Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): [ved Berth. Chr. Sandvig].

Titel | Title: Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 1

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : trykt hos Peder Horrebow, 1783-1785

Fysiske størrelse | Physical extent: 2 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

- - - ^ .' .^ > M » S 5« L .L 7-

<

MW

" > 7 , . ^

' ^ ^ M - » ' ^

U

^{A ? L K ,.F}

I*

M -j.'

7

E M M ^ . -

- .L

.!.

... ,»<«,,. '- V tt - 2 ,j.

M ' . >

'4 M -L r -O

^...

'

M ^ L M '

^{^5 -}

M - L

»- W M > »

M M

U -' 7 ? < E

^ .-7- ^ - -

i E > . ^ ^ - A E W z

- -v-

- - ^ > - ,^.. ^ - -VS^

WML---'

^ M

^

S«

.»

.' ^7. N

-EM SU ^

_{- - ^}

^MZP- ^--,

- " M W M

.i-

-M ' A / -.^>-? 7 -:

v . . ^ ^

.- . - i '

2 7 ^ " ^

>- -

M

M ' »SL,-. > ' ^ ^ - - ^ ^ ^ . 7 ' * ' »--.I-

- . . ^ ^ K « « > 7 .;-

M "

^{" . r . .}

' '

M ^.

^ r > -7

. ^ .

-Ti-

W

-M E R .A L s -'- -^. '

/ ^

- M

; ^ 7t Z 7» L '

M rMHE

L --"«-'

A ^ -<

- /-v,

E o7'^

. '. i ,

Y - ?

- >

" ... ^{'i^}

s'?? kM^E ; L /

?

' V R

.> *»- - . . . ' ^ U

j i - .-- >

* - »»>' . ^ 7 .

A , ^ . 7 ^{r <}

2t" - 7 ^M L ..-7' ' " ^ '

i... '

" > V 7

> ->

>' '

- 7-7-

^-7"

^ 7 - -

' > 7 '

>

L.-. -> . - - - L . V - x -

^ '7

r i -? K.'

^ - . . -

. K ^

:F

^ r -V'-

i- > ' 7 ^{v . 7,} ' ' ^^{7' '}

M M

F

7 d ? ^

- " h "'WtzKH

7?r'F

«.. -

, V .>! " V -

^ 'v ' M .,' tt

' ' t

k ?> ' ,

' 7- ,r.-r <

.7 . ^ ' LL

IM .-4 - ^< i r i

7. :>

7^ r - I , . - ^ >.? M A - °-E ?^{iL ! -}

F o r s s g

t i l en

Oversættelse

Fsrste Heste.

Kiebenhavn 1 7 8 3 .

Trykt hos Bogtrykker Peder Hor r ebow.

Wk

M

M7

B ^ E

L^ ' ^.

i '>". '. ^

« >

V" 7. >. 7W^E.v _{^ , ' M}

'1 >H

.. V' ^ 7^.

"^Z-

*>' ?' ''

^^7

' ^

7 :?/^ , - , ' ,- " ' '

7-

^ - .-' - ^

,s > F /

P

V. - ' ''- >'- - ' . k Z > ' 7 . . ? . >

! > ' - . I x ? '

M ' - ^ M -l L?

' 7

' >> " - ' °7 ... , ' . ,. '

.'- . ' E . , 'ch». ^

M '

. - '-. 7 . 7 i .7 ' : , ^ ^ .

U M ,

M ' ' V ' 7 ^

' -5 . --'

> /

VV

^ ' ' '/ . / ^ ^ ^

/ - 7

i.

i

' 7 ^'E 77 '..

> ' 7.-7

: , i . ',-

. 7 - - ^

..

V--

^ '»-...G

'< ^ " .^>

r

I ' . .' 'v ^ ) - .

^7^77.7.7^^{' . . E} M W M P K 7

' V-^7'

^ ^ -'7.- ^

KWW

L - . ' i ''

k. .'«'

i .v-

- ' >'7'777 ^{. .}

. .'.>'> .. . ' ./ ^ ' ,7<» .. '^ , -

" „ K. s '

' ^ , ' ' 7ML L ^{^}

' - , .' ' .^ ' . V '

-Mi'ZU_{. »/ -}

-L'.'8> ^ -t r^°^7 -'M'

'' ' ' ' ^ ' -/' ^ ' ,' ' '

'^77^ ^.-7-

^

^{^}

E 77

. '- l - ' ' >.v ' ' ^ ,7 "

^ . - ' k ^ ''-- ' ' ' ' '.-' «7 .-

t z

V - L ^ — '

. . MW A

7 I

- ' " M -

Deres

Heigrevelige Excellence

Hr.

O t t 0 Greve af T h v t t .

H erre t il G a vn o e , S trandegaard og Lindesvold, R id d e r a f Elephanien, H . K . M . G cheim eraad, S ta ts m is

nisier, O b e r-S e c rc ta ir i det danfke Cancellie, rc.

>5 ^

' .

k;

« Tilegnes

denne Oversettelse.

V> ^ ' N

er ringe Taknem m elighed--Tegn f- v beviste V e lg ie rn in g er

underdanigst af

Forfatteren.

MM-" " ^ - -

ipd-t

KUDk K O M

- '

M K "

*

M - M M

' ' ^ '

M ^{A W W » » ^ W W ^ E W k}

z G . .

><-'L -?,-L

T il Locseme.

B i f a l d , hvormed det »red« i P u b licu m behagede at modta­

ge mine

danske Sange afdetaldste Tidsrum,

og den Lomgfel, fom ffe- re end een Elsker a f vor L itte ra tu r ved den Lejlighed yttrede efter en fuldstæn­

dig Udgave a f vore gamle SkalldeS D ig te r , som Tiden endnu har sparet Z har bevcrget mig r il at anvende noget a f m in T id paa en nsiagtig Overset-

) ( 3 telse

/

T il Laserne.

telse af S a m u n d s E d d a , hvorudi de oeldste endnu tilvcerende nordiske D ig te r findes. J e g er paa en fo r m ig meget smigrende M a a d e opmun­

tre t t i l dette A rbejde, og meget fo r­

umet vilde jeg vcere, om det nogen­

lunde kunde svare r il P u b lik u m s H a a b .

Visseligen har en Oversættelse a f

Samunds Edda

fine store Vanske­

ligheder. S p ro g e t, allerede m erkt a f A ld e r , bliver mange S te d e r end­

n u g io rt merkere ved det poetisse U d ­ try k , hvorudi SkatldeneS scrrdeles

Lyst t il allegorisse Allusioner og O rd- O n»flytninger bestandig h e rd e r; H ie l- pemidlerne t i l dette Arbeide ere meget fa a , og i disse faa er der endda meget liden Overeenstemmelse, ei at tale om hvor vanskelige de ere at bekomme, og hvor

hvor megen F lid , hvor megen A n ­ strengelse det koster at finde ud afdette M e rk e , som Forfatterne saa kunsti­

gen have vidst at udbrede over disse R e lig io n s - Hemmeligheder. K o r t sagt, det eddiffe S tu d iu m kraver et Menneskes hele L i v , og naar man er bleven allerfuldkomnest d e ri, te r man endda ei indestaae fo r fine F o rk la rin ­ gers R ig tig h e d .

Jgiennem hele Vcerket har jeg altformeget felet disse Vanskeligheder

og

m in egen S v a g h e d , men ingen­

steds mere end i ^ ) d in 6

Ravnebe- svargelse,

det skisnneste, blomster- rigeste, ildfuldeste S tykke i dette H e fte, og en L>ssian fuldkommen v å rd ig t, men derhos saa merkt og in d v ik le t, at jeg noesten er overbeviift o m , at det bestaaer a f lu tte r usam-

) ( 4 men-

nienhomgende S tacker, som en Elsker a f Digtekunsten har excerperet a f et storre D i g t , som nu ikke mere cr t il.

I det ringeste tales deri siet intet om det, som efter Titelen skulde udgisre dets H o v e d - In d h o ld , men det be- siaaer nu ncrsten a f sier ikke mere, end en meget poetisk B e ffriv e lfe oder N a t­

ten og M o rg e n e n , h v o ri dog sindes nogle S te d e r, som. med ingen Kunst kunne forenes med det foregaacnde og cfterfolgende, hvorved min M e n in g endnu mere stadfcrstes, at hele D ig ­ tet bestaaer a f lu tte r Fragm enter, l i ­ gesom de v i endnu have a f k e rro n ri

L a rvrico n .

D a jeg fsrst tilkiendegav det cere>

de P u b lik u m m it F orfart, at v ille , da ingen bqvemmere, som jeg gierne hav­

de ensket, vilde befatte sig dermed, give

give en Oversættelse a f S a iM I N d s E d d e r, vardet mig aldeles ubekiendt, at Eommissionen over det A rn e - M agncrijke Legat udgav den i sit O r i­

g in a l- S p r o g , tilligemed en latinsk Oversettelse. H v o rv e l dette for det forsie allene sircekker sig t i l dens m y- thologiske D e e l, gier det mig dog meget ondt, at jeg ei t i l m in Overset- telfe har kunnet bruge denne med stor kritisk Kundskab og mange H ielpem id- ler udarbejdede U dgave; men lover herved mine Lcefere i ncrste Hefte at meddele de Forbedringer, som den kan give A nledning t i l , samt de, somjeg andensteds fra kan bekomme, th i en Oversettelse a f E d d a kan aldrig ved det fsrste Forseg blive fuldkommen.

J e g skylder P u b lik u m en E fte r­

retning om de H ielpem idler, jeg har havt og benytter mig af. Disse ere:

) ( § i ) E n

T il Lceserne.

i ) E n god Papirkodex a f endeel eddi- ske D ig te , skrevet i F o lio i forrige Aarhundrede med en meget god H aand, og sammenlignet med i det ringeste to andre A fffr r v r c r . A f denne har jeg fornemmeligen havt N y tte i V o lt ts p a og

Havamal.

2 ) E n A f f f r i f t a f Len kongelige Pergamentskodex, den eneste som endnn er kil. Denne C o, pie, som forhen har tilh s r t H r . Con- ferenhraad

Mollmann,

^{er meger}

n o ia g tig , meget vel D re ve t, og gan- ffe fnldstandig.

Hrafnagalldur

staaer heri allersidst. Denne Kodex har hele B a rk e t igiennem g is rt m ig megen Tieneste, og mange S t e ­ der givet mig A n viiS n in g t il en r ig ti­

gere Lcesemaade, end den som sindes i de andre Exem plarer. z ) E n nyere i I is la n d ffrevet Edda i O ctav, i sig selv a f ringe B etydenhed, dog hist og her brugt t i l en anden LcesemaadeS Sradfastelse. 4 ) E n i S v e r r ig

ffre -

skrevet K o d e x 'i Q v a r t, tikhsrende H r . Kammerherre S u h m , som har havt den Godhed at laane mig den.

I denne findes ved de ferste D ig te en latinsk Oversettelfe, som vel er temme­

lig tvungen, og undertiden u rig tig , men derhos har den Fortieneste, at adskillige poetiske Talemaader i den ere meget vel forklarede. D enne K o ­ d e r, saavelsom Oversættelsen, har

jeg hele dette Hefte igiennem betient M ig af. § ) ^okiLnm5 O la v ii enar- ra rio o6srum ovarun^am 8se- rnundiano? er mig ligeledes laant a f H r . Kam m erherre S t t h m . D e tte S k r i f t vidner om en stor F lid , og en ypperlig In d s ig t i det gamle nordiske S p r o g , meu indeholder ikke uden

Solarliod, Volnspa

^og

Hava- mul.

M e d al 2Erbedighcd for H r . Forfatterens bekiendte In d s ig te r, macre jeg dog tilstaae, ar jeg ei allesteder har kunnet jee Grundene t il hans F o rkla ­

rin g e r

rin g e r, som undertiden, ister i

Ha- damal,

ere meget tvungne, jaendog uforstaaelige. I

Voluspa

^{har han}

v s re r lykkeligere, og i dette D ig t har jeg fu lg t a d M lig e afhans F orm odnin­

g e r, som i mine Tanker ere saa lykke­

lig e , som m ueligt. O m hans K o m ­ m entar over disse O der, skal jeg siden tale.

6)

R e s e n ii trykte

Voluspa

og

Havamal

er alt for bckiendt t il at tale om , og den N y tte jeg har havt d e ra f, er saare liden. U rigtighed og Utydelighed ere F e il, som man med R ette kan bebreide denne ellers flittig e og velfortjente Lcerde. I L a rrk io lin i ^n rig v ira re s sindes nogle S te d e r af

Edda,

med hans O ver- settelfe, hvilken jeg for det meste har fu lg t, hvor andre Aarsager ei forbede m ig det.

Malleks

Oversettelfe har jeg vel lcest, nren ikke b ru g t, da den O rd t i l ander er efter R e s e u itts .

Hr. Peder

S y d s A nm «rkninger

T il Lwserne.

over Edda veed jeg vel at skulle vcere t i l , men har aldrig va re t saa lykkelig at fa ae dem at see, lige saalidet som jeg veed hvor dette V e rk afeen a fv o re sterste Larve nu er begravet. I m i­

ne

danske Sange

har jeg allerede indrykket en Oversettelfe a f R t t n e -

Capitlet,

men her har jeg ganske vmarbeidet den, og jeg troer det har vundet derved, i det mindste i O ver- eenstemmelft med O rig in a le n . D e n tydske Oversettelse i

Volckslieder

^er

efter

Refenii

Udgave, og derefter a t domme meget god. A f det stdste D ig t i dette Hefte er siden g io rt en V is e , som staaer i

Wedels

S a m lin g , hvor­

om jeg siden skal sige m ere, og maa- skee a f et aldre H a andskrift give den langere og rigtigere.

M e n E d d a trcenger dog virke li- gen t i l Anm æ rkninger, ville nok de fleste a f mine Lasere sige. Ganske

r ig tig , og ingen kan vcere saa overbe­

v i s derom, som jeg. D o g har jeg havt mine A arsager, hvorfore jeg endnu ingen har givet. J e g vilde ikke afbryde Texten med saamange A nm æ rkninger, som den kunde mod­

tage, og jeg enssede heller at kunne sige paa eengang hvad der likulde sigeS, end igientage det mange Gange. D e s ­ uden haaber jeg ved denne F o rh a lin g at fa ae flere H ielpeM idler t il dens F o r­

k la rin g , thi mange S te d e r ere endnu saa morke fo r m ig , at jeg ei ts r driste m ig t il at forklare dem. E lle rs har jeg med f r i V illie sparet disse Anmærk­

ninger t i l det sidste Hefte af denne Oversettelse, som ncest en A fh a n d lin g om E d d a 's A ld e r, F o rfa tte re , S a m ­ le r, S p r o g , D igtcm aade og I n d ­ hold , skal bestaae a f et eddisk Glossa- r iu m , indeholdende F o rkla rin g over dens morke S te d e r, og tillig e en I n d ­

ledning t i l hele denne nordiffe Fabel- lcrre.

l« re . J e g haaber at denne I n d r e t ­ ning v il falde ligesaa beqvem for Lce- ferne, som for m ig selv, og at de v ir - keligen vilde vinde derved, th i en siet F o rk la rin g , M e n t undersietket baade a f G r a te r s , R om eres, Persers og E la m ite rs Fabellare kunde dog ikke la re dem noget i den n o r d i M , i det mindste ikke med V is h e d , ih v o r lcerd den end kunde synes at vce- re. D e rim o d kan man dagligeu lcere noget i de nordiske Oldsager, som her ka n .a n ta n de et nyt L y s , og ethvert F olks R e lig io n lader sig best forklare a f det samme Folks S k r iv le r og S crder.

Forresten haaber jeg, hvis Af«

setningen bliver saa stor, at jeg kan fo rtfa re hermed, hvert halve A a r at kunne levere et Hefte, saa at hele Edda i næstkommende A a r kan blive fcrrdig.

B . C. Sandvig.

3nd-

I ^zndhold.

1. ^^olens Sang eller Solar- liod , af Scrmund Prast

hin Frode ' '

2. Odins Ravne - Besværgelse eller fortale Sang, ^vaf<

nagaUdur cOdrns, edur Forspiallsliod -

g. ^)ola's Spaadom eller Vo- luspa

Side.

28.

38 .

4

. Odins l)^ie Sang e

6er Havamall 6

z.

Rune-Kapitlet

<. Vaftyrndnisnral. <

6 . Srimnismal. » ^ 7 . Alvismal. - -

tz. Egirs Giellednd og Eokes Gude-^orhaanelse, eller

Egis Drekka og A^oka-

glepsa - -

9

. ^amnrerens Hentelse, eller Hamarsheimt -

lO I

n o . 127.

148«

158«

iZcr.

I. So

- ^ /

1 Mi

Solens Sang

af

Scrmund Prcest hin Frode, i. Om Iltaknemmelighed.

^ i v og Rigdom Roved' Mennesket

H in den grumme Kiempe. . O ver det S trade,

S o m han vogtede,

Kunde ingen levende kommtz Eene gridsk

Aad han ofte, A ld rig bod han

Andre t il Giest' med.

Forenb tra t

-Og K ra fte r manglend'

Edda. I. Hefte. Sl Glkst

Giest gaaende A f Veien kom.

D r ik behoved'

H iin den trcette M and, O g hungrig var han.

M ed bange Hierte

Lod han som han troede H am , som for havde

S v ig fu ld voeret.

M a d og D rik gav han Den trartte M and

A f oprigtigt Hierte.

G ud han lyded'.

O g got ham beviste, T h i han syntes

Ussel at vKre.

H iin stod op,

O n d t han tcenkte;

E i var Nsdtorftige givet H ans S vn d svulmed-,

Sovende myrded'

H an D e rt den kloge.

Himlens Gud

B ad han hielpe sig,

D a han saaret vaagnede.

M en ved hirn

Syndens S kyld hssngde, S o m ham havde

W y ld ig sviget.

Hellige Engle komme -Ovenfra Himlen,

O g toge hans S ie l t il -sig.

I reenest' Levnet

S k a l den evig leve

M ed Gud den almcrgtig'.

2. At ingen stal stole paa sin Rigdom.

Penge og Helsen Raader ingen over, E r han end lykkelig.

D e t venter mange,

S o m de mindst haabe.

In g e n raader selv for sig.

A 2 D e t

D e t troede ikke

U n n a rr og S a rva ld r, A t de skulde Held tabe.

Nsgne de bleve Og fattige begge,

O g lobe som Ulve t il Skoven.

. >

z. Om Elffov.

Mange fortryde Vellystigt Levnet;

T it kommer Ulykke a f Dvindek.

Besmitted' blev' de,

S k is n t den mcegtig' Gud Dem stabte reene.

Forligte bleve

S v a fa v r og S k a r t , Hedinn,

In g e n kunde den anden undvære F o r de blev' galne

F o r en Kone,

H u n var dem t il O n d t bestikket-

Ikke de^agted'

F o r den hvide M se, keeg, ei lyse Dage- In g e n Ting vilde.de

Heller snfle ? -

End den lyse Krop.

Sorgfulde bleve

Dem de morte Ncrtter,

Ikke kunde de sod S s v n nyde<

M en af den S o rrig Had opspired'

Mellem Hierte-Venner.

I Tvekamp ginge

De for den stisnne. M se, O g fik der begge Bane.

Onde Exempler - ^ - . De fleste StLder« - - - S traffes grummelig. . ,

4* Om Stolthed

S to r Stolthed »ingen S k a l give sig til.

D e t haver jeg sandelig seetl T h i de fleste,

S o m Hovmod folge, Falde fra sin Gud.

Rige bleve

R adny og V ebodi,

O g troede eene Godt at gisre.

N u de sidde

O g Saar'ne vende F ra og t il mod I l d . Paa sig de troede,

O g tykkedes eene varre M ere end andre;

M en dog gik deres Hue Anden V el,

F or Gud almægtig'.

Vellyst de fulgde

Paa mange Maader,

Og holdt' G uld for dereS Gl<»de;

N u er' de siraffed', ^ D a de leve skulle

Mellem I i s og Hede.

F. At man ei bor troe sine Uvenner.

Uvenner dine

Troe maae du aldrig, S kio n t de venligt tale.

D u stal love dem G odt;

Godt er andens Skade T il Varsel at have.

T h i saa gik det

S ^ rle den G sdtroend',

D a han gav sin S a g i V ig u lfs Tykfe.

Tryggeligen han troede,

Dog hin med S v ig bedrog S in Broders Drabsmand.

A 4 Fred

Fred han dem undte A f cerligt Hierte,

O g de lvved' ham G uld derimod- Venner lod' de;

M e n s de sammen drukke, D a kom dog Svigen frem.

M e n derefter

Paa anden Dagen,

D a de havde til R ia rd a l redet, M ed Sverd de saared'

H a m , som saglos var,

O g tode hans Liv udfare.

H a n s Liig de bare T il hemm'lig Afvei,

O g kasted' det ned i en Brskid.

Dolge de vilde, M en Herren det F ra Himlen saae.

H ans S ie l bod Den sande Gud

I sin Fryd at vsre.

M en

M en de M isdad're

Troer jeg seent at stalle Fries ud a f Pinen.

i

6. At man bsr bede til Gud, og ei lcrgge Synd til Synd.

Dyser af Guds B ud Bed du dig at

V a re hulde.af Hiertet.

Ugen efter/

E fter V illien din.

A lt efter Suste gaaer.

Vredevark/ som D u haver giorft

S try g du ei Ondstab over^

S ynd forbedre

E ka j du med gode Gierninger, D e t hielper Stelen.

T il Gud stal du bede O m gode Sager;

T h i Mennesket stabt han haver- Meget meer kan

End hver M and,

Alle Menneskers Fader.

D u stal bede, O g det ivrige«,

O m hvad dig synes at fattes.

A ltin g fattes

Den som ikke beder.

Faae betcrnke tiendes Tarv.

S ild e jeg kom,

T ilig jeg kaldedes, T il hotest* Domstoel,' Derhen jeg agter mig, S o m mig loved var.

Den faaer M a d , som krarver.

7. Om Frygt for Dsden.

S ynder det volde

A t med S o rg vi fare Havets Verden fra^

In g e n

Ingen frygted'

O m han ei O ndt glorde;

Godt er for meenlose Siele.

8. Om Vankelmodighed og Gierrighed.

Ulve ligne,

Synes m ig, alle de,

S om vankelmodig' e r': . S a a de ere

S o m de, der stal gaae Paa glodbestrsede Veie.

Venlige Raad O g dertil kloge

Lcrrer jeg dig syv tillige:

Hust dem ret vel.

O g glem dem aldrig;

Nyttige er' de at lare.

Derom v il jeg take, H vor salig jeg

I Ha.

I Havets Verden v a r;

-Og for det andet H v o r nsdig alle V ille blive t il Liig:

S o rg og Stolthed S vige Folkesonner,

S o m hige efter Rigdom.

Blanke Penge

B liv e t il lang Bekymring.

Mange har G uld daaret.

G lad i meget -

S yntes Folk mig at vcere.

K un lid t vidste jeg forud«

Stoltheds J o rd har Herren skabet,

Meget vellystfuld.

9. Om Dsden.

Kroget sad jeg lamge

O g stiulte mig. " ' D a snjked' jeg gierne at leve-

D a

D a raadte den, S o m mcrgtig var.

Lette er' feig M ands D e it.

Helveds Reeb

Komrsre haardelig

O m min S ide snoed'.

S lid e dem vilde jeg, M en seie var' de.

Let er lss at fare.

Eene veed jeg Hvorledes alle

S m erter svulmed' mig.

Helveds M ser,

S o m mig str«kk'de, bsde

M ig hiem t il sig hver Aften.

S s e l jeg saae,

Den sande Dagsiierne, Dryppe Lyd-V erden

i,

M en Hels Dorre

Horde jeg andensteds Larme gmsselig.

14 — i -

S oel jeg saae

Omsat med B lo d , S ta v e ;

D a vilde jeg af Verden gaae.

Mssgtig den syntes Paa mange Maader,

Frem for den forhen var.

S o e l jeg saae, Den mig syntes

S o m jeg saae niLgtig G u d ; F o r den jeg bsied'

I denne Verden M ig sidste Gang.

S o e l jeg saae,

Den saa firaalede,

A t jeg tykk'des intet vide.

M en stride Stromnre Bruste andensteds,

Blandede med Blod.

S oel jeg saae

Paa Soen stielvende, Radselfuld bsiet;

Da

O a m it Hjerte var Inderligen

S m eilel hen a f Smerte.

S oel jeg saae Sielden bangere,

R et var jeg da a f Verden kied.

M in Tunge var T il T r« bleven

O g »skold allevegne.

S oel fez saae Siden ret aldrig,

E fter den morke D ag.

Fordi Fieldevand lukk'des For mig sammen.

Jeg forsvandt, kaldet fra Piinfler.

*

Haabets Stierne fisi, D a jeg blev fsdt,

F ra m it Hierte bort«

H e it op den fisi, O g ei sig satte

A t

den

^kunde

faae Hvile.

M e p

Merlamgst mig

Vai? den eene N a t,

Da^jeg laae stiv paa S tra a ? D e t vidner

Hvad Gud sagde:

A t M and er Muldens Frende.

Tcrnke der og kiende H iin store Gnd,

S o m stabte J o rd og Him mel, H vo r herfra glcrdelose

Mange fare,

O g fra Venner stilles!

kon for Arbeid'

Faaer Menneste hvert.

S a lig den, som godt giorde!

F ra min Rigdom Bestemt mig var

I Sandet sidste Seng.

Legemets Hunger,

S o m man taaler tit, Den har mange sviget.

V i e « V and

M ig modbyd'ligst var I hele Verden.

Paa N o rn e rs Sarde sad jeg I ni Dage.

Siden blev jeg paa Hest lsfred.

G ygiers Sole

Skinned' grcesselig

Giennem splitted' Skyer.

Uden og inden

Syntes jeg giennemreise Seirverd'ner ni.

O p og ned

Ssgte jeg om bedre Veie,

H vor mig vare glatteste S tie r- Derom v il jeg tale

Hvad jeg fsrst sined',

D a jeg var i Q val - Verden kommet.

Svedne Fugle, S om Siele vare,

Flsie saamange som M yg .

Edda. 1. Hefte. B

2 Vist

I Vest saae jeg flyve Haabets Drage, -

Den faldt paa Glarvallds Gade.

Dens Vinger rasled', A t mig tykk'des sonder

S p rin g e J o rd og Himmel.

'S

Solens H io rt saae jeg F ra Sonden komme.

Ham lebed' to tillige.

Paa Jorden stode Fodder hans,

Hans Horn r<rkked' ti! Himlen.

For Nord saae jeg ride LTidas Sonner,

D e vare syv sammen.

H orn de drukke

Fulde af den reene M is d A f L a u g re iris Kilde-

ro. Om Helvede.

Vinden tang da, Vander standsede;

D a horde jeg græsselig. Larm.

Jeg saae bistre Koner at male

M u ld til Mandenes Fode.

Blodige Stene,

S om hine sorte Koner Droge sorgende;

B lodigt Hierte,

Hrrngde dem uden paa Brystet, Lrcrt a f stor Bekymring.

Mange M a n d saae jeg Saared' reise

Ad ildstrsdte Veie;

Deres Ansigtsyndes M ig at vare

Med stolt Blod^ rodfarvet.

22 > ^ Mange Marnd saae jeg Gaae i S tsvet,

De som ei kunde Tienesie naae Hedning - S tierner

Paa deres Hoved stod', M ed farle Bogstaver.

M<rnd saae jeg da, S o m meget bare

Avind t il andres Lykke.

Blodige Runer

Stode paa deres Bryst, Gkaarne med Smerte-

Marnd jeg saae

S o m ondt om andre talde, D e fore vilde Veie-

S a a gaaer det dem.

S o m her i Verden S p o tte med Ulykke.

M am d jeg saae

S o m paa mange M aader Havde ssgt andres E ie ;

F lo kviis de fore

T il Fegierns Borge

-Og bare B yrder af Dlye.

Mamd saae jeg,

G om havde mangen Rovet Gods og Liv, Bryst igiennem

Rendte disse M<rnd Sterke TEdderdrager.

Mcrnd saae jeg der, G om mindst vilde

Holde hellig' Dage.

Deres Hcender vare T il hede Stene

Nagled' med Smerte.

Mcend saae jeg der,

S o m a f stor S tolthed

H o ld t sig bedre end andre Deres Kloder

V are latterlige«

M ed I l d bestarnkte.

B z

M w nd saae jeg der, S o m tit havde

O ndt paa andre ls ie t;

Helveds Ravne A f deres Hoved

Haardelig Ainen' reve«

Alle Skreekke

Faaer du er at vide,

S om de Helgangne have.

Ssde Synder

B live til haarde Straffe-

A ltid kommer Meen efter Vellyst.

n . Om Himmerige.

Mcrnd saae jeg da, S om vel havde

Agtet paa Guds Love.

Rene Fakler

Paa deres Hoved var' K la rlig brændende.

MamL

Mamd saae jeg da, S om af Kdelt M od Havde Fattige hiulpet.

Engle lcrste hellige Boger O g Himmelstrist

O ver deres Hoved.

M«rnd saae jeg da, S o m med Faste

Havde Kisdet spceget;

Guds Engle bukked' For dem alle.

D et er storste Gl«de.

Mcrnd saae jeg da,

S om sin Moder havde G ivet M ad i M und.

Deres Boeliger vare Paa Himlens S tra a le r Host oplsftede.

Hellige M ser

Havde reenligen

S ie l a f Synder tvetted, B 4

24

F or de Mennester, S om i mange Dage Plagede sig selv.

Hsie Vogne

Saae jeg paa Himlen fare,

H vor Veien gaaer op til Gud.

M E nd dem kisre, S o m myrded' ere

Foruden S kyld og Brode- Mergtige Fader!

Ctsrsie S o n !

Og Himlens Hellig Aand!

D ig beder jeg at stille ( D u stable os)

O s fra alle Synder.

12. Krigens Oprindelse.

B m g v F r og L iftv F r Sidde i Herdys D srre

Paa O rgans Stkde.

Zern^

Jerndraaber falde A f deres N«ser,

Og blant Folk S p lid vcrkke.

Odrns Kone roer

Paa Jordens Snekke Med modig Lamgsrl.

Hendes S kibs - Segl B live seent strsgne,

De som i Etstovs Reeb hcrnge.

TZ. Slutning.

Foederne A rv

H a r -eg eene styret,

S om og S o lk a tla s Tom ler, Hiortehorn,

D et som H ngi bar,

Den kloge Dod -D v « le r.

Her ere de Runer, S o m staaret have N aardurs Dottre n i;

B 5

B-rudveig den Kldste,

O g R re p p vF r den yngste, O g deres Systre fyv^

Hvormed sig ombelted' S v a fr og

S v a frlo g i.

B lod de v^rkked' - O g S a a r udsued'

E fter gammel Sædvane.

Dette Qvcrde

Jeg dig lcert haver,

S k a l du for Mennester synge- Golens Sang,

S o m synes monne

M indst for Folk at lyve.- Her vi adstilles.

M en stulle samles

Den sidste D ag i Verden.

Herren give D e Dsde Roe,

Naade dem, som leve!

D et

D et gode Qvcrde

B lev mig i Dromme l<rrt;

M en du seer nu Sandhed!

A f Folk ingen

V a r stabt saa kyndig,

At ban fer hsrde Solarliods Vise-

k'i

1

:

Odins Ravne - Besvccrgelse

eller

Fortale - Sang

^ l f a d e r raader,

Alfer

ffielne,

Daner

vibe,

Norner

vise.

Redderne fode, Tiden barrer,

Kiemper l«ngeS,

Valkyrier

plage.

Alle Forsetter Avled' Aser,

Dverge forvilded' M ed tunge Runer.

O dhrcrrer ssulde

Vogte Urda,

M en det ei kunde Med al Styrke-

B ortsisi da H ugur, Andre ssgend'.

Folk ondt vented' D a han dvcrled'.

Tanken er T h ra in s Tunge Drsmme.

Rod til Frygten Syndes Drommen.

M a g t er blant Dvergr.

Verd'ner forgaae,

Og ned t il Afgrunds Larm nedsiunkes.

T it den Vise Taber noget,

O g tit det tabte A tter samler.

Ingensteds staaer

Soel o- Strandbred.

I Luft den tynde

Fattes ei Stramme.

M im e rs klare Kilde ffmler

Folkes Vished.

V id e I endnu meer?

I Dale dvceler D y s ' forviden, F ra M d ra s ils Ast nedfaldet.

Af Alfers

²

EL,

Id u n a kaldtes

Den gamle Iv a U d -^

Angste D atter- Ild e hoved'

H un sin Nedkomst, Under haardlsved Trik holdt fangen.

E i hun kunde,

V a n t til M and af LTorves Sonner, Huuskost lide-

D a faae Seirguder N o n n a serge;

V ig g a r paa V ilka a r Ulvsham de gave.

Ktrrdt deri han S in d forandred',

M ed Logn han legte, S kifted' Farve.

V id v ir valgte

L ifr o fts Vogter, For at sporge A f Jomfruen,

Hvad hun vidste I hver Verden, B ra g i og L o p tu r Bare Sangen.

Troldsang siunge

Paa Troldkiep rede Rangirer og R eigiu

T il Hermers Huus- d)din l?ued'

Ud af H livstialf,

Z 2 ---

Saae dem vcrre Lang Ver borte.

Den Vise spurgte Ringes - S i!ie

O m Baand, Fodsel O g M ie sine.

O m hun vidste

M aanens, Helveds, Verdens Ophav, A ld e r, Ende.

E i hun talde, E i hun kunde Ham S v a r give, E i Sorgen dslge.

Taarer trilled'

A f Hiernens Kilder, Hiertet viste,

Kinden rodfarved'.

S p y d kommer Sst fra A f E livo g a .

G iftig studt a f S ty g Frostkiempe.

M»rnd dr<rber Dåen Dermed alle,

I stisnne M id g a rd O g dek hver N at.

D a flumre ZEvner, Hoender synke,

A f Mathed falder

F ra hvid

As

S vm det.

K ra ftig Troldoms Sindloshed al

K ra ft forjager A f oprsrt M od.

D a syntes I o lm e r

Slangen vcere kommet, Tyk af Skmkke,

F or S v a r uvented'.

T hi ssgt' han meer A t forud vide.

S k is n t Haab ei naaedr Hans Taleviisdom.

Edda. i. Hefte. E D a

3 4 --- D a gik den Hersker

V e i udforskend'

T il Herians Boelig Hornomklinged'.

L Ia la Arving

B le v hans Fslge.

G rim e rs D ig te r Jorden vogted'.

T il V in g o lf k o m E O dins Trarlle,

Paa F o rn io ts Aande Forte begge-

I n d da ginge, Hilste Aser,

A g g u rs Moend strax, Ved Alglceden.

Hilsed' H angatyr Lykk'ligft af Aser- Hoisadets M io d Hnsted' begge-

S a lig ' ved G ildet Sadde D ia r,

Evig hos M g io n g r Andest havde.

Paa Bcrnk sad han

E fter L a u lv e rk s Raad.

M < rtt' af S crh rim n e r Gadde Guder.

P ile og Skiolde, H nikars Haandkar,

N et hun fyldte

A f M in n is Horn«

Meget spurgte Under M a a ltid

Hoie Guder Heimdall, O m Jomfruen

Spaadom og D iisdom Loke ltvrde.

Verdens Udspring, Fremvext, Ende.

-Ond de sagde A t var blevet

LErendets Glemsel.

F o rlib t han spurgde.

C r

s z S

Bedrags ZEvne B lev nu mindre, S a a af Moen S v a r at fordre.

O m i sagde, Alle lyded':

N a t stal tages L i l nye Raad«

, I Morgen sige,

Hvem som kan det, Raad som due

LEdle Aser.

T rin v iis opstod R in d a s M oder, (Jordens Faders,

F e n ris 's , M a rke rs.) D e gik fra G ildet,

Hilste Guder,

H ro p t og Frygg,

S o m Hrim faxe kisrte*

Dellings

Hest da, M ed siionne Stene

V e l besmykked' Kiorde Sonnen.

Paa Hesthalsen Manken stinned'.

Hesten D v a lin s keeg kisrte hen.

Paa Havgrundens Nordligste Udkant, Under stcrrkest'

Trcres Rodder, Ginge t il Hvile Trolde og Jetter, Spogelser, Dverge -Og S o rta lfe r.

-Opstod' Guder, Solen fremgik,

Norden til L^iflheim Natten senked',

Morgenhorn optog U lfrn n a s Afkom.

Himmelbierges Vogter blirste-

IH.

V o l a ' s S p a a d o m .

? i e r stille, alle Hellig' Dtrs'ncr, S to rre og mindre!

Jeg, Heimdals D a tte r, V i l nu, V alfader!

D ig forteelle

Gamle Frasagne,

Dem som jeg lcrrde forst.

Jeg mindes Ia rtte r Tiligfsdte,

Dem som fordum mig D pfodt have.

Jeg mindes ni Verd'ner D g ni Rodder,

Trce det reene

Reden for Jorden.

Tidens

Tidens Fodsel

V a r da Z m e r leved.

Ei var S a n d , ei Soe, Ei kiolig' Lunde.

Jord ei fandtes Eller Himmel.

Gab var i Afgrund, M en G r« s ikke.

Forend B H rs Sonner Byguing giorde.

S om det rerne M id g a rd skabte.

S oel stinn'de fra Sonde«

Paa kolde Stene,

D a bevox'des Jorden Med gronne Urter.

Soel i Sonden,

Maanens B ro d e r,.

Kasted' Arm den hsire O m Himlens Heste.

Soel da ei vidste

H vor hun Boelig eied,

C 4 Stier«

4 0

S tie rn e r da er vidste,

Hvad for Sted de eied'.

Maane da er vidste,

Hvad for K ra ft han eied'- D a gilige Guder

Alle t ll RaadstoelV' De evig hellig'

Derom raadstoge.

N a t og Naen <

Navn de gave.

Morgen navned' De og Middag,

TuSmork og Aften/

A ar at optælle.

2lser msdtes

Paa Id a 's Marke,

H vo r de Huns og Stottek H s it byggede,

Ekstr giorde.

G uld smedede.

Tanger danned'

-Og S m ed-V erktsi.

--- - 4 * S p itlrd ' i Vangen,

Vare glade.

In te t dem fattedes G io rt af Guldet.

I n d t il tre komme Kicmpe - M ser,

M agtige meget, 2 lf Jetteverden-

D a alle Guder t i l Raadstoel' ginge,

D e evig hellig' Derom raadfloge,

Hvad Gud der ffulde Dverg'ne ffabe,

A f Blod hsitffummend' O g a f blaae Beene.

D a M o tfo g n ir E r alle Dverges Fyrste bleven,

D u rin n den ånde«.

D e mand lige Mange Dverge

C 5 G ior,

4 2 ---

Giorde a f Jorden, S o m D u rin n sagde.

N y i og N idi,

Nordri og Sudrk, Austri og Vestri, Althiofr, Dvalintt, Biv^rr og Brv^rr, Bumbr, N ori,

An og Anarr, A i, M i-dvitnir.

Veigr og Gandalfr, Vindalfr, Thrainn, ThecLr, Thsrimi,

T h ro rr, Litr og Vitr.

Ncrr og Nyradr,

Nu har jeg Dverg'ne, Reginn og Txadsvidr,

Ret opregnet.

L ili, R ili,

Anndinn, Vali,

Heiti, V ili,

43

Hancrrr, S v y o r r , L r a r r , ^ o rn b o ri, F -g r og L o n i, A u rv a n g r, J a r i, E ik iE ia lld i.

T id er Dverg'ne I D v a lin s Fslge, L o fa rs Afkom,

Her at opregne-

D e m , som siytted' F ra Solens Stene A u rv a n g u rs Huns

T il I^ r v a lla .

D e r var D rupnLr D g D o lg th ra str, H a rr, Haugsporr, H lcrvangr, G lo i, S k ir v ir , V ir v ir , S k a ffid r, A r,

2 llfr og Z^ngvi, E it u r , O in .

Lia,

, «

44 ---

F ia la rr og Frosti F m n r og G in n a rr, H e ri, Hogstari,

H lio d o lfu r, M o in n . Dette Afkom

Nedsteeg fra L o fa r, Og her leved'

Ester Folks Skabning- T il tre komme

A f den Skare

M a'gtig' elstvcerdig' Aser ti! Hiemmet. '

Funde paa Landet Lidt magtende

Ast og E m b la Skiebnelose.

Aand de ei havde, Forstand ei heller, S kionhed, Tale,

Farve de mangled*.

Aand gav O d in , Forstand. H s n ir ,

Ckionhed L ^ d r -Og yndig Farve.

r

Ast veed jeg staae, som Heder Fgdrasill,

Levfuld, stKnkt med Hvide Vande,

D e ra f kommer Duggen, S om i Dale falder,

Evig grsn siaaer den Over U rda's Kilde.

D e ra f komme M ser Meget vise,

Tre udaf den Sse, Under Trcret er.

U rd er den ene,

Den anden Verdandi, D e star' paa Skiolde S k u ld , som den tredie.

De Lov gave, De Liv valgte,

Alles Skiebne D e bestemte.

D e t M o rd hun mindes Forst i Verden,

D a de G u llve ig M ed S pyd stotted'.

Og i Hårs Sal

Hende brcrndte.

Tre Gang' brcrndL hun Tre Gang' fsdtes,

T i t , ei sielden;

Endnu hun lever-

Heidi kaldtes hun, hvor H un t il Huse kom,

S p a a viis Qvinde,

O g Gand hun brugte.

Seide hun kunde, O g giorde ofte.

D e t var den onde Qvindes Glcrde.

D a ginge Guder Alle t il Raadstoel' D e evig hellig'

Derom raadstoge:

-Om Aser stulde

For ondt Raad straffes, Eller alle Guderne

G ilder holde-

Frem sprang O d in , -Og i Folkfiok stiod- D er var Folkemord Forst i Verden.

Brudne blev Asers Borges M ure,

Vaner mordspaaend' M a rk nedtraadde-

D a alle_Guder gik T il Raadstole,

D e evig hellig' Derom raadstoge.

Hvem Luften havde M ed Blod blandet, Eller Jettens ALt

Odds Moe givet.

T h o r

4Z --- --- - T h o r eene der

V a r tilsindet,

Sielden han sidder N aar han hsrer sligt.

Brudte blev' Ceder, O rd og Lsvter,

A l den Forening,

S o m dem mellem giort var.

»

H un veed H eim dallurs Forborgne Sang

Under klarhimled' Hellig Trattop.

Aae seer hun styrte M nddret Vandfald

Paa Valfaders P a n t!

Forstaae I det eller ei?

Eene sad hun ude, D a den gamle kom,

Visest' a f Aser, O g i Sine saae.

H v i spsrger du mig?

H v i frister du mig?

M t veed jeg/ O d rn ! H vor dit Aie er.

I hin den klare M im e rs Kilde.

M io d drikker M im e r Hver en Morgen

M ed Valfaders Pant.

Forst aae I det eller ei?

Hende gav Hcrrfader Ringe og Guld/

Rigdoms vise

Raad og Spaakonst.

V id t og bredt stued' hun I hver en Verden.

H un saae V a lkyrie r, Langt fra komne;

Fan-dig' at ride T il Gudsfoiket.

S k u ld holdt Skioldet/

S k - g u l den anden,

G u n n r , H illd r, G Fndul O g G eirj?Fgul.

Edda. I. Hefte. D

HO --- — N u er' ovregned'

Herians N o rn e r,

Fccrdig'

ar

ride

U d ,

Valkyrier.

Jeg saae Balder,

Den blodig' Aser,

M d in s A rving, Skiebne fremlagt.

Over Marken H o it opvoxed'

F iin og ret smuk M is tilte in n .

A f det Trce voxde, Hvad Dise syndes, H arm og Ulykke.

H audr den udsliod.

B a ld e rs Broder

V a r fodt alt for tidlig.

O d in s S sn bedrev M o rd , Een N a t gammel.

E i hun toede Hcender- E i Hoved kremte,

For paa B aal man bar B a lld c rs Modstander.

F rigg begnrd D a i Fenftrl

^ a lh a lls Vogter.

Forstaae I det etter ei?

Baand saae hun ligge Under Bisrnelunden, Svigglad Dsdning, Loke den hrestig'.

D e r sidder S ig y n , F « l af Ansigt.

G u ld , B arn vcerger.

Forstaae I det eller ei?

Aae falder Asien -Om E d der-D ale,

M uddret og plumret, S lid heder den.

D e r stod for Norden Paa N id a , Fjelde,

D r

52

S a l a f G uld for Stcene-LEtten.

En anden stod Paa O k o ln i, Jettens Olsal,

Den som B r im ir heder.

S a l saae hun stande Langt fra Solen

Paa

Nastrands

Kant, I N ord er Dorren.

Giftdraaber falde I n d ad Lyren.

Salen er bygt a f Ormerygge.

D e r saae hun vade I tunge Strsm m e

M anid meensvorne.

Og M o rd -U lv e ,

O g hvo andens V iv s A re smitter-

M en i Hvergelmer E r verst at v«re.

D e r suer LTLdh^ggr Lug af Dode,

Ulv dem siider-

Forstaae I det eller ei?

Osi for sad den gamle I Iernstoven;

-Og fodde der Fenris Ssnner.

Een a f dem alle B liv e r Mrste

Maanesiuger I Troldeham.

M ed feige Mamds Liv han mcrttes,

M ed B lod Guders . S a l han smitter.

S o r t bliver S oelffin -Om Sommeren efter.

A l V in d bliver S to rm . Fgrstaae I det eller ei?

54'

D a sad paa Horen, O g stog Harpe,

Iettindens Hyrde, Den glade E g d ir.

Goel hos hannem Z Gaasetr.ret,

S m uk rod Hane,

Den som F ia la rr heder.

Goel hos Aser

Den gnidkaulnied', S o m vackker Helte

Hos Hcrrfader.' En anden galer Neden for Jorden

S o d - ro d Hane, I Hela's Sale.

G a rm gioer hsit For G n y p a -H n le ,

Lcenkerne briste:

M en Freke stipper.

Hun vred end mere,

Frem seer jeg langer O m Gudemork,

Eeirguders Fald.

Brodre skulle stride, Og hverandre dråbe.

Sodstend'born stutte Slegtstab stille.

O ndt er i Verden, S to r Ukydsthed,

E kie g tid , S verdtid, Skiolde da kloves.

V in d tid , Ulvtid,

For Verden falder;

In g e n v il da paa Anden lide.

M im ers Ssnner lege, Og ondt T ra tandes.

Imedens hores

G ia lla rh o rn s Lyd-

D 4 Hoik

H o it bleestr <Zeimdallr, I Horn opiofted'.

O d in taler

M ed M im e rs Hoved D e t gamle ? n r sukker O g Jetten loses.

Z^gdrasills 2lsi

S taaer da siielvcnde- H rim r stiler Ost fra, kinden svommee.

Io rin n n g a rd r veltes M ed Jettestyrke.

Ormen trykker Havet, M en Arnen singer-

Liig stiver N e jM r , O g N a g lfa ri tosnes.

K iol kommer Ast fra, Derpaa segle M n o p e lls

Folk soer Havet;

M en Loke styrer- Rasende såre

Alle ured Lreke.

2Zileists Broder Fslger med dem.

Hvad skeer hos Aser?

Hvad skeer hos A lfer?

A l Ietteverden gienlyder.

Aser ere paa Tinge.

Dverge stonne

F or Klippe - Dorre, Bierg - Vegs kyndig'.

Forstaae I det eUer ei?

S u r t u r fra Sonden M ed svigfuld Lue!

A f Sverdet skinner Valguders Soel.

Steenbierg' knage, -Og Kiemper falde,

Folk Hels Ver betræde Og Himlen kloves.

D a faaer HlLna Den anden S o rg ,

N a a r O d in gaaer I U!v - S triden,

M en B e la 's hvide

Drabsmand mod S u r t u r ; D a maae Lrrgga's

Elstet M and falde.

D a kommer den store Gelrfaders Arving,

^ )ld a r, at stride

M o d M o r d - D y r e t;

Lader Kiempe -Ungen Giennem Munden

S p yd staae i Hiertet- D a er O d in hevnet- D a kommer den Kdle

^ lo d y n ia 's S o n , O d iu s S o n gaaer I O rm -S rrid e n . M odig han dråber M idgards Udyr.

N i T rin derfra

Gaaer F io rg yn s S s n ,

59

M a t af AglenS G i flig Aande.

Menncster alle Forlade Jorden.

Solen sortner,

J o rd synker i H av.

A f Himlen falde Klare Stierner.

Hede Dampe A lt fortcrrend'

S p ille med Ild e n Ved hsien Himmel.

O p seer hun komme Atter fornyet

J o rd af Havet, Eoig grsnnend'.

Fosser falde,

H rn flyver over,

S om nu paa Fielde Fiste fanger.

L

Aser

r-

Asel' modes

Paa Id a s Marke, O g om den slurke J o r d «Torn tale.

Og da erindre Fordums Vcrlde,

Og om L im b u lt^ rs Gamle Runer-

Derefter blive Pra'gtiggiorte Gyldne Tavler

I Gmsset fundne, Soru for i Tidens Fodsel eied'

Guders Forstander O g FLolners Bsrtt- Usaaede Agre

Skalle bcere-

A lt ondt er borte-

N u beboe H audr og B a lld r H ro p ts Seirstotte«

V e l, Dalguder! ^ Forstaae I det eller ei?

D a kan Hcrnir

Lod UdMlge. . < - >

Og begge Brodres .

B orn bebygge ,

^ ' i

S to r ' Vindvcrden.

Veed jeg meer eller ei' S a l seer hun stande, Sm uk som Solen, M ed Guld takket

Paa Ginrle.

D er stulle gode Herrer bygge, Og i Evigheder A lt got nyde.

D a kommer den Rige T il Herredommer,

Den starte foroven, S o m alting styrer.

Domsioel han fatter,

.7,

" "" i" ' . ^

6 2

O g Sager dsmmer;

Hellig Lov giver, S o m stal evig vare.

D a kommer den sorte Drage fiyvende,

Agten fra N id a - Lieldets Redder.

D a bcer paa Vinger, Marken over,

N id h ^ g g r Liig,

Og strax forsvinder.

IV.

Odins hore Sang

med

Rune - Capitelet.

< Ille Gader,

For du gaaer frem Omstue stal du.

Randsage stal du!

Thi ingen uagtsom B o r at v«re,

H vor hans Fiender sidde I Baghold mod ham.

H il dem, som give!

En Giest er indkommen:

H vo r stal han Scrde faae?

Meget haster han, >

S o m ved Ild e n v il A tter vederqvages.

Jl»

6 4 .-7""77HI7 I l d er behov

Ham som indkommet, O g er paa Krrcr hvalen;

M en M ad og Kloder E r ' den M and behov,

S om over Field haver reist.

Vand er behov

Dem som g aae til Giest, Hoflighed og Varme.

F or Velgrerning

S k a l man giengielde Roes eller Vederlag-

V id er behov

D em , som langt omreise;

F r it er hiemme alt- T il Vidunder bliver

Den som intet kan,

O m han hos Vise sidder.

E t tankefuldt Hierte

B s r ingen med Spotten drille.

Heller

M en heller den <rdle Tavse Giest beundre, N aar han kommer T rl nogens Huns.

Tange Giest,

S om ril M a a ltid kommer, M ed klog Taushed tier.

M ed S re han lyder, Med Hie omffuer.

D a sees snart, hvo der e r^ iiS S a lig , hvo

S e lv stg staffér koy eller Medynk- Usikkert er a il det, S om man eie kan I andres Hierte.

S a lig den,

Gom selv har

Lov og V id , mens hav lever?

T h i ondt Raad

Edda. t. Hefte. E

H a r een tidt taget A f en andens Bryst.

D id er bchov

Dem som langt omreise;

Kor Skade bU'r man sielden varet,

H a r man ei en viis og omhyggelig VeN' T h i en troere faaer ingen M and,

O g saameget retviis.

Bedre Byrde

B a r ' man ei t il sit Hiem, End ret megen Viisdom .

In te t bedre

Finder man i ubekiendt Stad«

Den er Vcrrn for Skade.

Bedre Byrde

Bcrr' man ei til sit Hiem, End megen Viisdom .

M en kommer det Dorrste, kigger man paa Veien, D e t er formeget H l.

Ikke er saa got, S om nogle sige, , A l for Mennester.

J o meer' man drikker.

J o mindre man veed S in F ornuft at bruge.

Forglemmelses Heire heder Fugl over Drikket svavend', Den stieler Folks Forstand- Den Fugls Fiedre

V a r jeg fanget i,

I G unnladas Boelkg.

Drukken jeg blev, -Og ret drukken,

Hos den vise A o lv a riri.

Ved A l er det best A t siden bekommer

Hver sin Fornuft igien.

Taus og hsimodig

S k a l en Konges S o n -Og tapper vare.

G avm ild og god S k a l arrekier M aud T il sin Dod vare.

»

U viis M a n d

Troer at leve evig,

O m han fra K rig sig holder.

M en Alderdom ham E i gier Fred,

S k io n t S p y d ham sparer.

Taaben han gloer, ,

N aar t il Giest han kommer, L ie r reent eller mumler.

H an svelger alt Hvad ham synes.

D e t forsiaaer han alkene- D iis er kun den,

S o m Deie tiender,

O g har reist om Lande, H v is Forstand udforster H ver en M and.

D e t er den Dises V id !

M a n

M a n holde vel B « g're t, Drikke dog til Maade, Tale vel eller tie!_{» »}

Uhsflig kalder dig Zagen M and,

S kio n t du ganger tidlig at sove.

Graadig M and,

S ty re r han ei Lysten, ZLder sig Dsden.

Latterlig,

N aar han hos Vise er, G io r en graadig Maven.

Hiorder vide N a a r de ffulle

Gange hiem a f Marken, *

M en uviis M and _-

Veed aldrig M a a l Paa sin M ave,

Usel M and O g ondhiertet

Leer ad akle T in g ..

E Z Han

H an sidst begriber,

O m man ham og spotter, N a a r han hos Kloge er.

H an ei begriber,

Hvad ham vigtigt var,

At

han

er ei

selv uden Feik.

U viis M and

Daager om alle Reetter O g tcrnker paa alting.

N aar Morgenen

Kommer, er han trcrt,

O g dog saa vn s, som han var.

U viis M and

Troer de medsmilend' Alle sine Venner.

Han ei begriber,

A t om ham der spottes, N a a r han hos Kloge er<

U viis M and

Troer a lt at vide,

Naar han er paa fiendtlig' Steder;

Deed

Deed dog ek

Hvad han stal svare,

Om de vil ham prove.

Flink troer den sig,

S om de flygtende forfslger.

En gior N a r a f anden- Dog veed ikke

Den som til Giest. kommer.

O m han med Skiend'giest stiendes.

Nogle engang kode ret Venner;

M en i Proven Alle svigted'.

Ondskabsfuld

Snak bliver evig.

Fiendst er Giest mod Giest.

Lange Afveie

Ere mig t il onde Venner,

S kio n t de boe for mig lige over.

M en t il gode Venner

E 4 Ere

- r — - — -- Ere mig Gangveie alle,

S k is n t de boe fra mig langt borte

i

Zkke lange

S k a l Giest vare

Pas eet og samme S te d , Aier bliver kied,

O m lange han

E r t andens Huns«

H uns er bedre, H vo r lidet end,

F r it er hiemme alt- Hiertet maae blsde

Paa hvem som tigge stat S ig M a d hvert et M a a ltid . H uns er bedre,

H vor lidet end,

F r it er hiemme alt.

O m man tvende Geder

^ ie d ' i fletted Hytte,

D er var bedre end Bsn.

E i fandt jeg saa mild en M and, EUer en saa gavmild,

A t reent omsonst han bortgav;

Eller en saa kied af Rigdom,

A t Lsn var ham leed for velgjort.

Rigdom sin.

S o m man har,

B o r M and sig ei at nsgte- T it til ukiere svares,

Hvad kiere ncrgteS.

Meget gaaer vLrre end haabes.

Vaaben og Kloder Skulle Venner elffe,

S o m de for baaret have;

T hi givende og giengieldende Ere l«ngst Tid Venner,

O g det lader at gaae vel.

S in e Venners

Den stal man v«re, O g deres Venners;

M en dog vare Ven

E 5 S k a l

^ M S S V M N M ' '

74 --- .

S k a l ingen

A f sin Uvens Venner.

M en har du faaet en Ven, S a m du elste kan.

Og Vil du af hannen! G ot nyde,

D it S in d stal du med hans blande.

O g Gaver stifte,

O g hannem bessge tit.

M en har du faaet en Ven, S om du ilde troer,

Og vi! du af hannem G ot nyde;

F a v rt stal du tale Og S v ig rcrnke,

O g Lognen med Logn betale.

D et er end om den, S om du ilde troer.

Og miskamker hans Venstab.

S m ile stal dn mod ham, O g mod dit S in d tale,

Lige for Lige betale.

Ung

Ung var jeg fordum O g reiste eene,

D a blev jeg forvildet.

R iig jeg holdt mig,

N aar jeg en anden fandt.

M and er M ands Glcede-

--

. . - - -

G avm ild' og'tappre.

D e Mcrnd besi leve,

Gom passe hvad de have, M en usn.'d M and

Frygter allevegne,

O g sidder bange ved Gaver- M in e Klarder

Jeg paa Marken gav T il to Trcrmaend.

Kiemper tykk'des

D e , da de dem deelt havde«

G ts d t er nogen Mand- D e t Trce forvisner,

S o m ene staaer,

De

D e t som ei bestiermes A f V ttg eller Planker.

S a a er den,

S om »»gen lider,

Aaalamge han stal leve.

Klarere end I l d

Brcrnder hos onde

Venner

Fred i fem N L tte r.

Dog slukkes

N aar den siette N a t kommer, / D g forgaaer Venstab alt«

Meget man

Skulde bortgive,

T it kiober man med lidet P riis . F o r et halvt Drsd

O g et halvt Birger

Fik jeg mig kisbt en Ven.

Sorger ei sove,

Snever ere Folks Hjertet- .

Thi alle M«nd