Antal kalve 14 12 14
Alder ved indsættelse, dage 17 12 10
Vægt ved indsættelse, kg 55 48 48
Alder ved afslutning, dage 97 99 98
Vægt ved afslutning, kg 105 113 113
Tilvækst, gram/dag/kalv 620 760 730
Forbrug af kalvestarter, kg/dag/kalv 1,4 1,0 1,3
Klistret gødning
De kalve, som fik konceptfoder, fik en meget klistret gødning. Nogle af kalvene havde store gødningskager på lår og hale. Landmanden bemærkede desuden, at der skulle bruges markant mere halm for at holde strøelsen i orden hos konceptholdene.
I de intensive forsøg på DJF, var der ikke problemer med klistret gødning hos de dyr, som fik konceptfoder med 18 % roemelasse. I praksisafprøvningen var der som nævnt et større smit-tepres, og der blev anvendt vallebaseret mælkeerstatning i stedet for skummetmælksbaseret som i de intensive forsøg, men vi ved ikke, om de forhold har været medvirkende til den klistrede gødning.
Større praksisafprøvning i 2008
Der er planlagt en større praksisafprøvning af en mere moderat version af konceptfoderet, nemlig den som indeholder 6 % melasse og ca. 100 gram stivelse per FE. Dette foder skal
Nyt fodringskoncept i relation til energiniveau og langtidseffekter
Mogens Vestergaard1, Irene Fisker2, Niels B. Kristensen1, Søren K. Jensen1 og Jakob Sehested1
1 Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Århus Universitet
2Dansk Kvæg, Landscentret, Skejby Kontakt: mogens.vestergaard@agrsci.dk
Indledning
Af hensyn til kalvens overlevelse og passive immunisering er hurtig og tilstrækkelig tilførsel af råmælk af god kvalitet (højt IgG indhold) af overordentlig stor betydning. De fleste anbefa-linger går derefter på, at fodre kalven med moderate mælkemængder (Se Danske anbefaanbefa-linger i Håndbog for Kvæghold), fx 6 L sødmælk eller mælkeerstatning per dag fordelt på to
måltider og at tilbyde god kalvestarter samt hø/stråfoder så tidligt som muligt. Men der er også rådgivere og forskere, som anbefaler et højt mælkefodringsniveau (fx 8-10 L/dag) for at sikre en høj energioptagelse og stor tilvækst tidligt i kalvens liv. Dette kan af flere årsager have sin berettigelse for kviekalvene. Men hvordan skal vi starte vores tyrekalve op, som for størstedelens vedkommende forlader malkekvægsbesætningen i 2-4 ugers alderen for at fort-sætte karrieren som slagtekalv. Skal disse kalve også fodres med høje mælkemængder eller skal strategien her være en anden?
Vi kan konstatere, at anbefalinger vedrørende fodring af småkalve ikke hidtil har skelnet mel-lem, om kalven er en kviekalv eller en tyrekalv. Med den åbenlyse forskel på deres videre skæbne som hhv. kommende malkeko og slagtekalv er der meget som tyder på, at vi måske allerede kort efter fødsel skal fodre efter, hvad kalven skal anvendes til. Og i praksis foregår noget sådant jo allerede i et vist omfang.
Formålet med nærværende indlæg er:
• at undersøge de mulige langtidseffekter af fodringsniveauet i perioden før fravænning o på kviekalves udvikling og senere mælkeproduktion
o på tyrekalvenes egnethed som slagtekalve, fx sundhed, tilvækst og slagtekvalitet
• at bruge de overordnede konklusioner heraf til at give et bud på relevante fodringsstra-tegier for de to køn, som kan kombineres med de erfaringer, der hidtil er gjort med udviklingen af ”Nyt fodringskoncept til småkalve” og samtidigt inddrage anden rele-vant viden om langtidseffekter på kalven som hhv. malkeko og slagtekalv
Betydningen af fodringsniveauet i småkalveperioden
Mælkemængdens betydning
De fleste studier af fodringsniveauets betydning har varieret den daglige tildeling af mælk for at se på kviekalvens vækst, udvikling og senere ydelsespotentiale. Tildeling af høj i forhold til moderat eller lav mælkemængde øger kalvens tilvækst og reducerer optaget af kalvestarter og hø (Foldager et al., 1997; Bar-Peled et al., 1997; Vestergaard et al., 1999; Diaz et al., 2001;
Jasper & Weary, 2002; Davis et al., 2005; Shamay et al., 2005; Meyer et al., 2006; Kristensen et al., 2007a). Tilvækstniveauerne før fravænning varierede i disse studier fra 380 g per dag og op til 1100 g per dag. Afhængig af mælkemængden, og hvor hurtig den efterfølgende
fra-vænning foretages, vil de højt mælkefodrede kalve altid gå mest ned i tilvækst og evt. tabe sig i en kort periode (fx 1-2 uger) efter fravænning, hvorefter de ret hurtigt vil opnå samme eller højere kraftfoderoptagelse i de næste uger og herefter nærme sig tilvæksten for kalvene fra-vænnet på den lavere mælkemængde. Jo større forskel i mælkemængde og dermed i kraft-foderoptagelse ved fravænning, jo længere bliver perioden med efterfølgende lavere tilvækst (Foldager et al., 1997; Jasper & Weary, 2002). To til fire uger efter fravænning er forskellene i foderoptagelse og vægt normalt udjævnet.
Forskellen i tilvækst skabt i mælkeperioden kan være meget stor, hvis forskellen i mælke-mængde har været stor selv i en relativ kort periode (uger). I to israelske forsøg har man ladet kalven amme koen 3 gange dagligt i 42 dage (Bar-Peled et al., 1997) eller tilbudt frisk ko-mælk 2 gange dagligt i 60 dage (Shamay et al., 2005) for at opnå et højt tilvækstniveau (850-880 g pr dag) og sammenlignet disse kalve med kalve fodret med mælkeerstatning (450-500 g pulver per dag), så de opnåede et moderat tilvækstniveau (560-590 g per dag). På det høje niveau var mælkeforbruget over dobbelt så stort, mens forbruget af kalvestarter var ca. 1/3 af forbruget på moderat niveau. På det høje niveau fik kalvene samlet set ca. 50 % ekstra energi i perioden før fravænning. I det ene forsøg blev der ikke givet kalvestarter i mælkeperioden (Bar-Peled et al., 1997), så fravænning ved 6 ugers alderen medførte et markant vægttab (1500 g per dag) i hele uge 7 og kun 300 og 600 g tilvækst per dag i de følgende to uger. Og kalvene, der var 11,5 kg foran ved 6 uger, var faktisk 19 kg bagefter i vægt ved 12 ugers alderen. I det andet forsøg (Shamay et al., 2005) forsøgte man at undgå denne drastiske fra-vænning ved at tilbyde kalvene kalvestarter fra 5-dages alderen, og derfor var kalvene fortsat 14,5 kg tungere end de moderatfodrede kalve ved 60 dages alderen. I begge disse forsøg er der med ens fodring i resten af kviens opvækst set en langtidseffekt for alder ved pubertetens indtræden (23-24 dage yngre) og alder ved kælvning (Bar-Peled et al., 1997; Shamay et al., 2005). Ved en lavere kælvningsalder kan der altså spares foder i opdrætstiden.
Sundhedsmæssige forhold
I nogle – men ikke alle – forsøg (fx Foldager et al., 1997; Jasper & Weary, 2002) med kalve på høj mælkemængde ser man flere tilfælde af diarré og fordøjelsesforstyrrelser (fx Foldager et al., 1997; Quigley et al., 2006). Årsagen til den højere frekvens af diarre i forsøg med høj mælkemængde er imidlertid uklar, og der kan være tale om en effekt af fx management-forhold. Effekten af mælkefodringsniveau på kalvens immunforsvar er for nylig undersøgt i USA: Man fodrede småkalve på tre forskellige fodringsniveauer, så deres tilvækst var 110, 580 eller 1160 g per dag i 1-8 ugers alderen (Foote et al., 2007). Ved 4 ugers alderen blev dyrene vaccineret (Mycobacterium bovis) for at kunne måle kalvens antigen-specifikke immunrespons i ugerne efter. Generelt fandt man kun begrænsede forskelle i kalvenes immunrespons på de tre foderniveauer, så selv kalve med en lav tilvækst kan altså have et normalt immunrespons. Ud fra disse data kan disse kalve altså forventes at klare sig lige så godt som stærkt fodrede kalve, hvis de udsættes for en infektion. Fra andre kalveforsøg (se Jensen & Sehested, 2007) og andre dyrearter ved man dog, at hvis dyreungerne har decideret negativ tilvækst tyder alt på, at sådanne dyr vil have et kompromitteret immunforsvar. Og i relation til det høje foderniveau fandt man faktisk, at levedygtigheden af T-lymfocyter var lavest på det højeste foderniveau, hvilket ifølge forfatterne kan påvirke kalvens sygdomsresi-stens negativt. Så måske er der en forklaring på, at sundhedsstatus i nogle forsøg er dårligere hos de stærkt fodrede kalve! Man skal dog lige huske på, at også dette amerikanske forsøg (Foote et al., 2007) er lavet med kalve udelukkende fodret med mælk (og vand).
Som det fremgår af det tidligere indlæg (Jensen & Sehested, 2007) er en optimal vitamin- og mineralforsyning af kalvene meget vigtig for at få optimal sundhed og immunforsvar, og det kan bl.a. sikre et bedre immunrespons (Sehested et al., 2004).
Effekter på den senere mælkeydelse
De fleste studier, som har fulgt kalvene frem til 1. laktation, peger på en positiv effekt af høj mælkemængde til småkalvene fra 0 til 6-8 uger på mælkeydelsen i første laktation (se Tabel 1). Effekterne kan ses både med mælkeerstatning og med komælk, men noget tyder på, at den allerbedste effekt ses, hvis den høje mælkemængde er opnået ved, at kalven har diet koen.
Således fandt man 5-15 % (1,5-4,6 kg mælk per dag) højere mælkeydelse i to forsøg
(Bar-Peled et al., 1997; Foldager & Krohn, 1994). Det sidste tyder på, at det ikke kun er selve forskellen i energiniveauet, der spiller ind, men at den fysiske kontakt, de hyppigere måltider, komælkens indhold af specifikke faktorer (fx vækstfaktorer) også har betydning.
Tabel 1. Betydningen af mælkeniveauet før fravænning på kalvens senere mælkeydelse Mælkeniveau (kg/dag) Effekt på mælkeydelse i 1. laktation Reference
Lavt vs. højt Kg/300 dage Kg/dag
4,6 vs. 8,5 +489 +1,6 Foldager et al., 1997
3,8 vs. 7,8 +750 (200 dage) +3.7 Ballard et al., 2005
3,6 vs. 8,0 +400 +1,3 Shamay et al., 2005
4,3 vs. 7,6 +1,4 Davis et al., 2005
4,6 vs. amning +1403 +4,6 Foldager & Krohn, 1994
3,7 vs. amning +450 +1,5 Bar-Peled et al., 1997
4,6 vs. amning1 –275 –0,9 Foldager et al., 1997
1Amningen fortsatte til 87 dages alderen, hvor kalvene vejede over 130 kg.
Forsøget med SDM ammekalve (Foldager et al., 1997, Tabel 1) viser, at den positive effekt kan blive vendt til en negativ effekt. Det sker, hvis kalven kommer ind i den såkaldte ”kritiske periode” (over 90-100 kg levende vægt), mens den stadig vokser hurtigt (Sejrsen et al., 2000).
Men ellers er virkningsmekanismerne bag den øgede mælkeydelse hos kvier, der i små-kalvestadiet er fodret med store mælkemængder, langt fra klarlagt. Vores egne undersøgelser (Vestergaard et al., 1999) og undersøgelser fra USA (Brown et al., 2005; Meyer et al., 2006) af mælkekirtelvævets udvikling i denne tidlige fase giver kun delvist forklaringen på den højere mælkeydelseskapacitet som ko.
Når relevansen af høje mælkemængder til småkalve skal vurderes, bør produktionsøkonomi-ske beregninger, der inkluderer de øgede foderomkostninger til kalven og de ekstra kg mælk leveret, samt andre relevante aspekter som fx kælvningsalderen, indgå i overvejelserne (se fx Fisker, 2006).
Høj eller lav tilvækst hos de små tyrekalve
Ligesom for kviekalvene vil høj mælkefodring stimulere tilvæksten hos tyrekalvene. Umid-delbart får de herved en god start, men skal kalvene allerede ved 2-3 ugers alderen flyttes til en slagtekalveproducent, så er de høje mælkemængder ikke umiddelbart en fordel, fordi disse kalve vil æde for lidt kraftfoder og måske lige frem tabe sig efter flytningen. Men der findes ikke mange publicerede data, som sammenholder tyrekalvens tidlige mælkefodringsniveau og tilvækst, fx i 0-3 ugers alderen, med deres senere værdi som slagtekalve.
Kviekalvene fra forsøget af Brown et al. (2005) fulgte kun kalvene til 14 uger. Hvis vi bruger det til at forudsige effekten af lav hhv. moderat tilvækst i mælkefodringsperioden på
tilvæk-sten efter fravænning ses, at kalvene, der voksede 670 g per dag op til 8 ugers alderen, vokse-de 1130 g per dag fra 8-14 uger, mens kalve, vokse-der kun voksevokse-de 380 g per dag op til 8 ugers al-deren, voksede 1060 g per dag fra 8-14 uger. Denne forskel (6 %) var ikke signifikant, og hvad den vil betyde frem til slagtning som Dansk Kalv eller ungtyr vides ikke, men formo-dentlig vil den helt udjævnes over tid.
Vore egne resultater fra produktion af Dansk Kalv på Kvægbrugets ForsøgsCenter, hvor vi har indkøbt 5-10 tyrekalve fra 11 malkekvægsbesætninger viser, at der er forskel på tilvæk-sten i de enkelte fødselsbesætninger fra 0-3 ugers alderen (min=325 g og max=780 g per dag).
Men fødselsbesætningen påvirker ikke tilvæksten som slagtekalv på KFC, sygdomsforekom-sten (antal behandlinger mm.) eller slagtekvaliteten (M. Vestergaard, egne observationer). Ser man på den individuelle kalvs tilvækst i fødselsbesætningen (0-3 uger), så er der fundet en svag positiv sammenhæng (r=0,25, P<0,05, n=72) til dens tilvækst som slagtekalv på KFC.
Oplysninger og data fra en stor slagtekalveproducent, som har opgjort data for ca. 800 ind-købte kalve antyder, at mere ”runde” og ”udfyldte” småkalve, der kan have fået op til 10 L sødmælk per dag i fødselsbesætningen, ikke klarer sig bedre som slagtekalve end kalve, der har fået ”normal” mælkemængde (5-6 L) i de første ca. 3 uger (M. Larsen, personlig meddelelse). I praksis tyder det også på, at kalve, der har haft meget lave tilvækster (fx 100-250 g per dag) eller vægttab vil være kompromitterede på den ene eller anden vis, og disse vil derfor ofte klare sig dårligere end en god gennemsnitskalv. Der er imidlertid et stort behov for at analysere nærmere på fødselsbesætningens betydning og betydningen af kalvens tilvækst i hele mælkefodringsperioden for dens tilvækst- og slagteresultater. Denne analyse bør i første omgang laves med brug af produktionsdata fra flere specialiserede slagtekalvebesætninger og derefter følges op af forsøg, der kan dokumentere effekterne på foderudnyttelse, kropssam-mensætning og kvalitetsegenskaber.
Et belgisk forsøg har set på effekten af hvad mængden af optaget tørfoder ved fravænning betyder for slagtekalves senere tilvækst. Kalvene blev fravænnet når de optog enten 0,5 eller 1,0 kg kraftfoder per dag, hvor de vejede hhv. 95 eller 110 kg (Fiems et al., 2005). Mælkefod-ringsperioden var 15 dage længere for at nå de 1,0 kg kraftfoder. Udover at kalvene med 0,5 kg kraftfoder tabte sig i ugen efter fravænning, så var der ikke nogen permanent effekt på kal-venes tilvækst, om de var fravænnet, når de åd 0,5 eller 1,0 kg kraftfoder per dag.
Forslag til fodringsstrategier for kviekalve og tyrekalve
Der er gennem tiderne fremsat mange forslag til fodringsstrategier af småkalve. I figur 1 er indlagt nogle forventede tilvækstkurver for forskellige strategier, der har været anvendt i for-søgsmæssig sammenhæng (fx amning), eller som svarer til de praktiske anbefalinger i USA og Danmark. I USA har kalvefodring i mange år har været forbundet med brug af 454 g (ét pund) valle- og blodprotein-baseret ”mælkeerstatning” per dag svarende til 3,8 kg mælke-blanding per dag (USA trad.) samt fri adgang til kalvestarter, men ikke hø. Men her er man i de seneste år rykket sig i retning af også at anbefale ”accellerated feeding programs”.
Figur 1. Forskellige tilvækstmodeller for småkalve fra 0-12 ugers alderen
Cornell University har et sådant forslag til høj fodringsstrategi (svarer mest til kurven for kviekalve i figur 1). Man bruger i første omgang mælkemængden til at styre kalvens total energioptagelse med. Og i kalvens første 3-4 leveuger vil man ikke kunne øge tilvæksten blot ved at give kraftfoder. Der anvendes 180 g pulver per L. Mælkeblandingen (1,9 til 2,8 L) gives 3 gange per dag i dag 4-21, hvorefter der trappes op til 2,8 til 5,7 L per fodring tildelt 3 gange per dag. Men herefter begyndes (afhængig af kalvens vægt) en uges nedtrapning, fx fra dag 28 til 35. Der er altså tale om forholdsvis tidlig fravænning. I fravænningsugen vil reduk-tionen i mælkemængde stimulere kalven kraftigt til at æde kraftfoder. Kalven slipper først mælken, når kraftfoderoptagelsen er kommet op på 0,9 kg per dag, for man ønsker ikke et drastisk fald i kalvens tilvækst i fravænningsperioden (se figur 1). Den accelererede strategi ender med et totalt forbrug af mælkepulver på mellem 33 og 57 kg, hvis vi antager, at kalven er totalt fravænnet på dag 35 (5 uger gamle). Den gennemsnitlige daglige tilvækst kan i dette system være 3-5 gange højere (fx 1000-1100 g per dag) end i deres ”normale” 1-pund per dag-strategi, der oftest blot medfører en tilvækst på ca. 300-400 g per dag i uge 1-6 med et mælkepulverforbrug på ca. 17-20 kg.
Med et accelereret forløb er der altså tale om at udnytte den biologiske viden, vi har om det positive ved en høj tilvækst tidligt i kviekalvens liv, men uden at det forhindrer tidlig fravæn-ning og sikker overgang til kraftfoder og grovfoder.
Vores ”traditionelle” danske anbefaling med ca. 6 L mælk i de første 7 uger vil − om regnet til mælkepulver med 140 g per kg mælk − svare til ca. 40 kg. Er niveauet 8 L per dag i 8 uger vil det svare til over 60 kg. I praksis vil det være sødmælk, som tildeles kviekalvene i en