116
sig i de indhuggede og delvis bemalede B illed er paa Klippesiderne.
Gennemgangen a f den Fangstm agi, der ligger gemt i disse B ille der, er et a f de interessanteste A fsn it i Bogen. Gennem Jæ vnførelse med m oderne V idnesbyrd om Jagtm agi er det lykkedes F o rfa tte ren at sandsynliggøre H elleristningernes S tillin g i K ulturm iljøet.
F ø rst sent kom m er Bondebruget til Norge. R igtigt Fodfæ ste vinder det iflg . Gjessing først i Slutningen a f yngre Stenalder.
Denne U d v ik lin g hænger n atu rlig t sammen med N aturforholdene, der ik k e var den nye K u ltu rfo rm særlig gunstig. Forfatteren hæv
der da ogsaa som et karakteristisk Træ k i Norges K u ltu ru d v ik ling, at Fangstku lturen ik k e her (som f. Eks. i Danm ark) nogen
sinde h a r ladet sig knæ kke a f den nye Erhvervsform . Denne sid
ste m aatte tilogm ed fra første Fæ rd baseres paa Sam virke med Fangstku lturen fo r overhovedet at kunne eksistere. U d a f Syn
tesen m ellem disse to saa fo rskellige Erhvervsform er, der desuden efter Gjessings F re m stillin g har hver sin O prindelse (en østlig, cirk u m p o la r og en sydlig, forasiatisk), gror den B landingskultur, der b liv e r Norges K u ltu rh isto rie frem til idag, og hvis første V id nesbyrd var at fin d e i Bopladslagene fra H u le r og H eller. O p rin delsen til et saa vigtigt Le d i norsk B on dekultur som Sæterdriften v il Forfatteren søge i denne Sam mensm eltning. Bogen afsluttes med en fy ld ig Litteraturfortegnelse og et fo rb illed lig t, fy ld ig t Sag- og Navneregister.
H olger Rasmussen.
Norsk Jernskulptur.
Arne Nygård-Nilsen: N o r s k j e r n s k u l p t u r I— II. I Serien Norske Minnesmerker. I. W. Cappelen. Oslo 1944.
Beundringsvæ rdigt mange fornem m e P u b lik a tio n e r lykkedes det Norge at faa udgivet i de haarde Krigsaar. Som Fortsættelse a f Johan Meyers store Væ rk om »Fortids Kunst i Norges Bygder«
h ar m an saaledes paabegyndt en ny statelig Serie om den n atio nale Textilku nst, h v o ra f der er udsendt Helen Engelstad: N o r s k e r y e r (Serie II N r. 1, udgivet a f Kunstindustrim useet i Oslo 1942). Samme Fo rfatterin d e har, ligeledes fo r Kunstindustrim useet i Oslo, udarbejdet »M e s s e k l æ r o g A l t e r s k r u d . M i d d e l a l d e r s k e P a r a m e n t e r i N o r g e « (Oslo 1941). Og i Serien N orske M innesm erker er udkom m et Th. Krohm Hansen:
N o r s k e V e l k o m s t e r f r a L a u g s t i d e n (Oslo 1942).
M en den P u b lik a tio n , der ved sit Em ne har stærkest B ud til D anm ark, er den nuværende norske Rigsantikvars Væ rk om norsk Jernskulptu r, h vilket i Hovedsagen v il sige de støbte Jernovne,
117
der var et betydningsfuldt Led i T villin g rig ern es indbyrdes Ø k o nom i in d til A d skillelsen 1814. N atu rlig v is m odtog D anm ark fo r sit K o rn baade Træ, M etaller og Jern i andre Form er, men O v
nene blev de monumentaleste K u ltu rm in d e r om denne F o rb in delse. I Fo rm a f Bilæggere eller V indovne (sjældnere Kam in- plader) naaede de frem overalt i D anm ark til Slotte og Herre- gaarde, Købstæder og Landsbyer. I Bogen m øder vi atter og atter danske Navne, Stormænd, Handelsm æ nd og Kunstnere. D anm ark har ogsaa givet B idrag til Nutidens O vnstudier (Jørgen O lrik s Bog om Gamle Jernovne 1912), a d sk illig t a f M aterialet er hentet fra vort Land, og Fo rf. retter en særlig T a k til Lensbaron H. B e r
ner Schilden H olsten og A rk ite k t Ebbe Berner fo r virksom Støtte.
Men selvsagt har Nordmændene selv trukket det store Læs, og Forarbejderne til Væ rket h a r staaet paa i over 20 Aar, eller ret
tere over 40 Aar, da H a rry Fetts Katalog over N orsk Folkem use- ums U d stillin g 1905 er den første Begyndelse.
E fte r indledende K a p itle r om de norske Jernvæ rker, om I ld stedets U d v ik lin g fra Arne til Ovn, om Støbeteknik og om Renais- sancetidens tyske Ovne behandler F o rf. den norske P ro d u k tio n i historisk Rækkefølge. E n allerede af O lrik paapeget jydsk Ovn med danske Borgernavne fra 1615 bestemmer F o rf. med Rette som tysk Im port. Den norske Jernudvinding indlededes vel under C hristian 3, men den norske O vn fab rik ation begyndte først under C hristian 4, efter at der 1624 var oprettet et Kom pagni. Det æld
ste kendte A arstal paa en norsk O vnplade er 1632. H u rtig t naaede m an da til at frem bringe sm ukke Arbejder i udpræget B ruskstil, der overgaar de samtidige, a f Trediveaarskrigens K u ltu rstagn a
tion mærkede tyske Produkter. Den egentlige B lom string kom dog først efter 1660, da Begynderperiodens bibelske og heraldiske M o tiver suppleredes med historisk-politiske, foruden »Reklam er« fo r Bjergvæ rksdriften, alt under stærk P a a v irk n in g a f den første E n e voldstids frodige M edaillekunst og alt i B arokstil. Det tidligste Kongeportræ t paa en norsk Ovn, der betegnende nok fo restiller Louis X IV , ombyttes h u rtig t med C h ristian 5 og hans Efterfølgere, ledsaget a f deres D ronninger, af N avnecifre og Vaaben, m ed et Islæt af U lrik Fred. Gyldenløves norske Interesser og en T ilg ift af p o litisk Satire rettet m od G riffe n fe ld og senere m od Sverige.
Efterhaanden blev Em nevalget meget rigt; F o rf. glem m er ikke at fremhæve R elieffer med de gaadefulde sørgende Verdensdele, der satte Jeppe Aakjæ rs barnlige Fa n ta si i Sving. M ed Rokokotiden kom en ny Vending, idet m an nu i stigende Grad foretrak at se Guder, K avallerer og Bønder paa de nye brændselsbesparende Etageovne, og endnu mere under Nyklassicism en, de R eliefferne
118
efterhaanden næsten gik af Brug, medens Ovnene fik Fo rm af antike Gravsteder eller endogsaa a f antike Statuer, det sidste h e l
digvis ku n i Undtagelsestilfæ lde.
F o rf. giver grundig Besked baade om Ikonografi, Stilform er og Värm eteknik, men hans H ovedm aal er at bestemme de enkelte Jernvæ rkers Frem bringelser, deres Lederes Indsats og de K unst
nere, der bistod dem. T itelo rd et Jern sku lp tu r kan synes lid t m is
visende, da det kunstneriske Arbejde i V irkeligheden leveredes af Billedskæ rerne, som skar Træ m odellem e, og Bogen drøfter da ogsaa en Ræ kke Billedskæ rere. A lt dette kan virke noget flim rende og uoverskueligt, men andet er vel ik k e m uligt, naar man betænker Em nets Rigdom og Mangesidighed, som ogsaa h a r tvun
get t il at sammentrænge de talrige Illustrationer. E t efter Je rn væ rker ordnet K atalog tæ ller ik k e m indre end 784 Num re, h vo r
t il endda kom m er et foreløbigt, langt fra kom plet T illæ g over godt 100 jem støbte Gravmæler. Registre over M otiver, Person- og Sted
navne letter i høj G rad Brugen a f Bogen.
D anske M useum sfolk bø r flittig t benytte denne udmærkede Bog. T il meget v il de n ikke genkendende, andet v il være dem nyt og læ rerigt. Den kan ogsaa hos os give A nledning til, at fo r
svundne, a f F o rf. efterlyste O vntyper genfindes, og den burde føre til, at de rig h old ig e Serier a f denne Art, som danske Museer rum mer, men fo r en stor D el har m agasineret paa G rund a f P la d s mangel, atter kom frem fo r Dagens Lys. I det m indste eet Sted burde m an kunne se en statelig Repræ sentation a f disse dansk- norske K ulturm inder.
C. A. J.
