195de Beretning fra Forsøgslaboratoriet.
Undersøgelser vedrørende Cellulose som Hestefoder.
Ved Johs. Jespersen.
U d g i v e t af D e n kgl. V e t e r i n æ r - o g L a n d b o - h ø j s k o l e s l a n d ø k o n o m i s k e F o r s ø g s l a b o r a t o r i u m .
K ø b e n h a v n
I Kommission hos fh. August Bangs Forlag, Ejvind Christensen
T r y k t i F r e d e r i k s b e r g B o g t r y k k e r i
1941
STATENS HUSDYRBRUGSFORSØG Statens Husdyrbrugsudvalg
F o r s t a n d e r H. J. Rasmussen, K ø b e n h a v n , Formand, G a a r d e j e r M. K. Gram, Københoved, Skodborg,
valgte af De s a m v i r k e n d e d a n s k e L a n d b o f o r e n i n g e r . G a a r d e j e r H. P. Nielsen, D a n e h ø j , Store-Heddinge, Parcellist H. J. Hansen, Elborg, Tavlov,
valgte af De s a m v i r k e n d e d a n s k e H u s m a n d s f o r e n i n g e r G a a r d e j e r N. Nielsen, H ø j g a a r d , Ringsted, Næstformand,
valgt af Det kgl. danske L a n d h u s h o l d n i n g s s e l s k a b . G a a r d e j e r M. Byriel, Lyngby, S p o r u p ,
valgt af Landsudvalget f o r Svineavlens Ledelse.
Statskonsulent W. A. Kock, Charlottenlund, K ø b e n h a v n , valgt af S t a t e n s F j e r k r æ u d v a l g .
Udvalgets S e k r e t æ r : F o r s t a n d e r , cand. polyt. A. C. Andersen.
Landøkonomisk Forsøgslaboratorium
Dyrefysiologisk Afdeling F o r s t a n d e r : P r o f e s s o r Holger Møllgaard,
Forsøgsleder: L a n d b r u g s k a n d i d a t , Dr. agro. Aage Lund,
—• cand. polyt. A. K. A. Græsholm.
Husdyrbrugsafdelingerne F o r s ø g m e d K v æ g : '
F o r s t a n d e r : P r o f e s s o r L. Hansen Larsen,
Forsøgsleder: L a n d b r u g s k a n d i d a t H. Wenzel Eskedal,
—• L a n d b r u g s k a n d i d a t , Dr. agro. V. Steensberg, B e r e g n e r : L a n d b r u g s k a n d i d a t P. S. Østergaard.
F o r s ø g m e d S v i n , F j e r k r æ o g H e s t e m. m.:
F o r s t a n d e r : P r o f e s s o r Johs. Jespersen,
Forsøgsleder: L a n d b r u g s k a n d i d a t Fr. Haagen Petersen,
— L a n d b r u g s k a n d i d a t Dr. Hjalmar Clausen,
— L a n d b r u g s k a n d i d a t J. Bælum.
Kemisk Afdeling (herunder Statens Foderstofkontrol;
F o r s t a n d e r : cand. polyt. A. C. Andersen, Afdelingsleder: cand. polyt. J. E. Winther,
I n s p e k t ø r ved F o d e r s t o f k o n t r o l l e n : cand. polyt. J. Gredsted Andersen.
K o n t o r o g S e k r e t a r i a t Leder: F o r s t a n d e r , cand. polyt. A. C. Andersen, S e k r e t æ r : L a n d b r u g s k a n d i d a t Holger Ærsøe.
Udvalgets, F o r s ø g s l a b o r a t o r i e t s og Afdelingernes Adresse er:
Rolighedsvej 25, København V.
Til
Statens Husdyrbrugsudvalg.
Idet jeg herved f r e m s e n d e r en B e r e t n i n g om nogle p a a Carlsberg og Tuborgs B r y g g e r i e r g e n n e m f ø r t e orienterende Undersøgelser over Fodercellulose som Hestefoder, tillader jeg mig at forespørge, om Ud- valget k a n tiltræde, at Beretningen offentliggøres.
A n a l y s e r n e af de ved Forsøgene benyttede F o d e r m i d l e r er fore- taget p a a F o r s ø g s l a b o r a t o r i e t s kemiske Afdeling u n d e r Ledelse af F o r - s t a n d e r , cand. polyt. A. C. Andersen.
Assistent, L a n d b r u g s k a n d i d a t J. Chr. Tvergaard h a r foretaget Ud- vejningen af Forsøgsfoderet og Vejningerne af F o r s ø g s h e s t e n e samt medvirket ved B e r e t n i n g e n s Udarbejdelse.
K ø b e n h a v n , J a n u a r 1941.
Æ r b ø d i g s t
Johs. Jespersen.
Ovennævnte B e r e t n i n g h a r vårret forelagt S t a t e n s H u s d y r b r u g s - u d v a l g og er godkendt til Offentliggørelse i F o r s ø g s v i r k s o m h e d e n s P u b l i k a t i o n e r .
K ø b e n h a v n , F e b r u a r 1941
H. J. Rasmussen, F o r m a n d .
I N D H O L D
Forord 5 Forsøgenes Gennemførelse 6
I. Forsøget paa Carlsberg 7 a. Forsøg med tør Cellulose 7 b. Forsøg med opblødt Cellulose 12
II. Forsøget paa Tuborg 14 Forsøg med tør Cellulose 14
Sammendrag 18 Analyse af de benyttede Fodermidler 19
Beretninger fra Forsøgslaboratoriet vedrørende Hestenes Fodring 20
Forord.
I 1917—18, d a Foderkna,phed g j o r d e sig s t æ r k t gældende, prøvede m a n i forskellige Lande at e r s t a t t e en Del af det sædvanlige F o d e r med Cellulose, især til Heste. Ogsaa h e r i L a n d e t blev der benyttet lidt Fodercellulose, dog k u n i meget lille U d s t r æ k n i n g . I a n d r e L a n d e lik Cellulose ikke n æ v n e v æ r d i g B e t y d n i n g som F o d e r , e f t e r at F o d r i n g s - forholdene p a a n y blev normale.
I den n u v æ r e n d e S i t u a t i o n er Cellulose som F o d e r til vore H u s - dyr atter blevet et aktuelt S p ø r g s m a a l , n a v n l i g til Heste og da f ø r s t og f r e m m e s t til Heste i Byerne, hvor en u d s t r a k t R o e f o d r i n g v a n s k e - ligt lader sig gennemføre. Da F o r s ø g s l a b o r a t o r i e t i September 1940 fik en Henvendelse f r a Svenska Cellulosa Aktiebolaget, Stockholm, ved dets R e p r æ s e n t a n t e r F i r m a e r n e TL. J. Wehle og Schmidt &
Bloch, om at lade f o r e t a g e en orienterende Undersøgelse vedrørende Fodercellulosens B r u g b a r h e d som H e s t e f o d e r , s v a r e d e S t a t e n s H u s - d y r b r u g s u d v a l g imødekommende. M a n gik o m g a a e n d e i Gang med F o r - beredelserne til Forsøget. Ved Velvilje f r a saavel Carlsberg som Tuborgs Bryggeriernes Side blev Undersøgelserne sat i Gang med nogle af disse B r y g g e r i e r s Heste.
Forsøgslaboratoriet vil herved g e r n e b r i n g e Direktionen f o r Carls- berg B r y g g e r i e r n e og Direktionen f o r Tuborgs B r y g g e r i e r n e sin bedste Tak for deres store I m ø d e k o m m e n h e d . Ligeledes vil Forsøgsledelsen gerne bringe I n s p e k t ø r A. Thulesen, Carlsberg, og I n s p e k t ø r e r n e E.
Hinding og E. Thiele, Tuborg, sin bedste Tak f o r den Interesse, h v o r - med de h a r omfattet Forsøgene, og for den B i s t a n d , de h a r ydet ved Undersøgelsernes Gennemførelse.
F o r u d e n p a a de nævnte Bryggerier er der ogsaa foretaget U n d e r - søgelser p a a Trollesminde ved Hillerød.
Hensigten v a r ikke at foretage et s a a o m f a t t e n d e og et s a a l a n g - varigt Forsøg, at m a n k u n d e konstatere Fodercellulosens n ø j a g t i g e Foderværdi, men k u n at g e n n e m f ø r e o r i e n t e r e n d e Undersøgelser ved- r ø r e n d e Cellulosens B r u g b a r h e d som Hestefoder. Der h a r imidlertid været s a a m a n g e Heste med i Undersøgelserne, a t m a n h a r f a a e t ret gode H o l d e p u n k t e r til en V u r d e r i n g af F o d e r v æ r d i e n . M a n f i n d e r det derfor forsvarligt i S a m m e n d r a g e t af R e s u l t a t e r n e a t komme med et P a r B e m æ r k n i n g e r om den benyttede Fodercelluloses F o d e r v æ r d i .
Forsøgenes Gennemførelse.
,Den til F o r s e gene benyttede Fodercellulose blev leveret i S m a a - stykker p a a Størrelse med H a v r e k æ r n e r . Vægten er meget , lille i F o r - hold til Volumen, en Tøndesæk vejer i f u l d Tilstand 25—30 kg. Den er et p a p l i g n e n d e Stof u d e n Smag. M a n blandede den d e r f o r med det øvrige K r a f t f o d e r , saaledes at Cellulose, K o r n og Melassefoder blev blandet godt s a m m e n og tildækket med Sække en Dag, f ø r det blev vejet ud. U n d e r Udvejningen til hver Forsøgshest, som f a n d t Sted f o r 2 Dage ad Gangen, blev K r a f t f o d e r e t blandet omhyggeligt med H a k - kelsen.
Hvert af B r y g g e r i e r n e stillede 8 S p a n d Heste til Raaclighed. Den ene Hest i S p a n d e t h a r f a a e t det p a a Bryggeriet benyttede F o d e r , hvorimod den a n d e n fik en Del af K o r n f o d e r e t erstattet med Cellu- lose. Der blev regnet med 1,3 kg Cellulose til 1 F . E.*) K o r n h e s t e n e og Cellulosehestene fik s a m m e Antal F . E. pr. Dag. Der er ikke givet særligt P r o t e i n t i l s k u d til Cellulosehestene.
H e s t e n e blev vejet 3 Gange med et P a r Da,ges Mellemrum saavel ved Forsøgets Begyndelse som ved dets Slutning, og Gennemsnits- vægten regnedes som henholdsvis Begyndelsesvægt og Slutningsvægt.
Desuden blev de vejet 1 Gang om Ugen i Forsøgstiden. I det ene S p a n d fik den n æ r m e r Hest Cellulose, i det andet den f j æ r m e r .
F o r s ø g s l a b o r a t o r i e t s Assistent h a r foretaget de daglige U d v e j n i n - ger af F o d e r , og h a r været til Stede hver Gang, Hestene blev vejet p a a B r y g g e r i e r n e s autoriserede Vægt. Den daglige F o d r i n g blev p a a Carlsberg u n d e r H r . I n s p e k t ø r Thulesens Ledelse, p a a Tuborg u n d e r H r . I n s p e k t ø r Thieles Ledelse, foretaget af den Mand, der p a s s e d e Hestene i Stalden, hvor Forsøgene blev afholdt.
Cellulosens P r o t e i n i n d h o l d er yderst minimalt. Af omstaaende Analyse vil m a n se, at Indholdet af Renprotein i den h e r benyttede Cellulose h a r været 0,27—0,56 pCt. Cellulosens P r o t e i n v i r k n i n g er iøvrigt negativ. Dette F o r h o l d — som endnu ikke er undersøgt til B u n d s — er der dog ikke regnet med ved Udarbejdelsen af n æ r v æ r e n d e Beretning.
*) 1,3 kg Cellulose = 1 F. E. er valgt i Henhold til Opgivelse af Professor H. Edin, Experimentalfåltet.
I. Forsøget paa Carlsberg.
a. Forsøg med tør Cellulose.
Forsøget p a a Carlsberg u d f ø r t e s i Tiden 16. Oktober 1940 til 3.
December s a m m e A a r , ialt 7 Uger.
Restenes Foder:
Den p a a Bryggeriet brugte F o d e r p l a n blev lagt til G r u n d for F o r - søget, saaledes at den er brugt som P l a n f o r Kontrolhestene.
F o r s ø g s h e s t e n e begyndte med s a m m e F o d e r p l a n som K o n t r o l - hestene, men g r a d v i s blev 1 kg M a j s og 1 kg Melassefoder ombyttet med Cellulose, s a a Hestene den 23. Oktober v a r oppe p a a den F o d e r - mængde, Forsøget skulde gennemføres med. F o d e r p l a n e n var følgende p r . Hest p r . Dag:
K o n t r o l h e s t e C e l l u l o s e h e s t e
Byg 1,0 kg 1,0 kg
H a v r e 2,0 » 2,0 »
Majs 2,0 » 1,0 »
Melassefoder 3,0 » 2,0 »
Cellulose — 2,4 »
Hø 2,5 » 2,5 »
Halm 4,0 » 4,0 »
F. E 9,0 9,0
g ford. Renprotein 663 536 Om Søndagen blev der fodret efter Carlsbergs egen F o d e r p l a n , s a a d a n at b a a d e Kontrolhestene og Cellulosehestene fik s a m m e Mæng- der H a l m , 1 kg H a v r e , 1 kg Byg, 2 kg Melasse og 3 kg Hø, men ingen Cellulose.
Det viste sig h u r t i g t , at 4 kg H a k k e l s e om Dagen v a r f o r meget, særlig til de Heste, der fik Cellulose, s a a det blev f o r a n d r e t til 3 kg til K o n t r o l h e s t e og 2 kg til Forsøgsheste, dog saaledes at de Heste, der k u n d e æde mere, fik det.
Det var f r a Bryggeriets Side udtrykkelig pointeret, at det p a a G r u n d af de vanskelige F o r h o l d m a a t t e forbeholde sig Ret til at æ n d r e ved Grundfoderet u n d e r Forsøgets Gang, da det v a r umuligt f r a Begyn- delsen at sige, om F o d e r s t o f f e r n e k u n d e s k a f f e s i et bestemt i n d - byrdes F o r h o l d .
F o d e r p l a n e n blev f o r a n d r e t den 13. November, f o r d i H a v r e n slap
8
op, og det ikke v a r muligt at s k a f f e m e r e s t r a k s . Der blev s a m t i d i g lagt 0,5 kg K r a f t f o d e r p a a , f o r d i Hestene tabte lidt i Vægt. Denne F o d e r p l a n blev b r u g t Forsøgstiden ud. F o d e r p l a n e n v a r følgende pr.
Hest p r . Dag:
Kontrolheste
2,5 kg 2,8 » . . 3,0 » Byg
Majs Melassefoder Cellulose . . . Hø
Halm
2,5 » 3,0 »
Forsøgsheste
1,9 kg 2,1 2,0 3,0 2,5 2,0 F . E .
g ford. Renprotein
9,4 673
9,4 521
Der k a n v æ r e G r u n d til at nævne, at Melassefoderet v a r lavet af flydende Melasse, M a l t s p i r e r og Tørmask. Den flydende Melasse blev ved D a m p o p v a r m e t til Kogning, inden den blev blandet med Malt- s p i r e r n e og Tørmasken, desuden tilsattes Vand, s a a det blev passende fugtigt. N a a r Melassefoderet v a r blandet færdigt, h a v d e det et meget ensartet Udseende.
Det samlede F o d e r i hele Perioden, der blev p a a 392 F o d e r d a g e f o r hvert Hold, h a r været følgende:
Kontrolheste:
B y g Havre Majs Melassefoder Hø Halm
lait, kg 608,0 456,0 787,2 1120,0 1008,0 1222,0
pr. Dag, kg 1,55 1,16 2,01 2,86 2,57 3,12
lait, F . E .. 608,0 380,0 828,6 861,5 403,2 271,6 pr. Dag, F . E . . . . 1,55 0,97 2,11 2,20 1,03 ' 0,69 F. E. pr. Hest pr. Dag . . . 8,55
g ford. Renprotein pr. Hest pr. Dag g ford. Renprotein pr. F. E. . .
633 74 Celluloseheste:
B y g Havre Majs
lait, kg 521,4 pr. Dag, kg . .
lait, F. E p r . Dag, F. E.
1,33 521,4
1,33 456,0
1,16 380,0
0,97 490,6
1,25 516,4
1,32 F. E. pr. Hest pr. Dag .
g ford. Renprotein pr. Hest pr. Dag g ford. Renprotein pr. F. E
Melasse- foder
814,0 2,08 626,2
1,60 8,46 516
61
Cellulose Hø
825,8 2,11 635,2
1,62 1008,0
2,57 403,2
1,03
Halm
1058,0 2,70 235,1
0,60
9
Det bliver p r a k t i s k talt s a m m e A n t a l F . E. p r . Hest, derimod bliver d e r en F o r s k e l p a a 117 g fordøjeligt R e n p r o t e i n p r ; Dag.
Der er dog ingen G r u n d til at f r y g t e for, at Hestene h a r f a a e t f o r lidt P r o t e i n , da selv den P r o t e i n m æ n g d e , Cellulosehestene fik — nemlig 61 g p r . F . E. — er tilstrækkelig til at dække en udvokset H e s t s Proteinbehov.
Grunden til, at Hestene ikke k u n d e æde s a a megen Hakkelse, n a a r d e fik Cellulose, skyldtes sikkert Cellulosens store fyldende E g e n - s k a b e r . F o d e r p o s e r n e v a r saaledes lige s t æ r k t fyldte til Trods for, a t Cellulosehestene fik 1 kg Hakkelse m i n d r e end K o r n h e s t e n e .
Da en enkelt Cellulosehest, N r . 66, ikke vilde æde 2 kg Hakkelse, blev den sat ned til 1 kg p r . Dag. Ligeledes blev en af K o r n h e s t e n e , N r . 192, der ikke vilde æde 3 kg Hakkelse, sat ned til 2 kg p r . Dag.
V a r der en enkelt Dag, en Hest h a v d e levnet lidt, blev det ædt op s a m m e n med det følgende F o d e r n æ s t e Dag. I det store og hele var
•der ingen Vanskelighed med at f a a Hestene til at æde 3 kg af deres K r a f t f o d e r som Cellulose, hvis m a n s a m t i d i g satte Hakkelsemængden
1 kg ned.
Hestenes Arbejde:
De 8 S p a n d H e s t e i Forsøget h a r alle været beskæftiget ved Kørsel t i l K u n d e r . E f t e r det f ø r s t e S t r æ k om Morgenen h a r det mest a n - s t r e n g e n d e A r b e j d e været de ofte gentagne Igangsættelser. H j e m t u r e n
h a r været med lettere Vogn.
S p a n d N r . 70/141's T u r var p a a ca. 15 k m f o r »Bomvogn«, der læsset og med 2 M a n d vejede 6560 kg. S p a n d N r . 46/45's T u r v a r p a a
<;a. 20 km, de a n d r e 6 S p a n d h a v d e T u r e p a a m i n d s t 25 km. Disse s i d s t e 7 S p a n d h a r alle gaaet f o r Flaskevogn, og en s a a d a n vejede læsset og med 2 M a n d 4710 kg.
Arbejdsydelsen m a a i det hele taget betegnes som middelsvær. Læs- set er ret tungt, m e n Vognene med P a t e n t a k s l e r er altid i god Orden med H e n s y n til S m ø r i n g o. a. og g a a r forholdsvis let. Vejene, der køres p a a , er u d m æ r k e d e f o r Vognkørsel. Hestene, der er i stadig T r æ n i n g , overanstrenges ikke. I det store og hele m a a m a n sige, at Arbejdsydelsen ikke m a a regnes f o r h ø j i S a m m e n l i g n i n g med, h v a d
•der i visse P e r i o d e r kræves af Heste p a a Landet og af m a n g e Vogn- m a n d s h e s t e .
i o
Hestenes Vægt:
H e s t e n e blev sat i Forsøget, som de gik p a r v i s ; der blev ikke taget H e n s y n til, om de v a r ligé tunge, og det h a r gjort, at der p a a Hestene i de to S p a n d v a r ca. 100 kg Forskel, ellers var Vægten rét ensartet. Vejedag v a r Onsdag, den Dag i Ugen, Hestene kom tidligst h j e m . De blev vejet om Aftenen, direkte efter H j e m t u r e n , inden Fodring:
og Vanding.
Ved et A r b e j d e som p a a Carlsberg, h v o r Hestene altid g a a r f o r Vogn, og R u t e n er den s a m m e Dag efter Dag, udsættes Hestene ikke for at s k i f t e imellem m i n d r e strengt og meget strengt Arbejde, eller h v a d der er værre, efter l a n g Tids Hvil at skulle u d f ø r e h a a r d t A r - bejde. P a a G r u n d deraf u n d g a a s alt f o r store daglige Svingninger i Vægten.
Vægten har i Forsøgstiden været følgende:
Tilbage- lagt ca.
km pr. D a g
Hest
Nr. 23/l0 30/l0 g/U ls/n 2<>/il «/n 4/l2
Vægtændring, kg Kontrol- Cellu-
heste loseheste-
15 70 803 809 809 807 813 800 803 0
141 834 822 832 830 731 832 839 + 5 20 46 814 825*) 808 807 810 814 804 + 1 0
45 836 856*) 832 833 827 829 820 —16 25 108 744 775 752 753 720 731 731 + 1 3
106 832 850 837 825 805 810 805 -^27 25 66 732 722 736 714 724 728 720 —12
9 830 835 842 830 824 828 820 + 1 0
25 47 786 783 769 779 754 750 753 ^33:
192 756 750 738 750 732 727 748 +- 8 25 74 785 787 786 780 793 790 796 + 1 1
91 745 747 730 730 727 726 733 —12 25 38 749 760 758 754 785*) 747 742 +- 7
2 776 785 765 767 797*) 760 742 + 3 4 25 135 703 711 700 695 697 717 689 + 1 4
178 705 705 698 700 692 720 702 + 3
Sum . . . . -+35 -f-148 Gennemsnit . . . . + 4,4 18,S
*) Hestene h a r faaet Vand, inden de blev vejet.
11
M a n vil s t r a k s lægge Mærke til, at de fleste Heste h a r tabt i Legemsvægt. A a r s a g e n hertil var følgende. Ved et s a a k o r t v a r i g t F o r - søg, som der h e r k u n d e blive Tale om, v a r det ikke muligt at gén- n e m f ø r e en tilstrækkelig l a n g Forberedelsesperiode, i hvilken m a n k u n d e kontrollere Hestenes nøjagtige Foderbehov, saaledes £it de ikke fik m e r e end lige nødvendigt. M a n m a a t t e ved H j æ l p af Oplysninger om F o d r i n g s f o r h o l d e n e i F o r v e j e n og rent skønsmæssigt søge at s a m - mensætte et F o d e r , som m a n v a r sikker p a a ikke v a r større end a b - solut nødvendigt til det Arbejde, H e s t e n e p r æ s t e r e d e , og det viste sig s a a , at m a n v a r kommet lige p a a G r æ n s e n af Behovet, n æ r m e s t lidt under, og mest for Cellulosehestene, som h a r tabt mest i Vægt. Der- for sattes F o d e r m æ n g d e n ved Midten af F o r s ø g s p e r i o d e n ogsaa >2 F. E. i Vejret.
Indtil den 13. November fik Cellulosehestene 2,4 kg Cellulose i Stedet for 1 kg M a j s + 1 kg Melassefoder og f r a den 13. November 3 kg Cellulose i Stedet f o r 0,6 kg Byg + 0,7 kg M a j s - f 1 kg Me- lassefoder. Ved Ombytningen er der til 1 F . E. regnet rned 1,3 kg Cellulose, 0,95 kg M a j s og 1,3 kg af det benyttede Melassefoder, løvrigt vil m a n gerne bemærke, at tages Hestenes F o d e r s t a n d ved Begyndelsen af Forsøget i B e t r a g t n i n g , er Tilbagegangen i Legems- vægt meget m o d e r a t i alt F a l d ingenlunde større, end Bryggeriet og Forsøgsledelsen f a n d t forsvarlig. Som lige omtalt sattes F o d e r - m æ n g d e n den 13. November 34 F . E. op; n a a r Legemsvægten i den følgende Tid stadig gik ned, skyltes det formodentlig, at K ø r s l e n p a a Grund af Mørket begyndtes senere p a a Dagen, s a a Hestene m a a t t e p r æ s t e r e s a m m e Arbejde i kortere T i d s r u m end i F o r v e j e n . H e s t e n e s Arbejde v a r i F o r v e j e n forholdsvis stort i F o r h o l d til det givne F o d e r ; skal Arbejdet yderligere p r æ s t e r e s i et forholdsvis h u r t i g t Tempo, vil det nemt komme til at gaa ud over Hestenes Vægt.
Hestenes Sundhedstilstand:
Et stadigt jævnt Arbejde, hvortil F o d e r e t n ø j e er a f p a s s e t , F r a - d r a g i K r a f t f o d e r e t p a a Hviledage, selv p a a S ø n d a g e i F o r b i n d e l s e med en omhyggelig og god Pleje, v a r vel en m e d v i r k e n d e A a r s a g til den gode S u n d h e d s t i l s t a n d , der v a r blandt alle Heste. Forsøget er a f - holdt i en Tid, hvor det var meget vanskeligt at s k a f f e det nødven- dige F o d e r , alt k u n d e sælges til en meget h ø j P r i s , ikke desto m i n d r e h a r der blandt Forsøgshestene k u n været een Sygedag. Det v a r Kon-
12
trolhest Nr. 141, der stod hjemme, fordi den havde lidt for »tynd Mave«. Ellers h a r alle Heste gaaet hver eneste Arbejdsdag. Skoning og lignende foretoges om Morgenen. Nr. 66 fik filet Tænder, fordi m a n mente, at det maaske kunde hjælpe lidt p a a dens Ædelyst, hvad det nu ikke gjorde. Behandlingen skete udenlor Arbejdstiden, den -stod ikke f r i ; Spandet 66/9 var et P a r ældre Heste, der skulde udgaa
hurtigt efter Forsøgets Slutning.
b. Forsøg med opblødt Cellulose.
P a a Carlsberg udførtes et særligt Forsøg for at undersøge, om Hestene hellere aad Cellulosen, n a a r den var gjort fugtig, end i tør Tilstand. Forsøget er udført med kun 1 S p a n d Heste. I Begyn- delsen blev Cellulosen sat i Blød et Døgn, saa den var rigtig opblødt, inden Hestene skulde have den. F r a den 4. November 1940 blev Spandet fodret saaledes: hveranden Dag formindskedes den normale Kornblanding med 1 kg og erstattedes med 1,3 kg Cellulose (Tør- vægt); Kornblandingen og den vaade Cellulose blev blandet umiddel- bart før Brugen.
Den tilsigtede Foderplan var følgende pr. Spand pr. Dag:
Vil 6/n 8/ii 10/11 I2/ii "/il i«/ii 18/ii kg Kornblanding 12,5 11,5 10,5 9,6 8,6 7,6 6,6 5,7
» Cellulose (Tørvægt) 2,6 3,9 5,2 6,5 7,8 9,1 10,4 11,7 Staldkarlen fik Kraftfoderportionen udleveret daglig og skulde selv fordele den sammen med den Mængde Hø og Halm, Hestene vilde æde.
Medens Celluloseportionerne var smaa, gik det godt, men den 8.
November, da Hestene var oppe p a a 2,6 kg Cellulose pr. Hest, be- gyndte det at knibe med at f a a dem til at æde den afmaalte Portion.
Ved Prøve viste det sig, at Hestene hellere vilde æde fugtig end rigtig v a a d Cellulose; passende fugtig syntes den at være efter følgende F r e m - gangsmaade: Halvdelen af Cellulosen blev sat i Blød i en Spand, rigtig gennemblødt blev den presset h a a r d t sammen i Spanden, og det Vand, d e r saa stod over Cellulosen, blev hældt f r a . Den vaade og den tørre Del af Cellulosen blev blandet sammen og tildækket, hvorefter Fugtig- heden delte sig ligelig i Dyngen. Inden Brugen blev Cellulose og Korn Mandet, og i denne F o r m virkede Kraftfoderblandingen tør. P a a den Maade naaede m a n den 12. November op p a a 3,9 kg Cellulose pr.
13
Hest pr. Dag, men det var umuligt at f a a Hestene til at æde en endnu større Del af Foderet som Cellulose, endskønt de ingen H a k - kelse fik. De 8,6 kg Kornblanding, 7,8 kg Cellulose og ca. 6 kg Hø v a r de to Hestes Foder, til Forsøget blev standset den 27. Novem- ber 1940.
Hestenes Vægt var følgende:
•Vil 6/n ls/u "-Vu
Nr. 78 720 715 725 712 706
» 57 . . . 750 754 740 741 726 Nr. 57 var den mest kræsne, den h a r ogsaa tabt sig mest i de 3 Uger, Forsøget h a r varet.
Dette lille Forsøg kunde tyde p a a , at Hestene ikke sætter nævne- værdig mere P r i s p a a fugtig end p a a tør Cellulose.
II. Forsøget paa Tuborg.
Forsøg med tør Cellulose.
Forsøget p a a Tuborg u d f ø r t e s i Tiden 22, Oktober 1940 til 5. De- cember s a m m e Aar, ialt 44 Dage.
Hestenes Focler:
Bryggeriets F o d e r p l a n blev lagt til G r u n d f o r Forsøget, saaledes at den er b r u g t som P l a n for Kontrolhestene. Forsøgshestene begyndte med s a m m e F o d e r , men gradvis blev 2 kg H a v r e ombyttet med 2,2 kg Cellulose, s a a Hestene den 31. Oktober var oppe p a a den F o d e r m æ n g d e , Forsøget skulde g e n n e m f ø r e s med.
F o d e r p l a n e n s S a m m e n s æ t n i n g v a r følgende p r . Hest p r . Dag:
Kontrolheste Celluloseheste
Byg 1,5 kg 1,5 kg
H a v r e 3,0 » 1,0 »
Majs 2,0 » 2,0 »
Melassefoder 1,0 » 1,0 »
Cellulose 2,2 »
Hø 3,5 » 3,5 »
Halm 3,0 » 2,0 »
Gulerødder*) 1,0 » 1,0 »
F. E 9,07 8,86
g ford. Renprot 645 510
Det viste sig, at der p a a begge Hold v a r Heste, der ikke k u n d e æde op, f o r deres Vedkommende reduceredes Hakkelsemængden. F o r yderligere at sætte Fylden i Foderet ned erstattedes 1 kg Hø med 0,5 kg Cellulose.
*) Først begyndt 7/11.
l o
Bryggeriet h a v d e forbeholdt sig Ret til at æ n d r e ved G r u n d f o d e r e t , h v i s nogle. af Fodermidlerne1 ikke k u n d e skaffes. F o d e r p l a n e n blev f o r a n d r e t den 28. November, da M a j s e n v a r b r u g t op, og det ikke v a r m u l i g t at købe mere.
F o d e r p l a n e n , der blev b r u g t de sidste 7 Dage, v a r følgende pr. Hest p r . Dag:
Kontrolheste Celluloseheste
Byg 2,0 kg 2,0 kg H a v r e 4,0 » 2,0 » Melassefoder 2,0 » 2,0 » Cellulose . . . — » 2,7 » Hø 3,5 .» 2,5 »
Halm . . . 3 , 0 » 2 , 0 » Gulerødder . .. . . . 1,0 » 1,0 »
F. E 9,06 8,85 g. ford. Renprotein 685 499
Cellulosen er opfodret i tør Tilstand, blandet op i det øvrige F o d e r . E n af Hestene, N r . 13, v a r hele Tiden utilbøjelig til at æde Cellulosen, og det blev s a a galt, at det blev nødvendigt at sætte hele S p a n d e t u d og et andet ind i Stedet. At s a a m a n g e af Kontrol-Hestene er skiftet skyldes ikke, a t de ikke vilde æde, det v a r i hvert af Tilfældene ydre A a r s a g e r , der greb ind.
Det samlede F o d e r i hele Perioden, der blev p a a 352 F o d e r d a g e f o r hvert Hold, h a r været følgende:
Kontrolheste;
. TT „ . Melasse- TT „ , Gule- B y g Havre Majs f o d e r H« Halm r { j d d e r
Ialt, kg . . 5 5 6 , 0 1112,0 592,0 408,0 1232,0 973,5 224,0 p r . Dag, kg 1,58 3,16 1,68 1,16 3,50 2,77 0,64
Ialt, F. E . . . 5 5 6 , 0 926,7 623,2 313,8 492,8 216,3 26,4 p r . Dag, F. E 1,58 2,63 1,77 0,89 1,40 0,61 0,08 F . E . pr. Hest pr. Dag 8,96 g ford. Renprotein pr. Hest pr. Dag 688
g ford. Renprotein pr. F. E. 77
16 Celluloseheste:
lait, kg . . . pr. Dag, kg lait, F . E . . . . pr. Dag, F . E
F . E . pr. Hest p r . Dag 8,87 g ford. Renprotein pr. Dag 527
g ford. Renprotein pr. F. E 59
P r . Hest p r . Dag bliver der en Forskel p a a Holdene p a a 0,09 F . E . og 161 g ford. Renprotein. Der er dog ingen G r u n d til at f r y g t e f o r Mangler i P r o t e i n n o r m e r n e , selv f o r Gelluloseholdet med 59 g p r . F . E . e r en udvokset H e s t s F o r b r u g dækket. Gennem Forsøgstiden h a r det ofte været nødvendigt at nedsætte H a l m p o r t i o n e n et P a r Dage. G r u n - den h a r sikkert været, at den ret store P o r t i o n H ø h a r f r a t a g e t Hestene- Lysten til m e r e S t r a a f o d e r . E t P a r af S p a n d e n e k u n d e hele Tiden æde deres P o r t i o n , nemlig de to S p a n d , der gik de længste Ture.
Hestenes Arbejde.
De 8 S p a n d H e s t e i Forsøget h a r dels været beskæftiget ved Kørsel' til K u n d e r dels ved forskellig a n d e n Kørsel. Bortset f r a de ofte ret lange T u r e i T r a v m a a Arbejdet siges at være middelsvært.
Læssene er ret tunge, en Vogn vejer, læsset med F l a s k e r og M a n d - skab, ca. 5000 kg, men Vognene med P a t e n t a k s l e r er altid i Orden med H e n s y n til S m ø r i n g o. a. og g a a r forholdsvis let.
Hestenes Vægt:
Hestene blev sat i Forsøg, som de gik i Spandene, og af den G r u n d h a r der p a a nogle af de enkelte H e s t e i Spandet været op mod 100 kg Forskel, p a a a n d r e næsten ingen. Vejedag var Torsdag, den Dag i Ugen, hvor Hestene kom tidligst h j e m . De blev vejet om Altenen, direkte efter H j e m t u r e n , inden F o d r i n g og Vanding. Bortset f r a enkelte Dage, hvor en Hest h a r staaet h j e m m e og h a f t en F r i d a g , h a r der i k k e været store Svingninger i Vægten.
Hestene h a r i Gennemsnit holdt deres Vægt godt, særlig de, der h a r g e n n e m f ø r t hele Forsøgstiden.
_ „ . Melasse- Cellu- TT „ . Gule- B y g Havre Majs . , . Hø Halm
J J foder lose rødder
477,5 458,0 5 8 8 , 0 5 6 0 , 0 7 9 7 , 4 1 0 4 4 , 5 7 0 3 , 0 2 2 4 , 0 1,36 1,30 1,67 1,59 2,27 2,97 2 , 0 0 0 , 6 4 4 7 7 , 5 381,7 6 1 8 , 9 430,8 6 1 3 , 4 4 1 7 , 8 1 5 6 , 2 2 6 , 4
1,36 1,08 1,76 1 , 2 2 1 , 7 4 1,19 0 , 4 4 0 , 0 8
17
Vægten har i Forsøgstiden været følgende:
Vægtændring, kg Hest
Nr. "/lO 24/iO 81/l0 Vtx 'Vu 21/11 28/11 Kontrol- heste Cellu-
loseheste
52 5
869 803
901 819
875 811
874 802
875 796
869 790
867 800
865
804
+
1 + 4112 91
729 817
725 815
730 819
728 814
735 816
723 810
732 809
737
813 4
+ 8 55
37
773 740
771 746
774 749
767 744
768 740
768 735
758 733
759
742
+
2+ 1 4
145 132
723 725
711 727
729 719
735 727
718 717
719 706
730 721
725 726
+
2+ 1 97
36 704 745
715 748
716 759
714 741
703 748
701 756
679 743
697
745 0
+ - 7
110 134
763 755
761 753
754 740
766 748
Udgaaet som Følge af Forkølelse med Feber
+
3+ 7 25
86 Nyt Spand 659
720 662 730
666 731
659 730 + 1 0
0' 3
13 749 682
729 656
767 684
738 650
Spandet udsat 7/11 —11 Vilde til sidst ikke æde Cellulose —32 62
144 Nyt Spand 843 829
832 828
845 821
844 817
847 810
+
4 + 1 9Sum . + 7 V74
Gennemsnit . . . . + 0 , 8 8,2 Hestenes Sundhedstilstand.
Forsøget er u d f ø r t i en Tid, hvor det v a r meget vanskeligt at s k a f f e Foderet, selv m i n d r e godt F o d e r k u n d e koste en meget h ø j P r i s .
Trods omhyggelig og god P l e j e v a r der blandt Bryggeriets H e s t e saavel som blandt de øvrige københavnske H e s t e p a a dette T i d s p u n k t en smitsom forkølelseslignende Sygdom, som gav ret h ø j Feber.
Disse to F o r h o l d h a r sikkert været m e d v i r k e n d e A a r s a g e r til,, at det h a r været nødvendigt a t sætte en Del Heste ud af Forsøget,, og at der desuden h a r været ialt 14 Sygedage.
980
Sammendrag.
I den Tilstand, Fodercellulosen var leveret f r a Svenska Cellulosa JLktiebolaget, Stockholm, Sverige, var det i det store og hele let p a a
Bryggerierne at f a a Hestene til at fortære Cellulosen, blot den blev blandet med det øvrige K r a f t f o d e r , Med Melassefoder som Smags- stof, aad Hestene gerne op mod 3 kg Cellulose daglig. For enkelte Hestes Vedkommende maatte der dog udvises lidt ekstra Paapassenhed.
Som Følge af Fodercellulosens stærkt fyldende Egenskaber maatte m a n for enkelte Forsøgshestes Vedkommende reducere Hakkelse- eller Hømængden lidt, saa Fodercellulosen kommer i visse Tilfælde til at virke som en Slags Fyldefoder.
Ved H j æ l p af et saa kortvarigt Forsøg som her h a r det ikke været muligt helt nøjagtigt at konstatere Foderværdien. Ifølge Oplysninger f r a Sverige skal der 1,3 kg til 1. F . E. Resultaterne f r a nærværende Undersøgelser tyder dog paa, at Foderværdien af den her benyttede Cellulose h a r været lidt lavere, eller og saa at Proteinindholdet i Cellu- losehestenes Foder h a r været lidt for lav.
P a a Trollesminde viste det sig ogsaa, at enkelte Heste var noget uvillige til at æde Cellulosen. Blandedes Cellulosen med fini raspede Pioer, var det lettere at f a a Hestene til at æde op til 3 kg daglig pr. Hest end ved at blande den med Kærnen.
Ved Anvendelse af Fodercellulose m a a man ikke glemme, at Cellu- losens Proteinindhold er rent minimalt. Sammen med større Mængder Cellulose, og ganske særlig hvor Cellulosen opfodres sammen med Kartofler eller Roer, er m a n derfor nødt til at give Tilskud af Soja- s k r a a , Solsikkekager eller Kødbenmel — Skummetmælk er ogsaa ud- mærket.
Saavidt det er Forsøgslaboratoriet bekendt, findes der her i Lan- det ikke Maskiner, som kan bruges til Findeling af Fodercellulose, der er presset i Baller, saa afgørende for Fodercellulosens Brugbar- hed til Heste er det, at den ved Modtagelsen p a a en eller anden Maade er findelt.
19
Analyse af de benyttede Fodermidler.
Raa-
protein Raa- fedt
N-fri Ekstrakt-
stoffer Træ-
stof Åske Vand
Ren- proteii
°/o °/o °/o °/o % °/o °/o
Forsøgene paa Carlsberg:
Byg 10,38 1,81 66,29 6,45 2,80 12,27 -9,50 H a v r e 10,75 5,46 58,45 8,46 2,77 14,11 9,56 M a j s 11,06 5,01 67,46 2,31 1,72 12,44 10,50 Melassefoder . . 12,53 1,03 31,49 5,20 5,13 44,62 7,69
Hø 9,25 2,02 44,31 26,20 5,36 12,86 8,06
H a l m 3,35 2,08 39,13 37,35 5,25 12,84 2,96 Cellulose 0,61 1,14 19,81 68,11 0,84 9,49 0,56
\
Forsøget paa Tuborg:
Byg 11,13 1,71 63,22 6,56 2,85 14,53 10,25 H a v r e 10,69 4,80 57,17 • 8,47 2,75 16,12 9,50 M a j s 8,69 3,39 71,26 2,03 0,99 13,64 8,25 Melassefoder . . 12,06 0,86 54,02 5,39 6,68 20,99 6,69 Hø 10,63 1,62 39,93 26,54 5,96 15,32 8,94 H a l m 3,34 1,92 39,06 38,87 4,20 12,61 3,02 Cellulose . .. 0,27 0,98 25,68 64,49 0,37 8,21 0,27
Beretninger fra Forsøgslaboratoriet vedrørende Hestenes Fodring.
1910. 72. Ber. Fodringsforsøg med Heste. (Udsolgt).
1917. 96. — Flydende Melasse til Heste. (50 Øre).
1931. 138. — Forsøg med Roer til Arbejdsheste. (1 Kr.).
1932. 147. — I. Undersøgelser over Trækhestes Foderbehov. II. Nogle sammenlignende Fodringsforsøg med forskellige Kraftfoder- midler. (1 Kr.).
1934. 158. — Undersøgelser over Trækhestenes Foderbehov. (1 Kr.).
1936. 168. — Undersøgelser vedr. Fedringen af Heste paa Husmandsbrug.
(1 Kr.).
1939. 183. — Hestenes Fodring paa mellemstore og store Bøndergaarde.
(75 Øre).
1941. 195. — Cellulose som Hestefoder. (50 Øre).
En fuldstændig Fortegnelse over de fra Landøkonomisk Forsøgslabora- torium tidligere udsendte Beretninger findes i Almindelighed i Beretnin- gerne, senest i Laboratoriets 193. Beretning. Fortegnelsen kan faas ved skriftlig Henvendelse til Forsøgslaboratoriets Kontor, Rolighedsvej 25, København V.
