• Ingen resultater fundet

De unge og aftensmaden

N/A
N/A
Info

Hent

Protected

Academic year: 2022

Del "De unge og aftensmaden"

Copied!
4
6
0
Vis mere ( Sider)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 25, 2022

De unge og aftensmaden

Fagt, Sisse

Publication date:

2004

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Fagt, S. (2004). De unge og aftensmaden.

http://www.dfvf.dk/Default.aspx?ID=12972&PID=105067&NewsID=803

(2)

De unge og aftensmaden

15-09-2004 Unge spiser færdigmad, men der er ingen grund til panik. De laver også selv mad, og mønsteret ændrer sig, når de stifter familie.

I de seneste uger har en lille undersøgelse af aftensmadsvaner blandt unge i alderen 18-25 år fra udviklingsbureauet Scanad[1] fået en del opmærksomhed i pressen. Scanad gennemfører diverse mindre undersøgelser for at sætte fokus på forskellige problemstillinger inden for madområdet. Rapportens

konklusioner og den presseomtale det har affødt, giver indtryk af en ungdom, der ikke kan lave mad og som heller ikke interesserer for mad i nævneværdig grad.

Det største ernæringsmæssige problem blandt ungdommen er, at unge spiser som resten af befolkningen, det vil sige for lidt frugt og grønt og for meget sukker og fedt. Samtidig spiser unge uregelmæssigt, men meget tyder på at kostvanerne bliver mere regelmæssige når unge bliver ældre og stifter familie[2].

I nærværende nyhedsbrev nuanceres nogle af Scanads resultater, idet andre undersøgelser ikke viser det samme billede, som der gives i Scanads nye rapport.

Mere tid til at spise og lave mad

Data fra Socialforskningsinstituttets analyser af befolkningens tidsforbrug[3] viser, at unge rigtigt nok bruger mindre tid på madlavning og spisning end andre grupper i befolkningen. Men undersøgelsen viser også, at unge ikke bruger mindre tid end i 1987 på madlavning og rent faktisk bruger mere tid på spisning nu end tidligere.

Ydermere tyder analyserne på at unge mænd i forhold til tidligere deltager mere i madlavningen.

Tid brugt på forskellige aktiviteter i løbet af dagen (t:min)

1987 2001

Unge Mænd Kvinder Mænd Kvinder

Madlavning 0:13 0:20 0:18 0:21

Spisning 1:11 1:07 1:35 1:45

Alle Mænd Kvinder Mænd Kvinder

Madlavning 0:18 0:49 0:24 0:44

Spisning 1:26 1:28 1:59 1:57

Få evner, men lyst til at eksperimentere

Hvad angår unges madlavningsevner er der forsket meget lidt inden for dette område, og de få kvalitative fokusgruppeinterviews, der er gennemført af forskellige bureauer, bør ikke overfortolkes.

Fokusgruppeinterviews med unge viser, at når de netop er flyttet hjemmefra er de dårligt rustet til at lave mad, men usikkerheden erstattes af lyst til at prøve sig frem og eksperimentere med retterne[4]. Samtidig har Scanad i en tidligere mindre undersøgelse belyst at unge synes det er in at kunne lave mad[5].

Færdigretter og halvfabrikata

(3)

Den seneste rapport fra Scanad tyder på, at unge måske i større grad end tidligere bruger færdigretter og halvfabrikata. Samtidig tyder interviewene på, at unge synes, at halvfabrikata er OK at bruge. Dette er i modstrid med hvad andre undersøgelser har vist. En undersøgelse fra 2003 foretaget af bureauet EnVision[6]

viser, at unge ikke har lært at lave mad, men drømmer om hjemmelavet mad. De opfatter færdigmad som for fedt og for usundt. Samtidig mener unge, at der er god signalværdi i hjemmelavet mad, og hvis man bruger færdigretter/halvfabrikata viser man, at man er ligeglad med, hvad man putter i munden.

Der er ingen tvivl om at færdigretter og halvfabrikata er kommet for at blive og at produkterne har vundet langt større accept end tidligere i alle befolkningsgrupper. Dog er forbruget af færdigretter er ikke særlig stort i Danmark. De landsdækkende kostundersøgelser viser, at andelen, der spiser færdigretter sjældent, er faldet en lille smule fra 1995 til 2001 (mindre end en gang om måneden), mens andelen der ofte spiser færdigretter ligger rimelig konstant på 15% af befolkningen (flere gange om ugen). Kostundersøgelserne og andre danske undersøgelser viser, at det især er enlige og unge, der spiser færdigretter

[7]

.

I lyset af den større accept af halvfabrikata er spørgsmålene i kostundersøgelsen fra Danmarks Fødevareforskning om brug af færdigretter blevet udvidet, så der fra 2004 kan skelnes mellem brug af egentlige færdigretter og halvfabrikata. Fremtidige analyser vil dermed kunne give mere specifikke data for brugen af disse produkter.

Hakket kød konkurrerer med kylling og pizza

Rapporten fra Scanad konkluderer, at kylling og pizza er populært blandt unge. Danmarks Fødevareforsknings kostundersøgelser bekræfter billedet af, at kylling og pizza er blevet populært blandt unge, men stadig domineres den varme aftensmad af retter med hakket kød.

Populære retter til varm aftensmad blandt unge 2000/2002:

15-18 år 19-24 år

Kylling Millionbøf, sammenkogt ret med kød

Millionbøf, sammenkogt ret med kød Kylling

Pizza Pizza

Hakkebøf Pastaret, lasagne o.l.

Pastaret, lasagne o.l. Roastbeef o.l.

Kalkun Medister, farsbrød m.m.

Roastbeef o.l. Burger, hotdog m.v.

Frikadeller Svinekotelet, hamburgerryg, skinke m.m.

Medister, farsbrød m.m. Kalkun

Burger, hotdog m.v. Frikadeller

DFVF, Kostundersøgelsen 2000-2002

Mere viden er nødvendig

Rapporten fra Scanad kan i lighed med andre mindre undersøgelser belyser forskellige aspekter af unges madvaner. Det er imidlertid vigtigt at være bevidst om de mindre undersøgelsers begrænsninger, idet de ofte

(4)

fremstår i medierne. Generelt er der behov for mere viden på området, men de mindre undersøgelser giver dog et nyttigt kvalitativt bidrag, der kan belyse områder som er svære at undersøge i store kvantitative

befolkningsundersøgelser.

Kontaktperson: Cand.brom. Sisse Fagt, sfa@dfvf.dk

[1] Rapporten hedder: De unge og deres aftensmåltidsvaner. Rapportens datagrundlag er 2

fokusgruppeinterviews med i alt 16 personer gennemført i 2004 med udeboende unge, hhv. singler og samboende. Til at perspektivere den kvalitative del er der inddraget kvantitative data fra Index Danmark med 248 interviews med udeboende i alderen 18-25 år om hvad de spiser af fødevarer.

[2] Udviklingen i danskernes kost 1985-2001, DFVF 2004; Danskernes kostvaner 1995, Mad og måltider, Fødevaredirektoratet 1999.

[3] Tid og velfærd, Socialforskningsinstituttet 2002.

[4] CRM Research for Mejeriforeningen, 2001.

[5] De unge om frokost, Scanad, 2002.

[6] Viden om unge og convenience food , EnVision 2003.

[7] Danskernes kostvaner. Måltidsvaner, holdninger, sociale forskelle og sammenhæng med anden livsstil, Fødevaredirektoratet, 2003; Conveniencerapporten 01, Jysk Analyseinstitut, 2001 samt upubliceret materiale fra DFVFs kostundersøgelse 2000-2002.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

At hævde, at identitet hverken er fast, uforanderlig eller oprinde- lig, at det snarere end at være ‘naturligt’ på en eller anden måde udspringer fra noget yderst socialt, og at

Når man ikke har tid, så får man ikke gjort det, og når man ikke har lyst, så får man ikke tid.“ I stedet bruger Klaus sin tid på at spille i det lokale brassband, på hundene

Efter samlernes årti 1807-16 fulgte et halvt århundrede, som blev tegnet af en dygtig syntesemager og organisator, genial forsker og blændende formidler:

Den forholdsvis nemme adgang til nikotinsubstitution for unge, og erfaringerne med en gruppe unge, som bruger det, giver anledning til at tage diskussionen om substitution til unge

Når pernille spørger Dennis hvad han tænker om det, siger han: ”Jeg skal nok gå til lidt mere sport, men der ikke rigtig noget jeg har lyst til, eller nogen jeg kan følges med..

Formålet med de tværfaglige teams i Assens Kommune er at styrke sam- arbejdet mellem det specialiserede område og almenområdet omkring den tidlige forebyggelse og opsporing af

Med reformen ønskede de danske politikere at styrke udsatte børns ret- tigheder og sikre, at børnene og de unges stemme fik endnu større vægt i beslutningerne end tidli-

Fællestillidsrepræsentanterne bruger generelt lidt mere tid på hvervet end tillidsrepræsentanterne. af tillidsrepræsentanterne bruger 0-4 timer om ugen på deres tillidshverv gør

I undersøgelsen giver lærere og pædagoger udtryk for, at de bruger meget lidt tid på at forbe- rede, planlægge og evaluere undervisningen i fællesskab. Mere end 80 % af lærerne i

På samme måde ved danske forældre godt, at deres børn er brugere på Facebook eller på Snapchat, selvom de måske juridisk set ikke er helt gamle nok (man skal faktisk være myndig

Det høje ambitionsniveau gør også, at disse kursister bruger meget tid på skolearbejde og for nogles vedkommende i en grad, at de tidligere har været presset over det, enten fordi

Ved første øjekast ser ph.d.- ordningen godt ud, hvor intentionen er, at der skal være en faglig sammenhæng mellem afhandling, formidlingsarbejde og kurser, hvor kandidaten

Nu skal Danmark ikke længere være blandt de bedste i 2015, men i 2020: “Det er den største investering i vækst, som nogensinde er set i Danmark (...) Danmark skal i 2020

Med fokus på den sprøde tekstur er der dermed basis for at gøre det mere indbydende at spise mere grønt, og desuden bringer tsuke- mono også umami på bordet. Uudnyttede råvarer og

De unge der kommer på RG60 er nogle af de mest udsatte og sårbare unge i København, hvor et massivt forbrug af rusmidler, kriminalitet og hjemløshed er blandt nogle af de forhold

Både kvinder og mænd bruger mere tid på arbejde og på hushold- ningsarbejde i hjemmet i 2001 målt i forhold til 1987.. Mændenes tidsforbrug på husarbejde er steget med en time

• Det er tilladt at anvende kedlen i lokaler, hvor kedlen kan udsættes for oversprøjtning af vand eller andre væsker eller hvor der er risiko for oversvømmelse af væsker eller

I disse egne havde kirke- og skolesprog hidtil været tysk, skønt befolkningens daglige sprog mange steder, bl.. i

Så det sådan mere brobyggende i forhold til at man ikke bare kan købe sig til employer branding her, men at man rent faktisk skal investere noget tid - man skal sende nogle af

Flere af de lærere, som i undersøgelsen har svaret, at de næsten ikke bruger GIS i undervisningen, bruger formentlig GIS langt mere, end de giver udtryk for, men de bruger ikke

Specielt om overvægtige børn viser undersøgelsen, at det for disse samtidig er sandsynligt, at de sover og motionerer for lidt, ikke får morgenmad, er meget alene og bruger lang

Brug knapperne ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige tekst niveauer..

Samtidig med at både programlederen og underviserne på uddannelsen arbejder med at fremme studieintensitet blandt de studerende ved brug af semesterplaner og study coaches, har