malkekvægsbesætning, men spørgsmålet er, om disse kg mælk skal anvendes anderledes til kviekalvene? Og hvordan anvender en slagtekalveproducent sine 15 til 25 kg mælkepulver per kalv strategisk mest fornuftigt?
Der er desværre ikke mulighed for også at inddrage en diskussion af betydningen af måltids-frekvens, portionsstørrelse, typen af mælkeerstatning (skummetmælks eller vallebaseret), udfodringssystem (langtrug eller automat), drikkemetode (spand eller sut). Men der er ingen tvivl om, at der er vekselvirkning mellem disse faktorer, som også bør inddrages i det endeli-ge valg af optimal mælkefodringsstrategi.
Vi tager i nedennævnte to forslag udgangspunkt i, 1) at der anvendes en skummetmælksbase-ret mælkeerstatning (eller sødmælk), 2) at der maksimalt kan udfodres to gange per døgn, og 3) at kalvene kan være fravænnet senest 7-8 uger gamle, 4) at fodringsstrategien sikrer kalven (både kvie- og tyrekalve) en god start og ikke mindst en hurtig og sikker overgang til en robust og vomvenlig fodring som drøvtygger og 5) at der opnås en høj foderoptagelse uden fordøjelsesforstyrrelser. Samtidig skal kviekalvefodringen sikre, at mælkeydelsespotentialet ikke ødelægges og gerne stimuleres. Tilsvarende skal den kommende slagtekalv kunne fra-vænnes mælk endnu hurtigere og med en sund og sikker fodring kunne optage og omsætte store mængder kraftfoder til høj tilvækst og god slagtekvalitet. Fælles for de to foreslåede strategier til hhv. kvie- og tyrekalve er, at de i sidste periode benytter fodring med mælk en gang i døgnet, som vil stimulere optagelsen af kraftfoder og grovfoder.
Strategi for kviekalve
Baseret på de biologisk set fornuftige resultater med høj mælkemængde og vores eget bud foreslås: at kviekalve fra råmælksperioden er slut og frem til 4 uger ret hurtigt optrappes til ca. 8 L mælk per dag med to daglige fodringer. I uge 5 fodres med 2 x 3 L, i uge 6 med 1 x 4 L per dag og i uge 7 med 1 x 2 L per dag. Med 140 g pr. kg mælk bruges i alt ca. 40 kg mæl-kepulver. Vi er klar over, at forslaget skal forenkles for at kunne slå an i praksis.
Hertil tilbydes kraftfoder og godt hø. Det kraftfoder, som skal tilbydes kviekalvene kunne uden problemer være koncept-kraftfoder M12, som anvendt i vores produktionsforsøg (Puggaard et al., 2007) eller M6 (for sammensætning se: Kristensen et al., 2007b). De rappor-ter om ændret gødningskonsistens observeret i praksis (Fisker, 2007; Jensen et al., 2007) har vi ikke haft problemer med i forsøgene i Foulum. Vi så dog en svag effekt på tilsmudsnings-grad af hale og bagparti med koncept-kraftfoder (M12), når vi fodrede med lave mælke-mængder (Puggaard et al., 2007). I et nuværende fodringsforsøg med koncept-kraftfoder (M6) ser vi en mørk fast gødning både i mælkeperioden (1 x 4 L per dag af en 60 %
skum-metsmælksbaseret blanding) og efter fravænning (Vestergaard & Kristensen, egne observati-oner).
Strategi for tyrekalve
Det forsøgsmæssige grundlag for valg af fodringsstrategi er her mere begrænset. Til tyrekal-vene foreslår vi, at slagtekalveproducenten aftaler med sælger, at kalven får fx 2 x 3 L mælk per dag indtil afhentning/levering samt tilbud om kraftfoder og hø. Ideelt set tildeles kalven samme kraftfoder og hø som hos slagtekalveproducenten og gerne samme mælkeerstatning i den sidste uge inden levering (fx 2 eller 3. leveuge). Så vil flytningen ikke være forbundet med foderskift. Fra ankomst og indtil kalven er 4 uger fortsættes på 2 x 3 L mælk per dag.
Herefter gives 1 x 4 L mælk per dag, indtil kalven har nået en vægt på min. 70 kg og æder mindst 1 kg kraftfoder per dag. Kalve under denne vægt og kraftfoderoptagelse bør fortsætte
I tyrekalvesituationen må vi formodentlig ændre på vores konceptkraftfoder efter de princip-per, som netop er afprøvet i praksis (Jensen et al., 2007), og som er ændret væsentligt i for-hold til traditionelle kalvestartblandinger. Ønsket fra praksis om få kraftfoderblandinger, bil-lig pris og nem overgang til slutfedningskraftfoder skal forsøges imødekommet. Dette udviklingsarbejde skal formodentlig bakkes op af endnu et fodringsforsøg og flere afprøvnin-ger i praksis, inden vi er på plads med et forskningsbaseret alternativ til de nuværende blan-dinger.
Hvad mangler vi at vide om ”Nyt fodringskoncept til småkalve”?
Indlæggene fra de intensive forsøg (Kristensen et al., 2007b) og produktionsforsøget
(Puggaard et al., 2007) viser med al tydelighed, at vores ”Nyt fodringskoncept til småkalve”
bør omfatte såvel kraftfoder som grovfoder og mælk. Vi har indtil nu undersøgt forskellige typer alternativt kraftfoder sammensat af sunde, men fint formalede ingredienser, men vi ved ikke, om det er det helt rigtige. En vej frem kunne være at mindske findelingsgraden af ingre-dienserne i pillen?
Desuden mangler vi at finde frem til det ideelle grovfoder, eller hvordan grovfoder givet sammen med kraftfoder i et fuldfoder (TMR) kan være et endnu sundere alternativ. Nogle mælkeproducenter er jo allerede begyndt at give deres kviekalve små mængder af køernes TMR i en meget tidlig alder (I. Fisker, egne observationer).
Vi mener derfor, at kommende forsøg bør undersøge grovfodervinklen nærmere. Det tidligere indlæg (Kristensen et al., 2007b) viser meget tydeligt, at grovfoderoptagelsen (hø) afhænger særdeles meget af grovfoderets kvalitet − og kraftfoderets sammensætning (smag og fylde) − og mindre af mælkemængden. ”Grønhø, plus” af god kvalitet evt. ”grønhø, ekstra” er absolut brugbare hø-typer. Men vi mener ikke, at traditionelt gennemskredet enghø er det rigtige til småkalve. Der er gode erfaringer fra praksis med at tilbyde småkalve ensileret wrap-hø.
Kalvene æder gerne dette hø, og det er pga. den lavere tørstofprocent blødere end traditionelt hø. Vi har også afprøvet et ladetørret hø-produkt af efterslæt (Barritskov Gods), som foreløbig er det hø, vores kalve har ædt mest af (Kristensen et al., 2007b).
Litteratur
Ballard, C., Wolford, H., Sato, T., Uchida, K., Suekawa, M., Yabuuchi, Y. & Kobayashi, K. 2005.The effect of feeding three milk replacer regimens preweaning on first lactation performance of Hol-stein dairy cattle. J. Dairy Sci. 83, Suppl. 1: 22.
Bar-Peled, U., Robinzon, B., Maltz, E., Tagari, H., Folman, Y., Bruckental, I., Voet, H., Gacitua, H. &
Lehrer, A.R. 1997.Increased weight gain and effects on production parameters of Holstein heifer calves that were allowed to suckle from birth to six weeks of age. J. Dairy Sci. 80: 2523-2528.
Brown, E.G., Vandehaar, M.J., Daniels, K.M., Liesman, J.S., Chapin, L.T., Keisler, D.H. & Weber Nielsen, M.S. 2005. Effect of increasing energy and protein intake on body growth and carcass composition of heifer calves. J. Dairy Sci. 88: 595-603.
Davis, L., VandeHaar, M.J., Liesman, J., Chapin, L. & Weber Nielsen, M. 2005.J. Effects of an inten-sified compared to a moderate feeding program during the pre-weaning period on body growth and pubertal age in Holstein heifers. Dairy Sci. 88, Suppl. 1, 386.
Diaz, M.C., Van Amburgh, M.E., Smith, J.M., Kelsey, J.M. & Hutten, E.L. 2001. Composition of growth of Holstein calves fed milk replacer from birth to 105-kilogram body weight. J. Dairy Sci. 84: 830-842.
Fiems, L., de Boever, J., de Campeneere, S., Vanacker, J. & de Branbander, D. 2005. Effect of daily concentrate intake at weaning on performance of Belgian Blue double-muscled rearing calves.
Arch. Anim. Nutr. 59(6): 397-404.
Fisker, I. 2006. Virkningen af forskellige mælkefodringer på kalvens vækst og senere ydelse. Dansk Kvæg. Fodringsseminar, Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål, Herning, 29. august 2006.
Fisker, I. 2007. Hvordan virker en starter med lav stivelse i praksis?Bilag til Temamøde om ”Nyt fod-ringskoncept til småkalve”. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF). 25. oktober 2007 Foldager, J., Krohn, C.C. & Munksgaard, L. 1997. Effects of milk level, ’pacifier’, and number of
milk feeds per day on health, feed intake, and growth in calves. 48th annual meeting EAAP, 5 pp..
Foldager, J. & Krohn, C.C. 1994. Heifer calves reared on very high or normal levels of whole milk from birth to 6-8 weeks of age and their subsequent milk production. Proc. Soc. Nutr. Physiol. 3.
Foote, M.R., Nonnecke, B.J., Beitz, D.C. & Waters, W.R. 2007. High growth rate fails to enhance adaptive immune responses of neonatal calves and is associated with reduced lymphocyte viabil-ity. J. Dairy Sci. 90: 404-417.
Jasper, J. & Weary, D.M. 2002. Effects of ad libitum milk intake on dairy calves. J. Dairy Sci. 85:
3054-3058.
Jensen, S.K. & Sehested, J. 2007. Mikronæringsstoffer af særlig betydning for kalvens sundhed Bilag til Temamøde om ”Nyt fodringskoncept til småkalve”. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF). 25. oktober 2007
Jensen, K., Jespersen, I. & Vestergaard, M. 2007. Implementering af nyt fodringskoncept i praksis Bi-lag til Temamøde om ”Nyt fodringskoncept til småkalve”. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF). 25. oktober 2007
Kristensen, N.B., Sehested, J. & Vestergaard, M. 2007a: Effect of milk allowance on concentrate inta-ke, ruminal environment, and ruminal development in milk-fed Holstein calves. J. Dairy Sci.
90:4346-4355
Kristensen, N.B., Sehested, J., Jensen, S.K. & Vestergaard, M. 2007b. Hvordan påvirkes vommen af fodringen i mælkefodringsperioden. Bilag til Temamøde om ”Nyt fodringskoncept til småkal-ve”. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF). 25. oktober 2007
Meyer, M.J., Capuco, A.V., Ross, D.A., Lintault, L.M. & Van Amburgh, M.E. 2006. Developmental and nutritional regulation of the prepubertal heifer mammary gland: I Parenchyma and fat pad mass and composition. J. Dairy Sci. 89: 4289-4297.
Puggaard, L., Kosiorowska, A., Hedemann, M.S., Sehested, J., Kristensen, N.B., Jensen, S.K. & Ve-stergaard, M. 2007. Kan kalvene vokse på lav mælkemængde og lavt stivelsesindhold i starte-ren? Bilag til Temamøde om ”Nyt fodringskoncept til småkalve”. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF). 25. oktober 2007.
Quigley, J.D., Wolfe, T.A. & Elsasser, T.H. 2006. Effects of additional milk replacer feeding on calf health, growth and selccted blood metabolites in calves. J. Dairy Sci. 89: 207-216.
Sehested, J., Jørgensen, C., Mortensen, S.B., Jensen, S.K., Vestergaard, M., Koch, P., Jungersen, G. &
Eriksen, L. 2004. Effect of oral α-tocopherol and zinc on plasma status, IGF-I levels, weight gain and immune response in young calves. J. Anim.Feed Sci. 13, Suppl. 1, 2004, 609-612.
Sejrsen, K., Purup, S., Vestergaard, M. & Foldager, J. 2000. high body weight gain reduced bovine mammary growth: physiological basis and implications for milk yield potential. Domest. Anim.
Endocrinol. 19: 93-104.
Shamay, A., Werner, D., Moallem, U., Barash, H. & Bruckental, I. 2005. Effect of nursing manage-ment and skeletal size at weaning on puberty, skelatal growth rate, and milk production during first lactation of dairy heifers. J. Dairy Sci. 88: 1460-1469.
Vestergaard, M., Purup, S., Therkildsen, M, Martinussen, H. & Sejrsen, K. 1999. Growth, slaughter characteristics and tissue accretion rates of heifers reared at different feeding intensities from birth to 240 kg of body weight, mimeo, 8 pp.
Implementering af nyt fodringskoncept i praksis
Karsten Jensen1, Ivan Jespersen2 og Mogens Vestergaard3
1Kvægbrugsafdelingen,Heden & Fjorden, Landbrugscentret, Aulum, 2Aarhusegnens Andel, Galten, 3Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet
Kontakt: mogens.vestergaard@agrsci.dk
De første erfaringer fra praksis på at videreudvikle og tilpasse det alternative koncept-kraftfoder fra DJF-Foulums intensive forsøg med småkalve til brug i den specialiserede slag-tekalveproduktion er nu gjort. To specialiserede slagtekalve producenter har i første omgang afprøvet et kraftfoder magen til DJF-Foulums først udviklede kraftfoder. Slagtekalveprodu-centerne fandt, at gødningen fra kalvene kunne blive for løs, og at kalvene derved kunne blive beskidte på spejl, lår og hale. Samtidig syntes de, at trivsel, især huldet, var for dårligt efter fravænning og frem til de kom over på slagtekalvekraftfoderet. I samarbejde med konsulent og foderstoffirma er kraftfoderet derfor ad to omgange videreudviklet. Især er energikoncen-trationen hævet ved, at melasse andelen er nedsat, og hørfrøkager er tilsat, mens korndelen fortsat er ret lav. De nuværende erfaringer siger, at det går fornuftigt i begge besætninger, og at tilsvining af kalve med diarre formodentlig snarere skyldes en høj mælkefodring 8 L/dag med en ikke-skummetmælksbaseret erstatning frem for selve kraftfoderet. Produktions-resultaterne i begge besætninger har i prøveperioden været tilfredsstillende. Der arbejdes vi-dere med at finde det ideelle kalvestartkraftfoder til slagtekalvene.
Indledning
I 2005-6 (Kristensen et al., 2006) fremkom de første forsøgsresultater omkring fodringen i mælkeperiodens indflydelse på den lille kalvs vom og vomfunktion. Forsøgsresultaterne tydede på, at kraftfodersammensætningen har stor betydning for, hvordan kalvens vommiljø har det, og dermed også indirekte har betydning for kalvens risiko for udvikling af lever-bylder. For at undersøge mulighederne for at lave en mere nænsom udvikling af den lille kalvs vom og dermed formindske risikoen for udvikling af leverbylder, gik Kvægbrugs-kontoret i Aulum i løbet af 2006 i gang med at afprøve det nye kalvekraftfoderkoncept i prak-sis. I 2 besætninger i en lokal Erfa-gruppe ville man gerne prøve konceptet, bl.a. for at mind-ske forekomsten af leverbylder.
En første udgave af konceptkraftfoderet (Aarhusegnens Andel, AaA Kalvetotal) er i samme periode afprøvet til halvdelen af kviekalvene i en stor malkekvægsbesætning, mens den anden halvdel af kviekalvene fik traditionel kalvestart kraftfoder (Fisker, 2007). Det har imidlertid hele tiden været hensigten, at det nye fodringskoncept også skal kunne tilpasses forholdene i de specialiserede slagtekalvebesætninger, der er baseret på indkøbte tyrekalve primært af malkeracerne (SDM, RDM og krydsninger).
Der er mange forhold, der adskiller kviekalveopdræt fra slagtekalveproduktion – også i kalve-stadiet før fravænning. Tyrekalvene er flyttet fra fødselsbesætningen i 2-4 ugers alderen, sammenblandes med mange andre kalve og udsættes dermed for et helt andet smittepres.
Samtidig er det væsentligt, at tilvæksten er høj, og at kalvene nemt fravænnes mælken og kan fortsætte på slagtekalvefodring. Desuden er mælkefodringen baseret på mælkeerstatning, og slagtekalveproducenten vil af hensyn til prisen på mælkepulver gerne fravænne kalvene så
tidligt som muligt efter 6-8 ugers alderen, såfremt kalvene er store nok og æder tilstrækkeligt med kraftfoder.
Formålet er at afprøve:
Om et pelleteret konceptlignende kalvestartkraftfoder kan fremstilles på et kommerci-elt produktionsanlæg, og om pillekvalitet mm. lever op til kommercielle krav
Om konceptkraftfoderet kan anvendes i kalveperioden i slagtekalvebesætninger uden problemer samt uden at påvirke tilvækst og klassificering negativt
Om der i samarbejde mellem slagtekalveproducent, rådgiver og foderstoffirma kan vi-dereudvikles på det oprindelige DJF koncept-kraftfoder, så det optimeres til anvendel-sen i slagtekalveproduktionen
Afprøvningerne er udelukkende en erfaringsopsamling over tid, da det ikke har været muligt at lave egentlige (samtidige) sammenligninger af de forskellige blandinger.
Kalvestartblandinger set fra foderstofbranchen
Et kalvestartkraftfoder vil kun få succes i praksis, såfremt prisen er rimelig og produktions-resultaterne er gode. Såfremt et nyt kalvestartkraftfoder kan afhjælpe problemer i en besæt-ning, fx reducere leverbyldefrekvensen, kan det desuden ha’ en chance for at blive udbredt.
Typiske krav til kalvestartblandinger
Mange kalvestartblandinger på det danske marked består ofte af en pelleteret del med protein, mineraler mm, og af en korndel bestående af valset byg, majsflager, hel havre, hel majs eller lignende og ofte coated med melasse. Anvendelse af valsede eller hele kerner vil altid stille krav om en ekstra skånsom håndtering og blanding, og en sådan blanding kræver brug af ekstra maskiner, mandskab, lager mm., som nødvendigvis vil gøre blandingen dyr. En kalve-startblanding udelukkende fremstillet i piller har nogle væsentlige pris- og produktions-fordele, da den kan fremstilles på et almindeligt anlæg på en kraftfoderfabrik uden ekstra håndteringsudgifter. Ofte vil en god pille også holde sig bedre end fx en melasseret blanding bestående af hele kerner, flager og piller under de betingelser, der anvendes i slagtekalvepro-duktionen.
Håndteringen på fabrik, under transport, evt. indblæsning, aflæsning og udfodring stiller krav til pillernes kvalitet. Det skal undgås, at der er for meget smuld i krybben, der alt andet lige vil reducere kalvenes foderoptagelse og øge foderspildet. Ønsket om at lave en god pillekvali-tet stiller krav til kraftfoderblandingens sammensætning. Tabel 1 viser nogle typiske midler opdelt i grupper efter deres pelleteringsegenskaber. Tabellen fortæller hvordan foder-midlerne påvirker pillernes kvalitet, når de anvendes inden for ’normal’ grænser.
En god pille er karakteriseret ved at være fast, men den må ikke være stenhård. Råvarer som solsikkeskrå, klid, pulpetter, citruskvas, ærter og korn (også i store andel) giver generelt en god pillekvalitet.
Til de nedenfor omtalte kalvestartblandinger, blev der imidlertid stillet krav om, at der skulle anvendes meget store andele af melasse og grønpiller. Dette var en udfordring set fra foder-fabrikkens side. Brug af store andele melasse (fx over 6 %) og grønpiller (fx over 15 %) gør det nemlig svært at lave gode piller. De bliver nemt for løse i det. Desuden er det rent teknisk et problem at håndtere store andele melasse og grønpiller (da store mængder grønpiller i op-varmet form sætter sig fast i pillepresseren). Op til 6 % melasse og 15 % grønpiller kan de
Tabel 1. Råvarernes egenskaber i pelleterede kraftfoderblandinger (’pelleteringstal’1)
Melasse§ Roepiller/pulpetter Byg Fiskemel Mineraler
Mælkepulver Citruskvas Hvedeklid Sojaskrå Rapsfrø
Ærter Solsikkeskrå Hørfrøskrå Sojaskaller Fedt
Hvede Rapsskrå Kridt
1Håndbog i pelleteringsteknik 1998
§Op til 8-10 % melasse kan anvendes, men høj andel vil nedsætte kapaciteten og fordyre blandingen.
*Stor andel grønpiller og lucernemel gør, at den flydende fodermasse sætter sig fast i pillepresseren.
Derved vil nogle piller bliver mørke andre lyse, og størrelsen på pillerne vil blive forskellig. Anven-delse af 5 frem for 3½ mm matrice vil dog mindske problemet.
Fra Kalvestarter til slutfedningsfoder
Er kalvestartblandingens sammensætning for ekstrem, kan det desuden blive svært
at sammensætte de slagtekalveblandinger, som kalven skal fodres med i perioden efter start-blandingen og frem til slagtning. Typisk skifter kalvene blanding, når de forlader hytterne og kommer ind i mellem- eller slutstalden (130-150 kg). Overgangen kan blive vanskelig, hvis ændringen i kraftfoderets sammensætning er for ekstrem. Det er nemlig ekstremt vigtigt, at kalven vokser hurtigt i hele fedeperioden, og en stor ændring i smag af foderet, kan medføre nedsat foderoptagelse af den nye blanding, hvis dens ’smagsløg’ er præget af den første kalvestartblandings smag m.m. Omvendt er det ønskeligt med anvendelse af en egentlig kalvestartblanding, idet den giver mulighed for at tildele kalven nødvendige ekstra mineraler, vitaminer m.m. i en begrænset periode. Det ville blive for dyrt kun at tildele én blanding med disse ekstra tilsætninger i hele kalvens opfedningsperiode.
Samtidig er man i branchen (slagtekalveproducenter og foderstoffirmaer) ikke interesseret i at håndtere og operere med flere blandinger end højst nødvendigt. Det handler både om staldind-retning, udfodringsanlæg, siloomkostninger, transportudgifter og mængderabat på foder. Alle sammen forhold af stor betydning for slagtekalveproducenternes samlede økonomi.
Delkonklusion set fra et foderstoffirma
Der arbejdes videre med de to kalveblandinger:
• KvioMix til kvieopdræt
• Optimal Start til tyrekalve
KvioMix anvendes oftest i rene malkekvægsbesætninger, først som kalvestarter-kraftfoder senere som suppleringsfoder til grovfoder
Optimal Start anvendes i de specialiserede slagtekalvebesætninger, dels som et startfoder sammen med hø og halm, dels som forberedelse til den senere slutfedningsblanding
Kraftfoderblandinger til praksisafprøvningen
Kraftfoderet blev fremstillet på AaA og var sammensat stort set som koncept-kraftfoderet (Foulum, F588) anvendt til intensive forsøg på DJF. Modsat F588, som blev fremstillet på en gang, så blev AaA KalveTotal fremstillet ad to omgange, idet der først blev fremstillet en pille med det maksimalt acceptable melasse indhold (8 %) for produktionsanlægget. Derefter blev denne pille mikset med yderligere 10 % melasse til et total melasse indhold på 18 % og derefter presset i 5 mm piller. For at sikre bedst mulig foderværdi af grønpillerne, som udgør 30 %, blev der anvendt ’Ekstra’ kvalitet.
Noget af kraftfoderet (AaA KalveTotal) blev leveret til før omtalte afprøvning i en malke-kvægbesætning (Fisker, 2007), mens resten blev afprøvet i de 2 specialiserede slagtekalve-besætninger i Nordvestjylland. Kraftfoderets sammensætning og energi- og næringsstof-indhold fremgår af Tabel 2. De senere afprøvningsrunder er gennemført med modificerede blandingssammensætninger (se Tabel 2 og afsnittene nedenfor).
Tabel 2. Sammensætning og næringsstofindhold af forskellige kalvestartblandinger afprøvet i to specialiserede slagtekalvebesætninger
KalveTotal Kalve Koncept-piller
KvioMix Optimal Start Start OP
Næringsstofindhold
De to slagtekalvebesætninger
Som det fremgår af appendiks 1 er der tale om 2 slagtekalvebesætninger af ’normal’ størrelse, og at såvel andel Dansk Kalv godkendte kalve, tilvækstniveau, klassificering, samt leverbyl-defrekvens og andel med kronisk lungebetændelse er på niveau med landets øvrige slagtekal-vebesætninger. Produktionsniveauet og slagteresultaterne er dog meget høje i besætning 1.
Indledende afprøvning (AaA KalveTotal og AaA Kalve Konceptpiller)
Der var kun få tons af KalveTotal til rådighed. De umiddelbare erfaringer førte til en lille mo-difikation af blandingen (Kalve Konceptpiller), så energiindholdet blev øget fra 86 til 90 FE/100 kg. Denne blanding er dog kun blevet anvendt i en kort periode. De begrænsede erfa-ringer baseret på besætningsejer, fodermester og konsulent var dog, at dette kraftfoder ikke var velegnet i den specialiserede slagtekalveproduktion. Interessen for at deltage i videreud-viklingen af kraftfoderet var dog fortsat tilstede, hvilket betød, at der i fællesskab med AaA blev udviklet yderligere blandinger.
Afprøvning i besætning 1
Kraftfoder (AaA KvioMix)
I samarbejde med foderstofleverandøren sammensatte vi en blanding, som i stor grad fulgte principperne i konceptet med at sænke stivelsesindholdet til et lavt niveau og samtidig hævede sukkerindholdet og mængden af fordøjelige cellevægge (Tabel 2, Kalve Konceptpil-ler). Kraftfoderblandingen kan samtidig fremstilles på en gang (billigere), da melasse indhol-det kun er 6 %. Fodringen med KvioMix er startet januar – februar 2007
Proteinindholdet holdes fortsat på 19 % råprotein (110-115 g AAT/FE). Proteindelen består nu af tre kilder (sojaskrå, rapskager og solsikkeskrå) mod tidligere ren sojaskrå. Desuden er hørfrøkagernes andel øget fra 10 til 15 %. Pulpetternes andel er øget fra 10-12 til 20 %, mens grøntpillernes andel er reduceret kraftigt fra 30 til 10 %. Endelig er den samlede kornandel nu 25 % mod tidligere 14-18 %. Totalt set er stivelsesindholdet fortsat ret lavt 150 g/FE og ande-len af fordøjelige cellevægge ret højt 300 g/FE i forhold til, hvad der traditionelt anvendes til startfoder i slagtekalveproduktionen (310 og 140 g/FE). Energiindholdet er yderligere øget fra
Proteinindholdet holdes fortsat på 19 % råprotein (110-115 g AAT/FE). Proteindelen består nu af tre kilder (sojaskrå, rapskager og solsikkeskrå) mod tidligere ren sojaskrå. Desuden er hørfrøkagernes andel øget fra 10 til 15 %. Pulpetternes andel er øget fra 10-12 til 20 %, mens grøntpillernes andel er reduceret kraftigt fra 30 til 10 %. Endelig er den samlede kornandel nu 25 % mod tidligere 14-18 %. Totalt set er stivelsesindholdet fortsat ret lavt 150 g/FE og ande-len af fordøjelige cellevægge ret højt 300 g/FE i forhold til, hvad der traditionelt anvendes til startfoder i slagtekalveproduktionen (310 og 140 g/FE). Energiindholdet er yderligere øget fra