Han atter kommer Hiem t il viise Vaner.
G agnradr.
S iig du for der Ellevte, D a du Guders Fodsel
S a a vel veed, V a fth ru d n ir!
Hvad E in h e ria r gisre I Hcrrfaders Huus T il Guder falde?
V a fth ru d n ir.
Atle E in h e ria r
Udi O dins Gaard Hugges hver en Dag.
V a l de vklge,
F ra K rig ride chiem, A l med Aser drikke,
Matttes af S ^ h r im n ir , Og stdde fredelig sammen.
G agnradr.
S lig du for det Tolvte, D a du Guders Fsdsel
S a a vel veed, ^ a fth r u d n ir ! O m Jetters Runer
O g alle Guders,
G iig du det sundeste, D u alvise J e tte !
D a fth ru d n ir.
O m Jetters Runer og alle Guders Kan jeg sige sandt-
T h i hver Verden jeg Omreist haver.
N i Verd'ner jeg kiender Neden for N iflh e im ,
Derhen dse Mamd a f Hela's Sygdom-G agnradr.
Langt jeg foer,
Meget jeg fristede,
Mange Guder jeg prsved'.
Hvilke Folk leve,
N a a r hengaaet er den store V in te r iblane Mennesker?
Vaf--- I2 Z V a fth ru d m r.
L i f og L ifth ra s rr, De sig stiule ffutte
I Hoddmimers Hore, Morgenduggen
D e t il M ad sig have,
A f dem stulle Folk avles.
G agnradr.
Langt, jeg soer,
Meget jeg fristede.
H vo ra f kommer S oel
Paa den glatte Him m el,,
N a a r denne er opfluget a f L e irrir?
V a fth ru d n ir.
D a tte r een
Foder Gudg^ands,
For F enrir hende fluger.
H un stal ride
N aar Guderne er' dsde Paa sin Moders Ver.
G a g n ra d n Langt jeg foer.
Hvilke ere de M oer,
Som
S o m svceve over Havet, Farende medGlcrde?
'v a fth ru d n ir. ' Tre store Floder falde
-Oven Byen,
M a u g th ra strs Dottt'e.
Skytsaander eene De udi Verden ere,
S kio n t de hos Jetter fodes.
S a g n ra d r.
Langt jeg soer.
Hvilke Aser styre Guders Rigdom,
N aar udstukt er S u r tu r s Lue?
D a fth ru d n ir.
D id a r og V a li
Guders Huus beboe,
N a a r udstukt er S u r tu r s Lue, M o d i og M a g tti
Skulle M iolner e ie ,.
N aar V irigner er m ordtrat.
G agnradr.
Langt jeg foer^
Hvad bliver G d m T il Livs Ende,
N aar Guder falde?
v a fth r n d n ir . U lv siuge stal
Tidens Fader,
D e t stal 'V idar l M l l t . Svcrlg det kolde
Han klove stal
E fter 'vingners D sd, O din.
Langt jeg foer.
Hvad sagde H d !n
S e lv sin S on i S re t
For paa B aal han lagdes?
v a fth r u d n ir . E i nogen det veed
Hvad du i Tids Fsdsel Sagde din S o n i H ret.
M ed feig Tunge
Talte jeg mme gamle Sagns
O g om Gudemork.
N u jeg med O d in
prsved'
A l min -Ordviisdom.
D - i er viisest a f alle!
i s ?
Grimnismas.
Iv o n g H raudungr havde to Genner, den eene heed A g n a r, den anden G e irra u d r.
A g n a r var ti V in tre gammel, men G e ir, ra u d r otte. De roede begge i en Baad med Kroge og Liner, for at fange Sm aa- fiste, men Vinden drev dem ud i Havet i den msrke N at. De lede Skibbrud ved Strandbredden og gik i Land, hvor de fandt en Bonde, hos hvilken de vare om V in - teren. KierUngen opfsdde A g n a r,, men Manden selv G e irra u d r.
-Om Foraaret gav Bonden dem S k ib , og da han og Kierlingen fulgde dem ombord, da talte hun engang i Een- - rum med G e irra u d r. De finge god V in d og komme t il deres Faders B o e M l.
G e irra u d r var forrest i S kibet; han sprang i Land, stedte t il Skibet og sagde;
F a r du, t il syraa Fiste sde dig. Skibet
soer
soer bort og G e irra u d r gik op t il B lM , hvor marr tog vel imod ham. D a var hans Fader dod, thi blev G e irra u d r ta get t il Konge, og blev en bersmmelig M and.
O d in og Frigg sadde i H lid jk ia lf og saae over hele Verden. D a sagde O d iu : Seer du A g n a r, din Fosierssn, hvorle
des han avler B arn med en Gygie i en H u le , men min Fosterson G e irra u d r er Konge, og raader nu over Lander. Frigg svarede: han er saa stor en Madniding, at han qvceler sine Giester, naar han sy«
nes at der komme formange. O d in sag- de, at det var den stsrste Usandhed, og derom vcrddede de.
F rigg sendte sin Anssemoe L u lla t il G e irra u d r, og bad Kongen at tage sig
i
Agt for den mangvidende M a n d , som var kommet i hans R ige, at han ikke skulde forgiore ham, og sagde ham til Kiem detegn at ingen H u n d , hvor rasende den end va r, vilde anfalde ham. D e t var den stsrste Usandhed at G e irra u d r ei var
giest«
gkestfri, dog sod han den M and gribe, som Hundene ei ville gaae los paa. Han var i en blaa Pels og kaldte srg G r im n ir , men gav ikke mere Efterretning om sig>
endstisnt han blev adspurgt. Kongen lod harn pine for at faae ham ril at be- kiende, og lod ham sette imellem to Ild e - hvor han var i otte Ncrtter.
Kong G e irra u d r havde en S on, t i V in tre gammel, som heed A grrar efter sln Farbroder. Han gik til G rim n ir , gav ham etHorn fuldt atdrikke, og sagde at Kon- gen giorde ilde i at lade ham pines uffyldig.
G r im n ir drak ud, da var Ild e n kommet saa n<rr, at Pelsen blev svcdet. D a sang G r im n ir :
Heed er du og gribende, Og alt for sior at see t i l ! kad os gaae fra Ild e n .
Skindet svies,
S kiont det er oploftet, Foran bramder Pelsen.
Edda. l. Hefte. I
O ttt
IZ O --- ---O tte Nattter sad jeg
M ellem Ild e her, S a a at mig ingen Spise bod.
Uden eene A g n a r,
S o m
snart stal
styre,Geirraudrs Arving, Gotnalandet.
Hceld med d ig , A g n a r!
T h i H«1d dig nu snster Heltes Beherster.
F o r en D rik S k a l du aldrig Bedre Lon nyde.
Land er helligt,
S o m jeg ligge seer Aser og A lfer n«r.
M e n udi ThruD heim S k a l T h o r vcrre,
I n d t i l Guder falde.
Ad«,
I d a l i r heder