MODUL 1: Voksnes liv - og læreprocesser (15 ETCS)

(1)

1 København, semester E2012

MODUL 1: Voksnes liv - og læreprocesser (15 ETCS)

Master i Voksnes læring og kompetenceudvikling

Koordinator:

Lis Hemmingsen, koordinator af masteruddannelsen. Mail: lihe@dpu.dk Maria Marquard, koordinator modul 1. Mail marq@dpu.dk

Undervisere:

Lis Hemmingsen, underviser og vejleder. Mail: lihe@dpu.dk Maria Marquard, underviser og vejleder. Mail marq@dpu.dk Linda Kragelund, underviser og vejleder. Mail: likr@dpu.dk Ulrik Brandi, underviser. Mail: ulbr@dpu.dk

Bjarne Wahlgren, underviser. Mail: wahlgren@dpu.dk Kristina Mariager-Anderson, underviser. Mail: kma@dpu.dk

Michael Søgaard Larsen, underviser. Mail: msl@dpu.dk afventer bekræftelse Katia Dupret Søndergaard. Mail: katia@dpu.dk

Gæsteunderviser:

Peter Jarvis

Formål:

Modulet har til hensigt at give indføring i væsentlige teorier om voksnes læreprocesser samt forhold, der har indflydelse på voksnes læring og kompetenceudvikling.

Kompetencemål:

Efter gennemført modul kan den studerende:

- demonstrere overblik over og indsigt i væsentlige teorier om voksnes individuelle læring og lære- processer

- demonstrere overblik over og indsigt i forhold, der har indflydelse på voksnes læring

- formulere, analysere og vurdere praksis for kompetenceudvikling af medarbejdere med udgangs- punkt i teorier og empirisk baseret viden om voksnes individuelle læring og læreprocesser

- formulere forslag til gennemførelse af kompetenceudvikling på baggrund af teorier om voksnes individuelle læring.

(2)

2 Indhold:

Dette modul giver de studerende en indføring i de væsentlige teorier om voksnes læreprocesser og forhold, der har indflydelse på voksnes læring og kompetenceudvikling. Modulet omhandler udvalgte teorier, der bidrager til forståelse af voksnes individuelle kompetenceudvikling, herunder:

- voksnes psykologiske udvikling - voksnes læreprocesser

- forhold, der understøtter og hindrer læring.

Tilrettelæggelsesform:

Undervisningen og læringsformerne vil være organiseret som en kombination af forelæsninger, seminarer, øvelser, selvstudium, e-learning og vejledning.

Eksamen:

Ekstern prøve med beskikket censur. Gradueret.

Individuel:

Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination- Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling, som den studerende har formuleret, og som er godkendt af eksaminator.

Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opgaven og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen.

Gruppe:

Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination

- Udarbejdes den skriftlige opgave af en gruppe øges sideantallet (to studerende: 20 normalsider; tre studerende 25 normalsider), efterfulgt af individuel mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling, som de studerende har formuleret, og som er godkendt af eksaminator.

- Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opgaven og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen.

Undervisningssprog:

Dansk og engelsk

Grundbog:

Wahlgren, B. (2010). Voksnes læreprocesser: Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde. Kø- benhavn: Akademisk forlag.

Kompendium til modul 1købes på biblioteket.

Supplerende litteratur:

Fjord Jensen, J. (1993). Livsbuen. København: Nordisk forlag A.S.

Jarvis, P., Holford, J. & Griffin, C. (2003(2007): The theory and practice of learning. (2nd.edition).

London: Routledge, Taylor and Francis Group.

(3)

3 1. lektion: Introduktion til modulet, hinanden og det voksenpædagogiske område i Danmark. Dis- kussion af udvalgte udviklings temaer relateret til deltagernes erfaringer og motivation

Torsdag d. 6. september kl. 10.00.-12.30

Underviser: Maria Marquard

Bi-lærer: Kristina Mariager-Anderson

Sted: lok. D165

Formål: At, sammen med de studerende, etablere grundlaget for et konstruktivt læringsmiljø, som basis for videre arbejde gennem bl.a. kendskab til hinandens baggrund, erfaringer og dermed grup- pens fælles kompetencer. Endelig etablering af studiegrupper. At de studerende har et overblik over til det voksenpædagogiske område i Danmark, aktuelle indsatsområder, udfordringer og temaer.

Indhold: Velkomst og introduktion af modulets indhold og form. Præsentation af program, hinan- den og studiegrupper. Introduktion til det voksenpædagogiske område i Danmark, aktuelle indsats- områder, udfordringer og temaer. Oplæg og diskussion samt deling af aktuelle relevante deltagerer- faringer.

Litteratur: Primær litteratur:

Wahlgren, B. (2010). Voksnes læreprocesser: Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde. Kø- benhavn: Akademisk forlag. Kap. 1-3.

Ministeriet for Børn og Undervisning. (2011). Voksen- og efteruddannelsessystemet. Lokaliseret den 26. april 2012 på World Wide Web: http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Paa-tvaers- af-uddannelserne/Overblik-over-det-danske-uddannelsessystem/Voksen-og-

efteruddannelsessystemet

Ministeriet for Børn og Undervisning. (2012). Den danske kvalifikationsramme. Lokaliseret den 26.

april 2012 på World Wide Web: http://www.uvm.dk/I-fokus/Den-danske-kvalifikationsramme Ministeriet for Børn og Undervisning. (2011). Strategiske fokusområder. Lokaliseret den 26. april 2012 på World Wide Web: http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Uddannelse- og-undervisning-for-

voks-

ne/2011/~/media/Publikationer/2011/Uddannelse%20og%20undervisning%20for%20voksne/Strate giske%20fokusomraader%20VEU%20raadet%20december%202011/strategiske_fokusomraader.as hx

Sekundær litteratur:

Orienter jer på sider fra Uddannelsesministeriet – Ministeriet for Forskning, Innovation og videre- gående uddannelser. Ministeriets forside http://fivu.dk/

Om efter- og videreuddannelse http://fivu.dk/uddannelse/korte-og-mellemlange/efter-og-videre

Forberedelse til undervisningen:

Læs og orienter jer i litteratur, henvisninger og links

Forbered en kort personlig introduktion, der indeholder faglig baggrund, arbejdsområde, særlige interesser i og motivation for deltagelse i masteruddannelsen ”Voksnes læring og kompetenceudvikling”. Voksenlærings rolle i dit arbejdsfelt.

(4)

4 2. lektion: Voksenlivets individuelle udviklingsfaser og mulige betydning for læring

Torsdag d. 6. september kl.13.30.-16.00

Underviser: Maria Marquard

Bi-lærer: Kristina Mariager-Anderson

Sted: D165

Formål: At de studerende har erhvervet et generelt indblik i forskellige teorier om og perspektiver på voksenlivets individuelle udvikling, og teoriernes mulige betydning for voksnes læreprocesser.

Indhold: En introduktion af forskellige teoretiske perspektiver på voksenlivets udvikling, samt be- grebet ”midtlivskrise”. Øvelser, samtale og erfaringsdeling af teoriernes relevans, og deres betydning i eget livsforløb og i arbejdet med voksne målgrupper.

Illeris, K. (2009). Læring (3. oplag). Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Kap. 11

Brødslev Olsen, J. (2002). Livsforandring og eksistensrum. Kognition og Pædagogik, nr.45/2002, 12. årgang, 26-34.

Jarvis, P. (2009). Learning to be a Person in Society. London: Routledge. Section III s.185-209.

Brødslev Olsen, J. (1996). Identitet, voksenliv og pædagogik. Lokaliseret 26. april 2012 på World Wide Web: http://www.soc.aau.dk/fileadmin/user_upload/LEO/LEO_serien/08Identitet-voksenliv- og-paedagogik.pdf

Anbefalet læst til session 1+2+4,

Fjord Jensen, J. (1993). Livsbuen. København: Nordisk forlag A.S. 2. del, kap. 4-8

Orienterer sig i og læser litteratur.

Tegn din egen livslinje fra fødsel til nu og marker væsentlige livsbegivenheder på de respektive alderskorrekte tidspunkter. Kategoriser gerne som følger: Grøn: personlige begivenheder (knyttet til det individuelle liv). Rød: samfundsmæssige. Blå: kulturelle. Livslinjen er privat, den enkelte vælger om og hvilket indhold man vil dele med andre deltagere.

Overvej om du kan knytte læring / livslæring til livsforløb og livsbegivenheder. Giver Peter Jarvis’

begreber:”Becomming”, ”Achieving our human potential”, ”Being a person in society” mening i sammenhæng din oplevelse af “livslæring”?

(5)

5 3. lektion: Fælles forelæsning. Skriftlighed og mundtlighed i filosofisk perspektiv

Fredag d. 7.september kl. 10.00-12.30 (9.30-10.00 morgenkaffe v/aulaen)

Underviser: Anne-Marie Eggert Olsen, ph.d., lektor i filosofi, Institut for Uddannelse og Pædago- gik (DPU), Aarhus Universitet

Bi-lærer:

Sted: Festsalen

Formål: Foredraget har som mål at give en filosofisk rundvisning i overvejelser over skriftens historie, sta- tus og betydning og at relatere dem til aktuelle overvejelser over læsning og skrivning, akademisk dannelse og skriftlighed i professionerne.

Indhold: Skriftlighed - eller rettere 'literacy' - er en fællesnævner i akademisk uddannelse og videnskabelig- hed. 'Akademisering' er stort set lig med et tilskud af skriftlighed. Uden skriftlighed ingen videnskab. Men hvad er skriftlighed overhovedet i modsætning til mundtlighed, hvor kommer den fra historisk, og hvad gør den ved vores viden? Og er der ikke også en særlig akademisk mundtlighed?

Litteratur: Sekundær litteratur:

Ong, W. J. (2002). Orality and Literacy (2. Reviderede udgave). London/New York: Taylor & Frances.

(6)

6 4. lektion: Videnskabsteori

Fredag d. 7. september kl. 13.30- 16.00

Underviser: Katia Dupret Søndergaard Bi-lærer: Maria Marquard

Sted: lok. D165

Formål: Den studerende opnår indsigt i og kan kritisk reflektere over videnskabsteoretiske perspek- tiver og begreber, og forstå de enkelte perspektivers konsekvens for metodiske problemstillinger.

Den studerende kan argumentere og herunder demonstrere forståelse og skelnen mellem de forskellige videnskabelige tilgange.

Indhold: Foredraget vil illustrere forskellige videnskabsteoretiske tilgange, og hvordan de kan bidrage til at svare på forskellige typer af problemstillinger.

Vi vil komme ind på hvordan teori og metode hænger sammen, og på hvordan teori belyser empiri og omvendt.

Brinkkjær, U. & Høyen, M. (2011). Hvordan bruger man videnskabsteori i sine egne undersøgelser?

I: Brinkkjær, U. & Høyen, M., Videnskabsteori – for de pædagogiske professionsuddannelser (kap.

7). København: Hans Reitzels Forlag.

Collin, F. & Køppe, S. (1995). Indledning. I Collin, F. & Køppe, S., Humanistisk videnskabsteori (9-35). København: Danmarks Radio Forlag.

Elgaard Jensen, T. (1999) Konstruktionen af socialvidenskabelige kendsgerninger. Nordisk Psyko- logi 51/1999 (4), 260-278.

Pahuus, M. (2003). Hermeneutik. I: Collin, F. & Køppe, S., Humanistisk Videnskabsteori. Køben- havn: Danmarks Radio Forlag.

Rønholt, H. (m.fl.) (2003) Fænomenologi som filosofi og metode I: Holgersen, S-E. Video i pæda- gogisk forskning – krop og udtryk i bevægelse (51-72). København: Forlaget Hovedland.

Wenneberg, S. (2000) Socialkonstruktivisme – positioner, problemer og perspektiver. Frederiks- berg: Samfundslitteratur. Særligt kap. 7 & 8.

Læs litteraturen der er knyttet til undervisningen og forbered en halv side om, hvordan man kan stille videnskabelige spørgsmål alt efter hvilken videnskabsteoretisk retning man vælger. Du kan med fordel tage udgangspunkt i det emne, du vil skrive om i semesteropgaven. Overvejelserne vil blive brugt og diskuteret i øvelser i grupper og i plenum til seminaret.

(7)

7 5. lektion: Voksenlivets udviklingsprocesser

Lørdag d. 8. september kl.10.00.-12.30

Underviser: Lis Hemmingsen Bi-lærer:

Sted: D165

Formål: Målet med temaet er at de studerende erhverver indsigt i et eksempel på Lifespan psykolo- gi og kan sætte dette i relation til voksnes læring og kompetenceudvikling.

Indhold: Adskillige teoretiske perspektiver om voksnes udvikling er orienteret mod at forklare ud- viklingen af selvet i relation til personens sociale kontekst og kan betegnes som stadie

teorier fx E. Erikson, andre teorier fx Levison fokuserer på livsstrukturer (Life structure - det under- liggende mønster eller design i en persons liv).

I dette tema vil vi arbejde med nogle eksempler på lifespan psykologi, med udgangspunkt i bl.a.

Charles Slaters tekst, der empirisk tager udgangspunkt i og arbejder videre med Erik H. Eriksons adult stage of human development, som de studerende muligvis tidligere har stiftet bekendtskab med men nu set i et voksenperspektiv.

Slater, C. (2003). Generativity Versus Stagnation: an Elaboration of Ericsons Adults Stage of Hu- man Development. Journal of Adult Development, Vol.10/2003 (1), 53-65.

Fjord Jensen, J. (1996). Livsbuen: Voksenpsykologi og livsaldre. København: Gyldendal.

Tennant M. (1988). Pscyhology and adult learning. London: Routledge.

Gardner H. (1996). Leading minds: An Anatomy of Leadership. London: Haper Collins Publishers.

Erikson. E.H. (1983). Livsringen sluttet. København: Hans Reitzels Forlag.

Hoare, C. H. (2002). Erikson on development in adulthood. Oxford: Oxford University Press.

Jarvis, P. (2009). Being and becoming I: Jarvis, P. Learning to be a person in society. London:

Routledge.

Slater foretager i teksten en sammenligning mellem ”krisen” Generativity versus stagnation og Gardner`s arbejde med ledere.

Samtidig med jeres læsning af teksten bedes I forberede jer på, at i studiegruppen på seminaret diskutere og fremlægge eksempler på Eriksons Stadie ” Generativity versus stagnation”, som I har mødt på jeres arbejdsplads i arbejdet med voksnes læring og kompetenceudvikling.

(8)

8 6. lektion: Læring, krop og erfaring

Lørdag d. 8. september kl.10.00.-12.30

Underviser: Maria Marquard Bi-lærer:

Sted: D165

Formål: At de studerende har forståelse for og indsigt i mulige begrundelser for at integrere æsteti- ske læreprocesser også i teoretisk undervisning af voksne målgrupper. At de studerende har gjort sig konkrete eksemplariske erfaringer om arbejdsformen. At de studerende kan reflektere begrundet over teori, oplevelserne og anvendelighed.

Indhold: Teoretiske oplæg og konkrete øvelser, hvor de studerende får konkrete erfaringer med æstetiske læreprocesser og efterfølgende kan relatere disse til egne erfaringer og mulighed for anvendelse i eget arbejdsfelt. Særlig didaktiske overvejelser vil indgå.

Kropsligt lejret viden er relateret til erfaringer udviklet i kulturelle kontekster og arbejdsliv, og er ofte før eller ubevidst, men kan alligevel have stor betydning for holdning til læring og evnen til at tilegne sig ny viden.

Inddragelse af æstetiske læreprocesser i teoretisk undervisning åbner mulighed for at bruge kropslige erfaringer og andre sprog end det talte til at styrke den akademiske forståelse, tydeliggøre indhold og give delta- gerne en følelse af betydning og anerkendelse.

Lundberg, P. (2009). Krop, kultur & kundskaber. Cursiv 2009 (4)., 5-20.

Merriam, S.B., Caffarella, R.S., Baumgarten, L.M. (2007). Learning in Adulthood: A Comprehen- sive guide (Third edition). Jossey-Bass. Part three, chapter 8., 187-217

Marquard, M. (2004). Krop og læring I: Cornelius, H. & Schnack, K., Voksenpædagogisk opslags- bog (3.udgave). København: Christian Ejlers Forlag.

Darsø, L. (2011). Æstetiske og kunstneriske læreprocesser I: Darsø, L., Innovationspædagogik:

Kunsten at fremelske innovationskompetence (113-127). København: Samfundslitteratur.

Løgstrup, K.E. (1982). Urørlighedszonen I: Løgstrup, K. E., System og symbol. Gyldendal.

Sekundær litteratur (om det ontologiske og fysiske grundlag for sammenhæng mellem krop, følelse og læring):

Gallagher S. (2000). Phenomenological and experimental research on embodied experiences. Loka- liseret 27. april 2012 på World Wide Web: http://pegasus.cc.ucf.edu/~gallaghr/paris2000.html På dansk: http://pegasus.cc.ucf.edu/~gallaghr/danishBODY.pdf

Merleau-Ponty, M. (1945/1994). Kroppens fænomenologi. Helsingør: Det lille Forlag.

Damasio, A. R. (1994). Descartes' Error: Emotion, Reason, and the Human Brain. New York: G.

P. Putnam’s Sons.

Teksterne til dagens undervisning forventes læst.

Løgstrup skelner ”motiver” og ”grunde”. Overvej og medbring gerne konkrete eksempler på, hvilken betydning dette kan have for mødet med den enkelte deltager, specielt i læreprocesser, hvor deltagerinvolvering og deltagernes egne erfaringer forventes at indgå?

Overvej i, hvilke former og på hvilke måder ”embodied knowledge” er relevant i din praksis.

(9)

9 7. og 8. lektion: Motivation og modstand

Torsdag d. 27. september kl.10.00 - 12.30 og 13.30 - 16.00

Underviser: Bjarne Wahlgren Bi-lærer:

Sted: D165

Formål: At de studerende har kendskab til teorier om voksnes motivation og behov for læring samt kendskab til motivationelle forhold, der har indflydelse på voksnes læring. De skal endvidere være i stand til at analysere og vurdere forhold i praksis, der kan bidrage til voksne modstand mod læring.

Indhold: Voksne behov for uddannelse og tilsvarende motivation til læring har været og er stadig et omdrejningspunkt i voksenundervisningen. Undervisningen vil omfatte en afklaring af begreberne behov og motivation i relation til uddannelsespolitiske, didaktiske og læringsteoretiske problemstillinger. Der gennemgås teori om motivation og om forhold, der kan vanskeliggøre læring.

Wahlgren, B. (2010). Voksnes læreprocesser: Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde. Kø- benhavn: Akademisk forlag. Kap. 3 og 5.

Wlodkowski, R. J. (1998). Enhancing Adult Motivation to Learn. Jossey-Bass. Kap. 3 (67-89).

Den nævnte litteratur skal være læst. De studerende skal inden session 5 have valgt en situation fra deres egen praksis, der omfatter intenderet læring. De skal overveje, hvilke forhold, der kunne mo- tivere til læring, og hvilke forhold der kunne skabe modstand mod læring. De skal have noteret re- sultatet af overvejelserne ned.

(10)

10 9. lektion: Erfaring og læring

Fredag d. 28. september kl. 10.00 – 12.30

Underviser: Ulrik Brandi Bi-lærer:

Sted: D165

Formål: Denne session har til mål at give et overblik over betydningen af to kernebegreber ”erfa- ring” og ”læring” inden for forskellige teoretiske retninger og viden om, hvordan man kan forstå de to begrebers indbyrdes relation.

Indhold: At arbejde med et erfaringsbaseret perspektiv på læring er en grundlæggende tilgang til at forstå voksnes læreprocesser. Nogle læringsteoretikere inden for voksenlæringsfeltet mener, at det den eneste rigtige tilgang til at beskrive, analysere og vurdere voksnes læreprocesser og læringsre- sultater. Perspektivet kaldes erfaringsbaseret læring, og tager afsæt i John Deweys pædagogiske hovedværker. I denne session vil vi forsøge at indfange betydningerne af erfaring og læring ved at læse en af grundkilderne inden for denne teoretiske retning, og vi vil analysere, hvordan de to begreber er relateret og kan forstås.

Dewey, J. (1938). Experience and Education. New York: Collier Books. Kap. 2 & 3.

Jarvis, P. (2006), Towards a Comprehensive Theory of Human Learning: Lifelong Learning and the Learning Society. London and New York: Routledge.

Illeris, K. (2007). How we learn: learning and non-learning in school and beyond. London and New York: Routledge.

Elkjær, B. (2005). Når Læring går på arbejde. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

(11)

11 10. lektion: Refleksion og læring

Fredag d. 28. september kl. 12.30 – 16.00

Underviser: Lis Hemmingsen Bi-lærer:

Sted: D165

Formål: Målet med undervisningen er at de studerende erhverver en indsigt i begrebet refleksion, som en faktor i voksnes læring, således at de er i stand til at anvende begrebet til at analysere voksnes læreprocesser med samt anvende til planlægning af voksnes læring.

Indhold: Som eksempel på en af teoretikere der beskæftiger sig med refleksion som et vigtigt nøg- lebegreb i forhold til voksnes læring er amerikaneren Jack Mezirow. Indholdet i undervisningen vil hovedsagelig beskæftige sig med Jack Mezirow´s teori om transformativ læring. Fokus vil især være på refleksion på forskellige niveauer: indhold, proces og præmis, samt på begrebet trigger event som igangsættende for refleksion.

Derudover vil undervisningen berøre Paulo Freire, som en af grundlæggerne af den moderne voksen pædagogik og som i høj grad har været inspirerende for teorier om voksnes læring bl.a. Jack Mezi- row.

Vægten er på Jack Mezirow´s introducerende tekst:

Mezirow, J. (2000). Learning as Transformation: Critical Perspectives on a Theory in Progress.

(3- 33) London: Jossey–Bass.

Sekundært på Meriam kritik af Mezirows teori:

Meriam, S. B. (2004). The role of cognitiv development in Mezirow´s Transformative Learning Theory. Adult Education Quaterly, Vol. 55, (1) , 60-68.

Freire, P. (1995). Pedagogy of the oppressed. Penguin (Penguin Education). Kap. 3 (68 -105).

På dansk findes der en enkelt oversat artikel af Mezirow i: Illeris, K. (2000). Tekster om læring.

Roskilde: Roskilde Universitets Forlag.

Pedersen, K. (2001). Refleksion: en præsentation og diskussion af Jack Mezirows refleksionsbe- greb. Forskningstidsskrift for Danmarks Lærerhøjskole, 5. årg. /august 2001 (7).

Wahlgren, B., Høyrup, S., Pedersen, K. & Rattleff, P. (2002). Refleksion og læring: kompetenceud- vikling i arbejdslivet. København: Samfundslitteratur.

Mezirow, J. (1991). Transformative Dimension of Adult Learning. San Fransisco: Jossey-Bass Pub- lisher.

Hemmingsen, L. & Pedersen, K. (2000). Mening i uddannelse: om sammenhængen mellem efter- uddannelse og arbejde i et meningsperspektiv. I: Jørgensen, H., Voksenuddannelsens kvalificering, Aalborg: Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning.

Det forventes, at I i studiegruppen har diskuteret Mezirow´s tekst Mezirow, J. (2000). Learning as Transformation: Critical Perspectives on a Theory in Progress samt har diskuteret situationer: hvor du har lært noget, som ændrede dit syn på dig selv eller dine opgivelser. Hvad satte processen i gang? Hvad skete der undervejs? Hvordan blev du klogere? Hvad gjorde du…?

Forbered en fremlæggelse med udvalgte eksempler for hele holdet (max 10 minutter)

(12)

12 11. og 12. lektion: Didaktik og kompetenceudvikling

Mandag d. 22. oktober kl. 10.00 - 12.30 og 13.30 - 16.00

Underviser: Kristina Mariager-Anderson Bi-lærer: Maria Marquard

Sted: D165

Formål: At de studerendende opnår indsigt i og forståelse for forskellige perspektiver på didaktik, samt at de med afsæt i præsenterede læringsmodeller kan diskutere didaktiske begreber relateret til konkrete uddannelses- og kompetenceudviklingsforløb fra eget arbejdsområde.

Indhold: Kort opsamling / præsentation af Illeris, Jarvis, Ellström og Pernemanns læringsmodeller.

Præsentation og diskussion af didaktiske teorier og begreber, samt konkret arbejde med planlæg- ning og begrundelse af uddannelsesforløb på grundlag af didaktiske overvejelser.

Armitage, A., Bryant, R., Dunnill, R., Hayes, D. & Renwick, M. (2003). Teaching and Training in Post-Compulsory Education. Norfolk: Open University Press. Side 60-90.

Knowles, M. S. (1986). Using Learning Contracts. London: Josey-Bass. Side 38-72.

Winther-Jensen, T., Holm-Larsen, S., & Wiborg, S. (2001). Undervisning og læring – almen didak- tik og skolen i samfundet. København: Kroghs Forlag.

Illeris K. (2006). Læring. Roskilde: Roskilde Universitets Forlag. Kap.3, side 35-44, kap. 4.1-4.5, side 44-57, kap. 5.2, side 66-70.

Kolb, D. A. (1984). Experiental Learning. Experience as the source of learning and development.

New Jersey: Prentice Hall. Kap. 3, side 39- 60.

Ellström, P.-E. (1996). Rutin och refleksion. I: Ellström, P.-E., Gustavsson, B. & Larsson, S.

Livslångt lärande (kap. 7). Lund: Studentlitteratur AB.

Perneman, J.-E. Tankeboken – en form för erfarenhetens och refleksionens gestaltning. Lokaliseret 27. april 2012 på World Wide Web:

http://www.hu.liu.se/hel_1/rost/1.56372/PernemanTankebok.pdf

Diskuter i jeres studiegrupper konkrete uddannelses- og kompetenceudviklingsforløb fra jeres dag- lige arbejde. Udvælg et eksempel på et forløb, som er velegnet til videre diskussion og analyse.

(13)

13 13. lektion: At gennemføre undersøgelser på egen arbejdsplads

Tirsdag d. 23. oktober kl. 10.00-12.30

Underviser: Linda Kragelund Bi-lærer:

Sted: D165

Formål: Efter sessionen har den studerende

- fået viden om forskellige forskerpositioner og deres indflydelse på forskning/undersøgelser - fået viden om fænomenet "parallelprocesser" og om, hvordan sådanne processer kan påvirke forskning/undersøgelser

Indhold: Undervisningen vil dreje sig om forskellige forskerpositioner og om parallelprocesser, der kan have betydning for forskerens/undersøgerens forhold til det felt han eller hun forsker

i/undersøger. Undervisningen tager udgangspunkt i mine (Linda Kragelunds) erfaringer med at gennemføre forskning på egen arbejdsplads og aktionsforskning med praktikere.

Desuden vil fokus være på, hvilke dilemmaer/problemer/udfordringer I tænker, I vil kunne komme til at stå i, når I skal generere data til jeres modulopgave.

Undervisningen er organiseret med oplæg, gruppearbejde i studiegrupperne og diskussion i plenum.

Høie, M. (2001). Om at forske i egen eller andres praksis. Nordisk Pedagogik, vol. 20. (4), 263-277.

Kragelund, L. (2007). Dilemmaer ved at gennemføre forskning i egen organisation. Klinisk Sygepleje, 21. årgang. (1). København: Munksgaard.

Kristiansen, S. & Krogstrup, H. K. (1999). Feltroller og feltrelationer. I: Kristiansen, S. & Krog- strup, H. K. Deltagende Observation. Introduktion til en forskningsmetodik (Kap. 4, side 99-130).

København: Hans Reitzels Forlag.

Kvale, S. (2005). Om tolkning af kvalitative forskningsinterviews. Nordisk Pedagogik (1), 4-15.

Universitetsforlaget i samarbejde med Nordisk Forening for Pedagogisk Forskning.

Overvej hvilke dilemmaer/problemer/udfordringer I tænker, I vil kunne komme til at stå i, når I skal generere data til jeres modulopgave.

Overvej hvilken type data i vil generere. Vil I f.eks. gennemføre et interview, observere en kollega/elev/studerende/andre, lave en case eller en praksisbeskrivelse.

Læs som minimum den litteratur der ovenfor er kaldt "primær litteratur".

(14)

14 14. lektion: Individuel læring i heterogene grupper

Tirsdag d. 23.oktober kl. 13.30-16.00

Sted: D165

Formål: Et særligt karakteristikum ved voksne målgrupper er, at de ofte er heterogene både, hvad angår alder, uddannelsesbaggrund, arbejds- og livserfaringer. Det kræver særlige overvejelser og arbejdsformer at skabe rammer for gensidig læring i heterogene grupper.

Mål: at de studerende har opnået indsigt i mulig betydning af den enkeltes personlige og kulturelle baggrund, praksislogik, intra-gruppeprocesser og inter-gruppeprocesser, primær intersubjektivitet og kropsskema for mødet med andre i heterogene grupper. Indsigt i relevante didaktiske overvejelser og konkrete arbejdsformer i undervisning af heterogene grupper.

Indhold: Gennem dialog- og erfaringsbaserede arbejdsformer at diskutere forskellige perspektiver på mødet og læring i heterogene grupper bl.a. Bourdieus’ habitusbegreb, projektioner, inter- og intra-gruppeprocesser, differentiering, tværmodale perceptionsformer, primær intersubjektivitet og kropsskema.

Væver, M. S. (2004). Kropslig mening og betydningsdannelse. I: Køppe, S. et. al., Kroppen i Psy- ken (side 139-173). København: Hans Reitzels Forlag.

Lahdenperä, P. (2008). Interkulturelt lederskap: förändring i mångfald. Lund: Studentlitteratur AB.

Side 25-35 og 55-64.

Visholm, S. (2004). Intergruppedynamik. I: Heinskov, T. & Visholm, S. Psykodynamisk organisa- tionspsykologi: På arbejde under overfladen (side 127-159). København: Hans Reitzels Forlag.

Høiris, O. (1993) Pierre Bourdieu og antropologi. Jordens folk 1993 (2).

Tekster forventes læst.

Overvej på den baggrund relevante karakteristika i de arbejds- og private grupper, du selv indgår i.

(15)

15 15. og 16. lektion: Workshop Adult Learning – What is Learning?

Torsdag d. 8. november kl. 10.00 – ca. 14.00

Underviser: Peter Jarvis Bi-lærer: Maria Marquard

Sted: D165

Formål: At de studerende har fået et indblik i Peter Jarvis’ s teorier om voksnes læring samt et in- ternationalt perspektiv på voksenpædagogik og voksenlæring.

Indhold:

Litteratur: Jarvis har ikke anbefalet særlig litteratur.

Det anbefales at læse opgivet litteratur, (art. i kompendium) til Linda Kragelunds session 9 om Jar- vis begreb ”disjuncture”, og til Maria Marquard og Lis Hemmingsens sessioner 2. og 5. om ”Be- comming” og ”Being”.

Jarvis har ikke anbefalet særlig forberedelse

(16)

16 17. lektion: Fælles forelæsning. Barndom og arkitektur. Rum til danske børn gennem 300 år

Fredag d. 9. november kl. 10.00 - 12.30 (kaffe 9.30-10.00)

Underviser: Ning de Coninck-Smith, Professor m.s.o., Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Bi-lærer:

Sted: Aulaen

Formål: Målet med forelæsningen er at give de studerende et indblik i omfanget og karakteren af byggeri til børn gennem 300 år. Forelæsningen vil præsentere dem for forskellige typologier fra skoler til daginstitutioner, fra hospitaler til legepladser, ligesom der vil blive lagt vægt på at vise og diskutere de metodologiske greb, som ligger til grund for arbejdet.

Indhold: I ord og billeder gennemgås en række forskellige rumtyper, som er opført af voksne til børn. Der lægges vægt på overblik og lange linjer, men også på at give de studerende indsigt i den del af barndommens kulturhistorie, som materialiserer sig i de enkelte bygninger fra skoler til hospitaler, fra legepladser til asyler, fra børnehaver til legepladser. Husenes plads i arkitektur- og kul- turhistorien behandles, ligesom de forskellige greb, der ligger bag arbejdet med deres kulturhistorie gennemgås og diskuteres. Der foretages afslutningsvist et udblik til den internationale barndoms- forskning, hvor den såkaldte materielle vending har manifesteret sig stærkt i de seneste år, og de studerende orienteres om relevante udgivelser, bibliografier og tidsskrifter.

Coninck-Smith, N. (2005). Ej blot til lyst: Refleksioner over offentligt byggeri til børn gennem 250 år I: Larsen, K. Arkitektur, krop og læring (side 69-87). København: Hans Reitzels Forlag.

Coninck-Smith, N. (1990). Where Should Children Play?: City Planning Seen From Knee-Height.

Copenhagen 1870 to 1920. Journal of Children’s Environment Quarterly 7 (4), 1990. 54-61.

Coninck-Smith, N. (2010). Danish and British architects at work: a micro-study of architectural encounters after the Second World War, History of Education, Vol. 39, November 2010 (6). 713- 730.

Coninck-Smith, N. (2004). Healthy Souls in Healthy Environments: The Open-Air School Move- ment in Copenhagen 1905-1938, Medicina et Storia, IV/2004 (7). 121-136.

Coninck-Smith, N. (2011). Barndom og arkitektur. Rum til danske børn gennem 300 år, Aarhus:

Klim.

Gutman, M. & Coninck-Smith, N. (2008). Designing Modern Childhoods, New Jersey: Rutgers University Press.

Kinchin, J. (2012). Century of the Child. Growing by Design. New York: MOMA.

(17)

17 18. lektion: Læring og vejledning i praksis med udgangspunkt i Jarvis' begreb om disjuncture

Fredag d. 9. november kl. 13.30 – 16.00

Underviser: Linda Kragelund Bi-lærer:

Sted: D165

Formål: At den studerende efter sessionen

- har viden om Jarvis' læringsteoretiske begreb om 'disjuncture'

- er blevet præsenteret for, hvordan 'disjuncture' er videreudviklet i et konkret forskningsprojekt, hvor der blev udviklet en model for læring (Vindmøllemodellen)

-er blevet præsenteret for, hvordan Vindmøllemodellen er blevet brugt i et aktionsforskningsprojekt, hvis formål var kompetenceudvikling blandt vejledere

- er blevet præsenteret for Lauvås & Hansdals' 'Vejledningssløjfe' og har fået kendskab til, hvordan den er brugt i et aktionsforskningsprojekt med fokus på kompetenceudvikling blandt vejledere

Indhold: I undervisningen vil jeg (Linda Kragelund) vise, hvordan jeg har brugt og videreudviklet Jarvis' begreb om disjuncture samt udviklet en model for læring (Vindmøllemodellen). Desuden vil jeg redegøre for, hvordan modellen er blevet brugt i et aktionsforskningsprojekt, der havde fokus på kompetenceudvikling blandt vejledere.

Undervisningen har jeg delt op på følgende måde:

1. først vil jeg præsentere 'Vindmøllemodellen' for jer, herunder introducere Jarvis' begreb om disjunture

2. dernæst vil jeg præsentere jer for resultater af aktionsforskningsprojektet 'Udvikling af lærings- miljø i psykiatrien'. Jeg vil fokusere på resultater, der drejer sig om 'Vindmøllemodellen' og om vejledning af studerende i praksis.

Undervisningen vil bestå af oplæg fra mig, summemøder to og to mellem jer og diskussion i jeres studiegrupper samt fælles drøftelse.

Jarvis, P. (2009). Learning. I: Jarvis, P. Learning to be a person in society (side 24 -31). London &

New York: Routledge.

Kragelund, L. (2007). Kategoriseringsmodel for sygeplejestuderendes læreprocesser: et

arbejdsredskab for studerende og deres kliniske vejledere. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole & Psykiatrien Region Sjælland.

Lauvås, P. & Handal, G. (2006). Vejledning og praksisteori. Århus: Klim. (side 194-219).

Jarvis, P. (2000). Den menneskelige naturs læring. I: Illeris, K., Tekster om Læring (side 139 -150).

Frederiksberg: Roskilde Universitets Forlag.

Kragelund, L. (2011). The Windmill of Learning Processes: A learning and teaching tool for stu- dent nurses. Nurse Education Today 31(1), 54–58. Elsevier Ltd.

Læs den litteratur, der ovenfor er nævnt som "primær litteratur".

(18)

18 19. lektion: Policy og fornyelsens pædagogik: evaluering, effekt og evidens

Lørdag d. 10. november. kl. 10.00-12.30

Underviser: Michael Søgaard Larsen Bi-lærer: Maria Marquard

Sted: D165

Formål: - At de studerende får viden og forståelse for anvendelse af evaluering på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner bl.a. i forbindelse med fornyelsesprocesser.

- At de studerende får viden og forståelse for forskellige metodiske tilgange til evaluering.

- At de studerende får viden og forståelse for karakteren af den viden, som evaluering kan munde ud i.

Indhold: Der reflekteres over den øgede vægtlægning som evalueringstiltag i samfundet i de senere år er forbundet med. Der præsenteres forskellige videnskabsteoretiske og designmæssige positioner på evalueringsområdet. Karakteren af mulige udbytter forbundet med gennemførelse af evaluering drøftes: kvalitetssikring, legitimering, viden, evidens?

Undervisningen vil være forbundet med praktisk øvelse.

Krogstrup, H. K. (2011). Kampen om evidens: resultatmåling, effektevaluering og evidens.

København: Hans Reitzels Forlag.

Akin, M. C. (2011). Evaluation essentials From A to Z. New York: Guildford Press.

Shaw, I. (2011). Evaluating in Practice.2^nd ed. Farnham: Ashgate.

Reflekter over det seneste evalueringstiltag på din arbejdsplads. Skitser på den baggrund en realistisk alter- nativ evalueringsplan.

(19)

19 20. lektion: Evaluering

Lørdag d. 10. november kl. 13.30 – 16.00

Sted: D165

Formål: At de studerende med afsæt i egne erfaringer og teori (til ses.19) om evaluering opnår ind- sigt i valg og hensigter i forskellige former for evaluering. At gøre sig erfaringer med evaluering ved at evaluere modul 1 som eksemplarisk proces.

At de studerende kan relatere evaluering til didaktik, evidens, konkret planlægning af uddannelses- forløb og læreprocesser for voksne.

Indhold: Modul 1 bruges som konkret afsæt for stillingtagen til og tilrettelæggelse af, hvad der skal evalueres, for hvem der evalueres, med hvilket formål og hvilke spørgsmål og evalueringsformer, der kan anvendes for at nå de ønskede mål. Evalueringsform er bl.a. inspireret af reflekterende te- ams.

Litteratur: Tekster til session 19

Studieordningen for ”Master i voksnes læring og kompetenceudvikling”

Studieordning for modul 1.

Tekster (til lektion19)forventes læst.

Kig tilbage på indhold, arbejdsformer, tilrettelæggelse af Modul 1. Overvej hvad du ønsker at evaluere, med hvilket formål og i hvilken form.