Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek:

http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data:

www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af

ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at

PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

RØNNE BY OG BORGERE

RØNNE HAVNS FYRTAARN

Malet til RØNNE BY OG BORGERE af ERNST KØIE

RØNNE

BY OG BORGERE

PAA BORGERR A ADETS OPFORDRING

SKILDRET AE

M. K. ZAHRTMANN

1927

UDGIVET AF RØNNE BYRAAD

Forsidesbillede o# Vignetter tegnede af Kunstmaler Ernst Køie.

O

Originaltegninger af Ernst Køie Side 83, K. Thor- sen Side 20, 120, C. Weidemann Side 156, 228, K. Zalntinnnn Side 78, Leif Clausen Side 90, 9|

Chr. Bentzen Side 213.

O

Klicheer fra A. Hanimersehmidts Reproduktions*

Anstalt, Aarhus.

O

Papir fra De forenede Papirfabriker, København.

O

Trykt i Colbergs Efterfølgers Bogtrykkeri, Rønne.

FORHISTORIEN

R

ØNNE ligger paa det stumpe Hjørne af Bornholm, i hvilket Landets Vest- og Sydvestkyst mødes, I Born­

holms Tilblivelse er denne Egn forholdsvis sen Land­

vinding. Granitens Urbjerg træder Kysten paa to Km.

nær i Knuds Kirkebakke, som i en Bræmme langs sin Fod er forvitret til Kaolin. Først langt senere, i det Tidsrum som

nævnes Ræt-Lias, byggedes Grunden op for Rønne Vang og Udmark, af Ler, Melsand, Sand- og Jernsten og Kullag. Gjen- tagne Jordskælv forstyrrede disse Lags Leje og skabte en Brud­

linje fra Ormebækkens Udløb til Nørrekaas. Endeligt gemte Indlandsisen hele Bornholm dybt i sit Skød; Ismasserne pres­

sede ustandseligt frem fra Nordøst, og det kom Rønneegnen til Gode, at den laa i Ly under Klippehøjderne, som varede den fra at skures helt bort. Under Isens Smeltning bundfæl­

dede den Ler, Grus og Sand i Moræneflader. Gjennem en langvarig Stilstand i Smeltningen holdt Isvæggen sig uændret i en Linje fra Rønne sydøstre Teglværk over til Nørrekaas, afsatte her sine medførte Stenblokke, sit Slam og Grus, og Smeltevandet bredte sig til en Ferskvandssø over hele By­

grunden og Byvangen. Efter Istiden dækkedes disse til Dels af Flyvesand. Selve Bygrunden ligger hævet indtil 20 m., Van­

gen indtil 30 m. over Havet, og kun yderst i Udmarken mod Sydøst naaes en Højde af 40 m. Da Istiden var ophørt, van­

drede først Planter og Skov, siden Dyr og Mennesker ind paa den saaledes dannede Fladslette.

Det tør synes utidig Umag at tage en 600 Aar gammel Køb­

stads Historie op 60000 Aar eller langt længere tilbage i Ti­

den. Det var dog hine fjerne Tidsfum, som byggede de under- 1

RØNNE BY OG BORGERE

G'W’D GXrC G'W'DG'W'DG'WDG^Q CTWTl CW3 ffVD(TW?(7Vtff*r2(rwTl OTO G>TDS\rSPwB17W7)CrVS

søiske Rev ud for Rønne Kyst; som lagde midt gjennem det sumpede Lavland den Højning, der førte fra Landssiden langs ad Østergade frem til Kirkebakken; som skar de Render, gjen­

nem hvilke Sumpvandet styrtede sig ud i Stranden; som bar fedt Ler til Byvangen, stridt Grus til Udmarken. Disse Tider skabte alt det Naturens Værktøj, som lagt i Menneskehaand og mestret af Menneskesnille opbyggede Købstaden Rønne og holder dens Handel og Vandel i Live endnu den Dag i Dag.

Den Menneskeslægt, som for en 5000 Aar siden, rimelig­

vis hidkommen fra Skaane, fæstede Bo paa Bornholm, naaede forholdsvis sent og faatalligt frem til Rønneegnen. Den ældre Stenalders Fisker- og Jægerfolk færdedes mest langs Kysterne paa Nord- og Østlandet. Et lille Bosted lagde det oppe paa Havbrinken ved Grønnebækkens Udløb 2,5 Km. N. for Rønne Kirke. Dækkede mod Sydveststormene af Hvide Odde drog Fiskerne her deres Vod i Stranden for 4000 Aar siden, som endnu i vore Dage. Grunden til at Rønnebugten ikke lokkede dem did, tør søges i, at Havspejlet da stod henved 4 m højere end nu, saaledes at Bugten laa ganske aaben, uden Værn af de først ved Havets senere Tilbagevigen opdukkende Rev. Kyst­

linjen laa da imellem nuv. Grønne- og Storegade; ved Dyb­

gravning i de mellemliggende Haver støder man her paa Strand­

stokkens Rullestenslag. Heller ikke den yngre Stenalders Folk, som byggede sine store Stenkamre for de døde, paa Arnaga Lyng og i Nilarsker, har sat sig Spor indenfor Rønne Omraade.

Først i Bronsealderen (1200 til 400 Aar før vor Tidsregning) ryddede Bornholmerne sig med deres smaa seje Malmøxer Vej ind paa selve Rønne Grund. De rejste deres Bavtastene, som vejpegede deres Sind mod Solen; mindst syv stod paa Højden for Enden af St. Mortensgade, af hvilke nu den sidste staar ensom tilbage, gemt bort bag et Havehegn, syv andre have staaet ved Tækkerehuset henved 3 Km. ØSØ. for Rønne Kirke sammen med elleve høje Stene stillede i Ring omkring en Midtsten, nævnte Tingstenene; ved Kjællingehøj stod i sin Tid to Bavtastene, og paa en høj Stenrøse i Søndre Ud­

marksskov knejser den smukke Ørnesten. I dens Nærhed ligger en stor flad Helleristningssten med en Snes indborede skaalformede Soltegn. Af Bronsealderens store Kæmpehøje er Frydenlundshøj paa Nebbe Odde udgravet og sløjfet; i det nordøstre Hjørne af Byvangen hæver sig Kommandantehøjen;

FORHISTORIEN

crxs gxd (Tws crwB ora SX3 g>td <twt> (Twb (?*o ora oro oro oro oro oro oro oro oro oro oro oro oro oro

i Udmarksskoven findes Kjællingehøj, Smedehøj, en Høj uden særligt Navn og nogle Gravrøser. Alt i alt 5 Kæmpehøje mod 28 i Nabosognet Knudsker: dette siger, at endnu var Rønne­

egnen fattig paa bosat Folk.

Man maa ind i Jernalderen (400 Aar før til 1000 Aar efter v. T.) for at finde Spor af Bygder, i hvilke man tør se For­

løbere for den senere fremvoxende By Rønne. Denne Tids ældste Grave Brandpletter ere fundne enkeltvis i Strandbrin-

Helleiislning'sslen i Søndre l'dmarksskov. Fol. af Adolf Alolier.

kerne i selve Rønne og ved Galløkkegavl og Knorrenborg S.

for Byen, mere samlede og blandede med yngre Skeletgrave paa Nebbe Odde N. for Byen. En større Brandpletsplads med enkelte Skeletgrave er fremgravet paa Dovr Aas 2 Km. N. for Rønne Kirke. Den største og bedst oplysende Gravplads med 200 Brandpletter og en Del Røsegrave er kommet for Dagen ved Kanegaard i Knudsker 3 Km. 0. for Rønne Kirke, om­

slynget af Byaaens Knæk fra sydvestligt til nordvestligt Løb.

Fundene tyde paa, at her har i de første fem Aarhundreder af vor Tidsregning ligget en Landbygd, hvis Agerdyrkere i Fællig have ryddet sig en Lysning i Urskoven og lagt Jorden under Sædavl. I Tilknytning til den have Kystens spredte Fi­

skere baaret Havets Høst hid i Byttehandel mod Landets Høst.

3

RØNNE BY OG BORGERE

0*3 G>*3 0*7) 0*3 0*30*30*30*30*30*30*30*30*30*35*7)0*30*30*30*30*30*30*30*30*3

Fra Jernalderens sidste fem Hundredaar frem til Aar 1000 er ingen Gravplads paavist i denne Egn. I dette Tidsrum tog Østersøhandelen stærkt Opsving, men den er gaaet Vestlandet forbi. Paa Østkysten laa fra ældgammel Tid en stor Bygd ved en Havarm S. for Nexø og navnligt Kystbyerne Gudhjem og Mælstad, og Handelens Opblomstring bragte nu disse to Byer Rigdom. Under Bornholm kryssedes Oldtidens to store Han-

..Oriieslcncn" paa Røseliøjen i Søndre L'dinarksskøv. Føl. af Adolf Møller.

dels veje, den fra Hedeby østover til Rusland og den fra Øster- søfloderne nordpaa til Bottenhavets Kystlande. De fladbundede, lidet havstærke Købmandsskuder søgte Læ mod de hyppige Vestenstorme langs under Bornholms Østkyst; her laa de to Kystbyer paa Fremspring N. og S. for den Klippeknyst, som spændte sig ud i Handelsskibenes Vej, og de bød disse gode Landingssteder i Nørresande og i den Bugt, hvis Sandmiler have givet Mælstad Navn. Af dette gunstige Leje høstede de Handelsrigdomme ind, og det synes at Bornholmerne, som næppe talte mere end nogle faa Tusinder i alt, ere dragne skarevis did fra Landets andre Egne for at søge deres Lykke der.

Helt folketom blev dog Rønneegnen ikke. Skipperne førte

FORHISTORIEN

5>rs G'w'D CT^D G^O G'W'O G>T7> G^D G^D OT3 G>TO G^O G>*T> GX^D G'W’D G>ra G>ra G'W^J G>T7> G'*TD G>TO G^D G>T5 ikke blot dyre Varer i deres Last; de bragte hid den rige Tro paa Aseguderne, og Asedyrkerne have ved Rønne efterladt sig stærke Minder. Et Mosestrøg med to, nu afvandede Smaa- søer 3 Km. SØ. for Rønne Kirke bærer Navnet Væjarna eller Viggerna, og gennem det har Onsbækken (Odins Bæk) sit Løb;

uden Tvang lader Stednavnet sig læse som de viede (hellige) Søer. Mellem denne Mosedal og det kun 1 Km. fjerne Tæk-

L’rner fra romersk Jernalder, fundne ved Nebbeodde (Bornli. Museum).

kerehus laa indtil o. 1850 en Samling af ti svære, flade Stene, hver hævet paa tre Underliggere henved 1 m. over Jordskor­

pen, nævnte Tingbordene. Den gamle Landbygd ved Kane- gaard laa kun 1,5 Km. fra Mosen. Alt tyder paa, at her have Odinsdyrkere i ikke ringe Tal holdt deres Offerting. Dette korte Strøg af Rønne Udmark synes helt fra Bronsealderens Dage og frem til Jernalderens Afslutning at have været en Helligdom, som fra Soltilbederne er tagen i Arv af Asetroen og værnet ubrudt fra Oldfædrene til deres sidste hedenske Slægtled igjennem et Par Tusendaar.

Hvor mægtigt et Indtryk disse Oldtidens Stenminder have øvet paa Bornholmernes Sind, fremgaar af en gammel Fortæl- 5

RØNNE BY OG BORGERE

G^^D G^^O G^^t) G>^c> G^^O G^^D G^^D G^^i) G^^D G^^<) G^^t) G^^D G^^) G^^*> G^^O G^^D G^^O G^^O G^^D G^^T) ling, som findes nedskreven 1671 (af R. P. Ravn), og som søgte Forklaringen af disse Tingborde deri, at her havde Byen Rønne ligget indtil o. Aar 1300, da den skulde være flyttet derfra ud til Kysten. Denne Forklaring er rent ud opdigtet ved Synet af den storladne Stensamling; højst bærer den i sig et svagt Minde om den gamle Landbygd ved Kanegaard. Ingen Mid­

delalderens Boplads, intet Spor af Hustomter er at finde i Ud­

marken ved Tækkerehuset. Des værre ere de ærværdige Old­

tidsminder væltede og bortførte fra Stedet af vore lidet næn­

somme Bedstefædre; kun Foden af den sidste Tingsten staar endnu i Vejhjørnet mellem Søndre Landevej og Robbedale- vejen.

I Oldtiden raadede Bornholmerne sig selv; „de have deres egen Konge“, fortalte Skipper Ulvsten fra sin Østersøfærd o. Aar 880. Det synes, som om først Kong Harald Blaatand, han som samlede al Danmark, lagde ogsaa Bornholm ind under sin Magt. I hans Tid o. 950 deltes saa dette Land i sine fire Her­

reder efter dansk Skik. Som Regel omfattede hvert Herred et stort Hundred (120) Bol til Udredning af et fast Tal Hær- mænd; hele Landet har da troligvis haft 500 Hjem og talt o. 3000 Bornholmere. Allerede da ere vist Herrederne nævnte med de fra 1149 kendte Navne; det vestlige kaldtes Rothnæ Her­

red, lige som det nordlige kaldtes Haslæ Herred. Her paa Vest­

kysten har da været noget, som hed Rodne og Hasle, og som udmærkede denne Landkyst saa stærkt, at det kunde kende­

tegne de omgivende Herreder. Købstæder i vor Tids Opfat­

telse var det ikke endnu; men det bar dog sikkert i sig Spi­

rerne til Fremvæxten af Vestkystens nuværende to Købstæ­

der. Man griber da næppe fejl i at skønne, at det har været Anker- og Anduvningsrheder eller, som det da hed, Havne for den Tids Førselsskibe.

Med Handelsskudernes tiltagende Størrelse kunde de ikke drages paa Land i enhver sandet Vig, men byggedes stærke til at ride Stormene af for deres Ankre paa dertil skikkede Ankerrheder. Med slige havde Naturen handlet karrigt mod Bornholm. Dette Lands lige afskaarne Kyststrækninger havde ingen Fjorde eller Vige, i hvilke Skibene kunde ty ind. Ikkun ud for Rønne fandt de nogen Dækning bag de to her udsky­

dende Rev, Nordre og Søndre Rev med den mellemliggende Grund Trindelen. Bag sig dannede disse den rummelige Rønne

FORHISTORIEN

Kysten ved Nebbeodde. Efter Fot. af Adolf Moller.

7

Bavtasten i en Have ved Landemærket. Fot. af Chr. A. Møller.

RØNNE BY OG BORGERE

G^*7> ^OK3 G>^7) GXKD Om ^{G^^t>} 0^0 ^G'W’S GVt) 0^0 G^^O G^T’O JVt) O^S 5>m G^^O G^TT) G^^D (TVi) G^^D G>T® G^O ff^TD Rhed eller Ankerhavn. Lidt efter lidt gik Skibsfarten fra sin tidligere Vej langs under Landets Østkyst om her til Rønne Rhed, og dennes to Dækrev gjorde efter at være dukkede frem i Havfladen Rønne til Bornholms store Handelsby og ere frem i vore Dage ubry­

delige Grundvol­

de for Købsta­

dens Trivsel.

Man har følt sig fristet til at tro, at disse Rev ogsaa have givet Rønne Navn. I vestdansk (jydsk) Tale nævnes til­

svarende under­

søiske Stenrev Rønner; navnligt Læsø har baade Nordre og Søn­

dre Rønner, Silde Røn og Rønne Rev. Imidlertid synes dette Ord ganske ukendt i østdansk Tale;

Rønnes eneste NavnefætterRøn- neby (nu Ronne- by) i Bleging lig­

ger ikke ved Sø­

en. I hvor fristen­

de end denne Navnetolkning synes, tør den da næppe fast­

holdes, saa meget mindre, som Navnets ældste kendte Skrive- maade viser bort fra den. Navnets latinske Form var Rothna, dansk Røthna (1433), Rodne (1522), Rødne og — gjennem en kendt Lydomsætning — Rønde (1606); først ved 1650 blev Formen Rønne almindeligt brugt. At D-lyden ogsaa i Udtalen kom tydeligt frem, ses deraf, at den forstærkedes i den tyske Gjengivelse af Navnet, Rotten. Den viser Navnets Udspring

FORHISTORIEN

GX^O GX^O GX^D GX^*D GX^> GX^> GX^T> (JX^O GX^"D GX^D GX^O GX^D GX^S GX^O GX^D GX^D GX^D GX^<) GX^O GX^D GX^D GX^D GX^D GX^D hen til den Rydning af Urskoven, som maatte gaa forud for, at Mennesker her kunde fæste Bo og Bygge. En tilsvarende Skovrydning har givet de bornholmske Landsogne Rødsker og Rø (Røde) deres Navne. Navnet Rønne kan muligvis være lige- saa gammelt som den Landrydning, i hvilken Oldtidsbygden ved Kanegaard laa. Nu udtale Bornholmerne det Rønnå med tonet Slutstavelse.

Endnu mod Oldtidens Udgang mærkes lidet til Rønne. Af de godt 40 Runestene, som Bornholmerne rejste og ristede i Aarhundredet 1050—1150, er kun een paavist i denne By;

den er nedlagt i Storegades Stenbro som Minde om 1658, og Slid har slettet dens Runetegn, saa de nu ere ulæselige. Om­

kring 1060 bragtes Kristendommen til Bornholm og førte Lan­

det ind i Middelalderstiden.

Selv om Rønneegnens Oldtid kun har sat sig faa og fattige Minder, tør man dog gisne, at det Fiskerfolk, som ved vor Tidsregnings Udspring havde fæstet sine Hytter spredt paa denne Kyst, havde samlet sig inden Aar 950 i et Fællesleje bag de værnende Kystrev, og at Rhedhavnen inden for disse da var et saa velkendt Ankringssted, at det fremvoxende Kyst­

leje Rønne kunde give hele det omliggende Herred Navn.

Endnu maatte det dog kæmpe sig igjennem mere end tre Aar- hundreder, inden det vandt frem til at blive Købstaden Rønne.

Dennes Udspring minder om Københavns: oprindeligt en Land­

bygd af Agerdyrkere, hvortil knyttes spredte Fiskerhytter langs Stranden; saa samle disse sig i et Kystleje, som, da Havet bliver den rige banede Handelsvej, voxer Moderbygden over Hovedet.

9

RØNNE HERRED

Ø

STDANMARKS KONGE SVEN ERIKSØN (senere nævnt Grade) kom i Strid med den myndige Ærke­

bisp Eskil i Lund, tog ham fangen og haanede ham, siges der, ved at lade ham hisse i en Kurv op under

Hvælvingen i Lunde Domkirke. Om saa er, da hang i den Kurv Bornholm og dets Skæbne for næsten fire Aarhundreder.

Kong Sven nødtes til 1149 at forlige sig med Eskil og i Sone- bøde overdrage Ærkebispesædet tre af Bornholms Herreder.

Kun Rønne Herred undtog Kongen for sig selv. Grunden til, at han valgte sig det, turde være, at i dette Herred laa Born­

holms eneste Fæstning, Oldtidsvolden Gamleborg i Almindingen, der just i disse Aaringer blev udbygget med Voldmure. End­

videre har man peget paa, at her laa ogsaa Rønne Ankringshavn, som skabte gunstige Kaar for søværts Adgang til Kongens Herred.

Der gik mange Skibe, jevnligt hele Flaader i Østersøen. Nor­

diske Væringer satte deres Skibsstævne mod Øst og gjorde sig til Herrer i Rusland. Skarer af Bornholmere sluttede sig til Jomsborgs Vikinger og udmærkede sig paa disses Hærtogter.

Omkring 1075 nævnte Adam af Bremen Bornholm som Dan­

marks videst kendte Havn, en sikker Ankerplads for de Hed­

ninger, som sejlede paa Rusland. Handelsbyen Slesvigs Stadret fra o. 1200 nævnte bornholmske Købmænd som bosatte i denne Stad, og islandsk Sagadigtning omtalte paa denne Tid Born­

holm som et stort Rige. Vel nævnes Rønne Ankringshavn ikke særskilt i disse Skildringer, men det lader sig dog skønne, ikke mindst af Ordene hos Adam af Bremen, at den stærke Sejlads i Østersøen er kommet den til Gode. De herboende Fiskere have da tjent sig rigeligt Levemon ved at færge Varer fra og

RØNNE HERRED

G^^O 0^0 C^^O ^{G^^O} S^^OG^^IXJ^^O O^^O C^^O <J^^O<J^^& S^^O <J^^5N5^^T> <S^^5>

til de i Rhedhavnen opankrede Skuder. Navnligt da Kongen, vist Knud den Sjette o. 1190, havde ladet bygge sin nye Fæst­

ning, Slottet Lilleborg i Almindingen, turde Indførslerne til dens Underhold have lagt Vejen over Rønne. Maaske allerede da opstod et Udliggerleje tæt ved Nordre Rev af Navn Nørrekaas, og derefter har da den ældre Fiskerbygd, oprindeligt kun nævnt Havn (lige som København), faaet Navnet Søndre Havn.

Saaledes synes ved Aar 1200 Handelslivet at have rullet paa Rønne Rhed uden at skræmmes bort af den svære Bølgegang, som Vestenstorm kunde sætte ind over Revene. Da skyllede 1259 Krigens Braadsø ind over Rønne Herred med urolige Ti­

der i Følge. For at gjøre Ende paa lange Aars Strid og for at hævde Rigets Ret til hele Bornholm lod Kong Kristofer den Første 5. Febr. 1259 Ærkebisp Jakob Erlandssøn voldeligt fængsle i Skaane. Roskilde Bisp Peder Bang flygtede til Fyrst Jarimar paa Rygen og overtalte ham til at drage i Leding i Ærkebispens Sold. Togtets nærliggende Maal var at sikkre Bornholm for Jakob Erlandssøn og København for Peder Bang.

Saa saare Sejlasen i Østersøen var aaben, omkring ved de første Aprildage, landede Jarimar paa Bornholm, overrumplede i Fællig med Ærkebispens Broder Anders Erlandssøn Kongens Herred, stormede hans Fæstning Lilleborg og lod den gaa op i Luer; den rejste sig aldrig paa ny. Ridder Anders Erlandssøn overtog at styre hele Landet i Ærkebispens Navn fra sin ny­

byggede Borg Hammershus. Jarimar førte sin Hærstyrke til Sjælland, landede ved København 17. April og indtog Staden for Roskildebispen.

Da Kristofers Søn Erik Klipping gjennem flere Aars Strid følte sig fast i Kongestolen, var en af hans første Tanker at vinde Bornholm tilbage. Han sendte sin Hær hid 1265 og fik Hammershus og hele Landet i sin Magt. Krigen kostede ham Penge, dem han ikke havde rigt af, og et følgende Aar pant­

satte han Rønne Herred til Jarimars Søn, Rygerfyrsten Vitslav, paa det Kaar, at denne, der havde stillet sig i venligt Forhold til den danske Krone, maatte sælge det til Andenmand. Erik Klipping var Bornholms Herre indtil 1276; da maatte han ind- gaa Forlig med Ærkebispesædet og paa ny overlade dette dets tre bornholmske Herreder. Fyrst Vitslav solgte 1277 Rønne Herred til den danske Drost Uffe Nielssøn Neb; ved denne Lejlighed finder man første Gang Navnet Rønne (Rodne)

11

KØNNE BY OG BORGERE

(JWtiGVQ GW3 GVB (?VT> o^t) (7WB O^S> 0^0 0^0 ^{G^rt)} O^TXjXr’O 5>*7J (TWD 0^0 ^{G^O} G^r® 5WS G^O O^OG^^S

brugt om Herredet, som arvedes 1293 af Drostens Søn Jens Uffesøn.

Kong Erik Menved saa sig nødt til 4. April 1303 i Nyborg at tilsikkre Ærkebispesædet i Lund Rønne Herred; men han magtede ikke at indløse det fra Jens Uffesøn. I de fortsatte Kampe mellem Konge- og Bispemagten gjorde Kongen sig et Par Gange, 1319—21 og 1324—26, til Herre over Hammershus og Bornholm. Dette sidste Aar maatte Erik Sællandsfar paa den nyvalgte Kong Valdemars Vegne overgive Hammershus til Ærkebisp Karl den Røde. Paa Rigsmødet i Helsingborg maatte Barnekongen Valdemar 19. Oktober 1327 overlade et skaansk Herred til Ærkebispen for at holde denne skadesløs for den Omkostning, Indløsningen af Rønne Herred maatte volde ham.

Samme Aar solgte Jens Uffesøn Rodne og Rodne Herred til Ærkebispen for 1000 Mark nye skaanske Penge. I det meste af to Hundredaar, indtil 1522, forblev nu det samlede Born­

holm i Ærkebispernes Magt.

Gjennem Orlog, Pantsætning og Salg var saaledes Rønne Herred i syv Aartier, 1259—1327, vandret sine egne Veje fra Haand til Haand. Det synes, at de driftige Fiskere og Skippere i Kystlejet Rønne forstod ud af Krigens Tildragelser at sanke sig Velstand. I Aarene ved 1280—1300 byggede de sig deres eget rummelige Kapel paa Kystbrinken højt over Søndre Havn;

imellem 1303 og 1327 fik de Rønne skilt ud fra Herredet som en Købstad for sig selv; ogsaa inden 1330 havde fremmede Købmænd slaaet sig ned i Byen for at drive Handel fra deres Sommerboder her.

I Ufredsaar som disse opstod Trang til at have en aandelig Tilflugt og en brav Skriftefader nær ved sin Side; mod time­

lige Fjenders Vold gjordes et fast Tilflugtsværn nødvendigt.

Følgeligt byggede Rønne Skippere deres Kirke øverst paa den stejle Kystbrink og højnede endda denne yderligere over dens nærmeste Omgivelser med en Jordbanke. Rimeligvis indeslut- tedes den saaledes dannede Kirkegaard bag en svær Stenmur som Ydreværn. Selve Kirkens stærke Kampestensmure havde kun to smalle Døraabninger mod Syd og Nord og snevre, højt­

siddende Vinduer, to i hver af Skibets Længdevægge og to i Koret; det gjordes let at afværge fjendtlig Indtrængen i Kirke­

rummet. Mod Vest rejstes et firkantet Kirketaam af Kamp med Bindingsværks Overdel, og fra det kunde holdes vaagen

Kysten ved Knorrenborg og Gallokkcg'avl. Efter Fot. af Adolf Moller.

RØNNEHERRED

RØNNE BY OG BORGERE

G"^^t)G^^t) G^^c>G>KDG^^t) G^^DG^^t) ^{G^b^D} G^^DG^^J) G^^O G^^t) G^^t) G^Kt>G^^<> G^^) G^^Z^G^^DG^^OG^^t) G^^t>

Spejdervagt ud over Østersøen og hvad Fare den kunde bringe.

Kirken viedes til den hellige Biskop Nikolaus af Myra, der regnedes for Skippernes særligt gode Værnehelgen. Den maatte ved Købstadens Fremvæxt halvhundred Aar senere, o. 1340, udvides ved Forlængelse af Kirkerummet; en lille Pengepose med 63 Mønter fra første Halvdel af det fjortende Aarh. er ved denne Tid bleven gemt og glemt under Kirkens Gulv.

Overdragelsesbrevet fra 1303 omtalte kun Rønne Herred, medens det fra 1327 nævnte Rønne og Rønne Herred. Et af de mellemliggende Aar er da Rønne By bleven skilt ud fra Her­

redet med Købstads Frihed. Hidtil Herredsbønder blev Rønne­

boerne nu Borgermænd. Det turde være Kong Erik Menved, som skænkede dem deres Købstadsbrev; thi det laa ikke i Ærkebispens Magt at give Riget nye Købstæder. Paa Born­

holm var hidtil ingen Købstad. Landbyen Aakirkeby fik 1346 samtidigt med Nexø sin første Birkeret givet af Ærkebisp Pe­

der Jensen Galen, dog uden skarpt Skille fra Landsognet Aaker, med hvilket den stadighen delte Kirke og Kaar. Endnu 24.

Maj 1319 udstedte alle Landet Borringholms Indbyggere paa deres Fællesting et Brevskab, i hvilket de paakaldte deres Konge Erik Menveds Hjælp mod Ærkebisp Esger Juuls rigsforræde­

riske Rænker; i dette Brev traadte Lagdelingen i Stænder endnu ikke frem som senere hen, men de gammelkære Bornholmere kunne heri blot have fulgt gammel Vane, og saaledes modsiger dette Forhold ikke, at Rønne da havde sin frie Borgerstand.

Paa den anden Side kan den Mulighed ikke afvises, at Erik Menved i sin Glæde over Bornholmernes Troskab mod Dan­

mark just nu har givet Landet dets første Købstad, og dette maatte da blive Rønne.

Den Landstrækning, som, udskilt fra Nabosognene Knudsker og Nilarsker, tillagdes den nye Købstad, var meget stor (nu 978 Ha., lige saa meget som Nexø Bys og Aakirkebys Jorder til­

sammen og mere end de tre øvrige Købstæders Jorder). Sær­

ligt langt, 4,7 Km., strækker den sig ØSØ. fra Kirken. Kun selve Byvangen bød frodig Middjord til Agerbrug, og over en Tredjedel hørte til Landets magreste Hedestrøg. Megen Vægt maa lægges paa den 6 Km. lange Kyst, fra Hvide Odde i N.

til Vællensaaens Udløb i SØ., en Sextendedel af hele Landets Omkreds. Det synes, at Rønneborgernes Tal har været stort nok, til at man kunde overdrage dem at gaa Værn og Vagt

RØNNE HERRED

ffWD 5VS O*"») GW3 GW3 G**3 G'W’3 G'wr'D l?*O 0*3 0*3 G'**3 G^*3 0*3 0*3 0*3 (TWD <0*3 ffWD (TWt) G'**3 <0*3 G>*3

for denne store Kyststrækning. Den var dem til lige en god Gave, i det den af alle Bornholmere højt skattede Bjergningsret ved inddrivende Vrag her faldt i deres Haand.

De givne Købstadsfriheders Ordlyd er nu ukendt. Af By­

jorderne maatte Borgerskabet svare Landsherren, Ærkebispen, de gammelvante Landgildeydelser under Navn af Byskat og

Dor fra deti ældste Kirke Aar e. 131-0, Trappegange*« udgravet ved Ombygningen 1919.

Efter Eot. af Clir. A. Møller.

derhos noget Fragtarbejd til Hammershus. Indenfor den Grænse, Rigets Vedtægter og Love satte, og under Tilsyn af Landsher­

rens Høvidsmand paa Hammershus, blev Borgersamfundet sin egen Øvrighed, styrede sig selv i alle Byens Sager og satte i sin Spidse en Byforstander, valgt af de almene Borgere; dennes latinske Navn var 1380 Rector plebanus. Under hans Ledelse samledes Borgerne som Tingmænd paa deres Byting, under hvis Værn de stilledes; inden for Tingets fire Stokke eller Bænke paadømtes Forbrydelser og Retstrætter, som var forefaldne inden for Byens Grund. Til dets Brug rejstes Tinghuset med dets Kelderfængsel, senere nævnt Raadstuen, ved Opgangen fra Hav-

15

RØNNE BY OG BORGERE

G^^D G^^t) G^KT) G^^D G^^t) G^^> G^^) G"^^t) G^^> G^^*) G^^D G^^O G^^O G^^<) G^^> G^^D G^^D G^^O GX^J) G^^<> G^^^) G^^D G^^O nen i Raadhusstræde. Uden for Byen knejste Galgen paa Galge­

høj paa Nebbe Odde mod Nord, senere til lige en Galge paa Galløkken mod Syd, alvorsfulde Budbringere om Borgersam­

fundets Øvrighedsmagt over Liv og Død. — Rønne Ting findes nævnt første Gang 1433, idet tolv Bornholmere her gik i Borgen for, at Frimanden Peder Olsen, som havde dræbt sin Halv­

broder i Rønne, aldrig skulde fejde paa Landfogden, der havde forrettet Skifte af hans forbrudte Gods i hans Gaard i Nilarsker.

Selve Borgensbrevet skreves herefter 2. Nov. paa Landfogdens Sæde Hammershus (Bornh. Saml. XVI, 128.)

KØBSTADEN OG DE BORNHOLMSKE GILDEBRØDRE FRA GR1PSVOLD

K

ØBSTADEN RØNNE favnede Østersøhandlen ind bag sine to Revarme. Endnu trossede de smaa Handels­

skuder møjsomt det aabne Havs Farer og søgte den korteste Vej til Land, og Rønne paa Bornholms Syd­

vesthjørne blev da det foretrukne Maal for Handelsfærdslen fra den pommerske Kyst i Syd og fra Danmark (Skaane) i Vest.

Paa Rønne Rhed ind- og udskibedes de fleste Varer fra og til Hammershus, og allerede før 1330 opslog Købmænd fra Grips- vold (Greifswald) deres Sommerboder i Rønne i saa stort et Tal, at sex Gripsvoldskippere det nævnte Aar her stiftede et Jomfru Marias Gilde. I mangt og meget greb disse fremmede Gildebrødre igjennem et Par Aarhundreder ind i Byens Liv, og Skildringen af deres Færd danner et sluttet Hele i Køb­

stadens Udvikling.

Landsherren Ærkebisp Niels Jonsøn tilstedte 28. Okt. 1378 paa Hammershus de Købmænd fra Gripsvold, som plejede aar- ligt at komme til Rønne og der havde grundet et Gilde til Guds og Jomfru Marias Ære og til der døde Udlændinges fromme Ihukommelse, at de for al Fremtid maatte have deres Gilde, Kerter, Ligklæde og andet Ligtøj i Rønne Kapel og der lovligt holde Sjælemesser for de døde Gildebrødre og fremmede. Han fornyede sin dem tidligere givne Tilladelse til, at de maatte købe og eje et Grundstykke i Købstaden cg derpaa bygge et Her­

berg til deres Møder og Gæstebud, som de maatte holde, saa ofte dem lystede; denne Grund fritog han for al Skyld og Skat til ham og til følgende Ærkebisper. Han tillod dem selv at bi­

lægge Ordstrid og lignende mindre Forseelser uden Bøder til

2 17

RØNNE BY OG BORGERE

G^^® G^^® G^^® G^*® G^^® G^^® 0^0 0^0 G^^O G^^® G^^® G^^® G^^OG^^D 6^^® G^^®G^^O G^^O G^^O G^^® G>^t) G^^® G^^® G^^®

ham; kun grovere Formasteiser skulde ifalde de sædvanlige Bødestraffe. Endeligt ydede han dem den store Gunst, at de, naar en Gildebroder led Skibbrud i Rønne Havn, lovligt maatte bjerge Godset for ham uden Vragafgift (en Tredjedel eller mere af det bjergede Gods) til Ærkebispen. — I dette Brev findes Rønne Havn første Gang nævnt i Skrift; at Skibene var ud­

satte for at strande i Havnen, peger hen paa, at den ene dan­

nedes af selve Rheden uden tryggende Bolværker.

Disse vidtgaaende Friheder indskrænkedes kun lidet af den følgende Ærkebisp Mogens Nielssøn, som 24. Juni 1380 i Grips- vold paalagde Gildet at yde ham hver Mikkelsdag en Hvid i Afgift af deres nu indkøbte Grundstykke og fastsatte, at dets Friheder ikke maatte gjøre Indgreb i Byens — eller den folke­

valgte Byforstanders — Rettigheder. — De gripsvoldiske Køb­

mænd, der drev deres Handel i Rønne under Sildefangsttiden, fik her 11. Okt. 1412 deres Brevskaber stadfæstede af Ærke­

bisp Peder Kruse, der som Grund til Fornyelsen nævnte den Nytte, som kunde fremgaa heraf for ham, hans By Rønne og hele hans Land Bornholm; han udvidede Fritagelsen for Vrag­

afgift til at omfatte alle Gripsvoldernes Skibbrud under dette Land.

Gripsvolderne fik deres Kapel bygget 1433, og paa et stort Fredsmøde i Vordingborg udstedte Ærkebisp Peder Lykke sam­

men med sexten Bisper 10. Juli 1434 et rummeligt Afladsbrev til det. Jomfru Marias Kapel hos St. Nikolai Kirke ønskede han søgt og æret af alle Kristentroens Skriftebørn og støttet med deres fromme Gaver i Guld, Sølv, Korn, Varer, Lys, Prydelser, Bøger og andet til Kapellets og Gildets Tarv; og alle dem, som der angergivne paahørte Messer, Bønner, Prædiken og Ligfærd og knæfaldt for Krucifixet og for Billedet af Jomfru Maria, til­

delte nu han med de sexten Bisper 40 Dages Syndsforladelse, for hver Gang de bodfærdigt gjorde noget af dette. — Nu da Rønne Sognekapel havde faaet et særskilt Gildekapel ved sin Side, var det rykket op til at nævnes Kirke. Denne udvidede ved denne Tid sit Kor, som herved fik en tresidet Afslutning.

Da Gripsvolderne søgte den myndige Ærkebisp Birger Gun- nersen om Udvidelse af deres hidtidige Friheder, i det de nu hyppigere end tilforn færdedes paa Bornholm med deres Varer og havde flere Boder i Rønne, greb han 7. Sept. 1490 Lejlig­

heden til at paalægge hver enkelt af dem at svare ham som

GILDEBRODRENE FRA GRIPSVOLD

G^^O G^^<) G^^O G^^t> G^^S) G^^O G^^S) G^^t) G^^D G^^3 G^^t) G^^D G^^O G^^D G^^D G^^D G^^D GX^) G^^O G^^t) G^^O G^^D Landets Herre aarligt en god Hvid i lybsk Mønt af deres Gilde­

hus og tilstod dem af sær Naade, at hans Fogeder ikke maatte hindre Købmændene og Skipperne i strax efter endt Sildefangst og Øxenslagtning ved Mikkelsdag at sejle hjem, naar først Tol­

den til Ærkebispen var ydet efter Sædvane, og naar iøvrigt Bornholmernes Friheder, særligt de Ærkebispen nyligt (6. Juli) havde givet dem, lodes ukrænkede. (C. Nyrop: Danmarks Gilde- og Lavsskraaer, 1. B. 528, 533, 535, 558, 610, 782).

Det følgende Aarhundred bar Ufred ind over Østersøen. Da Lybekkerne 1510 blussede Bornholm af, kom ogsaa Ærkebisp Birgers Sind i Brand, og han lod Hansestædernes Kirker i sit Stift lukke og lægge øde. Alt længe havde han følt det som en Smædelse af sin Myndighed, at de tyske Købmænd førte deres egne Præster og det hellige Sakrament ind i hans Stift.

Jomfru Marias Kapel omdannede han 23. Avg. 1512 til en La­

tinskole, og dets Malmklokke vandrede tvers over Kirkepladsen ind i Rønne Kirkes Taarn, hvor dens Røst fra Taamgluggerne kalder Menigheden sammen. Danmarks Konge maatte 1525 give Staden Lybek Bornholm som Brugslen for en lang Aar- række, og nu forjog Lybekkerne haardhændet de andre Hanse- stæders Købmænd fra deres Jagtmark.

Endnu 1555 holdt de bornholmske Brødre i Gripsvold sig i Live. Deres Formand Jochen Stilowen, som havde handlet paa Bornholm i 33 Aar, skrev da: Fra umindelige Tider have grips- voldiske Købmænd fisket under Bornholm med deres egne Folk og Garn, mod at hver Baad gav fire O1 Sild i Afgift; ved Si­

den af Sildefisket have de drevet Handel med Borgere og Bøn­

der paa det hele Land Sommeren over til Mortensdag og der­

efter redet Landet rundt for at indtale deres udestaaende Penge­

krav, alt ganske uhindret, mod at de Købmænd, som tog Bolig i Land, ydede Slotshø vidsmanden en Tønde 01 herfor; men for omtrent fire Aar siden have Landets lybske Herrer forbudt, at en og samme Mand driver baade Fiskeri og Handel, og saaledes gjort Forskel mellem Købmænd og Fiskere. (C. Gesterding:

Gesch. der Stadt Greifswald, 1. Fortz., 1829, S. 19). Trods mange uvante og haarde Afgiftspaalæg fandtes dog endnu 1574 gripsvoldiske Handelsboder i Rønne.

Igjennem hen ved halvtredje Aarhundred var saaledes et Stykke Gripsvold flyttet ind i Rønne. Skønt hjemmehørende i en af de mindre Hansestæder bragte disse Købmænd dog den nyligt

2° 19

RØNNE BY OG BORGERE

grundlagte Købstad Fordel som dens Formidlere til den Verden omspændende Hansehandel. De smaa Rønneskippere modtog dem velvilligt, og i Byens Handelsliv ragede disse fremmede Gæ-

Klokkc fra 1133 fra Jomfru Maries Kapel, nu i Rønne Kirke.

Tegnet af C. Tliorscn.

ster op som Storkøbmænd. Ikke mindst fremgaar dette deraf, at de fik tilkøbt sig Byens fortrinligste Grund til deres Kapel;

det laa som By kirkens nordlige Gjenbo tæt ved Havnen og paa det Hjørne, hvor Landevejen fra Aakirkeby og Østlandet mødte Landevejen fra Hammershus og Nordlandet (Hjørnet af Øster­

gade og Storegade). Deres Tal var saa stort, at de medførte deres egen Præst til at lære Folket. Fiskere, Skippere, Køb-

GILDEBRØDRENE ERA GRIPSVOLD

<r*ro oro oro oro oro oro oro oro oro oro oro oro oro oro oro oro oro oro oro oro gwo

mænd, drev de her deres Værk fra tidlig Sommer til ind under Udgangen af November og høstede selv den største Fordel af det. Købmænd fra de andre pommerske Hansestæder Stralsund og Stettin opslog ligeledes deres Handelsboder i Rønne.

Den frodigste Storhandel paa Bornholm gik dog endnu i disse Aarhundreder Rønne Havn forbi. Hansestædernes store Fiske­

markeder i Østersøen laa i en Bue fra Amager over Sydskaanes

Gaardpnrti fra Ruden. Fot. i Nationalmuseet.

Kystbyer til Bornholm. Paa dette Land drev de mægtige øst­

preussiske Stæder Danzig og Königsberg deres Sildefiskeri, og tro mod den Sej lasregel at holde kortest Vej over det aabne Hav søgte deres Handelsflaader ind til dets Østkyst. Fra Mid­

ten af Avgust til ind i November duvede Skuderne under denne, og inde paa Land, hvor de store Fiskerlejer fra Aarsdale til Sandvig byggede sig op, rensedes den indfiskede Høstsild, sal- tedes og nedstuvedes i Tønder, som færgedes ud til de opankrede Skuder. Et broget og voldsomt Handelsliv blomstrede frem her;

for de talrige Kræmmersvende rejstes fire Kystkapeller ved Frenne Havn, Gudhjem, Helligdommen i Rø og Hammer Odde.

Noget nær enhver bornholmsk Bonde blev Fisker i disse Høst- 21

RØNNE BY OG BORGERE

G^^d G^^t) G^^O G^^t) G^^D G^^e) G^^t) G^^O G^^t) G^^*J G^^cJ G^^i) G^^D G^^D G^^D G^^O G^^t> G^^D G^^O G^^t> G^^J) maaneder, som endnu i Landets Sprog nævnes Fiskjed. Heller ikke Rønne Fiskerfolk har holdt sig borte fra dette Sildemarked og dets Vinding, som endog lokkede Fiskerne fra Øland hid.

Lybekkernes Greb om Landet 1525—76 drev deres Medbejlere Danzigerne ud fra disses to Hundredaar gamle Markedspladser og lagde dem øde.

Skæbnetunge Tilskikkelser lagde Hemsko paa Handelsbyens Opkomst. Landepesten den sorte Død slog 1350 sin Dødhaand over Bornholm. Sagnet lader kun eet Menneskepar overleve den, men dette er digtet Overdrivelse. Da de døde var vel jordfæstede, krævede Livet sin Ret, og ingen Traad i dets Væv fandtes bristet. Værre syner den Skade, som Sørøveriet i Øster­

søen voldte Bornholm. De meklenborgske Fetaljebrødre plyn­

drede og brandskattede dette Land baade 1391 og 93. For at holde dem i Ave paa tænkte Dronning Margrete 1397 at bygge en fast Borg paa Ertholmene, men lod denne Plan falde, og Uroen i Østersøen stilnede ikke. Flaader fra Rostock og Vis- mar brandskattede 1427 Bornholm for 10000 lødige Mark, 10 Læster Smør og 10 L. Sild; de kom igjen næste Aar, afbrændte Hælvten af Landet og tog med sig 500 Køer, 100 Øxen, 600 Lam og 6 Læster Smør. Sligt viste, hvor rige Handelsvarer Bornholm kunde byde Fjender — og fredelige Venner. At Sø­

røv er flaader ne valgte Rønne Havn til Indfaldsport, er intet Steds sagt; snarere søgte de Nexø Rhed, der laa o. 45 Km. fra den værnende Fæstning Hammershus. Derimod maatte Rønne Bor­

gere afgive deres store Del i de uhyre høje Brandskatter og se deres Handels Opland gjort fattigt.

Dog stred Rønne Skippere og de gripsvoldiske Gildebrødre sig troligt igjennem Ondtid. Tegn paa Fremdrift er det, at Byen inden Aar 1500 havde en Latinskole, som oplærte de born­

holmske Poge til Klerker, og end yderligere sit eget Hospital.

Dette sidste turde endda gaa langt tilbage i Tiden. Det laa troligvis der, hvor endnu den sidste Hospitalsbygning (nu By­

skolens lille Gymnastikhus) staar i et Indhuk i Store Torvs østre Side, og var i Middelalderen skilt ved et bredt Morads fra Fisker- og Skipperbyen omkring Kirken og langs Strand­

brinken. Dets Leje og dets (senere kendte) Udstyr med en særlig Kirkesal minde om den tidlige Middelalders Sankt Jør­

gens Gaarde til Optagelse af spedalske, som ikke maatte færdes i Byens Gader. Det turde da muligvis skønnes, at Rønne Ho-

GILDEBRØDRENE ERA GRIPSVOLD

spital har tjent hertil, inden det, efter at de spedalske var tid­

døde, holdtes ved lige som et Fattigasyl.

At Rønne var voxet frem til at være den vigtigste Indfør­

selshavn for Slottet Hammershus, turde fremgaa af, at Ærke­

bisp Jens Brostrup IS. Avg. 1490 under sit Ophold i denne By sammen med Kapitelherrer fra Lund tilstedte sine Under- saatter, Købstadens Borgmester og menige Almue, Fritagelse

Ondeparti fra Violstræde. Fot. i Nationalmuseet.

for de mange og drøje Ægtkørsler til Hammershus, hvilke truede med at drive Borgerne ud af Byen og at gjøre denne øde til stort Tab for Landsherren; Borgerne skulde kun paa egen Kost og Tæring føre deres Told, Byskat og andet retteligt Udlæg til Slottet, og Indførselsvarerne til Slottet havde de for Fremtiden blot at færge i Land, hvorefter de nærmeste Sognes Bønder paa Slotsfogdens Tilsigelse skulde ægte dem frem til Hammers­

hus (L. de Thurah, S. 142).

At St. Nikolai Kirke holdt Skridt med Købstaden, ses deraf, at 23 Kardinaler paa deres Samling i Rom 29. Maj 1502 imøde­

kom Kirkens Værger og Forstander i at skænke alle bodfær­

dige kristne, som aarligt paa fire af de store Kirkefester søgte

RØNNE BY OG BORGERE

5VS (>VS(rwfr*5?*>)G>^öGVB (TWT) Gva GV5 GVO ff^TO (NTCGWDPVOITVB CWO

did og fromt rakte Haand til Kirkebygningens Vedligeholdelse og Udstyr med Messeboger, Lamper og andet, Hundred Dages Aflad fra dem paalagte Bodsøvelser. I Kirkelivet synes at være indgaaet et Knud Hertugs Gilde, dannet af Byens Haandværkere, at dømme efter de vage Spor, et sligt katholsk Brødresamfund har sat sig i Stjernesangernes Tog ved Helligtrekonger; efter Stjernen gik Haandværksmestre udklædte som de tre Vismænd fra Østerland og de tolv Apostler, bærende tændte Begfakler og syngende Psalmer til Hornmusik. Endnu Aar 1839 gjenop- livede dette Tog gjennem Rønne Gader vore katholske For­

fædres Færden.

De nævnte Friheder, som Ærkebisp Birger 6. Juli 1499 havde givet Rønne Borgere, og som de gripsvoldiske Købmænd skulde lade ukrænkede, var en Stadfæstelse af ældgammel Vedtægt, at al Landhandel skulde ske paa Byens Torv, hvilket Bønderne skulde søge paa den rette ugelige Torvedag for der at sælge og købe aabent for alle, og at ingen Købmand maatte driste sig til at øve Forprang eller Landkøb (afkøbe Bønderne deres Varer forinden Torvedag eller paa Gaardene), for hvilket Overtræ­

derne skulde have Varerne forbrudte og være æreløse Tre- marksmænd. Først langt senere Tider saa heri et utaaleligt Baand paa fri Handel, men hin Tid fandt Paabudet nødvendigt til at sikkre alle Købmændene og Kunderne lige og fri Adgang til at handle med hverandre. Igjennem et Par Hundredaar over- traadtes dette Paabud jevnligt og maatte ideligt indskærpes paa ny, inden det helt forsvandt.

De to første Aarhundreder af Rønnes Tilværelse som Køb­

stad have givet Eftertiden kun faa og fattige Meddelelser. Hvor tilfældige og spredte de end ere, lade de dog se, at Byen ind under Aar 1500 var udstyret med, hvad en rettelig Købstad tilkom: folkevalgt Borgmester (men endnu næppe Raadmænd), Byfoged, Sognepræst, Byting, Torvedag, — Tinghus, Sognekirke, tysk Kapel, Latinskole og Fattighospital, — Galge. Om hvorledes Byen nu havde bygget sig op, giver en Vandring i dens gamle Gader endnu den Dag i Dag talrige Vidnesbyrd.

Købstaden lejrede sig langs den runde Havbugt, som bag de værnende Rev havde rummelig Ankerrhed for en hel Flaade af Handelsskuder. Bolværker saas her ikke, højst en kort Bro­

hammer af sammenhobede Søstene, muligvis afstivede med ned­

rammede Tømmerpæle, for at Baadene nemt kunde føre deres

GILDEBRØDRENE FRA GRIPSVOLD

^X^DGX^OGX^t)GX^DGX^t>GX^DGX^t)GX^t)GX^D GX^DGX^OGX^OGX^t)GX^t)GX^DGX^T)GX^DGX^t)GX^t>GX^DGX^t>GXKDGX^ö

Gadeparti fra Kvarteret om det gamle Raadlius. Fot. i Nationalmuseet.

25

KØNNE BY OG BORGERE

gvb G>r3 oro oro ora ora ora ora ora ora ora ora ora ora oro oro ora oro oro oro ora oro

Færgelast i Land. Selve Fiskerbaadene droges i Land paa den sandede Forstrand under Kirkebrinken. Op over denne krav­

lede Fiskerhusene og trængte sig sammen om Kirken, særligt imod Nord frem imod Raadhuset; i denne Bydels snevre Stræ­

der og krinklede Smøger og Kroge ses endnu det ældste Kyst­

leje Rønne lyslevende. Et lignende Syn frembyder det lidt yngre Nørrekaas, som voxte frem paa den bag Nordre Rev dannede Forstrand; det er endnu en stærkt særpræget Fiskerby. Paa

Kommandantgaardcns Port i Rosengade. Fot. af L. Høyer Nielsen.

disse to Fiskerlejer, Søndre Havn og Nørrekaas, grundedes Købstaden Rønne.

Færdselsaarerne for Landhandlen var Østergade, som paa en lav Højdekam løb mellem sumpede Bredninger ind til Kirken, og Storegade, som fulgte Strandbrinkernes Krumninger frem til Kirkebakken. Særligt langs den sidste byggede Skipperne deres Købmandsgaarde i dens Løb fra det ene Fiskerleje til det andet.

Endnu har denne Del af Storegade et tydeligt Særpræg; den er bred og afsondret for sig selv mod de to Fiskerbyer baade i Syd og i Nord, ved at et Hus skyder sin Gavl ind over Mid­

ten af Gadelinjen og kun lader en snever Kørevej aaben; fra den brede Handelsgade fører saaledes kun den smalle Vej frem til Kirken. Fortidens store Skippergaarde brede sig endnu, sær­

ligt i Gadens østre Side, med tilliggende Haver, en enkelt over mere end 4000 Kv.mt. De rige Skippere havde til lige gode

GILDEBRØDRENE FRA GRIPSVOLD

Jorder i Byvangen; derfor byggede de i Landsiden af Gaden, og deres gamle Markveje kunne endnu følges i Søborgstræde, Pistolstræde, Nygade, Bundtarmen, Skidenstræde (nu Krystal­

gade), Blindgyden og Rosengade, som fra den aabne Grønning (nu Store Torv) førte ind hver til sin Storegadegaards Land­

port. Da de lange Høstelæs ikke kunde svinge fuldt i de snevre Gader, lagdes Landporten skraat ud i disse, for at Svinget kunde

Udkigsglug paa en Skippers Gaard paa St. Torv. (Nu Kbm. Sillchoveds). Fot. i Nationalmuseet.

fortsættes under Indkørslen; dette gamle Bygningstræk ses endnu i Kommandantgaardens Port i Rosengade og fandtes tidligere i Krystalgade og i Nygade. Desuden havde Gaardene ofte en Udgangslaage til Sidegaden, som nu Dams Hotel til Rosengade. Lejrede højt paa Kystbrinkerne havde Gaardene i Reglen en Udkigsglug oppe under Tagryggen, for at Købman­

den uden at komme uden for sit eget Tag kunde følge sine Skuders lykkelige Ind- og Udfart og Færdslen paa Rhedhavnen;

store Udkigshuse pryde endnu et Par nyere Købmandsgaarde paa Hovedvagtpladsen og Havnebakken, det sidste rimeligvis en Afløser af et langt ældre.

Der findes nedskrevet (af Resen 1684), at kun et Faatal af 27

RØNNE BY OG BORGERE

G^^J) G^^D G^^B G^^O G^^O G^^t) G^^tJ G^^t> G^^D G^^D G^^D G^^O G^^D G^^!> G^^D G^^t) G^^t) G^^t) G^^c) G^^O G^^O Gaarde havde Vinduer til Gaden. Dette turde være rigtigt.

Lange Stalde og Lader strakte sig ud til Gaden, fra hvilken Stuelængen kun havde en Indgangsdør, medens dens Opholds­

rums og Krambods Vinduer aabnede sig ud til Gaardspladsen.

Tvers over denne, fra Port til Port, var fri Færdsel for alle, og herfra tyede Kunderne ind ad Boddøren for at købslaa med Skipperen eller blot for at høre nyt fra hans sidste Rejse, alt som man var Venner til. Gjennem dette Byggesæt sikrede man sig i den aabne By mod Gadernes ubudne Gæster, Stoddere og Natteravne.

Ved den sydlige Ende af Skippernes Storegade, ved en Slugt, som et Vandløb her havde skaaret ned i Kystbrinken, og som dannede Nedgang til Forstranden, laa Købstadens Tingsted, om­

givet af et svært Kampestensgjærde og tilplantet med Linde­

træer. I Ly under disse stod de fire Tingstokke eller Bænke og holdtes Tingmøderne i fri Luft. Tidligt maa Købstaden her have rejst sit Tinghus, i Skikkelse vist meget ligt det, der stod her indtil for halvhundred Aar siden, med en Fæng- selskelder og derover en Forhandlingsstue (S. for Raadhus- stræde).

Omtrent midt for den brede Storegade laa mod Vest Køb­

stadens kun lidet bredere Torv Snellemark. Navnet turde være gammelt, dets første Del hentet fra Stedets snelle Fald ned over Brinkskraaningen her, den sidste Del taget fra dets Brug som Markedsplads for hele Landhandlen. Hele Torvets søndre Side indtoges frem indtil Aar 1925 af en enkelt stor Skipper- gaard, hvis Jordgrund gik igjennem fra Storegade til Grønne­

gade. Det var Midpunktet for Købstadens borgerlige Tilværelse, al Handel med Bønderne fra Omegnen skulde foregaa her; det var næsten ene Byttehandel med Skippervarer mod Landbrugs­

varer.

Ud for Snellemarks lave vestlige Ende havde i Tidernes Løb dannet sig en bred Forstrand bag Nordre Rev, og paa dette Fed blev Grønnegade bygget op. Navnet kan maaske minde om den Tid, da det endnu laa som en grøntuet Strandmark.

Gaden følger Storegade i sit Løb fra S. til N. og var troligvis fra først af Hjem for de fremmede Skippere, særligt Gripsvol- derne, som holdt deres Sommerboder aabne for Handel og Sildesaltning. Nogle af dem byggede sig egen Arne, andre lejede sig ind hos Byens Haandværkere. Enkelte købte eller giftede

GILDEBRØDRENE FRA GRIPSVOLD

sig ind paa en Skippergaard og vandt fast Borgerskab i Køb­

staden.

Saa snart Rønne var voxet sig stor nok, inddelte den sig i Byfjerdinger eller Kvarterer. Storegade skilte mellem Vestre og Østre Kvarter; Søndre Kvarter satte ind ved Østergade, Nørre Kvarter ved Krystalgade. Begge de sidste blev foreløbigt kun smaa; thi Syd for Kirken laa kun faa Huse paa den her stejle Kyst brink, og mod Nord naaede de sluttede Husrækker kun til Laxegade, hvis Navn lader sig knytte til Fiskefangsten fra Nørrekaas, hvortil den gjennem nogle Smaagyder fører frem.

To, tre Bymøller laa Nord for Byen, hvor nu Borgergade gaar.

Medens en Mængde middelalderlige Købstæder havde deres By volde og Byporte til at spærre Fjenden ude, havde Rønne kun to Bylede til at spærre sit Kvæg inde fra Byvangen i Øst, Østre Byled tvers over Østergade ud for nuværende Lille Torv, og Nordre Byled for Enden af Storegade. Ud imod den fælles Græsning paa Udmarken i Syd og i Nord stod Gaderne aabne for Kvæget. Et naturligt Værn mod Landsiden fandt Købstaden i de vidt strakte Søer og Sumpedrag, som omringede den: Eg­

nen fra Teglværkskulerne til Søndre Kirkegaard var en stor Sø med Afløb i Dommerebækken, der til lige førte Vand fra en Sø paa Bagerepladsen; Søer ved Dammegade og frem til Tornegade fandt Afløb gjennem Raadhusstræde; Grumme Kule strakte sig N. for St. Mortensgade ned mod Store Torv og det sydlige Stykke af St. Torvegade og tog sit Udløb N. om Laxe­

gade ved Nørrekaas; andre Vanddrag løb ud i Byaaen. Alle disse Vandafløb eller Render, som gjennemskar Byen, tegnede sig saa stærkt i dens Billed, at man (Resen 1684) for Alvor vilde skønne, at de havde givet den Navnet Rønne, — en Gisning, som dog er ganske uholdbar.

DE LYBSKE FEJDER

I

DET NYE AARHUNDRED, som oprandt 1501, gjordes det, strengere end tilforn, nødvendigt at holde vaagent Ud­

kig fra Rønne Kirketaarn. Krigens Storme jog ind over Bornholm dernede fra Vestsydvest, hvor Hansestaden Lybek laa. Den strakte sine Fangarme op til Bergen mod Vest, til Gulland mod Øst og sugede Nordens Handel ind, som i en vældig Tragt, til Travemynde; Travefloden rullede Guldet fra Havet i sit Løb ind i Lybek mellem de tunge Pakhuse, som stu­

vede det ind. Bornholm laa midt i, hvad Kræmmerne kaldte

„de lybske Strømme“, og dets Rigdomme lokkede dem til Plyn­

dring. En lybsk Krigsflaade aftvang i Sept. 1509 Bornholmerne en Brandskat paa 8000 Mark Sølv. Det følgende Aar kom Ly­

bekkerne igjen, landsatte 10. Juli 7000 Landsknægte med over 40 Kanoner for Nexø, som de nedbrændte paa tre Gaarde nær.

Bornholmerne søgte at værge sig med væbnet Haand, men maatte vige for Fjendens Overmagt. Herjende drog denne ind i Landet, Aakirkeby gik op i Luer, og Bornholmerne blev tvungne til at indgaa paa en Brandskat af 8000 Lod Sølv.

I selve Udplyndringen og Ødelæggelsen af Landet synes Rønne at være gaaet Ram forbi, maaske af Hensyn til de her bosatte tyske Købmænd. Des nærmere var Rønne Skippere til at yde Broderparten af de tyngende haarde Brandskatter, og at de ogsaa tog den paa deres Skuldre, turde fremgaa af, at deres Borgmester Peder Kofoed 16. Juli 1510 underskrev sam­

men med tre Præster og Bornholms Landsdommer Overens­

komsten om dette Aars Brandskat, af hvilken 5200 Lod Sølv blev udlagt strax. For Resten, 2800 L. S., maatte Peder Ko­

foed selvtredje 17. Juli følge Fjendens Flaade som Gissel; endnu

DE LYBSKE FEJDER

G^^S G^^O SWB G^*3 G^*S 0^3 (7V^ ^G'*m 5WD <7^*3 G^^O GX*3 G>*3G>*3 G^«> 0^3 G>*t) SVD <7>^3G^*3 G^*3<?^3 20. Nov. færdedes han i Lybek, optagen af at knytte Handels­

forbindelser i Hansestaden (Hanserecesse, 3. R. 6. B., 12,30).

Paa tredje Aar forsøgte Lybekkerne deres indbringende Spil paa Bornholm og aftvang 2. til 8. Avg. 1511 Landet 100 Øxne, 200 Lam og 2 Læster Smør. Men nu havde Kong Hans sin nyskabte danske Flaade i Østersøen, og hans djerve Admiraler Jens Holgersen Ulfstand og Søren Norby jog 9. Avg. Lybekker- flaaden bort fra Bornholm. Et Gode bragte disse Overfald Rønne, i det Ærkebisp Birger Gunnersen lukkede det tyske Jomfru Maries Kapel og 23. Avg. 1512 lod Byens gamle Latin­

skole gjenopstaa i dets Bygning.

Bispevældens Tid gik ud for det omtumlede Bornholm 17.

Febr. 1522, da Christian den Anden tog Landet ind til sig og lod dets Høvidsmand Niels Jebsen Bryske sværge Kongen Tro­

skab paa Københavns Slot. Christian den Anden var Borger og Bonde en god Konge, og muligt er det mere end et tilfæl­

digt Træf, at man samme Aar 22. Maj finder nævnt første Gang to Borgmestre i Rønne, Peder Kofoed og Morten Lassen. Ikkun et alt for kort Spand af Dage varede Christian den Andens Magt; det følgende Aar flakkede han om i raadvild Landsflugt, og det danske Folk sang sin vemodige Vise:

Bort da fløj den gamle Ørn alt med sine Unge saa stnaa;

de andre smaa Fugle de bleve saa vilde, de vidste dem ingen Raad.

Herre Gud! Du hjælpe den fattige Ørn, som flyver i vilden Hede;

han veed sig hverken Læ eller Ly, som han tør bygge sin Rede.

De urolige Krigsforhold rev Bornholm ind i deres Hvirvel.

Midt i Avg. 1522 stormede Lybekkerne Hammershus; de af­

brændte det, tvang Bønderne til at gaa i Gang med at nedbryde det, brandskattede Landet og førte midt i Okt. Høvidsmanden Niels Bryske med sig som deres Fange til Lybek. De kom til­

bage næste Foraar, 26. April 1523, og skønt Bornholmerne dette Aar allerede havde maattet udrede 4500 Lod Sølv, 100 Øxne, 200 Faar og 4 Læster Smør i Brandskat til en svensk Flaade, tilrev de sig nu 3000 Lod Sølv, 200 Øxne, 240 Faar og 100 Tønder 01 af det ulykkelige Land. Denne Gang kom de for

31

RØNNE BY OG BORGERE

ff^*O J^*D G^*B 0*0 0*00*00*00*00*00*00*00*00*00*00*00*00*00*00*00*00*00*00*00*0

at blive her, tog hele Landet i deres Værge og indsatte en lybsk Junker Carsten Luneborg til at styre det. Han kunde dog ikke afværge, at en Danzigerflaade 2. Juni ankrede ud for Nexø og tiltruede sig „en ærlig og godvillig Skænk“ paa 21V2 Tønde Smør, 28 Øxne og 40 Lam. Af disse mægtige Brand­

skatter ses, hvor rigt et Land Bornholm var blevet af sit Fiskeri, Skibsfart, Handel og Landavl.

Lybek havde hjulpet Frederik den Første ind paa Danmarks Kongetrone, og han havde i sin Haandfæstning 26. Marts 1523 givet Lunds Ærkebispesæde Bornholm tilbage. Den landflyg­

tige Kristian den Andens tro Admiral Søren Norby førte i Marts 1524 Carsten Luneborg som sin Fange bort fra Born­

holm. Lybeks Raad maatte løskøbe ham og sendte ham atter 4. Juni som sin Høvidsmand til Bornholm. Her drog han rundt med sine Knægte, øvede blodig Vold, tiltruede sig Skat og ski­

bede Øxne og Smør til Lybek. Frederik den Første paabød 5.

Sept. Bornholmerne at udrede deres Landgilde til deres rette Herre og Husbond Ærkebispen. Saaledes havde de nu to Her­

rer, indtil det lykkedes Ærkebisp Aage Jebsen Sparre at faa taget Luneborg til Fange senere paa Aaret og lægge Landet ind under sig.

Nu kiggede de lybske Handelsherrer langt ud efter den Vin­

ding, de skulde drage ud af to Aars blodige Krigstildragelser og hjem ad Traven. Paa egen Haand gjorde de et Flaadetogt til Gulland, stormede og plyndrede Visby 13. Maj 1525 og inde­

sluttede Fæstningen Visborg, som Søren Norbys Høvidsmand Otte Ulfeld haardnakket forsvarede mod alle deres Stormløb.

Skræmmet af Udsigten til, at Gulland skulde gaa tabt, tingede Frederik den Første skyndsomst med Lybekkerne og fik dem 19. Juli til at indgaa paa at forlade Gulland, mod at han strax og uden Tøven skulde overgive dem Bornholm for nogle Aar til Dækning af deres store Krigsudgifter. Det danske Rigsraad godkendte 23. Avg. denne Overenskomst, Kongen indløste Born­

holm fra Lunds Ærkebispesæde, og 14. Nov. 1525 aabnedes Hammershus Port og Landet Bornholm for sine nye Magthavere.

Det Aarspand, i hvilket disse skulde sidde som Herrer her, fastsattes efter lange Forhandlinger 5. Avg. 1526 til 50 Aar fra denne Dag at regne. Bornholmerne maatte føle sig solgte og forraadte til deres argeste Fjender.

Under de voldsomme Omskiftninger, som førte Bornholm

DE LYBSKE FEJDER

0*3 0*3 GWB 0*3 5WB 0*3 0*3 0*30*30*30*30*30*30*30*3(TW30*30*30*30*30*30*30*3

ind i dets Vanskæbne, findes Rønne intet Steds særligt nævnt.

At Lybekkernes Overmagt og deres første Høvidsmands, den raa Rytterfører Berent Knops haarde og griske Hænder drev fremmede Købmænd bort, bragte Stilstand i Købstadens Handel og lagde Bygaarde øde, synes at fremgaa af følgende Brevskab fra 3. Marts 1532 (L. de Thurah, 143):

I det Aar efter Vorherres Jesu Christi menneskelige lødsel,

Gammel 1 lusdur fra Nørrekaas. Fol. i Nationalmuseet.

da man skrev 1532, den tredje Søndag i Faste, før Maaltid, var til Hobe skikkede paa Rønne Kirkestevne Borgmestre, Byfoged og menig Mand, fattige og rige som bygge og bo, skatte og skylde i fornævnte Rønne; da blev der samme Tid med ærlig og velforstandig Mand Berent Knops, Høvidsmand paa Born­

holm, Vilje og Samtykke saa handlet, samtykket og af alle en- drægteligt besluttet om Husboder og øde Steder, efter en gam­

mel Vedtægt og Sædvane som Fædre og Forældre af Arils Tid før os have brugt og holdt: At hvilke Husboder eller øde Ste­

der som i tre Aar ikke udreder af Byens Skat og anden sæd­

vanlig Udredsel, da skulle samme Husboder eller øde Steder efter den Dag høre Byen til og vende til Byens Bedste, i hvem

3 33

RØNNE BY OG BORGERE

G^^Ø GX^ø G^^ø GX^ø GX^Ø GX^Ø GX^ø GX^ø GX^O GX^ø GX^O GX^ø GX^Ø GX^ø GX^Ø GX^ø GX^Ø GXKD GX^ø GX^ø GX^ø GX^ø GX^ø GX^ø de tilhørt have, det være sig Bymænd eller Udenby smænd, Retten saa god for den ene som for den anden. At saa i Sand­

hed tilganget er og i alle Maader ubrødeligt holdes skal, har forskrevne Berent Knop, samme Tid paa Bornholm Høvids­

mand, det stadfæstet med sit Indsegl hængende her nedenfor, og vi efternævnte Peder Kofoed og Morten Lassen, Borgmestre, Sivert Nielsen, Byfoged, Titke Laursen, Anders Laursen, Hans Jepsen, Mikkel Espersen, Simon Nielsen, Hans Simonsen, Me­

ster Dirik, Hans Yde, Reinholt Ditlef, Jens Lassen, Morten Pedersen og Jørgen Urban, Borgere der samme Steds, have og til Vidnesbyrd og Stadfæstelse ladet hænge vore Indsegl neden for dette aabne Brev. — Givet Aar og Dag som forskrevet staar.

Af dette det ældste kendte Brev udgivet af Rønne Borger­

skab ses, at Borgerne, her hvor ogsaa Menigmand skulde høres, samlede sig paa Kirkestevne efter Søndagens Fromesse for at forny en ældgammel Vedtægt. De to Borgmestre var hele Byens styrende Myndighed; om Raadmænd tales ikke endnu. By­

fogden var dens Retshaandhæver. Blandt de tolv menige Bor­

gere findes nogle, hvis Navne tyde paa et tysk Udspring, hid­

førte Mænd, som havde vundet sig en fremskudt Stilling mellem deres nye Medborgere. Mester Dirik er den første Læge eller Bartskærmester, som er nævnt bosat i Rønne. Den lybske Hø­

vidsmand har sagtens paanødt sig Borgerne i denne simple Afgjørelse, som maatte ligge helt ind under deres egen Myn­

dighed.

Der turde være Grund til at dvæle lidt ved Borgmester Pe­

der Kofoed. Han er Stamfader til hele den bornholmske Fri­

mandsslægt Kofoed i begge dens Hovedgrene, og nogle af hans Efterkommere træde senere frem i Rønne Bys Historie. Borg­

mestrene havde som eneste Vederlag for al deres Umag i Køb­

stadens Tjeneste, at de og deres Enker var fritagne for Byens Tynge, Skatter og Arbejdsydelser. De var paa denne Maade jevnstillede de halvadelige Frimænd, som var en særlig Stand for Bornholm, og som nød lignende Friheder for deres Gaarde ude i Herrederne. Der fandt herigjennem en stærk Tilknytning Sted mellem Købstædernes Borgmestre og Herredernes Frimænd, og det træffes jevnligt, at en Frimandsøn blev Borgmester og en Borgmestersøn Frimand.

Efter Frederik den Førstes Død 1533 søgte Lybek at raade for Danmarks Skæbne og holde i den treaarige Grevefejde

DE LYBSKE FEJDER

0*3 0*3 0*3 0*3 0*30*30*30*3 ff**30*30*30*30*30*30*30*3G>*30*30*30*30*30*30*30*3

Christian den Tredje ude fra Kongethronen. Paa dennes Til­

skyndelse rejste Bornholmerne en fortvivlet Opstand mod deres lybske Plageaand Berent Knop, men førte af Landsdommer Hans Jensen i Nilarsker led de i Juli 1535 et blodigt Nederlag i Egle Krat knapt halvanden Kilometer S. for Aa Kirke. Knop for herefter frem mod dem med haard Vold, og hans Udsugeiser og Ufærd vakte deres bittre Klagemaal. I Klagerne over ham

Parti fra Nørrekaas. Fot. i Nationalmuseet.

findes dog Rønne og denne Bys Borgere intet Steds nævnt.

At han greb egenmægtig ind i dens og de andre Købstæders Handel ved at ville paatvinge Borgerne ugangbar Mønt, som Frederik den Førstes Firskillinger, der nu ikke havde fuld Værdi, ses af, at han fik Ly heks Raad til 8. Avg. 1539 at paabyde de bornholmske Købstæders Borgmestre, Byfogder og Raadmænd at holde enhver Borger til at modtage de gamle Mønter for deres Varer samt til at føre deres Klager ind for Lybeks Raad og ikke for Danmarks Konge; hertil føjedes Trusel om, at den lybske Høvidsmand skulde udøve tilbørlige Straffe over Over­

træderne. — Kun gjennem en Fejlslutning ud fra Forholdene i

3“ 35

RØNNE BY OG BORGERE

G^^<) G^^O G^^S> G^^t) G^^O G^^t) G^^O G^^t) G^^O G^^O G^^t) G^^O G^^O G^^i) G^^5> G^^t> G^^t) tyske Købstæder synes Raadet her at have nævnt Raadmænd;

saadanne fandtes endnu 1545 næppe i de bornholmske Køb­

stæder. — Atter Frederik den Anden maatte 11. Juli 1564 paa­

tale, at Bornholmerne foragtede Kongens Mønt.

Lige saa lystne Lybekkerne var paa Købstadsborgernes Varer for smaa Penge, lige saa ivrige kæmpede de mod at lade Bor­

gerne udbytte af andre Hansekøbmænd. Lybeks Raad paabød 13. Juni 1543 sine Sendemænd til Bornholm at undersøge Stral- sundernes Klager over Rønne Borgere, og hvis de da fandt, at fremmede Købmænd drev Handelskab til Forlis for Born­

holmerne, skulde de tilholde hine at følge gammel Skik i at rejse hjem Vinteren over, at komme hid om Foraaret og da drive ærlig og redelig Handel. Sendemændene holdt Møde i Rønne 20. Juni, og her klagede Borgmestrene og Byfogderne i Rønne, Nexø, Svanikke og Sandvig over, at tyske Købmænd fra Lybek, Rostock, Stralsund, Gripsvold og Kolberg købte Varer op rundt om paa Landet og voldte Dyrtid. Det blev da aftalt, at Tyskerne maatte holde frie aabne Handelsboder og egne Arnesteder fra 23. Avg. til 10. Nov. og drive Handel med Bønder og Borgere, men vilde nogen af dem handle her uden for det nævnte Tidsrum, da maatte han ikke holde egen Bolig, men skulde leje sig ind hos en god Købstadsborger og kun handle med Byens Borgere og ikke uden for den. Paa Klage over at visse fremmede Købmænd brugte Bønder som Straa- mænd og gav dem Fuldmagt til at drive Handel paa deres Reg­

ning, paalagdes det Høvidsmanden at inddrage de saaledes falbudte Varer som forbrudte til Landsherren. Dog tillodes det Tyskerne at ride ud paa Landet for at indkræve deres ude- staaende Pengekrav, men ikke at tage Varer for disse eller drive Handel uden for Købstæderne (Hiibertz 117, 129). — Det er det tidligere, 1499, kendte Indgreb i Bykøbmændenes Han­

delsfrihed, øvet gjennem Landkøb eller Forprang, som her søg­

tes afværget paa ny.

LYBEKKERTIDEN

ER HENGIK AAR efter Thronfølgekrigens Ødelæg­

gelser, inden Riget kom til Kræfter. En væsenlig Støtte til at styrke sin Kongemagt vandt Christian den Tredje i den paa Trosskiftet følgende Inddragning af Kirkens rige Gods under Kongen. Samtidigt mindskede Ly- beks Stormagt, i det Verdenshandelen forlod de gamle Karavane- og Flodveje igjennem Asien og Evropa, efter at Søvejen til Indien og til Amerika var bleven opdaget. Dristige og driftige Skippere førte nu begge Indiernes Skatte hjem til Vestevropas opblomstrende Handelsbyer, og lige som Middelhavet sank Øster­

søen ned til at blive et Indrehav for blot mellemevropæisk Varehandel. Lybeks stolte Raad blev nemmere at tale til Rette.

Endnu 16. Juni 1538 havde Christian den Tredje dybt følt sin ringe Evne til at skaffe sine fattige Undersaatter paa Bornholm, som forfulgtes saa haardt for hans Skyld, deres Ret imod Be­

rent Knop; nu fik han at se, at Lybeks Raad 22. Juli 1543 gav denne, Bornholmernes griske Voldsherre igjennem sytten Aar, hans Afsked som Høvidsmand, meget imod hans Ønske, og satte en mere velsindet Mand i hans Sted.

Endnu 1549, da Bornholms Landsdommer døde, mente Ly­

bekkerne sig mægtige til paa egen Haand at udnævne hans Eftermand. Deres Valg faldt paa Hans Reimer (Rømer), der vist var en hidført Tysker, 1543 sad som Købmand i Rønne og to Aar senere var denne Købstads Borgmester. Atter her ses et Udslag af de fremmede Købmænds Overvægt i Stadens indre Liv. Nu greb Christian den Tredje virksomt ind; han kaldte den nye Landsdommer til København, for at han her kunde aflægge sin Ed til Kongen, og først herefter stadfæstede

37

RØNNE BY OG BORGERE

or® o^o or® or® or® or® or® or® or® or® or® or® or® or® s>r® or® oro or® or® oro or® or® or®

han 19. Okt. 1551 ham i Dommersædet, men gav ham samme Dag to gode Bornholmere, Peder Gagge paa Lensgaard og Hans Berildsen paa Bjerregaard (i Aaker), til Meddommere, at de kunde vaage over Rettens gode Gænge. Hans Rømer blev selv Stamfader for en god bornholmsk Slægt, i hvis syvende Led en ny Hans Rømer (1770—1836) blev Almingskovens Nyskaber.

I Brydningsaarene mellem Katholicismen og Lutheranismen var Ærkebisp Birgers Latinskole i Rønne bleven lukket, og det synes, som om Byens tyske Venner Gripsvolderne havde faaet Skolehuset givet tilbage til deres Gudstjeneste. Paa Bornholms Landsting ved Aakirke fik Landets nye Provst (siden 1549) Ar­

vid Pedersen, Skaanes Biskop Frans Vormordsen og den lybske Hø vidsmand, Magister Herman Boitin 23. Maj 1550 Latinskolen gjenoprettet, og Indbyggerne udlovede at udlægge hver aarligt en Skilling Pendinger til Skolemesterløn lige som i Ærkebispe- tiden. Imidlertid var Skolemesteren næppe altid selv af den rette Støbning, heller ikke Bornholmerdrengene ret støbte for Lærdom; Skolen vantrivedes, og 30. Maj 1578 maatte Frederik den Anden indskærpe Indbyggerne, at de redeligt skulde ud­

give den vedtagne Skoleskilling.

Kirkegodset paa Bornholm med dets rige Indtægter var ble­

vet inddraget under Kongen, men først 21. Juli 1551 skik­

kede Christian den Tredje en egen kirkelig Jurisdiktfoged hid til at varetage dets Styrelse. Hertil valgte han den paa Lens­

gaard fødte Henning Gagge, og denne kongelige Foged dannede en gavnlig Modvægt mod Lybekkerstyret og holdt sammen med Broderen Peder Gagge aarvaagent Tilsyn med, at den lybske Høvidsmand ikke tilføjede Bornholmerne Uret. Han blev nær knyttet til Rønne ved sit Ægteskab med Lisabet Kames; hun bragte ham Almegaard i Knudsker, og her døde han 29. Juni 1562, hun 23. Okt. 1578. Deres Gravsten saas endnu 1756 i Rønne Kirke.

Slægten Kames, som igjennem et Aarhundred traadte frem i Rønne Historie, var rimeligvis indvandret fra Skotland, hvor Kames er en Fiskerby ved Clyde ud for Greenoch. Lisabets Broder Claus Clausen Kames var 1568 Købmand og Skibs- rheder, 1584 Raadmand i Rønne og gift med Margrete, der døde 10. Maj 1593 som Enke. I en Dyrtid, siges det, havde hun sat et stort Forraad Brød til Bagning i sin Ovn, da en Stodder tiggede om Brød ved hendes Dør. Hun afviste ham