• Ingen resultater fundet

En dårlig idé - en god idé

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "En dårlig idé - en god idé"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

En dårlig idé — en god idé

Kommentar af Vagn Skovgaard-Petersen

Fra 1. maj holder de offentlige arkiver lukket om lørdagen. Ordningen gælder i første om­

gang i sommermånederne, men den tænkes fortsat som en permanent lørdagslukning.

Det er en dårlig idé.

Begrundelsen skal være hensynet til den betrængte økonomi, samstemt med et hensyn til personaleønsker. Der er et tredie hensyn, der øjensynligt ikke har vejet tungt i dette forslag, hensynet til brugerne.

Lad os imidlertid fastholde, at der er tale om en forsøgsordning, og at tanken om den permanente lørdagslukning altså ikke realise­

res uden en vurdering af reaktionerne. Dansk historisk Fællesforening ønsker på de histori­

ske brugeres vegne at protestere mod dette forslag til forringet arkivservice.

Argumenterne for en sådan protest hentes uden vanskelighed ved lørdagsbesøg på arki­

vernes læsesale: Besøgstallet kan nok variere fra lørdag til lørdag og fra arkiv til arkiv, men generelt er den historiske aktivitet stor over­

alt. DHF har anmodet arkiverne om at oplyse de gennemsnitlige besøgstal på lørdage i vinterhalvåret.

Mindst vil en lørdagslukning ramme den professionelle historiker, der har muligheder for at henlægge sine arkivundersøgelser til ugens andre dage. Men hårdt vil lukningen ramme ham eller hende, der har et andet er­

hverv og hvis historiske indsats nødvendigvis er begrænset til fritiden, det vil først og frem­

mest sige lørdagene.

Det var betænkeligt, da nogle af arkiverne for et par år siden indstillede fremtagning af arkivalier om lørdagen, så at den besøgende altså kun kunne la det, der tidligere på ugen var bestilt til læsesal. En lukning om lørdagen er imidlertid et alvorligere indgreb; i bedste

fald vil det sinke, i værste fald umuliggøre mangt et fritidsbåret historisk arbejde.

Det er arkivernes opgave at samle, sikre og opbevare arkivalier. Men en ikke mindre vig­

tig opgave er det at gøre arkivalierne tilgæn­

gelige til udnyttelse i historiske studier. Den­

ne kulturformidling har heldigvis normalt få­

et en høj prioritet i dansk arkivvæsen, - her­

om vidner bl.a. udgivelsen af værdifulde regi­

straturer. Det er en tradition, der ikke nu må misrøgtes.

H vis hensynet til brugerne bliver et bespa- relsesobjekt, går mange ting i stykker. Vi må derfor anmode arkiverne om uden svaghed at fastholde brugerhensynet. Det er et hensyn, der kan vente at vinde forståelse også hos de bevilgende myndigheder.

I forskellige egne af landet foregår en registre­

ring af lokale monumenter, - med indsamling af oplysninger om oprindelse, anledning, kunstner, vedligeholdelsespligt m.v. og ofte ledsaget af en fotografering eller aftegning.

Eksempelvis har - ifølge årsberetningen - Hi­

storisk Samfund for Ribe Amt nu gennemført et større registreringsarbejde; det omfatter ik­

ke alene amtets mindesten, men også forsam- lings- og missionshuse samt nedlagte skoler.

Det er en god idé.

Tanken kan føres videre til en publikation, der kan være en vejledning i de lokale histori­

ske monumenter. Sådanne findes også enkelte steder, - med svar på flere spørgsmål end i Traps ofte lakoniske oplysninger.

For hovedstadsområdets vedkommende er opgaven delvis løst af Kraks Legat med den lille håndbog »Hovedstadens Monumenter,

Vagn Skovgaard-Petersen, født 1931, dr.pæd., lektor ved Danmarks lærerhøjskole, formand for Dansk historisk fælles­

forening.

176

(2)

En dårlig idé - en god idé

Mindesmærker, Mindetavler, Museer. En Vejviser«. Den er lettilgængelig og indbyden­

de, oplivet af talrige tegninger. Men alt for kortfattet i sine historiske oplysninger. Eks.:

»Jagtvejen (Landsarkivet) Buste af historike­

ren A. D. Jørgensen (1840-97, begr. Frbg.

kirkegd.), udført af Vilh. Bissen; afsløret 31.

aug. 1901«. En oplysning om årsagen til net­

op denne placering havde nok været nyttig for mange forbipasserende.

Disse linier skal munde ud i et ønske om udgivelse a{ historiske vejvisere til lokale mo­

numenter i alle egne af landet. Opgavens løs­

ning vil give indsigt og tilknytning - og opfyl­

de et behov, der ikke tilgodeses i de alminde­

lige rejsebøger.

April 1979.

177

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Og først da kan litteraturen udsige noget væsentligt om virkelig- heden, når den ikke længere giver sig ud for at være, eller imitere, denne virkelighed, men i stedet viser sig

Dermed er der stor sandsynlighed for, at nogle studerende ikke lærer deres ‘kompetencer’ at kende endsige udvikler disse eller andre, hvilket ellers er et af de eksplicitte

man havde levet en ikke lille del af sit liv, og hvorfra man havde en stor del af det, hvoraf. man var blevet til det mere eller

De store børn kunne bedre klare de mindre frø med udbytte. I 1971 benyttede 314 klasser sig

så drev et hjul rundt, der havde to store knive indbygget - disse knive skar så strå og kerner i små stykker til

blev senere andelsmejeri, her havde Thomas Jensen sin livsgerning, indtil han blev afløst af sin svigersøn Ejner Jensen, der igen blev afløst af sin søn, Thomas Jensen,.. altså

Og når bogen ikke længere er så centralt placeret, så er litteraturen det heller ikke, fordi det, der kendetegner denne 500-års periode fra, da Gutenberg opfandt tryk- kepressen

Et stigende antal langtidsledige, vi skal hjælpe tilbage ind på arbejdsmarkedet, og ikke-vestlige indvandrere, der har brug for en bedre og mere effektiv integrationsindsats.. Der