Uddannelse: Masteruddannelsen i Voksnes læring og kompetenceudvikling Modul: Modul 1, Voksnes liv og læreprocesser ECTS: 15 Semester + år: Efterår 2016 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig

(1)

Uddannelse: Masteruddannelsen i Voksnes læring og kompetenceudvikling Modul: Modul 1, Voksnes liv og læreprocesser

ECTS: 15

Semester + år: Efterår 2016 Undervisningssted: Emdrup

Modulansvarlig

Maria Marquard, marq@edu.au.dk Undervisere

Maria Marquard, marq@dpu.dk Lektor Linda Kragelund, likr@dpu.dk Lektor Ulrik Brandi, ulbr@dpu.dk

Lektor Kristina Mariager-Anderson, kma@edu.au.dk Professor Bjarne Wahlgren, wahlgren@dpu.dk Lektor helle Merete Nordentoft hmn@edu.au.dk Gæsteundervisere:

Ekstern lektor AU, chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks evalueringsinstitut, EVA Kim Pedersen, lecturer, KEA kimp1366@gmail.com

Vejledere

Maria Marquard, marq@dpu.dk Lektor Linda Kragelund, likr@dpu.dk

Lektor Kristina Mariager-Anderson, kma@edu.au.dk Undervisningslokale

Se timeplan: http://autumnschedule.au.dk/dk/showtimetable.aspx Mål og indhold (jf. gældende studieordning)

Se gældende studieordning:

https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdnin gId=1907&sprog=da

Prøveform/eksamen Se gældende studieordning:

(2)

Spørgeskemaundersøgelsen tilgås via BlackBoard. På næstsidste undervisningsgang/seminar besvarer de studerende individuelt spørgeskemaet, og på sidste undervisningsgang/seminar drøftes resultatet med de studerende på holdet.

Kvantitativ evaluering foregår: Se nærmere:

http://edu.medarbejdere.au.dk/undervisere/undervisningsevaluering/

Kvalitativ evaluering foregår: d.19.11.16. session 20 Litteratur

Kompendium købes og kan blive sendt fra AU Library DPU emdrup.library@au.dk emdrup.library@au.dk

Tlf. 8716 1360

(3)

Undervisningsplan - oversigt

Session Dato og tid Undervisningstema Underviser

1 d.1.9. 10.00-12.30 Velkommen og præsentation Maria Marquard 2 d.1.9. 13.30-16.00 Voksenlivets udviklingsprocesser og læring Maria Marquard

3 d.2.9. 10.00-12.30 Didaktik Kristina Mariager-Anderson

4 d.2.9. 13.30-16.00 At gennemføre undersøgelser på egen arbejds-

plads Linda Kragelund

5 d.3.9. 10.00-12.30 Individuelle læreprocesser i heterogene grupper Maria Marquard 6 d.3.9. 13.30-16.00 Dialog og dialogforståelser – i voksenpædagogik Maria Marquard 7 d.29.9. 10.00-12.30 Fællesforelæsning. Videnskabsteori Hans Siggaard Jensen 8 d.29.9 13.30-16.00 Videnskabs teori i praksis

Sammenlæsning med master i Vejledning Helle Merete Nordentoft Maria Marquard

9 d.30.9. 10.00-12.30 Refeksion. Mezirow og Jarvis Kim Pedersen 10 d.30.9.13.30-16.00 Refeksion. Mezirow og Jarvis Kim Pedersen

11 d.27.10.10.00-12.30 Modstand og motivation Bjarne Wahlgren

12 13.30-16.00 Modstand og motivation Bjarne Wahlgren

13 10.00-12.30 Self-Determination Theory Kristina Mariager-Anderson

14 13.30-16.00 Self-Determination Theory Kristina Mariager-Anderson

15 d.17.11.10.00-12.30 Fællesforelæsning Iben Jensen

16 d.17.11.13.30-16.00 Læring og vejledning i praksis med udgangspunkt i Jarvis' begreb om disjuncture

Linda Kragelund

17 d.18.11.10.00-12.30 Dewey Ulrik Brandi

18 d.18.1113.30-16.00 Krop, læring og erfaring Maria Marquard 19 d.19.11.10.00-12.30 Introduktion til evaluering Michael Andersen 20 d.19.11.13.30-16.00 Evaluering af undervisning og læring i forbindel-

se med det gennemførte modulforløb Michael Andersen

(4)

Titel: Velkommen, præsentation det voksenpædagogiske område Dato og tidspunkt:1.9. 10.00-12.30

Underviser: Maria Marquard Lok.7210 -303 (A303)

Indhold:

Velkomst og introduktion af modulets indhold og form. Præsentation af program, hinanden og studiegrupper. Introduktion til det voksenpædagogiske område i Danmark, aktuelle indsatsområder, udfordringer og temaer. Oplæg og diskussion samt udveksling af aktuelle relevante deltagererfaringer.

Formål:

Formålet er at sammen med de studerende, etablere grundlaget for et konstruktivt læringsmiljø, som kan danne basis for videre arbejde gennem bl.a. kendskab til hinandens baggrund, erfaringer og dermed gruppens fælles kompetencer, samt modulets indhold og mål. Endelig etablering af studiegrupper. At de studerende har et overblik over det voksenpædagogiske område i Danmark, aktuelle indsatsområder, ud- fordringer og temaer.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Wahlgren, B. (2010). Voksnes læreprocesser: Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde. Køben- havn: Akademisk forlag. Kap. 1-3.

Ministeriet for Børn og Undervisning. (2011). Voksen- og efteruddannelsessystemet. Lokaliseret den 25.

marts 2014 på World Wide Web: kortlink.dk/uvm/c8cw

Ministeriet for Børn og Undervisning. (2012). Den danske kvalifikationsramme. Lokaliseret den 25.

marts 2014 på World Wide Web: http://www.uvm.dk/Uddannelser/Paa-tvaers-af-uddannelserne/Den- danske-kvalifikationsramme

”Strategiske fokusområder. Rådet for voksen og efteruddannelse. VEU-rådet-2014

”http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Voksne/PDF14/Juni/140618%20VEU%20publikation.p df

Forberedelse til undervisningen:

Orienter jer på sider fra Uddannelsesministeriet – Ministeriet for Forskning, Innovation og videregående uddannelser. Ministeriets forside http://fivu.dk/

Om efter- og videreuddannelse kortlink.dk/fivu/c8d5

Om voksenuddannelse mm. http://www.uvm.dk/Uddannelser

(5)

Session 2

Titel: Voksenlivets udviklingsprocesser og læring Dato og tidspunkt: d.1.9. kl.13.30.-16.00

Underviser: Maria Marquard Lok: 7210 -303 (A303)

Indhold:

En introduktion af forskellige teoretiske perspektiver på voksenlivets udvikling, samt begrebet ”midtlivs- krise”. Øvelser, samtale og erfaringsdeling af teoriernes relevans, og deres betydning i eget livsforløb og i arbejdet med voksne målgrupper.

Formål: At de studerende får et generelt indblik i forskellige teorier om og perspektiver på voksenlivets individuelle udvikling, og teoriernes mulige betydning for voksnes læreprocesser.

Bolnow, O. F. “Eksistensfilosofi og pedagogikk”, (1959/69/76), Christian Ejlers Forlag, s.26-46.

Hendry, L. B. and Kloep, M. (2012)”Adolescence and Adulthood. Transitions and transformations.”

Palgrave MacMillan, kap. 2,5,6.

Illeris, K. (2013).”Transformativ læring”. Samfundslitteratur. Kap.10.

Jarvis, P. (2009). Learning to be a Person in Society. London: Routledge. Section III s.185-209.

Evt. supplerende litteratur.

Fjord Jensen, J. (1993). Livsbuen. København: Nordisk forlag A.S. 2. del, kap. 4-8 Forberedelse til undervisningen

Forberedelse til undervisningen:

Læs litteratur knyttet til undervisning.

Tegn din egen livslinje fra fødsel til nu og marker væsentlige livsbegivenheder på de respektive alders tidspunkter. Kategoriser evt. som følger: Grøn: personlige begivenheder (knyttet til det individuelle liv).

Rød: samfundsmæssige. Blå: kulturelle. Overvej hvad der har mest betydning for dit livs udvikling fx bio- logiske, kulturelle eller ”tilfældige” faktorer, enkelte faktorer eller interaktive systemer?

Formål med øvelsen: at relatere teoriens forskellige perspektiver og evt. betydning for voksenlæring til egen oplevelse af og syn på livsudvikling.

Overvej om du kan knytte læring / livslæring til livsforløb og livsbegivenheder. Giver Peter Jarvis’ begreber: ”Becoming”, ”Achieving our human potential”, ”Being a person in society” mening i forhold til din oplevelse af “livslæring”?

Overvej og gerne eksemplificer: Hvilken betydning kan livsalderpsykologi og syn på livsudvikling og krise have på voksnes læring i din arbejdssammenhæng.

(6)

Dato og klokkeslæt: Fredag den 2. september, kl. 10.00-12.30 Titel: Didaktik

Underviser(e): Kristina Mariager-Anderson (Maria Marquard) Sted: IUP, Emdrup

Lok: 7210 -303 (A303) Indhold:

Denne session har fokus på forskellige perspektiver på samt udvikling af didaktik(begrebet). Sessionen indeholder en præsentation og diskussion af didaktiske teorier og begreber, samt øvelser i grupper ift.

planlægning og begrundelse af uddannelsesforløb på grundlag af didaktiske overvejelser. På baggrund af de beskrivelser af uddannelses- og kompetenceudviklingsforløb (som I sender til mig forud for sessionen) diskuterer og analyserer vi didaktiske overvejelser, der kan ligge til grund disse.

Primær litteratur:

-Düsterdich, T. (2009). Voksendidaktik – handler om at undervise VOKSNE. I: Rander, H., L. Boysen og O. Goldbech (2009). En moderne voksendidaktik. København: Alinea.

-Fibæk Laursen, P. (2007). Grundopfattelser af undervisning og tre didaktiske modeller (kapitel 11) i:

Brodersen, P., P. Fibæk Laursen, K. Agergaard, N. Grønbæk Nielsen, F. Ørsted Andersen. (2007). Effektiv undervisning. Didaktiske nærbilleder fra klasserummet. København: Gyldendalske Boghandel

-Keiding, T. B. (2013). Læreteoretisk didaktik. I: Qvortrup, A. & M. Wiberg (2013). Læringsteori & Didak- tik. 1. udgave, 1. oplag. Forfatterne og Hans Reitzels Forlag

Forberedelse til undervisning

• Hvis du skal gennemføre eller for nyligt har gennemført et uddannelses- og kompetenceudviklingsfor- løb/seminar /temadag el. lign., beskriv da dette (maks en halv A4-side) og send beskrivelsen til mig på kma@dpu.dk senest d. 20. oktober. Medbring også en kopi til dig selv til sessionen.

• Hvis du ikke selv arbejder med forløb som disse, har du måske deltaget i et forløb, som er velegnet til videre diskussion og analyse. Beskriv (maks en halv A4-side) og send beskrivelsen til mig på

kma@dpu.dk senest d. 20. oktober. Medbring også en kopi til dig selv til sessionen.

(7)

Session 4

Titel: At gennemføre undersøgelser på egen arbejdsplads Dato og tidspunkt: d.2.9., kl.13.30.-16.00

Underviser: Linda Kragelund Sted: IUP, Emdrup

Lok: 7210 -303 (A303)

Indhold:

Undervisningen vil dreje sig om forskellige forskerpositioner og om parallelprocesser, der kan

have betydning for forskerens/undersøgerens forhold til det felt, han eller hun forsker i/undersøger. Un- dervisningen tager udgangspunkt i mine (Linda Kragelunds) erfaringer med at gennemføre forskning på egen arbejdsplads og aktionsforskning med praktikere.

Desuden vil fokus være på, hvilke dilemmaer/problemer/udfordringer I tænker, I vil kunne komme til at stå i, når I skal generere data til jeres modulopgave.

Undervisningen er organiseret med oplæg, gruppearbejde i studiegrupperne og diskussion i plenum.

Formål er at de studerende

- får viden om forskellige forskerpositioner og deres indflydelse på forskning/undersøgelser

- får viden om fænomenet "parallelprocesser" og om, hvordan sådanne processer kan påvirke forskning/undersøgelser

Høie, M. (2001). Om at forske i egen eller andres praksis. I: Nordisk Pedagogik vol. 20. nr. 4:263-277 Kragelund, L. (2007). Dilemmaer ved at gennemføre forskning i egen organisation.

I: Klinisk Sygepleje 21. årgang. Nr. 1. København: Munksgaard Evt.supplerende litteratur:

Teglborg, P.; Jakobsen, I. H. & Kragelund, L. (2015) Aktionsforskningens styrker og udfordringer. Erfa- ringer fra et sygeplejefagligt forskningsprojekt. I: Nordisk Sygepleje no. 2, 2015 (in press). Vil blive lagt på BlackBoard før undervisningen

Overvej hvilke dilemmaer/problemer/udfordringer I tænker, I vil kunne komme til at stå i, når I skal generere data til jeres modulopgave.

Overvej hvilken type data i vil generere. Vil I f.eks. gennemføre et interview, observere en kollega/elev/studerende/andre, lave en case eller en praksisbeskrivelse.

Læs litteratur der er knyttet til undervisningen.

(8)

Titel: Dialog, dialogforståelser og individuelle læreprocesser i heterogene grupper Dato og tidspunkt: d.3.9. kl. 10.00-12.30 og 13.30.-16.00

Underviser: Maria Marquard Sted: IUP, Emdrup

Lok: 7210 -303 (A303)

Indhold:

Et særligt karakteristikum ved voksne målgrupper er, at de ofte er heterogene både, hvad angår alder, ud- dannelsesbaggrund, arbejds- og livserfaringer. Det kræver særlige overvejelser og arbejdsformer at skabe rammer for gensidig læring og møder i heterogene grupper. Dialog og dialogiske arbejdsformer er derfor mange steder centralt for individets læring og kompetenceudvikling både på offentlige og private arbejds- pladser samt i uddannelser.

Med udgangspunkt i en præsentation af nogle grundlæggende dialogforståelser med forskellige bagved- liggende dannelsesintentioner og menneskesyn, diskuteres bl.a. hvilken betydning forskellige perspektiver på dialog og møder kan have for det enkelte individs læring og kompetenceudvikling særligt i heterogene grupper. Betydning af individuelle forudsætninger og erfaringer med dialog, bl.a. erfaring, mening, projektioner, samt inter- og intra-gruppeprocesser, differentiering, tværmodale perceptionsforme,r pri- mær inter-subjektivitet, Bourdieus’ habitusbegreb diskuteres i forhold til grundlæggende dialogforståel- ser.

Indhold relateres til de studerendes erfaringer fra egen praksis. Undervisningen vil bestå af oplæg, øvel- ser, samtale og diskussion i jeres studiegrupper samt fælles drøftelse.

Buber, M., ”Jeg og du”, Hans Reitzels forlag, 1964/1992, s.

Dysthe, O. (red), ”Dialog, samspel og læring”,Abstrakt forlag AS, 2001, s.9-33

Lahdenperä, P. (2008). Interkulturelt lederskap: förändring i mångfald. Lund: Studentlitteratur AB.

Side 25-35 og 55-64.

Høiris, O. (1993) Pierre Bourdieu og antropologi. Jordens folk 1993 (2).

Pernemann, J.E, 2010, ”Förändringens utmaninger”. I:”Lärande för det nya arbetslivet” - kap. 10, Stu- dentlitteratur

Visholm, S. (2004). Intergruppedynamik. I: Heinskov, T. & Visholm, S. Psykodynamisk organisations- psykologi: På arbejde under overfladen (side 127-159). København: Hans Reitzels Forlag.

Læs litteratur.

Medbring en case fra din praksis, hvor dialog og samtale er en del af startegier ift voksnes læring og kompetenceudvikling

Overvej med afsæt i litteratur relevante relations karakteristika i de arbejds- og private grupper, du indgår i.

Hvordan er dialog, ”interkulturelle” møder, møder mellem ”forskelligheder” og undervisning i heterogene grupper være relevant i din praksis?

(9)

Session 7

Titel:

Læringsteori og videnskabsteori

Dato og tidspunkt: Fællesforelæsning d.29.9, Kl. 9.30-10.00 Morgenkaffe ved festsalen Kl. 10.00-12.45 Forelæsning i festsalen Kl. 12.45-13.30 Let frokostanretning i aulaen Underviser: Professor Hans Siggaard Jensen Indhold:

Modulet omhandler udvalgte lærings- og videnskabsteoretiske teorier, der bidrager til forståelse af voksnes individuelle kompetenceudvikling, herunder: voksnes psykologiske udvikling, voksnes læreprocesser og forhold der understøtter og hindrer læring.

Læringsteoretiske forskningstraditioner introduceres og spørgsmålet om: ”Hvordan man kan studere noget så subjektivt som læringsprocesser?” introduceres.

Videnskabsteori samt relationen mellem videnskab, videnskabsteori og praksis – professionsopfattelser præsenteres. Der gives eksempler på tætte forbindelser imellem videnskabsteoretiske positioner og læ- ringsteori bl.a.: Positivisme og dens kognitivitiske version – strukturalismen. Fænomenologi og forsøgene på at ”fange” det subjektive. Konstruktivisme og social-konstruktivisme som opgør med det subjektive, hvad enten det er det umiddelbart sansede eller det meningsfuldt oplevede

Formål:

Sessionen har til hensigt at give indføring i væsentlige videnskabskabs- og læringsteoretiske positioner, og hvordan teorierne kan medvirke til forståelse af voksnes læreprocesser samt forhold, der har indflydelse på voksnes læring og kompetenceudvikling.

De studerende får redskaber til at formulere, analysere og vurdere praksis for kompetenceudvikling af medarbejdere, med udgangspunkt i teorier og empirisk baseret viden om voksnes individuelle læring og læreprocesser.

D.C. Phillips: The Good, The Bad and The Ugly – the many faces of constructivism

Peitersen, C. (2002, June). Research as a learning experience: A phenomenological explication. The Qual- itative Report, 7(2). Retrieved fra htttp://www.nova.edu/sss/QR/QR7-2/pietersen.html

Boeree, C. George. Teaching for Meaning. The Journal of Professional Studies, 15, 1991.

Læsning af artikler

(10)

Titel: Videnskabsteori i praksis

Dato og tidspunkt: D.29.9. kl.13.30-16.00

Underviser: Helle Merete Nordentoft og Maria Marquard Lok: Festsalen

Indhold

Formålet med undervisningen er, at de studerende får indsigt i, hvilken betydning videnskabsteori har for den måde, man kan forstå og derfor agere i praksis. Vi bygger videre på formiddagens forelæsning og in- troducerer en praksisnær case, som de studerende diskuterer i grupper med afsæt i 3 forskellige videnskabsteoretiske perspektiver.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Nordentoft, H.M. & Olesen, B.R. (2014): Videnskabsteori og kommunikation. I Helle Merete Nordentoft og Birgitte Ravn Olesen: Kommunikation i Kontekst, kapitel 1. København: Munksgaard.

Og ??????

Forberedelse til undervisningen

Læs litteraturen og medbring de spørgsmål, som du måtte have til undervisningen.

Senest 14.dag inden sessionen vil vi lægge en case og tilhørende spørgsmål ud på BB. Casen er sammen med anbefalet litteratur grundlag for sessionen.

(11)

Session 9 og session 10.

Titel: Refleksion. Mezirow og Jarvis

Dato og tidspunkt: d. 30.9., kl. 10.00.-12.30 og kl.13.30.-16.00 Underviser: Kim Pedersen

Sted: IUP, Emdrup Lok: 7210 -303 (A303)

Indhold: Refleksion fremhæves ofte som forbindelsesled mellem erfaring, handling og læring. Undervis- ningen vil her have fokus på at afklare refleksionsbegrebet med særlig vægt på Jack Mezirow og Peter Jar- vis forståelser af refleksion. I undervisningen vil vi således undersøge forskelle og ligheder mellem teore- tikernes forståelse med henblik på at nuancere refleksionsbegrebet.

Formål med undervisningen er at de studerende efter denne session

• Forstår refleksionsbegrebet hos Mezirow og Jarvis

• Kan anvende refleksionsbegrebet i analyse af læreprocesser

• Kan give kvalificerede bud på omsætninger til praksis, fx i tilrettelæggelse eller analyse af praksis.

Litteratur

Peter Jarvis (1992): Paradoxes of Learning, Jossey-Bass, Kap. 4-5 (s. 50-85)

Jack Mezirow (2000): Learning to think like an adult, in: Mezirow (ed): Learning as Transformation, Jossey-Bass, (3-35)

Bjarne Wahlgren m.fl.(2002): Refleksion og læring – kompetenceudvikling i arbejdslivet, Samfundslitte- ratur, kap. 12 og 13 (s. 143-170)

Forberedelse: Det forudsættes at litteraturen er læst. Desuden skal de studerende medbringe en læringssi- tuation, som de kan gøre brug af i forbindelse med arbejdet med teorierne. Læringssituationen – hvor den studerende har lært noget - skal kunne fremlægges mundtligt i en mindre gruppe.

(12)

Session 11 og 12

Titel: Modstand og motivation

Dato og tidspunkt:d.27.10. Kl.10.00-12.30. og 13.30.-16.00 Underviser: Bjarne Wahlgren

Indhold:

Voksnes behov for uddannelse og tilsvarende motivation til læring har været og er stadig et omdrejnings- punkt i voksenundervisningen. Undervisningen vil omfatte en afklaring af begreberne behov og motivation i relation til didaktiske og læringsteoretiske problemstillinger. Der inddrages international forskning og teori om motivation og om forhold, der kan vanskeliggøre læring.

Formål. De studerende skal efter denne session være i stand til:

• At anvende viden om motivation til at analysere konkrete kompetenceudviklingsforløb.

• At rådgive uddannelsesansvarlige om motivationelle forhold i voksenuddannelsesforløb.

• At analysere og vurdere forhold i praksis, der kan bidrage til voksnes modstand mod læring.

Wahlgren, B. (2010). Voksnes læreprocesser: Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde. Køben- havn: Akademisk forlag. Kap. 3 og 5.

Wlodkowski, R. J. (1998). Enhancing Adult Motivation to Learn. Jossey-Bass. Kap. 3 (67-89).

Den nævnte litteratur skal være læst. De studerende skal inden sessionen have valgt en situation fra deres egen praksis, der omfatter intenderet læring. De skal overveje, hvilke forhold, der kunne motivere til læ- ring, og hvilke forhold der kunne skabe modstand mod læring. De skal have noteret resultatet af overve- jelserne ned.

(13)

Session 13 og session 14

Dato og klokkeslæt: Fredag d.28. oktober 10.00-12.30 og kl.13.30-16.00 Titel: Self-Determination Theory

Underviser(e): Kristina Mariager-Anderson Sted: IUP, Emdrup

Lok: 7210 -303 (A303)

Indhold:

Self-Determination Theory er en selvbestemmelsesteori, der sætter fokus på, hvordan mennesker motive- res til læring. Ifølge SDT ønsker mennesker selv at bestemme (over deres liv) og ikke blive styret eller kon- trolleret udefra. Når mennesker styres eller kontrolleres i forhold til en specifik aktivitet, falder deres motivation. Dette forhold er meget væsentligt, når vi tænker på, hvordan vores samfund, herunder uddannelse/EVU er indrettet. Denne undervisning vil introducere til teorien og eksemplificere brug heraf i en analyse af ufaglærtes narrativer om læring, arbejdsliv og transitioner på arbejdsmarkedet.

Niemic, C., & R. Ryan (2009). Autonomy, competence, and relatedness in the classroom. Applying self- determination theory to educational practice. In: Theory and Research in Education, 7(2), 11.

Ryan, R.M. & E.L. Deci (2000). Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, so- cial development and well-being. In: American Psychologist, 55(1), 68-78.

Ryan, R.M. and E.L. Deci (2000) Intrinsic and Extrinsic Motivations: Classic Definitions and New Direc- tions. In: Contemporary Educational Psychology, 25, 54–67

Evt. supplerende litteratur:

Deci, E.L. & R. Ryan (1985). Intrinsic motivation and self-determination in human behavior. New York:

Plenum.

I skal reflektere over forhold i jeres praksis, hvor du arbejder med andres motivation. Skriv ned og medbring til sessionen (fx ½ side).

(14)

Titel: Kulturmøder på arbejdspladsen

Dato og tidspunkt: Fællesforelæsning d.17.11.

Kl. 9.30-10.00 Morgenkaffe ved festsalen.

Kl. 10.00-12.30 Forelæsning i festsalen Kl. 12.30-13.30 Let frokostanretning i aulaen

Underviser: Professor (mso) Iben Jensen, Aalborg Universitet Indhold:

Arbejdspladsen bliver i stigende grad ses som vejen til integration. Hvordan kan man fra et kommunikati- ons og kulturfagligt perspektiv forholde sig til kulturmøder på arbejdspladsen? På baggrund af forskellige teoretiske positioner diskuteres det, hvordan man kan undersøge, analysere og arbejde med kulturmøder fra forskellige perspektiver. Hovedvægten vil blive lagt på en praksisteoretisk tilgang, men også Edgar Schein og Geerd Hofstedes tilgange vil blive diskuteret.

Formål:

At de studerende tilbydes faglige forudsætninger for at undersøge, hvilke måder kultur spiller ind på ar- bejdspladser hvor medarbejdere med væsensforskellige erfaringer mødes. At de studerende er i stand til at overføre denne indsigt til andre fagområder.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Jensen, Iben (2011): ”Postkulturel kommunikation – fordi kultur ikke altid er vigtigst”. I Tomas Sundnes Drønen, Kjetil Fretheim og Marianne Skjortnes, red.: Forståelsens gylne øyeblikk: Festskrift til Øyvind Dahl. Trondheim: Tapir, Akademisk forlag.

http://www.lederweb.dk/strategi/organisationskultur/artikel/79615/vardierne-ind-under-huden

Læs teksterne. Tag stilling til, hvad det er for en forståelse af kultur, der præsenteres i den korte artikel fra lederweb

(15)

Session 16

Titel: Læring og vejledning i praksis med udgangspunkt i Jarvis' begreb om disjuncture Dato og tidspunkt: d.17.11., kl.13.30.-16.00

Underviser: Linda Kragelund Sted: IUP, Emdrup

Sted: IUP, Emdrup Lok: 7210 -100a ( A100a)

Indhold:

I undervisningen vil jeg (Linda Kragelund) vise, hvordan jeg har brugt og videreudviklet Jarvis' begreb om disjuncture samt udviklet en model for læring (Vindmøllemodellen). Desuden vil jeg redegøre for, hvordan modellen er blevet brugt i et aktionsforskningsprojekt, der havde fokus på kompetenceudvikling blandt vejledere og præsentere Lauvås & Handals syn på vejledning (de teoretiske begreber er altså disjuncture og vejledning).

Undervisningen har jeg delt op på følgende måde:

1. først vil jeg præsentere 'Vindmøllemodellen' for jer, herunder introducere Jarvis' begreb om disjunture 2. dernæst vil jeg præsentere jer for resultater af aktionsforskningsprojektet 'Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien'. Jeg vil fokusere på resultater, der drejer sig om 'Vindmøllemodellen' og om vejledning af studerende i praksis.

Undervisningen vil bestå af oplæg fra mig, summemøder to og to mellem jer og diskussion i jeres studiegrupper samt fælles drøftelse.

Formålet er

At give de studerende viden om Jarvis' læringsteoretiske begreb om 'disjuncture', samt indsigt i hvordan 'disjuncture' er videreudviklet i et konkret forskningsprojekt, hvor der blev udviklet en model for læring (Vindmøllemodellen), og hvordan modellen indgik i et aktionsforskningsprojekt, hvis formål var kompetenceudvikling af vejledere

Jarvis, P. 2009. Learning (s.24 -31). I: Learning to be a person in society. London & New York.

Jarvis, P. 1992. Den menneskelige naturs læring (s. 139 -150). I: Illeris, K., 2000. Tekster om læring. Fre- deriksberg: Roskilde Universitets

Kragelund, L. 2007. Kategoriseringsmodel for sygeplejestuderendes læreprocesser - et arbejdsredskab for studerende og deres kliniske vejledere. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole & Psy- kiatrien Region Sjælland - Bliver lagt på BlackBoard

Kragelund, L., 2011. The Windmill of Learning Processes: A learning and teaching tool for student nurses.

In: Nurse Education Today 31(1):54–58. Elsevier Ltd

Lauvås, P. & Handal, G., 2006. Vejledning og praksisteori (s. 194-219). Århus: Klim Forberedelse til undervisningen:

Læs den litteratur, der er knyttet til undervisningen.

(16)

Titel: Dewey

Dato og tidspunkt: d.18.11., kl.10.00.-13.30 Underviser: Ulrik Brandi

Indhold:

At arbejde med et erfaringsbaseret perspektiv på læring er en grundlæggende tilgang til at forstå voksnes læreprocesser. Nogle læringsteoretikere inden for voksenlæringsfeltet mener, at det den eneste rigtige tilgang til at beskrive, analysere og vurdere voksnes læreprocesser og læringsresultater. Perspektivet kal- des erfaringsbaseret læring, og tager afsæt i John Deweys pædagogiske hovedværker. I denne session vil vi forsøge at indfange betydningerne af erfaring og læring ved at læse en af grundkilderne inden for denne teoretiske retning, og vi vil analysere, hvordan de to begreber er relateret og kan forstås.

Denne session har til formål at give viden om betydningen af to kernebegreber inden for individuel læ- ringsteori, ”erfaring” og ”læring”, og om hvordan man kan forstå de to begrebers indbyrdes relation.

Udvalgt tekst fra Dewey, J. (1938). Experience and Education, New York: Collier Books [kapitel 2 & 3].

Elkjær, B. (2005). Når Læring går på arbejde. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Illeris, K. (2007). How we learn: learning and non-learning in school and beyond. London and New York: Routledge.

Jarvis, P. (2006), Towards a Comprehensive Theory of Human Learning: Lifelong Learning and the Learning Society, London and New York: Routledge.

Det forventes, at de studerende har læst teksterne til undervisningen, således at de aktivt og kritisk kan indgå i analyse og diskussion af de valgte tekster.

(17)

Session 18

Titel: Krop. Læring og erfaring

Dato og tidspunkt: d.18.11, kl.13.30.-16.00 Underviser: Maria Marquard

Indhold:

(Indhold og formål for hver session, må maks fylde en halv side.)

Teoretiske oplæg og øvelser, hvor de studerende får konkrete erfaringer med æstetiske læreprocesser og efterfølgende kan relatere disse til egne erfaringer og mulighed for anvendelse i eget arbejdsfelt. Særlige didaktiske overvejelser vil indgå.

Kropsligt lejret viden er relateret til erfaringer udviklet i kulturelle kontekster og arbejdsliv, er ofte før eller ubevidste, men kan alligevel have stor betydning for holdning til læring og evnen til at tilegne sig ny viden.

Inddragelse af æstetiske læreprocesser i teoretisk undervisning åbner mulighed for at bruge kropslige erfaringer og andre sprog end det talte til at styrke den akademiske forståelse, tydeliggøre indhold og give deltagerne en følelse af betydning og anerkendelse.

Formålet er at de studerende får, forståelse for og indsigt i mulige begrundelser for at integrere æstetiske og kropslige læreprocesser også i teoretisk undervisning af voksne målgrupper. At de studerende gør sig sig konkrete eksemplariske erfaringer om arbejdsformen. At de studerende kan reflektere begrundet over teori, oplevelserne og anvendelighed.

Darsø, L. (2011). Æstetiske og kunstneriske læreprocesser I: Darsø, L., Innovationspædagogik: Kunsten at fremelske innovationskompetence (113-127). København: Samfundslitteratur.

Lawrence, R.L., (2012), ”Editors note” and Art.1.”Intuitive Knowing and Embodied Consciousness”, New Directions for Adult and Continuing Education, 2012, 1-13.

Løgstrup, K.E. (1982). Urørlighedszonen I: Løgstrup, K. E., System og symbol. Gyldendal.

Marquard, M. (2004). Krop og læring I: Cornelius, H. & Schnack, K., Voksenpædagogisk opslagsbog (3.udgave). København: Christian Ejlers Forlag.

Merriam, S.B., Caffarella, R.S., Baumgarten, L.M. (2007). Learning in Adulthood: A Comprehensive guide (Third edition). Jossey-Bass. Part three, chapter 8, 187-217

Merleau-Ponty, M. (1945/1994). Kroppens fænomenologi. Helsingør: Det lille Forlag.

Damasio, A. R. (1994). Descartes' Error: Emotion, Reason, and the Human Brain. New York: G. P. Put- nam’s Sons.

Teksterne til dagens undervisning forventes læst.

Overvej i hvilke former og på hvilke måder ”embodied knowledge” er relevant i din praksis – medbring konkrete eksempler.

Løgstrup skelner mellem ”motiver” og ”grunde”. Overvej, hvilken betydning dette kan have for mødet med den enkelte deltager, specielt i læreprocesser, hvor deltagerinvolvering og deltagernes egne erfaringer forventes at indgå?

(18)

Titel: Introduktion til evaluering Dato og tidspunkt: d.19.11 10.00.-12.30 Underviser: Michael Andersen

Indhold:

Teori gennemgås og diskuteres med inddragelse af deltagernes praksiserfaringer med særligt henblik på, hvorfor og hvordan man evaluerer i forskellige institutionelle kontekster, som deltagerne har erfaringer fra. Der reflekteres over, hvad evaluering er, hvilke former for viden evaluering kan bidrage til og hvordan evaluering kan anvendes. Herunder præsenteres forskellige evalueringsbegreber såsom intern og ekstern evaluering, formativ og summativ evaluering samt selvevaluering. Aspekter af evalueringsprocesser tages op med henblik på valg, der træffes, når evalueringer tilrettelægges.

Formål:

• At de studerende får en basal viden og forståelse for anvendelse af evaluering i forbindelse med voksnes læring og kompetenceudvikling

• At de studerende får en basal viden og forståelse for begreber, tilgange og metoder inden for evalue- ringsfeltet

• At de studerende får en basal viden og forståelse for karakteren af den viden, som kan skabes gennem evaluering

• Andersen, M. (2004). Intern evaluering af undervisningen. Gyldendal. Side 15-17, 29-40 og 43-48.

• Andersen, M., and Wahlgren, B. (2015). Conference Evaluation Focusing on Learning and Transfer.

Journal of MultiDisciplinary Evaluation, Volume 11, Issue 25, 2015. Page 34-50

• Rieper, O. (2004). Håndbog i evaluering – metoder til at dokumentere og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser. AKF forlaget. Side 15-50

Evt. supplerende

• Krogstrup, H.K. (2011). Kampen om evidens: resultatmåling, effektevaluering og evidens. Køben- havn: Hans Reitzel

Find et eksempel på en evaluering fra din arbejdsplads og reflekter over, hvorfor den blev igangsat og hvordan den blev gennemført og hvilke resultater og forandringer, den gav anledning til.

(19)

Session 20

Titel: Evaluering af undervisning og læring i forbindelse med det gennemførte modulfor- løb

Dato og tidspunkt: d.19.11. 13.30.-16.00 Underviser: Michael Andersen

Indhold:

De studerende får inden sessionen adgang til resultatet af den spørgeskemaundersøgelse, de har deltaget i med henblik på at evaluere modulet på et kvantitativt grundlag. På sessionen gennemgås resultaterne og de drøftes efterfølgende i grupper, der supplerer deres refleksioner over resultaterne med deres egne op- levelser og refleksioner af, hvad der har fungeret godt eller mindre godt i det undervisnings- og lærings- forløb, de har været igennem. Afslutningsvis diskuteres gruppernes overvejelser både i forhold til evalue- ringens form og indholdsmæssige pointer.

Formål

• At de studerende evaluerer det undervisnings- og læringsforløb, de har været igennem på modulet

• At de studerende gennem refleksion over en konkret evaluering de har deltaget i, får viden om forskellige måder at evaluere voksnes læring på, herunder styrker og svagheder ved brug af kvantitative og kvalitative metoder

• At de uddannelsesansvarlige får de studerendes tilbagemelding på kvaliteten af modulet baseret på både kvantitative og kvalitative data

• Tabelrapport vedrørende den kvantitative undersøgelse Forberedelse til undervisningen:

Hver deltager læser tabelrapporten og reflekterer over resultaterne i forhold til egne observationer og refleksioner i den forbindelse.