept-kraftfoder. Slutvægten og den gennemsnitlige dagli- ge tilvækst er ikke påvirket af kraftfodertype, men det lave mælkeniveau resulterede i en sig- nifikant lavere slutvægt og herved en ca. 150 g lavere gennemsnitlig daglig tilvækst for kalvene.

Gødningskonsistens var ikke påvirket af kraftfodertype, men gødningen havde en signifikant mørkere farve hos konceptfodrede kalve. Renhed af kalvenes bagparti blev vurderet i forbin- delse med slagtning, og her var der heller ikke væsentlig forskel mellem typen af kraftfoder.

Organernes vægt udtrykt som % af slagtevægt samt vægten af epitelprøven viste, at lav mæl- ketildeling generelt øger vægten af disse, hvilket ses som en direkte effekt af den højere kraft- foderoptagelse. Længden af papillerne i vommen var hverken påvirket af kraftfodertype eller mælkeniveau, hvilket indikerer, at vommen udvikles lige godt på det traditionelle kraftfoder som på det alternative kraftfoder. Vomepitelprøven viste sig at veje mere, når kalvene blev tildelt lav mælkemængde. Sammenholdt med den manglende effekt på længden af papillerne, kan det tyde på, at densiteten af papillerne er forskellig afhængig af mælkeniveauet, og vom- mens absorptionsevne kan derfor forventes at være mere effektiv hos kalve fodret på lav mælkemængde sammenlignet med kalve fodret på høj mælkemængde.

Vommens pH-værdi er ikke målt optimalt i dette forsøg, da der kun er målt i vomindhold ved aflivning. Der foreligger derfor ikke en døgnprofil for vom pH, som er tilfældet i vores tidligere intensive forsøg (Kristensen et al., 2006). Vom pH var ikke signifikant forskellig mellem de to kraftfodertyper, hvilket ellers var forventet. Vores tidligere forsøg har tydeligt vist, at pH i vommen falder, når der fodres med stivelsesholdigt kraftfoder. Den øgede optagelse af hø hos kalve fodret med traditionelt kraftfoder kan være en medvirkende faktor til at sikre, at pH ikke faldt til under 5,8.

Det totale foderindtag er beregnet som gennemsnit for både tyre- og kviekalve på alle fire be- handlinger. Kalvene på lavt mælkeniveau åd i gennemsnit 0,3 FE mindre per dag (1,5 vs. 1,8 FE pr dag), hvilket indikerer, at kalvene ikke var i stand til at kompensere fuldt ud for den lave mælkefodring ved at æde mere kraftfoder og hø. Sammenholdt med den ca. l50 g lavere daglige tilvækst, betyder det, at foderudnyttelsen (FE per kg tilvækst) er en anelse bedre for kalvene på høj mælkemængde.

Diarré var et stort sundhedsmæssigt problem - især i begyndelsen af forsøget - da ca. 65 % af alle kalve på alle fire behandlinger blev behandlet mod diarré mindst én gang i løbet af forsø- get. Herudover blev tre kalve behandlet for lungebetændelse og to for difteritis (byld på kæ- ben).

Overordnet set, kan det konkluderes:

• Kalvenes tilvækst er tilfredsstillende og lige så høj på det alternative koncept- kraftfoder med lavt stivelsesindhold, som på den traditionelle kalvestarter

• Mælkemængden har indflydelse på hvor meget kraftfoder kalvene optager og herved deres tilvækst, men det er vanskeligt for kalvene at kompensere fuldt ud på lav mæl- kemængde sammenlignet med høj mælkemængde

• Vomudviklingen er god på alle fodringer, og vom pH er ens for begge kraftfodertyper

Litteratur

Kristensen, N.B., Sehested, J., Jensen, S.K. & Vestergaard, M. 2007a. Hvordan påvirkes vommen af fodringen i mælkefodringsperioden. Bilag til Temamøde om ”Nyt fodringskoncept til småkal- ve”. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF). 25. oktober 2007

Kristensen, N.B., Sehested, J., Jensen, S.K. & Vestergaard, M. 2007b. Nyt fodringskoncept til småkal- ve – substans og perspektiver. Page 26-27. BILAG Dansk Kvæg kongres, Herning Kongrescen- ter, 26-27. februar 2007.

Kristensen, N.B., Sehested, J. & Vestergaard, M. 2007c. Effect of milk allowance on concentrate in- take, ruminal environment, and ruminal development in milk-fed Holstein calves. J. Dairy Sci.

90:4346-4355

Kristensen, N.B., Sehested, J., Jensen, S.K. & Vestergaard, M. 2006. Nyt fodringskoncept til småkalve – på vej! Page 128-129. BILAG Dansk Kvæg kongres, Herning Kongrescenter, 27-28. februar 2006.