Bonden i hovedet

Bonden i hovedet

JoachimJunges

etnografi

1700-tallets danske almue

AfNiels Jul Nielsen

Fugtighedenerundertidensaastor, atLoftet drypper... Men

atden udvendige Luft ikke skal trække ind, da lader hanom¬

hyggelig alle Vinduer nagle ogkline ^... LigesomBonden er

indtagenafalt det, ^somtrodser afStyrke,^{saa er}han^ogi Hen¬

seende tilFarverneetBarn i sinSmag;han elsker derfor alt det,somgiøretstærkt indtrykpaaSandserne ...Er han riig da finder han snart en eller anden omvandrende Apelles, der

overmaler ham Vægge og Dørre ogHylder ogKister ogalt

medde meestcontrasterende Farver.

Hver har vi vor mening om,hvordan ethjem skal lugte, hvor frisk luften

skal_være,hvormegetpladsmanskal have, hvorrentogryddeligtmanskal

bo. Ovenståendeertydeligvis ikke formuleret af den bonde, der har levet i

stuerne. Det erskrevet af én der ikke har følt sig hjemme^- dererklamt,

møblerneerfor_grove, farverne for skrappe.

Forfatteren erJoachim Junge ^-præst i Bloustrød sogn i Nordsjælland.

Udsagnene stammer fra en bog han udgav i 1798: »Den nordsiellandske

Landalmues Characteer, Skikke, Meeninger og Sprog« (1). Bogen er et eneståendevidnesbyrdometmøde mellemforskellige kulturer. Dengiver,

overnæsten trehundrede sider, etfængslende indbliki, hvorsværtdetvar forenøvrighedsperson medenakademisk baggrundatforstå almuens leve¬

vis.Jungeserhosbønderneenanden mådeatopføre sig på, enandenver¬

den -han beskriver dem næsten som enanden slags mennesker. Joachim Jungeselv var søn afen glarmesterogblev født i Odense 1760. Efter stu¬

dentereksamen tog han til København og blev i 1786 cand.theol. Hans københavnskeomgangskredsvardetakademiske borgerskab, hvor hanvar

en anset skribent. En tilsyneladende lovende akademisk løbebane blev imidlertid afbrudt, da han i 1791 besatte præsteembedet i Bloustrød sogn med anneksetLillerød. Herblev hantil sindød i 1823.

Enmeget stordelaf den videnogforskning vi harom,hvordan»folket«

eller såkaldt»almindelige mennesker« levede, tænkteogopførte sig, indtil

dette århundrede, bygger faktisk påudsagn fra personer, der selv levedei

helt andre sammenhænge, typisk i en borgerlig-akademisk kultur. Det er

vigtigt atgøre sig klart,atenbogsomJoachim Junges vidner lige såmeget

om hans _egen kultur, som om de bønder, den explicit omhandler. I det følgende vil jeg derfor lægge hovedvægten på, hvad der egentligerforegået

inde iJungeshoved, førendhan harsatpennentilpapiret. Determedan¬

dre ord ikke såmegetbondekulturen i sig selv,men densperceptionjeg vil læggevægtpå:Hvad harenøvrighedspersonsomJungeføltogopfattet ved

sit møde med bønderne? Hvordanerbøndernes fremmedartede livsmåde blevet»oversat«tilforståelige sammenhænge i hans hoved? Hvilke forhold ligger udenfor hans synsfelt? Kort sagt: Hvordan er en så vigtig kilde til

bondekultur i 1700-talletegentlig blevet skabt?

Junges boger enaf demegethyppigt brugte referenceromalmuen. Bogen

ergenudgivettregange: 1 1824,1844ogi 1915. Kulturhistorikere betragter

ogbruger almindeligvis bogen somkildeskrift-som en samling af udsagn

ombondelivforknaptohundrede årsiden,50-100 årførklassikereafbl.^a.

H.F. Feilberg ogE. Tang Kristensen. Et udtryk herforerden hidtil sidste udgivelse fra 1915.Ved dennelejlighed forsynede udgiverenHansEllekilde, folkemindeforsker_ogmangeårig arkivarpå DanskFolkemindesamling, bo¬

gen meden fyldig indholdsfortegnelse (iJunges egen udgave^varderingen

form for inddeling i afsnit). Ellekildes registrering af indholdet var et nærliggende initiativ til atforøge brugsværdien af bogen indenfor den her¬

skende historikertradition-opdelt i diverse underdisciplinersom dragt-, bygnings-, religionshistorie, senere også barndoms-, mentalitetshistorie

osv.Deforskellige specialforskere kunne^gennemEllekildes indholdsforteg¬

nelse hurtigtopsøge en 1700-talspræsts oplysningerom bonden på netop deresfelt. Dererikkenødvendigvisnoget forkert iensådan anvendelseaf bogen,sålængeman ersig bevidst,atdefærreste udsagn uproblematisk kan

hives ud afbogens sammenhængogtagesfor pålydende. Deterbl.a. derfor jeg i det følgende, fremforatfocusere på bønderne, vil kaste lys på denper¬

son, derharformidlet sine indtryk tilos.

Skal mantrænge ind i Junges perception afbønderne, hans »konstruk¬

tion« afbondekulturen,erdet nødvendigtatgøretoting: For det første skal

man have kendskab til de »redskaber« (begreber f.eks.) han har haft til rådighed i udvælgelsenogfortolkningen af det han har observeret-medan¬

dre ord hansforudsætninger for, på etnologisk vis, at giveetbillede afen ham fremmed kultur. For det andet måmandrage deessentielle aspekteri bogen ud.Umiddelbarterbogennemligetvirvar af oplysninger på forskel¬

lige niveauerogmedforskellig relevans. Men bag den fuldstændige mangel påydre systematikerderen implicit logik,en underliggende struktur, der

binder defragmenterede oplysningersammen.

rod

ii®ÉÄi

MÄ

•^r/r'ÅXOAmi

.Yf\-

'Å(ov{roc£

9«n~

Jfovrftri

IlfiifS

mmm isSSiÄi»

I..uclseröd

■AVA

& fyAefmtji

fOrdrl ,,*Ö<J-

st'/I

>cA

^/r.Ar/A-(c*r,

OMJ~e.

JatvrocC

fitotw.j^Aoffe

Sindelagsetikken

det etnologiske projekt

Med »DennordsiellandskeLandalmuesCharacteer, Skikke, Meeningerog

Sprog« ville Junge giveetbillede afbondenslivsverden i sin helhed. Han ville ikke blot beskrive bondekulturensydre fremtræden (»... Skikke, Mee¬

ningerog Sprog«), hansøgte samtidig atforstå sammenhængen til etbag¬

vedliggende kompleks af normer, holdninger og livssyn (»Characteer«).

»Karakter« er i mine øjne bogens nøglebegreb. Når Junge viste denne så

storinteresse har det sammenhæng med hansplacering i samtidens debat påisærdetreligiøse ogfilosofiske område.

Ianden halvdelaf 1700-tallet varderitoneangivende kredse almindelig enighedom,atfremskridtvardet overordnedeformål med menneskelivet- mender^varheftig stridom,hvad fremskridtkonkretindebar. Som mange andre lagde Junge afstand til en »ren« rationalisme. Han indtog et kan¬

tianskstandpunkt, der både gjordeopmedogtilpassede sig fornuftsfiloso-

fien: Verdenerikke blot overladt til menneskets fornuftsbestemtehandlen,

ogGudblotenoprindelig skaber-Guderetideelt moralskogfornuftsmæs¬

sigtbillede, hvorefter mennesket skalleve. Detindebærer,atmennesket al¬

tid skal vurderes efter denovervejelse, der ligger bag dets handlinger (her¬

overfor ville rationalisterne blot vurdere virkningen - den ydre fremtræ¬

den).Deterpå dennebaggrundatJunge har såstoreninteresse isindelaget

- det ^somhan kalder »Characteeren«.

Jungesøgersåledestil stadighed de overvejelserogmotiver, der ligger bag

bøndernes handlinger. Han er simpelthen interesseret i at forstå almuen

som en kulturelstørrelse,enetnologaf sin tid. Som det hedder på bogens

treførste linjer: »Man læsertit nok, hvorledes Bonden bør være; herseer man derimod hvorledes han er eller i det mindste forekommer mig at

være«.

Dererintetbemærkelsesværdigt iatJungesomembedsmandskriverom bondestanden. Hansbogerblotetblandtmangeskrifteromalmuenfraen

ivrigt diskuterende øvrighed i slutningen af 1700-tallet. I oplysningstidens fremskridtsdebat var også almuen blevet bragt på bane - dels udgjorde

BloustrødSogn.KortfraSogneprotokolca.1820. Stortsetsomfra midtenaf

1790erne. Bloustrød_sogn, idetdaværende Hørsholm amt, varkendetegnet

ved et bakket _ogskovfyldt terræn med en mager agerjord. Dette krongods

havdei1759-61dannet rammen om landetstidligstereformer med bønder¬

godsetsovergangtilarvefæste eller selvejerskab. Idefølgendeparårtierblev jorderne udskiftet isognetsfire landsbyer-Bloustrød1773, Ludserød1787,

Kettinge1787ogSelsmark 1780 (omskiftet 1799). Præstegården ligger syd¬

ligstiBloustrød by. (Matrikelarkivet.)

bønder den eneste producerende stand (og skulle brødføde de andre stænder), delskunne almuen fungere somdet medium igennemhvilket de borgerlige skribenter (under indskrænkninger i ytringsfriheden) kunne til¬

kendegive deres^egeninteresse i borgerlige frihedsrettigheder. Almuedebat¬

tenangik forenkletsagt,hvordanmankunne skabeenudviklingfraet »tra- ditionalistisk« drevetlandbrug udennogenårligproduktionsforøgelsetilet

»moderne« landbrug med en stadig akkumulation - mange så en parallel modsætning mellemen»traditionalistisk« bondeog en»moderne«.

Jungevarogsåinteresseret i denne modsætning,menhanville vise,atde ændringersomtiden fordrede i bondesamfundet ville støde på langtstørre hindringer end man umiddelbart forventede. Han havde blikfor, og ville give samtidenenerkendelseaf,hvorgrundlæggendeforandringer der skulle til, hvis almuen somkulturelstørrelse skulleomformes -enerkendelse af

hvorlangt almuekulturenvarfra samtidens idealerom en»moderne« bon¬

destand.

Forudsætninger

kulturforsker

Hvilke forudsætninger havde Junge så for at gennemføre sit etnologiske projekt?

Først_ogfremmestvardernaturligvis »feltstudierne«gennemdentid han

havdeværetiBloustrød. Sompræsthavde hanmangekontaktertilmenne¬

skeneisognet.Handøbte, konfirmerede, viedeogbegravede dem,prædike¬

de for dem hver_{uge og var}deresformyndersomden lokaleøvrighedsper¬

son.Han kunnei Bloustrød observeredagligdags hændelser i landsbygaden, pågårdeneogudenfor kroen-somhelhed har hanhaft gode muligheder for

at lære folkatkende_ogfå indblik i deforskellige familier.

Detervelkendtatundersøgelseraf kulturelle forholderafhængige af de metoder,synsvinklerogbegreber, der benyttes-bevidst eller ubevidst. En præst som Joachim Junge har selvfølgelig også haft sine »redskaber«. Et

nærmerekendskabtilJungesbegrebs-og normverdener enaf nøglerne tilen forståelse af hansbog. Herfindermandet metodiske værktøjsomhan har benyttet sig af i sin kulturforskning (2).

Grundlæggende i Junges begrebsverden ertvedelingen af mennesket ien

sanselig delogienfornuftsdel-mednuanceforskelleengenerel delafvest¬

lig filosofi siden antikken. For Junge bliver denne dualisme helt fundamen¬

tal somforklaringsinstrument. Sanseverdenen kendetegnes ved tilbøjelig¬

hed, affekt, følelser, umiddelbarhed, instinkt. Det er legemets og kødets verden,sommennesket hartilfællesmed dyrene-det udvortes menneske.

Fornuftsverdenen erden deradskiller mennesket fra dyrene, detegentligt menneskelige, sjælen,ånden; deterden, der kangøremennesketuafhængig

Gud

O

teleologi/fornuft/moral/ånd

Dyr mekanik/instinkt/sanser/kød

IllustrationafJunges begrebsverden.Hvismennesket aleneladersigstyreaf

sinetilbøjeligheder, lever det, somdyret, udelukkende i sanseverdenen. Den

størst mulige fornuft skal til stadighed tilstræbes. Ingen kan imidlertid leve fuldstændigt uafhængigt afsinesanser-kun Guderalene moral.

afnaturen- det indre menneske. Mennesket _er, i Junges øjne, i enstadig kamp mellem, på deneneside, efterstræbelsen afstørstmulig moral,ogpå

den anden sidelysterog tilbøjeligheder.

Nårman skal karakterisere Jungesballast som kulturforskerer det helt uomgængeligt at inddrage hans kendskab til den tradition, der allerede i

1700-tallet eksisterede som »etnografisk« genre. Genremæssigt gik denne

litteratur fra ^rene rejsebeskrivelser til mere gennemgribende værker om

»fremmede«. Et eksempel på detsidste, somJunge flittigt henviser til, er den romerske historieskriver Tacitus«Germania, dergiveretbillede, ikke

blot afgermanernessæderogskikke, menogsåaf deres livsmåde i bredere

forstand^-dereslivssyn,deresnormer,medandreord detsomJungekalder

»Characteer«.Afsamme arter Herodotsbeskrivelse afdet erobrede Scy- thien, som Junge allerede stiftede bekendtskab med på universitetet. I

værker^somdisse fandtJungeetbillede,en idealtype,på »udyrkede« kultu¬

rer(befolket af»raa«mennesker)uberørteaf den civiliserede verden.Kort sagt: Hvadgermanerne varfor Tacitusogscythernefor Herodot-det blev

debloustrødske bønderforJunge.

Denneidealtype føjer sig gnidningsløst til hans normative begreber. I den

»udyrkede« kultur samles alle kendetegnene fra sanseverdenen^- det»raa Menneske«^erhelt styretaf sine sanser ogtilbøjeligheder. Hanersindbille¬

detpå menneskehedens begyndelse, mensJunge selvoghansligestillede-

der til stadighed tilstræber uafhængigheden af sanseverdenen - repræ¬

sentererudviklingens foreløbige kulmination.

Disse begreber, der peger på, hvad mennesket er, og hvordan det bør handle, harvirketstrukturerende påJungesfremstilling -de har bestemt,

hvilke forhold han harfremdragetoglagtvægtpå. Imodsætning til de fleste samtidige, mere prosaiske, almuebeskrivelser, har Junge øjnene åbne for

kvalitative ellerprincipielle forskelle i sindelaget-betydningsindholdet-

bagengiven handling. Og hans globalt orienterede kulturkendskabgørdet

lettere for hamatse en principielforskellighed mellem bondens kulturog hans_egen.

Men hvordan serdet så ud ^-det billede, sompræstengiver af sinesog¬

nebørn?

»... kun

Begyndere

Agerdyrkningen«

Joachim Junges helt overordnede konklusion på bondens livsmåde lyder

sådan: ^»... denHirscholmer Bonde lever ^... næstenidennaturlige Stand«

(s. 274).

Junge giver et billede afen levevis som den udfolder sig umiddelbart

udenfor hansegethjem. En livsmåde vidt forskellig fra hansegen,milevidt

fra hans idealer_om,hvordan mennesket bør leve. For Jungeerdenne opda¬

gelse ikke uforståelig - det eralarmerendeog til tider skræmmende, men det kanforklares.Nøglebegrebeterdet»raaMenneske«, denvilde, den pri¬

mitive, som stort set alle udsagn dermøntes påbønderne føjer sig ind i.

Dette vil fremgå af det følgende, hvor jeg har uddraget, hvad jeg opfatter

somdet essentielle iJunges billede, opfattelseogforståelse af bondekultu¬

ren.

Denlandøkonomiskesituation levnesikkemegetpladsi bogen,men den

bør omtales, idet det primært er landøkonomien, der er på reformtidens dagsorden i slutningen af 1700-tallet. Deterherigennem Junge indskriver sig i samtidens almuedebat.

Generelt stårdet, i følge Junge, elendigt til med landbruget i Bloustrød,

deterineffektivtpåallefronter-»...Bønderne...erendnukun Begyndere

iAgerdyrkningen«.Påtrodsaf udskiftningenerder»... heleByersMarker,

derikke ere indhegnede, end ikke fraskilte fra detilgrændsedeByers Lod¬

der«(s. 99). Bonden»...forsømmer eialiene selvatplante levendeGierder,

men han fordærver [vedtyveri] dem endog for andre...«(s. 118). Husflid,

der kunne holde bondens udgifter til håndværkere og markedsvarerpået lavtniveau, ligger ligeledes langt fra det ønskelige.

Jungesbeskrivelseogkritik af det landøkonomiske »stade«erdetmindst oplysende i hans bog. Han selv er ikke landbrugskyndig, og på dette felt

tåler han ikke sammenligning med tidens andre landøkonomisk interes¬

seredepræsterog godsejere. Imidlertiderdet fremstillingen af bøndernes produktive virke,der dannerafsæt forhanslangt mere interessante forsøg

Bloustrød kirke _og præstegård ^- tagetfra syd, bagsiden, før 1897, hvor præstegården nedbrændte.Kontrastenmellem den lokale øvrighedspersonog

menigheden manifesteredesigikke kunisindet. Selvepræstegårdenvar vur¬

deret tilfemgangesåmegetsombøndernes gårde,ogdetvarBloustrødsene¬

steejendom med plankeværk omkring.Ogsåindbosidentilkendegav iøjnefal¬

dendeforskelle^-præstegårdens inventar varafen helt anden standardog karakter. JoachimJungesstuerindeholdt eksempelvispyntegenstande^som potpourrikrukkerogfuglebure; hans spisestelvarværdifuldt^ogrigtdifferen¬

tieret. Altsammen karakteristiskevidnesbyrdom enborgerlig, urban kultur (7). (Allerød lokalhistoriske arkiv).

på at beskrive bøndernes karakter og den levevis, som har fascineret

ham.

Legemets

fylde

forsømte sjæle

Afgørende og altoverskyggende i Junges opfattelse af bønderne er deres mangel på perspektiv-enslags mental bremsefor enhver form for fremad-

skuen_ogrationalitet. Bondensåndeligeevnerrækker,ifølge Junge,simpelt¬

hen ikke til at kunne skyde et umiddelbart behov til side til fordel for et langsigtet mål. Bondenerheltstyretaf sine tilbøjeligheder.

I Junges øjneerden ringe åndsvirksomhedmuligvis uundgåelig: »maa- ske ^var han [bonden] heller ikke tient med denne Aandens alt for store Vext;thi Erfaringsynesatvise,atligesom deneneDeelaf Menneskettager

til i Styrke, saa tager den anden til i Svaghed, men han behøver mere et stærkt Legeme end en stærk Aand« (s. 960- Sjælelivets ringe kår eraltså

snævertforbundet med bondens veludvikledelegeme.

Den skæve vægtning mellem åndogkropargumentererJunge for påen meget konkret facon. Han serdet simpelthensom etspørgsmålom, hvad

derindtagespådetoområder.Enmegetanselig del af bogen består således

afredegørelserfor bøndernes legemlige fyldelyst-af både fastogflydende

kost. Denflydende ^-brændevin- fjerner endog den smule åndelige virk¬

somhed, der måtte^væretilstede »... Fylderiet ... berøver Mennesket det,

somegentlig giør det til Menneske« (s. 90). De ifolkemindeforskningen så højt besungne »gilder« opfattes af Jungenærmestsometdækkefor fylderiet

- »foratopfylde denne uskyldige Fordring [Tyldelysten] harmanher ved¬

tagetutallige GilderogSammenkomster« (s. 69f).

Den udtaltemangel påevnetil forsagelse afumiddelbare tilbøjeligheder

erogså stærktfremtrædende, når det gælder almuens indtagelseaf fast føde.

Junge bliver aldrig træt af, på også dette område, at nævne bøndernes manglendeevne til atholde måde. Den legemlige fylde, som i Jungesver¬

den skal begrænses til det mindst mulige, har en helt anden status hos bønderne, »... han giør sin Bug til enlille Afgud« (s. 127) - en del af den åndelige side ersimpelthen blevet forvist til legemet.

På dennebaggrunderdetnæppeoverraskendeatbøndernesreligiøse liv

lader meget tilbage at ønske. Hvor læren skulle afstedkomme, at menne¬

skets»...Sielgandske igiennemtrænges af Lysets Straaler...«(s. 216),erdet nogethelt andet der sker når den konfronteres med almuen, »Bonden, som ikke har_megenTid atanvendepaaLæsning, vil^oggierne beholde det han

eenganghar lært,ja endog Udtrykkene, for i paakommende Tilfældeatkun¬

nemeddele sine Brødredet, da hansaafaaerNavnafenYellærdMand...«

(s. 140). Hererikke rigtig taleom nogen indre opbygning af sjælen. Det^er

den håndgribelige udenadslære, dererkatalysatoren i almuens læretrang-

ikkeentilskyndelse tilatopbyggeenindre (»god«) karakter. Junge lader sig

ikke dupereafdenydre præstation -han interesserer sigfor sindelaget og kannemtse atbetydningsindholdet helt ændres i bondens mund.

Med andre ord^-legemetfyldespåbekostning af sjælen, bønderneerhelt

isansernesvold. Ifølge Junge.

Fra vegeteren

til vildskab

Det var - mente oplysningsmændene - nårbønderne havde fri fra deres nødvendige (legemlige) arbejdsopgaver,atderessjæl skulle udvikles. Men, ifølge Junge, levner bøndernes primitivitet simpelthen ikke plads tilen ro¬

ligkundskabsforøgelse: »Aands-Svækkelse hindrerham [Bonden] daofte,

især i hans_mange FrietimeromVinteren, atværevirksom til hans Fordeel

...Uvirksomheder enHoved-Ingredients i den siellandske Bondes Charac-

teer... dettevaretalmindeligt Characteer-Træk hos alle udyrkede Folk...«

(s. 97, 78). Ogprimitivitetengørdem helt udisciplinerede: »Detvarimmer

Tilfældet hos detudyrkede Menneske,atdetikke kan vandrepaaden gyld¬

neMiddelvei, detsøgerstedse Extremer« (s. 175)-desvinger fraren vege- terentil entilstand afvildskab, fra »Uvirksomhed« til de»sanselige Drif¬

ters vilde Udbrud« (s. 107). Der er f.eks. blandt bønderne »tusende Katzbalgereien [slagsmål]« og »den brede Kongevej er ... en bestandig Løbebane,ogVertshusene de Carceres, hvorfra^manidelig^serBønderneat fareud, formedgloende Hjulatjageforbi hinanden« (s. 152).

I Junges øjne gørden åndelige fattigdom ikke blot bønderne til dårlige

landmænd^-det ersimpelthen ethelt ukontrollabelt folkefærd.

Deterkunetmegetbegrænsetindtryk, der hér kan gives af Junges farve¬

rige og stærkt sanselige (paradoksalt nok) billede af den nordsjællandske

bonde. Detprimære eratslåfastatbøndernelevemådepånæstenethvert punkt-nårdefortolkesogbeskrives afJunge-erheltstyretafnærmestin¬

stinktive tilbøjeligheder; tilsammen tegner det et billede af»raa Menne¬

sker«.

Som deterfremgåeterJungemildtsagtetnocentristisk.Jegerimidlertid

af den opfattelse at hansnormative begreber og»etnografiske« reference¬

ramme(den »primitive kultur«) giver ham mulighed forat tagedemange

afvigende træk alvorligt^-han har parallellersomdet observerede kanfor¬

holdes til. De forhold_ogden adfærd hanserhos bønderne, somikkegiver mening i hansegenkultur, hverkenoversesellernegligeres. Hans observa¬

tioner_gøreseksplicitte fordi de kan indplaceres i denne forståelsesramme.

»Aarsagerne

vel hævede,

Virkningerne ikke«

Menhvorforadskiller bondekulturen sig så grundlæggende fra Junges egen?

Synes Junge daatbønderneeraf^enhelt anden naturend hamselv? Junge

gørikkemegetudafatredegøreforbaggrundenfor forskellighederne, ^men

enkelte stederskinneren forklaring igennem.

En del afskylden for bøndernes »raahed« lægges påunderordnelsesfor-

holdet fra fæstestrukturen ^- »Trældommens trykkende Aag ^... har givet

hansSielenStivhed,somFrieheden, ledsaget af Viisdom, kun langsom vil

kunneblødgiøre. ..Aarsagerne [til Sielens Stivhed]erevel hævede[vedre¬

formerne 1759-61], men Virkningerne ikke...« (s. 63f). Hvordan kan det

imidlertidværeat bønderneikke, efter25 års»frihed«,hartaget et eneste skridt mod »modernitet«. Der måværekulturelleforhold(»Aarsager«), der

>■ Detdannede Menneske <

Maadelighed

FornuftensLov Blik indiFremtiden behovsfortrængning

dengyldne Middelvej\

00

Dydsudøvelseidet uendelige(modStambilledet, HellighedogSalighed)

> DetraaMenneske <

Fatalisme tankernastenintet umiddelbar behovstilfredsstillelse Vmaadelighed

Fraadsevorenhed Fylderi

søgerExtremer Dorskhed/opflammende Krafter Uvirksomhed/Drifters vilde Udbrud

dragerisarOmsorgforBarnetslegemlige Opdragelse ((tradering) detSelskab, hvori Bonden leveroghvorefter han dannersig(interaktion)

Bøndernesrepræsentation iJungesbegrebsverden. Illustration afJungesbe¬

greberombønderne (nederst)^-setimodsætning tilbegreberneomham selv (øverst). De kursiverede betegnelsererJungesegne.

harligesåstor magt somtidligere fæsteforholdet, når karaktertrækkene til¬

syneladende vedligeholdes fuldstændig uforandrede.

Forklaringenersåvidt jeg kanse-Jungesigerdetingenstederdirekte-

bøndernesstadige påvirkning af hinanden. Man kunne kaldedetsocialise¬

ring-både vertikalt, vedtraderingenfra generation til generation, oghori¬

sontalt via bøndernes interaktion.

Gennemtraderingen udspiller sigenidelig overføring af de uheldige ka¬

raktertrækfra voksne til børn. Hermed kan det ikkeundgås, atkarakteren

bibeholdespå det »udyrkede« stade; blandt bønderneforegår, ifølge Junge,

enhvertillæring ienlukket kreds, »detraaeMenneske...synesnæstenintet

attænke. Gaaevi tilLandmanden, da ^ere hansretninger arvelige,Sønnen giørhvad han har seetafFaderen eller hvadman befaler ham« (s. 96).

Foralle devæsentlige kendetegn ved almuekarakteren har Junge udsagn

om,hvordan de overføres til denopvoksendegeneration:Børnenevænnes

»straxfra deresspædeste Aar« til^enalmindelig»Fraadsevorenhed« (s. 71),

mødrestillerspæde børns gråd vedat»heldeBrændevin iHalsenpaadem«

(s. 91), »Barnet bliver ... etevigtyggende Væsen« (s. 128)osv. - kort sagt drager bonden »især Omsorg for Barnets legemlige Opdragelse« (s. 248).

Som hos forældrenefyldes legemet på bekostning af sjælen. Mønstret går

uændretigen.

Herudover påvirkes bønderne til stadighed af hinanden, »denne Stand udgjørogdetmeestsammenkiededeSelskabafalle^... altsynesatvære een Familie« (s. 105f). Mangfoldigheden af relationer bønderne imellem fast¬

låser deres karaktertræk. Somfølgende udsagn viser får denne bestandige

interaktion dermedogsåhovedansvaret fordemislykkede reformer: »Man

løsnede alle Baand for Hirschholms Bonden _{paa engang} [ved reformerne 1759-61] og han lignede da det uforsøgte Barn ^... Bøndernes Jorder vare ikkeudskiftede,ogselv bundnetil gamle Fordommeogbegavede medFri¬

hedtil selv stærkere atlænkesig til disse, maatte den enestedsefølge den

anden_ogdet blev ham umueligtatgiøreet enesteSkridt forud for denan¬

den ...«(s. 273).

Traderingen og interaktionen holder i følge Jungebønderne isoleret fra

alletænkeligeudefrakommende påvirkninger.

På dennebaggrundskalmanforstå,hvad derforJungebliver deneneste mulige løsningpåden stagneredesituation:Indhegning {s. 273). Delsnatur¬

ligvis i kraft afdenskonkrete effekt-atdenhindrerkreaturernesindhug i

sæden. Menilysetaf ovenståendeerdet oplagt,atderforJungevilvære en nok såvæsentlig sideeffekt-atbøndernegennemindhegning vil tilegne sig

en størregrad af individualistisk livsopfattelse, der kan trække dem ud af

denfortrædelige sfære, somderessociale liv udgør. Først da vil der skabes

etrum forindflydelse på bondekarakteren-fra andre end bondensegne.

Junges grundsyn, at hele menneskeheden oprindelig har været »rå« og

»udyrket«indebærer selvsagten kulturel relativisme-atydre omstændig¬

hedermå inddrages forat forklareatnogle, f. eks. Junge selv, har udviklet sig fra dette stade. At bønderne fortsat befinder sig ved udviklingens begyn¬

delsespunkt forklarer Junge explicit med den underordnede position fra fæstesystemet. Menetkvart århundrede medselveje/arvefæsteogudskifte¬

dejorder har somnævnt ingen udvikling afstedkommet. Bønderne søger med uændret hyppighed den umiddelbare behovstilfredsstillelse som det sociale miljø tilbyder; og gennem denne stadige vekselvirkning bønderne

imellem fastholdes »karakteren« pådet »udyrkede« stade. Junge kan kun

forstå _og forklare bøndernes uændrede levevis og omgangsformer ved at anskue deres»indre«, deres »karakter«, som en nærmestselvstændigt vir¬

kende kraft, der ikke påvirkes af forandringer i de ydre omstændigheder.

Kulturrelativismen til trods må hanopfattebøndernenæstensom enanden slags mennesker. Ifølge den tyske historiker Urs Bitterli (1976:324)erdet typisk for oplysningstidens lærde,atengrundlæggende kulturelrelativisme

gårhånd i håndmedenfølelse afegenophøjethed i forhold til andre kultu¬

rer. Enfølelse, dersættergrænserfor, hvor langt indlevelsenogforståelsen

kan nå. Det fremmede forstås næsten altid som værende »tilbage« målt i

forhold til den_egnekultur (3).

Bondemassen

Hidtil harjegpræsenteretJoachim Junges bogomdennordsjællandske al¬

muepå densegnepræmisser. Jeg har forsøgt atfremdrage dens indre logik

ogpræsentereJungesvigtigsteræssonnementerogpointer (4). Det har givet

et indtryk af, hvordan dannede borgere ofte opfattede det såkaldte »folk«.

Jungeerlangtfra aleneomatkarakterisere almuekulturensomprimitivog

dyrisk (5).

Jegvilnudistancere migmerefra hanssynsvinkelog prøveatvise nogle aspekter og sammenhænge, som hans begreber og perspektiv udelukker.

Detdrejer sig for detførsteomhans mulighederforatsedifferentiering in¬

terntblandt bønderne. For det andet_om,hvordan hans almuebilledeegent¬

lig relaterer sig til de strukturelle omstændigheder, som bønderne levede

under.

Som detervist, forklarerJungesejheden ibønderneslivsmåde ved deres stadige påvirkning af hinanden. Han etablerer på denne måde et næsten selvopretholdende system uden mulighed for, at de »traditionalistiske«

bønderkan udviklesig tilen»moderne«bondeklasse. Junge kan godt snak¬

keom ve/s/a«6&forskelle mellem bønderne. Rigdom resulterer i irrationelt

»pynt«(jvf. det indledende citat), eller i,atdenrige bonde bliveren»klode¬

rundBrændeviins-Tomling«^-velhavende bønder ændrerikke »karakter« i Jungesbeskrivelse.Jungesforklaringsramme udelukkerenkvalitativ diffe¬

rentiering mellem bønderne indenfor sognegrænsen - for overhovedet at kunne taleom en»moderne«almuekultur måJungenødvendigvis bryde ud

af detgeografiske rum, indenfor hvilket der interageres. Almuens »karak¬

ter«kannemlig godtseanderledesud når Junge venderblikket mod andre

landbosamfund enddet, han selverhavnet i. Ienkeltepassagerinddrager

han »den sædeligere Bonde på FriderichsborgAmt« (s. 175). Hermed me¬

nes bøndernefra Lillerød _sogn, kirkeanneks til Bloustrød, i Frederiksborg

amt. Ifølge Junge adskilte bønderne sig i Lillerød kvalitativt fra bloustrød-

bønderne ved at være afen»moderne« observans. Det havde ifølge ham sammenhæng medgennemførelsen af udskiftningen i 1780erne, varetaget af denmeget rosteLille Landboecommission, hvor f.eks. der først blev ud¬

stedtskødepåejendommen, når den enkelte bonde havde hegnet sinemar¬

ker. Dervaren, efter tidens opfattelse,merepositiv udvikling igangi Lil¬

lerød,mendeterforsimpletatgørespørgsmålettiletenten-eller.Hvisman

følgerJunge,skulle bøndernei Lillerødpåkunca.10århaveudviklet sig fra

»primitive« (med den sejhed det indebærer i Junges øjne) til fremsynede

landøkonomer^-de havdejo indtil da, ligesom bloustrødbønderne, levet i

»Trældom«. Det varutænkeligt medentilsvarende forvandling på så kort

tid for Junges»primitive« bloustrødbønder. Pointen er, atdersimpelthen

ikke gives logiskplads for»moderne« individer indenforBloustrød sogn, når»traditionalismen«netop forklares med bøndernes påvirkning af hin¬

anden. NårJunge ensidigt placerer »traditionalistiske« bønder hér, erdet

ennødvendig konsekvens af hans forklaringsramme. Jeg har selv forsøgtat sporeforskellige holdninger til landbruget blandt bønderne i Bloustrød. Jeg

kan ikke i denne sammenhæng kommefyldestgørende ind på de studier,

menvil blot_nævne,atBloustrødogså dannederammen ombønder,dersat¬

sedelangsigtet på agerdyrkningen-eksempelvis præmieredes nogle bønder

aflandhusholdningsselskabet for forbedring af deres jorder, andre havde megetmoderneproduktionsudstyr osv. (6). Jungesegenforklaringsramme nødvendiggørengeografisk afgrænsning mellem deto»former for« bønder.

Mistolkninger

Et»sindelag«, en»karakter«, kan aldrigstå alene. Uanset hvordan et kul¬

turbillede serud må det kunne ses isammenhængmed de grundlæggende

strukturelle betingelser som den pågældende kultur er underlagt. Jeg vil

derfor kortknytteJoachim Junges beskrivelser antil begrebsbrugen i for¬

bindelse med bondeøkonomiensstruktureringsomden erudformetafden

amerikanskeantropolog EricWolf (1966:13-28).

For en bonde er der basale krav, der skal opfyldes for at livet ^som gårdbruger kan opretholdes. Jorden skal for det første give tilstrækkeligt

overskud tilvedligeholdelse af livet og sikre det følgende års gentagelseaf produktionen-af Wolf kaldetudskiftningsfonden. For det andet kræveren

»overlevelse«^sombondebetalingaf afgifter af forskelligart-afgiftsfonden.

Udoveratsvarepåsådannematerielle fordringer skal bonden,somethvert

andetsocialtvæsenogså »overleve«kulturelt-dendel af bondensudgifter,

somdannergrundlaget foren nødvendig indgåelse i socialerelationer, be¬

nævnesden ceremoniellefond.

Bloustrødbønderne sikrerreproduktionenaf arbejdskraften, vedligehol¬

derproduktionsmidlerne, sikrer det følgende års udsæd (udskiftningsfon¬

den)ogbetaler deresafgifter (afgiftsfonden). Mensomvi harsetanserJun¬

ge dem mildt sagt ikke for at være økonomiserende. Baggrunden er

naturligvisatJunge,ligesom hans ligestillede, ønsker overskuddetfraland¬

brugsproduktionen udnyttet i enstadig værdimaximering-for Jungeførst

og fremmesten moralsk »maximering«, for de fleste andreenøkonomisk.

Til det formål skal bonden_{enten øge}produktiviteten, jævnfør øvrighedens

mangeforslag til rationalisering af driften, eller mindske sitoghusholdets forbrug. Imidlertid bliver bøndernesoverskud,ifølge Junge, ikke udnyttet i

en langsigtet akkumulerendeproces; det brændesafved først givne lejlig¬

hed-påkroen, vedkortspil, vedafholdelse af gilder, ved indkøb af presti- gegivende »irrationelt« pyntosv. Denadfærd som forJunge ermestufor¬

ståeligog synesmestirrationelermed andre ord knyttettil de »ceremoniel¬

le«aktiviteter-de_mangesammenhænge hvor bønderneindgåriensocial, kollektiv, kontekst. Junges omverdenstolkning er individualistisk, og de

»utallige GilderogSammenkomster«, afspejler i hans øjne blot individuel (legemlig) behovstilfredsstillelse. Han viser lidt størreforståelse for kirkeli¬

gehandlingersom dåb,vielseogbegravelse; på denene side erkender han nødvendigheden og funktionen af dem som overgangsritualerfor den en¬

kelte familie, på den anden side er det udskejelserne (»Fraadseriet«,

»Umaadeligheden«, »Drukkenskaben«) som han tilegner mestplads. Det

eroplagtatdisse sammenkomster har haftenvigtigfunktion for bøndernes indgåelse i landsbyens sociale og kulturelle rum - men Junge kan ikke se det. Det skal desuden understreges,atJunge kun i egen selvforståelse står

alene somindivid overfor omverdenen. Han selv bruger ogsåmidler til at erhvervegenstande, derikkeerstrikt økonomisk rationelle, f.eks.fuglebure

ogetstandsmæssigt spisestel-også han identificerer sig indenforensocial

ogkulturel kategori, hvortil midlerne skal hentes i en»ceremoniel fond«.

Junges egen praksis danner også udgangspunkt for formidlingen^{og vur¬}

deringen af bøndernes spisevaner. Han overser at bønderne, i markant modsætning til ham selv, er legems-arbejdere. Det erfaktisk en ret basal

form forreproduktionsomforegår ved bøndernes spisebord (og ifølge Jun¬

ge selv bliverbøndernegenereltikke overvægtige). Ikke desto mindre kan

hanikkeoplyseomspisningen udenatunderstrege overdådigheden (»ind¬

losses, ^som det vari Tøndesække« (s. 78), »enEen-Pundinger afSmørre¬

brød«(s.97),»altefterCølnskVægt« (s. 128) osv.).Ialletilfældeerdet»raa-

heden«, med alt hvad den indebærer,der kommeri fokus.

Endelig^erderproduktionen. Forholdene harværetbetydeligmerekom¬

plekse end ^man får indtryk afgennemsamtidens modstillingafen»tradi-

tionalistisk« overforen »moderne« bonde. Almueskribenternebetragtede

bondensomagerdyrker-ligesom også skatterogafgifterstort setbaseredes påhartkornet.Menbloustrødbønderne skal ikkeblotanskuessomkornpro¬

ducenter.Adgangentil skovogtørvemosedannede grundlagfor økonomisk betydelige næringer - tørv, brænde og trækul gik i store mængder fra Nordsjælland til købstæderne. Junge nævnerenkelte stederdisse nærings¬

veje-han beskriver hvordan kul,tørv ogbrænde sælges (s. 80, 149), men hanbetragter demikkesomligeværdige med korndyrkningen. Iværstefald

erdeillegitime(hvad deivisse tilfældebogstaveligter),i bedste fald med¬

virkerdeblottilat landbruget-den»egentlige« produktion-forsømmes.

Imidlertid tyder mine analyser af det primære kildemateriale på, at det

nærmest eren betingelse forathøre til blandt sognets spidser,at skovens

ressourcerudnyttes i væsentlig grad,mens detsynes merebegrænset, hvad

der kan drives ud af de relativtringe jorder mellemskovstrækningerne.Det kan langtfra betragtessomirrationeltatbrugeendelaf gårdenhedensres¬

sourcerpåudnyttelseaf skoven. På denne baggrund kan bøndernes rejser til

købstaden naturligvis ikke blot betragtes som svireture; de har for nogle

været megetindbringende.

Junge harreti,at sognetikke vrimlede med mønsterbønderefter øvrighe¬

densidealer. Menmanskal^varesigfor ukritiskat overtagesamtidens kate¬

gorier til at vurdere med - langtidsperspektiv for den enkelte bonde var ikkenødvendigvis ensbetydende med satsningpåagerbrug.

Afslutning

Junge blev slået af almuekulturens manglende ligheder med hans egen -

denne forskel møder i dag læseren mellem linjerne på hver eneste side i

hans bog. ForJunge vardet vigtigt at få bøndernes livsmåde til athænge

sammen, blive tilenforståelig helhed. Hervarbegrebetom det»raaMen¬

neske«afgørende,ogprimitivitetsbegrebetsattehami stand tilatsealmue¬

kulturen ^{som en} helhed. Det burde, med det billede han formidlede, stå

klartforenhver,atdet krævedemereendpjecer^omdræning^ogstendiger,at få omstillet disse bøndertilatværedet_nyeårhundredes landmænd. Junges sindelagsetikoghans globale kulturkendskab åbnede hansøjne foretandet

liv^-etlivsompragmatiske oplysningsmænd fejlagtigt troede kunne ændres

vedændringer af praktisk (ydre)art.Detersåenandensagathans begreber

ogforklaringsrammeerblind overfor væsentlige sammenhænge. Somanty¬

det måJungesudsagnsættesind ienanden kontekst, hvor deindgår på lin¬

je med andre samtidige primære kilder.

DerermegetiJungesbeskrivelserogikke mindst fortolkninger, der skal tagesmedstoreforbehold. Men han har videregivetetfascinerende indblik

ienanden kultur. Ellerrettere-han har levneteftertidenetindtrykaf, hvor

fremmedartet almuekulturen kunneoplevesafenpersonfra øvrigheden,af

én der så det heleframeget storafstand. Deterresultatetaf den distance, jeg har ønsket atfremstille-selve Junges perception af bøndernes levevis.

Noget andeterså hvordan bondekulturen (eller -kulturmze)»egentlig« så

ud? Eller måske skullespørgsmålet lyde: Hvordan ser den udi^vorehove¬

der? Med de forudsætninger vinuhar.

Noter:

1 Allesidehenvisninger i artiklenerfra 1915-udgaven, dererforsynet medetfyldigtogoply¬

sendeforord afudgiverenHansEllekilde.Detindledende citaterfras.78og186. 2 Deter

primært iJungesandre publikationer(etudvalgermedtageti litteraturlisten),athanforholder sig til samtidens diskussioner,oghvor der kan hentesoplysningomhans begrebs-og normver¬

den. 3 11800-talleterdetlangtfra usædvanligt,atden voksendearbejderbefolkning i byerne forståspåsammemådeafdenskrivendeelite (seSchrumpf1993). 4 Det skal understreges,

atjeg har har rendyrket, hvad jeg opfattersom bogensimplicitte struktur, dens indre logik,

somkan binde defragmentariske udsagnsammen.Bogenhar ogsåpassager,hvor helt modsat¬

te synspunkter- f.eks. at bønderne har en langt bedretilværelse end Junge selv og hans standsfæller- skinnerigennem. Om baggrunden for sådanne modsætningerogdilemmaeri Junges bog,semit Cand.phil.-speciale: Bonden ihovedet^-præstenJoachim Jungesforståelse af almuekulturen, 1992. 5 HistorikerenJerome Blum refererer flere lignende opfattelser fra 1700-talletseuropæiske almueskribenteroghistorikere (Blum 1978:45). 6 Med hensyntil de benyttede kilder henviser jeg til den inote4nævnteafhandling. 7 Kilder: LAS, Brandfor- sikringsarkivalier Hørsholm amt ca. 1790-1860 og Hørsholm birk, Auktionsdokumenter

Litteratur:

Bitterli, Urs: Die»Wilden« und die »Zivilisierten«. Miinchen 1976.

Blum, Jerome: The Endof the Old Order in Rural Europe. New Jersey 1978.

Chartier, Roger: Cultural History. Between Practices and Representation. Cambridge 1988.

Christensen, C.:HørsholmsHistorie. Kbh.1879.

Christiansen, Palle Ove: I godsets verden. Bindingerogbrydninger ietdansk godsområde 1750-1980.Kap. 4:Situationsanalyse. Godsetogbønderne.Manuskript.

Grandjean, P. B.:Slægtebogover enfamilie Junge. Kbh. 1913.

Hoppe,Maria-Therese:Hvemvarkulsvierne?I: FolkogKultur.Kbh. 1991.

Horstbøll, Henrik: »Nedsivningsteori«. Kultursammenstødogkulturhistorie. Kampen mod bondesamfundetshusholdningshorisont i DK i det 18. årh. I: Den Jyske Historikernr.26.

Århus1983.

Junge, Joachim: Den nordsjællandske Landalmues Karakter, Skikke, Meningerog Sprog.

Kbh. 1915. Medindledning af Hans Ellekilde.

Junge,Joachim: Nytaarsprædiken i Kantisk Smag. Kbh. 1806.

Junge,Joachim: Om SandselighedogIndbildningskraft. Kbh. 1806.

Junge,Joachim: Anmærkninger. I: Kjøbenhavns lærdeEfterretninger, 22. Kbh. 1807.

Junge,Joachim: Christendomslære med bestandigt Hensyn til den kantiske Philosophie. Kbh.

1808.

Nielsen, Helge: Folkebibliotekernes forgængere. Kbh. 1960.

Schrumpf, Ellen: Synet på industrielt barnearbejd-etoppgjør medelendighetshistorien, i Hi¬

storiskTidsskrift, bind 72,no.2., 1993.

Wolf, Eric R.: Bønder. En socialantropologisk oversigt over bondesamfundets udvikling.

København 1973.

Summary

Peasantportraits. An

ethnographic monograph

In 1798 the Danish minister Joachim Junge published his book »Character, Customs, Languageand Thinking of Danish Peasants in Northern Zealand«. The book providesa com-

prehensive picture of his parishioners, namely thepeasantsof Bloustrød Parish in Northern Zealand. The book isaunique testimonytoanencounterbetweentwo cultures. It givesa

1821-26.