Beretning fra Statens Husdyrbrugs forsøg

(1)

473. Beretning fra

Statens Husdyrbrugs forsøg

Niels E. Jensen

Kaninforsøgsstationen 1977

Afkomsprøver Fodring sforsøg

Summary in English

I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag, Rolighedsvej 26, 1958 København V.

Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri 1978

(2)

(3)

FORORD

Denne beretning giver en oversigt over resul taterne af afkomsprøver og fodrings- forsøg på kaninforsøgsstationen i Nordrup i 1977. I afkomsprøven undersøges de indsendte hanners afkom for vækstevne, levedygtighed og slagtekvalitet. I fodrings- forsøgene er indledt en forsøgsrække, hvis formål er at undersøge kaninernes evne til at udnytte formalet halm i foderblandingen. Derer gennemført forsøg med såvel NaOH-behandlet som ubehandlet halm, og resul taterne er I igesom resultaterne for de øvrige forsøg anført i beretningen.

Arbejdet med dyrenes pasning varetages af forsøgsassistenterne Thorkild Tuxen og Jens Frederik Jensen. Slagtningerne er foretaget på Holbæk Fjerkræ-og Kanin- slagteri, hvor slagtebedømmelsen foretages af Th. Tuxen. Manuskriptet er opsat og renskrevet af Lissa Molin.

København, juni 1978 J. Fris Jensen

(4)

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side Forord 3 Sammendrag . 5 Summary 7 Indledning 9 Materialets omfang 10 Sundhedstilstanden 11 Afkomsprøver 11 Afkomsprøver med egne hanner 15 Avlsforsøget i private besætninger 18 Krydsningsforsøg 18 Fodringsforsøgene 20 Halm i foderblandingen 20 Forsøg med syntetisk lysin i foderblandingen 25 Forsøg med ti I skud af calcium 26 Hovedtabel 29

(5)

SAMMENDRAG

I 1977 blev den f r a avlenne indsendt 95 hannen til afkomsprøven. Som i de nænmest foregående år var de to racen Hvid Land og Fnansk Vædden nepnæsentenet med hven en tnediedel, medens den sidste tnediedel omfattede fem fonskellige nacer.

Den daglige tilvækst van i gennemsnit på 39,2 gnam mod 37,3 gnam i 1976. Isæn nacen Hvid Land viste en mankant bedne vækst i 1977 med 37,2 g daglig tilvækst mod 33,9 gnam i de senene ån, men også nacenne Blå Wienen, Ston Chinchilla og Fnansk Vædden opnåede væsentlig bedne vækstnesultater end i fjon. F o d e r f o r b r u - get van gennemsnitlig 7674 kcal OE pn. kg tilvækst ellen 2, 6 f. e.

I afkomsprøven med fonsøgsstationens avlsbesætning blev afpnøvet 19 hannen, h v o r - af seks van knydsninger mellem Californian og Hvid Land. Resultatet f r a prøven bekræfter indtrykket f r a de to foregående år, at kun ganske enkelte hanner giver afkom, der med hensyn til al le væsenti ige produktionsegenskaber er bedre end gen- nemsnittet. Det samme gør sig gældende f o r avlsforsøget i de private besætninger hvor seks avlere indsendte 17 hanner til afprøvning.

Et mindre krydsningsforsøg viste, at afkom efter hunner af typen Californian x Hvid Land voksede bedre og havde en bedre levedygtighed end afkom efter hunner af ren race. Uanset om den til disse hunnen blev benyttet hannen af nacen Hvid Land e l - len hannen af stønne nacen, van den en fonskel I den daglige tilvækst på ca. 9 %.

En mindne del af denne fonskel kan dog skyldes, at den blev benyttet Califonnian af en lidt stønne type end racens gennemsnit.

Den er indledt en s e r i e forsøg med f o r s k e l l i g e mængder formalet halm tilsat f o d e r -

blandingen på bekostning af lucernegrønmel. 1 forsøgene benyttedes såvel NaOH-

behandlet som ubehandlet halm. Ved iblanding af 10% halm opnåedes gode vækstre-

sultater. N å r den blev benyttet ludet halm voksede dyrene en smule bedre end ved

anvendelse af ubehandlet halm, men ved tilsætning af så små mængder, kan dyrene

næppe betale f o r merudgiften til ludningen.

(6)

Der er gennemført to forsøg med tilsætning af 20% ludet halm og et med 20% ube- handlet halm I i geledes som erstatning f o r I ucerneg rønmel, l a l l e t r e forsøg blev der til foderblandingen tilsat ekstra to procent sojaskrå. Forsøget med ubehandlet halm viste, at dette næppe vil få betydning i foderblandingerne, medens det første f o r - søg med 20% ludet halm f r a høsten 1976 gav et k l a r t udslag til fordel for halmholdet, idet den daglige tilvækst var 1 1% s t ø r r e i denne gruppe end i normalholdet. Et t i l - svarende forsøg med halm f r a høsten 1977 gav knap så godt resultat på grund af l a - vere foderværdi i denne forsøgsblanding, der havde mindre tørstof-og proteinind- hold end normalblandingen.

Forsøgene med ludet halm v i l blive fortsat, b l . a. søges gennemført mere langvarige undersøgelser over eventuel b i v i r k n i n g på avlsdyr.

Forsøgene med tilsætning af syntetisk lysin er afsluttet med et forsøg, hvor der blev tilsat 0,35% lysin h y d r o c l o r i d . Dette forsøg viste kun en svag og ikke signifikant forøgelse af den daglige tilvækst.

Der er gennemført et forsøg hvor der blev tilsat henholdsvis 0-2 og 4% foderkridt

til foderblandingen, hvorved indholdet af calcium øgedes f r a normalblandingens 0,8

til henholdsvis 1,3 og 1, 8%. Det højere calciumindhold havde ingen indflydelse h v e r -

ken på dyrenes vækst e l l e r sundhedstilstand.

(7)

SUMMARY

In 1977 the breeders sent in 95 male rabbits f o r the progeny test. As in the nearest previous years the two breeds New Zealand White and Danish Giganta were each represented by a t h i r d whereas the last t h i r d included f i v e different breeds.

The daily gain was in average 39,2 g compared to 37,3 g in 1976. Especially the breed New Zealand White showed a better daily gain in 1977 with 37, 2 g compared to 33, 9 g d u r i n g the latest years, but also the breeds Blue Wienna, C h i n c h i l l a G i - ganta and Danish Giganta achieved substantial better daily gain than in the latest y e a r s . The feed consumption was in average7674 kcal ME or 2,6 Scandinavian Feed Units per kg live weight gain.

In the breeding test with the stations own breeding stock 19 males have been tested.

Six of those male's were crossings between Californean and New Zealand White.

The results of the test confirms the impression from the two previous y e a r s , that only a few male's give progeny which is better than the average with regard to all considerable production c a r a c t e r s . The same p i c t u r e manifest's itself with regard to the corresponding breeding test for male's from private breeders, six stocks are p a r t i c i p a t i n g from which 17 male's were sent to the progeny test.

A smal I cross breeding test showed that progeny from females of Cal ifornean x New Zealand White gained better in weight and had a lower mortality than progeny of New Zealand White. Regardless that the females were mated to males of New Zea- land White or to males of bigger breeds a difference in the daily gain of about 9 per cent was obtained.

A series of experiments with different amounts of grinded straw added to the feed mixture instead of alfalfa meal has been started and in the experiments a l k a l i - t r e a t - ed straw as well as untreated straw were used. When the feed mixture was added 10% straw, good growth results were obtained, but with the use of NaOH-treated straw the daily gain was somewhat better than with the use of untreated s t r a w ; the

(8)

fact is that when using those small amounts the income of rabbits can hardly pay the additional expenditure for the alkali treatment.

Two experiments with addition of 20% NaOH-treated straw added to the feed mixture and another with addition of 20%untreated straw added to thefeed mixture were carried out and in all three experiments further 2% soyabean meal were added. Un- treated straw appears to be of hardly any importance as a part of the feed mixture whereas the first experiment containing 20% alkali-treated straw from the harvest 1976 increased the daily gain of the youngs by 11%. The result of a corresponding experiment with straw from the harvest 1977 was scarcely that good owing to a lower feed value and protein content in the straw from this year.

The experiments with alkali-treated straw are being continued; for instance pro- longed experiments regarding secondary effects on breeding animals should be carried out.

The experiments with addition of synthetic lysine to the feed mixture have been finished with an experiment added 0,35% lysine hydroclorid which showed only a slight and not significant increase in the daily gain.

An experiment with addition of 2 and 4% Limestone was carried out. The content of calcium in thefeed mixture was increased fromO,8% in thecontrol group to 1,3 and

1, 8% respectively. The heigher content of calcium had no influence neither on the daily gain nor on their state of health.

(9)

INDLEDNING

På kaninforsøgsstationen er afkomsprøverne lagt I faste rammer, såledesat a v l e r - ne kan få foretaget en vurdering af de unge hanners avlsværdi med hensyn t i l de v i g - tigste produktionsegenskaber. Avlerne f å r herved bedre mulighed for at fremavle hurtigtvoksende robuste dyr, der kan producere slagtekaniner af høj kvalitet. H e r - til kommer, at f l e r e lande i de senere år har ønsket at købe danske aviskaniner, og for at fastholde og udbygge dette vigtige marked, må der fremavles dyr, der kan konkurrere med det bedste der findes i de pågældende lande. Med dette som bag- grund udstedes ved prøvens slutning et bevis på, at dyrene er afprøvet, så de v i g - tigste resultater kan påføres eksportcertifikaterne.

Udfra det anførte er det indlysende, at disse afkomsprøver kun kan gennemføres for racer af en s t ø r r e l s e , der gør dem egnede t i l slagtedyr. Pladsforholdene og det ret krævende arbejde med dyrenes pasning ti I lader ikke en afprøvning af racer med l i l l e slagtevægt.

I 1977 havde forsøgsstationens fodringsforsøg i det væsentligste t i ! formål, at un- dersøge hvor meget NaOH-ludet halm og ubehandlet halm, der tilsat foderblandingen kan udnyttes af kaninerne. Når denne problematik er løst, skul le det være muligt at sammensætte foderblandinger baseret på danskproduceret foder, som på længere sigt forhåbentlig kan produceres b i l l i g e r e , hvorved der skulle blive s t ø r r e interes- se for at øge produktionen af kaninkød, som er stærkt efterspurgt i f l e r e lande.

(10)

10

Materialets omfang

Forsøgsstationens avlsbesætning består af ca. 100 avishunner og ca. 20 unge hanner, hvoraf kun enkelte gode dyr benyttes i større udstrækning i avlen, og først når deres afkom er vurderet ved afkomsprøven. Hunnerne benyttes til såvel egne hanner som til de hanner, der af avlerne indsendes til afkomsprøven.

Af tabel 1 fremgår det, at der i 1977 blev født 3642 dyr, fravænnet 30 13 og da dyrene nåede s lagtevægten, v a r a n t a l l e t 2743. Tabel len viser antal unger efter såvel egne hanner som indsendte hanner. De sidste er opdelt efter hannens race. Godt 700 dyr flere end i 1976 nåede slagtevægten. I denne gruppe er anført såvel de slagtede dyr, som de der blev udtaget til avl.

Tabel 1. Antal kuld og antal unger ved fødsel, fravænning og slagtning.

Table I. No. of Afkom efter Sired by

Egne hanner:

Own males:

Indsendte hanner Breeders males:

l i t t e r s and No. of youngs at birth, Race

Breeds

Hvid Land

New Zealand White : Hvid Land

New Zealand White Cal ifornian Cal ifornean Blå Wiener Blue Wienna Stor Chinchi 1 la Chinchilla Giganta Fransk Vædder Danish Giganta Belgisk Kæmpe Flemmish Giant Tysk Kæmpeschecke Checker Giant Total

Gennemsnit pr. kuld A \ y o n a n D r\ar> 1 ! t t o n

Antal kuld No. of 1 i t t e r s

1 5 6 1 0 3 2 9 15 18 74 7

18 4 2 0

weaning and k i l l i n g i

fødsel

birth

1319

9 1 0 2 5 9 1 3 3 1 6 1 6 3 8

5 5 1 6 7

3642

8 , 7

in 1977 Antal unger ved

fravænning No. of youngs

weaning 1095

7 7 1

21 1 1 12

1 3 2 5 0 5 4 7 1 4 0

3013

7 , 2

slutvægt

a t

ki 11 ing 1013

6 7 8 1 9 2 1 0 6

1 14

459

4 5 1 3 6

2743

6 , 5

(11)

11

Sundhedstilstanden

I 1977 var sundhedstilstanden betydel ig bedre end i de nærmest foregående å r . Blandt de dyr, der blev indsat i kontrol i månederne f e b r u a r - j u n i , var døds- og udsætterprocenten på 5,8 for perioden f r a fravænning til slagtning, medens den f o r de øvrige måneder var 11,6. I gennemsnit f o r hele året blev den 9, 0 mod 16, 4 i 1976. Der var en forskel i levedygtigheden f o r afkommet efter stationens egne hanner og afkommet efter de indsendte hanner, idet der blandt den førstnævnte gruppe var en dødelighed på 7, 6% mod 9, 8% i den sidstnævnte gruppe. Noget tyder s å l e - des på, at det begynder at lykkes at fremavle mere livskraftige avlsdyr, som eg- ner sig til den intensive d r i f t f o r m , der benyttes på forsøgsstationen.

Afkomsprøver

Der blev af 42 avlere indsendt 95 hanner, hvis fordeling på de enkelte racer er vist i tabel 2.

Tabel 2. Hannernes race, antal hold og gennemsnitlig holdstørrelse.

Table 2. The male's distribution in breeds. No. of l i t t e r s and average size of the groups at start and end of the test.

Hannens race Breed of the male Hvid Land

New Zealand White Cal ifornian Cal ifornean Blå Wiener Blue Wienna Stor Chinchi 1 la Chinchilla Giganta Fransk Vædder Danish Giganta Belgisk Kæmpe FI emmish Giant Tysk Kæmpeschecke Checker Giant Sum og gennemsnit Amount, average

Antal hold No. of groups

3 2 9 5 9 2 9 3 8 9 5

Antal kuld pr. hold No. of l i t - ters per group

3, 3

3, 1 3 , 0 2 , 0 2, 6 2, 7 2, 3 2, 8

Antal dyr pr. hold v. beg. v. slutn.

No. of youngs per group at the be-

ginning 24, 1 23, 4 22, 4 14, 7 17,

4

15,7 17,5 20, 2

at the t e r - mination

21,2 21, 3 21, 2 12, 7 15,8 15,0 17, 0 18, 2

(12)

12

Racerne Hvid Land og Fransk Vædder var som hidtil de stærkest repræsenterede racer med henholdsvis 34 og 30 procent af de indsendte hanner, medens de reste- rende 36 procent var fordelt på fem racer. Antallet af kuld pr. han var i gennemsnit 2, 8 og antallet af dyr pr. hold var gennemsnitlig 20, 2 ved kontrolperiodens begyndelse og 18, 2 ved slutningen.

Når der ved kontrollens begyndelse i gennemsnit var fem dyr f l e r e i holdene, end det har været tilfældet i de senere år, er det især fordi hannerne efter de to racer Hvid Land og Californian blev benyttet stærkt, ogdette i forbindelse med den lavere dødelighed medførte, at holdene også ved kontrollens slutning var væsentlig s t i r r e end det tidligere er set, idet der også på dette tidspunkt var fem unger mere i holdene, end der var i den foregående femårs periode.

Tabel 3, Alder og vægt ved kontrol lens begyndelse og slutning samt dagl ig tilvækst i gram.

Table 3. Age and weight at beginning and termination of the test and daily gain in grammes.

Hannens race

Alder i dage ved beg. slutn.

Vægt, kg ved beg. slutn.

g daglig tilvækst Breed of

the male's Hvid Land

New Zealand White Cal ifornian Californean Blå Wiener Blue Wienna Stor Chinchi I la Chinchilla Giganta Fransk Vædder Danish Giganta Belgisk Kæmpe Ftemmish Giant Tysk Kæmpeschecke Checker Giant Gennemsnit Average

Age in days at the Weight in kg at the Daily gain begin. termination begin. termination in g

3 6 3 7 3 6 3 7 3 7 3 6 3 6 3 6

83 83 91 88 87 86 90 86

0, 84 0, 86 0, 80 0, 88 0,93 0, 97 0, 95 0, 88

2, 59 2, 64 2, 87 2, 87 3, 02 3, 18 3, 09 2, 80

37, 2 38, 1 38, 1 38, 4

41,5

43,4 39,6 39, 2 I betragtning af at et betydelig s t ø r r e antal dyr passerede igennem afkomskontrol- len, må det betragtes som et meget fint resultat, at den gennemsnitl ige daglige t i l - vækst ikke alene var på højde med de foregående år, men også var væsentlig s t ø r r e ,

(13)

13

idet den i gennemsnit f o r alle r a c e r blev på 39, 2 g mod 37, 3 g i 1976. Fremgan- gen er størst f o r racen Hvid Land med ca. 3 g, men også afkommet efter de fleste andre racers hanner voksede bedre i 1977 end t i d l i g e r e .

Den h u r t i g e r e vækst medførte, at dyrene nåede slagtevægten ved en lavere alder end t i d l i g e r e . Hvid Land var således kun 83 dage gamle ved afgangsvægten og Fransk Vædder var 87 dage gamle. Det er henholdsvis seks og fem dage mindre end gennemsnittet f o r årene 1972-1976 og ikke mindre end 17 og 15 dage mindre end i årene

1965-70.

Selvom den daglige tilvækst generelt var s t ø r r e i 1977 end i de foregående å r , er det ikke ensbetydende med, at spredningen imel lem holdene var minere. F o r racen Hvid Land v a r i e r e d e den dag I ige tilvækst f r a 33,7 t i l 41,5 g e l l e r ca. 18 procent.

En tilsvarende f o r s k e l ses hos afkommet efter Fransk Vædder, hvor holdet med den laveste dag I ige ti I vækst nåede 38, 3 g, medens det højeste var på 46, 8. I begge ti I- fælde nåede de h u r t i g s t voksende ungdyr slagtevægten på 10 dage mindre end de, der voksede langsomst. Det er k l a r t , a t d e r v i l være en mærkbar f o r s k e l i økono- mien i to besætninger med en så stor f o r s k e l i vækstevnen. Den avler, hvis dyr vokser f o r langsomt, må have væsentlig mere burkapacitet pr. avishun, ligeledes er öer s t ø r r e a r b e j d s f o r b r u g her end i en besætning, hvor ungdyrene h u r t i g t når op på slagtevægten. Den store v a r i a t i o n i væksthastigheden v i s e r , at vækstevnen kan forbedres betydeligt ved en k r a f t i g selektion, og med en arvbarhed på ca. 50%

er det muligt at f o r b e d r e dette f o r h o l d ret h u r t i g t , men det kræver n a t u r l i g v i s , at avlerne f ø r e r en effektiv vægtkontrol på samtlige ungdyr.

Foderforbruget i prøvetiden er anført i tabel 4, dels angivet i f. e. og kg foder pr.

kg ti I vækst og dels i f o r b r u g af foder pr. dyr pr. dag. Som noget ny t e r d e r i år an- ført forbruget af kcal Omsættelig Energi pr. kg tilvækst. Det er tanken at anføre denne måleenhed i fremtiden, da den benyttes i f l e r e lande, i modsætning til be- grebet foderenheder som kun kendes i Skandinavien.

Foderforbruget var i gennemsnit 2,60 f. e. pr. kg ti I vækst, det er 0, 13 f. e. mindre end i 1976. Dette sky Ides næsten udelukkende f o r s k e l len hos racen Hvid L and, der i 1977 havde et meget lavt f o d e r f o r b r u g som følge af den bedre daglige tilva^kst;

også f o r racen Belgisk Kæmpe var der en markant nedgang i f o d e r f o r b r u g e t . I gennemsnit blev der fortæret 3, 52 kg _ e l l e r 7674 kcal OE pr. kg tilva>kst, h v i l - ket s v a r e r til 137 g foder pr. dyr pr. dag i denne periode.

(14)

14

Tabel 4. Fodenfonbruget Table 4. Feed conversion Hannens

nace

Pn. kg ti Ivaekst kg foder

kcal OE

Gram foder pr.

dyr pr. dag Breed of

the male

Hvid Land

New Zealand White Cal ifornian Cal ifornean Blå Wiener Blue Wienna Ston Chinchil la Chinchilla Giganta Fnansk Vædder Danish Giganta Belgisk Kæmpe Flemmish Giant Tysk Kæmpeschecke Checken Giant Gennemsnit Avenage

Pen kg weight gain kcal ME

7325 7455 7674 8698 7826 7565 7739 7674 feed

units 2,48 2, 55 2, 61 2, 93 2, 64 2, 52 2, 61 2, 60

kg feed 3, 36 3,42 3, 52 3, 99 3, 59 3, 47 3, 55 3, 52

Daily feed intake pen animal, g

123 128 133 149 148 150 141 137

Dynene blev ligesom i de foregående å r fodret med en p e l l e t e r e t fuldfodenblanding, og de havde ikke adgang t i l hø.

I tabel 5 ses resultatet af slagtebedømmelsen, der er fonetaget umiddelbart eften slagtningen. Knoplængden angiven målet fna nakkehvinvel t i l og med bageste kons- benshvinvel, Slagtepnocenten benegnes på gnundlag af vejningen på f o r s ø g s s t a t i o - nen dagen føn slagtningen, og vejning på slagteniet umiddelbant eften slagtning.

Med dette benegningsgnundlag en den ikke taget hensyn t i l tnanspontsvindet, l i g e - som vejning dagen føn slagtning given en lidt stønre levende vægt, end en vejning umiddelbant føn slagtning v i l l e gøne, men af anbejdsmæssige gnunde en det fon tîden ikke muligt at ændre den nuvænende pnaksis, ogda fnemgangsmåden en ens fon alle dynene, han det ingen betydning fon sammenligning af holdene.

Slagtepnocenten van lavene i 1977 end i de nærmest foregående å r . Gennemsnittet v a r således kun 57, 9 mod 58, 6 i 1976.

(15)

15

Tabel 5. Kroplængde, slagteprocent, kødfylde og fedningsgrad

Table 5. Body lenght, dressing percentage, amount of meat and fat thickness Hannens

race Breed of the male

Hvid Land

New Zealand White Cal ifornian Cal ifornean Blå Wiener Blue Wienna Stor Chinchi I la Chinchilla Giganta Fransk Vædder Danish Giganta Belgisk Kæmpe Flemmish Giant Tysk Kæmpeschecke Checker Giant Gennemsnit Average

Bedømmelsen af kødfyiden foretages umiddelbart efter slagtningen. Ligesom i de nærmest foregående år er Fransk Vædder bedømt bedst såvel for kødfylde på lår som på ryg.

Fedningsgraden bedømmes hovedsagelig efter mængden af nyrefedt. Dyrene indde- les i klasserne If, I og I I , hvor klasse I angiver en passende fedtmængde, k l a s s e r - ne If og II henholdsvis for meget og for lidt fedt. Af tabel 5 fremgår det, at racerne Hvid Land og Cal ifornian havde for mange dyr i klasse I I , medens Stor Chinchilla havde for mange i klasse If.

Afkomsprøver med egne hanner

Der blev afprøvet 19 af stationens egne avishanner, heraf var to racekrydsninger Californian x Hvid Land og f i r e var Hvid Land x (Cal ifornian x Hvid Land). F i r e af krydsningerne gav hurtigt voksende afkom, men det er især med hensyn til afkom- mets levedygtighed, at disse hanner var bedre end Hvid Land. L - t a l l e t var i gennemsnit for krydsningerne på 107, medens det for dyr af ren race var 102.

K r o p - længde cm Body lenght cm

36,5 37, 0 38, 0 37, 8 38, 1 39, 7 39, 8 37, 6

Slagtepro- cent Dressing percentage

57,8

57, 8 58, 0 58, 1 57, 8 57,3 58, 2 57,9

Points f o r kødfylde lår ryg Points f o r amount of meat legs back

4, 14 4, 17 4, 18 4, 19 4, 23 4, 23 4, 20 4, 19

4,07 4, 09 4, 12 4, 11 4, 17 4, 12 4, 09 4, 11

Fedningsgrad

% d y r i klasse If 1 II

Fat thickness

% in class If 1 II

3 7 8 19 10

- 7 8

84 77 85 74

8 2 9 8 8 3 8 2

13 16 7 7

8 2 10 10

(16)

Tabel 6. Afkomsprøver med egne hanner 1977.

Table Han nr.

Male No.

6392 6691 7462 7673 8085 8251 8326 8624 8701 8801 9162 9552 9603 9711 9892 0204 0452 0921 0843

6. Progeny tests Født

Born

760622 760712 7 6 0 8 2 4 760916 761022 761105 76 1 1 1 2 7 6 1 1 2 2 76 1127 7 6 1 2 0 4 7 6 1 2 2 2 7 7 0 1 2 0 7 7 0 1 2 2 7 7 0 2 0 3 7 7 0 2 1 3 7 7 0 3 0 5 7 7 0 3 1 3 7 7 0 4 1 0 770411

Far Father

5 0 9 0 5 5851 3712

ii

4933 5197 5163 8 E 6 3 5341 5602 4191 6056 2 1 9 R 6301 233R 6691 0792 8 H 0 9 2 5 H 3

with the Stk.

afkom indsat N o . of

; stations o w n males 1977 V e d slagtning

alder dage

vægt kg At slaughter youngs A g e in at begin- days ning

85 26 24 32 51 23 50 124 36 31 40 113 54 36 23 27 19 28 76

82 87 89 84 89 82 79 84 82 81 83 83 80 82 81 81 80 80 81

weight kg

2, 57 2, 59 2,55 2,55 2, 56 2, 65 2, 60 2, 60 2, 54 2, 60 2,53 2, 58 2, 58 2, 56 2,64 2, 60 2,57 2,61 2, 62

Gram

dgl.

tilv.

g daily gain

37,8 35,5 33, 6 35, 1 34, 1 41, 0 38,9 36,8 37, 9 38, 5 38, 2 38, 1 38, 8 37,3 41,3 40, 8 37,8 40,5 39, 0

f. e.

pr. k g tilv.

f.u.per k g 1 ive w e i g h t gain

2,55 2,85 2,51 2, 52 2, 50 2, 14 2,35 2,81 2, 54 2,50 2, 68 2, 58 2, 66 2,82 2,67 2, 68 2,57 2,74 2,71

Slagte- procent Slaugh- ter percentage

59, 2 57,5 58,9 59,2 58,9 56,4 56,4 57,3 - 57,6 57,5 58,4 57,7 60,2 58, 6 58,3 59,0 58, 1 58,7

Points for kødfylde lår Points

ryg for amount of lean meat legs backs 4, 24 4, 03 4,15 4, 14 4,11 4, 12 4, 11 3,95

- 4, 15 4, 08 4,09 4, 13 4,21 4, 17 4, 25 3,95 4, 18 4, 21

4, 19 4,03 4, 13 4,11 4,09 4, 00 4,04 3,97 - 4,00 4,08 4,09 3, 88 4,04 4,06 4,13 3,85 4, 13 4, 11

Index

T

^l_

Index

T

100 99 96 97 96 106 103 98 98 102 102 99 100 98 104 104 99 103 101

L

104 99 114 91 98 116 112 105 84 105 106 105 97 100 95 122 108 110 9 4

(17)

Tabel 7. Resultater fra avlsforsøget i private besætninger 1977.

Table 7. Results from breeding tests in private breeding flocks 1977.

Avler

Owner

Asger Gudjohnsen do Jørn Johanesson

do do Charles Klüver

do d o Vita Christensen

d o Hulda Jensen

d o d o d o d o

Hanne GI intborg d o

H a n n r .

Male

N o .

68H0 27 4Y 25H3 26H3 8H09 B915 B913 B911

448 462

314Y 315Y 311Y 8W25

335R 36-8-12 27-76-9

Race

H L

i i I I

n

I I I I I I I I

C a l I I

St. Ch.

1!

I I I I I I

F V

M

Stk.

afkom indsat No. of youngs

26 28 28 2 3 13 3 3 14 21 33 29 20 16 19 16 6 5 21

Ved slagtning alder

dage

vægt k g At slaughter Age in days

8 4 8 1 8 2 8 2 8 3 8 7 8 4 8 3 8 8 8 3 9 4 8 7 8 3 91 82 8 5 86

weight in kg

2,57 2, 62 2,61

2, 54 2, 62 2,59 2,62 2,57 2,65 2, 68 2,79 2,90 2,93 2, 81 2, 88 3, 19

3,04

Gram dgl.

tilv.

g daily gain

36, 5 39, 1 38,4 35, 6 39, 3 34,6 37,6 37,1 35, 8 37,8 34,9 40,8 43,4 37,3 40, 3 42,3 42, 2

f. e.

pr. kg tilv.

f.u.per kg 1 ive weight gain

2, 46 2, 35 2, 28 2, 26 2, 24 3,00 2,88 2,95 2,85 2,93 3,21 3, 16 2,91 2, 87 2,54 2,47 2,41

Slagte- procent Slaugh- ter percentage

56,6 55,8 58,4 59,6 58,6 58,5 57,4 58, 8 58,3 59,0 58,7 57, 8 56,2 58,2 58,4 56,5 58,8

Points for kødfylde l å r

n/g

Points for amount of lean meat legs backs 4,02 4, 17 4, 18 4, 19 4, 18 4,05 4,13 4,22 4, 23 4,21 4, 19 4, 18 4, 16 4,22 4,25 4,31 4,32

3,92 4, 1 1 4,08 4,11 4,05 3,95 4,00 4, 14 4,11 4, 19 4,11 4,11 4,07 4,13 4, 19 4,25 4, 26

Index

T

L

Index

T

100 103 103 99 104 96 101 101 98 102 92 103 108 101 106 101 101

L

107 98 112 112 93 95 8 8 102 103 97 103 91 106

1 13

99 98 118

(18)

18

F o r alle 19 hannen gælden det i m i d l e r t i d , at nån den selektenes fon T og L - t a l , slagtepnocent og kødfylde, vil kun tne af disse hannen give afkom der en på højde med ellen bedne end gennemsnittet.

Avlsforsøget i pnivate besætningen

I dette fons øg deltagen 6 avl ene, som und en tilsyn af konsulent Enl ing Bal le gennem- f ø r e r et selektiorsprogram fon levedygtighed på linie med det, der gennemfønes i forsøgsstationens avlsbesætning og som er omtalt i beretning nn. 438. Avlsnesulta- tet fon 17 hannen fna disse avlene en anfønt i tabel 7. Også i denne gnuppe en den kun ganske få hannen, den på alle punkten v i l kunne fonventes at forbedre produk- tions egens kåberne.

Krydsningsforsøg

Der er gennemført et mindre forsøg f o r at undersøge om krydsningshunner giver afkom, der med hensyn til vækstevne og levedygtighed er bedre end afkom af hun- ner af ren race.

1 forsøget indgik f i r e avishunner af kombinationen Californian x Hvid Land, hvis afkom blev sammenlignet med halvsøskende efter Hvid Land og ligeledes med halv- søskende, hvor fædrene var af de s t ø r r e racen: Fnansk Vædder, Belgisk Kæmpe og Tysk Kæmpeschecke. I tabel 8 ses de vigtigste resul tater f r a dette forsøg. HCH angiver kombinationen Hvid Land x (Californian x Hvid Land) og HL v i s e r , at der er tale om dyn af racen Hvid Land. I hold K e r de store racers hanren benyttet til hunnen af typen (Califonnian x Hvid Land) og i L en de samme hannen benyttet til hunnen af nacen Hvid Land.

I begge afsnit af forsøget gav hunner af typen Californian x Hvid Land afkom, der

v a r d e renracede hunners overlegne, såvel med hensyn til levedygtighed som til

vækstevne. Den daglige tilvækst var i begge tilfælde ca. 9% højere for afkom efter

krydsningshunner. En del af denne forskel kan formentlig t i l s k r i v e s den C a l i f o r -

nian-han den blev benyttet, idet den var af en s t ø r r e type end det normale for den-

ne race, men dette fonhold er ikke af afgørende betydning, da der ved en stor type-

forskel v i l l e blive en k l a r forskel i slagtepnocenten ved samme slagtevægt, men det

en ikke tilfældet i det første afsnit af forsøget.

(19)

19

Tabel 8. Forsøg med knydsningshunner til avl Table 8. Experiments with crossbreeding females Hold

Group

Antal dyr indsat No. of youngs

% døde og udsatte Per cent of mortality

Alder i dage ved begyndelsen Age at beginning, days Alder i dage ved slutningen Age at termination, days Vægt, kg ved begyndelsen Weight at beginning, kg Vægt, kg ved slutningen Weight at termination, kg g dagl ig tilvækst

Average daily gain, g Slagteprocent

Dressing percentage Points for kødfylde Points for amount of meat

HCI_

1

10 7,3

36 78

0,94

2, 64

40,3

58,

6

4, 27

H L 123 10,

6

37 85 0, 81

2,59

36,

5 58,6

4, 23

K

46

0

36 83

1,02

3, 10

43,4

57,

1 4,35

L

41 2,4 36 91 0, 84 3, 03

39,7

58,0

4, 27

(20)

2 0

FODRINGSFORSØGENE

Halm i foderblandingen

Med henblik på kaninernes evne t i l at udnytte fodermidler med r e l a t i v t højt træstof- indhold, blev der i 1977 indledt en forsøgsrække, hvis formål var at undersøge, i hvor s t o r e mængder kaninerne kan udnytte såvel ubehandlet som NaOH-ludet halm tilsat foderblandingen. Umiddelbart v i l det måske synes unødvendigt at formale h a l - men t i l disse dyr, men skal der optages så store mængder, at der kan være tale om en erstatning f o r andre fodermidler, er en formaling nødvendig.

Tabel 9. Foderblandingernes sammensætning og foderværdi Table 9. The feed mixtures composition and feed value

Forsøg nr.

Test number Hold Group

% NaOH-ludet halm

% A l k a l i treated straw

% lucernegrønmel

% A l f a l f a meal

% havre

% Oat

% byg

% Barley

% hvedeklid

% Wheat bran

% s o j a s k rå

% Soya bean meal

% solsikkeskrå

% Sunflower meal

% vitaminer og mineralblanding

% Vitamine and Mineral f. e. i 100 kg

Scand. Feed Units in 100 kg kcal OE pr. kg

kcal ME per kg

% f o r d ø j e l i g råprotein

% digestible crude protein

101

N

control 0 30 30 16 10

4

8 2

73, 5 2178 14, 1

F

test

10 18 30 16 10 6 8 2

71, 3 2096 13, 3

(21)

21

I det første af disse forsøg blev der på bekostning af lucernegrønmel tilsat 10 % ludet halm i fonm af halmcobs, den let kan fonmales og tilsættes foderblandingen, før den presses i p i l l e r . F o r at undgå en f o r s t o r sænkning af proteinindholdet, blev der tilsat seks procent sojaskrå mod normalt f i r e procent.

Tabel 9 v i s e r sammensætning og foderværdi af foderet til henholdsvis normalholdet (N) og forsøgsholdet (F).

Blandingen med ludet halm indeholdt 2096 kcal OE pr. kg, medens forsøgsstationens normale foderblanding indeholdt 2178 kcal OE, det s v a r e r til henholdsvis 71,3 og 73, 5 f. e. pr. 100 kg.

Trods denne forskel til fordel f o r normalblandingen opnåedeforsøgsholdet den bed- ste daglige tilvækst med 40, 4 g mod normalholdets 38, 9 g.

Tabel 10. Hold F; 1.0% ludet halm i foderblandingen

Table 10. Group F: 10 per cent A l k a l i treated straw in the feed mixture

Forsøg n r .

1 Q 1

Test number Hold Group

Antal dyr indsat

1

.

g

.

No. of youngs

% døde og udsatte , . - _

% of mortality ' '

ö

A l d e r i dage ved begyndelsen Age at beginning, days A l d e r i dage ved slutningen Age at termination, days Vægt, kg ved begyndelsen Weight at beginning, kg Vægt, kg ved slutningen Weight at termination, kg g dagl ig ti Ivækst

Average daily gain, g f. e. pr. kg tilvækst SFU per kg gain kg foder pr. kg tilvækst kg feed per kg gain kcal OE pr. kg tilvækst kcal ME per kg gain

0, 80 2,79 38,9 3, 00 4, 07 8864

0, 80 2, 83 40,4 2, 85 3, 99 8363

(22)

2 2

Dyrenes sundhedstilstand van meget god i dette forsøg, idet kun henholdsvis 3,4 og 0, 8% af de indsendte dyr måtte udgå.

I forsøg nr. 103 blev der i forsøgsfoderet iblandet 10% ubehandlet formalet halm, derudover var de to foderblandinger identiske med de, der er vist i tabel 9, men hovedsagelig på grund af et højere tørstofindhold havde disse blandinger et højere energiindhold end de foregående. Der var således 2143 kcal OE p r . kg i forsøgs- blandingen og 2252 kcal i blandingen til normalholdet.

Resultatet af dette forsøg ses i tabel 11. Halmen havde tilsyneladende en gunstig indflydelse på såvel vækst som sundhedstilstand. Den dagl ige tilvækst blev på 36,9 g i forsøgsholdet mod 36,0 i kontrolholdet. Når disse tal nominelt er lavere end i det foregående forsøg skyldes det, at her kun blev benyttet dyr af racen Hvid Land, medens der i forsøg 101 også indgik dyr af de s t ø r r e racer Stor Chinchilla og Fransk Vædder.

Tabel 11. Hold F; 10% ubehandlet halm i foderblandingen Table 11. Group F; 10% untreated straw in the feed mixture

Forsøg n r . 103 Test number Hold Group

% døde og udsatte

% of mortal ity

Alder i dage ved begyndelsen Age at beginning, days Alder i dage ved slutningen Age at, termination, days Vægt, kg ved begyndelsen Weight at beginning, kg Vægt, kg ved slutningen Weight at termination, kg g dagl ig tilvækst

Average daily gain, g f. e. pn. kg tilvækst SFU per kg gain kg foder pr. kg tilvækst kg feed per kg gain kcal OE p r . kg tilvækst kcal ME per kg gain

N 1 17 13, 7

3 6 8 5

1 19 11,8

3 6 8 4

0,84 2, 60 36, 0 2, 39 3, 20 7206

0, 83

2, 59

36,9

2, 34

3, 21

6879

(23)

2 3

Forskellen i gram daglig tilvækst var ca. det halve af det, der fremkom i forsøg 101, men begge forsøg v i s t e , at kaninerne udmærket kan udnytte halm i f o d e r b l a n - dingen, ihvertfald i disse ret små mængder. Tilsyneladende har det kun haft ringe indflydelse, om der er anvendt NaOH-behandlet e l l e r ubehandlet halm, og det v i l formentlig være således, at ved en tilsætning på op til 10% i foderet, kan der ikke forventes et s i k k e r t udslag ved en ludning, når der er tale om halm af vårsæd af en rimelig god k v a l i t e t .

Tabel 12. Hold F; 20% NaOH-behandlet halm i foderblandingen Table 12. Group F; 20% A l k a l i treated straw in the feed mixture

Forsøg nr. 1 Q 4

% døde og udsatte

% of mortal ity

Average daily gain, g f. e, pr.kg tilvækst SFU per kg gain kg foder pr. kg tilvækst kg feed per kg gain kcal OE pr. kg tilvækst kcal ME per kg gain

Da disse forsøg havde givet positive resul tater med hensyn til kaninernes mulighed for at udnytte halmen, blev der startet et forsøg med 20% ludet halm i blandingen og intet lucernegrønmel. Der blev tilsat 8% byg og 2% sojaskrå foruden halmen til at erstatte 30% grønmel. Resultatet af dette forsøg fremgår af tabel 12. Det der især vi I påkalde opmærksomhed er, at sundhedstilstanden var væsen ti ig bedre i f o r -

N control

146 9, 6

35 F test

151 0 36

0, 84 2,70 35, 6 2, 40 3, 29 7037

0, 87

2, 71

39, 6

2, 15

3, 00

6234

(24)

24

søgsholdet end i normalholdet, idet der ikke skete dødsfald i førstnævnte hold, me- dens normalholdet havde en udsætterprocent på 10.

I dette forsøg v a r der,ligesom i de to foregående et tydeligt udslag til fordel f o r det hold, der fik halm, og selvom foderblandingen med NaOH-behandlet halm inde- holdt ca. 60 kcal OE mindre pr. kg end normalblandingen, viste forsøgsholdet en dag- lig tilvækst på 4 g mere end normalholdet, og et tilsvarende lavere foderforbrug.

Disse tre forsøg gav tydelige udslag til gunst f o r de hold der fik halm, men i alle tre forsøg var der benyttet halm fra'Røsten 1976, der havde en meget høj fodervær- di. Det var d e r f o r påkrævet at få k l a r l a g t , om disse resultater var opnået under specielle forhold, e l l e r om de også v i l l e gælde f o r halm af mere normal kvalitet.

Det blev d e r f o r besluttet at gentage forsøget med 20 % ludet halm og samtidig gennemføre et forsøg med 20% ubehandlet halm, hvor begge p a r t i e r halm var f r a hø- sten 1977. Resultatet af disse forsøg er vist i tabel 13, hvor der f o r normalholdene (E) kun er anført gennemsnittet f o r de to hold da vækstresultaterne var helt ens.

De to foderblandinger med halm indeholdt I igesom i de foregående forsøg mindre e- nergi end normalfoderblandingen, der indeholdt 2 18 1 kcal OE pr. kg, medens L H og H blandingen indeholdt henholdsvis 2028 og 2114. F o r L H blandingen skyldtes f o r - skellen hovedsagelig et lavere tørstofindhold i blandingen. Ligeledes var p r o t e i n - indholdet f o r lavt i de to forsøgsblandinger med henholdsvis 1 1, 4 og 9, 7% mod E - blandingens 14%.

Disse forhold medførte naturligvis for ringe daglig tilvækst i de to forsøgshold i forhold til normalholdet og især holdet, som fik ubehandlet halm, voksedefor lang- somt med 5 g mindre daglig tilvækst end E-holdet. Det gik bedre for holdet som fik ludet halm, men der var dog en forskel på et par gram daglig tilvækst mindre end normalholdet. Sundhedstilstanden var ti Isyneladende ikke påvi rket af foderændrin- gen, ihvertfald ikke i negativ retning.

Forsøget v i s t e , at ubehandlet halm kun kan indgår i foderblandinger i meget små mængder, og kun når der kompenseres f o r det lave proteinindhold. D e t v i l i r e a l i - teten sige, at der må tilføres s t ø r r e mængde sojaskrå el 1er andet proteinrigt foder, hvorved en væsentlig del af fordelen ved at anvende halmen b l i v e r elimineret.

Derimod kan der uden tvivl tilsættes en del ludet halm til en foderblanding til ung-

dyrene, hvis der anvendes halm af god kvalitet og med et ikke f o r højt indhold af

NaOH. Der er ikke i disse forsøg påvist gener f o r dyrene, men det kan skyldes,

(25)

25

at disse forsøg van net kortvarige. Forhåbentlig bl iver det muligt ved langtidsfor- søg med avlsdyr at undersøge, om foderets indhold af NaOH kan give problemer ved fodring over en længere periode.

Tabel 13. Hold E: Normalfoderblanding

Hold L H : 20% NaOH-behandlet halm i foderblandingen Hold H; 20% ubehandlet halm i foderblandingen Table 13. Group E: Normally feed mixture

Group L H : 20 per cent Alkali treated straw in the feed mixture Group H; 20 per cent untreated straw in the feed mixture Forsøg nr.

Test number - Hold

Group

% døde og udsatte

% of mortality

Alder i dage ved begyndelsen Age at beginning, days Alder i dage ved slutningen Age at termination

Vægt, kg ved begyndelsen Weight at beginning, kg Vægt, kg ved slutningen Weight at termination, kg g dagl ig tilvækst

Average daily gain, g f. e. pr. kg tilvækst SFU per kg gain kg foder pr. kg tilvækst kg feed per kg gain kcal OE pr. kg tilvækst kcal ME per kg gain

106 E

146 13,0 36 82 0,90 2,72 39, 5 2, 65 3,52 7677

LH

175 1 1,4

36 84 0, 88 2,70 37,7 2,52 3, 64 7382

H 144 11,8 36 88 0,92 2,70 34,4 2,76 3,85 8139

Forsøg med syntetisk lysin i foderblandingen

I beretningen for 1976 var anført et enkelt forsøg med tilsætning af 0, 2% lysinhydroclorid til foderblandingen. Dette forsøg gav ikke noget udslag for det højere ly- sinindhold i foderet, men alligevel blev det besluttet, at gennemføre det andet af de

(26)

26

to planlagte forsøg med henholdsvis 0, 2 og 0, 35% lysinhydroclorid. Resultatet er vist i tabel 14, hvor det vil ses, at der er opnået lidt højere daglig tilvækst, når der er givet lysintilskud, men forskellen er lille og ikke statistisk sikker.

Tabel 14. Hold F; Tilskud af syntetisk lysin

Table 14. Group F: Contribution of synthetic lysine in the feed mixture Forsøg nr. 102

% lysinhydroclorid i foderblanding

% lysinhydroclorid in the feed mixture

% fordøjelig råprotein

% digestible crude protein kcal OE pr. kg foder kcal ME per kg feed mixture Antal dyr ved begyndelsen No. of youngs at beginning

% døde og udsatte

% of mortal ity

Averagedaily gain, g f. e. pr. kg tilvækst SFU per kg gain kg foder pr. kg tilvækst kg feed per kg gain kcal OE pr. kg tilvækst kcal ME per kg gain

Forsøg med tilskud af calcium

I tre forsøg med tørret fjerkrægødning i foderblandingen (meddelelse nr. 148) viste det sig, at dette produkt indeholdt ret store mængder calcium, hvorved foderblan- dingens indhold blev forøget fra 0, 8 til 1,6%. Dette havde tilsyneladende ingen ind-

N control

0 14,5 2252 161 5,6 37 87 0,84 2,75 38, 3 2, 63 3, 55 7995

F test 0,35 14, 0 2258

144 2, 8

37

86 0,85

2,77

38, 8

2, 72

3, 68

8309

(27)

2 7

flydelse på forsøgsdyrene, men da det må formodes, at en del af de såkaldte alter- native fodermidler kan have et ret højt indhold af aske, blev det besluttet at gennem- føre et forsøg med et ekstra tilskud af foderkridt på henholdsvis 2 og 4%, for at få et indtryk af dyrenes reaktion på disse mængder. Resultatet ses i tabel 15.

Tabel 15. Tilskud af calcium i foderblandingen Table 15. Contribution of calcium in the feed mixture

Forsøg nr.

% Ca i foderblandingen

% Calcium in the feed mixture

% fordøjelig råprotein

% digestible crude protein kcal OE pr. kg foder kcal ME per kg feed mixture Antal dyr ved begyndelsen No. of youngs at beginning

% døde og udsatte

% of mortal i ty

Alder i dsge ved begyndelsen Age at beginning, days Alder i dage ved slutningen Age at termination; days Vægt, kg ved begyndelsen Weight at beginning, kg Vægt, kg ved slutningen Weight at termination, kg g dagl ig ti Ivækst

Average daily gain, g f. e. pr. kg tilvækst SFU per kg gain kg foder pr. kg tilvækst kg feed per kg gain kcal OE pr. kg tilvækst kcal ME per kg gain

1 0 5

C a 2 C a 4

0, 8 14, 7 2181

163 12,3 37 85 0,92 2, 79 39, 1 2, 48 3, 38 7372

14, 5 2185

167 12,0 37 84 0,92 2, 74 39, 2 2, 50 3,32 7254

1, 8 14,3 2161 162 9,9

37

85 0,91

2,78

38,8

2, 38

3, 20

6915

(28)

28

Calciumindholdet i de to fonsøgsblandingen blev forøget med 0,5 og 1,0%. Den t i l -

førte mængde havde ingen indflydelse på vækstnesultatenne, og med hensyn til sund-

hedstilstanden van fonsøgsholdene fuldt ud på højde med kontnolholdet (E). Fonsø-

gets nesultat tyden på, at den ikke en gnund til at næne betænkeligheden ved at an-

vende sådanne altennative fodenmidlen, som han et net højt indhold af calcium.

(29)

2 9

I

Hovedtabel Resultater f r a afkomsprøven 1977.

Results from the progeny test in 1977 Hannens ejer

Owner

Hvid Land N. E. Frandsen

do

A. Gudjohnsen

do

M. Halborg-Madsen

do

Chresten Jensen

do

do do do

Johs.Jensen

do

Jørn Johanesson

do

R. Jungersen

do do

Knud Jørgensen

do do

Charles Klüver

do do

H a n n r ,

Male

N o .

616J 323Y 68H0 274Y 0Æ71 0H58 63E2 217A 31E5 32E5 29E5 197Y 0B36 25H3 26H3 8H09 07030 96E5 61 12 6056 219R 6110 B915 B913 B911

Stk.

afkom No. of youngs

32 17 26 28 15 19 31 19 30 13 35 25 24 28 23 13 20 31

1 1

15 18 15 33 14 21

.

V e d

slagtning A l d e r vægt dage kg At slaughter Age

days

83 88 84 81 83 83 87 82 82 86 83 86 83 82 82 83 78 86 80 81 86 81 87 84 83

in weight in kg

2,62 2,57 2,57 2,62 2,55 2,65 2,54 2,56 2,55 2, 61 2, 59 2,64 2,61 2,61 2,54 2, 62 2,61 2, 63 2,75 2,56 2,55 2,58 2,59 2,62 2, 57

Gram dgl.

tilv.

g

daily gain

36,7 33,7 36,5 39,1 38,0 36,4 34,6 39,7 38,5 ,. 38, 0

38,9 36,9 37,7 38,4 35,6 39,3 41,5 41,3 39,3 37,4 35,6 35,7 34,6 37,6 37,1

Slagte- pro- cent Slaughter per- centage

57,4 57,1 56, 6 55,8 57,4 57,8 56,3 58,4 57,5 58,8 57,7 55,6 55,8 58,4 59,6 58,6 60,5 58,6 58, 1 58,4 57,8 57,2 58,5 57,4 58,8

Index

T l_

Index

T

100 95 100 103 102 100 97 104 102 101 101 99 101 103 99 104 104 104 101 103 98 97 96 101 101

L

88 94 107 98 113 56 108 101 112 110 94 93 108 112 112 93 109 93 84 100 102 101 95 88 102

(30)

30

Hannens ejer

Hvid Land fortsat Jens J . N ø r g a a r d

do

K r . Poulsen

do

Hans Oluf Skøtt E r l . Steffensen

do

Cal ifornian E r l i n g Bal le

do

Vita Christensen

d o

P. C h r i s t o f f e r s e n A. Gudjohnsen Else Jensen

d o do

Blå Wiener Sv. A, Sørensen

do do do

V. Vestergaard S t o r Chinchil la Kaj V. F r e d r i k s e n Hulda Jensen

do do do do

Han n r ,

N190 508J K042 K044 9H78 328Y 240 R

24H2

792 448 4 6 2

L.715 233R 4V23 369R 4V21

393R 6E86 3V22 392R 2W40

N13 1 3 14Y 3 15Y 311Y 3 13Y 8W25

Stk. afkom

31 32 31 33 33 24 31

22 29 33 29 24 22 22 7 23

32 16 12 25 27

25 20 16 19 6 16

Ved s A l d e r dage

81 86 83 8 4 84 83 83

82 83 88 83 79 8 6 85 7 7 83

94 9 4 83 89 90

95 94 87 83 8 4 91

lagtning vægt

k g

2,57 2,61 2, 60 2,54 2,59 2,60 2,56

2,66 2,61 2,65 2,68 2,64 2,62 2,58 2,67 2,57

2,91 2, 91 2, 76 2, 84 2, 89

2,83 2,79 2,90 2,93 2, 94 2,81

Gram dg I.

tilv.

37,9 36, 2 37,3 35,7 37,5 38,3 36,4

39,4 38,7 35, 8 37,8 41,1 37, 4 35,5 39,9 38,5

37,7 39, 0 39, 2 38,4 37, 3

34, 2 34,9 40, 8 43,4 40, 8 37,3

Slagte- pro- cent

57,0 58,7 57,6 56,6 58, 6 58,4 57,5

55,4 58,3 58, 3 59,0 56,7 56,6 57,4 58,8 57, 6

57,3 57, 0 58,9 59, 2 57, 9

59,8 58,7 57,8 56, 2 57, 8 58, 2

Index

T

101 98 101 98 102 103 100

103 102 98 102 105 100 95 101 99

98 101 102 101 97

95 9 2 103 108 102 101

l_

101 9 4 79 81 105 79 98

104 104 103 9 7 108 100 81 103 105

97 104 107 108 92

73

" 1

106 1

105 1

1 13

(31)

31

Hannens ejer Han Stk. Ved slagtning Gram Slagte- Index nr. afkom Alder vægt dgl. pro-

dage kg tilv. cent T l_

Stor Chinchilla fortsat

Hulda Jensen 335R 6 82 2,88 40,3 58,4 106 99 Knud Johansen 9E65 10 83 2,89 42,5 57,9 110 120 do 201R 14 92 2,81 33,5 58,5 95 84 Fransk Vædder

Michael Christensen 156R 23 81 3,06 46,8 57,3 108 100 Benny Frederiksen L532 19 85 3,09 45,4 56,4 105 107 Kaj V. Fredrïksen 82E4 8 80 3,00 44,5 57,0 102 97 Hanne GIintborg 57H5 18 90 2,98 39,1 58,5 95 102 do 58H5 25 87 3,00 42,6 57,6 102 115 do 36- 8-12 5 85 3,19 42,3 56,5 101 98 do 2 7 - 7 6 - 9 21 86 3, 04 42, 2 5 8 , 8 101 118 Hans Jørgen Hansen K077 12 87 3 , 0 5 4 0 , 5 5 6 , 5 97 84 P e r Jørgensen 656 15 96 3 , 0 0 3 9 , 3 5 8 , 2 97 100 K . L ø j e 39 30 91 2,99 4 0 , 5 5 8 , 1 98 95 do 44 32 86 2,98 4 2 , 7 5 7 , 9 102 104 Bent N i e l s e n 23 16 90 3 , 0 5 4 0 , 7 5 9 , 0 98 101 do N308 9 79 3,06 4 5 , 0 5 6 , 1 104 108 E r i k Nielsen N128 23 87 3,05 4 1 , 5 5 8 , 1 96 115 do 20E2 23 83 3,04 4 3 , 8 5 7 , 3 102 92 F l . Dahl Nielsen N275 14 90 2,95 3 7 , 5 6 0 , 5 98 106 Jens E . N i e l s e n 19E2 25 88 2,99 3 8 , 4 5 8 , 8 97 101 Ole N i e l s e n 6308 11 89 2,99 4 0 , 4 5 8 , 4 97 98 Sv. Pedersen 3W60 16 84 3 , 0 2 4 4 , 4 5 7 , 6 104 103 do 0Æ20 21 86 3 , 0 4 4 4 , 4 5 7 , 4 104 95 A r n e S i v e r t s e n 16 20 87 2,99 3 9 , 4 5 9 , 2 95 98 do 61712 16 90 3 , 0 1 4 1 , 3 5 7 , 9 98 97 C a r l Å . S ø r e n s e n B964 15 85 3 , 1 4 4 2 , 5 5 6 , 9 101 108 do B965 8 90 2,99 3 9 , 0 5 7 , 9 96 94 do B961 22 85 3,03 42,1 56,8 100 87 Erling Sørensen 70H5 13 85 3,11 44,0 56,5 102 103 do 73H2 11 89 3, 04 41,7 56,6 99 90

(32)

32

Hannens ejer Han Stk. Ved slagtning Gram Slagte- Index nr, afkom Alder vægt dgl. pro-

dage kg tilv. cent T Fransk Vædder fortsat

Niels Tonnisen V716 15 85 2,98 4 2 , 2 57,0 101 98 do 2V88 19 91 3,01 38,3 57,0 96 106 Belgisk Kæmpe

Poul E r i k s e n 7601 20 89 3,14 4 1 , 9 5 8 , 0 101 103 do V466 18 86 3,22 4 5 , 7 55,9 106 103 P i a Jensen F513 9 81 3,19 4 2 , 7 5 8 , 7 102 106 Tysk Kæmpeschecke

Chresten Jensen N303 12 87 3,09 4 1 , 4 5 7 , 7 101 103 do 24E5 16 88 3,08 3 9 , 9 5 8 , 6 97 103 do 23E5 14 91 3,05 3 8 , 5 5 9 , 7 98 110 E r l i n g Jensen 1H55 25 91 3,08 3 8 , 3 5 8 , 1 97 111 do 34H4 23 89 3,13 4 0 , 9 5 7 , 8 102 116 Børge L a r s e n 2 31 92 3,10 3 9 , 4 5 8 , 4 97 95 do 7 7 - 1 7 90 3,12 4 0 , 2 6 0 , 0 111 117 do 77-3 12 90 3,12 3 8 , 7 57,3 95 117