Danish University Colleges
Idræt flytter grænser
for børn med autisme og ADHD Bentholm, Anette
Publication date:
2013
Document Version
Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Bentholm, A. (2013). Idræt flytter grænser: for børn med autisme og ADHD. Poster session præsenteret ved NUBU underviser konference 2013, Børkop, Danmark.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 09. Oct. 2022
Idræt flytter grænser
- for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD
Børkop, d.6. november 2013 NUBU konference
v/Idrætslærer og fysioterapeut Anette Bentholm
Oplægsholder
Bogen bygger på
• Erfaringer: forælder og idrætsprojekt En for alle alle for en
• UCN projekt: Vi vil også gerne være med
• Eksisterende litteratur og undersøgelser
• Interview af forældre, lærere og voksne med autisme og ADHD
Genstandsfeltet
Idræt vs. Fysisk aktivitet
En vigtig forskel ligger i, at fysisk aktivitet refererer til en kvantitativ måling af kroppens
fysiske arbejde.
Idræt har et andet kulturelt udgangspunkt, som ikke alene handler om den fysiske aktivitet.
Kilde: Kulturministeriet, 2011
Relevans for bogen
• Politikker og konventioner om inddragelse af
udsatte børn i idrætten i bl.a. fritidsdelen - noget tyder på, at det ikke sker.
• Flere børn får diagnosen autisme og ADHD
• Politisk mål at inkludere flere børn med autisme og ADHD i skole og sfo.
• Den nye skolereform – flere aktivitetstimer
• Børn laver idræt/bevægelse i mange arenaer:
frikvartererne, skoleidrætten, sfo, fritid hjemme og idrætsforening
FN´s menneskerettighedskonvention, 2007, Folkeskoleloven, SFO, National handleplan ADHD, 2013, SDU, Idrættens
outsidere, 2012,; Sandø, 2009)
Idræt stiller store krav både til det sociale, kognitive, sundhedsmæssige og
motoriske aspekt
Derfor kan det være ekstra svært for et barn med autisme og/eller ADHD;
– At indgå i en idrætsaktivitet i eks. skole, SFO og/eller et almindeligt foreningstilbud – At fastholde barnets motivation i
idrætten
Motorik
Det er ikke alle børn med autisme og ADHD, der har motoriske problemer, men de er klart
overrepræsenteret i forhold til børn uden handicap på deres egen alder.
• sanseintegrations vanskeligheder
• dårligere motoriske færdigheder og kontrol
Sanseintegration
Sanseintegration er den neurologiske proces, der organiserer sanseindtryk for ens egen krop og omgivelserne, og gør det muligt at bruge
kroppen effektivt i omgivelserne.
Kilde: Jean Ayres, 1989
Sundhed – tendenser
Børn med autisme og ADHD er mindre fysisk aktive end børn i almindelighed, og især er teenagere meget lidt fysisk aktive.
Børn med autisme og ADHD har generelt et
konditionsniveau, der ligger under det acceptable niveau for børn uden handicap.
Øget tendens til overvægt blandt børn med ADHD sammenlignet med børn i almindelighed
Pan & Frey, 2006; Harvey & Reid, 2003; Bentholm m.fl., 2009; Baerg et al, 2011; Holtkamp et al, 2004; Erhart et al. (2012)
Eksekutive funktioner
Evnen til at få en ide, at planlægge, at
udføre og at vurdere og eventuelt justere
sine handlinger og adfærd i forhold til tid og rum
Elfing, B. et al (2002). Den børnepsykologiske undersøgelse. Vejledning til psykologer. Udarbejdet af Selskab for Børneneuropsykologi.
Eksempel på en eksekutiv forstyrrelse
Hvis idrætslæreren beder barnet om:
At lægge hulahopringen på plads ude i redskabsrummet, og tage den blå bold med tilbage,
Hvad kan der ske?
1. lægge hulahopringen på plads ? 2. i
redskabsrummet ? 3.tage den blå bold med tilbage ?
Empatiforstyrrelser
Mennesker med empatiforstyrrelser har svært ved at forestille sig, hvad andre tænker og føler.
Opdage den
andens reaktioner
aflæse og forstå mimik lyde og krop
vælge en handling
udføre den valgte handling
Kilde: Mogensen (2010) Børn med særlige behov
Eksempel på empatiforstyrrelse
De kan have svært ved at svare på noget vedrørende deres følelser
eks. ”kan du lide at spille hockey?”
Spørg i stedet: ”Scorede du et mål i hockey i dag?”
Effekt af idræt
” Idrætten får mig til at føle mig tilpas. Det er vel den måde, jeg opnår glæde og tilfredshed med mig selv på. Og så føler jeg også, at idrætten hjælper lidt på den angst, jeg går og kæmper med” Emil på 20 år med ASF
Effekter af fysisk aktivitet og idræt
• Motorikken kan opleves forbedret
• Kognition – eks. koncentration, arbejdshukommelse, akademiske færdigheder, som læsning, stavning og arbejde med tal forbedres, især lige efter fysisk
aktivitet (Hillman et al, 2009)
• De stereotype bevægelser reduceres (Verret et al, 2012)
• Humøret forbedres – kan regulere hyperaktivitet og angst
• Det sociale samspil trænes
• De eksekutive funktioner forbedres – ex. Planlægning og hukommelse
Didaktiske overvejelser
rummelighed – struktur - tydelighed
Observation og tilpasning
Tilpasningsskema
Kilde: Bentholm, 2013
Støtte og overvejelser
• At have en plan:
– Detaljeplanlægning - arbejdssystem
– fordeling af rollerne i lære-/trænerteam
• Præsentation og gennemgang af regler
• Voksen deltagelse
• Anvisninger – billeder/tegninger/armbånd
• ”Pyt-skilt”
• Evt. time-out sted - skilt
• Efterevaluering
Jeg hører det – jeg glemmer det Jeg ser det – jeg husker det
Jeg gør det – jeg forstår det
(Kinesisk ordsprog)
Opsummering elementer der kan optimere inklusionen i idrætten
• At idrætslæreren kender til barnets udfordringer og er åben for dialog med forældrene
• At idrætslærere og forældre ved at idrætten starter før idrætten
• At idrætslæreren ved, hvad der skal ske i idrætten.
• At barnet og forældrene kender struktur, indhold i træningen
• At børnene ikke selv skal finde nogle af være i gruppe med
• At arbejde i mindre gruppe
• At noget er genkendeligt fra gang til gang
• At nye aktiviteter/lege bliver gennemgået både visuelt, auditivt og kropsligt
• At barnet bliver set og anerkendt for det barnet lærer
• At barnet må holde pause
Perspektiveringer
• Skoler og SFO:
– Viden om børn med autisme og ADHD
– Arbejde med mulige konstruktioner for inklusion af børn med autisme og ADHD i idrætstimerne
– Kompetenceudvikling – Mentorkorps - andet?
– Politiker/strategier for hvad man rent faktisk skal gøre for at inkludere
– Smileyordning
– Inddragelse af omgivelserne – systemisk tænkning
Mangler I svar på nogle af jeres spørgsmål
Anb@ucn.dk
