• Ingen resultater fundet

View of Udarbejdelse af Banedanmarks beslutningsgrundlag for spor mv. 2007-2014

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "View of Udarbejdelse af Banedanmarks beslutningsgrundlag for spor mv. 2007-2014"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

DEPARTEMENTET

Banekontoret

Peter Jonasson Pedersen Telefon 33 92 43 27 pjp@trm.dk

NOTAT

Resumé af paper til trafikdage på Aalborg universitet Dato 14. marts 2007 J. nr. 501-12

Udarbejdelse af Banedanmarks beslutningsgrundlag for spor mv.

2007-2014 – roller og erfaringer

Indlæggets baggrund og formål

Som baggrund for Aftale om trafik for 2007 mellem Regeringen, Dansk Folke- parti og Det Radikale Venstre fremlagde Banedanmark et beslutningsgrundlag på sporområdet mv. for 2007-14 i september 2006.

Kommissoriet for beslutningsgrundlaget var at opstille en række scenarier, hvoraf et skulle beskrive hvilket trafikalt kvalitetsniveau, der kunne opnås in- den for den allerede givne bevilling, mens et andet scenarie skulle beskrive in- vesteringsbehovet for en fuldstændig afvikling efterslæbet på Banedanmarks skinnenet.

Baggrunden for beslutningen om igangsættelsen af dette arbejde var, at det i forbindelse med de to seneste trafikaftaler (fra 2003 og 2005) var konstateret, at der ikke forelå et fuldgyldigt beslutningsgrundlag. Der var således behov for et oplæg, der kunne udgøre et sådant beslutningsgrundlag.

Omdrejningspunktet for udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget var en styre- gruppe bestående af Transport- og Energiministeriets departement, Finansmi- nisteriet, Trafikstyrelsen og Banedanmark. Selve beslutningsgrundlaget blev udarbejdet af en projektgruppe i Banedanmark. Indlæggets formål vil være at beskrive de forskellige aktørers roller i udarbejdelsen af dette beslutnings- grundlag samt deres erfaringer hermed.

Anvendte metoder, analyser og fremgangsmåde

Udgangspunktet for udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget bestod grundlæg- gende af tre elementer: 1) etablering af en baseline for den nuværende tilstand af Banedanmarks anlæg, 2) en række livscyklusmodeller til at anslå det fremti- dige behov, 3) en politisk beslutning omkring en prioritering af banestræknin- gerne.

Livscyklusmodellerne er blevet udviklet i tæt samspil med især Atkins Den- mark, COWI og BSL. Målet har været at opstille finansielle planlægningsmo- deller, der kunne anslå det økonomiske behov frem til 2014.

(2)

Side 2/2

I indlægget vil der især blive lagt vægt på den tekniske begrebsudvikling og de politiske beslutninger, der lå til grund for opstilling af fire scenarier for jernba- neinfrastrukturens tilstand.

Det empiriske grundlag

Det empiriske grundlag for beslutningsgrundlaget har været en opdatering af Banedanmarks stam- og tilstandsregistre. Disse registre er blevet opdateret i tæt samarbejde med en række konsulenter som Atkins Denmark, Rambøll, Par- sons Brinckerhoff med flere.

Resultater

I oktober 2006 blev der, som nævnt ovenfor, indgået en politisk aftale omkring en genopretning af jernbanenettet (ekskl. signaler). I den forbindelse blev det konstateret, at der nu forelå et fuldgyldigt beslutningsgrundlag for Banedan- marks skinnenet. Dermed var det altså lykkedes at lukke det gab, der havde væ- ret, mellem Banedanmarks beslutningsoplæg og den politiske forventning til et sådant oplæg. Indlægget vil give et perspektiv på, de forskellige aktørers roller i at lukke dette gab samt deres erfaringer hermed.

Kontaktpersoner

Indlægget forfattes af Claus Rehfeld Moshøj, Banedanmark og Peter Jonasson, Transport- og Energiministeriet, Banekontoret

For yderligere oplysninger kan Peter Jonasson kontaktes på e-mail pjp@trm.dk eller telefon 33 92 43 27

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Dermed rækker en kvalitativ undersøgelse af publikums oplevelser ud over selve forestillingen og nærmer sig et socialantropologisk felt, og interessen for publikums oplevelser

[r]

teratur og kunst, men aldrig uden at tænke litteratur og kunst som en del af et hele, ikke et større, men et alting, hun tænkte for eksempel, at det ikke, som mange

Det kan da godt være, det så tåbeligt ud, men når folk opstillede forundrede miner, spurgte jeg lettere henkastet: ,,Hvordan kende danseren fra dansen?" Min læge hævdede,

man havde levet en ikke lille del af sit liv, og hvorfra man havde en stor del af det, hvoraf. man var blevet til det mere eller

De store børn kunne bedre klare de mindre frø med udbytte. I 1971 benyttede 314 klasser sig

VIVE har gennemført dette litteraturstudie på opdrag fra Socialstyrelsen. Litteraturstu- diet bidrager med viden til Socialstyrelsens videre arbejde med udviklingen af indsatser,

Sammen- ligner vi i stedet på tværs af arbejdssteder, ser vi igen, at medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen oplever mindre indflydelse på organisatoriske forhold end ansatte